Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S September 2001 Senest revideret maj 2007

2 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen i Scandinavian Cultural Studies ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Historie og Områdestudier, Afdeling for Europastudier, Studienævnet for Europæiske Kulturstudier. 2. Uddannelsen skal give de studerende en tværdisciplinær kulturanalytisk, kulturhistorisk og teoretisk indsigt i skandinaviske forhold vedrørende medier, køn, populær- og hverdagskultur. De studerende skal blive i stand til at arbejde som internationale formidlere mellem Skandinavien og den øvrige verden, konsulenter, rådgivere og kreative igangsættere i den offentlige sektor, i undervisningssektoren og i erhvervslivet. Suppleringsuddannelsen kan også danne grundlag for videre humanistiske eller samfundsvidenskabelige studier og forskning ved at give disse en særlig skandinavisk profil. 3. Suppleringsuddannelsen kvalificerer de studerende til at analysere og teoretisk at reflektere over den skandinaviske kultur med særligt henblik på medier, populærkultur og køn. Kandidaterne vil være bekendte med grundlæggende skandinavisk kulturhistorie, med moderne kulturteori og med kulturanalysens historie i mindst ét skandinavisk land og have fået erfaringer med en metodisk reflekteret køns- og kulturanalyse, aktuelt, historisk eller komparativt. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. Suppleringsuddannelsen i Scandinavian Cultural Studies er normeret til et årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en tofaglig bacheloruddannelse eller en kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Aarhus Universitet og andre videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet. 5. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen i Scandinavian Cultural Studies er to års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Europæiske Kulturstudier kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 2

3 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75 procent af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af tre studerende. 13. Hvis undervisningen i et fag har været meddelt på engelsk, aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan dispensere herfra. 14. Bedømmelsen af skriftlig prøve skal for sommereksamen foreligge før 1. juli og for vintereksamen før 1. februar. 15. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, medmindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 16. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 3

4 17. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed og skal angive: 1) den betegnelse, uddannelsen giver ret til 2) de faglige discipliner, der er aflagt prøve i 3) de opnåede bedømmelser 4) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer 5) den andel af uddannelsen, den enkelte faglige disciplin udgør 6) meritoverførte prøver 7) eksamenssprog, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 18. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 19. Studienævnet for Europæiske Kulturstudier kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 20. Det kræves, at eksaminanden kan vise - overblik over skandinavisk/nordisk historie, kulturhistorie og kendskab til aktuelle forhold vedrørende medier, køn og populær- eller hverdagskultur - færdighed i at sætte de vigtigste moderne kulturteoretiske strømninger ind i en almen videnskabsteoretisk kontekst og til teoretisk refleksion over tekster om medier, køn og kulturstudier - kendskab til grundlæggende metoder i medie-, kultur- og kønsanalyse - færdigheder i analyse af kulturelle udtryk set i et større skandinavisk/nordisk og kulturanalytisk perspektiv, evt. med komparative aspekter - færdighed i formidling. 4

5 Kapitel 5: Undervisningsformer 21. Ud over holdundervisning og forelæsninger og vejledning vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Deltagerne må påregne en del selvstudier i forbindelse med undervisningen. Undervisningssproget er normalt engelsk, men kan dog, hvis alle på holdet er enige, ændres til dansk. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 22. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Kultur, historie intern 10 best./ikke-best. 1. semester og samfundsforhold i Norden Kulturteori intern 10 7-trinsskala 1. semester Køn- og intern 10 7-trinsskala 1. semester kulturanalyse Formidling intern 10 best./ikke-best. 2. semester Enten Mediefag ekstern 10 7-trinsskala 2. semester Valgfrit emne ekstern 10 7-trinsskala 2. semester Eller Medieemne ekstern 20 7-trinsskala 2. semester 23. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Dog anbefales det, at kultur, historie og samfundsforhold i Norden aflægges først. Kapitel 7: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 24. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 25. Kultur, historie og samfundsforhold i Norden Disciplinbeskrivelse Der gives en indføring i historiske og kulturelle forhold i Norden med henblik på at fremdrage forskelle og ligheder de nordiske lande imellem i forhold til resten af Europa. Der fokuseres i særdeleshed på forskellige historiske og moderne ideer om Norden som en kulturel enhed samt på de forskellige udtryk for nordisk samarbejde. Endvidere belyses forskellige elementer, der indgår i forestillingen om en nordisk samfundsmodel. 5

6 Stk. 2 Faglige mål Der fordres, at eksaminanden har kendskab til nordisk historie samt til forskningsdiskussionen omkring nordisk kultur og den nordiske samfundsmodel. Der opgives et pensum svarende til 1000 ns. Prøven aflægges ved en mundtlig eksamen. Eksaminanden får udleveret et eller flere spørgsmål samt evt. en kort tekst. Prøveform: Bunden, individuel, mundtlig prøve Forberedelsestid: 30 minutter Hjælpemidler: egne notater Varighed: 30 minutter inkl. censur Censur og bedømmelse: intern, 7-trinsskala 26. Kulturteori Disciplinbeskrivelse Der indføres i centrale, kulturteoretiske traditioner, i deres historie og i metoder inden for kulturstudier. Der behandles desuden eksempler på analyser udført med baggrund i de forskellige kulturteorier. Stk. 2 Faglige mål Eksaminanden skal demonstrere kendskab til centrale kulturteoretiske traditioner samt evne til at fremdrage disse i konkrete analyser. Der opgives et pensum svarende til 1000 ns. Prøven aflægges som en bunden, skriftlig hjemmeopgave med 7 dage til besvarelsen (omfang, min. 10, max. 12 ns). Prøveform: Individuel, skriftlig prøve Censur og bedømmelse: intern, 7-trinsskala 27. Køn- og kulturanalyse Disciplinbeskrivelse: I disciplinen arbejdes med forskellige slags kulturelle udtryk, set under en kønssynsvinkel. I undervisningen undersøges sammenhænge og forskelle i kulturhistorie, samfundsmæssige vilkår, æstetiske traditioner og kulturelle repræsentationer af køn i de forskellige skandinaviske lande. Genstandsområdet er bredt: hverdagskultur og populærkultur, sociale og politiske organisationer, medier, myter og kunst. 6

7 Stk. 2 Faglige mål: Eksaminanden skal kende centrale problemstillinger inden for kønsforskningen og vise evne til empirisk at analysere et udvalgt genstandsfelt med køn som overordnet fokus og under hensyntagen til nationalitet, periode, samfundsmæssige vilkår eller æstetiske traditioner. Opgaven skal have en selvstændig analysedel og må ikke alene bestå i teorigennemgang. Eksaminanden skal kunne inddrage relevant teori og reflektere over sin analysemetode. De opgives et pensum svarende til 1000 ns. Prøven kan aflægges på to måder: a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen aflægges prøven som en fri, skriftlig hjemmeopgave (omfang min. 15, max. 17 ns). b) Prøven aflægges som en bunden, skriftlig hjemmeopgave (omfang min. 15, max. 17 ns) med 30 dage til besvarelsen. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: intern, 7-trinsskala 28: Formidling Stk. 1 disciplinbeskrivelse Faget skal indføre den studerende i teorier om formidling og i praktisk formidling med henblik på at opnå færdigheder i at udtrykke sig klart især i trykte og skriftlige medier dog kan mundtlige og visuelle medier inddrages. De studerende skal bibringes genrekendskab og trænes i selv at udtrykke sig i forskellige genrer - såvel videnskabelige som mere populære. Faget sigter mod at gøre de studerende til mere effektive kommunikatorer både inden for de akademiske institutioner og uden for. Det sigter mod at sætte de studerende i stand til reflekteret at vælge genre og medie for formidlingen i forhold til modtagerens forventningshorisont og vilkår og i forhold til opgavens art. Stk. 2 Faglige mål Den studerende skal dokumentere kendskab til teoretiske aspekter af formidling samt demonstrere praktisk færdighed i at formidle i bestemte formidlingssituationer. Prøveform: a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen aflægges prøven ved undervisningsdeltagelse. Ved aktiv og tilfredsstillende deltagelse forstås, at den studerende besvarer alle de i forbindelse med 7

8 undervisningen stillede opgaver. Disse vil f.eks. kunne udgøres af tre skriftlige opgaver på hver tre af sider. b) Prøven kan aflægges i form af et praktikophold på ikke under 1 måneds varighed på en af studielederen godkendt institution. Efter opholdet udarbejdes en rapport på max. 10 sider, som i en formidlet form skal indeholde en beskrivelse af de udførte arbejdsopgaver og en analyse af disse opgavers relation til studiet. Prøveform: Undervisningsdeltagelse, 75% Censur og bedømmelse: intern, bestået/ikke-bestået 29. Mediefag Disciplinbeskrivelse: I disciplinen arbejdes med forskellige medier og forskellige tilgange til medieanalyse. Analyserne kan inddrage mediesystemet, reception, tekstanalyse og æstetisk analyse. Analyserne bør være empirisk orienterede og teoretisk og metodisk reflekterede. Stk. 2 Faglige mål: Eksaminanden skal kende centrale problemstillinger inden for skandinavisk medieforskning og vise evne til at empirisk at analysere et udvalgt genstandsfelt med medieanalyse som overordnet fokus og under hensyntagen til nationalitet, periode, køn eller samfundsmæssige vilkår. Eksaminanden skal kunne inddrage relevant teori og reflektere over sin analysemetode. Der opgives et pensum svarende til 1000 ns. a) Prøven aflægges om en fri hjemmeopgave. Omfang min.15, max. 17 ns b) Prøven aflægges som en bunden, skriftlig hjemmeopgave med 30 dage til besvarelsen. Omfang min. 15, max. 17 ns. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala 30 Valgfrit emne Disciplinbeskrivelse Den studerende vælger et emne blandt kurser udbudt ved Center for Europæiske Kulturstudier m. Afdeling for Kønsforskning eller blandt ækvivalerende kurser. Emnet skal have en skandinavisk/nordisk og/eller en kulturanalytisk vinkel. 8

9 Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal opvise færdighed i at udvælge et relevant emne og i at anvende de for det valgte emne relevante teorier og metoder samt demonstrere kendskab til den vigtigste faglitteratur inden for emnet. Der opgives et pensum svarende til 1000 ns. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges som en bunden, skriftlig hjemmeopgave med 7 dage til besvarelsen (min. 10, max. 12 ns). Prøveform: Individuel, skriftlig prøve Censur og bedømmelse: ekstern, 7-trinsskala 31. Medieemne Disciplinbeskrivelse: Medieemnet skal udformes inden for feltet skandinaviske/nordiske medier. Den studerende vælger sit emne i samråd med den vejledende lærer. Medieemnet skal indeholde en analyse af et præcist defineret felt, metodiske refleksioner og teoretiske perspektiveringer. Der lægges vægt på evnen til selvstændigt at planlægge og gennemføre projektet. Der udarbejdes enten en større skriftlig opgave eller en produktion med en kort følgerapport. Er projektet en større skriftlig opgave, kan det evt. kombineres med et mindre formidlingsprodukt, der fremlægger samme stof for en afgrænset målgruppe (f. eks. en kronik eller en artikel). Er projektet en produktion, f. eks. en udstilling, en radioudsendelse, en video- eller filmproduktion, skal følgerapporten gøre rede for produktionens formål, målgruppe, anvendelsesområde og den studerendes refleksioner over processen. Produktionen vurderes mindre på den tekniske udformning, mere på sammenhængen mellem idé, medievalg og formidling. Stk. 2 Faglige mål: Eksaminanden skal være i stand til at behandle et relevant emne analytisk, teoretisk og formidlingsmæssigt. Eksaminanden skal endvidere vise evne til selvstændigt arbejde og til selvstændigt at reflektere over arbejdsproces og produkt. Prøven kan aflægges på to måder: a) Medieemnet er en fri hjemmeopgave med min. 25 og max. 30 ns. Prøveform: individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og 9

10 konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Varighed af den mundtlige prøve: en time inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala Vægtning: 20 point b) Prøven aflægges som en produktion ledsaget af en følgerapport på max. 10 ns i et emne godkendt af en faglæreren eller af studienævnet samt en efterfølgende mundtlig eksamen. Hovedgrundlaget for bedømmelsen er produktionen. Den mundtlige eksamen former sig som en diskussion af det i produktionen behandlede emne. Prøveform: individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Varighed af den mundtlige prøve: en time inkl. censur. Censur og bedømmelse: Samlet ekstern, 7-trinsskala Vægtning: 20 point Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 32. Ordningen træder i kraft GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD JUNI IKRAFTTRÆDEN 1. SEPTEMBER 2001 Ændring af 9, 12, 22, 24, 25 stk. 2 og 3, 26 stk. 2 og 3, 27 stk. 2 og 3, 28 stk. 2, 29 stk. 2 og 3, 30 stk. 2 og 3 og 31 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen maj Ikrafttræden 1. september