Referat. Handicaprådet. Mødet den , kl. 15:00. Teknik- og Miljøforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, lokale 158

Transkript

1 Referat AALBORG KOMMUNE Mødet den , Teknik- og Miljøforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, lokale 158

2 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat Sager til drøftelse/beslutning Opfølgning fra sidste møde Orientering fra tilgængelighedsrådgiveren Orientering fra Tilgængelighedsudvalget Opkrævning af egenbetaling i Ældre- og Handicapforvaltningen - orientering Formandens orientering Orientering fra Forvaltning for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Orientering fra Ældre- og Handicapforvaltningen Orientering fra Teknik- og Miljøforvaltningen Orientering fra Skole- og Kulturforvaltningen Orientering fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Handlingsrapport, handlingsplan og høringssvar - Det Skæve Hus, - Fagcenter for Socialpsykiatri Eventuelt Lukket

3 Referat AALBORG KOMMUNE Tid Mødet den , Sted Teknik- og Miljøforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, lokale 158 Fraværende Thomas Kastrup-Larsen (A), næstformand Til stede Ulla Ringgren Nielsen (formand) DH Asger Brændgaard, DH Asghar Azizi, DH Bodil Hovmark, DH Birthe Hvolbæk, DH Henrik N. Jensen, DH Lotte Mørkhøj, DH Jakob K. Svendsen (V) Anette Stevn Jensen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Jens Martin Sletting Hansen, Ældre- og Handicapforvaltningen Susanne Pedersen, Teknik- og Miljøforvaltningen Anne Sophie Valbjørn, Skole og Kulturforvaltningen Kit Bos, Tilgængelighedsrådgiver Jane Siewertsen-Petitjean, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Tina French (V) Rådmand, under punkt 3 Møde den Side 1

4 Åben Punkt 1. Godkendelse af dagsorden. Tilføjelse til punkt 9: Formandens orientering: Årsrapport Pkt. 11 behandles lige efter pkt. 6 Med disse tilføjelser godkendtes dagsordenen. Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 2

5 Punkt 2. Godkendelse af referat. Beslutning: Godkendt. Møde den Side 3

6 Punkt 3. Sager til drøftelse/beslutning. Rådmand Tina French. Orientering om rammerne for de indlæg, der publiceres i Dit Blad Tina French orienterede om status på Dit Blad. Beatrice Vibe er stoppet som redaktør på bladet. Der er ansat en journalist til at varetage funktionen nogle timer hver uge. Der er udarbejdet en indstilling til Ældre- og Handicapudvalget med forslag til, hvordan Dit Blad skal virke fremadrettet. Tina French vil sende indstillingen til. vil herefter kommentere ide kataloget til, hvorledes redaktionsudvalget arbejder fremadrettet. Konferenceoplæg Retssikkerhed. Rådmand Tina French er positiv indstillet overfor ideen om afholdelse af en konference og takkede for oplægget fra. Dog finder Tina French, at det ville være godt med et bredere oplæg til konferencen. Tina French foreslog, at der nedsættes en arbejdsgruppe under Ældre- og Handicapforvaltningen bestående af Carsten Simonsen, konsulent, Direktørens sekretariat, Ældre- og Handicapforvaltningen samt to DH medlemmer af og s sekretær. Jakob K. Svendsen ønsker ligeledes at deltage i arbejdsgruppen. meddeler sekretariatet navnene på DH deltagerne. Konferencen planlægges til ultimo oktober eller primo november. takkede Tina French for orienteringen Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 4

7 Punkt 4. Opfølgning fra sidste møde. Anni Mackenhauer Petersen, Talehøre konsulent, Skole og Kultur, orienterede og besvarede de fremsendte spørgsmål. s formand takkede for en god orientering. drøftede muligheden for en eventuel registrering af de børn, der har enten medfødt eller erhvervet hjerneskade. Her er det afgørende, at de forskellige IT systemer taler sammen. Det juridiske aspekt i dette skal undersøges. beder Jens Martin Sletting Hansen undersøge dette via Myndighedsafdelingen. Jens Martin Sletting Hansen følger op på dette på mødet i april, da han ikke deltager i mødet i marts. Eventuelle reaktioner fra Byrådet på det brev som har sendt vedrørende tilgængelighed i kommunalt byggeri. Jakob K. Svendsen (V) har sendt et læserbrev til Nordjyske med reaktion på brev. Skole og Kulturforvaltningens byggerådgiver meddeler, at man i Skole- og Kulturforvaltningen altid tænker tilgængeligheden ind i forbindelse med byggerier, som forvaltningen er ansvarlig for udførelsen af. Tilgængelighedsrådgiver Kit Bos informerede om, at tilgængelighed i forbindelse med byggeri og renoveringer rækker langt videre end de 4 punkter, Skole- og Kulturforvaltningens byggerådgiver giver udtryk for i sin redegørelse. beder Anne Sophie Valbjørn tage initiativ til et møde mellem forvaltningens byggerådgiver og Tilgængelighedsrådgiver Kit Bos, med henblik på en fremtidig samarbejdsaftale. Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 5

8 Punkt 5. Orientering fra tilgængelighedsrådgiveren. Årsrapport Tilgængelighedsrådgiver Kit Bos, gennemgik rapporten overordnet. Kit Bos besvarede desuden spørgsmål vedrørende Vesterbro 62 og Fremtidens Plejehjem. ønsker, at Top 6 turen arrangeres i det tidlige efterår Sekretariatet tager kontakt til Jørn Hviid Carlsen desangående. takkede Kit Bos for orienteringen og den flotte rapport. Bilag Årsrapport Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 6

9 Punkt 6. Orientering fra Tilgængelighedsudvalget. Snerydning på private p-pladser. Tilgængelighedsudvalget skriver gerne et brev, der kan sendes til de relevante personer og firmaer. Udvalget beder dog om at afgøre, hvem brevet skal sendes til og at stå for forsendelsen. Vinteren er dog snart ovre, så opgaven bør måske genoptages i august/september. s DH medlemmer er gerne behjælpelig med at finde adresser på modtagere af informationen vedrørende snerydning og deres adresser. Tilgængelighedsudvalget forestår selv udsendelserne af brevet. Tilgængelighed ved kursussteder i De første undersøgelser. Susanne Pedersen gennemgik kort de lokaliteter, hun har gennemgået. Susanne Pedersen udarbejder en skriftlig orientering om dette til næste møde. Jakob K. Svendsen (V) vil ligeledes tage tilgængelighedsspørgsmålet på kursus lokaliteter med videre. Ny Cykelhandlingsplan i - Steffen Winther deltager i workshoppen d. 19. marts. Steffen Winther deltager i arbejdsgruppen. Parkeringshandlingsplanen har været indstillet til Teknik- og Miljøudvalget. er meget forundret over, at planen ikke har været til høring i Rådet. beder Susanne Pedersen sørge for, at planen sendes til høring i Rådet og at Teknik- og Miljøudvalget bliver gjort bekendt med Rådets høringssvar i behørig tid, inden udvalget skal behandle sagen igen. Sekretariatet har kontaktet Susanne Pedersen desangående. Opfølgning på næste møde. Vor Frue Plads: ønsker at vide, om denne sag er blevet tilgængelighedsrevideret af Kit Bos. Sagen er kun kort blevet berørt på mødet i Tilgængelighedsudvalget. Der er derfor ikke lavet en gennemgribende revision af tilgængelighedsrådgiveren. beder Susanne Pedersen sørge for, at sagen sendes til revision hos Kit Bos. ønsker at få forelagt revisionen, når denne er afsluttet. Sekretariatet har kontaktet Susanne Pedersen desangående. Opfølgning på næste møde. Møde den Side 7

10 Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 8

11 Punkt 7. Opkrævning af egenbetaling i Ældre- og Handicapforvaltningen - orientering. Administrationsafdelingen indstiller, at rådmanden godkender At At At Ældre- og Handicapforvaltningen som hovedregel ophører med pensionstræk, og overgår til AK-Brugerbetaling. Der undtagelsesvis, og indtil videre, fortsættes med pensionstræk indenfor få og afgrænsede områder jf. sagsbeskrivelsen. Pensionssystemet fortsat anvendes til refundering/udbetaling af ydelser til borgerne på bestemte områder efter serviceloven. Sagsbeskrivelse Udbetaling Danmark overtager udbetalingen af pensioner pr. 1. marts Ældre- og Handicapforvaltningen har hidtil trukket en række egenbetalinger direkte via borgernes pension. Det blev i første omgang meldt ud, at muligheden for pensionstræk ville ophøre i forbindelse med overgang til Udbetaling Danmark, hvorfor Ældre- og Handicapforvaltningen i samarbejde med ITcentret har udviklet et it-system til håndtering af egenbetaling. Ved opkrævning via AK- Brugerbetaling udsendes indbetalingskort og borger kan vælge at tilmelde opkrævningen til PBS. IT-systemet AK-Brugerbetaling er klar til drift den 1. februar Efterfølgende er det dog besluttet, at kommunerne fortsat har mulighed for at anvende pensionstræk til opkrævning af egenbetaling vedr. en række konkrete områder i serviceloven. Det forudsætter dog, at der indhentes en fuldmagt fra den enkelte borger (bilag 1). Ældre- og Handicapforvaltningen skal derfor tage stilling til, hvorvidt muligheden for pensionstræk fortsat skal anvendes, eller om brugernes egenbetaling skal opkræves via AK-Brugerbetaling. I den efterfølgende tabel er beskrevet Ældre- og Handicapforvaltningens nuværende opkrævninger fordelt på pensionstræk og indbetalingskort, og efterfølgende er beskrevet fordele og ulemper ved de 2 opkrævningsmetoder. Tabel 1: Ældre- og Handicapforvaltningens nuværende opkrævninger fordelt på pensionstræk og indbetalingskort. Afdeling/ydelse/beskrivelse Pensionstræk Indbetalingskort 1) Møde den Side 9

12 Antal opkræv. pr. md. Indtægt årligt Antal opkræv. pr. md. Indtægt årligt Ældreafdeling Fællesudgifter på plejehjem ,8 mio.kr. Vask af tøj og linned på plejehjem 218 1,0 mio. kr. 44 0,2 mio.kr.* Madservice på plejehjem ,0 mio.kr. Husleje, el og varme på plejehjem sel ,5 mio.kr. Handicapafdelingen Individuelle valgfri ydelser, kost, vask og kørsel 454 Anslået 13 mio. kr. 530 Anslået 5 mio. kr.* Myndighedsafdelingen Madservice i egen bolig ,0 mio.kr. Madservice i egen bolig 2 private lev ,0 mio. kr. Kørsel til/aktivitetscentre m.v. (sel 117) 500 2,2 mio. kr. Betaling for mad fra borgere under administration 40 1,0 mio. kr. Egenbetaling for midlertidig hjælp 250 0,3 mio. kr.* Bevillingsenhed Voksen Handicap Husleje, el og varme 60 2 mio. kr ,5 mio. kr. 0,3 mio. kr.* Administrationsafd., Boligadministrationen ,0 mio.kr. (husleje, el og varme) I alt mio. kr ,8 mio. kr. 1) Hovedregel er, at indbetalingskort kan tilmeldes pbs - dog er undtaget manuelt udskrevne regninger (markeret med *), som fremover opkræves via AK-Brugerbetaling med mulighed for pbs tilmelding. Ud over ovenstående, er der i en række af Handicapafdelingens tilbud, indgået aftale med borgeren om bankoverførsel til særskilt bankkonto. Indbetalingerne dækker de aftalebaserede brugerstyrede kost- og fælleskasser. Disse ordninger fortsætter uændret. I nedenstående er skitseret fordele og ulemper ved de 2 opkrævningsmetoder: Fordele ved indbetalingskort: Fuldmagter. Opkrævning via indbetalingskort kræver ingen fuldmagt. Hvor i mod træk i pensionen kræver en underskrevet fuldmagt fra borgeren (fast skabelon fra KL/Justistminiteriet). Fuldmagten er Møde den Side 10

13 udtømmende og de seneste udmeldinger er, at f.eks. kørsel efter servicelovens 117 ikke er omfattet. Fuldmagterne skal opbevares i.h.t reglerne for personfølsomme oplysninger (via care, ekj, edoc eller i aflåst skab). Uden fuldmagt er alternativet opkrævning via regning. Ens og gennemskuelig opkrævningspolitik. Alle krav sendes via indbetalingskort, og s krav og tilgodehavender på borgerne samles i opus debitor. Det gælder madservice, boligbetaling, valgfri ydelser m.m. Har borgeren allerede tilmeldt andre ydelser fra Ældre- og Handicapforvaltningen til pbs, så genbruges pbs aftalen til øvrige ydelser fra ÆH (borgeren gøres opmærksom på dette, og kan fravælge). Borgere fra andre kommuner. Ældreområdet/fagcentret har adgang til opkrævning af ydelser via indbetalingskort for borgere med anden betalingskommune, modsat træk i pensionen som ikke er muligt ved borgere med anden betalingskommune. Anmeldelse til Skifteretten ved dødsfald. Alle krav samles via opus debitor Borgerservice står for anmeldelse af de krav/regninger der kører via opus debitor. Modsat træk i pensionen, hvor fagcentret/-ældreområdet selv via Skifteretten udbetaler pengene til boet. Når der på en afdød borger er krav og modregninger både via indbetalingskort (opus debitor) og pensionstræk giver det en mere kompliceret samlet afregning til Skifteretten. Fordele ved pensionstræk: Pengene er sikre. Ældreområdet/fagcentret trækker selv pengene via pensionstræk ved borgeren og dermed er pengene sikre. På madservice sendes opkrævningerne med indbetalingskort, og restancer anmeldes til SKAT med ringe mulighed for inddrivelse. I 2011 var der 0,3 mio.kr. i tab på mad, og i 2012 var tabet på 0,8 mio.kr. Der er dog allerede valgt indbetalingskort på madservice på en indtægt på 68 mio.kr., så de sidste pensionstræk udgør beløbsmæssigt et lille hjørne. På baggrund af de skitserede fordele og ulemper indstilles det, Ældre- og Handicapforvaltningen som hovedregel ophører med pensionstræk, og overgår til AK-Brugerbetaling. Der vil dog være nogle få og afgrænsede områder, hvor det indstilles, at pensionstræk fortsætter indtil videre. Områderne er følgende: Myndighedsafdelingen Madservice fra to private leverandører. To private madleverandørers snitflade er ikke klar til opus debitor, og leverandørerne afventer konsekvenserne af nye frit valgs regler. De 2 madleverandører fortsætter indtil videre med pensionstræk. Det drejer sig om 400 borgere, og en årlig indtægt ca. 5 mio. kr. Møde den Side 11

14 Betaling for mad fra borgere under administration Borgerne opkræves i dag via pensionstræk, men dette kræver fuldmagt fremover. Sagen drøftes med pensionsteamet i FB. Alternativt sendes disse opkrævninger via FB. Det drejer sig om 40 borgere, og en årlig indtægt på ca. 1 mio.kr. Handicapafdelingen Behandlingscentret under Fagcenter for Særlige Tilbud Borgerne administrerer typisk selv deres økonomi, og pensionstræk vil give en større sikkerhed for dækning af kravet. Det drejer sig om ca. 18 borgere, og en årlig indtægt på ca. 0,5 mio. kr. Samlet videreføres således pensionstræk for ca. 6,5 mio.kr. årligt indtil videre. Det indstilles endvidere, at pensionssystemets kommunedel, indtil videre, anvendes til refundering/udbetaling af bestemte ydelser til borgerne. Denne udbetalingsmetode er hurtig for sagsbehandlende sekretærer/visitatorer i bevillingsenhederne, set i forhold til oprettelse af udbetalingsbilag via opus. Områder med fortsat udbetaling via pensionssystemet: Kørselsudgifter efter servicelovens pgf. 117, Merudgifter til voksne handicappede jf. servicelovens 100, samt Hjælperelateret udgifter efter servicelovens 95 og 96. Tidsplan FL 5. februar 2013 Udvalg 6. marts 2013 (til orientering) Ældreråd 13. marts 2013 (til orientering) Handicapråd 20. marts 2013 (til orientering) Møde den Side 12

15 Jens Martin Sletting Hansen, Ældre- og Handicapforvaltningen, gennemgik kort indstillingen. Der er tale om en folketingsbeslutning, hvorfor indstillingen kun er til orientering. Bilag 1: Fuldmagt Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 13

16 Punkt 8. Formandens orientering. Handicap og alderdom Aalborg Universitet og SFI er i gang med et forskningsprojekt omkring Handicap og alderdom. Her deltager tre kommuner som case: Aalborg, København og Roskilde. Ulla Ringgren Nielsen orienterede kort. Spørgeskemaer sendt rundt. Emnet tages op på næste møde i. Spørgsmål fra vedrørende Rådets budget. ønsker en drøftelse af, hvorledes budgettet anvendes. Et forslag er, at der ikke bruges midler på forplejning på møderne, så det vil være muligt, at DH medlemmer af Rådet vil kunne deltage i konferencer. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling har et budget på kroner, til afholdelse af s ordinære og ekstraordinære møder. Sekretariatet vil undersøge, hvor meget der kan spares på forplejningen. Baggrunden for drøftelsen er, DH medlemmers ønske om at deltage i temadagen om det komplekse socialområde. Jens Martin Sletting Hansen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Anette Stevn Jensen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen ønsker at betale for et DH medlems deltagelse i temadagen. udpeger de to deltagere og beder sekretariatet om at tilmelde disse. Jakob K. Svendsen (V) vil tale med udvalget i Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling om s budget ramme. s Årsrapport: Ulla Ringgren Nielsen udtrykte forundring over, at rapporten ikke er publiceret i det aftalte format og sendt til byrådet. udarbejder derfor ikke en årsrapport for Fremadrettet vil Rådet udarbejde et årligt visionsoplæg, der skal fremsendes til Byrådet. Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 14

17 Punkt 9. Orientering fra Forvaltning for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Evaluering af s høringssvar jvf. beslutning på sidste møde i Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling har modtaget høringssvar fra på følgende temaer: Sundhed Landdistriktspolitik Klimastrategi Bæredygtighedsstrategi Kollektiv Trafik Forvaltningen finder at Rådets høringssvar er et positivt og konstruktivt input til arbejdet med de forskellige politikområder. Høringssvarene forsøges indarbejdet, i så vid mulig udstrækning, i det efterfølgende arbejde. Implementeringen af Handicappolitikken jvf. beslutning på sidste møde i Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling arbejder løbende med implementeringen af Handicappolitikken. s tilgængelighedsrådgiver har base i Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Tilgængelighedsrådgiveren udarbejder Årsrapport til og kan til enhver tid konsulteres, hvis og når Rådet måtte have behov for dette. Ligeledes er tilgængelighedstemaet en fast del i behandlingen af AKA sager (s Aktionsgruppe). Herunder også ansøgninger vedrørende forsamlingshuse. Endelig er fokusområde om inklusion en naturlig del i forbindelse med forvaltningens opgaveløsning. Afslutningsvis kan nævnes, at Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, vil tage initiativ til en revision af den eksisterende Handicappolitik i begyndelsen af næste byrådsperiode. Møde den Side 15

18 Jane Siewertsen-Petitjean orienterede. besluttede, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe snarest, så arbejdet med revisionen af Handicappolitikken kan påbegyndes inden sommerferien. Deltagere i arbejdsgruppen er rådets 7 DH medlemmer samt Jørn Hviid Carlsen, Jakob K. Svendsen og Jane Siewertsen-Petitjean. Sekretariatet indkalder til det første møde i april, hvor handlingsplanen for arbejdet skal besluttes. Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 16

19 Punkt 10. Orientering fra Ældre- og Handicapforvaltningen. Jens Martin Sletting Hansen orienterede. Evaluering af s høringssvar jvf. beslutning på sidste møde i Implementeringen af Handicappolitikken jvf. beslutning på sidste møde i Ældre- og Handicapforvaltningen beder om udsættelse af punkterne vedrørende implementeringen af Handicappolitikken samt evaluering af s høringssvar. Opfølgning på arbejdet vedrørende Taleinstituttets fremtid Taleinstituttets fremtid: Der er ikke sket særligt meget siden sidst. Der arbejdes på indstillingsmateriale til KKR, som skal have møde d. 12. april. Tolkebistand: Ældre- og Handicapforvaltningen har intet kendskab til, at der skulle være kommet nye regler vedrørende tolkebistand. Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 17

20 Punkt 11. Orientering fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Susanne Pedersen orienterede. Evaluering af s høringssvar jvf. beslutning på sidste møde i Implementeringen af Handicappolitikken jvf. beslutning på sidste møde i Forvaltningen ønsker udsættelse af spørgsmålene vedrørende implementeringen af Handicappolitikken samt evalueringen af s høringssvar. Møde mellem byggesagsbehandlere og Kit Bos. Der vil være fokus på hvilke mangler inden for tilgængelighed, der typisk ses inden for byggeri, og hvilke muligheder der er, for at undgå dette. Der planlægges afholdelse af seminar ved Kit Bos for Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende optimering af tilgængelighed. Desuden arbejdes der på etableringen af en snitflade aftale mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Tilgængelighedsrådgiveren. Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 18

21 Punkt 12. Orientering fra Skole- og Kulturforvaltningen. Evaluering af s høringssvar jvf. beslutning på sidste møde i I 2012 havde Skole- og Kulturforvaltningen punktet Rammeaftale 2013 for specialundervisningsområdet på dagsorden. havde på mødet den 8. oktober 2012 udarbejdet et høringssvar til punktet. I forhold til dette, gør det sig gældende, at Skole- og Kulturforvaltningen altid tager et høringssvar til efterretning, og foretager en vurdering af, hvorvidt dette giver anledning til ændringer i den konkrete fremstilling. Implementeringen af Handicappolitikken jvf. beslutning på sidste møde i Skole og Kulturforvaltningen Generelt Skole og Kulturforvaltningen inddrager aktivt Handicappolitikken og herunder politikkens 6 fokusområder i forhold til forvaltningens berøringsflade. Skole og Kulturforvaltningen tager altid et høringssvar til efterretning, og foretager vurdering af, hvorvidt dette giver anledning til ændringer i den konkrete fremstilling. Orientering fra Skoleforvaltningen Skole og Kulturforvaltningen tænker generelt handicappede ind i forbindelse med etablering af nye anlæg, renovering af s folkeskoler, tilrettelæggelse af uddannelse samt beskæftigelse. Skole og Kulturforvaltningen tilstræber et meget højt serviceniveau for implementeringen af handicappolitikken, på skoleområdet iværksættes de nødvendige tiltag i forhold til tilgængelighed, således barnet kan forblive på distriktsskolen. Den nødvendige tilgængelighed drejer sig om såvel den fysiske indretning som nødvendige hjælpemidler. Tilgængelighedsudfordringerne håndteres løbende som de opstår. Der er et udførligt regelsæt mht. nybygning og renovering, hvor adgangsforhold for handicappede skal medtænkes. Ergoterapeut og konsulent fra PPR samarbejder med bygningsfolkene samt skoleledelser om løsninger i den konkrete situation. Møde den Side 19

22 I året 2012 har følgende tilgængelighedstiltag iværksat på skoler i ; Løvvangskolen: Filstedvejens skole: Gudumholm Skole: Nibe: Der er etableret 3 stk. automatiske døråbnere på indvendige døre i gang arealer, så handicappede kan færdes på skolen uden hjælper. Centerafdelingen har tidligere fået installeret 3 automatiske toiletdøre i Centerafdelingen. Dørene har ikke fungeret korrekt, så nu er der monteret nød-stops-knapper på indvendig side, så det altid er muligt at komme ud ved egen hjælp. Speciel indretning til handicappet elev. Der er projekteret ny handicaplift samt ekstra handicaptoilet på skolen, dette etableres i foråret Vester Mariendal Skolen: Ny belysning i centerafdelingen efter anbefaling fra synskonsulent Bente Brinkmann. Uddannelse STU-uddannelsen For nuværende er der 118 unge mennesker der er bevilget en STU uddannelse. Skole- og Kulturforvaltningen har driftsaftaler med 18 forskellige STU udbydere, så viften af STU uddannelser i forhold til de forskellige målgrupper, er efterhånden godt dækket ind. Senest har Skole- og Kulturforvaltningen lavet driftsoverenskomst med foreningen SIND om STU uddannelse. VUK har etableret en STU satellit på Thulevej, for målgruppen af aspergere og autister. Dette blev iværksat for at imødekomme målgruppens aversion imod det, at skulle have sit uddannelsesforløb samme sted som målgrupper med multiple funktionsnedsættelser. Orientering fra Kultur og Fritid Jf. s Fritidspolitik gør det sig gældende, at alle borgere i skal have et bredt udbud af foreningsaktiviteter i rimelig nærhed af deres bopæl. I forbindelse med om- og nybygning af kultur og fritidsfaciliteter fokuseres der på handicap anvendelighed og handicaptilgængelighed. indgår i et samarbejde med projekt: Dobbeltminoritet i Fokus. Fritidsområdet har været vært for det første netværksmøde med repræsentanter fra, Handicap Rådet Aalborg/Danske Handicaporganisationer og De Frivilliges Hus. Orientering fra Aalborg Bibliotekerne Aalborg Bibliotekerne har flere handicapvenlige materialer og digitale medier som eksempelvis lydbøger, netlydbøger, e-bøger, netmusik samt netfilm. Allerede i forbindelse med indkøb af nyt selvbetjeningsudstyr i 2011, blev der taget hensyn til, at udstyret skal kunne anvendes af handicappede borgere. Møde den Side 20

23 har fortsat en særlig service for de borgere, der er afskåret fra selv at benytte bibliotekerne. Servicen er til dem, der ikke selv kan komme på biblioteket på grund af alder, langvarig sygdom eller handicap. Servicen hedder Biblioteket kommer, se mere her: Døve og hørehæmmede samling Er du døv, hørehæmmet eller blot pårørende, så kig ind på Hovedbiblioteket, hvor der er en særsamling med materialer og anden information for og om døve og hørehæmmede. Samlingen er tilgængelig i alle bibliotekets åbningstimer og er placeret i magasinet. Den del af samlingen der retter sig mod børn er integreret i børnebibliotekets handicapsamling og leg samling. Følgende materialer er i samlingen: DVD'ere med historier fortalt på tegnsprog Danske film på DVD med undertekster Undervisningsvideoer med tegnsprog, tegn-til-tale og mundhåndsystem CD-rom med tegnsprog og grammatik med mere Pege og billedbøger, primært med døve hovedpersoner, samt ledsagetekst på tegnsprog, finder du i Børnebiblioteket Læse-let bøger til både børn og voksne Romaner hvori en døv, døvbleven eller hørehæmmet indgår i handlingen Faglitteratur (på flere sprog) om døves livsvilkår og definitioner på hørehandicaps Aalborg Bibliotekerne er det eneste folkebibliotek i Danmark, der har en særsamling for og om døve og hørehæmmede. Møde den Side 21

24 Anne Sophie Valbjørn orienterede og gennemgik overordnet forvaltningens notat vedrørende implementeringen af Handicappolitikken samt evalueringen af s høringssvar. Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 22

25 Punkt 13. Orientering fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. 15. februar 2013 Init.: ANH Anette Stevn Jensen orienterede og gennemgik overordnet det fremsendte notat. Notatet fremgik ikke af dagsordenen, hvorfor det ses integreret i referatet. Evaluering af s høringssvar jvf. beslutning på sidste møde i Implementeringen af Handicappolitikken jvf. beslutning på sidste møde i Til Kopi til Fra Forvaltningsledelsen i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sagsnr./Dok.nr / FB status på Handicappolitikken 2012 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens status på Handicappolitikken 2012 tager afsæt i status Som tidligere påpeget, er der flere projekter mv. der er fortløbende. Derfor vil statusredegørelsen indeholde mange gentagelser. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fastholder fortsat, at det vil være hensigtsmæssigt med en statusredegørelse hvert 4 år. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen arbejder grundlæggende for, at handicappede tænkes ind ifht nye anlæg, beskæftigelse, uddannelse osv. Ofte er der tale om projekter, som løber over en årrække, byggerier der etableres med handicapadgang og faciliteter mv. Der er ikke tale om, at der løbende iværksættes tiltag for at imødekomme den fælles Handicappolitik i, mere at Handicappolitikken aktivt inddrages når nye projekter skal iværksættes. Ifht pejlingen af, hvorledes forvaltningerne ser på de høringssvar, der modtages fra. Som tidligere fremlagt til tager Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen altid høringssvar til efterretning og foretager en vurdering, hvorvidt høringssvarene giver anledning til ændringer i den konkrete sagsfremstilling. Desuden tilgår høringssvarene Familie- og Socialudvalget/Beskæftigelsesudvalget i forbindelse med sagsbehandlingen. Status har været præget af omorganiseringer i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Der er oprettet to nye centre, Center for Børn, Unge og Familier med særlige behov og et Center for Voksne. Møde den Side 23

26 Tilbud til handicappede børn og unge er samlet i Center for Børn, Unge og Familier. Tilbud til voksne handicappede (VoksenBøgen) er samlet i Center for Voksne. Omorganiseringerne er sket med afsæt i den nyligt vedtagne Udviklingsstrategi for Børn, Unge og Familier med særlige behov. Dertil kommer, at myndighedsfunktionen i det tidligere Specialcenter for Børn og Unge (handicap) pr. 1. januar 2013 er overgået til Socialafdelingen og nu hedder Specialgruppen for Børn og Unge. Jobcentret Jobcentret har fokus på de ordninger, der skal bidrage til, at også handicappede kommer eller forbliver i beskæftigelse. Et vigtigt element heri er ordningen omkring personlig assistance til handicappede i erhverv. Jobcentret har derudover særligt fokus på fleksjobordningen, hvor der hvert år etableres omkring 300 nye fleksjob. Et stort set tilsvarende antal ophører i et fleksjob som følge af forskellige faktorer såsom alder (afgang til fleksydelse og folkepension), forværring af helbred, personalereduktion på virksomhed mv. Antallet af personer i fleksjob ligger løbende på mellem personer. Fra. 1. januar 2013 implementeres ny reform på fleksjobområdet, hvilket betyder, at der forventes en tilgang af medarbejdere der er ansat i fleksjob på et endnu lavere timetal end hidtil. Endvidere bliver arbejdsgivernes mulighed for at ansætte og aflønne personer ansat i fleksjob forenklet, ligesom der afsættes midler fra forebyggelsesfonden så arbejdsgivere kan søge tilskud til en fleksjobansat på under 10 timers ansættelse pr. uge. Kommunen forventes ligeledes fra 2013 at skulle ansætte fleksjobambassadører som led i ny fleksjobreform. Samtidig er der løbende omkring 250 førtidspensionister i job med løntilskud ved en offentlig eller privat arbejdsgiver. har deltaget i et forsøg, finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen, i perioden juni 2010 til september 2011, som har haft til formål at hjælpe førtidspensionister ind på arbejdsmarkedet. Erfaringerne herfra er implementeret i det videre arbejde, ligesom der er et samarbejde mellem Familie og Beskæftigelsesforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen på området. Førtidspensionsreformen gældende fra betyder endvidere, at førtidspensionisters adgang til at søge kurser og praktik i jobcentret udvides, ligesom der nu er et egentligt lovkrav om at førtidspensionister har ret til 3 afklaringssamtaler i jobcentret, hvis de ønsker det. Aalborg Byråd godkendte i oktober 2010 en særlig unge-strategi med det overordnede formål at få flere unge i gang med en ordinær uddannelse. Denne strategi er netop revideret og godkendt i Byrådet d. 28. januar gældende i perioden Unge-strategiens mål er fortsat, at mindst 95 % er parate til at starte i en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. at de unge, der ikke er parate med samme, tilbydes en aktivitet, der forbereder dem til uddannelse. at flest mulige unge gør den ungdomsuddannelse færdig, som de er startet på. at alle årige er i gang med uddannelse, job eller en aktivitet, der forbereder dem til uddannelse. Dertil kommer et nyt mål om at der skal være: øget fokus på erhvervsuddannelserne Nye elementer i strategien er bl.a. Møde den Side 24

27 At vigtigheden af samarbejdet med forældrene og øvrigt netværk fremhæves som meget centralt. Forældrene skal inddrages mere både i grundskolen og ungdomsuddannelserne. At snitfladerne mellem uddannelserne og i forhold til unge med særlige behov bliver gjort klarere. Det skal være mere tydeligt hvilken støtte kommunen giver og hvilken støtte uddannelserne selv giver. At der fortsat skal udvikles støttemuligheder til sårbare unge med psykiske og/eller misbrugs-problemer, der samtidig gør det muligt at fastholde uddannelsesperspektivet. At rådgivernes viden om sårbare unges problemer skal styrkes, således at de er bedre i stand til at hjælpe de passive unge. At synligheden af tilbuddene styrkes gennem en særlig webportal Børne- og Familieafdelingen og Socialafdelingen Status fra Børne- og Familieafdelingen (drift) og Socialafdelingen (myndighed) tager udgangspunkt i de 6 fokuspunkter i Handicappolitikken. Politikken er fortsat genstand for drøftelser både i ledergrupper, medarbejdergrupper og i MED-udvalg. Fokusområde 1: Inklusion grundsyn på fremtidig indsats. Hele Børne- og Familieafdelingens virke bygger på inklusion. Det kommer til udtryk både i de bevillinger, der gives fra Specialgruppen for Børn og Unge (myndighed) og i de indsatser og pædagogiske tilgange, der anvendes på Børne- og Familieafdelingens institutioner. Eksempler: Bevilling af kørsel til specialdusser. Bevilling af hjælpemidler, herunder bil, så et barn kan deltage i fritidsaktiviteter sammen med andre. Bevilling af boligindretning så et barn med handicap kan blive boende hjemme sammen med forældre og andre søskende. Småbørnsvejledning for eksempel i dagpleje og børnehaver. Institutionerne giver gennem, for eksempel den neuropædagogiske metode, børn og unge redskaber, så de bedre kan klare sig uden for institutionerne. Psykolog/ konsulent bistand og pædagogisk vejledning i hjemmet. Der er vedtaget en pårørendepolitik for børn og unge med handicap. Formålet med politikken er at styrke dialogen og samarbejdet mellem de pårørende og medarbejderne og dermed medvirke til at fremme inklusionen. Fokusområde 2: Information og spredning af viden om det at leve med handicap. En væsentlig del af Specialgruppen for Børn og Unges opgaver er at informere forældre så de får viden om de forskellige handicap og viden om hvordan forskellige udfordringer kan tackles. Specialgruppen for Børn og Ungeafholder fortsat informationsaftener for forældre til nydiagnosticerede børn og unge. Hertil kommer en hjemmeside med henvisninger til nyttige link. Der er en familievejleder, hvis opgave det er at tilbyde familier, der får et barn eller en ung med en handicapdiagnose, et besøg senest tre måneder efter, at diagnosen er stillet. På institutionerne er der en løbende dialog med forældre om, hvordan de forskellige handicap kan give sig udtryk og hvilke redskaber, der kan anvendes, når der opstår problemstillinger, som følge af handicappet. Fokusområde 3: Den offentlige service på tværs af kommunens forvaltninger Møde den Side 25

28 Der er indgået samarbejdsaftaler både mellem Specialgruppen for Børn og Unge og Socialcenter/Jobcenter(Ung) og mellem Specialgruppen for Børn og Unge og Ældre- og Handicapforvaltningen om overgangen til voksenlivet for unge med handicap. Samarbejdsaftalerne vedrører såvel forsørgelsesgrundlag som botilbud herunder eventuelt fortsat botilbud på institution. Der opleves hos alle parter vilje til samarbejde. Der er dog fortsat fokuspunkter i forhold til den videre udvikling. Især for børn og unge med diagnoser, som for eksempel ADHD er der mange aktører både i egen forvaltning og udenfor for eksempel Skole- og Kulturforvaltningen og det psykiatriske system. Både rådgiverne og konsulenterne oplever, at nogle børn og unges problemstillinger er en gråzone mellem forvaltningernes kompetenceområder. Det er derfor godt, at der både i kommuneregi og regionsregi har været nedsat fokusgrupper vedrørende dette arbejde. Fra 2011 har der været en stilling i til specialrådgivning til børn og unge over 6 år med diagnoser som ADHD o. lign. I Specialgruppen for Børn og Unge er der til stadighed fokus på den offentlige service. Inden for myndighedsområdet er der stor fokus på økonomistyring og arbejdstilrettelæggelse, der indebærer mere effektive sagsgange til gavn for brugerne. I institutionerne arbejdes der løbende med kvalitetssikring af både det pædagogiske tilbud og af budgetter/serviceniveau. Fokusområder 4: Tilgængelighed fysisk og kommunikativt I alle byggerier i Børne- og Familieafdelingen, indgår tilgængelighed som et parameter. Aalborg Kommunes tilgængelighedskonsulent indgår som regel som vejleder i nybyggerier. Ellers er Specialgruppen for Børn og Unges indsats på dette område især enkeltbevillinger. Det kan for eksempel være boligændringer, der letter adgangsforholdene for børn og unge med fysiske handicap. Fokusområde 5: Arbejdsliv og beskæftigelse Der henvises til bemærkninger under fokusområde 3 om samarbejdsaftaler. Fokusområde 6: Kompetencer udvikling og uddannelse Ansvaret for dette område ligger generelt uden for Børne- og Familieafdelingen. I tilknytning til Stjernehusene er et skoletilbud på Bodil Hjorts Vej i Hammer Bakker. Specialinstitutionen Bøgen, som er et helhedstilbud, driver sammen med PPR Bøgeskolen. Elever i Bøgeskolen kan bruge en del af Bøgens dagtilbud som en del af den pædagogiske indsats. Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 26

29 Punkt 14. Handlingsrapport, handlingsplan og høringssvar - Det Skæve Hus, - Fagcenter for Socialpsykiatri. Fagcenter for Socialpsykiatri fremsender til orientering. Sagsbeskrivelse Handlingsrapport, handlingplan og høringssvar vedlagt Jens Martin Sletting Hansen, Ældre- og Handicapforvaltningen, gennemgik kort handleplanen og Bilag til SBU Handlingsrapport, handlingsplan og høringssvar Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 27

30 Punkt 15. Eventuelt. Spørgsmål til Ældre- og Handicapforvaltningen: Hvordan er arbejdet med den nye udskrivningsenhed kommet i gang? Emnet behandles på mødet i i april. Spørgsmål fra til Ældre- og Handicapforvaltningen vedrørende de nye nødkald, set i forhold til de brugere, der ikke har fastnet. Dette undersøges og der redegøres for dette på mødet i i april. Beslutning: Godkendt. med kommentarer Møde den Side 28

31 Møde den Side 29