Bemærkninger til meddelelse KOM(2012)261 om implementeringen af servicedirektivet

Transkript

1 Erhvervsstyrelsen Sendt pr. mail til cc. og 18. juni 2012 Bemærkninger til meddelelse KOM(2012)261 om implementeringen af servicedirektivet Dansk Erhverv har modtaget ovenstående høring, der gav anledning til følgende bemærkninger. Generelle bemærkninger Dansk Erhverv hilser Kommissionens meddelelse om implementeringen af servicedirektivet velkommen. Omkring to tredjedele af BNP og beskæftigelsen i Danmark og i EU er indenfor servicesektoren, men servicesektoren repræsenterer blot 20 pct. af samhandlen på tværs af grænserne. Der er derfor et stort potentiale for at gøre det endnu bedre. Vi har ikke råd til at lade være, hvis vi vil komme styrket ud af den økonomiske krise. En 2010 undersøgelse fra Center for Economic and Business Research på CBS har vist, at dansk serviceeksport er omkring 22 mia. kr. under potentialet. Et velfungerende indre marked for serviceydelser er derfor afgørende for at realisere eksportpotentialet og dermed skabe vækst og jobs i Danmark. Specifikke bemærkninger Ad. 1 Nultolerance over for manglende overholdelse Dansk Erhverv støtter fuldt ud Kommissionens bebudede nultolerance over for manglende overholdelse, og støtter dertil at Kommissionen skrider til brugen af traktatbrudsprocedurer, hvis overholdelse ikke sker rettidigt. Ad. 2 Maksimering af servicedirektivets økonomiske virkning Det er overordnet fornuftigt at medlemsstaterne opfordres til i højere grad at kigge på de økonomiske fordele ved at fjerne restriktioner der kan være til hinder for den fulde udnyttelse af potentialet af det Indre Marked for tjenesteydelser. Dertil støtter Dansk Erhverv fuldt ud op om Kommissions ønske om at fremme brugen af informationssystemet for det indre marked (IMI). /KER ker@danskerhverv.dk Side 1/5

2 Ad. 4 Sikre, at servicedirektivet fungerer for forbrugerne Dansk Erhverv noterer sig at der gennem længere tid har været fokus på implementeringen af artikel 20 (og specielt 20.2). På denne baggrund ønsker Kommissionen således at etablere en vejledning som hjælp til medlemsstaterne. Med arbejdsdokumentet, SWD(2012)146 final, der medfølger denne kommunikation igangsættes dette arbejde. I arbejdsdokumentet er det uklart om EU-kommissionen ønsker at indføre en generel salgspligt til forbrugere for alle virksomheder, der driver e-handel (hvilket efter Dansk Erhvervs opfattelse også antydes kraftigt i eksempelvis e- handelsstrategien, KOM(2011)942 endelig, side 6). Uklarheden opstår fordi Kommissionen i vid udstrækning sætter lighedstegn mellem ikke-diskriminationsbestemmelsen i artikel 20.2 og salgspligt. Det er Dansk Erhvervs holdning at denne fortolkning er grundlæggende forkert. Salgspligten er i strid med kontraktfriheden, særlig det aspekt, der hedder kontraheringsfriheden, som er den erhvervsdrivendes ret til selv at bestemme, hvem han vil handle med. Princippet er grundlæggende og gælder sandsynligvis i alle medlemsstater og er ligesom kontraktfriheden generelt en grundlæggende forudsætning for at virksomhederne forretningsudvikling og indtjening. Det er derfor stærkt betænkeligt, hvis en vejledning skulle kunne tilsidesætte fundamentale juridisk principper i kontraktretten uden en tydelig hjemmel i servicedirektivet. Der er altså grundlæggende to forskellige fortolkninger. Den første er en salgspligt, der dog kan undtages hvis der er objektive grunde, som Kommissionen synes at fremme. Den anden er kontraktfrihed som i dansk lov, dog under forudsætning af at man ikke diskriminerer på uretmæssig baggrund (eksempelvis etnicitet). Såfremt 1) at man fortolker artikel 20 som en salgspligt er Dansk Erhverv stærk modstander af dette, da virksomheder aldrig skal kunne forpligtes til at udbyde deres varer på markeder, som ikke er attraktive. Virksomheder opererer i de lande, hvor det kan betale sig, og hvor de er i stand til at give deres kunder god service. God kundepleje kræver, at man kan rådgive, vejlede og gennemføre klagebehandling på det lokale sprog, hvilket bl.a. kræver brugsanvisninger på de lokale sprog. Skal man handle med forbrugere i alle lande kræver det også viden om logistik og omkostninger ved distribution. Desuden kan der være forskelle i facon og størrelser på tøj og sko mellem nordiske og sydeuropæiske lande eller standarder for stik på elektriske produkter eller byggematerialer, pga. forskelligt klima, som en virksomhed ikke har ressourcerne til at administrere. Det er en meget stor administrativ byrde for en virksomhed at skulle være i stand til at håndtere alt dette i 27 lande og på næsten lige så mange sprog til trods for, at en virksomhed stort set intet sælger i landene. Allerede i eksempel 1 på side 15, sker der efter vores opfattelse en misfortolkning af direktivet. Her hævdes det at forbrugeren ikke kan fornægtes sin ret til at købe en vare på baggrund af leveringsvanskeligheder, med henvisning til at der i hvert land er en universal postal service som kan benyttes af virksomheden. Dette viser paradokset i Kommissionens fortolkning af en salgspligt, da en sådan rettighed ikke engang er til stede i dansk lovgivning. Forbrugeren gives altså en rettighed til at købe og få leveret spanske oliven på Samsø, til trods for at den samme forbruger ikke Side 2/5

3 har ret til at købe og få leveret en spegepølse fra Sønderjylland til Samsø. Dette hverken var eller er meningen eller intentionen med direktivet. Hertil kommer, at forslaget om salgspligt var fremme i forbindelse med Parlamentets behandling af forbrugerrettighedsdirektivet, men fandt ikke opbakning. Det må betragtes som et alvorligt demokratisk underskud, at kommissionen trods dette prøver at nå samme resultat gennem en vejledning. Såfremt 2) vejledningen alene skal føre til en fortolkning af sag-til-sag eksempler på ikke objektivt begrundet diskriminering, under forudsætning af kontraktfrihed, stiller Dansk Erhverv sig generelt mere positivt. Eksempelvis listes der af Kommissionen i ovennævnte arbejdsdokument side 16, fodnote 22, en række forhold som må formodes generelt at kunne begrunde hvorfor man ikke sælger til visse forbrugere. En række yderligere forhold kan føres til dette, såsom sprogbarrierer i efterservice og klagesituationer. Dette bør dog klarificeres betydeligt såfremt det er denne fortolkning Kommissionen reelt ønsker at anlægge, hvilket dog ikke synes at være tilfældet. Dansk Erhverv anser naturligvis ikke-diskriminationsbestemmelserne som grundlæggende og arbejder altid fuldt ud i overensstemmelse med disse. Grundet det ovennævnte overordnede fortolkningsproblem vedrørende salgspligt er det samlet set ikke hensigtsmæssigt, at der udstedes en vejledning som ikke er juridisk holdbar og efter vores opfattelse sandsynligvis bliver underkendt af Domstolen, hvis sagen når så vidt. Når virksomhederne ikke ønsker at handle med forbrugere i bestemte medlemsstater eller områder, vil et eller flere af de retfærdiggørende kriterier normalt være opfyldt, fordi der er en formodning for at virksomhederne vil tjene penge og derfor søger de markeder, hvor der er et potentiale for salg og hvor virksomheder kan håndtere de sproglige, juridiske, logistiske og tekniske udfordringer markederne måtte frembyde, blot for at nævne nogle vigtige problemstillinger. Derfor skal bevisbyrden for at disse kriterier ikke ligge på virksomheden, da dette i sig selv ville være en betydelig administrativ byrde, som særlige for små og mellemstore virksomheder. Den myndighed der fører tilsynet skal have vide beføjelser til skønsmæssig at afvise klager, hvor det på forhånd må anses for sandsynligt, at der ikke er tale om en ulovlig afvisning. Træffes afgørelser skal disse give en fredning til den berørte virksomhed, hvis de objektive kriterier er af en generel natur for virksomheden eller dens produkter. Dansk Erhverv opfordrer til at Danmark, i det såkaldte artikel 21 organ og i ekspertgruppen vedrørende implementering af servicedirektivet, løbende fastholder over for Kommissionen, at vejledningen ikke bruges til at fremme ideen om en generel salgspligt. Dansk Erhverv vil gerne underrettes løbende om udviklingen med henblik på at sikre kontraktfriheden, og at få givet gode konstruktive eksempler på objektivt begrundede årsager til, at man ikke handler med visse forbrugere. Sidstnævnte forudsætter selvfølgelig at kontraktfriheden ikke betvivles i vejledningen. Side 3/5

4 Ad. 6.1 Specialiserede tjenesteydelser: Gennemførelse i praksis af princippet om gensidig anerkendelse Hvis man vil sikre øget anvendelse af bestemmelser om gensidig anerkendelse i forbindelse med fremtidige forslag om sektorspecifik lovgivning, forudsætter det at den bagvedliggende lovgivning implementeres helt ensartet i medlemsstaterne, så det i praksis pålægger virksomhederne samme krav til akkreditering og autorisering uagtet hjemland. Kun ved først at sikre ensartet implementering sikres virksomhedernes konkurrenceevne på et åbent marked. Ad. 6.2 Forbrugerbeskyttelseslovgivningen Ensartet håndhævelse af forbrugerlovgivningen i EU er en tvingende nødvendighed hvis danske virksomheder skal klare sig i konkurrencen over grænserne. Derfor hilser Dansk Erhverv Kommissionens udmelding, om at kigge mere direkte på dette område i samarbejde med de nationale håndhævende myndigheder, velkommen. Fra dansk side bør fokus være at Kommissionen arbejder på at indsnævre den reelle forskel i håndhævelsesniveau mellem Danmark og de øvrige medlemslande. Frivillig harmonisering (frivillige europæiske købelov) er paradoksal i problemløsningssammenhæng, da det i praksis medfører præcis samme grundlæggende problemer som opleves ved minimumsharmoniseringen, nemlig uensartet brug af regler mellem konkurrenter på det åbne marked. Derfor er det uheldigt, at der peges på dette forslag som en løsning på problemerne vedrørende forskellig forbrugerlovgivning i EU, specielt set i lyset af debatten om fortolkningen af artikel 20.2 jf. ovenstående afsnit herom. Ad. 6.3 Detailsektoren og erhvervstjenesteydelser: Specifikke initiativer Dansk Erhverv afventer Kommissionens handlingsplan for detailhandlen. Som udgangspunkt skal det dog bemærkes, at Dansk Erhverv overordnet har svært ved at se, hvad en sådan plan konkret skal indeholde af initiativer som ikke allerede pågår i andre fora. Særligt skal det bemærkes at Dansk Erhverv har visse forbehold over for mulige tiltag undervejs, der kan indskrænke kontraktfriheden mellem private virksomheder, da dette på et frit marked risikerer at føre til højere priser. Dette vil i sidste ende kunne mærkes hos den enkelte forbruger, der aftager en stor del af virksomhedskædens endelige produkter og ydelser. Nedsættelsen af en High Level Group on Business Services bydes velkommen af Dansk Erhverv. Det er med tilfredshed noteret at design, markedsføring og reklame samt tekniske tjenester bliver omfattet af arbejdet. Dansk Erhverv har gennem længere tid arbejdet med Kommissionen på netop at få disse sektorer omfattet, og med indholdet af gruppens arbejde på områderne, hvorfor vi er positive over for Kommissionens gentagelse af intentionerne om inden årets udgang at nedsætte gruppen. Ad. 7 Mod andengenerationskvikskranker Danske virksomheder stilles ringere når de vil etableres i enkelte lande, end de virksomheder fra disse lande stilles i Danmark. Det er derfor absolut uacceptabelt at en række lande ikke har fået Side 4/5

5 etableret en brugervenlig og tilgængelig kvikskranke. Således opfordrer Dansk Erhverv til at Kommissionen tager alle mulige midler til deres disposition, inklusive traktatbrudsproceduren, i brug snarest muligt. Såfremt forholdene bringes i orden i alle lande, bistår Dansk Erhverv gerne med udbredelsen af kendskabet til kvikskrankerne blandt vores medlemmer, ligesom vi allerede gentagne gange har reklameret for dem. Dansk Erhverv finder ideen om andengenerationskvikskranker særdeles positiv. Udgangspunktet bør være at alle lande først får deres kvikskranker indkørt jf. kravene hertil i servicedirektivet. Dernæst skal det sikres at andengenerationskvikskrankernes nye funktionalitet reelt også gøres tilgængelige i alle medlemslande, da den tillid en sådan proces skal bygge på, ellers ikke kan være til stede. Dansk Erhverv stiller sig gerne til rådighed for uddybende bemærkninger. Med venlig hilsen Kasper Ernest Leder af Bruxelles-kontoret Side 5/5