Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder"

Transkript

1 Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder

2 Intelligent styring af varmepumper i de forskellige elmarkeder Forord Denne bilagsrapport er en del af READY-projektet, hvor storskalastyring af individuelle varmepumper er udviklet og testet i real life. READY støttet af ForskEl-midler, som er PSO-midler administreret af Energinet.dk: Projektpartnerne er: Neas Energy (projektleder) Neogrid Technologies Aalborg Universitet PlanEnergi Ea Energianalyse Aarhus Universitet 2

3 Indhold Forord Indledning Elmarkeder i READY-styring Elspot Styringsprincipper Styring efter spotpriser i READY Regulerkraftmarkedet Styring efter regulerkraft i READY Budstrategi for anvendelse af varmepumperne i spot- og regulerkraftmarkedet Potentielle markeder for varmepumperne Det manuelle reservemarked Elbas Automatiske reserver: FNR, FDR og primære reserver Frekvenstyrede normaldriftsreserve (FNR) (DK2) Frekvensstyret driftsforstyrrelsesreserve (FDR) (DK2) Primær reserve (DK1) Balancemarkedet Intern balancering Rammebetingelser for smart grid varmepumper Forretningsmodeller for puljestyring af varmepumper...14 Referencer

4 1. Indledning I denne bilagsrapport analyseres, hvilke elmarkeder der er relevante for styring af varmepumperne i READY-projektet og hvordan dette foregår. Desuden gennemgås forskellige budstrategier og forretningsmodeller for aktørerne. Herudover er der en gennemgang af andre markeder der kunne være relevante for varmepumperne. I READY-projektet er en puljestyring af op til 80 1 varmepumper blevet testet i forhold til komfort og timepriser på Elspot-markedet samt i regulerkraftmarkedet. Konceptet er baseret på at anvende husenes masse og vandlagre som termiske energilagre til at flytte elforbrug. Rapporten er opdelt i de markeder som READY-varmepumperne bliver styret efter og de markeder som varmepumper potentielt kan styres efter. Nogle af elmarkederne er forskellige for Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2), da områderne ligger i to forskellige synkroniserede områder, der historisk er opbygget lidt forskelligt. Der findes følgende markeder i Danmark 2 : Testes i READY Potentielle Pt. ikke relevante Vestdanmark (DK1) Spotmarkedet (Elspot) Regulerkraftmarkedet Intraday-markedet (Elbas) Manuel reserve (rådighedsbetaling) Primær reserve Sekundær reserve, LFC Østdanmark (DK2) Spotmarkedet (Elspot) Regulerkraftmarkedet Intraday-markedet (Elbas) Manuel reserve (rådighedsbetaling) FNR (normalreserve, 49,9-50,1 Hz) FDR (forstyrrelsesreserve, <49,9 Hz) Ud over de nævnte markeder er der mulighed for at anvende varmepumperne til intern balancering hos den balanceansvarlige. Dette er også beskrevet i denne rapport. Elmarkedernes formål er at opretholde fysisk balance mellem produktion og forbrug 3. Den største del af dette foregår på spotmarkedet dagen før driftsdøgnet. Når der er handlet på spotmarkedet og en aktørplan er indsendt til Energinet.dk af alle de balanceansvarlige er systemet i balance mellem produktion og forbrug for hver time det kommende driftsdøgn. Frem til en driftstime vil der dog oftest opstå ubalancer. Disse kan dog til en vis grad 4 handles ud på intraday-markedet (i NordPools område Elbas), som lukker en time før driftstimen. Herefter har Energinet.dk en række muligheder for at opretholde balancen vha. systemydelser. Markederne er opdelt i betaling for reserver (rådighedsbetaling) og aktiveringsbetaling. 1 De første 10 varmepumper blev styret i det forudgående ForskEl-projekt IFIV-projektet Antallet af varmepumper der er styret har varieret ift. hvad der har været teknisk og kommunikationsmæssigt muligt. 2 Principielt findes også det finansielle marked, men det er ikke et marked der bidrager til balancen og er ikke relevant ift. intelligent styring af varmepumperne. 3 Ud over de nævnte markeder leveres kortslutningseffekt, reaktive reserver og spændingsregulering, men disse udbydes ikke på et marked og er ikke relevante her. 4 Kræver at ubalancerne kendes på forhånd 4

5 Varmepumpernes fleksibilitet kan i teorien bidrage i de fleste markeder 5. I praksis er der dog få erfaringer. Dette skyldes dels manglende muligheder for monitorering og aktiv styring, men også at reglerne for fx regulerkraft primært er udformet i forhold til store enheder. Skal fx varmepumper kunne levere regulerkraft kan det være hensigtsmæssigt med ex-post verifikation i stedet for onlinemålere, således som det også er foreslået af de nordiske TSO er [10]. 2. Elmarkeder i READY-styring I dette afsnit beskrives de markeder som READY-varmepumperne styres efter og det analyseres, hvordan varmepumperne styres i forhold til markedssignaler. Først er der en gennemgang af spotmarkedet og herefter regulerkraftmarkedet. 2.1 Elspot Buddene til spotmarkedet meldes ind inden klokken 12:00 6 dagen før driftsdøgnet [2]. Der meldes ind med en mængde og der kan meldes ind både prisafhængigt og prisuafhængigt. Spotmarkedet er et marginalprismarked, hvor det sidst accepterede bud sætter prisen og hvor alle får eller betaler samme pris. De faktiske priser publiceres på Nord Pools hjemmeside ca kl 13. Spotpriserne dannes ud fra et priskryds for udbud og efterspørgsel og priserne er således forskellige for hver time i året, da de svinger i forhold til forventet elforbrug og forventet elproduktion fra vind og andre varierende produktionsformer samt efter udbuddet af termisk effekt. Produktionsbud for termisk effekt er generelt relateret til produktionsformens marginalomkostning for at producere strøm. Der dannes en systempris for hele NordPools område og efterfølgende dannes en pris for hvert prisområde pga. begrænsninger i overførselskapacitet. Priserne skal ligge indenfor -500 og euro/mwh [2]. Hvis ikke der kan findes priskryds inden for dette interval, så afkortes enten forbrugs- eller produktionsbud. Ud over prisen for hvert prisområde betaler forbrugerne, PSO, transmissions- og distributionstariffer, afgifter og avance til handelsselskabet Styringsprincipper Der er to overordnede principper for styring af privates energiforbrug: Ved indirekte styring sendes prissignaler til forbrugerne, som derved har muligheden for at flytte forbrug og minimere udgifterne til el. Dette kan ske enten manuelt eller ved hjælp af en lokale styringsenhed, som evt. kan være indbygget i den enkelte elforbrugende enhed. Ved dette styringsprincip kan der opstå ubalance mellem det prognosebaserede køb på spotmarkedet og hvad der faktisk forbruges. Hvis den balanceansvarlige ca. kender 5 Undtagen de sekundære reserver som i dag leveres på månedskontrakter fra store centrale værker, og efter 2015 vil alle sekundære reserver blive leveret på det nye Skagerrak 4 kabel fra Norge der planlægges i drift ved udgangen af 2014 [1]. 6 Bud sendes til den balanceansvarlige noget før, fx inden kl

6 responsen på at sende prissignaler til forbrugerne kan ubalancen handles på intradaymarkedet. Det andet princip er direkte styring. Denne er baseres på et centralt styringskoncept, hvor forbrugeren overlader styringen af energiforbruget til den balanceansvarlige eller en aggregator, som optimerer forbruget i forhold til priserne, men som garanterer en tilfredsstillende ydelse, fx en indetemperatur der varierer mellem aftalte komfortgrænser. I READY-projektet er der arbejdet med direkte (central) styring af varmepumperne Styring efter spotpriser i READY Driftsprincippet for varmepumperne er som udgangspunkt at flytte forbruget inden for det enkelte døgn til de timer, hvor prisen er lavest. På baggrund af spotprisprognoser for det kommende døgns spotpriser og varmebehovet i de enkelte timer genereres en spotoptimeret køreplan for varmepumperne, der minimerer udgifterne til el. Den oprindelige tilgang var at lave individuel modellering og addere de enkeltes køreplaner til en samlet køreplan. Ud over spotprognoser var køreplanerne baseret på prognoser for vejrforhold, individuelle husparametre og forbrugsvaner. Det har vist sig vanskeligt at modellere det enkelte hus individuelt, på grund af individuel adfærd og lokale forskelle. Der er derfor udviklet en puljemodel der dækker alle husene. Først beregnes en referenceplan, hvor varmepumperne køres uden styring og som holder en fast indetemperatur. Derefter beregnes en spotoptimerede plan, som leverer samme energimængde ind i husene, men som er optimeret i forhold til de forventede priser. Køreplanen skal laves tids nok til at afgive et købsbud i spotmarkedet dvs. inden kl dagen før driftsdøgnet. Købsbuddet i spotmarkedet er prisuafhængigt. Når de faktiske priser publiceres kan den forventede besparelse beregnes på baggrund af den indmeldte spotprisoptimerede plan i forhold til referenceplanen. En spotoptimeret kørerplan vil som udgangspunkt resultere i en besparelse i forhold referenceplanen der ikke tager hensyn til spotpriser. Hvis der er store afvigelser mellem de forventede og de faktiske spotpriser, så kan afvigelserne søges indhentet i efterfølgende markeder. 2.2 Regulerkraftmarkedet Regulerkraftmarkedet kan tilgås direkte eller via det manuelle reservemarked. Hvis der vindes et bud for rådighedsbetaling for manuelle reserver følger en forpligtigelse til at byde kapaciteten ind i regulerkraftmarkedet (aktivering). Rådighedsbetaling på det manuelle reservemarked og muligheden for at anvende varmepumperne på dette markedet er beskrevet senere. Det er muligt at byde ind i regulerkraftmarkedet uden at være accepteret i det manuelle reservemarked og regulerkraftbud kan indsendes op til 45 min før driftstimen min. gælder for den balanceansvarliges indmelding til Energient.dk. Men enhederne skal dog meldes ind til den balanceansvarlige en time før driftstimen. 6

7 På regulerkraftmarkedet indgives bud separat for op- og nedregulering. Reguleringen er navngivet efter produktion, se tabel 1 herunder. På regulerkraftmarkedet er det ikke tilladt at pulje forbrugsenheder med produktionsenheder [4]. Regulerkraftmarkedet er opdelt på DK1 og DK2 og handles på det fællesnordiske regulerkraftmarked, Nordic Operational Information system (NOIS) [4]. For at opretholde den indenlandske balance vælger Energinet.dk buddene efter laveste pris først, men i nogle tilfælde kan reservekapacitetens geografiske placering have indflydelse på valget af bud. Enhederne aktiveres af Energinet.dk s kontrolcenter gennem de balanceansvarlige. Ved aktivering skal enhederne kunne regulere fuldt op eller ned på maksimalt 15 minutter [4]. Regulering Produktion Forbrug Opregulering Start Stop Nedregulering Stop Start Tabel 1: Oversigt over op- og nedregulering for produktions- or forbrugsenheder. I situationer med behov for opregulering køber Energinet.dk den nødvendige mængde regulerkraft ved de balanceansvarlige aktører, som har budt ind med opregulering. Hvis der er behov for nedregulering så sælger Energinet.dk overskudsmængden til de balanceansvarlige aktører der har budt nedregulering ind. Regulerkraftmarkedet er et marginalprismarked, hvor alle aktører modtager samme pris svarende til prisen for den sidst aktiverede enhed Styring efter regulerkraft i READY I READY-projekter er deltagelse i regulerkraftmarkedet simuleret ved at varmepumperne er styret efter et aktiveringssignal, som indikerer om enheder i Neas Energy s portefølje af bla. kraftvarmeværker, er aktiveret i op- eller nedregulering. På regulerkraftmarkedet er minimumsbuddet i dag på 10 MW, hvilket ville kræve en pulje på minimum 2500 varmepumper á 4 kw elektrisk effekt. Varmepumperne kan dog puljes med andre forbrugsenheder. For at varmepumperne kan levere opregulering skal de allerede køre, og således være handlet i spotmarkedet. Hvis varmepumperne skal kunne levere nedregulering skal de stå stille med mulighed for at starte op. Da varmepumperne puljestyres er det ikke nødvendigt, at den enkelte varmepumpe opretholder reguleringen i en time, men det er afgørende, at puljen kan opretholde effekten i op til en time. Med en pulje af varmepumper vil der være nogle varmepumper, der kan startes, mens andre vil kunne slukkes. Dette betyder, at den balanceansvarlige potentielt kan byde både ned- og opregulering ind i den samme time i tilfælde af, at kapaciteten er til rådighed. Det vil være usikkert, om varmepumperne bliver aktiveret i enten op- eller nedregulering eller slet ikke, da det er afhængigt af, om der er brug for regulering, i hvilken retning og til hvilken pris. Aktivering på regulerkraftmarkedet betyder, at der afviges fra den indmeldte plan. Denne ændring kan have indflydelse på den spotoptimerede plan. Aktivering på regulerkraftmarkedet kan medføre at der skal kompenseres senere i døgnet, hvis temperaturen ikke kan holdes inden for komfortgrænserne eller for at minimere udgifterne til el. Dette afhænger af budstrategien. Da regulerkraftmarkedet er et marginalprismarked vil aktivering på regulerkraftmarkedet som minimum resultere i den budpris, der er givet for varmepumperne. Derfor vil en aktivering som regulerkraft give en besparelse. Hvor stor besparelsen er handler dels om behovet for regulerkraft og om strategien for budgivning. 7

8 2.2.2 Budstrategi for anvendelse af varmepumperne i spot- og regulerkraftmarkedet I forhold til budstrategien skal der tages højde for at komfortgrænserne i de enkelte hjem ikke brydes, da det vil underminere tilliden til et produkt som bygger på fjernstyring af varmepumper. Der er forskellige muligheder for at byde varmepumperne ind i spot og regulerkraftmarkedet. Som udgangspunkt kan budstrategien opdeles i en konservativ og en aggressiv strategi. En konservativ strategi defineres som en strategi, hvor indkøb i spotmarkedet optimeres således, at varmebehovet er mødt samtidig med, at udgifterne til el minimeres. Herefter bydes der ind i regulerkraftmarkedet i det omfang, der er kapacitet til rådighed og aktivering af denne ikke vil påvirke den indmeldte plan i de efterfølgende timer, da der opereres indenfor de fastlagte temperaturbånd. Efter aktivering i en retning, vil der kunne bydes ind i den modsatte retning. En konservativ strategi begrænser muligheden i regulerkraftmarkedet, da der søges at undgå ubalancer. I mange tilfælde er ubalancer ikke voldsomt dyre, og dette kan udnyttes i en mere aggressiv strategi. En aggressiv budstrategi kan tilrettelægges på flere måder, men ved en aggressiv strategi bydes der ind i regulerkraftmarkedet selv om det kan medføre ubalancer (fx tvangskørsel) på et senere tidspunkt. Tvangskørsel giver de balanceansvarlige mulighed for handle den mængde fx i regulerkraftmarkedet. En aggressiv budstrategi kan optimeres ud fra en beskrivelse af de forventede ubalancepriser. Ved aktivering i opregulering, dvs. stop af varmepumperne, fås opreguleringsprisen, hvorved fortjenesten (besparelse på elregningen) består i forskellen mellem opreguleringsprisen og spotprisen. Ved at slukke varmepumperne og afvige fra den oprindelige plan kan en aggressiv strategi medfører at varmepumperne skal aktiveres senere for at opretholde komforten. Den balanceansvarlige kan derfor byde ind med nedregulering senere i døgnet og ved aktivering betales end lavere pris for strømmen i den pågældende time. Hvis varmepumperne ikke aktiveres kan det være nødvendigt at starte varmepumperne alligevel, hvilket vil resultere i, at den balanceansvarlige kommer i ubalance i forhold til den indmeldte plan. Ved aktivering af nedregulering, dvs. start af varmepumperne, betales nedreguleringsprisen, men for varmepumperne betyder det, at der produceres varme og forbruges el og der derved betales en lavere elpris end på Elspot og dermed billigere varme. Omvendt kan det medføre, at der skal forbruges mindre el på et senere tidspunkt i døgnet for ikke at producere mere varme end nødvendigt og derved minimimere udgifterne til el. Den balanceansvarlige har derfor mulighed for at byde ind med opregulering på et senere tidspunkt i døgnet. Det er ikke sikkert at buddet bliver aktiveret og hvis varmepumpen alligevel stoppes vil der opstå en ubalance i forhold til, hvad der er købt ind i spot markedet (indmeldt plan), hvilket afregnes i balancemarkedet. En aggressiv strategi giver ikke kun øgede muligheder for at byde ind i regulerkraftmarkedet, men også mulighed for den balanceansvarlige til at byde ind i andre markeder, hvilket giver muglighed for en opnå en større besparelse. 3. Potentielle markeder for varmepumperne De balanceansvarlige aktører har flere muligheder for at anvende varmepumpernes kapacitet til at generere økonomisk værdi i de forskellige elmarkeder. Det er op til den balanceansvarlige at tilrettelægge en strategi der kan skabe højst værdi for både den balanceansvarlige og forbrugerne i puljen. At anvende varmepumperne i ét marked kan give muligheder eller bindinger i et 8

9 efterfølgende marked. I dette afsnit beskrives det, i hvilke markeder puljestyring af varmepumper potentielt kan anvendes udover spot og regulerkraft som beskrevet ovenover. 3.1 Det manuelle reservemarked Bud til at modtage rådighedsbetaling på det manuelle reservemarked skal sendes senest kl 09:30 til Energinet.dk dagen inden driftsdøgnet. Op- og nedreguleringsbud indsendes separat til Energinet.dk 8. Bud skal indeholde både den mængde, der er til rådighed og en pris for at stå til rådighed i den pågældende time. Energinet.dk vælger de billigste bud indtil deres behov er dækket. Alle opreguleringsbud der accepteres får samme rådighedsbetaling som den dyreste enhed. Det samme gælder for nedregulering [4]. Hvis et bud accepteres til rådighedsbetaling i det manuelle reservemarked forpligter aktøren sig til at indmelde et bud i regulerkraftmarkedet. Bud i regulerkraftmarkedet som følge af kontrakt om manuelle reserver skal indsendes senest kl 17:00 dagen inden driftsdøgnet [1]. For at varmepumperne kan anvendes og få rådighedsbetaling på det manuelle reservemarked er det nødvendigt at kende til kapaciteten, der er til rådighed i de pågældende timer for at vide, om der kan bydes ind med op- eller nedregulering. Neas Energy leverer en spotprognose til sine kunder kl 09:00 og en opdateret version kl 10:00. Hvis den spotoptimerede kørerplan laves i forhold til spotprognosen kl 09:00 er det muligt at kende kapaciteten der kan bydes ind i det manuelle reservemarked. Omvendt kan der bydes ind med manuelle reservemarked først hvorefter spotplanen meldes ind således at det sikres, at den lovede kapacitet er til rådighed og bydes ind i regulerkraftmarkedet. En udfordring ved at anvende varmepumperne på det manuelle reservemarked er at den balanceansvarlige skal kende kapaciteten der er til rådighed til at levere regulerkraft inden kl. 09:30 for det kommende døgn. I denne tidshorisont kan der opstå uforudsete hændelser der kan påvirke kapaciteten der er til rådighed i puljen. I modsætning kan regulerkraftbud, som ikke er følge af en kontrakt på det manuelle reservemarked, bydes ind indtil en 45 min inden driftstimen, hvilket betyder en kortere tidshorisont, hvori uforudsete hændelser kan opstå. Det er muligt at anvende en pulje varmepumper på det manuelle reservemarked. Yderligere er rådighedsbetalingen på nuværende tidspunkt uinteressant i både DK1 og DK2. I DK2 er hele markedet dækket af Kyndby- og Masnedøværket hvor Energinet.dk har indgået længerevarende aftaler med DONG [8]. I DK1 har Energinet.dk også indgået en længevarende aftale med Vattenfall der ejer Nordjyllandsværket. Det dækker dog ikke hele markedet og Energinet.dk indkøber kapacitet på daglige auktioner. Rådighedsbetalingen er dog så lav, at den på nuværende tidspunkt ikke anses for relevant, men det kan ændre sig i fremtiden. 3.2 Elbas Nord Pool Spot offentliggør kl 14:00 den kapacitet på transmissionsforbindelserne, der er til rådighed for intraday-handel det efterfølgende driftsdøgn. Elbas er åbent fra kl. 14:00 og frem til en time før driftstimen. Ligesom på Elspot kan der indsendes time- eller blokbud, som kan spænde over 1-32 timer [2]. 8 Der har i ikke været behov for reservationsbetaling for nedregulering 9

10 Elbas foregår efter pay-as-bid dvs. at hvis en køber og en sælger accepterer et bud, så gennemføres handlen. Bortset fra Jylland-Tyskland vil energi og transmissionskapacitet blive handlet samtidig (kontinuerlig implicit allokering). Efter elbas-handler for den efterfølgende time er afsluttet (dvs i selv driftstimen) ligger ansvaret for at balancere hos systemoperatøren, dvs. Energinet.dk [2]. Den mindste energimængde der kan handles på Elbas er 0,1 MWh og derfor er det nødvendigt at puljestyre varmepumperne for at operere på markedet. El købt på Elspot kan sælges på Elbas i den givne time, hvilket eksekveres ved, at varmepumperne ikke aktiveres dvs. strømmen ikke forbruges. Ligeledes er det også en mulighed at købe el og aktivere varmepumperne. Elbas giver mulighed for at udligne ubalancer i tilfælde, hvor den balancesansvarlige vurderer, at der er økonomisk risiko ved at være i ubalance. Som beskrevet ovenfor kan en aktivering i regulerkraftmarkedet resultere i tvangskørsel senere i døgnet og denne energimængde kan handles i Elbas. Ud over at udligne ubalancer kan handel på Elbas, ligesom på regulerkraftmarkedet, potentielt resultere i indkøb af billigere strøm. Igen kan der bydes konservativt eller aggressivt ind i Elbas alt efter hvilken strategi den balanceansvarlige mener er mest hensigtsmæssig. I tilfælde af, at der er en modpart der accepterer et bud på Elbas så gennemføres handlen. Hvis varmepumperne opereres på Elbas kan det forventes, at en større besparelse kan opnås i forhold til den spotoptimerede plan, da den balancesvarlige selv bestemmer købs- og salgsbud. Derudover er der gode muligheder i at kombinere varmepumperne på regulerkraftmarkedet og Elbas. 3.3 Automatiske reserver: FNR, FDR og primære reserver For at varmepumperne skal kunne levere automatiske reserver skal der installeres det rette frekvensmåleudstyr ved den enkelte varmepumpe. En såkaldt SmartBox er udviklet, i forbindelse med et tidligere EUDP-støttet projekt Demand as Frequency-controlled Reserve (DFR), som er en demand response-enhed der f.eks. kan regulere på baggrund af frekvens- og spændingssignaler. SmartBox en tilkobles forbrugsenheden og kan regulere den enten digitalt eller ved et relæ (on/off) via SmartBox ens frekvensmålinger [5]. En lignende enhed skal installeres ved varmepumperne for at de kan levere frekvensregulerende ydelser. En anden løsning kunne være, at frekvensafvigelsen registreres fra centralt hold, hvorefter der kommunikeres et online-signal ud til de relevante enheder som herefter reagerer. Sådan en løsning skal tage højde for, at responstiden i disse markeder er på sekunder. Der er dog værd at nævne, at de varmepumper der er installeret i dag ikke er optimale til at levere automatiske reserver da disse varmepumper ikke kan tvangsstartes. Derudover kan der være krav til køre- og hviletider, hvilket kan udfordre leverancen af ydelsen. En pulje af varmepumper vil dog samlet kunne levere frekvensydelser Frekvenstyrede normaldriftsreserve (FNR) (DK2) Markedet er et kapacitetsmarked der er sammenlagt med det svenske marked, hvor der i 2012 blev indkøbt 253 MW dagligt. FNR-enheder skal kunne levere regulering ved frekvensafvigelser på +/- 0,1 Hz fra referencefrekvensen på 50 Hz. Ydelsen skal leveres inden 150 sekunder og skal kunne opretholdes kontinuerligt over hele driftsdøgnet. Det er en symmetrisk ydelse, så enheden skal kunne både levere op- og nedregulering, men det er tilladt at pulje både produktions- og forbrugsenheder, hvis de er underlagt den samme balanceansvarlige. Minimumsbuddet på markedet er 0.3 MW. Der betales en rådighedsbetaling (pay-as-bid) samt en betaling for regulering (regulerkraftprisen) [4]. 10

11 Der er en todelt aktion hvor første del (D-2) er to dage inden driftsdøgnet med deadline kl 15:00. Anden del (D-1) er dagen før driftsdøgnet med deadline kl 19:00. På D-2 kan der bydes ind i 6-timers blokke, mens der på D-1 kan bydes ind med 3-timers blokke. Energinet.dk oplyser accepterede bud for D-2 kl 16:00 og for D-1 kl 21:00 [4]. En pulje af varmepumper forventes at kunne levere ydelsen da nogle varmepumper vil være tændte, mens andre vil være slukket i øjeblikket, hvor der er brug for regulering. Det vil som minimum kræve 150 varmepumper (4 kw elektrisk effekt) for at deltage i markedet, hvis det formodes, at halvdelen er tændte og halvdelen er slukket, for at have kapaciteten til både at kunne levere op- og nedregulering. Det vil selvfølgelig være nødvendigt med en større pulje for at have en buffer. Det er muligt at byde ind i FNR via D-1 efter at spotoptimeringen er indmeldt. Omvendt kan spotkørerplanen planlægges ud fra om varmepumperne bliver accepteret i D-2. Hvis varmepumperne accepteres i FNR så udelukkes det, at varmepumperne kan anvendes i andre markeder i de blokke, hvor de skal stå til rådighed. Energimængden der aktiveres i FNR-markedet er større end i primær reserve og FDR og forventes derfor at kunne have indflydelse på den indmeldte plan. Udfordringen ved at anvende varmepumperne i FNR er, at energimængden der aktiveres ved at leverer ydelsen er ukendt før i selve driftstimen. Det kan resulterer i ubalancer som den balanceansvarlige skal kalkulerer for i sin strategi for at anvende varmepumperne. Der er muligt at lave en kombineret markedsstrategi dvs. at der kan bydes in i FNR og på baggrund af udfaldet i FNR kan der bydes ind i regulerkraftmarkedet eller Elbas i selve driftsdøgnet. Der kunne derfor bydes ind i FNR nattetimerne og fx ind i regulerkraftmarkedet i dagtimerne, hvis der er kapacitet til rådighed Frekvensstyret driftsforstyrrelsesreserve (FDR) (DK2) Enheder der leverer FDR aktiveres når frekvensen i nettet falder til under 49,9 Hz og ydelsen er kun opregulering. Efter 5 sekunder skal halvdelen er kapaciteten være aktiveres og efter 25 sekunder skal den fulde kapacitet være aktiveret. I 2012 var volumen MW som indkøbes i samarbejde med den svenske TSO. Auktionen (D-1 og D-2) samt afregningsgrundlaget (rådighedsbetaling og betaling for aktiveret energi) på FDR foregår på samme måde som på FNR. Minimumsbuddet er på 0,3 MW ligesom på FNR. Da ydelsen kun er opregulering skal varmepumperne være i stand til at skrue ned i de pågældende timer. Det vil som minimum kræve 75 varmepumper (4 kw elektrisk effekt), hvis det formodes at alle varmepumperne kører og kan skrue ned for forbruget. Gennemsnitprisen for at stå til rådighed på FDR er lavere end på FNR. Energien der aktiveres i markedet er meget lav, så det forventes ikke at have indflydelse på den indmeldte plan eller komforten så længe aktiveringen fordeles på alle varmepumperne i puljen Primær reserve (DK1) Enheder der leverer primær reserve måler automatisk frekvensen i nettet og regulerer afvigelser der overstiger +/- 200 mhz. Efter 15 sekunder skal halvdelen af effekten være aktiveret og efter 30 sekunder skal den fulde kapacitet være aktiveret. Ydelsen skal kunne opretholdes i op til 15 min. Energinet.dk indkøber dagligt 23 MW som seks 4-timers blokke og buddene skal indsendes senest kl 15:00 dagen før driftsdøgnet. Minimumsbudstørrelsen er 0,3 MW som bydes ind som enten op- eller nedregulering. Et bud afgives som en pris for at stå til rådighed i de pågældende timer dvs. DKK/MW. Energinet.dk vælger de billigste enheder indtil deres behov er dækket og alle 11

12 acceptererede aktører får samme pris som den sidst aktiverede enhed. Den energi der aktiveret generer en ubalance i forhold til det der er meldt ind i spotmarkedet og denne ubalance afregnes i balancemarkedet. Den leverede mængde er oftest lav. Energinet.dk har planer om at sammenlægge det danske marked for primær reserver med den tyske marked for primær reserver. På de tyske marked udbydes reserver på ugebasis så en enhed skal stå til rådighed for en uge ad gangen. Yderligere er minimumskapaciteten i markedet 1 MW og det skal leveres som en symmetrisk ydelse. I modsætning til FNR i DK2 så er primær reserve en asymmetrisk ydelse dvs. enten bydes der ind med nedregulering eller opregulering. Rådighedsbetalingen for nedregulering er faldet betydeligt over de seneste år og derfor er opregulering økonomisk set mere interessant i øjeblikket. På baggrund af den indsendte plan så kendes varmepumpernes kørsel i det kommende døgn og med udgangspunkt i planen kan primær reserve opregulering bydes ind i de blokke, hvor der er kapacitet til rådighed. Aktivering af primær reserver sker i korte perioder så energimængden der aktiveres er lav og vil derfor ikke have den store indflydelse på den indmeldte plan. Så længe aktiveringen fordeles over hele puljen af varmepumper forventes det, at komfortgrænserne ikke brydes i de enkelte husholdninger. I tilfælde af, at aktiveringen har en større indflydelse på den indmeldte plan kan der senere i døgnet sælges el, købt i spot, på intraday-markedet. Det forventes også, at varmepumperne kan anvendes på det tyske marked for primære reserve hvis puljen af varmepumper er stor nok til at kunne levere den krævede effekt. Det er muligt for varmepumperne at stå til rådighed i en hel uge ad gangen da effekten kun aktiveres i kortere perioder ad gangen. Som allerede beskrevet er det afgørende at aktiveringen fordeles over hele puljen af varmepumper så komfortgrænserne i den enkelte husholdning ikke brydes. 3.4 Balancemarkedet På balancemarkedet sker der en afregning af de balanceansvarliges ubalancer. Energinet.dk udsender balanceopgørelser til de balanceansvarlige på femte arbejdsdag efter driftsdøgnet. Forbrugsenheder afregnes ved etprismodellen, hvilket betyder, at ubalancen altid afregnes med regulerkraftprisen [3]. I tilfælde af, at den balanceansvarlige har positiv ubalance, dvs. forbruget er højere end indmeldt i aktørplanen, i en time med opregulering, så skal opreguleringsprisen betales for ubalancen. Derimod skal nedreguleringsprisen betales for ubalancen i tilfælde af, at der var nedregulering i timen. Det betyder, at der er risiko/mulighed for at betale en højere eller lavere pris end spotprisen for den ekstra strøm der er forbrugt. Hvis ubalancen er negativ dvs. at forbruget er lavere end indmeldt i aktørplanen, så får den balanceansvarlige en betaling for den energimængde, der ikke er forbrugt. I en time med opregulering består betalingen af opreguleringsprisen og i en time med nedregulering er betalingen nedreguleringsprisen. Den indtægt skal kompensere for den el, der er købt på Elspot, men ikke er forbrugt, men som er betalt. I timen med opregulering er værdien af ubalancen højere end den pris der er betalt på Elspot, men i en time med nedregulering er værdien af ubalancen lavere end prisen betalt på Elspot. På forbrugssiden kan en ubalance således have en merværdi i forhold til at være i balance og blive afregnet til spotprisen. Det kan den balanceansvarlige tænke ind i strategien for at anvende varmepumperne. Ubalancer på produktionssiden afregnes efter toprismodellen: I tilfælde af, at den balanceansvarliges ubalance er i samme retning som systemubalancen, hvilket forværrer systemubalancen, så afregnes 12

13 ubalancen med regulerkraftprisen. Omvendt hvis den balanceansvarliges ubalance bidrager til at reducere systemubalancen så afregnes ubalancen med spot prisen [3]. Toprismodellen eliminerer således muligheden for at tjene på en ubalance Intern balancering En balanceansvarlig aktør kan komme i ubalance på produktionssiden ved fx udfald af et kraftvarmeværk eller når produktionen fra vindmøller ikke følger prognosen. En pulje af varmepumper kan i princippet anvendes til at udligne produktionsubalancer, hvis den balanceansvarlige aktør vurderer, at der er stor økonomisk risiko ved at være i ubalance. Værdien af at styre varmepumperne intelligent kan forøges ved at anvende varmepumperne til intern balancering og reducere en potential omkostning for den balanceansvarlige aktør. I en situation, hvor vindmøllerne producerer for meget og varmepumperne har mulighed for at starte op vil ubalancen kunne reduceres. Omvendt kan kapaciteten på varmepumperne anvendes til at byde ind i regulerkraftmarkedet som nedregulering. Selv om én balanceansvarlig har for stor produktion på vindmøllerne resulterer dette ikke nødvendigvis i, at der behov for nedregulering i systemet og derved vil varmpumperne ikke bliver aktiveret i nedregulering. I sådan en situation kan den balanceansvarlige vurdere, hvor der er mest værdi at hente. 4. Rammebetingelser for smart grid varmepumper For at realisere intelligent styring af varmepumper er det nødvendigt, at forbrugeren timeafregnes for at skabe incitament for at flytte forbrug. Dette er ikke praktisk muligt i dag. Det kræver installation af en fjernaflæst elmåler ved den enkelte forbruger og et økonomisk attraktivt system for timeafregning. Med introduktionen af Engrosmodellen 1. marts 2016 introduceres samtidig en såkaldt flexafregning som er en time-afregningsordning for små og mellemstore kunder, der skal gøre det attraktivt for forbrugerne at agere prisfleksibelt. Ordningen er et alternativ til den nuværende skabelonafregning (hvor forbrug ikke afregnes efter det individuelle forbrugsprofil) og forventes at være en billigere løsning (lavere abonnementsbetaling) end den timeafregning som anvendes for store forbrugere da netvirksomheden har længere tid til at rette hjemtagene timeværdier. Udfordringen med de varmpumperne der i dag er installeret er, at de ikke kan tvinges til at starte, men at de kun kan tvinges til at stoppe. For at levere systemydelser til Energinet.dk er det problematisk, at varmepumperne ikke kan kontrolleres 100 %. Nyere varmepumper skal designes så de bedre kan kontrolleres dvs. med mulighed for at tvangsstarte. Det er især relevant for at kunne levere ydelser med kort responstid. Det kan være problematisk for en pulje af varmepumper at levere systemydelser, fx regulerkraft, til Energinet.dk. I dag er minimumsbud for regulerkraft 10 MW, hvilket er en udfordring for mindre forbrugsenheder. Det er dog muligt at pulje forbrugsenheder så de kan levere den nødvendige effekt, men det kræver, at disse enheder har tilnærmelsesvis samme marginalpris. Det er hensigten at ændre minimumsbuddet fra 10 MW til 1 MW, men det er usikkert, hvornår ændringen træder i kraft. Ændringen vil gøre det betydeligt lettere for de små enheder at tilgå markedet. Dokumentationen for at der er leveret den tilbudte mængde regulerkraft skal i dag ske via onlinemålinger, hvilket kan være urealistisk dyrt for mange mindre enheder. Alternativet, som er anbefalet af de nordiske TSO er [10] er ex-post verifikation, dvs efterfølgende statistisk doklumentation. 13

14 For at anvende en pulje af varmepumper aktivt på de forskellige markeder er det afgørende, at varmepumperne er tilknyttet den samme balanceansvarlige. Private forbrugere med varmepumper og fremtidige varmepumpeejere kan have forskellige elleverandører, som kan være tilknyttet forskellige balanceansvarlige. Varmepumperne skal samles under den samme balancesansvarlig. Dette kan dog ske gennem en aggregator der er uafhængig af den balanceansvarlige. 5. Forretningsmodeller for puljestyring af varmepumper På baggrund af styringen i READY-projektet er der opnået erfaringer der kan tænkes ind i en forretningsmodel mellem den balanceansvarlige og forbrugerne i puljen. For forbrugeren er det afgørende, at der er en gevinst ved at overlade styringen af varmen til en balanceansvarlig og samtidig skal der være økonomisk incitament for den balanceansvarlige ved at styre varmepumperne. God komfort og lav elregning kan være en metode til at fasholde kunder. Ved puljestyring er det optimeringen af puljen og ikke den enkelte som er i fokus. Individuel styring er anden styringsstrategi som også analyseret i READY-projektet (se slutrapporten), men ved individuel styring kan det være vanskeligt at levere systemydelser til Energinet.dk. Ved puljestyring af varmepumperne kan kapaciteten på varmepumperne anvendes til at levere systemydelser, men når det er puljen der tilgodeses, kan der være nogle udfordringer i forhold til afregning af forbrugerne. - Timeafregning: Styringen af varmepumperne handler om at udnytte variationerne i elpriser for at minimere udgifterne til at producere varmen. Men afregning af den enkelte forbruger ud fra forbrug og timepriser er ikke optimalt når varmepumperne puljestyres, da puljesyring tilgodeser det samlede forbrug. For eksempel kan en situation opstå, hvor nogle varmepumper leverer regulerkraft mens andre ikke gør, selv om der er kapacitet til rådighed, i en time med ekstreme favorable priser. En andet eksempel er at nogle varmepumper startes for at udligne en ubalance forsaget af andre i puljen, i en time med høje priser. Hvis forbrugerne er afregnet efter timepriser så vil det i denne time blive dyrere for dem der skruede op for forbruget. Dagen efter kan rollerne være byttet om, men i denne time er prisen måske ikke så ekstrem og derfor er den økonomiske konsekvensen ikke så høj. Afregning af den enkelte forbruger i forhold til timepriser kan således være en udfordring når der puljestyres. - Energiforbrug: Det er vigtigt for den enkelte forbruger, at afregningen er transparent i den forstand at den enkelte afregnes på baggrund af det faktiske forbrug på varmepumpen. Som beskrevet ovenover kan nogle varmepumper aktiveres til at levere fx regulerkraft, mens andre ikke vil i samme time. På kort sigt vil give en forskel i forbruget mellem forbrugerne i puljen. Set over en længere periode forventes denne forskel at blive udlignet, og derfor er det aktuelt at regne efter energiforbrug ved puljestyring af varmepumper. - Fleksibilitet: Der kan være forskel på, hvor meget fleksibilitet den enkelte forbruger stiller til rådighed for den balanceansvarlige. Fleksibiliteten påvirkes bl.a. af husets tidskonstant og den tilladte temperaturafvigelse. Det vil betyde, at huse med højere varmekapacitet er mere fleksible, da forbruget kan flyttes i en længere periode end huse med lavere varmekapacitet. Ligeledes vil et øget komfortbånd resultere i en større fleksibilitet. Det kan forventes at en varmepumpe med stor fleksibilitet vil blive aktiveret mere på diverse markeder, til gavn for alle i puljen i forhold til en varmepumpe med lavere fleksibilitet. Graden af fleksibilitet kan tænkes ind i forretningsmodellen. 14

15 - Risiko: Der kan både være en risiko for at betale mere og mulighed for at betale mindre end spotprisen for at være i ubalance i den enkelte time. Den balancesvarlige kan medtage det i sin strategi for at styre varmepumperne. Det forventes at der en gang i mellem vil være nogle varmepumper der afviger meget fra den forventede kørsel pga. uforudset brugeradfærd. Hvis det antages at være i en meget dyr time kan det have indflydelse på hele puljen. Det kan diskuteres, hvem der skal tage risikoen. Da styringen sker centralt og det at være i ubalance kan være en del af strategien vil det være naturligt, at det er den balanceansvarlige der tager ubalancerisikoen. 15

16 Referencer 1. Energinet.dk. (2011). Energinet.dk s strategi for systemydelser Energinet.dk. (2008). Forskrift C2: Balancemarkedet og balanceafregning. 4. Energinet.dk. (2012). Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser. %20til%20levering%20i%20Danmark%20- %20Udbudsbetingelser%20g%C3%A6ldende%20fra%203%20%20oktober% pdf 5. Christian Bang, Christian Brandt Rasmussen, Jacob Østergaard, Klaus Lund Nielsen, Lars Gorzelak, Mikael Togeby, Nina Marie Holmboe, Philip Jamens Douglas, Rune Brus. (Maj 2013). Demand as Frequency-controlled Reserve implementation and pratical demonstration programme 6. Energinet.dk. Introduktion til systemydelser. 28. februar Energinet.dk. (2014). Forskrift H2: Skabelonafregning mv. Høringsversion maj Energinet.dk. Elmarkedet i Danmark. 9. januar er/el/ _v1_introduktion%20til%20elmarkedet.pdf 10. Nordic TSO s, Balance Regulation Group (2013): Demand Side Bidding in Regulation Power Markets. er/el/demand%20side%20bidding%20in%20rpm% pdf 16

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 28. februar 2013 MSO 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Workshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet

Workshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet Workshop Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet 1 Dagsorden Introduktion og velkomst ved Peter Markussen, afdelingsleder i Systemydelser Rammer og formål med pilotprojektet ved Christina

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 25. februar 2015 MSO/CPL 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo LEVERING AF SYSTEMYDELSER Henning Parbo DET DANSKE ELSYSTEM INSTALLERET KAPACITET, PRIMO 2017 20 centrale kraftværker 6.150 vindmøller 4.200 MW 670 decentrale kraftvarmeværker 5.250 MW 96.000 solcelleanlæg

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S 22. oktober 2009 - Vindmølleindustrien og Dansk Energi Vind til varme og transport Konference om CO 2 -reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel

Læs mere

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Partnere Nordjysk Elhandel, Aalborg Energitjenesten Midtjylland, Århus Varmepumper, tank,

Læs mere

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Gældende fra 1. juni 2015 Dok. 13/80940-84 1/43 Indholdsfortegnelse 0. Indledning... 3 1. Systemydelser... 4 1.1 Primær reserve, DK1... 5 1.2 FRR-A

Læs mere

Elbilers værdi i elsystemet

Elbilers værdi i elsystemet 19-06-2014 cb/hhl Elbilers værdi i elsystemet Resumé.... 1 Elsystemets systemtjenester... 2 Mængder og priser... 4 Systemtjenester fremadrettet... 5 Estimat af elbilers værdi for elsystemet... 6 I takt

Læs mere

Det danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk

Det danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Det danske behov for systemydelser Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Danmark et ben i hver elektrisk lejr Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden i hele Danmark Kendetegn

Læs mere

ECOGRID 2.0. Præsentation af EcoGrid 2.0 s fleksibilitetsmarked for netselskaberne, Dansk Energi 2016

ECOGRID 2.0. Præsentation af EcoGrid 2.0 s fleksibilitetsmarked for netselskaberne, Dansk Energi 2016 ECOGRID 2.0 Præsentation af EcoGrid 2.0 s fleksibilitetsmarked for netselskaberne, Dansk Energi 2016 EcoGrid 2.0 er et forsknings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP (Energiteknologisk Udviklings-

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Analyse af samspil til energisystemet

Analyse af samspil til energisystemet Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning

Læs mere

Analyse af markedet for frekvensstyrede

Analyse af markedet for frekvensstyrede Sekretariatet for Energitilsynet Analyse af markedet for frekvensstyrede reserver i Danmark Oktober 2013 Arbejdspapir 1/2013 Side 1 af 36 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af synkronområder

Læs mere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Det Energipolitiske Udvalg: Høring om intelligent elforbrug Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Mikael Togeby 26.2.2009 Det Energipolitiske

Læs mere

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser I samarbejde med Grøn Energi har Houmoller Consulting udarbejdet en rapport om systemydelser. Rapporten er Grøn Energis forslag til

Læs mere

Udvikling og anvendelse af markedspris og forbrugsprognoser

Udvikling og anvendelse af markedspris og forbrugsprognoser Udvikling og anvendelse af markedspris og forbrugsprognoser Brug af meteorologiske forudsigelser og data ved optimal drift og produktionsplanlægning på fjernvarmeværker Hvad gør vi i NEAS Energy A/S? NEAS

Læs mere

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Gældende fra 3. oktober 2012 Dok. 9855/09 v7, Sag 10/2932 1/47 Indholdsfortegnelse 0. Indledning... 3 1. Systemydelser... 4 1.1 Primær reserve, DK1...

Læs mere

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Relevant projects FlexPower design af elmarket med udgangspunkt i demand response Ready demand response fra varmepumper.

Læs mere

Udvikling af rammer for regulerkraft

Udvikling af rammer for regulerkraft Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 336 Offentligt Udvikling af rammer for regulerkraft Indpasning af mindre forbrugsenheder og andre mindre enheder i regulerkraftmarkedet Rapport Udgivet

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15.

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15. Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15. marts 2012 Dansk Gas Forening - Gastekniske Dage 2012 - Vejle INDHOLD

Læs mere

Input til strategi for systemydelser

Input til strategi for systemydelser Input til strategi for systemydelser FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 26. august 2015 Udarbejdet af: Anders Houmøller Kontrolleret af: Nina Detlefsen Beskrivelse: Notatet indeholder input til strategi for

Læs mere

SYSTEMYDELSER TIL LEVERING I DANMARK UDBUDSBETINGELSER

SYSTEMYDELSER TIL LEVERING I DANMARK UDBUDSBETINGELSER Systemydelser til levering i Danmark. Udbudsbetingelser 1/43 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 Dato: 30. august 2017 Forfatter: HEP/HEP

Læs mere

INTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER

INTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER Introduktion til systemydelser 1/12 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 INTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER Dato: 10/3 2017 INDHOLD

Læs mere

1. At sikre backup for leverance af FRR-A via SK4 2. At forberede det danske marked for FRR-A til fremtidig, international handel

1. At sikre backup for leverance af FRR-A via SK4 2. At forberede det danske marked for FRR-A til fremtidig, international handel Til Energitilsynet Anmeldelse af metode for indkøb af leveringsevne for sekundær reserve (FRR-A) Med henvisning til Elforsyningslovens 73a anmoder Energinet.dk hermed Energitilsynet om godkendelse af metode

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

READY. Smart Grid Ready VPP Controller for Heat Pumps. Slutrapport til ForskEl

READY. Smart Grid Ready VPP Controller for Heat Pumps. Slutrapport til ForskEl READY Smart Grid Ready VPP Controller for Heat Pumps Slutrapport til ForskEl Indholdsfortegnelse Forord... 4 1 Introduktion til READY-projektet... 5 1.1 Rapportens opbygning... 7 2 Elmarkeder, rammebetingelser

Læs mere

Udbud af systemydelser y på markedsvilkår

Udbud af systemydelser y på markedsvilkår Udbud af systemydelser y på markedsvilkår May 21. juni 2010 Flemming Birck Pedersen flebp@dongenergy.dk gy Afdelingsleder Markedsstrategi og systemydelser DONG Energy 1 GENERATION Meget mere grøn strøm

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 25. august 25 MJ Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Nogle dyre dage i juni Tirsdag d. 21. juni om morgenen

Læs mere

Håndtering af begrænsninger i handelskapaciteten på Skagerrak-forbindelsen og levering af systemydelser

Håndtering af begrænsninger i handelskapaciteten på Skagerrak-forbindelsen og levering af systemydelser Til Energitilsynets sekretariat. Håndtering af begrænsninger i handelskapaciteten på Skagerrak-forbindelsen og levering af systemydelser 30. april 2015 SKL/SKL Dette notat beskriver håndteringen af leveringen

Læs mere

Planhåndtering i det danske elmarked

Planhåndtering i det danske elmarked Forskrift F: EDI-kommunikation BS-dokument: Planhåndtering i det danske elmarked Fælles forretningsprocesser mellem balanceansvarlige aktører og Energinet.dk jævnfør forskrift C3: "Planhåndtering - daglige

Læs mere

Workshop om systemydelser - Opsamling på gruppearbejdet

Workshop om systemydelser - Opsamling på gruppearbejdet Workshop om systemydelser - Opsamling på gruppearbejdet Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Bemærk: Denne præsentation opsummerer vurderinger, forslag og ideer fra aktørernes gruppedrøftelser.

Læs mere

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation Energinet.dk C/O Sisse Carlsen Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Seminar for netvirksomheder 3. oktober 2011 1 Baggrund Bredt ønske om mere fleksibelt elforbrug - Markedets prissignaler kan sikre en effektiv

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

PBAS V.9 Brugervejledning i indmelding

PBAS V.9 Brugervejledning i indmelding PBAS V.9 Brugervejledning i indmelding Indholdsfortegnelse Produktionsplanlægning fra ét skærmbillede... 3 1 Produktionsplanlægning... 4 1.1 Indmelding af spot-produktion, blokbud og systemydelser... 4

Læs mere

Internt notat. Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder

Internt notat. Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder Internt notat Markedsdesign Dato: 9. Marts 2005 Sagsnr.: - Dok.nr.: 218874 v4 Reference: SDK/GIA/JCH Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER Nettemadag om fremtiden elsystem Trinity 24. november 2011

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Kontrakt. Hovedaftale om levering af systemydelser. 1. Indledning

Kontrakt. Hovedaftale om levering af systemydelser. 1. Indledning Kontrakt Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia CVR nr.: 28980671 (herefter kaldet Energinet.dk) og XX A/S Vej nr. DK-yyyy By CVR nr.: xxxxxxxx (herefter kaldet leverandøren) har indgået følgende:

Læs mere

Energinet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver. 1. Indledning. Til. 28. november 2013 Revideret 7. april og 25. august 2014 JSS/JSS

Energinet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver. 1. Indledning. Til. 28. november 2013 Revideret 7. april og 25. august 2014 JSS/JSS Til Energinet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver 1. Indledning Svenska Kraftnät og Energinet.dk indførte i oktober 2012 et fælles indkøb af frekvensstyrede reserver frekvensstyret normaldriftsreserve

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044)

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) Slutrapport for Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) KS: Side 1 af 6 Indhold 1. Indledning... 2 2. Markedsoptimering af de eksisterende

Læs mere

DEMAND RESPONSE I SMART GRID

DEMAND RESPONSE I SMART GRID RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020

Læs mere

Lavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder

Lavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder Markedsrapporten Nr. 13 Oktober 6 Elmarkedet i oktober: Lavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder Vejrforhold var den vigtigste faktor for prisdannelsen på elmarkedet

Læs mere

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked MWh/h Stigende mængder fluktuerende el-produktion baseret på vind og sol nu og

Læs mere

Balancemarkedet og balanceafregning

Balancemarkedet og balanceafregning Forskrift C2: Balancemarkedet og balanceafregning December 2008 Rev. 2 Dec. 2006 Jan. 2007 Apr. 2007 Apr. 2007 DATE HEP MRP/HWA HEP LSO NAME Okt. 2008 Okt. 2008 Dec. 2008 Dec. 2008 DATE HEP 20082008 MRP

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

Betingelser for deltagelse i automatisk balancering i Danmark (FRR-A)

Betingelser for deltagelse i automatisk balancering i Danmark (FRR-A) Til Danske aktører i balancemarkedet Betingelser for deltagelse i automatisk balancering i Danmark (FRR-A) 17. juli 2015 EOR/KAC Dok. 13/93066-47 1/8 Indholdsfortegelse 0. Indledning... 3 1. Tekniske betingelser...

Læs mere

Det nordiske elmarked

Det nordiske elmarked Skatteudvalget EPU alm. del - Bilag 105 Offentligt Det nordiske elmarked Anders Plejdrup Houmøller Markedschef Nord Pool Spot Danmark Det fysiske elsystem: Transportsystem og nettariffer. Regulerkraft

Læs mere

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september: Markedsrapporten Nr. 12 September 6 Elmarkedet i september: Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser Septembers nedbør i Norge og Sverige kombineret med faldende priser på olie og

Læs mere

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Sisse Carlsen DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

Fremtidens smarte energisystemer

Fremtidens smarte energisystemer Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august

Læs mere

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Prognoser for systemydelser 1/7 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Dato: 23/2 2017 INDHOLD Forfatter:

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. 9. oktober 2017

Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a. 9. oktober 2017 Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a 9. oktober 2017 Selskabsopbygning Værker fordelt DK1 og DK2 800 MW og 400 MW B-andelshaver 500 kr. og 4.500 kr. tilmeldingsbidrag Dansk Kraftvarme Kapacitet a.m.b.a Dansk

Læs mere

Energinet.dk Strategi for systemydelser. Energinet.dk s aktørmøde den 15. marts 2011

Energinet.dk Strategi for systemydelser. Energinet.dk s aktørmøde den 15. marts 2011 Energinet.dk Strategi for systemydelser Energinet.dk s aktørmøde den 15. marts 2011 1 Velkomst Energinet.dk s aktørmøde den 15. marts 2011 V. Søren Dupont Kristensen 2 Videre proces Udarbejdelse af strategien

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen

Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen Markedsrapporten Nr. 14 November 26 Elmarkedet i november: Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen I november fortsatte tendensen fra oktober med øget nedbør

Læs mere

Slutrapport ForskEL 2010-10469 Varmepumper

Slutrapport ForskEL 2010-10469 Varmepumper Slutrapport ForskEL 2010-10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Indholdsfortegnelse Forord... 4 1 Resume og konklusion... 5 2 Indledning... 8 2.1 Udgangspunkt... 8 2.2 Platform... 10

Læs mere

Brøndby Kommune. Hovedstadens belysningssamarbejde. Hovedstadens Belysningssamarbejde. Udbud af el

Brøndby Kommune. Hovedstadens belysningssamarbejde. Hovedstadens Belysningssamarbejde. Udbud af el Brøndby Kommune Hovedstadens belysningssamarbejde Hovedstadens Belysningssamarbejde Udbud af el 5383not006, Udført:CAT Kontrolleret: KMU, LHI Side 1 INDHOLD 1. Formål... 2 2. Indledning... 2 3. Elprisens

Læs mere

DK1-DE Modhandelsmodel

DK1-DE Modhandelsmodel Til Markedsarbejdsgruppen DK1-DE Modhandelsmodel 20. september 2016 LIN/KBP Eksportkapaciteten imellem Vestdanmark og Tyskland har over en længere periode været betydeligt begrænset som følge af det svage

Læs mere

Fremtidens systemydelser

Fremtidens systemydelser Fremtidens systemydelser - en kommentar fra Dansk Energi Ph.d. Stine Grenaa Jensen Dansk Energi Stikord 15 minutter Visioner Barrierer (hvad skal der til?) Hvor er vi om 5 år? Hvad kræver det? Den ideelle

Læs mere

Aftale om deltagelse og samarbejde i DONG Energys Power Hub Pilotprojekt

Aftale om deltagelse og samarbejde i DONG Energys Power Hub Pilotprojekt Aftale om deltagelse og samarbejde i DONG Energys Power Hub Pilotprojekt Mellem parterne Hørsholm kommune, Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm, cvr-nr. 70960516, herefter kaldet Hørsholm kommune DONG Energy

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

SDSD. FURGY CLEAN INNOVATION-KONFERENCE d. 18. marts 2016. Innovative energiprojekter i grænseregionen. Lotte Gramkow

SDSD. FURGY CLEAN INNOVATION-KONFERENCE d. 18. marts 2016. Innovative energiprojekter i grænseregionen. Lotte Gramkow Industrial SDSD Energy Partnerskab FURGY CLEAN INNOVATION-KONFERENCE d. 18. marts 2016 Innovative energiprojekter i grænseregionen Lotte Gramkow AGENDA 1. Projekt Industrial Energy Partnerskab (IEP) baggrunden

Læs mere

Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen. 1. Indledning. 2. Opsummering.

Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen. 1. Indledning. 2. Opsummering. Til Energitilsynet Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen 10. juli 2015 NFL/NFL 1. Indledning Energinet.dk sender hermed opdateringen af evalueringen af

Læs mere

Højere prisloft i elmarkedet

Højere prisloft i elmarkedet Til Markedsarbejdsgruppen Højere prisloft i elmarkedet Dette notat beskriver formålet med et højere prisloft, principper for at fastlægge prisloft og prisbund samt den videre proces. Energinet.dk vil arbejde

Læs mere

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT Energikonference, Torshavn, 7. April 2017 Peter Jørgensen, Vice President, Associated Activities Danske erfaringer med integration af vindkraft April 2017

Læs mere

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Workshop for projektet Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Dagens program Formålet med projektet Hvad er formålet med 1. del af denne workshop? -At fortælle om et ForskEL

Læs mere

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)

Læs mere

DEMONSTRATIONER I ECOGRID 2.0 S MARKED FOR FLEKSIBELT ELFORBRUG

DEMONSTRATIONER I ECOGRID 2.0 S MARKED FOR FLEKSIBELT ELFORBRUG DEMONSTRATIONER I ECOGRID 2.0 S MARKED FOR FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2017 EcoGrid 2.0 er et forsknings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram).

Læs mere

Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere

Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere.. MWh/h Elbasmarkedet Regulerkraftmarkedet Tid for. Markedet Spotmarkedet resever. Dansk Energi Analyse A/S & Norenergi ApS for Energinet.dk August 2005

Læs mere

Elmarkedsstatistik 2016

Elmarkedsstatistik 2016 Elmarkedsstatistik 216 Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og beskæftigelse i fjernvarmebranchen. Grøn

Læs mere

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Om Nord Pool Spot Nord Pool Spot er det førende elmarked i Europa Day-ahead og intraday markeder 350 selskaber fra 18 lande

Læs mere

Energinet.dk Strategi for systemydelser. Energinet.dk s aktørmøde den 15. marts 2011

Energinet.dk Strategi for systemydelser. Energinet.dk s aktørmøde den 15. marts 2011 Energinet.dk Strategi for systemydelser Energinet.dk s aktørmøde den 15. marts 2011 Velkomst Energinet.dk s aktørmøde den 15. marts 2011 V. Søren Dupont Kristensen Dagsorden - 10.00 Velkomst - 10.10 Indledning

Læs mere

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning 15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer

Læs mere

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Forår 2006 Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Artiklens illustrationer er anbragt bagerst 1. Markedet

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer...

9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer... Elmarkedet i Danmark 9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer... 4 2. Engrosmarkedet... 6 2.1 Et marked

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk Markedsmodel 2.0 Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk 19-08-2015 sommer skole 2015 1 Agenda 1 Baggrund for Markedsmodel 2.0 2 Fase 1: Udfordringer og mulige løsninger 3 Den europæiske ramme 4 Fase

Læs mere

Elmarkedet og kraftvarmen

Elmarkedet og kraftvarmen Faggruppen for Energi Kursus for Energi Basis i Teknologi, Menneske og Samfund (TMS) Kursusgang 3 Elmarkedet og kraftvarmen Anders N. Andersen http://people.aau.dk/~ana/ ana@plan.aau.dk http://www.energyplanning.aau.dk/

Læs mere

Forskrift C3: 259081-06. Planhåndtering daglige procedurer. November 2011. Rev. 3. Nov. 2006 Dec. 2006 Apr. 2007 April 2007 DATE

Forskrift C3: 259081-06. Planhåndtering daglige procedurer. November 2011. Rev. 3. Nov. 2006 Dec. 2006 Apr. 2007 April 2007 DATE Forskrift C3: Planhåndtering daglige procedurer November 2011 Rev. 3 Nov. 2006 Dec. 2006 Apr. 2007 April 2007 DATE KAC HEP KAC 200720070 LSO NAME Okt. 2008 Okt. 2008 Dec. 2008 Dec. 2008 DATE KAC MRP 220082008

Læs mere

Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen. Workshop den 10. december 2015

Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen. Workshop den 10. december 2015 Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen Workshop den 10. december 2015 1 Dagsorden 1. Velkomst ved Peter Markussen 2. Resultater fra Energinet.dk evaluering 3. Eventuelt 4. Frokost 2 Velkomst

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 1, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2010 Klaus Frederiksen, Teknologisk Institut Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Indledning...

Læs mere

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Carsten Strunge, M.Sc.E.E. Miljø, Forskning og Udvikling, Energinet.dk S-557 Smart Grid Temadag, 6. oktober

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Fælles balancehåndtering i Norden Særtryk af specialartikel i Nordels årsberetning 2002

Fælles balancehåndtering i Norden Særtryk af specialartikel i Nordels årsberetning 2002 Fælles balancehåndtering i Norden Særtryk af specialartikel i Nordels årsberetning 2002 Forbrug Produktion Fælles balancehåndtering i Norden I Nordel indførte man i september 2002 nye principper for disponeringen

Læs mere

EcoGrid 2.0 er et udviklings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP

EcoGrid 2.0 er et udviklings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP Projektet EcoGrid 2.0 er et udviklings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP (Energistyrelsen) Vi vil designe et marked for fleksibilitetsydelser, som passer til Engrosmodellen (Engrosmodellen blev

Læs mere

Kommentarer til SET s udkast af 12. september 2012 til afgørelse om metodegodkendelse af reservation på den elektriske Storebæltsforbindelse

Kommentarer til SET s udkast af 12. september 2012 til afgørelse om metodegodkendelse af reservation på den elektriske Storebæltsforbindelse Til Energitilsynets sekretariat Att.: Henrik Thomsen Kommentarer til SET s udkast af 12. september 2012 til afgørelse om metodegodkendelse af reservation på den elektriske Storebæltsforbindelse 20. september

Læs mere

Aftale om El.dk mellem [dit navn] og DONG Energy Salg & Service A/S (cvr-nr. 27 21 05 38)

Aftale om El.dk mellem [dit navn] og DONG Energy Salg & Service A/S (cvr-nr. 27 21 05 38) Aftale om El.dk mellem [dit navn] og DONG Energy Salg & Service A/S (cvr-nr. 27 21 05 38) Kære [dit navn] Tillykke med din nye elaftale, El.dk. Nedenfor ser du de væsentligste vilkår samt leveringsbetingelserne.

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner Til Energitilsynet Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner 10. juli 2015 NFL-ELJ/DGR Energinet.dk sender hermed baggrundsnotat vedrørende overgangen fra fysiske

Læs mere