Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked"

Transkript

1 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Forår 2006 Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Artiklens illustrationer er anbragt bagerst 1. Markedet Når elmarkedet liberaliseres, bliver el en almindelig vare på linie med fx havregryn eller benzin. I udgangspunktet er der som på alle andre markeder et engrosmarked og et detailmarked, og man får de 3 sædvanlige aktører: Producenter, detailhandlere og slutbrugere. For el viser det sig, at der på det frie marked hurtigt udvikler sig mere avancerede handelsmønstre. Der dukker nye aktører op: Tradere og mæglere (fig. 1). En trader er en aktør, der ejer strømmen undervejs i handelsprocessen: Traderen kan fx købe strøm fra en producent og derefter sælge strømmen til en detailhandler. Traderen kan også købe fra én detailhandler og sælge til en anden, osv. Varen har ikke en éntydig vej fra producent til slutbruger. Mæglere spiller samme rolle på elmarkedet som på ejendomsmarkedet: Mægleren ejer ikke varen. Mægleren formidler handler. En detailhandler kan fx bede mægleren om at finde en producent, der vil sælge en given mængde strøm til en given pris til et givet tidspunkt. Den nordiske elbørs omfatter Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland. Børsen er den markedsplads, hvor alle aktørerne mødes. Elbørsen er en råvarebørs for engrosleddet. Råvaren er strøm. Elbørsens kunder er de producenter, detailhandlere og tradere, der vælger at handle via elbørsen. Store slutbrugere i Norden handler også via elbørsen; men som hovedregel gælder, at slutbrugere ikke handler via elbørsen. Det svarer til, at almindelige bilejere ikke køber deres benzin på oliespotmarkedet i Rotterdam. Benzinselskaberne kan købe olie på spotmarkedet i Rotterdam og sælger derefter til slutbrugerne. 2. Punkttarifsystemet Fig. 2 illustrerer det nordiske elmarked. Vandet i beholderne illustrerer strømmen, og væggene illustrerer elnettet. Ideen i punkttarifsystemet er, at producenterne betaler et gebyr til elnettet for hver kwh, de hælder ind på nettet. Tilsvarende betaler slutbrugerne en afgift for hver kwh, de tapper fra elnettet. Kilowatt-timen kan i øvrigt handles frit i hele området. Det betyder fx, at en detailhandler i Sydsverige kan købe strøm fra en producent i Nordsverige. En sådan handel bevirker naturligvis ikke, at producentens strøm må vandre den lange vej fra Nordsverige til Sydsverige. Princippet er blot, at ét eller andet sted må én eller anden producent hælde en mængde strøm på nettet, der svarer til den mængde, som detailhandlerens kunder har tappet fra nettet. Man siger også, at producenterne til nettet må betale en frimærketarif for hver kwh. Tilsvarende må slutbrugerne betale en frimærketarif til nettet for hver kwh, de tapper fra nettet.

2 2 3. De ikke-kommercielle aktører Landevejene i Norden stilles til rådighed af monopoloperatører: Kommuner, amter og staten. Elnettet fungerer som strømmens landeveje. Tilsvarende bliver elnettet stillet til rådighed af ikke-kommercielle monopolaktører (se fig. 3). For hvert lokalområde er der en lokal netoperatør, der håndterer det lokale lavspændingsnet (jvnf. kommunernes og amternes vejservice). Højspændingsnettet opereres af den systemansvarlige på samme måde som motorvejsnettet opereres af staten. Højspændingsnettet er den del af nettet, der har spændinger over Volt (110 kv). Højspændingsnettet kaldes også transmissionsnettet. Den systemansvarlige har også ansvaret for at holde elsystemet i hans område i balance. Det er altså den systemansvarlige, der har den overordnede, fysiske styring og kontrol af elsystemet i hans område. Den fysiske kontrol og styring af elsystemet foregår på samme måde i det markeds styrede system og i det planøkonomiske system. Det er udelukkende de finansielle ordninger, der ændres, når man skifter fra et planøkonomisk system til et markedssystem. Dette udspringer af den simple kendsgerning, at naturlovene er de samme, uanset om man har planøkonomi eller markedsøkonomi en kendsgerning, der fx også gælder for havregryn: Omkring havregryn kan man have markedsøkonomi eller planøkonomi den maskine, der fylder gryn på pakker, er ligeglad! Fysikken i systemet bekymrer sig ikke om, hvorvidt man har planøkonomi eller markedsøkonomi. De kommercielle aktører har ikke (og kan ikke have) ansvar for forsyningssikkerheden. Hvis en sydsvensk detailhandler fx har købt strøm hos en nordsvensk producent, kan den nordsvenske producent naturligvis ikke garantere, at der vil være strøm i stikkontakten hos detailhandlerens kunder. Det, de kommercielle aktører leverer til hinanden og til slutbrugerne, er derfor alene priser (samt de tilhørende regninger). De kommercielle aktører leverer altså finansielle serviceydelser. De nybagte, kommercielle aktører arbejder på det område, der ændres, når man liberaliserer elmarkedet: Det finansielle. 4. Den systemansvarlige Det kan naturligvis ske, at forbruget i et område overstiger produktionen. I så fald vil vekselstrømmens frekvens falde og blive mindre end 50 Hz. Når dette sker, må den systemansvarlige for det pågældende område straks ringe til en producent og bede ham hælde mere el ind på nettet (se fig. 2). Elproduktionen kan også blive for stor, så den overstiger forbruget. I så fald stiger frekvensen, så den bliver større end 50 Hz. Den systemansvarlige i det pågældende område må da straks ringe til en producent og bede ham hælde mindre el ind på nettet. Det strøm, som den systemansvarlige handler på denne måde med udvalgte producenter, kaldes regulerkraft. Regulerkraft er altså strøm, som den systemansvarlige handler for at regulere frekvensen, så den holder sig på 50 Hz. Det er den systemansvarlige, der har ansvaret for, at hans område er elektrisk stabilt. Teknisk betyder dette, at frekvensen må holdes på 50 Hz. Den systemansvarlige har altså ansvaret for forsyningssikkerheden i hans område. Det er med andre ord den systemansvarlige, der har ansvaret for, at den fysiske vare (strøm) når frem til slutbrugerne. Den systemansvarlige må være en ikke-kommerciel organisation, som er neutral og uafhængig i forhold til markedsaktørerne.

3 3 I Norden har de systemansvarlige også ansvaret for højspændingsnettet (transmissionsnettet). På engelsk kaldes en nordisk systemansvarlige derfor Transmission System Operator (TSO). De systemansvarlige i Norden har altså både ansvaret for forsyningssikkerheden og transmissionsnettet. I Norge er den systemansvarlige det statsejede netselskab Statnett. I Sverige er den systemansvarlige det statsejede netselskab Svenska Kraftnät. Den systemansvarlige i Finland er netselskabet Fingrid. Fingrid er delvist ejet af den finske stat. I Danmark er den systemansvarlige det statsejede netselskab Energinet.dk. Energinet.dk er systemansvarlig for både el og gas. 5. Balancekraft På engrosmarkedet købes strøm time for time. I figur 4 er vist et eksempel, hvor en detailhandler køber strøm til én bestemt time for én bestemt dato. Den time, hvor det hele foregår, kaldes driftstimen. I eksemplet har detailhandleren to kontrakter på henholdsvis 30 MWh og 70 MWh. Detailhandleren forventer nemlig, at hans kunder i denne driftstime vil bruge 100 MWh (1 MWh er kwh). Inden driftstimen må man altså købe ind. Efter driftstimen skal der afregnes se fig. 5. De 30 MWh og de 70 MWh afregner detailhandleren med leverandørerne. Antag at detailhandlerens kunder i denne driftstime kun har brugt 85 MWh. De 15 MWh har detailhandleren pr. definition solgt til den systemansvarlige. Den systemansvarlige sender detailhandleren penge for de 15 MWh. Denne handel med den systemansvarlige bevirker, at handelen og forbruget for detailhandleren kommer i balance. Den el, som detailhandleren handler med den systemansvarlige, kaldes derfor balancekraft. Markedsprisen i denne driftstime er den pris, som børsen har sat for denne time. I Danmark, Sverige og Finland er det arrangeret, så den systemansvarlige højst vil betale detailhandleren markedsprisen (og ofte mindre), når den systemansvarlige køber balancekraft. Detailhandleren påføres dermed et tab, når han sælger balancekraft til den systemansvarlige: Alt andet lige har detailhandleren købt sine 100 MWh til markedspris; og han videresælger derefter 15 MWh til den systemansvarlige til en lavere pris. Antag nu, at detailhandlerens kunder i denne driftstime brugte 110 MWh 10 MWh mere end hvad detailhandleren har indkøbt før driftstimen. De ekstra 10 MWh har detailhandleren købt fra den systemansvarlige. Den systemansvarlige vil i denne situation sende detailhandleren en regning for de 10 MWh. I Danmark, Sverige og Finland vil den systemansvarlige altid mindst kræve markedsprisen (og ofte mere), når han sælger balancekraft. Dermed påføres detailhandleren et tab, idet han kunne have købt de 10 MWh til markedspris, hvis han inden driftstimen havde købt den rigtige mængde strøm. Den systemansvarlige køber altså balancekraft til lav pris og sælger balancekraft til høj pris. Den systemansvarlige er en ikke-kommerciel monopolvirksomhed. Prisforskellen skal alene finansiere de omkostninger, den systemansvarlige har ved at drive dette system. For at være konkurrencedygtig må detailhandleren ikke alene købe strøm til lav pris. Som det ses, er det også vigtigt, at detailhandleren med stor nøjagtighed kan forudse sine kunders forbrug.

4 4 At en trader ejer strøm, betyder i praksis, at traderen har et balanceansvar overfor den systemansvarlige. Traderen må sikre, at hans køb og salg er lige store for hver driftstime. Traderen må afregne balancekraft med den systemansvarlige, hvis dette ikke er opfyldt. Antag nu, at en af detailhandlerens leverandører er en producent, der får et havari umiddelbart før driftstimen. Markedet lukker senest 1 time inden driftstimen, så producenten kan ikke købe strøm hos en anden leverandør, hvis han fx får et havari 10 min. før driftstimen. Detailhandleren skal betale producenten, selv om producenten intet har produceret i den pågældende driftstime. Den systemansvarlige sælger nemlig i denne situation balancekraft til producenten, og producenten sælger strømmen videre til detailhandleren. Producenten forvandles da til et handelsselskab, der sandsynligvis intet overskud har, fordi den systemansvarlige mindst tager markedspris for balancekraften. Producenterne påføres således også et økonomisk tab, når de ikke producerer som planlagt. 6. Elspot Elbørsen har to markedspladser: Det fysiske marked Elspot og det finansielle elmarked se fig. 6. Elspot er et marked, hvor der handles energi (dvs. kwh) på samme måde, som man fx handler aktier på en aktiebørs. Elspot er altså spotmarkedet for strøm. Markedspladsen Elspot ejes og drives af selskabet Nord Pool Spot AS. Elbørsens finansielle elmarked er en handelsplads, hvor man handler prissikringskontrakter. Vi vender tilbage til det finansielle elmarked nedenfor. Den finansielle handelsplads ejes og drives af selskabet Nord Pool ASA. Aktører, der ønsker at købe kwh via Nord Pool Spots handelsplads Elspot, skal sende deres købsbud til Nord Pool Spot senest kl. 12 dagen før den dag, hvor de ønsker levering. Tilsvarende skal aktører, der ønsker at sælge kwh via Elspot, sende deres salgsbud til Nord Pool Spot senest kl. 12 dagen før den dag, hvor de ønsker at levere. Købs og salgsbuddene sendes elektronisk til Nord Pool Spots hovedkvarter i Oslo. Aktørerne kan fx bruge Internettet til at sende buddene til Nord Pool Spot. Figur 7 viser et eksempel på et købs- og salgsbud fra en norsk detailhandler for én driftstime det følgende døgn. Denne detailhandler har egne vandkraftanlæg; så for driftstimen fra kl. 13 til kl. 14 den følgende dag kan detailhandleren vælge om han: - Vil købe al den nødvendige strøm fra markedet og således spare vandet i sit vandkraftmagasin. - Vil købe noget strøm fra markedet og selv producere resten. - Vil producere en mængde strøm, der netop svarer til kundernes forventede forbrug i driftstimen fra kl. 13 til Vil sælge strøm til markedet og således producere en strøm-mængde, der er større end kundernes forventede forbrug for driftstimen fra kl. 13 til 14. Detailhandleren i eksemplet har meddelt børsen, at for driftstimen fra kl. 13 til 14 den følgende dag vil han på Elspot købe 50 MWh, hvis børsprisen i denne driftstime bliver 10 øre/kwh eller derunder. Hvis børsprisen i denne driftstime bliver 15 øre/kwh, vil detailhandleren købe 10 MWh. De resterende 40 MWh vil detailhandleren i så fald producere på sit eget vandkraftanlæg. Detailhandlen vil sælge 10 MWh, hvis prisen bliver 17,5 øre/kwh. Hvis prisen ligger mellem 17,5 og 20 øre/kwh, vil detailhandlen sælge en mængde, der svarer til den skrå kurve. Hvis prisen bliver 20 øre/kwh eller højere, vil detailhandleren sælge 30 MWh.

5 5 Hos Nord Pool Spot bliver købs og salgsbuddene for hver time i det følgende døgn sammensat til en samlet kurve for efterspørgslen og en samlet kurve for udbuddet se fig. 8. Den såkaldte systempris aflæses dér, hvor de to kurver skærer hinanden. Nord Pool Spot laver ét priskryds for hver time det følgende døgn. Dermed kan prisen på Elspot variere fra time til time; men prisen er fast for én time ad gangen. På fig. 9 ses et eksempel på priserne fra én bestemt dag. Klokken 12 går Nord Pool Spots computere i Oslo i gang med at beregne priserne for hver time i det følgende døgn. Når beregningerne er færdige, offentliggør Nord Pool Spot priserne. Samtidigt rapporterer Nord Pool Spot til markedsaktørerne, hvor meget strøm de for hver driftstime det følgende døgn har købt eller solgt via Elspot. Disse meldinger om køb og salg sendes også til de systemansvarlige i de nordiske lande. Hermed kan dette indgå i aktørernes afregning af balancekraft. Når priserne for den følgende dag er beregnet, lægger Nord Pool Spot også priserne ud på sin hjemmeside Som regel kan Nord Pool Spot inden kl. 13 offentliggøre priserne for den følgende dag på Internettet. Handelsafgiften på Elspot er 0,025 norske øre pr. kwh. Denne afgift betales både af købere og sælgere. Nord Pool Spot modtager således 0,050 norske ører, hver gang en kwh handles via Elspot. I tillæg til Elspot driver Nord Pool Spot også et såkaldt Intraday Market, der kaldes Elbas. På Elbas kan man handle indtil 1 time før driftstimen. 7. Områdepriser Det kan naturligvis forekomme, at der i et område er udbudt for lidt strøm til systemprisen, og at flaskehalse i elnettet bevirker, at det ikke er muligt udefra at føre tilstrækkeligt strøm ind i dette område. I så fald bliver området et såkaldt højprisområde: Et område hvor prisen er højere end systemprisen. Tilsvarende kan det forekomme, at der i et område er udbudt for meget strøm til systemprisen, og at nettet ikke kan transportere den nødvendige mængde strøm ud af området. I så fald bliver området et lavprisområde: Et område hvor prisen ligger under systemprisen. Norge kan internt opdeles i flere prisområder. For hvert af de 4 områder Østdanmark, Vestdanmark, Finland og Sverige gælder det, at de ikke internt kan opdeles i flere prisområder. 8. Flaskehalse i nettet Når der er flaskehalse i det nordiske elnet, gives hele kapaciteten på flaskehalsen til børsen. Det er således Nord Pool Spot, der administrerer kapaciteten på flaskehalse i det nordiske elnet se fig. 10. Nord Pool Spot bruger kapaciteten til at føre strøm ind i højprisområder og til at føre strøm ud af lavprisområder. Derved sænkes prisen i højprisområder, mens prisen i lavprisområder hæves. Nord Pool Spot sikrer også, at hele kapaciteten på hver flaskehals udnyttes i hver driftstime. Dette princip er det rigtige for samfundet: Varen bør bevæge sig mod den høje pris. For samfundet bevirker systemet også, at ingen markedsaktør får tildelt særrettigheder på nogen fla-

6 6 skehals. Dette er meget vigtigt, når man liberaliserer elmarkedet. En særrettighed på en flaskehals kunne misbruges af en kommerciel aktør. Derfor er det vigtigt, at hele flaskehalsens kapacitet gives til en neutral aktør. Mellemrigsforbindelserne i Norden er pr. definition flaskehalse. Desuden er de ledninger, der forbinder prisområderne i Norge pr. definition flaskehalse. Dette er til gengæld de eneste flaskehalse i det nordiske elnet. To kommercielle aktører, der er skilt af en flaskehals i nettet, kan ikke handle fysiske kwh med hinanden. Dette er umuligt, fordi flaskehalsens kapacitet gives til børsen. Dermed kan de to aktører ikke udveksle kwh over flaskehalsen. Hvordan handler to sådanne aktører da med hinanden? Svaret er, at de tegner en finansiel kontrakt (se fig. 11). De to aktører handler de fysiske kwh med børsen eller med en lokal markedsaktør. Siden afregner de med hinanden i henhold til den finansielle kontrakt. Idéen i dette princip er det følgende: Man kan altid skaffe sig kwh dem kan man fx købe via Elspot. Det interessante er således ikke at skaffe sig kwh det eneste interessante er prisen. Med en finansiel kontrakt er prisen imidlertid fastlagt. Aktører, der ikke er adskilt af flaskehalse, kan også handle fysiske kwh med hinanden. Børsen har således ikke monopol på handel med kwh. 9. Nord Pool ASAs finansielle elmarked På Nord Pool ASAs finansielle elmarked kan man ikke handle én eneste kwh. Som nævnt ovenfor er Nord Pool ASAs finansielle marked en handelsplads, hvor man handler prissikringskontrakter. På Nord Pool ASAs finansielle elmarked kan man handle terminskontrakter og optionskontrakter. Disse kontrakter kaldes finansielle elkontrakter eller bare finansielle kontrakter. Figurerne viser princippet i en terminskontrakt. I eksemplet har en detailhandler og en leverandør indgået en terminskontrakt med et volumen på 840 MWh og en sikringspris på 12 øre/kwh. Kontrakten gælder for én bestemt uge. De to parter i kontrakten har tegnet en gensidig forsikring. Lad os antage, at den gennemsnitlige systempris i den pågældende uge bliver 14 øre/kwh. En høj pris på engrosmarkedet er naturligvis uheldigt for detailhandleren. I denne situation vil leverandøren imidlertid kompensere detailhandleren: Leverandøren betaler til detailhandleren 2 øre/kwh * 840 MWh = kr. Lad os i stedet forestille os, at den gennemsnitlige systempris i den pågældende uge bliver 11 øre/kwh. En lav pris er naturligvis uheldigt for leverandøren. I dette tilfælde vil detailhandleren imidlertid kompensere leverandøren: Detailhandleren betaler til leverandøren 1 øre/kwh * 840 MWh = kr. Kontrakten afregnes altså ved, at man sammenligner den gennemsnitlige systempris i den pågældende uge med sikringsprisen i kontrakten. Prisforskellen ganges med kontraktens volumen, og dette beløb overføres mellem parterne. En finansiel kontrakt er således ikke alene en gensidig forsikring. Det er også en gensidig forpligtelse. De to parter i den finansielle kontrakt kender ikke hinandens identitet, hvis kontrakten er indgået via Nord Pool ASAs finansielle elmarked. Al afregning sker i så fald med clearinghuset

7 7 Nord Pool Clearing. Nord Pool Clearing garanterer afregning: Nord Pool Clearing vil afregne kontrakten, selv om den ene af parterne ikke er i stand til at opfylde sine forpligtigelser. Det er vigtigt at notere sig, at der ikke udveksles kwh mellem parterne i en finansiel kontrakt. Der udveksles udelukkende penge. Detailhandleren kan til Elspot indgive et købsønske med uspecificeret pris. Detailhandleren kan melde til Elspot, at han i hele denne uge køber 5 MWh hver time uanset prisen. Ved et køb på 5 MWh hver time vil detailhandleren ved ugens udgang have købt i alt 840 MWh: 5 MWh * 24 * 7 = 840 MWh. Detailhandleren behøver ikke at bekymre sig om prisen: Hvis den er højere end 12 øre/kwh, vil han blive kompenseret. Hvis prisen er lavere end 12 øre/kwh, må han omvendt kompensere sin modpart i den finansielle kontrakt. Detailhandleren har således to handelsarrangementer: Et køb på Elspot og en finansiel kontrakt. De to handelsarrangementer sikrer tilsammen, at hans udgift for de 840 MWh bliver 12 øre/kwh. Tilsvarende kan leverandøren melde til Elspot, at han i hele denne uge sælger 5 MWh pr. time uanset pris. 10. Langtidskontrakter Elspot er et dag-til-dag marked, hvor der handles fysiske kwh. Lad os se på markedet for langtidskontrakter. Lad os som eksempel se på en detailhandler, der for næste sommer har solgt 100 MWh til en slutbruger til en pris på 14 øre/kwh (se fig. 15). Detailhandleren må nu på engrosmarkedet foretage det tilsvarende indkøb. Detailhandleren behøver imidlertid ikke straks at indkøbe 100 MWh fysisk. Alt, hvad detailhandleren behøver i første omgang, er en finansiel kontrakt. Detailhandleren har fx tjent 2 øre/kwh, hvis han tegner en finansiel kontrakt med en sikringspris på 12 øre/kwh. Når vi kommer frem til sommeren, kan detailhandleren blot købe de fysiske kwh på spotmarkedet Elspot. Som det ses, er det finansielle marked altså også markedet for langtidskontrakter. Når man handler el på langtidskontrakter, tegner man blot en finansiel kontrakt. Når man kommer frem til leveringsperioden, kan man handle de fysiske kwh på Elspot, eller man kan handle dem med en aktør, der befinder sig i samme område som én selv. Denne praksis er blevet så udbredt på det nordiske elmarked, at man fx siger, at man har solgt for næste år, hvis man har taget en salgsposition i en finansiel kontrakt for næste år. Tilsvarende siger man fx, at man har købt for næste år, hvis man har taget en købsposition i en finansiel kontrakt for næste år. 11. Spotprisen må være troværdig En troværdig spotpris for de fysiske kwh er en absolut nødvendig basis for et finansielt elmarked. Det er bydende nødvendigt, at alle aktørerne opfatter spotprisen for de fysiske kwh som den sande markedspris. Af indlysende grunde er det kun i dette tilfælde, at aktørerne vil være interesserede i at tegne finansielle kontrakter, der sikrer i forhold til spotprisen.

8 8 En troværdig, pålidelig spotpris er altså den nødvendige forudsætning for arrangementet med et finansielt marked, der på én gang kan bruges til prissikring og som et marked for langtidskontrakter. Nord Pool Spots marked Elspot har skabt en sådan troværdig, pålidelig spotpris i Norden. Priskrydset opfattes af markedsaktørerne som den sande markedspris. Netop derfor anvendes det finansielle marked af aktørerne både til prissikring og til langtidskontrakter. 12. Hvorfor en elbørs? For samfundet garanterer prisnoteringen prisgennemsigtighed. Alle kan fx på Internettet konstatere, hvad elprisen er i engrosleddet. Herved undgås, at samfundets ressourcer spildes, ved at nogen køber for dyrt eller sælger for billigt. Elbørsen har også en anden serviceydelse til samfundet: Elbørsen giver en markedsorienteret håndtering af flaskehalse i nettet. Herved skabes et neutralt, fair system til håndtering af flaskehalse. Systemet sikrer, at strømmen løber den rigtige vej på flaskehalsen: Mod den høje pris. Systemet sikrer endvidere, at hele flaskehalsens kapacitet er udnyttet hver driftstime. 13. Elbørsen i 2005 I 2005 blev der handlet 175 TWh via Nord Pool Spots marked Elspot. Der blev handlet 1 TWh via Nord Pool Spots marked Elbas. Cirka 45 % af elforbruget i Norden blev handlet via Nord Pool Spot. Via Nord Pool ASAs finansielle marked blev der i 2005 handlet prissikringskontrakter med et samlet volumen på 786 TWh.

9 Elmarkedet: Handelssystem Punkttarifsystem (frimærkesystem) Detail Producenter Producenter Traders 50 Hz Elbørs Slutbrugere Mæglere Slutbrugere Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 1 Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 2 Elmarkedet: Transport System... Producent Producent Producent Systemansvarlig (TSO: Transmission System Transmissionsnet (over 110 kv) Operator) Lokal net operatør (net delen af de tidligere distributionsselskaber) Slutbrugere Distributionsnet (under 110 kv) Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 3 Kontrakt 1 30 MWh Kontrakt 2 70 MWh Køb af strøm }Samlet, forventet forbrug 100 MWh Detailhandlerens køb af el for timen den 23. september 2006 Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 4 Afregnes med kontraktleverandør 1. Balancekraft - 1 { Kontrakt 1 30 MWh { Afregnes med kontraktleverandør Kontrakt 2 MWh Balancekraft:15 MWh. Afregnes med den systemansvarlige. }Faktisk forbrug: 85 MWh. Nord Pool består af 2 markeder: ELSPOT. Her handles der med fysiske kwh. Sammenlign med den måde, hvorpå: Aktier handles på et aktiemarked. Olie handles på oliespotmarkedet. ELDERIVATER. Markedet for finansielle kontrakter - i praksis forsikringskontrakter. Man kan fx købe en kontrakt, der garanterer, at man næste år kan få en given mængde strøm for fx 16 øre/kwh. Forsikring Afregning for detailhandlerens forbrug af el Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 5 Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 6

10 Prisdannelsen på spot markedet ELSPOT Beregning af systemprisen for én time Hver aktør må angive sin efterspørgselsog/eller udbudskurve for hver time den følgende dag (24 kurver for hver aktør). Disse meldinger må gives til Nord Pool inden middag dagen før handelsdagen. øre/kwh Salg Køb MWh Efterspørgsels/udbudskurven for een aktør i timen kr/mwh System pris Samlet efterspørgsel kl Samlet udbud kl MWh Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 7 Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 8 Elspot systempris mandag den 4. okt. 99 DKøre/kWh Klokkeslæt Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 9 Gennemsnit : 11,25 øre/kwh Flaskehalse i det nordiske elnet En mellemrigsforbindelse er pr. definition en flaskehals Hvem af de kommercielle aktører får (noget af) kapaciteten på en flaskehals stillet til rådighed? Ingen! Børsen får hele kapaciteten på flaskehalsen stillet til rådighed. Børsen bruger kapaciteten til at hæve prisen i lavprisområder og sænke prisen i højprisområder. Systemet er neutralt og fair: Ingen kommerciel aktør får nogen særrettighed på flaskehalsen. Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 10 Fra fysisk til finansiel kontrakt I børsområdet kan de kommercielle aktører ikke indgå fysiske aftaler, der krydser en landegrænse. Hvordan kan en detailhandler D og en leverandør L så handle, hvis de er adskilt af en (eller flere) flaskehals(e)? Svar: Detailhandleren og leverandøren har en finansiel aftale. De handler begge de fysiske kwh med børsen. De afregner i øvrigt i henhold til den finansielle aftale. Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 11 L Finansiel D Sælg til børs Pris P 1 Køb af børs Pris P 2 Børs Børs Eksempel på terminskontrakt MWh, 1 given uge, sikringspris 12 øre/kwh. Producent og detailhandler tegner gensidig forsikring. Hvis fx den gennemsnitlige systempris i pgl. uge bliver 14 øre/kwh: Producenten betaler til detailhandleren i alt 2 øre/kwh * 840 MWh. Hvis fx den gennemsnitlige systempris i pgl. uge bliver 11 øre/kwh: Detailhandleren betaler til producenten 1 øre/kwh * 840 MWh. Producent Nord Pool Salgsposition Købsposition Detailhandler Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 12

11 Eksempel på terminskontrakt MWh, 1 given uge, sikringspris 12 øre/kwh. Den, der modtager betaling ved for høj pris, har købspositionen i kontrakten. Parterne er gensidigt anonyme - de kender ikke hinandens identitet. Afregning foretages med Nord Pool - Nord Pool garanterer afregning. Bemærk, at der ikke udveksles kwh mellem parterne - der udveksles kun penge! Producent Nord Pool Detailhandler Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 13 Eksempel på terminskontrakt MWh, 1 given uge, sikringspris 12 øre/kwh. Detailhandleren kan til Elspot indlevere et købsbud (med uspecificeret pris) på 5 MW for alle ugens timer, hvis han faktisk ønsker at købe strøm (5 MW * 7 * 24 h = 840 MWh). Tilsvarende kan producenten indlevere et salgstilbud (med uspecificeret pris) på 5 MW for alle ugens timer, hvis han faktisk ønsker at sælge strøm. Producent Nord Pool Salgsposition Købsposition Salgsposition Købsposition Detailhandler Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 14 Langtidskontrakter Elspot: Handel med fysiske kwh for i morgen. Hvad med langtidskontrakter? Eksempel: En detailhandler har til en slutbruger solgt 100 MWh for næste sommer til en pris på 14 øre/kwh. Alt, hvad detailhandleren behøver, er en prissikringskontrakt for sommeren. Detailhandlerne har tjent 2 øre/kwh, hvis sikringsprisen er 12 øre/kwh. De fysiske kwh kan detailhandleren købe på Elspot, når vi når sommeren. Terminsmarkedet er altså også markedet for langtidskontrakter! Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 15 Hvorfor en elbørs? For samfundet garanterer elbørsen prisgennemsigtighed. På Internettet kan alle se, hvad elprisen er i Norden i engrosleddet. Dermed undgås, at samfundets ressourcer spildes ved at nogen køber for dyrt eller sælger for billigt. Elbørsen giver en markedsorienteret håndtering af flaskehalse i nettet. Neutral og fair overfor alle markedsaktører - ingen kommercielle aktører får særrettigheder på flaskehalsen. Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 16

Punkttarifsystem (frimærkesystem) Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt

Punkttarifsystem (frimærkesystem) Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Det nordiske energimarked Anders Plejdrup Houmøller Direktør Nord Pool Spot Danmark Det fysiske elsystem: Transportsystem og nettariffer.

Læs mere

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser I samarbejde med Grøn Energi har Houmoller Consulting udarbejdet en rapport om systemydelser. Rapporten er Grøn Energis forslag til

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Om Nord Pool Spot Nord Pool Spot er det førende elmarked i Europa Day-ahead og intraday markeder 350 selskaber fra 18 lande

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

Lavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder

Lavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder Markedsrapporten Nr. 13 Oktober 6 Elmarkedet i oktober: Lavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder Vejrforhold var den vigtigste faktor for prisdannelsen på elmarkedet

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september: Markedsrapporten Nr. 12 September 6 Elmarkedet i september: Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser Septembers nedbør i Norge og Sverige kombineret med faldende priser på olie og

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Input til strategi for systemydelser

Input til strategi for systemydelser Input til strategi for systemydelser FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 26. august 2015 Udarbejdet af: Anders Houmøller Kontrolleret af: Nina Detlefsen Beskrivelse: Notatet indeholder input til strategi for

Læs mere

Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen

Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen Markedsrapporten Nr. 14 November 26 Elmarkedet i november: Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen I november fortsatte tendensen fra oktober med øget nedbør

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2015 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer...

9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer... Elmarkedet i Danmark 9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer... 4 2. Engrosmarkedet... 6 2.1 Et marked

Læs mere

OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET

OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET HALVÅRSRAPPORT VINTERHALVÅRET 2014/2015 OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET Side 1/30 ENERGITILSYNET OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRICITET INDHOLD 1. SAMMENFATNING...

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 14 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og

Læs mere

Introduktion til elmarkedet

Introduktion til elmarkedet Introduktion til elmarkedet 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Rollerne på elmarkedet... 3 1.4 Balanceansvar og planer... 4 14. april 2016 2.

Læs mere

Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser

Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser Rådsmødet den 30. november 2005 Journal nr. 3/1120-0204-0150/ISA/LKF/CS Resumé 1. Den 8. august 2003 kontaktede det vestdanske systemansvar,

Læs mere

Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen

Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen Sekretariatet for Energitilsynet 8. oktober 2013 MOS Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen Med henvisning til Elforsyningslovens 73a anmoder Energinet.dk hermed Energitilsynet

Læs mere

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S 22. oktober 2009 - Vindmølleindustrien og Dansk Energi Vind til varme og transport Konference om CO 2 -reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel

Læs mere

ECOGRID 2.0. Præsentation af EcoGrid 2.0 s fleksibilitetsmarked for netselskaberne, Dansk Energi 2016

ECOGRID 2.0. Præsentation af EcoGrid 2.0 s fleksibilitetsmarked for netselskaberne, Dansk Energi 2016 ECOGRID 2.0 Præsentation af EcoGrid 2.0 s fleksibilitetsmarked for netselskaberne, Dansk Energi 2016 EcoGrid 2.0 er et forsknings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP (Energiteknologisk Udviklings-

Læs mere

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Partnere Nordjysk Elhandel, Aalborg Energitjenesten Midtjylland, Århus Varmepumper, tank,

Læs mere

Fælles balancehåndtering i Norden Særtryk af specialartikel i Nordels årsberetning 2002

Fælles balancehåndtering i Norden Særtryk af specialartikel i Nordels årsberetning 2002 Fælles balancehåndtering i Norden Særtryk af specialartikel i Nordels årsberetning 2002 Forbrug Produktion Fælles balancehåndtering i Norden I Nordel indførte man i september 2002 nye principper for disponeringen

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 25. august 25 MJ Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Nogle dyre dage i juni Tirsdag d. 21. juni om morgenen

Læs mere

Elmarkedet og kraftvarmen

Elmarkedet og kraftvarmen Faggruppen for Energi Kursus for Energi Basis i Teknologi, Menneske og Samfund (TMS) Kursusgang 3 Elmarkedet og kraftvarmen Anders N. Andersen http://people.aau.dk/~ana/ ana@plan.aau.dk http://www.energyplanning.aau.dk/

Læs mere

Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen. 1. Indledning. 2. Opsummering.

Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen. 1. Indledning. 2. Opsummering. Til Energitilsynet Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen 10. juli 2015 NFL/NFL 1. Indledning Energinet.dk sender hermed opdateringen af evalueringen af

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. november 2006 i. (advokat Michael Meyer) mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. november 2006 i. (advokat Michael Meyer) mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. november 2006 i sag 2005-0004688 Elsam A/S (advokat Michael Meyer) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig Line Kornerup Flittner) Biintervenienter til

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

OVERVEJER DU SOLCELLER?

OVERVEJER DU SOLCELLER? OVERVEJER DU SOLCELLER? NYTTIG VIDEN OM: SOLCELLER, ELNETTET OG AFREGNING 2014 OVERVEJER DU AT KØBE ET SOLCELLEANLÆG? Sådan fungerer et solcelleanlæg Et solcelleanlæg producerer elektricitet ved at udnytte

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner Til Energitilsynet Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner 10. juli 2015 NFL-ELJ/DGR Energinet.dk sender hermed baggrundsnotat vedrørende overgangen fra fysiske

Læs mere

Detailmarkedet for elektricitet

Detailmarkedet for elektricitet 15. DECEMBER 2011 Agnete Gersing Detailmarkedet for elektricitet Pressebriefing PRESSEBRIEFING - DETAILMARKEDET FOR EL Mere konkurrence påel-markedet kan skabe store gevinster»konkurrencen pådetailmarkedet

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Brøndby Kommune. Hovedstadens belysningssamarbejde. Hovedstadens Belysningssamarbejde. Udbud af el

Brøndby Kommune. Hovedstadens belysningssamarbejde. Hovedstadens Belysningssamarbejde. Udbud af el Brøndby Kommune Hovedstadens belysningssamarbejde Hovedstadens Belysningssamarbejde Udbud af el 5383not006, Udført:CAT Kontrolleret: KMU, LHI Side 1 INDHOLD 1. Formål... 2 2. Indledning... 2 3. Elprisens

Læs mere

Den danske rollemodel

Den danske rollemodel Forskrift F: EDI-kommunikation Bilagsrapport 3: Den danske rollemodel November 20 Rev. 2 Dok. løbenr. 79843-07_v2 /2 Indholdsfortegnelse. Den danske rollemodel... 3 2. Oversættelse af roller til dansk...

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 28. februar 2013 MSO 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Helena Segerberg Rikke Helbirk Jensen. EnergyController. Analyse og udvikling af et koncept til implementering af fleksibelt elforbrug i boliger

Helena Segerberg Rikke Helbirk Jensen. EnergyController. Analyse og udvikling af et koncept til implementering af fleksibelt elforbrug i boliger Helena Segerberg Rikke Helbirk Jensen EnergyController Analyse og udvikling af et koncept til implementering af fleksibelt elforbrug i boliger Fleksibelt Masterprojekt og Polyteknisk Midtvejsprojekt, Juli

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 25. februar 2015 MSO/CPL 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Workshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet

Workshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet Workshop Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet 1 Dagsorden Introduktion og velkomst ved Peter Markussen, afdelingsleder i Systemydelser Rammer og formål med pilotprojektet ved Christina

Læs mere

Summer School. Det nordiske marked og fysiske sammenhænge i energisystemet. Bjarne Brendstrup, Afdelingsleder -Energinet.dk

Summer School. Det nordiske marked og fysiske sammenhænge i energisystemet. Bjarne Brendstrup, Afdelingsleder -Energinet.dk Summer School Det nordiske marked og fysiske sammenhænge i energisystemet Bjarne Brendstrup, Afdelingsleder -Energinet.dk Sommerskole - Energifonden 1 Dagsorden Forventet udvikling i elsystem Vindkraft

Læs mere

Nordjysk Elhandel A/S

Nordjysk Elhandel A/S Dagens program Kort præsentation af Nordjysk Elhandel A/S (herefter NE A/S) Baggrund for NE A/S samarbejde med Vindenergi Danmark Uheldige karakteristika for vind Udfordringer for NE A/S ved prissikringer

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

Forskrift B: Vilkår for adgang til. elmarkedet 78260-07. Marts 2007. Rev. 1. Dec. 2006 Jan. 2007 Mar. 2007 Mar. 2007 DATE MRP HEP MRP LSO NAME

Forskrift B: Vilkår for adgang til. elmarkedet 78260-07. Marts 2007. Rev. 1. Dec. 2006 Jan. 2007 Mar. 2007 Mar. 2007 DATE MRP HEP MRP LSO NAME Forskrift B: Vilkår for adgang til elmarkedet Marts 2007 Rev. 1 Dec. 2006 Jan. 2007 Mar. 2007 Mar. 2007 DATE MRP HEP MRP LSO NAME REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED 78260-07 Energinet.dk

Læs mere

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER

PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER 1. KVARTAL 216 PRISSTATISTIK FOR FORSY- NINGSPLIGTPRODUKTER Side 1/8 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER INDLEDNING Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014 7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54

Læs mere

Energinet.dk - opfølgning på metodegodkendelse af reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse

Energinet.dk - opfølgning på metodegodkendelse af reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse Punkt 5 Energitilsynets møde den 30. oktober 2012 15. oktober 2011 ENGROS 12/07737 /HTH /PR Energinet.dk - opfølgning på metodegodkendelse af reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse

Læs mere

1. Indledning. 2. Indstilling. Energitilsynet og markedsaktører. 29. juni 2015 ELJ-NFL/DGR

1. Indledning. 2. Indstilling. Energitilsynet og markedsaktører. 29. juni 2015 ELJ-NFL/DGR Til Energitilsynet og markedsaktører Høringsnotat vedrørende høring af pilotprojektet med indførelse af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen samt overgangen fra fysiske til finansielle

Læs mere

DEMAND RESPONSE I SMART GRID

DEMAND RESPONSE I SMART GRID RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED

PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED 1. KVARTAL 2016 PRISSTATISTIK FOR ELHAN- DELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Side 1/13 ENERGITILSYNET PRISSTATISTIK FOR ELHANDELSPRODUKTER PÅ DET FRIE ELMARKED Obs: 1. kvartal 2016 er sidste gang elprisstatistikken

Læs mere

EVCOM og andre elbilsaktiviteter Smart Grid til integration af elbiler med elsystem

EVCOM og andre elbilsaktiviteter Smart Grid til integration af elbiler med elsystem EVCOM og andre elbilsaktiviteter Smart Grid til integration af elbiler med elsystem Smart Grid konference 21.09.2010 Anders Bavnhøj Hansen, Senior konsulent, Civilingeniør Energinet.dk, Strategisk planlægning

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Overvågning af det danske engrosmarked for elektricitet

Overvågning af det danske engrosmarked for elektricitet Overvågning af det danske engrosmarked for elektricitet Markedsrapport 1.-3. kvartal 2014 Sekretariatet for Energitilsynet, december 2014 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning... 2 2. Produktion og forbrug...

Læs mere

OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET

OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET HALVÅRSRAPPORT SOMMERHALVÅRET 2015 OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET Side 1/35 ENERGITILSYNET OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRICITET INDHOLD 1. SAMMENFATNING...

Læs mere

10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016

10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 10. AUGUST 2016 ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 Side 2/9 ENERGITILSYNET ELPRISSTATISTIK 2. KVARTAL 2016 DEN NYE ELPRISSTATISTIK Elprisstatistikken angiver den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt

Læs mere

Hvor kommer energiprisen fra?

Hvor kommer energiprisen fra? DONG ENERGY SALES B2B Bliv en bedre energiindkøber Hvor kommer energiprisen fra? Michael Judén 12. maj 2015 Agenda 1 Hvordan dannes prisen på energi? 2 Hvad betaler jeg for som kunde? 3 Hvad kan jeg selv

Læs mere

Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el

Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el UDKAST 20. august 2012 Detail & Distribution 4/0706-0300-0043 /TS og LBA Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 BESKRIVELSE AF ELMARKEDET... 5 Sekretariatet

Læs mere

Prissikring på el. Vælg dén prissikringsløsning, der passer jeres behov og temperament. scanenergi.dk

Prissikring på el. Vælg dén prissikringsløsning, der passer jeres behov og temperament. scanenergi.dk Prissikring på el. Vælg dén prissikringsløsning, der passer jeres behov og temperament. scanenergi.dk Det er svært at spå... Især om fremtiden... Det gælder også priserne på elmarkedet. De påvirkes nemlig

Læs mere

Aftale om El.dk mellem [dit navn] og DONG Energy Salg & Service A/S (cvr-nr. 27 21 05 38)

Aftale om El.dk mellem [dit navn] og DONG Energy Salg & Service A/S (cvr-nr. 27 21 05 38) Aftale om El.dk mellem [dit navn] og DONG Energy Salg & Service A/S (cvr-nr. 27 21 05 38) Kære [dit navn] Tillykke med din nye elaftale, El.dk. Nedenfor ser du de væsentligste vilkår samt leveringsbetingelserne.

Læs mere

KUNDERNE OG ELPRISEN I 2015

KUNDERNE OG ELPRISEN I 2015 KUNDERNE OG ELPRISEN I 2015 Energiforum 26. maj 2016 Kontorchef, Mads Lyndrup Engros & Transmission, Energitilsynet 1 Baggrund for prisundersøgelsen Udvikling på el-detailmarkedet Tilbagefaldsproduktet

Læs mere

Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S

Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar 2017 v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S Fjernvarme Horsens i dag Holdninger Billig, effektiv og sikker varmeforsyning

Læs mere

ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL

ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL Sammenfatning Det er i år knap ti år siden, der blev åbnet op for, at alle elforbrugere fik mulighed for selv at vælge leverandør. Konkret skete

Læs mere

Udbud af systemydelser y på markedsvilkår

Udbud af systemydelser y på markedsvilkår Udbud af systemydelser y på markedsvilkår May 21. juni 2010 Flemming Birck Pedersen flebp@dongenergy.dk gy Afdelingsleder Markedsstrategi og systemydelser DONG Energy 1 GENERATION Meget mere grøn strøm

Læs mere

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015.

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015. Jeg har hermed fornøjelsen af at aflægge bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015 for Nibe Elforsyning Net A.m.b.a. Resultatet af den primære drift har

Læs mere

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Sisse Carlsen DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

ENERGITILSYNET. al ~1 y~ o0 1. I denne sag skal Energitilsynet vurdere om Energinet.dk's reservation ~'a~l

ENERGITILSYNET. al ~1 y~ o0 1. I denne sag skal Energitilsynet vurdere om Energinet.dk's reservation ~'a~l ENERGITILSYNET bilag Punkt 5 Energitilsynets møde den 30. oktober 2012 i5. oktober 2ou ENGRO 12/o~s~ /HTH /PR Energinet.dk - opfølgning på metodegodkendelse af reservation af intra-day kapacitet på den

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Prisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el. 1. kvartal 2014

Prisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el. 1. kvartal 2014 Prisstatistik for tilbagefaldsprodukter for el 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag Deres ref. LVM Formålet med lovgivningen er at undgå, at såkaldt passive forbrugere betaler en højere pris for tilbagefaldsproduktet

Læs mere

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4. Erhvervspolitisk INDSIGT Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.9-2002 Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked AF CHEFKONSULENT HANS-ERIK KRISTOFFERSEN, hkn@di.dk, OG CHEFKONSULENT

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Harmoniseret balanceafregning v1.0. 1. Intro. 5. august 2008 MRP/LRO

Harmoniseret balanceafregning v1.0. 1. Intro. 5. august 2008 MRP/LRO Harmoniseret balanceafregning v1.0 5. august 2008 MRP/LRO 1. Intro Dette notat kan betragtes som et baggrundsnotat til præsentationen Harmoniseret balanceafregning på Energinet.dk aktørseminar den 24.6.2008.

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

ER DER GRÆNSER FOR, HVAD STATEN SKAL EJE? Energiens Topmøde 2015 Kim Frimer, CEO 18. juni 2015

ER DER GRÆNSER FOR, HVAD STATEN SKAL EJE? Energiens Topmøde 2015 Kim Frimer, CEO 18. juni 2015 ER DER GRÆNSER FOR, HVAD STATEN SKAL EJE? Energiens Topmøde 2015 Kim Frimer, CEO 18. juni 2015 HVAD KAN EN PRIVAT VIRKSOMHED GØRE BEDRE END STATEN? HVAD KAN STATEN GØRE BEDRE? HVAD KAN EN PRIVAT VIRKSOMHED

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Energinet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver. 1. Indledning. Til. 28. november 2013 Revideret 7. april og 25. august 2014 JSS/JSS

Energinet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver. 1. Indledning. Til. 28. november 2013 Revideret 7. april og 25. august 2014 JSS/JSS Til Energinet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver 1. Indledning Svenska Kraftnät og Energinet.dk indførte i oktober 2012 et fælles indkøb af frekvensstyrede reserver frekvensstyret normaldriftsreserve

Læs mere

Udviklingen i leverede spotpriser, uge 19 - uge 26

Udviklingen i leverede spotpriser, uge 19 - uge 26 Pricedrivers udviklingstendens i DK Vandmagasinfyldning: Vejrudsigten: nedbør/temperaturer: Nyhedsbrev Marginale produktionsomkostninger: 44 Udviklingen i leverede spotpriser, uge 19 - uge 26 42 4 38 36

Læs mere

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v.

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v. Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Generelle bestemmelser Anvendelse af transmissionsnettet Forskrifter Planlægning Miljøberetninger Forskning-

Læs mere

Undersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el

Undersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el 15. oktober 2014 Engros 14/04339 LVM/MDP Undersøgelse af produktfordeling på det danske detailmarked for el Sekretariatet for Energitilsynet har gennemført en undersøgelse af fordelingen af kunder og volumen

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Af cheføkonom Frans Clemmesen, Dansk Energi

Af cheføkonom Frans Clemmesen, Dansk Energi Danskere snydes for lave elpriser Finanskrisen har ført til et markant fald i elprisen på det nordiske elmarked. Pga. flaskehalsproblemer til udlandet har forbrugerne i Østdanmark ikke fået gavn af hele

Læs mere

Undersøgelse af Energi E2 s prisindmeldingsstrategi til Nord Pool i perioden 2. halvår 2003 til 2005

Undersøgelse af Energi E2 s prisindmeldingsstrategi til Nord Pool i perioden 2. halvår 2003 til 2005 10-12-2010 Punkt 7 Rådsmødet den 22. december 2010 4/0120-0204-0018 /EMS Undersøgelse af Energi E2 s prisindmeldingsstrategi til Nord Pool i perioden 2. halvår 2003 til 2005 KONKURRENCE- FORBRUGERSTYRELSEN

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

DONG ENERGYS ANMODNING OM OPHÆVELSE AF VPP-TILSAGN

DONG ENERGYS ANMODNING OM OPHÆVELSE AF VPP-TILSAGN 28-5-2014 Sagsnr. 12/11920 /LVS/LR AFGØRELSE DONG ENERGYS ANMODNING OM OPHÆVELSE AF VPP-TILSAGN KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUMÉ... 1 2 AFGØRELSE... 10 3 SAGSFREMSTILLING...

Læs mere

FORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - ET PILOTPROJEKT

FORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - ET PILOTPROJEKT København 16. november 2016 Årsmøde i Branchefællesskabet for Intelligent Energi FORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - ET PILOTPROJEKT Thomas Elgaard Jensen Direktør, Strategisk forretningsudvikling Energi

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere