Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked"

Transkript

1 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Forår 2006 Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Artiklens illustrationer er anbragt bagerst 1. Markedet Når elmarkedet liberaliseres, bliver el en almindelig vare på linie med fx havregryn eller benzin. I udgangspunktet er der som på alle andre markeder et engrosmarked og et detailmarked, og man får de 3 sædvanlige aktører: Producenter, detailhandlere og slutbrugere. For el viser det sig, at der på det frie marked hurtigt udvikler sig mere avancerede handelsmønstre. Der dukker nye aktører op: Tradere og mæglere (fig. 1). En trader er en aktør, der ejer strømmen undervejs i handelsprocessen: Traderen kan fx købe strøm fra en producent og derefter sælge strømmen til en detailhandler. Traderen kan også købe fra én detailhandler og sælge til en anden, osv. Varen har ikke en éntydig vej fra producent til slutbruger. Mæglere spiller samme rolle på elmarkedet som på ejendomsmarkedet: Mægleren ejer ikke varen. Mægleren formidler handler. En detailhandler kan fx bede mægleren om at finde en producent, der vil sælge en given mængde strøm til en given pris til et givet tidspunkt. Den nordiske elbørs omfatter Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland. Børsen er den markedsplads, hvor alle aktørerne mødes. Elbørsen er en råvarebørs for engrosleddet. Råvaren er strøm. Elbørsens kunder er de producenter, detailhandlere og tradere, der vælger at handle via elbørsen. Store slutbrugere i Norden handler også via elbørsen; men som hovedregel gælder, at slutbrugere ikke handler via elbørsen. Det svarer til, at almindelige bilejere ikke køber deres benzin på oliespotmarkedet i Rotterdam. Benzinselskaberne kan købe olie på spotmarkedet i Rotterdam og sælger derefter til slutbrugerne. 2. Punkttarifsystemet Fig. 2 illustrerer det nordiske elmarked. Vandet i beholderne illustrerer strømmen, og væggene illustrerer elnettet. Ideen i punkttarifsystemet er, at producenterne betaler et gebyr til elnettet for hver kwh, de hælder ind på nettet. Tilsvarende betaler slutbrugerne en afgift for hver kwh, de tapper fra elnettet. Kilowatt-timen kan i øvrigt handles frit i hele området. Det betyder fx, at en detailhandler i Sydsverige kan købe strøm fra en producent i Nordsverige. En sådan handel bevirker naturligvis ikke, at producentens strøm må vandre den lange vej fra Nordsverige til Sydsverige. Princippet er blot, at ét eller andet sted må én eller anden producent hælde en mængde strøm på nettet, der svarer til den mængde, som detailhandlerens kunder har tappet fra nettet. Man siger også, at producenterne til nettet må betale en frimærketarif for hver kwh. Tilsvarende må slutbrugerne betale en frimærketarif til nettet for hver kwh, de tapper fra nettet.

2 2 3. De ikke-kommercielle aktører Landevejene i Norden stilles til rådighed af monopoloperatører: Kommuner, amter og staten. Elnettet fungerer som strømmens landeveje. Tilsvarende bliver elnettet stillet til rådighed af ikke-kommercielle monopolaktører (se fig. 3). For hvert lokalområde er der en lokal netoperatør, der håndterer det lokale lavspændingsnet (jvnf. kommunernes og amternes vejservice). Højspændingsnettet opereres af den systemansvarlige på samme måde som motorvejsnettet opereres af staten. Højspændingsnettet er den del af nettet, der har spændinger over Volt (110 kv). Højspændingsnettet kaldes også transmissionsnettet. Den systemansvarlige har også ansvaret for at holde elsystemet i hans område i balance. Det er altså den systemansvarlige, der har den overordnede, fysiske styring og kontrol af elsystemet i hans område. Den fysiske kontrol og styring af elsystemet foregår på samme måde i det markeds styrede system og i det planøkonomiske system. Det er udelukkende de finansielle ordninger, der ændres, når man skifter fra et planøkonomisk system til et markedssystem. Dette udspringer af den simple kendsgerning, at naturlovene er de samme, uanset om man har planøkonomi eller markedsøkonomi en kendsgerning, der fx også gælder for havregryn: Omkring havregryn kan man have markedsøkonomi eller planøkonomi den maskine, der fylder gryn på pakker, er ligeglad! Fysikken i systemet bekymrer sig ikke om, hvorvidt man har planøkonomi eller markedsøkonomi. De kommercielle aktører har ikke (og kan ikke have) ansvar for forsyningssikkerheden. Hvis en sydsvensk detailhandler fx har købt strøm hos en nordsvensk producent, kan den nordsvenske producent naturligvis ikke garantere, at der vil være strøm i stikkontakten hos detailhandlerens kunder. Det, de kommercielle aktører leverer til hinanden og til slutbrugerne, er derfor alene priser (samt de tilhørende regninger). De kommercielle aktører leverer altså finansielle serviceydelser. De nybagte, kommercielle aktører arbejder på det område, der ændres, når man liberaliserer elmarkedet: Det finansielle. 4. Den systemansvarlige Det kan naturligvis ske, at forbruget i et område overstiger produktionen. I så fald vil vekselstrømmens frekvens falde og blive mindre end 50 Hz. Når dette sker, må den systemansvarlige for det pågældende område straks ringe til en producent og bede ham hælde mere el ind på nettet (se fig. 2). Elproduktionen kan også blive for stor, så den overstiger forbruget. I så fald stiger frekvensen, så den bliver større end 50 Hz. Den systemansvarlige i det pågældende område må da straks ringe til en producent og bede ham hælde mindre el ind på nettet. Det strøm, som den systemansvarlige handler på denne måde med udvalgte producenter, kaldes regulerkraft. Regulerkraft er altså strøm, som den systemansvarlige handler for at regulere frekvensen, så den holder sig på 50 Hz. Det er den systemansvarlige, der har ansvaret for, at hans område er elektrisk stabilt. Teknisk betyder dette, at frekvensen må holdes på 50 Hz. Den systemansvarlige har altså ansvaret for forsyningssikkerheden i hans område. Det er med andre ord den systemansvarlige, der har ansvaret for, at den fysiske vare (strøm) når frem til slutbrugerne. Den systemansvarlige må være en ikke-kommerciel organisation, som er neutral og uafhængig i forhold til markedsaktørerne.

3 3 I Norden har de systemansvarlige også ansvaret for højspændingsnettet (transmissionsnettet). På engelsk kaldes en nordisk systemansvarlige derfor Transmission System Operator (TSO). De systemansvarlige i Norden har altså både ansvaret for forsyningssikkerheden og transmissionsnettet. I Norge er den systemansvarlige det statsejede netselskab Statnett. I Sverige er den systemansvarlige det statsejede netselskab Svenska Kraftnät. Den systemansvarlige i Finland er netselskabet Fingrid. Fingrid er delvist ejet af den finske stat. I Danmark er den systemansvarlige det statsejede netselskab Energinet.dk. Energinet.dk er systemansvarlig for både el og gas. 5. Balancekraft På engrosmarkedet købes strøm time for time. I figur 4 er vist et eksempel, hvor en detailhandler køber strøm til én bestemt time for én bestemt dato. Den time, hvor det hele foregår, kaldes driftstimen. I eksemplet har detailhandleren to kontrakter på henholdsvis 30 MWh og 70 MWh. Detailhandleren forventer nemlig, at hans kunder i denne driftstime vil bruge 100 MWh (1 MWh er kwh). Inden driftstimen må man altså købe ind. Efter driftstimen skal der afregnes se fig. 5. De 30 MWh og de 70 MWh afregner detailhandleren med leverandørerne. Antag at detailhandlerens kunder i denne driftstime kun har brugt 85 MWh. De 15 MWh har detailhandleren pr. definition solgt til den systemansvarlige. Den systemansvarlige sender detailhandleren penge for de 15 MWh. Denne handel med den systemansvarlige bevirker, at handelen og forbruget for detailhandleren kommer i balance. Den el, som detailhandleren handler med den systemansvarlige, kaldes derfor balancekraft. Markedsprisen i denne driftstime er den pris, som børsen har sat for denne time. I Danmark, Sverige og Finland er det arrangeret, så den systemansvarlige højst vil betale detailhandleren markedsprisen (og ofte mindre), når den systemansvarlige køber balancekraft. Detailhandleren påføres dermed et tab, når han sælger balancekraft til den systemansvarlige: Alt andet lige har detailhandleren købt sine 100 MWh til markedspris; og han videresælger derefter 15 MWh til den systemansvarlige til en lavere pris. Antag nu, at detailhandlerens kunder i denne driftstime brugte 110 MWh 10 MWh mere end hvad detailhandleren har indkøbt før driftstimen. De ekstra 10 MWh har detailhandleren købt fra den systemansvarlige. Den systemansvarlige vil i denne situation sende detailhandleren en regning for de 10 MWh. I Danmark, Sverige og Finland vil den systemansvarlige altid mindst kræve markedsprisen (og ofte mere), når han sælger balancekraft. Dermed påføres detailhandleren et tab, idet han kunne have købt de 10 MWh til markedspris, hvis han inden driftstimen havde købt den rigtige mængde strøm. Den systemansvarlige køber altså balancekraft til lav pris og sælger balancekraft til høj pris. Den systemansvarlige er en ikke-kommerciel monopolvirksomhed. Prisforskellen skal alene finansiere de omkostninger, den systemansvarlige har ved at drive dette system. For at være konkurrencedygtig må detailhandleren ikke alene købe strøm til lav pris. Som det ses, er det også vigtigt, at detailhandleren med stor nøjagtighed kan forudse sine kunders forbrug.

4 4 At en trader ejer strøm, betyder i praksis, at traderen har et balanceansvar overfor den systemansvarlige. Traderen må sikre, at hans køb og salg er lige store for hver driftstime. Traderen må afregne balancekraft med den systemansvarlige, hvis dette ikke er opfyldt. Antag nu, at en af detailhandlerens leverandører er en producent, der får et havari umiddelbart før driftstimen. Markedet lukker senest 1 time inden driftstimen, så producenten kan ikke købe strøm hos en anden leverandør, hvis han fx får et havari 10 min. før driftstimen. Detailhandleren skal betale producenten, selv om producenten intet har produceret i den pågældende driftstime. Den systemansvarlige sælger nemlig i denne situation balancekraft til producenten, og producenten sælger strømmen videre til detailhandleren. Producenten forvandles da til et handelsselskab, der sandsynligvis intet overskud har, fordi den systemansvarlige mindst tager markedspris for balancekraften. Producenterne påføres således også et økonomisk tab, når de ikke producerer som planlagt. 6. Elspot Elbørsen har to markedspladser: Det fysiske marked Elspot og det finansielle elmarked se fig. 6. Elspot er et marked, hvor der handles energi (dvs. kwh) på samme måde, som man fx handler aktier på en aktiebørs. Elspot er altså spotmarkedet for strøm. Markedspladsen Elspot ejes og drives af selskabet Nord Pool Spot AS. Elbørsens finansielle elmarked er en handelsplads, hvor man handler prissikringskontrakter. Vi vender tilbage til det finansielle elmarked nedenfor. Den finansielle handelsplads ejes og drives af selskabet Nord Pool ASA. Aktører, der ønsker at købe kwh via Nord Pool Spots handelsplads Elspot, skal sende deres købsbud til Nord Pool Spot senest kl. 12 dagen før den dag, hvor de ønsker levering. Tilsvarende skal aktører, der ønsker at sælge kwh via Elspot, sende deres salgsbud til Nord Pool Spot senest kl. 12 dagen før den dag, hvor de ønsker at levere. Købs og salgsbuddene sendes elektronisk til Nord Pool Spots hovedkvarter i Oslo. Aktørerne kan fx bruge Internettet til at sende buddene til Nord Pool Spot. Figur 7 viser et eksempel på et købs- og salgsbud fra en norsk detailhandler for én driftstime det følgende døgn. Denne detailhandler har egne vandkraftanlæg; så for driftstimen fra kl. 13 til kl. 14 den følgende dag kan detailhandleren vælge om han: - Vil købe al den nødvendige strøm fra markedet og således spare vandet i sit vandkraftmagasin. - Vil købe noget strøm fra markedet og selv producere resten. - Vil producere en mængde strøm, der netop svarer til kundernes forventede forbrug i driftstimen fra kl. 13 til Vil sælge strøm til markedet og således producere en strøm-mængde, der er større end kundernes forventede forbrug for driftstimen fra kl. 13 til 14. Detailhandleren i eksemplet har meddelt børsen, at for driftstimen fra kl. 13 til 14 den følgende dag vil han på Elspot købe 50 MWh, hvis børsprisen i denne driftstime bliver 10 øre/kwh eller derunder. Hvis børsprisen i denne driftstime bliver 15 øre/kwh, vil detailhandleren købe 10 MWh. De resterende 40 MWh vil detailhandleren i så fald producere på sit eget vandkraftanlæg. Detailhandlen vil sælge 10 MWh, hvis prisen bliver 17,5 øre/kwh. Hvis prisen ligger mellem 17,5 og 20 øre/kwh, vil detailhandlen sælge en mængde, der svarer til den skrå kurve. Hvis prisen bliver 20 øre/kwh eller højere, vil detailhandleren sælge 30 MWh.

5 5 Hos Nord Pool Spot bliver købs og salgsbuddene for hver time i det følgende døgn sammensat til en samlet kurve for efterspørgslen og en samlet kurve for udbuddet se fig. 8. Den såkaldte systempris aflæses dér, hvor de to kurver skærer hinanden. Nord Pool Spot laver ét priskryds for hver time det følgende døgn. Dermed kan prisen på Elspot variere fra time til time; men prisen er fast for én time ad gangen. På fig. 9 ses et eksempel på priserne fra én bestemt dag. Klokken 12 går Nord Pool Spots computere i Oslo i gang med at beregne priserne for hver time i det følgende døgn. Når beregningerne er færdige, offentliggør Nord Pool Spot priserne. Samtidigt rapporterer Nord Pool Spot til markedsaktørerne, hvor meget strøm de for hver driftstime det følgende døgn har købt eller solgt via Elspot. Disse meldinger om køb og salg sendes også til de systemansvarlige i de nordiske lande. Hermed kan dette indgå i aktørernes afregning af balancekraft. Når priserne for den følgende dag er beregnet, lægger Nord Pool Spot også priserne ud på sin hjemmeside Som regel kan Nord Pool Spot inden kl. 13 offentliggøre priserne for den følgende dag på Internettet. Handelsafgiften på Elspot er 0,025 norske øre pr. kwh. Denne afgift betales både af købere og sælgere. Nord Pool Spot modtager således 0,050 norske ører, hver gang en kwh handles via Elspot. I tillæg til Elspot driver Nord Pool Spot også et såkaldt Intraday Market, der kaldes Elbas. På Elbas kan man handle indtil 1 time før driftstimen. 7. Områdepriser Det kan naturligvis forekomme, at der i et område er udbudt for lidt strøm til systemprisen, og at flaskehalse i elnettet bevirker, at det ikke er muligt udefra at føre tilstrækkeligt strøm ind i dette område. I så fald bliver området et såkaldt højprisområde: Et område hvor prisen er højere end systemprisen. Tilsvarende kan det forekomme, at der i et område er udbudt for meget strøm til systemprisen, og at nettet ikke kan transportere den nødvendige mængde strøm ud af området. I så fald bliver området et lavprisområde: Et område hvor prisen ligger under systemprisen. Norge kan internt opdeles i flere prisområder. For hvert af de 4 områder Østdanmark, Vestdanmark, Finland og Sverige gælder det, at de ikke internt kan opdeles i flere prisområder. 8. Flaskehalse i nettet Når der er flaskehalse i det nordiske elnet, gives hele kapaciteten på flaskehalsen til børsen. Det er således Nord Pool Spot, der administrerer kapaciteten på flaskehalse i det nordiske elnet se fig. 10. Nord Pool Spot bruger kapaciteten til at føre strøm ind i højprisområder og til at føre strøm ud af lavprisområder. Derved sænkes prisen i højprisområder, mens prisen i lavprisområder hæves. Nord Pool Spot sikrer også, at hele kapaciteten på hver flaskehals udnyttes i hver driftstime. Dette princip er det rigtige for samfundet: Varen bør bevæge sig mod den høje pris. For samfundet bevirker systemet også, at ingen markedsaktør får tildelt særrettigheder på nogen fla-

6 6 skehals. Dette er meget vigtigt, når man liberaliserer elmarkedet. En særrettighed på en flaskehals kunne misbruges af en kommerciel aktør. Derfor er det vigtigt, at hele flaskehalsens kapacitet gives til en neutral aktør. Mellemrigsforbindelserne i Norden er pr. definition flaskehalse. Desuden er de ledninger, der forbinder prisområderne i Norge pr. definition flaskehalse. Dette er til gengæld de eneste flaskehalse i det nordiske elnet. To kommercielle aktører, der er skilt af en flaskehals i nettet, kan ikke handle fysiske kwh med hinanden. Dette er umuligt, fordi flaskehalsens kapacitet gives til børsen. Dermed kan de to aktører ikke udveksle kwh over flaskehalsen. Hvordan handler to sådanne aktører da med hinanden? Svaret er, at de tegner en finansiel kontrakt (se fig. 11). De to aktører handler de fysiske kwh med børsen eller med en lokal markedsaktør. Siden afregner de med hinanden i henhold til den finansielle kontrakt. Idéen i dette princip er det følgende: Man kan altid skaffe sig kwh dem kan man fx købe via Elspot. Det interessante er således ikke at skaffe sig kwh det eneste interessante er prisen. Med en finansiel kontrakt er prisen imidlertid fastlagt. Aktører, der ikke er adskilt af flaskehalse, kan også handle fysiske kwh med hinanden. Børsen har således ikke monopol på handel med kwh. 9. Nord Pool ASAs finansielle elmarked På Nord Pool ASAs finansielle elmarked kan man ikke handle én eneste kwh. Som nævnt ovenfor er Nord Pool ASAs finansielle marked en handelsplads, hvor man handler prissikringskontrakter. På Nord Pool ASAs finansielle elmarked kan man handle terminskontrakter og optionskontrakter. Disse kontrakter kaldes finansielle elkontrakter eller bare finansielle kontrakter. Figurerne viser princippet i en terminskontrakt. I eksemplet har en detailhandler og en leverandør indgået en terminskontrakt med et volumen på 840 MWh og en sikringspris på 12 øre/kwh. Kontrakten gælder for én bestemt uge. De to parter i kontrakten har tegnet en gensidig forsikring. Lad os antage, at den gennemsnitlige systempris i den pågældende uge bliver 14 øre/kwh. En høj pris på engrosmarkedet er naturligvis uheldigt for detailhandleren. I denne situation vil leverandøren imidlertid kompensere detailhandleren: Leverandøren betaler til detailhandleren 2 øre/kwh * 840 MWh = kr. Lad os i stedet forestille os, at den gennemsnitlige systempris i den pågældende uge bliver 11 øre/kwh. En lav pris er naturligvis uheldigt for leverandøren. I dette tilfælde vil detailhandleren imidlertid kompensere leverandøren: Detailhandleren betaler til leverandøren 1 øre/kwh * 840 MWh = kr. Kontrakten afregnes altså ved, at man sammenligner den gennemsnitlige systempris i den pågældende uge med sikringsprisen i kontrakten. Prisforskellen ganges med kontraktens volumen, og dette beløb overføres mellem parterne. En finansiel kontrakt er således ikke alene en gensidig forsikring. Det er også en gensidig forpligtelse. De to parter i den finansielle kontrakt kender ikke hinandens identitet, hvis kontrakten er indgået via Nord Pool ASAs finansielle elmarked. Al afregning sker i så fald med clearinghuset

7 7 Nord Pool Clearing. Nord Pool Clearing garanterer afregning: Nord Pool Clearing vil afregne kontrakten, selv om den ene af parterne ikke er i stand til at opfylde sine forpligtigelser. Det er vigtigt at notere sig, at der ikke udveksles kwh mellem parterne i en finansiel kontrakt. Der udveksles udelukkende penge. Detailhandleren kan til Elspot indgive et købsønske med uspecificeret pris. Detailhandleren kan melde til Elspot, at han i hele denne uge køber 5 MWh hver time uanset prisen. Ved et køb på 5 MWh hver time vil detailhandleren ved ugens udgang have købt i alt 840 MWh: 5 MWh * 24 * 7 = 840 MWh. Detailhandleren behøver ikke at bekymre sig om prisen: Hvis den er højere end 12 øre/kwh, vil han blive kompenseret. Hvis prisen er lavere end 12 øre/kwh, må han omvendt kompensere sin modpart i den finansielle kontrakt. Detailhandleren har således to handelsarrangementer: Et køb på Elspot og en finansiel kontrakt. De to handelsarrangementer sikrer tilsammen, at hans udgift for de 840 MWh bliver 12 øre/kwh. Tilsvarende kan leverandøren melde til Elspot, at han i hele denne uge sælger 5 MWh pr. time uanset pris. 10. Langtidskontrakter Elspot er et dag-til-dag marked, hvor der handles fysiske kwh. Lad os se på markedet for langtidskontrakter. Lad os som eksempel se på en detailhandler, der for næste sommer har solgt 100 MWh til en slutbruger til en pris på 14 øre/kwh (se fig. 15). Detailhandleren må nu på engrosmarkedet foretage det tilsvarende indkøb. Detailhandleren behøver imidlertid ikke straks at indkøbe 100 MWh fysisk. Alt, hvad detailhandleren behøver i første omgang, er en finansiel kontrakt. Detailhandleren har fx tjent 2 øre/kwh, hvis han tegner en finansiel kontrakt med en sikringspris på 12 øre/kwh. Når vi kommer frem til sommeren, kan detailhandleren blot købe de fysiske kwh på spotmarkedet Elspot. Som det ses, er det finansielle marked altså også markedet for langtidskontrakter. Når man handler el på langtidskontrakter, tegner man blot en finansiel kontrakt. Når man kommer frem til leveringsperioden, kan man handle de fysiske kwh på Elspot, eller man kan handle dem med en aktør, der befinder sig i samme område som én selv. Denne praksis er blevet så udbredt på det nordiske elmarked, at man fx siger, at man har solgt for næste år, hvis man har taget en salgsposition i en finansiel kontrakt for næste år. Tilsvarende siger man fx, at man har købt for næste år, hvis man har taget en købsposition i en finansiel kontrakt for næste år. 11. Spotprisen må være troværdig En troværdig spotpris for de fysiske kwh er en absolut nødvendig basis for et finansielt elmarked. Det er bydende nødvendigt, at alle aktørerne opfatter spotprisen for de fysiske kwh som den sande markedspris. Af indlysende grunde er det kun i dette tilfælde, at aktørerne vil være interesserede i at tegne finansielle kontrakter, der sikrer i forhold til spotprisen.

8 8 En troværdig, pålidelig spotpris er altså den nødvendige forudsætning for arrangementet med et finansielt marked, der på én gang kan bruges til prissikring og som et marked for langtidskontrakter. Nord Pool Spots marked Elspot har skabt en sådan troværdig, pålidelig spotpris i Norden. Priskrydset opfattes af markedsaktørerne som den sande markedspris. Netop derfor anvendes det finansielle marked af aktørerne både til prissikring og til langtidskontrakter. 12. Hvorfor en elbørs? For samfundet garanterer prisnoteringen prisgennemsigtighed. Alle kan fx på Internettet konstatere, hvad elprisen er i engrosleddet. Herved undgås, at samfundets ressourcer spildes, ved at nogen køber for dyrt eller sælger for billigt. Elbørsen har også en anden serviceydelse til samfundet: Elbørsen giver en markedsorienteret håndtering af flaskehalse i nettet. Herved skabes et neutralt, fair system til håndtering af flaskehalse. Systemet sikrer, at strømmen løber den rigtige vej på flaskehalsen: Mod den høje pris. Systemet sikrer endvidere, at hele flaskehalsens kapacitet er udnyttet hver driftstime. 13. Elbørsen i 2005 I 2005 blev der handlet 175 TWh via Nord Pool Spots marked Elspot. Der blev handlet 1 TWh via Nord Pool Spots marked Elbas. Cirka 45 % af elforbruget i Norden blev handlet via Nord Pool Spot. Via Nord Pool ASAs finansielle marked blev der i 2005 handlet prissikringskontrakter med et samlet volumen på 786 TWh.

9 Elmarkedet: Handelssystem Punkttarifsystem (frimærkesystem) Detail Producenter Producenter Traders 50 Hz Elbørs Slutbrugere Mæglere Slutbrugere Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 1 Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 2 Elmarkedet: Transport System... Producent Producent Producent Systemansvarlig (TSO: Transmission System Transmissionsnet (over 110 kv) Operator) Lokal net operatør (net delen af de tidligere distributionsselskaber) Slutbrugere Distributionsnet (under 110 kv) Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 3 Kontrakt 1 30 MWh Kontrakt 2 70 MWh Køb af strøm }Samlet, forventet forbrug 100 MWh Detailhandlerens køb af el for timen den 23. september 2006 Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 4 Afregnes med kontraktleverandør 1. Balancekraft - 1 { Kontrakt 1 30 MWh { Afregnes med kontraktleverandør Kontrakt 2 MWh Balancekraft:15 MWh. Afregnes med den systemansvarlige. }Faktisk forbrug: 85 MWh. Nord Pool består af 2 markeder: ELSPOT. Her handles der med fysiske kwh. Sammenlign med den måde, hvorpå: Aktier handles på et aktiemarked. Olie handles på oliespotmarkedet. ELDERIVATER. Markedet for finansielle kontrakter - i praksis forsikringskontrakter. Man kan fx købe en kontrakt, der garanterer, at man næste år kan få en given mængde strøm for fx 16 øre/kwh. Forsikring Afregning for detailhandlerens forbrug af el Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 5 Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 6

10 Prisdannelsen på spot markedet ELSPOT Beregning af systemprisen for én time Hver aktør må angive sin efterspørgselsog/eller udbudskurve for hver time den følgende dag (24 kurver for hver aktør). Disse meldinger må gives til Nord Pool inden middag dagen før handelsdagen. øre/kwh Salg Køb MWh Efterspørgsels/udbudskurven for een aktør i timen kr/mwh System pris Samlet efterspørgsel kl Samlet udbud kl MWh Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 7 Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 8 Elspot systempris mandag den 4. okt. 99 DKøre/kWh Klokkeslæt Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 9 Gennemsnit : 11,25 øre/kwh Flaskehalse i det nordiske elnet En mellemrigsforbindelse er pr. definition en flaskehals Hvem af de kommercielle aktører får (noget af) kapaciteten på en flaskehals stillet til rådighed? Ingen! Børsen får hele kapaciteten på flaskehalsen stillet til rådighed. Børsen bruger kapaciteten til at hæve prisen i lavprisområder og sænke prisen i højprisområder. Systemet er neutralt og fair: Ingen kommerciel aktør får nogen særrettighed på flaskehalsen. Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 10 Fra fysisk til finansiel kontrakt I børsområdet kan de kommercielle aktører ikke indgå fysiske aftaler, der krydser en landegrænse. Hvordan kan en detailhandler D og en leverandør L så handle, hvis de er adskilt af en (eller flere) flaskehals(e)? Svar: Detailhandleren og leverandøren har en finansiel aftale. De handler begge de fysiske kwh med børsen. De afregner i øvrigt i henhold til den finansielle aftale. Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 11 L Finansiel D Sælg til børs Pris P 1 Køb af børs Pris P 2 Børs Børs Eksempel på terminskontrakt MWh, 1 given uge, sikringspris 12 øre/kwh. Producent og detailhandler tegner gensidig forsikring. Hvis fx den gennemsnitlige systempris i pgl. uge bliver 14 øre/kwh: Producenten betaler til detailhandleren i alt 2 øre/kwh * 840 MWh. Hvis fx den gennemsnitlige systempris i pgl. uge bliver 11 øre/kwh: Detailhandleren betaler til producenten 1 øre/kwh * 840 MWh. Producent Nord Pool Salgsposition Købsposition Detailhandler Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 12

11 Eksempel på terminskontrakt MWh, 1 given uge, sikringspris 12 øre/kwh. Den, der modtager betaling ved for høj pris, har købspositionen i kontrakten. Parterne er gensidigt anonyme - de kender ikke hinandens identitet. Afregning foretages med Nord Pool - Nord Pool garanterer afregning. Bemærk, at der ikke udveksles kwh mellem parterne - der udveksles kun penge! Producent Nord Pool Detailhandler Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 13 Eksempel på terminskontrakt MWh, 1 given uge, sikringspris 12 øre/kwh. Detailhandleren kan til Elspot indlevere et købsbud (med uspecificeret pris) på 5 MW for alle ugens timer, hvis han faktisk ønsker at købe strøm (5 MW * 7 * 24 h = 840 MWh). Tilsvarende kan producenten indlevere et salgstilbud (med uspecificeret pris) på 5 MW for alle ugens timer, hvis han faktisk ønsker at sælge strøm. Producent Nord Pool Salgsposition Købsposition Salgsposition Købsposition Detailhandler Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 14 Langtidskontrakter Elspot: Handel med fysiske kwh for i morgen. Hvad med langtidskontrakter? Eksempel: En detailhandler har til en slutbruger solgt 100 MWh for næste sommer til en pris på 14 øre/kwh. Alt, hvad detailhandleren behøver, er en prissikringskontrakt for sommeren. Detailhandlerne har tjent 2 øre/kwh, hvis sikringsprisen er 12 øre/kwh. De fysiske kwh kan detailhandleren købe på Elspot, når vi når sommeren. Terminsmarkedet er altså også markedet for langtidskontrakter! Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 15 Hvorfor en elbørs? For samfundet garanterer elbørsen prisgennemsigtighed. På Internettet kan alle se, hvad elprisen er i Norden i engrosleddet. Dermed undgås, at samfundets ressourcer spildes ved at nogen køber for dyrt eller sælger for billigt. Elbørsen giver en markedsorienteret håndtering af flaskehalse i nettet. Neutral og fair overfor alle markedsaktører - ingen kommercielle aktører får særrettigheder på flaskehalsen. Forår 2006 Anders Plejdrup Houmøller 16

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Om Nord Pool Spot Nord Pool Spot er det førende elmarked i Europa Day-ahead og intraday markeder 350 selskaber fra 18 lande

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser

Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser Elsam A/S' misbrug af dominerende stilling i form af høje elpriser Rådsmødet den 30. november 2005 Journal nr. 3/1120-0204-0150/ISA/LKF/CS Resumé 1. Den 8. august 2003 kontaktede det vestdanske systemansvar,

Læs mere

9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer...

9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer... Elmarkedet i Danmark 9. januar 2013 MSO 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Balanceansvar og planer... 4 2. Engrosmarkedet... 6 2.1 Et marked

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET

OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET HALVÅRSRAPPORT VINTERHALVÅRET 2014/2015 OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRI- CITET Side 1/30 ENERGITILSYNET OVERVÅGNING AF DET DANSKE ENGROSMARKED FOR ELEKTRICITET INDHOLD 1. SAMMENFATNING...

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen

Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen Sekretariatet for Energitilsynet 8. oktober 2013 MOS Indførsel af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen Med henvisning til Elforsyningslovens 73a anmoder Energinet.dk hermed Energitilsynet

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. november 2006 i. (advokat Michael Meyer) mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. november 2006 i. (advokat Michael Meyer) mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. november 2006 i sag 2005-0004688 Elsam A/S (advokat Michael Meyer) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig Line Kornerup Flittner) Biintervenienter til

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 25. februar 2015 MSO/CPL 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Den danske rollemodel

Den danske rollemodel Forskrift F: EDI-kommunikation Bilagsrapport 3: Den danske rollemodel November 20 Rev. 2 Dok. løbenr. 79843-07_v2 /2 Indholdsfortegnelse. Den danske rollemodel... 3 2. Oversættelse af roller til dansk...

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner Til Energitilsynet Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner 10. juli 2015 NFL-ELJ/DGR Energinet.dk sender hermed baggrundsnotat vedrørende overgangen fra fysiske

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL

ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL ANALYSE ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DETAILMARKEDET FOR EL Sammenfatning Det er i år knap ti år siden, der blev åbnet op for, at alle elforbrugere fik mulighed for selv at vælge leverandør. Konkret skete

Læs mere

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4. Erhvervspolitisk INDSIGT Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.9-2002 Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked AF CHEFKONSULENT HANS-ERIK KRISTOFFERSEN, hkn@di.dk, OG CHEFKONSULENT

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el

Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el UDKAST 20. august 2012 Detail & Distribution 4/0706-0300-0043 /TS og LBA Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 BESKRIVELSE AF ELMARKEDET... 5 Sekretariatet

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014 7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54

Læs mere

Hvor kommer energiprisen fra?

Hvor kommer energiprisen fra? DONG ENERGY SALES B2B Bliv en bedre energiindkøber Hvor kommer energiprisen fra? Michael Judén 12. maj 2015 Agenda 1 Hvordan dannes prisen på energi? 2 Hvad betaler jeg for som kunde? 3 Hvad kan jeg selv

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For

Læs mere

Elsams elpriser i 2005 og 2006

Elsams elpriser i 2005 og 2006 Elsams elpriser i 2005 og 2006 Journal nr. 4/0120-0204-0038/ISA/EMS/MOL/UL Rådsmødet den 20. juni 2007 Resumé 1. Denne sag drejer sig om, hvorvidt den danske elproducent Elsam A/S (herefter Elsam ) i perioden

Læs mere

Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm

Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm 1 Aftale om leverance af produktet ideel 1.1 AFTALENS PARTER Denne aftale om levering af elektricitet er indgået den mellem CPR-nr. DKog Modstrøm Danmark

Læs mere

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Carsten Strunge, M.Sc.E.E. Miljø, Forskning og Udvikling, Energinet.dk S-557 Smart Grid Temadag, 6. oktober

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Køb FynskSupportEl - så støtter vi din klub

Køb FynskSupportEl - så støtter vi din klub Køb FynskSupportEl - så støtter vi din klub FynskSupportEl gør en forskel. Du kan støtte en fynsk klub eller forening gennem dit køb af el hos Energi Fyn. Støt din klub og lad os betale FynskSupportEl

Læs mere

Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere

Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere Priselastisk elforbrug hos de større elforbrugere.. MWh/h Elbasmarkedet Regulerkraftmarkedet Tid for. Markedet Spotmarkedet resever. Dansk Energi Analyse A/S & Norenergi ApS for Energinet.dk August 2005

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Sept. 2013 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af salgsaftale

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse

Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse 20. januar 2014 J.nr. 2009/2018-0001 Ref. Bak/fma Bilag 1 E. Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning 212 Sammenfatning AF ELBILER Vindenergi Danmark Hvordan kan elbilers opladning effektivisere udnyttelsen af vindkraft til fælles gavn for elbilejernes kørselsøkonomi, vindkraftproducenternes driftsøkonomi

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Bedre integration af vind

Bedre integration af vind Ea Energianalyse Evaluering af elpatronloven, treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg m.m. Delrapport 1: Analyse af markedsdata for vindkraft, decentral kraftvarme m.m. Udarbejdet af Ea Energianalyse

Læs mere

2.1 Brugervenlighed i betjening af opladning. 2.2 Opladningstid. 2.3 Åbne og internationalt standardiserede løsninger

2.1 Brugervenlighed i betjening af opladning. 2.2 Opladningstid. 2.3 Åbne og internationalt standardiserede løsninger Notat Aspekter vedr. krav til elbil ladeinfrastruktur 29. september 2010 ABH/ LRO 1. Baggrund Det vurderes, at en god ladeinfrastruktur i det offentlige rum er værdifuldt for at understøtte en udbredelse

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15.

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15. Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15. marts 2012 Dansk Gas Forening - Gastekniske Dage 2012 - Vejle INDHOLD

Læs mere

Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder

Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder Intelligent styring af varmepumper i elmarkeder Intelligent styring af varmepumper i de forskellige elmarkeder Forord Denne bilagsrapport er en del af READY-projektet, hvor storskalastyring af individuelle

Læs mere

Udfordringer og muligheder i det frie elmarked

Udfordringer og muligheder i det frie elmarked Udfordringer og muligheder i det frie elmarked Analyse af virksomheders økonomiske gevinst ved benyttelse af spotprisproduktet Bilagsmappe Kristian Højbjerg Nielsen & Steffan Lohff Nielsen December 2013

Læs mere

Kontrakt. Aftale om balanceansvar. Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia. (i det følgende kaldet "Energinet.dk")

Kontrakt. Aftale om balanceansvar. Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia. (i det følgende kaldet Energinet.dk) Kontrakt Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia (i det følgende kaldet "Energinet.dk") og «Aftalefirma langt_navn» «Aktør_adresse_1» «Aktør_adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende kaldet "aktøren")

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. 2009 Året har som

Læs mere

Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering

Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering Til Produktionsbalanceansvarlige aktører m.fl. 8. januar 2014 HEP-KDJ/HEP Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering Version 2.0 af 8. januar 2014 Dok. 13/91893-57 1/9 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

FØLG STRØMMEN. Din elguide

FØLG STRØMMEN. Din elguide FØLG STRØMMEN Din elguide 2 DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN 3 HVORFOR SKAL DU FØLGE STRØMMEN? Vores energisystem undergår en kolossal grøn forvandling. Det giver dig som forbruger

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning

Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Vejledning til særskilt hjemmeside vedr. Intern overva gning Indhold Indledning... 2 Netselskabets hjemmeside navn... 4 Nethjemmeside påkrævede informationer... 5 Netselskabets hjemmeside reklamer mm....

Læs mere

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi PRIVATE HUSSTANDE www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET det er ren energi Monokrystallinsk anlæg installeret af EnergiSOL. Installeret effekt 7.020 Wp. SOLCELLEANLÆG ER STADIG

Læs mere

Andelsselskabet ELROs selskab ELRO Erhverv A/S under konkurs, der tidligere varetog salg af internetydelser, er ikke en del af transaktionen.

Andelsselskabet ELROs selskab ELRO Erhverv A/S under konkurs, der tidligere varetog salg af internetydelser, er ikke en del af transaktionen. Dato: 21. januar 2013 Sag: BITE-12/16972-30 Sagsbehandler: /lkh/mal/awi Godkendelse på baggrund af forenklet sagsbehandling af EnergiMidt Infrastruktur A/S overtagelse af andelsselskabet ELROs aktiviteter

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

SOLCELLER. Udvikling omkring nettilslutning af solcelleanlæg. Signe Antvorskov Krag Formand Dansk Solcelleforening

SOLCELLER. Udvikling omkring nettilslutning af solcelleanlæg. Signe Antvorskov Krag Formand Dansk Solcelleforening SOLCELLER Udvikling omkring nettilslutning af solcelleanlæg Signe Antvorskov Krag Formand Dansk Solcelleforening Installeret effekt i DK 20,00 Akkumuleret PV effekt installeret i DK [MWp] 15,00 MWp 10,00

Læs mere

Afdækning af risiko ved indkøb af elektricitet

Afdækning af risiko ved indkøb af elektricitet Erhvervsøkonomi Kandidatafhandling Cand.merc.finansiering Forfatter Kenneth Boll Vejleder Esben Høgh Afdækning af risiko ved indkøb af elektricitet For en dansk virksomhed Handelshøjskolen i Århus August

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere

Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere Markedsmæssig nytte ved timeaflæste målere Jørn Mikkelsen, Eltra, Projektgruppen Temadag: Nytteværdi af interaktiv måling Munkebjerg Hotel, Vejle Den 9. juni 2004 1 Detailmarkedet for el: Obligatorisk

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Forskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed

Forskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed Forskrift G - Diskretionspolitik og procedurer omkring datasikkerhed December 2007 Rev. 1 Nov. 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG BCM/MRP LEG LSO NAME Nov. 2006 DATE HEP/LEG NAME REV. DESCRIPTION

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Vindkraftens betydning for elprisen i Danmark

Vindkraftens betydning for elprisen i Danmark Vindkraftens betydning for elprisen i Danmark Projektleder: Svend W. Enevoldsen, IBT-Wind Forfattere: Poul Alberg Østergaard, Aalborg Universitet Poul Erik Morthorst, Forskningscenter Risø Rune Moesgaard,

Læs mere

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Indhold Indledning... 2 Koncernens indgangsportal navn... 4 Koncernens indgangsportal reklamer mm.... 4 Netselskabets hjemmesideområde navn... 5

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk DataHub Kraft i Vest 27. September 2013 John Griem, Energinet.dk Overblik Om Energinet.dk Baggrund for at lave en DataHub DataHub ens funktionalitet Engrosmodellen Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig

Læs mere

markeds- model 2.0 Slutrapport

markeds- model 2.0 Slutrapport markedsmodel 2.0 Slutrapport Fremtidens elmarked Markedsbaserede løsninger til en effektiv, grøn omstilling Danmark og Europa er i fuld gang med en grøn omstilling af energisystemerne. Markedsbaserede

Læs mere

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER December 2014 DK1 DK2 Gas CO2 Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer giver basis for yderligere prisfald denne måned. Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige elprodukter for perioden 2014-2015

Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige elprodukter for perioden 2014-2015 Punkt 4 Energitilsynets møde den 26. november 2013 Dato: 26. november 2013 Sag: 13/08889 Afd.: E&T Sagsbehandler: LVM Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige elprodukter for perioden 2014-2015 Sekretariatet

Læs mere

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG OG TELEFONISK MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE TILBAGEKALD FRA Ved kø tilbyder vi dig altid at

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Intelligent elforbrug samspillet mellem produktion og forbrug Smart Grid & Intelligente

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Intelligent elforbrug samspillet mellem produktion og forbrug Smart Grid & Intelligente Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Intelligent elforbrug samspillet mellem produktion og forbrug Smart Grid & Intelligente bygninger - Workshop, indlæg, minimesse og networking

Læs mere

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus.

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Markedsføringsmateriale Bull & Bear Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Bull Du tror på en stigning i markedet. Hvis du har ret, får

Læs mere

BASISPAKKE Dit valg, din service

BASISPAKKE Dit valg, din service BASISPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE VELKOMSTGAVE

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER Nettemadag om fremtiden elsystem Trinity 24. november 2011

Læs mere

PLUSPAKKE Dit valg, din service

PLUSPAKKE Dit valg, din service PLUSPAKKE Dit valg, din service FÅ OVERBLIK OVER DIT FORBRUG SLIP FOR BETALINGSGEBYRER FÅ RABAT I MODSTRØMS WEBSHOP FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT MULIGHED FOR GRATIS STRØM HVER NAT MELLEM

Læs mere

Smart luft/vand-varmepumpe til udskiftning af oliefyr [1][2][3]

Smart luft/vand-varmepumpe til udskiftning af oliefyr [1][2][3] Smart luft/vand-varmepumpe til udskiftning af oliefyr [1][2][3] P2 Projekt Gruppe B135 Energi Aalborg Universitet 22. maj 2013 Studenterrapport Det Teknisk-Naturvidenskabelige Basisår Energi Strandvejen

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Workshop for projektet Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Dagens program Formålet med projektet Hvad er formålet med 1. del af denne workshop? -At fortælle om et ForskEL

Læs mere

Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba.

Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba. Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba. Program for intern overvågning. 1. Programmets formål og opbygning. To nødvendige forudsætninger for et velfungerende konkurrencemarked for el er,

Læs mere

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Gældende fra 1. juni 2015 Dok. 13/80940-84 1/43 Indholdsfortegnelse 0. Indledning... 3 1. Systemydelser... 4 1.1 Primær reserve, DK1... 5 1.2 FRR-A

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere