Elmarkedsstatistik 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elmarkedsstatistik 2016"

Transkript

1 Elmarkedsstatistik 216

2 Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og beskæftigelse i fjernvarmebranchen. Grøn Energi bygger på et dynamisk fællesskab mellem Dansk Fjernvarme, de toneangivende danske eksportvirksomheder, rådgivere, interesseorganisationer samt universiteter. Dato: 2. marts 217 Udarbejdet af: Christian Holmstedt Hansen Kontrolleret af: Nina Detlefsen Beskrivelse: Analysen indeholder statistik over spotpriser, produktioner, flow på udlandsforbindelser og regulerkraft. Analysen bygger på historiske markedsdata fra Grøn Energis medlemmer:

3 Opsummering Grøn Energi har med udgangspunkt i historiske markedsdata fra Energinet.dk og Nord Pool udarbejdet en analyse med fokus på spotpriser, produktioner, flow på udlandsforbindelser og regulerkraft. I dette afsnit beskrives de vigtigste observationer for udviklingen af priser, produktioner og flow af el. Stigende gennemsnitspriser i Norden: De nordiske gennemsnitlige spotpriser er alle steget fra Prisen i DK1 steg ca. 16 %, mens prisen i DK2 steg ca. 2 %. De svenske og norske priser steg også, mens de tyske priser faldt marginalt. Gennemsnitspriserne i Norden og Tyskland er nu tætte på hinanden. Spændet mellem højeste pris (Østdanmark) og laveste pris (Norge) er ca. 3 DKK/MWh. Faldende engelsk spotpris: Den engelske gennemsnitspris faldt ca. 12 %, eller hvad der svarer til ca. 5 DKK/MWh. Spotprisen i England ligger dog stadig i et højere niveau end de nordiske priser (ca. 15 DKK/MWh højere) mindre vind, mere central produktion: Vindproduktionen faldt fra , mens den termiske produktion steg. I DK1 faldt vindproduktionen 8 % (ca.,9 TWh), mens den faldt 16 % (ca.,47 TWh) i DK2. Tilgengæld steg den centrale produktion i DK1 med 24 % (ca. 1,31 TWh) og i DK2 med 16 % (ca.,59 TWh). Den decentrale produktion steg kun marginalt. Den mindre mængde vindmøllestrøm blev altså erstattet af mere, men dyrere, termisk produktion. Elproduktion fra vind og sol er større end termisk produktion i DK1: I både 215 og 216 var den samlede elproduktion fra vind og sol større end den termiske elproduktion i DK1. Dette var ikke tilfældet i DK2 hvor den termiske elproduktion stadigvæk er større end elproduktionen fra vind og sol. Større flow fra Vest mod Øst via storebæltskablet: Udnyttelsen af kablet over storebælt er støt stigende fra DK1 mod DK2. Den fulde kapacitet blev udnyttet mod DK2 hvad der svarer til 78 % af tiden i 216. Den modsatte vej var den gennemsnitlige udnyttelse kun ca. 4 MW. Flaskehalsindtægterne på forbindelsen er ligeledes steget. På de resterende forbindelser til Danmark er flaskehalsindtægterne faldet fra DK2 er nettoimportør af strøm: Østdanmark er nettoimportør af strøm fra udlandet (ca. 1,8 TWh), men importerer også ca. 4 TWh fra DK1. Der forbruges altså ca. 5 TWh mere strøm i DK2 end der produceres. DK1 er også nettoimportør fra udlandet, men hele den mængde DK1 importerer (netto) og lidt til, eksporteres som sagt til DK2. DK1 producerer ca.,2 TWh mere end der forbruges i området. 3

4 Stadig større assymetri på forbindelsen til Tyskland: Fra steg den gennemsnitlige tilgængelige kapacitet fra Tyskland mod Vestdanmark ca. 45 MW. Den modsatte vej er den gennemsnitlige kapacitet faldet og har gjort det hvert år siden 21. I 216 var den gennemsnitlige tilgængelige kapacitet mod Tyskland kun ca. 195 MW, eller ca. 11 % af den fysiske kapacitet sammenlignet med ca. 87 % den anden vej. Importpris højere end eksportpris mellem Norge og Vestdanmark: Den vægtede gennemsnitlige importpris fra Norge har siden 212 været højere end den tilsvarende eksportpris. Vestdanmark importerer altså gennemsnitligt strøm fra Norge når prisen er høj og eksporterer strøm når prisen er lav. Der findes en sammenhæng mellem vindproduktionen i DK1 og import/eksport til Norge. Når vindproduktionen er høj eksporteres der gennemsnitligt til Norge (lav pris), mens det omvendte er tilfældet når vindproduktionen er lav. Eksportpris højere end importpris mellem Tyskland og Vestdanmark: Den vægtede gennemsnitlige eksportpris til Tyskland har siden 21 været højere end den tilsvarende importpris. Importen fra Tyskland er voksende med mængden af vindproduktion. Eksporten til Tyskland er tilgengæld meget lille og sker oftest til meget høje priser. Kun ca. 2 % af flowet på forbindelsen går mod Tyskland. At Nordtyskland ikke kan sende nok vindmøllestrøm til Sydtyskland ser ud til at betyde meget lave priser i Nordtyskland som betyder at Danmark (og Norden) kan købe meget billig strøm. Mængden af specialregulering er større end mængden af regulerkraft: I både 215 og 216 var mængden af specialnedregulering væsentligt større end mængden af nedregulering. Den totale mængde af specialregulering var i både 215 og 216 næsten lige så stor som den totale mængde af regulerkraft. De seneste to år har regulerkraftmarkedet altså bestået af ca. 5 % specialregulering og ca. 5 % almindelig regulerkraft. Ser man kun på nedregulering og specialnedregulering (som der er mest af), så er der specialnedregulering i ca. 4 % af timerne med nedregulering, mens mængden af specialnedregulering udgør omkring 75 % af den samlede mængde af nedregulering. I 215 og 216 har aktørerne dermed i 4 % af tiden budt ind i markedet i den tro at det var et marginalprissat marked, mens de i virkeligheden er endt med at blive afregnet som pay-as-bid. Dette er et problem da man i et marginalprissat marked bør byde ind med sin marginalpris, mens man i et pay-as-bid marked bør byde ind med sin marginalpris, samt et tillæg for faste omkostninger. 4

5 Indhold Indhold 5 Introduktion Spotpriser Gennemsnitlige spotpriser Beskrivende statistik Vægtede spotpriser Produktion og forbrug Vindproduktion Udlandsforbindelser Flow på udlandsforbindelser Kapacitet på udlandsforbindelser Storebælt, flow og kapaciteter Flaskehalsindtægter Vægtede import/eksport-priser på udlandsforbindelser Regulerkraft Specialregulering Bilag A Appendiks 42 Tabeller Produktion og forbrug, middel, median-og maksimum timeværdier

6 Introduktion Elsystemet er i disse år inde i en rivende udvikling. Dels introduceres stadig mere vedvarende energikapacitet og dels udbygges transmissionsnettet i hele Europa massivt. Dette giver anledning til ændrede flowmønstre og ændrede priser. I denne analyse vises udviklingen i grafer. Analysen bygger på data som er tilgængelige på Energinet.dk s hjemmeside (Markedsdata) og på Nord Pool s hjemmeside. Analysen indeholder primært data for de to danske prisområder, DK1 for Vestdanmark og DK2 for Østdanmark. Dertil kommer i nogle tilfælde data for de områder som Danmark er forbundet med såsom Tyskland (DE), England (UK), Sverige (SE3 og SE4) og Norge (NO). 6

7 Spotpriser Dette afsnit indeholder statistik om spotpriser for årene Afsnittet indeholder gennemsnitlige spotpriser, vægtede spotpriser og beskrivende statistik som minimums-og maksimumspriser, medianpriser og standardafvigelser. Gennemsnitlige spotpriser DKK/MWh DK1 NO SE3 DE UK Figur 1: Gennemsnitlige spotpriser i områder forbundet med DK1, Figur 1 viser udviklingen i gennemsnitlige spotpriser i DK1 og i de udenlandske områder DK1 enten er forbundet med eller kan tænkes at blive forbundet med i fremtiden. Der ses en generelt faldende tendens i hele perioden, dog er gennemsnitsprisen steget fra (ca. 16 % for DK1 og ca. 2 % for DK2), undtagen i Tyskland, hvor prisen er faldet lidt. Med undtagelse af de engelske priser ligger gennemsnitspriserne tæt på hinanden, dog er gennemsnitsprisen lavest i Norge. Bemærk at den engelske gennemsnitspris er faldet ca. 5 DKK/MWh fra , eller ca. 12 %. Spændet mellem den højeste (DK2) og laveste (NO) 7

8 nordiske pris er ca. 3 DKK/MWh, mens spændet mellem de nordiske priser og den engelske pris er ca. 15 DKK/MWh DKK/MWh DK2 SE4 DE Figur 2: Gennemsnitlige spotpriser i områder forbundet med DK2, Figur 2 viser udviklingen i gennemsnitlige spotpriser i DK2 og i de udenlandske områder DK2 er forbundet med. Tendensen er den samme som i Figur 1. Den svenske og danske gennemsnitspris er næsten den samme som den tyske gennemsnitspris, efter at have afveget fra den tyske pris i

9 Beskrivende statistik DK1: Middel [DKK/MWh] DK1: Median [DKK/MWh] DK1: Min. [DKK/MWh] DK1: Maks. [DKK/MWh] DK1: Standard afvigelse DK2: Middel [DKK/MWh] DK2: Median [DKK/MWh] DK2: Min. [DKK/MWh] DK2: Maks. [DKK/MWh] DK2: Standard afvigelse Figur 3: Deskriptiv statistik for spotpriser, DK1 og DK2 Figur 3 viser beskrivende statistik for DK1 og DK2 for årene Grafen er afskåret ved +2. Den maksimale spotpris, i DK2 i 21 var mellem DKK/MWh, ligesom det var tilfældet i DK1 i 213 hvilket ikke kan ses af grafen. Disse to tilfælde er årsagen til at standardafvigelsen (SD) for spotpriserne steg voldsomt i DK2 (21) og DK1 (213). De resterende år har standardafvigelsen i DK1 og DK2 fulgt hinanden. Både minimums, middel-og medianpriserne for DK1 og DK2 følger hinanden. Maksimumspriserne afviger fra hinanden i DK1 og DK2. De udviser forskellige mønstre og skiftes til at være højest. Maksimumspriserne er højest i DK1 i to ud af de syv år i analysen, mens de er højest i DK2 de resterende fem år. I 212 var minimum spotprisen næsten 1 kr. lavere end for alle andre år, for begge områder. Dette skete d. 25. december under en storm. 9

10 Tallene der danner grundlag for Figur 3 kan ses i tabelform i Appendiks A, Tabel 5. 1

11 Vægtede spotpriser DKK/MWh DK1: Central (P) DK1: Decentral (P) DK1: Vind (P) DK1: Solcelle (P) DK1: Netto (F) DK1: Elkedel (F) Figur 4: Vægtede spotpriser i DK1 Figur 4 og 5 viser spotpriser vægtet med produktion eller forbrug. Som et eksempel beregnes den vægtede centrale produktionspris i DK1 for 216, DK1 : Central (P) 216, som DK1 : Central (P) 216 = 876 t=1 (Spotpris t Central (P) t ) 876 t=1 Central (P) t og fortolkes som den gennemsnitlige pris for central produktion i DK1. Samme procedure er anvendt for de resterende parametre hvor f.eks DK1 : Netto (F) 216 er det forbrugsvægtede nettoforbrug i DK1 i 216. Figurerne viser, meget naturligt, samme overordnede tendens som Figur 1 og 2. Det interessante i graferne er forskellen på niveauet af de forskellige parametre. Vi 11

12 ser i Figur 4 at både den centrale og decentrale produktion gennemsnitligt sker til en pris som ligger over den gennemsnitlige forbrugspris. Solcelleproduktionsprisen ligger meget tæt på den gennemsnitlige forbrugspris, kun ca.,3 % under. Vindproduktionsprisen ligger ca. 12,7 % under den gennemsnitlige forbrugspris, mens elkedelforbrugsprisen som forventet ligger væsentligt under den gennemsnitlige pris (ca. 32 % under). Elkedlerne bruges altså mest når spotprisen er lav DKK/MWh DK2: Central (P) DK2: Decentral (P) DK2: Vind (P) DK2: Solcelle (P) DK2: Netto (F) DK2: Elkedel (F) Figur 5: Vægtede spotpriser i DK2 I Figur 5 ses det, at de gennemsnitlige produktionspriser for central, decentralog solcelleproduktion også ligger meget tæt på den gennemsnitlige forbrugspris i DK2. Vindproduktionsprisen og elkedelforbrugsprisen ligger igen under den gennemsnitlige forbrugspris (henholdsvis ca. 12,4 % og 22 % under), men elkedelforbrugsprisen ligger tættere på vindproduktionsprisen end i DK1. Desuden er det generelle prisniveau i DK2 højere end i DK1. 12

13 Produktion og forbrug Figur 6, 8, 7 og 9 viser summerede årsværdier for produktion og forbrug i de to danske områder TWh DK1: Central (P) DK1: Decentral (P) DK1: Vind (P) DK1: Netto (F) Figur 6: Produktion og forbrug i DK1 13

14 TWh DK2: Central (P) DK2: Decentral (P) DK2: Vind (P) DK2: Netto (F) Figur 7: Produktion og forbrug i DK2 Forbruget i både DK1 og DK2 ligger på et relativt stabilt niveau. Nettoforbruget er steget en lille smule fra Vindproduktionen er faldet i både DK1 (ca.,9 TWh eller 8 %) og DK2 (ca.,47 TWh eller 16 %), altså mest i DK1 hvor kapaciteten også er størst. Til gengæld er den termiske produktion steget. Den decentrale produktion er kun steget lidt, mens den centrale produktion er steget ca. 1,31 TWh eller 24 % i DK1 og ca.,59 TWh eller 16 % i DK2, fra Disse to effekter er sandsynligvis medvirkende til den højere gennemsnitlige spotpris, da der er mindre af den billige vindkraft, som erstattes af den dyrere termiske produktion. 14

15 5 4 3 GWh DK1: Solcelle (P) DK1: Elkedel (F) Figur 8: Solcelleproduktion og elkedelforbrug i DK1 Fra figur 8 og 9 kan man se at solcelleproduktion steg markant fra Op til denne periode var der særdeles fordelagtige solcelleordninger som gjorde at der blev investeres massivt i solceller. Solcelleproduktionen er fra steget ca. 1 GWh eller 18 % i DK1 og ca. 5 GWh eller 33 % i DK2. Elkedelforbruget er faldet ca. 94 GWh eller 36 % i DK1, men er steget ca. 75 % i DK2. Dog er det samlede elkedelforbrug væsentligt mindre i DK2 end i DK1, så der er kun tale om en stigning på ca. 7 GWh. 15

16 GWh DK2: Solcelle (P) DK2: Elkedel (F) Figur 9: Produktion og forbrug i DK2 Fra graferne kan man se at de brændselsfrie teknologier (vind og sol), efterhånden har overtaget pladsen som den største producent af vestdansk el. I både 215 og 216 var den samlede elproduktion fra vind og sol i DK1, større end den samlede termiske elproduktion i DK1. I Østdanmark, hvor udbygningen af elproduktionskapacitet for vind og sol er mindre end i Vestdanmark, er den termiske elproduktion stadigvæk større end elproduktionen fra de brændselsfrie teknologier. Grafer med middel timeværdier, median timeværdier og maksimum timeværdier for produktion og forbrug kan ses i Appendiks A. 16

17 Vindproduktion I dette afsnit beregnes vinddækning. Vinddækningen for en given time t er beregnet ud fra følgende: Vinddækning, DK1 t = Vindproduktion, DK1 t Bruttoforbrug, DK1 t og viser samtidigheden mellem elforbrug og vindkraftproduktion i området. Den samlede danske vinddækning var i 216 på 37,6%. Figur 1 og 11 viser varighedskurver over vinddækningen i 216 for henholdsvis DK1 og DK % Vinddækning, DK1 Gennemsnit, DK1 Figur 1: Varighedskurve over vinddækning, DK1, 216 data Figurerne viser tydeligt forskellen mellem Vest- og Østdanmark, mht. udbygning af vindkraftkapacitet ifht. forbrug. I DK1 var den maksimale vinddækning ca. 18 % i 216. I tæt på 12 timer var vindkraftproduktionen i DK1 større end forbruget af el. Den gennemsnitlige vinddækning for DK1 endte i 216 på lige over 5 %. 17

18 % Vinddækning, DK2 Gennemsnit, DK2 Figur 11: Varighedskurve over vinddækning, DK2, 216 data I DK2 nåede den maksimale vinddækning i 216 op på næsten 8 %, altså væsentligt mindre end i DK1 men aldrig over 1 %. Den gennemsnitlige vinddækning for DK2 endte i 216 på lige under 2 %. Historisk har den gennemsnitlige vinddækning været støt stigende i DK1, fra Fra faldt vindproduktionen i DK1 og dermed også den gennemsnitlige vinddækning. Dette ses i Figur 12. I DK2 steg den gennemsnitlige vinddækning ca. fem procentpoint fra Fra har niveauet været omkring 2 %. Niveauet i 216 er meget tæt på niveauet i 211 for DK2. 18

19 6 5 4 % DK1 DK2 Figur 12: Udvikling i gennemsnitlig vinddækning, DK1 og DK2 19

20 Udlandsforbindelser Dette afsnit indeholder statistik om flow, kapaciteter og total import/eksport på udlandsforbindelser for årene Flow på udlandsforbindelser MW DK1 <-> NO DK1 <-> SE3 DK1 <-> DE Figur 13: Gennemsnitligt flow på forbindelser, DK1 Figur 13 viser det gennemsnitlige flow mellem DK1 og de udenlandske områder DK1 er forbundet med. Altså ses der her bort fra flow mellem DK1 og DK2. DK1 var i 216 nettoimportør af el fra både Norge og Tyskland, men var nettoeksportør til Sverige. Dette er et skift fra 215 hvor DK1 var nettoeksportør til både Sverige og Tyskland. 2

21 TWh Total import, DK1 Total eksport, DK1 Netto import/eksport, DK1 Figur 14: Total import/eksport på forbindelser, DK1 Totalt er Vestdanmark nettoimportør fra de udenlandske områder, se Figur 14. Hele denne mængde eksporteres til Østdanmark og lidt til (ca.,2 TWh). I 216 har Danmark fungeret som transitland for strøm fra Norge til Sverige, i stedet for at bruge forbindelsen mellem Norge og Sverige, sandsynligvis fordi der er flaskehalse på denne forbindelse. I 216 var der 5395 timer hvor DK1 importerede strøm fra Norge og samtidig eksporterede strøm til Sverige. De resterende timer var det primært tilfældet at der både var eksport til Sverige og Norge fra DK1, eller import fra Sverige og Norge samtidigt. 21

22 8 6 4 MW DK2 <-> SE4 DK2 <-> DE Figur 15: Gennemsnitligt flow på forbindelser, DK2 Figur 15 viser det gennemsnitlige flow mellem DK2 og de udenlandske områder DK2 er forbundet med. Østdanmark var i 216 nettoeksportør til Tyskland, men var nettoimportør fra Sverige. Dette var også tilfældet i 215, dog var de gennemsnitlige mængder i hver retning noget større. 22

23 TWh Total import, DK2 Total eksport, DK2 Netto import/eksport, DK2 Figur 16: Total import/eksport på forbindelser, DK2 Totalt er Østdanmark dermed nettoimportør fra udlandet (ca. 1,8 TWh). Da Østdanmark tillige importerer en stor mængde strøm fra Vestdanmark ender DK2- området som en stor nettoimportør af strøm i 216 (ca. 4 TWh). Den indenlandske udveksling mellem DK1 og DK2 ses i Figur

24 Kapacitet på udlandsforbindelser MW DK1 -> NO NO -> DK1 DK1 -> SE3 SE3 -> DK1 DK1 -> DE DE -> DK1 Figur 17: Gennemsnitlig kapacitet på forbindelser tilgængelig for markedet, DK1 Figur 17 viser ikke overaskende en stigning i kapaciteten mellem Norge og Vestdanmark fra , pga. udbygningen af Skagerak forbindelserne med Skagerak 4. Kapaciteten mellem DK1 og NO, og DK1 og SE3 er forholdsvis symmetrisk mht. hvad der har været tilgængelig for markedet. Der er altså gennemsnitligt ca. lige meget kapacitet tilgængeligt til og fra DK1 når det gælder Sverige og Norge. Den gennemsnitligt tilgængelige kapacitet fra Tyskland mod DK1 er steget ca. 45 MW fra Fra DK1 mod Tyskland er kapaciteten faldet ca. 4 MW. Figuren viser at den tilgængelige kapacitet mod Tyskland har været støt faldende siden 21. Den tilgængelige kapacitet begrænses altså mere og mere. I 216 var den gennemsnitlige tilgængelige kapacitet således kun ca. 195 MW. Den maksimale kapacitet var i 216 på 178 MW, gennemsnitligt var der altså i 216 kun ca. 11 % af den tilgængelige kapacitet til rådighed mod Tyskland, sammenlignet med ca. 87 % mod DK1. Dette har primært hængt sammen med stigende vindproduktion i Nordtyskland samtidig med at der er interne flaskehalse i Tyskland. 24

25 MW DK2 -> SE4 SE4 -> DK2 DK2 -> DE DE -> DK2 Figur 18: Gennemsnitlig kapacitet på forbindelser, DK2 Figur 18 viser ingen særlig udvikling i kapaciteten fra og mod DK2. Kapaciteten begrænses altså ikke fra DK2 mod hverken Tyskland eller Sverige. 25

26 Storebælt, flow og kapaciteter MW Kapacitet, DK1 -> DK2 Kapacitet, DK2 -> DK1 Fysisk udveksling, DK1 -> DK2 Fysisk udveksling, DK2 -> DK1 Figur 19: Gennemsnitlig kapacitet og flow over Storebælt Figur 19 viser en støt stigende udnyttelse af kablet over storebælt, men kun fra DK1 mod DK2. Udnyttelsen fra DK2 mod DK1 nærmer sig efterhånden da den gennemsnitlige udnyttelse i 216 var ca. 4 MW. Derimod var det gennemsnitlige flow pr. time i 216 fra DK1 mod DK2 ca. 46 MW ud af en maksimal kapacitet på 59 MW. Kapaciteten fra DK1 mod DK2 udnyttes hvad der svarer til ca. 78 % af tiden. 26

27 Flaskehalsindtægter DKK/time DK1 <-> NO DK1 <-> SE3 DK1 <-> DE DK1 <-> DK2 Figur 2: Gennemsnitlige flaskehalsindtæger, DK1 Figur 2 viser de gennemsnitlige flaskehalsindtægter pr. time mellem de områder DK1 er forbundet til. Forbindelserne til Norge og Tyskland har oplevet et fald i flaskehalsindtægter fra Flaskehalsindtægterne for forbindelsen til Sverige er ca. status quo, mens flaskehalsindtægterne for storebæltsforbindelsen er stigende. 27

28 5 4 3 DKK/time DK2 <-> SE4 DK2 <-> DE DK1 <-> DK2 Figur 21: Gennemsnitlige flaskehalsindtæger, DK2 Flaskehalsindtægterne for forbindelsen mellem Tyskland og DK2 er ligeledes faldet, men i større omfang end mellem Tyskland og DK1. Mellem Tyskland og DK1 faldt den gennemsnitlige indtægt ca. 78 DKK/time (ca. 44 %), mellem Tyskland og DK2 faldt den gennemsnitlige indtægt ca. 2.3 DKK/time (ca. 55 %). Flaskehalsindtægterne mellem DK2 og Sverige er også faldet fra , til kun ca. 32 DKK/time. 28

29 Vægtede import/eksport-priser på udlandsforbindelser DKK/MWh Gennemsnitlig eksportpris fra DK1 -> NO Gennemsnitlig importpris fra NO -> DK1 Figur 22: Gennemsnitligt vægtede import- og eksportpris, DK1 og Norge Figur 22 viser de historiske gennemsnitlige vægtede import-og eksportpriser mellem Vestdanmark og Norge. Siden 212 har den gennemsnitlige importpris fra Norge været højere end den gennemsnitlige eksportpris til Norge, endda med et øget spænd mellem priserne fra Gennemsnitligt eksporterer Danmark altså billig strøm til Norge og importerer strøm til en højere pris. 29

30 15 1 Import(+)/Eksport(-) til/fra NO [MW] Spotpris, DK1 [DKK/MWh] Figur 23: Estimation af spotprisens effekt på den gennemsnitlige import/eksport til/fra NO, DK1, 216 data For at give et mere nuanceret billede af dette, er forholdet mellem import/eksport (mellem Norge og DK1) og spotprisen i DK1 modelleret med en ikke-parametrisk regression med kernel estimatorer, eller mere specifikt en lokalt lineær regression. Resultatet ses i Figur 23. Figuren viser spotprisen i DK1 s effekt på det gennemsnitlige niveau af import/eksport af strøm til/fra Norge og bekræfter at når spotprisen er lav så eksporteres der strøm til Norge. Efterhånden som spotprisen i DK1 stiger importeres der i stedet gennemsnitligt strøm fra Norge. Det kan aflæses af figuren at for negative spotpriser eksporteres der gennemsnitligt omkring 15 MW til Norge. Når spotprisen bliver større end DKK/MWh skifter strømretningen ret drastisk fra eksport til import, særligt for prisniveauet fra -1 DKK/MWh. For prisniveauet fra 1-4 DKK/MWh øges den gennemsnitlige import, men i mindre grad end fra -1 DKK/MWh. For priser over 4 DKK/MWh er den gennemsnitlige importmængde mindre prisafhængig (fladere udvikling). Givetvis er der ved priser over dette niveau nogle danske anlæg som det bedre kan betale sig at producere på, fremfor at importere fra Norge. Da der er en sammenhæng mellem størrelsen af vindproduktionen og spotprisen er sammenhængen mellem disse modelleret. 3

31 15 Import(+)/Eksport(-) til/fra NO [MW] Vindproduktion, DK1 [MW] Figur 24: Estimation af vindkraftproduktionens effekt på den gennemsnitlige import/eksport til/fra NO, DK1, 216 data Figur 24 viser resultatet af modellen. Figuren viser at når vindproduktionen i Vestdanmark er lav importeres der i gennemsnit strøm fra Norge. Efterhånden som andelen af vindkraft i DK1 stiger så falder importen fra Norge gennemsnitligt. Først ved en vindproduktion i DK1 over 2 MW eksporteres der gennemsnitligt strøm til Norge. Da spotprisen gennemsnitligt er lav når andelen af vindmøllestrøm er høj hænger dette fint sammen med at der eksporteres til Norge når priserne er lave og der er meget vindmøllestrøm i systemet. Dette er med til at forklare spændet mellem de vægtede priser i Figur

32 DKK/MWh Gennemsnitlig eksportpris DK1 -> SE3 Gennemsnitlig importpris SE3 -> DK1 Figur 25: Gennemsnitlig import-og eksportpris, DK1 og Sverige Figur 25 viser at den gennemsnitlige importpris fra Sverige til DK1 ligger meget tæt på den gennemsnitlige eksportpris fra DK1 til Sverige. Gennemsnitligt foregår importen/eksporten af strøm mellem DK1 og Sverige til ca. samme pris. 32

33 DKK/MWh Gennemsnitlig eksportpris DK1 -> DE Gennemsnitlig importpris DE -> DK1 Figur 26: Gennemsnitlig import-og eksportpris, DK1 og Tyskland Figur 26 viser de historiske gennemsnitlige vægtede import-og eksportpriser mellem Vestdanmark og Tyskland. I alle årene fra har den gennemsnitlige eksportpris fra Vestdanmark til Tyskland været højere end den gennemsnitlige importpris fra Tyskland til Vestdanmark. Ligesom med forbindelsen til Norge er forholdet mellem import/eksport (mellem Tyskland og DK1) og spotprisen modelleret vha. en statistisk model. Resultaterne af dette er vist i Figur

34 16 14 Import(+)/Ek port(-) til/fra DE [MW] Spotpris, DK1 [DKK/MWh] Figur 27: Estimation af spotprisens effekt på den gennemsnitlige import/eksport til/fra DE, DK1, 216 data I Figur 27 vises den statistiske sammenhæng melle import/eksport til/fra DE og spotprisen i DK1. Det kan ses at når spotprisen i DK1 er negativ, så importeres der gennemsnitligt mellem 1 MW og 15 MW el fra Tyskland, jo lavere pris jo større mængde import. For spotpriser mellem -1 DKK/MWh falder den gennemsnitlige import drastisk. Kun ved priser i området mellem omkring DKK/MWh eksporteres der strøm fra DK1 til Tyskland og kun i små mængder. Ved højere priser importeres der igen fra Tyskland, dette kan være på dage med meget lav vindproduktion i Danmark. Den meget lave gennemsnitlige eksport til Tyskland opstår givetvis også fordi kapaciteten fra DK1 til Tyskland gennemsnitligt er meget lille (under 2 MW). Bemærk desuden at dette billede ligner det modsatte af spotprisafhængigheden med import/eksport til Norge (Figur 23). Kun ca. 2 % af flowet gik i 216 mod Tyskland. 34

35 7 6 Import(+)/Eksport(-) til/fra DE [MW] Vindproduktion, DK1 [MW] Figur 28: Estimation af vindkraftproduktionens effekt på den gennemsnitlige import/eksport til/fra DE, DK1, 216 data Figur 28 viser et modelleret forhold mellem vindproduktionen i DK1 og flowet på forbindelsen mellem DK1 og Tyskland. Figuren viser at jo højere vindproduktionen er i DK1, jo højere er den gennemsnitlige import fra Tyskland. For alle niveauerne af vindproduktion i DK1 er der ingen gennemsnitlig eksportsituation. En forklaring for dette kan være at når vindproduktionen i DK1 er høj så er vindproduktionen i Tyskland også høj og det er netop i disse tilfælde at kapaciteten mod DK1 begrænses pga. flaskehalse internt i det tyske net. Forholdet i Figur 28 stemmer overens med Figur 27, da meget vindproduktion i DK1 ofte er sammenstemmende med lave priser i DK1 og meget import fra Tyskland. 35

36 DKK/MWh Gennemsnitlig eksportpris DK2 -> SE4 Gennemsnitlig importpris SE4 -> DK2 Figur 29: Gennemsnitlig import-og eksportpris, DK2 og Sverige Figur 29 viser, at den gennemsnitlige importpris fra Sverige til DK2 ligger over den gennemsnitlige eksportpris fra DK2 til Sverige. Billedet er det samme som på forbindelsen mellem DK1 og Norge, men forskellen er langt mindre. Gennemsnitligt foregik importen af strøm fra Sverige til DK2 i 216 til en pris som var ca. 25 DKK/MWh højere end den gennemsnitlige eksportpris. 36

37 DKK/MWh Gennemsnitlig eksportpris DK2 -> DE Gennemsnitlig importpris DE -> DK2 Figur 3: Gennemsnitlig import-og eksportpris, DK2 og Tyskland Figur 3 viser at den gennemsnitlige importpris fra Tyskland til DK2 ligger under den gennemsnitlige eksportpris fra DK2 til Tyskland. Der eksporteres dermed gennemsnitligt strøm fra DK2 til Tyskland til en højere pris end der importeres. Billedet er altså det samme som i Figur 26, men prisforskellen er mindre. 37

38 Regulerkraft Regulerkraft er en systemydelse som Energinet.dk bruger til at balancere elsystemet. Denne regulerkraft kan afregnes på to forskellige måder, enten som almindelig regulerkraft som marginalprisafregnes eller som specialregulering som er pay-as-bid afregnet. Aktørerne ved først efter aktivering om regulerkraften afregnes på den ene eller den anden måde TWh DK1: Regulerkraft - ned DK1: Regulerkraft - op DK2: Regulerkraft - ned DK2: Regulerkraft - op Figur 31: Mængde regulerkraft i DK Figur 31 viser den samlede mængde af almindelig regulerkraft som har været aktiveret i Danmark, fordelt på Vest- og Østdanmark. Behovet for opregulering har været svingende i både DK1 og DK2. I DK1 er mængden faldet både i 215 og 216. I DK2 faldt mængden i 215, men steg igen i 216. Mængden af nedregulering i DK2 er stort set konstant fra , mens den i DK1 er faldet støt siden

39 Timer DK1: Regulerkraft - ned DK1: Regulerkraft - op DK2: Regulerkraft - ned DK2: Regulerkraft - op Figur 32: Antal timer med regulering, DK Figur 32 viser antallet af timer med regulering, pr. år i Danmark. Der er generelt et højere antal timer med regulering i DK1 end i DK2. Dette skyldes sandsynligvis at der er en større mængde vindstrøm i DK1 end i DK2. Det har skiftet fra år til år om der har været flest timer med opregulering eller nedregulering i DK1. I DK2 har der fra været flere timer med opregulering end med nedregulering, undtagen i

40 Specialregulering Specialregulering opstår når der aktiveres regulerkraft af årsager som ikke skal indgå i den almindelige marginalprisafregning og dermed påvirke ubalanceafregningen. Derfor afregnes det som pay-as-bid. De mængder som har været de seneste par år har været unormalt store og skyldes stor vindproduktion i Nordtyskland kombineret med interne tyske flaskehalse og udfordringer med den tyske markedsstruktur...1 TWh DK1: Specialregulering - ned DK1: Specialregulering - op DK2: Specialregulering - ned DK2: Specialregulering - op Figur 33: Total mængde specialregulering, DK I Figur 33 vises specialnedregulering i både DK1 og DK2. Specialnedregulering i DK1 steg fra voldsomt mens niveauet faldt lidt fra , men var i 216 stadig på et meget højt niveau sammenlignet med tidligere år. I disse to år har regulerkraftmarkedet ca. været halv almindelig regulerkraft og halv specialregulering. Sammenligner man Figur 33 og Figur 31, kan man se at mængden af specialnedregulering i både 215 og 216 var ca. tre gange større end mængden af almindelig nedregulering. Specialregulering er mest anvendt i DK1. Grunden til dette er at den hyppigste årsag til brugen af specialregulering er flaskehalse internt i Tyskland. 4

41 Timer DK1: Specialregulering - ned DK1: Specialregulering - op DK2: Specialregulering - ned DK2: Specialregulering - op Figur 34: Antal timer med specialregulering, DK Selvom mængden af specialregulering er større end mængden af almindelig regulering, er antallet af timer det ikke. Dette ses i Figur 34. Da mængden af specialnedregulering i DK1 er højere end almindelig regulering, men timerne er færre 1 må det betyde at mængden pr. time er meget stor når der er specialregulering. 1 Ca. 4 % af timerne med nedregulering var i 216 specialnedregulering 41

42 A Appendiks Tabeller Produktion DK1: Solcelle,,, 1,7 49,9 416, 489,7 DK2: Solcelle,,,,9 185,7 188,2 252,1 Forbrug DK1: Elkedel,,,, 9,5 261,1 166,8 DK2: Elkedel,,,, 15,8 8,9 15,4 Tabel 1: Solproduktion og elkedelforbrug, , GWh Produktion DK1: Central 37, 2853, 29,5 2187,5 2146,1 2289,5 2323,4 DK1: Decentral 1257,1 1245,9 121,9 1144,1 152,5 1133,9 113,2 DK1: Vind 2488,5 2667, ,3 3525,8 3553,9 375,9 DK1: Solcelle,,, 75, 336, 348, 49, DK2: Central 2393,9 171, 1658,9 1744, 1514,9 1391, 1879,5 DK2: Decentral 48,2 466,5 462,3 468,5 443,5 47,3 476,1 DK2: Vind 865,3 893,3 916,3 121,2 947, 965,1 998, DK2: Solcelle,,, 53, 147, 154, 29, Forbrug DK1: Brutto 3743,1 3665,3 3676,5 3562,8 354,7 3427, 3672,2 DK1: Elkedel,,,, 231,7 273,4 328,7 DK2: Brutto 2615,4 2555,7 2558,7 2521,2 25,1 2337,2 2444,2 DK2: Elkedel,,,, 26,9 39,8 3,1 Tabel 2: Maks timeværdier, , MW 42

43 Produktion DK1: Central 1537,1 1183,6 998,1 1199,2 95,2 628,1 777,3 DK1: Decentral 614,8 518,3 48, 396,1 323,1 297,3 338,8 DK1: Vind 67,7 814,9 866,9 993,3 118,9 127, 1167,4 DK1: Solcelle,,, 5, 46,8 47,5 55,9 DK2: Central 884,5 755,6 528,6 685,8 532,1 422,8 49,1 DK2: Decentral 254, 225, 187,3 157,5 125,6 132, 144,5 DK2: Vind 22,8 31,4 33,2 277,7 311,9 343,4 289,9 DK2: Solcelle,,, 2,8 21,2 21,5 28,8 Forbrug DK1: Brutto 2411, 2363,9 2326,5 2295,2 2297,2 2317,9 2335,5 DK1: Netto 2351,3 2299,5 2258,3 2229,8 2231,7 2245,9 2262, DK1: Elkedel,,,, 1,3 29,8 19, DK2: Brutto 1641,1 1585,4 1559, 1537,1 152,5 1519,5 153,8 DK2: Netto 1599,6 1542,4 1518,9 153, 1484,9 1481,8 1494,8 DK2: Elkedel,,,, 1,8 1, 1,8 Tabel 3: Middel timeværdier, , MW Produktion DK1: Central 1562,1 1152,45 888, ,4 922,4 544,5 75,45 DK1: Decentral 62,9 443,3 351,95 331,95 282,2 259,5 285,85 DK1: Vind 522,2 647,45 719,65 761,1 975,35 11,5 962,1 DK1: Solcelle,,,, 1, 1, 1, DK2: Central 82,75 676,3 512,2 652,85 514,5 43,2 49,45 DK2: Decentral 255,95 21,3 161,45 129,5 119,2 126,4 131,9 DK2: Vind 148,1 232,2 24,1 194,4 245,1 274,95 24,3 DK2: Solcelle,,,,,, 1, Forbrug DK1: Brutto 2354,9 235,4 2271, ,3 2256,3 2267, ,55 DK1: Netto 2289, ,5 2199,4 2179,7 2185, ,4 2218,8 DK1: Elkedel,,,, 3,3 4,6 2,4 DK2: Brutto 1627, , , ,85 152,8 153,75 DK2: Netto 1585, , ,2 1494,2 1482,8 1482, ,35 DK2: Elkedel,,,,,,, Tabel 4: Median timeværdier, , MW 43

44 DK1: Middel 346,2 357,3 27,3 29,7 228,6 17,7 198,6 DK2: Middel 424, 368,1 279,5 295,3 239,6 182,6 219, DK1: Median 348,7 361,7 262,3 275,6 228, 176,7 184,6 DK2: Median 368,6 372,9 264,7 284,3 233,3 181,8 27, DK1: Min. -15,1-274,3-1491,9-462,8-449,7-233,8-398,6 DK2: Min. -283,3-274,3-1491,9-462,8-449,7-233,8-398,6 DK1: Maks. 982,4 826,8 1561, 1491,8 1193, 744,2 78,9 DK2: Maks. 1493,6 1416,9 1887,4 971,4 786,6 1119,4 1598,8 DK1: Neg. Priser 11, 15, 33, 39, 46, 65, 62, DK2: Neg. Priser 5, 14, 31, 3, 19, 36, 49, DK1: Std. Afv. 88,7 11,6 122,4 35,7 76,3 82,9 72,7 DK2: Std. Afv. 46, 111,5 136,5 9,4 69,6 85,5 99, Tabel 5: Deskriptiv statistik, spotpriser,

45 Produktion og forbrug, middel, median-og maksimum timeværdier MW DK1: Central (P) DK1: Decentral (P) DK1: Vind (P) DK1: Brutto (F) DK2: Central (P) DK2: Decentral (P) DK2: Vind (P) DK2: Brutto (F) Figur 35: Middel timeværdier, MW 45

46 6 5 4 MW DK1: Solcelle (P) DK1: Elkedel (F) DK2: Solcelle (P) DK2: Elkedel (F) Figur 36: Middel timeværdier, MW 46

47 MW DK1: Central (P) DK1: Decentral (P) DK1: Vind (P) DK1: Brutto (F) DK2: Central (P) DK2: Decentral (P) DK2: Vind (P) DK2: Brutto (F) Figur 37: Maks timeværdier, MW 47

48 MW DK1: Solcelle (P) DK1: Elkedel (F) DK2: Solcelle (P) DK2: Elkedel (F) Figur 38: Maks timeværdier, MW 48

49 MW DK1: Central (P) DK1: Decentral (P) DK1: Vind (P) DK1: Brutto (F) DK2: Central (P) DK2: Decentral (P) DK2: Vind (P) DK2: Brutto (F) Figur 39: Median timeværdier, MW 49

50 5 4 3 MW DK1: Solcelle (P) DK1: Elkedel (F) DK2: Solcelle (P) DK2: Elkedel (F) Figur 4: Median timeværdier, MW 5

MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK

MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK Dato: 1. november 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse: Analyse af elpriser for 2012 og 2013 Kontakt: www.gronenergi.org 2 1

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases

Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen

Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen Markedsrapporten Nr. 14 November 26 Elmarkedet i november: Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen I november fortsatte tendensen fra oktober med øget nedbør

Læs mere

Vindkraftens markedsværdi

Vindkraftens markedsværdi Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 106 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 151 Offentligt Vindkraftens markedsværdi Danmarks centrale placering

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Input til strategi for systemydelser

Input til strategi for systemydelser Input til strategi for systemydelser FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 26. august 2015 Udarbejdet af: Anders Houmøller Kontrolleret af: Nina Detlefsen Beskrivelse: Notatet indeholder input til strategi for

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Lavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder

Lavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder Markedsrapporten Nr. 13 Oktober 6 Elmarkedet i oktober: Lavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder Vejrforhold var den vigtigste faktor for prisdannelsen på elmarkedet

Læs mere

Konti-Scan. Højspændingsledninger på Læsø

Konti-Scan. Højspændingsledninger på Læsø Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 269 Offentligt Konti-Scan Højspændingsledninger på Læsø i i 4 Konti-Scan Kontiscan er kabelforbindelsen mellem DK1 (Jylland og Fyn) og

Læs mere

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser I samarbejde med Grøn Energi har Houmoller Consulting udarbejdet en rapport om systemydelser. Rapporten er Grøn Energis forslag til

Læs mere

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september: Markedsrapporten Nr. 12 September 6 Elmarkedet i september: Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser Septembers nedbør i Norge og Sverige kombineret med faldende priser på olie og

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Udbud af systemydelser y på markedsvilkår

Udbud af systemydelser y på markedsvilkår Udbud af systemydelser y på markedsvilkår May 21. juni 2010 Flemming Birck Pedersen flebp@dongenergy.dk gy Afdelingsleder Markedsstrategi og systemydelser DONG Energy 1 GENERATION Meget mere grøn strøm

Læs mere

Efterprøvning af business case for Viking Link-projektpakken. Teknisk gennemgang 9. november 2017 Sigurd Lauge Pedersen

Efterprøvning af business case for Viking Link-projektpakken. Teknisk gennemgang 9. november 2017 Sigurd Lauge Pedersen Efterprøvning af business case for Viking Link-projektpakken Teknisk gennemgang 9. november 2017 Sigurd Lauge Pedersen Side 1 Forløb Ansøgning 22. december 2015 inkl. business case. Foreløbige alternative

Læs mere

Det danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk

Det danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Det danske behov for systemydelser Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Danmark et ben i hver elektrisk lejr Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden i hele Danmark Kendetegn

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Vindenergi i energisystemet

Vindenergi i energisystemet Vindenergi i energisystemet Temamøde om vindmøller Randers kommune 25. februar 2015 Jørgen Krarup jkp@energinet.dk 51380130 Om Energinet.dk 2 Energisystemet: (1) Hvad er vindenergiens betydning for fremtidens

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo LEVERING AF SYSTEMYDELSER Henning Parbo DET DANSKE ELSYSTEM INSTALLERET KAPACITET, PRIMO 2017 20 centrale kraftværker 6.150 vindmøller 4.200 MW 670 decentrale kraftvarmeværker 5.250 MW 96.000 solcelleanlæg

Læs mere

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Baggrundsnotat: Fleksibilitet med grøn gas Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Forsyningssikkerhed- Energinet.dks modeller. Dato - Dok.nr. 1

Forsyningssikkerhed- Energinet.dks modeller. Dato - Dok.nr. 1 Forsyningssikkerhed- Energinet.dks modeller Dato - Dok.nr. 1 Agenda Energinet.dk s målsætninger for forsyningssikkerhed Modeller til beregning af forsyningssikkerhed Usikkerhed i forhold til forsyningssikkerhed

Læs mere

Udviklingen i leverede spotpriser, uge 19 - uge 26

Udviklingen i leverede spotpriser, uge 19 - uge 26 Pricedrivers udviklingstendens i DK Vandmagasinfyldning: Vejrudsigten: nedbør/temperaturer: Nyhedsbrev Marginale produktionsomkostninger: 44 Udviklingen i leverede spotpriser, uge 19 - uge 26 42 4 38 36

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 28. februar 2013 MSO 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Workshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet

Workshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet Workshop Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet 1 Dagsorden Introduktion og velkomst ved Peter Markussen, afdelingsleder i Systemydelser Rammer og formål med pilotprojektet ved Christina

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Prognoser for systemydelser 1/7 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Dato: 23/2 2017 INDHOLD Forfatter:

Læs mere

Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen. 1. Indledning. 2. Opsummering.

Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen. 1. Indledning. 2. Opsummering. Til Energitilsynet Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen 10. juli 2015 NFL/NFL 1. Indledning Energinet.dk sender hermed opdateringen af evalueringen af

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Energinet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver. 1. Indledning. Til. 28. november 2013 Revideret 7. april og 25. august 2014 JSS/JSS

Energinet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver. 1. Indledning. Til. 28. november 2013 Revideret 7. april og 25. august 2014 JSS/JSS Til Energinet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver 1. Indledning Svenska Kraftnät og Energinet.dk indførte i oktober 2012 et fælles indkøb af frekvensstyrede reserver frekvensstyret normaldriftsreserve

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

FALDENDE DRIFTSTIMER PÅ NATURGASFYREDE KRAFTVARMEANLÆG

FALDENDE DRIFTSTIMER PÅ NATURGASFYREDE KRAFTVARMEANLÆG FALDENDE DRIFTSTIMER PÅ NATURGASFYREDE KRAFTVARMEANLÆG Antallet af fuldlasttimer fra decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker er faldet med 88 % siden 2000 Grøn Energis medlemmer Titel Faldende driftstimer

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2013 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Gassens rolle i det fremtidige energisystem Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet

Læs mere

Biogas til balancering af energisystemet

Biogas til balancering af energisystemet Biogas til balancering af energisystemet Frank Rosager, HMN Naturgas I/S SE også : https://grongasdanmark.dk/ Slide 1 Følg med på: https://grongasdanmark.dk/ Slide 2 Energikommissionen peger på: Gassystemet

Læs mere

ANALYSE AF VINDKRAFT I DANSK ELFORSYNING 2005 OG 2006

ANALYSE AF VINDKRAFT I DANSK ELFORSYNING 2005 OG 2006 ANALYSE AF VINDKRAFT I DANSK ELFORSYNING 25 OG 26 Udarbejdet af Techconsult 1 på vegne af Reel Energi Oplysning (REO) Dækningsgrad som funktion af vindproduktion, pr. måned 25 Dækningsgrad, % af elforbrug

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Net temadag Fremtidens elsystemer Bjarne Brendstrup, Energinet.dk Vejen mod 100 pct. vedvarende energi i 2050 Mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050 kan

Læs mere

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen. Workshop den 10. december 2015

Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen. Workshop den 10. december 2015 Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen Workshop den 10. december 2015 1 Dagsorden 1. Velkomst ved Peter Markussen 2. Resultater fra Energinet.dk evaluering 3. Eventuelt 4. Frokost 2 Velkomst

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Sisse Carlsen DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Fremtidens TSO-udfordringer

Fremtidens TSO-udfordringer Fremtidens TSO-udfordringer READY Workshop - 5. november 2012 Netbelastninger Smart Grid-projekter og løsninger Sektionschef, Kim Behnke, Energinet.dk 1 Udfordringer for eltransmissionssystemet Elsystem

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Uge Side 1 af 9

Uge Side 1 af 9 Uge 45 5.11.2015 Side 1 af 9 Forwardkontrakter år 2016 40,00 EUR/MWh Futures - 2016 38,00 Nordpool Tyskland DK1 DK2 36,00 34,00 32,00 30,00 28,00 26,00 24,00 22,00 20,00 27-11-2014 27-01-2015 27-03-2015

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 Prisen på brændsler har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

DK1-DE Modhandelsmodel

DK1-DE Modhandelsmodel Til Markedsarbejdsgruppen DK1-DE Modhandelsmodel 20. september 2016 LIN/KBP Eksportkapaciteten imellem Vestdanmark og Tyskland har over en længere periode været betydeligt begrænset som følge af det svage

Læs mere

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker

Læs mere

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Relevant projects FlexPower design af elmarket med udgangspunkt i demand response Ready demand response fra varmepumper.

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 14 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER

MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER MARKEDSRAPPORT TIL PRODUCENTER December 2014 DK1 DK2 Gas CO2 Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer giver basis for yderligere prisfald denne måned. Fortsat høje temperaturer og faldende råvarer

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 25. februar 2015 MSO/CPL 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

Foto: Danmark i vandkanten. Overnatningstal jan. til dec. 2015 KERTEMINDE KOMMUNE

Foto: Danmark i vandkanten. Overnatningstal jan. til dec. 2015 KERTEMINDE KOMMUNE Foto: Danmark i vandkanten Overnatningstal jan. til dec. 2015 KERTEMINDE KOMMUNE Destination Kerteminde Haven ved Havet Turistsæsonen så i begyndelsen af 2015 ikke ud til at blive et turist-år pga. ustabilt

Læs mere

FASTSÆTTELSE AF PRIS PÅ KONKURS- PRODUKTET FOR 2018 (TILLÆG TIL SPOT- PRISEN)

FASTSÆTTELSE AF PRIS PÅ KONKURS- PRODUKTET FOR 2018 (TILLÆG TIL SPOT- PRISEN) FASTSÆTTELSE AF PRIS PÅ KONKURS- PRODUKTET FOR 2018 (TILLÆG TIL SPOT- PRISEN) 23. november 2017 Engros & Transmission 17/13546 Tobias Ladegaard Hensch AFGØRELSE 1. Sekretariatet for Energitilsynet har

Læs mere