National klinisk retningslinje for svær bulimi blandt unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National klinisk retningslinje for svær bulimi blandt unge"

Transkript

1 National klinisk retningslinje for svær bulimi blandt unge Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v1.1 published on Sundhedsstyrelsen 1 of 73

2 National klinisk retningslinje for svær bulimi blandt unge Kontaktperson Sygehuse og Beredskab, Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1, 2300 Kbh S Sprog dk Startdato Last Edited Ansvarsfraskrivelse Dette er en digital version af retningslinjen, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen d. 21. maj Den oprindelige version findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgængelige, og patienter og pårørende kan også orientere sig i retningslinjerne. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation. Sundhedspersoner skal generelt inddrage patienten (samt pårørende til børn og unge patienter), når de vælger behandling. 2 of 73

3 Indhold 1 - Læservejledning 2 - Indledning 3 - Psykoterapi med eller uden fokus på kernesymptomer til voksne med moderat og svær bulimi 4 - Psykoterapi individuelt eller i gruppe til patienten med moderat og svær bulimi 5 - Familiebaseret behandling til børn og unge 6 - Kognitiv adfærdsterapi til børn og unge 7 - Motivationsfremmende intervention 8 - Behandling med SSRI som supplement til psykoterapeutisk behandling 9 - Individualiseret eller standardiseret ernæringsintervention 10 - Systematisk monitorering af behandlingseffekt 11 - Dagbehandling eller intensiveret ambulant behandling 12 - Tilbagefaldsforebyggelse 13 - Baggrund 14 - Implementering 15 - Monitorering 16 - Opdatering og videre forskning 17 - Beskrivelse af anvendt metode 18 - Fokuserede spørgsmål 19 - Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer 20 - Søgestragtegi 21 - Evidensvurderinger 22 - Arbejdsgruppe og referencegruppe 23 - Ordliste 24 - Referenceliste 3 of 73

4 Quickguide 3 - Psykoterapi med eller uden fokus på kernesymptomer til voksne med moderat og svær bulimi Stærk Anbefaling Anvend kognitiv adfærdsterapi (CBT-BN) som førstevalg i behandlingen af voksne med moderat og svær bulimi Elementer fra kognitiv adfærdsterapi, som er tilpasset bulimi (CBT-BN), indgår i andre behandlingsformer, som dermed også kan være effektive i behandlingen af bulimi. Forskellen i effekten mellem henholdsvis manualiseret CBT-behandling og ikkemanualiseret symptomfokuseret behandling kendes dog ikke. 4 - Psykoterapi individuelt eller i gruppe til patienten med moderat og svær bulimi Svag Anbefaling Individuel psykoterapi samt psykoterapi i gruppe kan begge overvejes i behandlingen af voksne med moderat og svær bulimi, idet der ikke kan dokumenteres forskel på behandlingsformernes effekt Typen og graden af komorbiditet spiller en stor rolle i vurderingen af, om en patient vil kunne profitere optimalt af et gruppetilbud. Valget af behandlingsformat bør ske på grundlag af en individuel vurdering. 5 - Familiebaseret behandling til børn og unge Svag Anbefaling Overvej familiebaseret spiseforstyrrelsesbehandling (FBT-BN) til børn og hjemmeboende unge med moderat og svær bulimi Den familiebaserede spiseforstyrrelsesbehandling bør være tilpasset bulimi hos børn og unge (FBT-BN). Ved behandling af børn og unge er det altid vigtigt at inddrage forældrene og/eller en anden person med særlig tæt tilknytning til barnet eller den unge. Dette gælder også, hvis patienten modtager en individuel behandlingsform. 6 - Kognitiv adfærdsterapi til børn og unge Svag Anbefaling Overvej individuel kognitiv adfærdsterapi (CBT-BN) til børn og unge med moderat og svær bulimi 4 of 73

5 7 - Motivationsfremmende intervention Svag Anbefaling Tilbyd kun efter nøje overvejelse en motivationsfremmende intervention forud for opstart af psykoterapeutisk behandling af voksne med moderat og svær bulimi Motivationsarbejde udgør en del af vanlig behandling. Hvis patienten udviser meget lav motivation for behandling, kan en separat motivationsintervention overvejes. 8 - Behandling med SSRI som supplement til psykoterapeutisk behandling Svag Anbefaling Anvend kun efter nøje overvejelse selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) ved behandlingsstart til behandling af de bulimiske adfærdssymptomer hos voksne Hvis psykoterapi ikke har effekt, kan SSRI overvejes som et supplement til behandling med psykoterapi. Fluoxetin er det eneste SSRI-præparat godkendt til indikationen bulimi som supplement til psykoterapi til reduktion af spiseanfald og tvangsopkastninger. Patienter, som sættes i behandling med et SSRI-præparat, bør monitoreres tæt, da denne type behandling kan øge risikoen for selvmordstanker og selvmordsrelateret adfærd. Ved anvendelse af SSRI til behandling af komorbid angst eller depression følges gældende retningslinjer. Start af behandling med antidepressive lægemidler hos unge voksne under 25 år med depression er således en opgave for speciallæger i psykiatri(29). 9 - Individualiseret eller standardiseret ernæringsintervention God Praksis (Konsensus) Det er god praksis, at patienter med moderat og svær bulimi tilbydes en ernæringsintervention, som kan være individualiseret eller standardiseret. En ernæringsintervention sigter mod at stabilisere den somatiske tilstand, normalisere patientens spisemønster samt mindske frygten for at spise. Ernæringsinterventionen kan foregå i gruppe og/eller individuelt. Den enkelte patients symptombillede og præferencer bør indgå i overvejelsen, om en individuel eller standardiseret ernæringsintervention bør tilbydes. Det er ligeledes individuelt, hvilke delelementer af en ernæringsintervention, som patienten har behov for. En individualiseret ernæringsintervention bør altid overvejes til patienter, som er somatisk påvirkede, og kan overvejes til de patienter, som i særlig høj grad udviser usikkerhed og utryghed omkring mad og spisning Systematisk monitorering af behandlingseffekt 5 of 73

6 God Praksis (Konsensus) Det er god praksis at evaluere behandlingseffekten ved systematisk at monitorere bulimipatienternes på fastlagte tidspunkter undervejs i behandlingsforløbet. Systematisk monitorering af behandlingseffekten indebærer dybdegående punktnedslag i forløbet, hvor, som minimum, de diagnostiske kriterier afdækkes på systematisk vis. Senest tolv uger efter behandlingsstart bør behandlingseffekten evalueres systematisk. Ved længerevarende behandlingsforløb bør behandlingseffekten efterfølgende undersøges systematisk hver måned. Eksempler på instrumenter, som kan benyttes i den systematiske monitorering af, er interviewet Eating Disorder Examination (EDE) (39), hvor de diagnostiske spørgsmål kan bruges som et minimum. Derudover findes spørgeskemaerne Eating Disorder Examination-Questionnaire (EDE-Q) (40) og Eating Disorder Inventory (EDI) (41). Ovennævnte instrumenter er alle oversat og validerede på dansk. EDI undersøger dog ikke omfanget af de bulimiske adfærdssymptomer,hvilket bør indgå i den systematiske monitorering Dagbehandling eller intensiveret ambulant behandling God Praksis (Konsensus) Det er god praksis at genoverveje behandlingsform og intensitet ved utilstrækkelig behandlingseffekt hos patienter med moderat og svær bulimi. Komorbiditet er ofte forekommende hos patienter med bulimi og kan spille en afgørende rolle for, om patienten profiterer af behandling. Komorbiditet bør derfor revurderes ved manglende effekt af behandlingen. Yderligere fastholdende faktorer samt patientens motivation for behandling bør ligeledes genovervejes. Dagbehandling bør tilbydes i de tilfælde, hvor det vurderes, at patienten kan have gavn af et sådant forløb. Dette kan fx være patienter, som i høj grad har behov for måltidsstøtte flere gange dagligt. Typen og graden af komorbiditet kan betyde, at en intensivering af ambulant behandling kan være mere hensigtsmæssig end dagbehandling. Sociale indsatser og/eller behandling i hjemmet kan være del af den intensiverede behandling og kan hjælpe patienten med andre problemstillinger i hverdagen end ambulant behandling alene. I forbindelse med intensivering af behandling kan skift af psykoterapiform samt tillæg af andre behandlingsmodaliteter overvejes Tilbagefaldsforebyggelse God Praksis (Konsensus) Det er god praksis, at patienter tilbydes at fortsætte i et stabiliserende behandlingsforløb efter spiseforstyrrelsesadfærden er ophørt mhp. tilbagefaldsforebyggelse. De psykologiske vil ofte vedblive i op til et år efter, at adfærdssymptomerne ikke længere er til stede. Behandling med fokus på tilbagefaldsforebyggelse kan overvejes, når de bulimiske adfærdssymptomer er ophørt. Opfølgende samtaler antages i nogle tilfælde at have bedre effekt, når patienterne har haft en korterevarende behandlingsfri periode. Varighed og intensitet vurderes individuelt, og i vurderingen kan bl.a. inddrages sygdommens sværhedsgrad, komorbiditet og patientens sociale forhold. 6 of 73

7 1 - Læservejledning Retningslinjen er bygget op i to lag: 1. Lag - Anbefalingen Styrken af anbefalingen tolkes således: Stærk anbefaling (grøn): Det er klart, at fordelene opvejer ulemperne. Det betyder, at alle, eller næsten alle, patienter vil ønske den anbefalede intervention Svag anbefaling (Gul): Det er mindre klart, om fordelene opvejer ulemperne. Der er større mulighed for variation i individuelle præferencer. God praksis anbefaling (Grå): Baseret på konsensus i arbejdsgruppen og bruges, hvis der ikke kunne findes relevante studier at basere anbefalingen på. 2. Lag Detaljer: Hvis du vil vide mere om grundlaget for anbefalingen: Klik på anbefalingen, hvorefter du får flere detaljer: Effektestimater: Sammenfatning af evidensen, evidensprofiler samt referencer til studierne i evidensprofilerne Nøgleinformation: Kort beskrivelse af gavnlige og skadelige virkninger, kvaliteten af evidensen og overvejelser om patientpræferencer. Rationale: Beskrivelse af hvorledes de ovenstående elementer blev vægtet i forhold til hinanden og resulterede i den aktuelle anbefalings retning og styrke. Praktiske oplysninger: Praktisk information vedrørende behandlingen og oplysninger om eventuelle særlige patientovervejelser. Adaptation: Såfremt anbefalingen er adapteret fra en anden retningslinje, findes her en beskrivelse af eventuelle ændringer. Referencer: Referenceliste for anbefalingen. Diskussion: Her kan du komme med kommentarerer til specifikke anbefalineder. Dog kun, hvis du er logget ind som bruger. Evidensens kvalitet - de fire niveauer Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baserer sig på GRADE (Grading of Recommendations Asessment, Development and Evaluation). Se også: Høj Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. Moderat Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes. Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt Meget lav Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. Anbefalingens styrke Stærk anbefaling for (Grøn) Sundhedsstyrelsen giver en stærk anbefaling for, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede fordele ved interventionen er klart større end ulemperne. Svag/betinget anbefaling for (Gul) Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling for interventionen, når vi vurderer, at fordelene ved interventionen er større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel interventionen, samtidig med at det vurderes, at skadevirkningerne er få eller fraværende. Anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer. Svag/betinget anbefaling imod (Gul) Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når vi vurderer, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er underbygget af stræk evidens.vi anvender også denne anbefaling, hvor der er stræk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelige at afgøre. Anvendes også, når det vurderes, at patientens præferencer varierer. Stærk anbefaling imod (Grøn) Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling imod, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Vi vil også anvende en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor sikkerhed er nyttesløs. 7 of 73

8 God praksis (Grå) God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. En anbefaling om god praksis anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. Derfor er denne type anbefaling svagere end de evidensbaserede anbefalinger, uanset om de er stæke eller svage. For en hurtig og informativ intriduktion til GRADE anbefales følgende artikel: G.Goldet, J.Howick. Understandign GRADE: an introduction. Journal of Evidence-Based Medicine 6 (2013) Desuden henvises til Sundhedsstyrelsens metodehåndbog for en overordnet introduktion til metoden bag udarbejdelsen af de Kliniske Retningslinjer. 8 of 73

9 2 - Indledning Formål Formålet med denne nationale kliniske retningslinje er, via udvalgte nedslagspunkter, at fremme en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet til patienter med moderat og svær bulimi. Retningslinjen skal medvirke til at fremme hensigtsmæssige patientforløb og vidensdeling på tværs af faggrupper. Retningslinjen erstatter ikke Sundhedsstyrelsens rapport for spiseforstyrrelser fra 2005(1), men opdaterer og udbygger den evidensbaserede viden om behandlingen af børn, unge og voksne med moderat og svær bulimi på en række udvalgte områder. Problemstillingerne ved bulimi er komplekse og mangeartede. Patienter med bulimi går ofte mange år uden behandling, og dette kan, sammen med fejlbehandling, føre til en udvikling af de bulimiske symptomer i negativ retning. Moderat og svær bulimi vil ofte virke funktionsnedsættende for patienten samt forringe patientens livskvalitet (for beskrivelse af symptomer ved bulimi, se bilag 1). Afgrænsning af patientgruppe Retningslinjen omhandler behandling af børn, unge og voksne med moderat og svær bulimia nervosa (betegnes herefter bulimi). Nogle af retningslinjens anbefalinger gælder imidlertid kun for voksne, mens andre kun gælder børn og unge. Det er specificeret i retningslinjen, når en anbefaling ikke er gældende for alle aldersgrupper. Sundhedsstyrelsens referenceprogram for spiseforstyrrelser samt internationale retningslinjer definerer moderat og svær bulimi som sygdomsgrad 2-5 (1,2). Sygdomsgraderne er flydende, og en stor del af patienter med bulimi vil skifte sygdomsgrad undervejs i et behandlingsforløb. De centrale behandlingselementer vil ofte være de samme på tværs af sygdomsgraderne 2-5, og arbejdsgruppen vurderer, at alle anbefalinger i denne nationale kliniske retningslinje som udgangspunkt kan overvejes til patienter med sygdomsgrad 2-5. Særligt ved sygdomsgrad 4-5 kan patienterne have behov for en akut indsats, hvor nogle behandlingselementer dermed må udsættes, indtil patienten vurderes at kunne profitere af disse. Ved svær grad af bulimi er det centralt at vurdere den somatiske tilstand med særligt fokus på selvmordstanker og væske-elektrolyt-balancen. I Danmark bliver patienter med sygdomsgrad 2-5 oftest behandlet i sekundærsektoren. Dette indebærer både behandlingssteder med hovedfunktion, regionsfunktion og med højtspecialiseret funktion jf. Sundhedsstyrelsens gældende specialevejledning. Mild grad af bulimi (grad 1) bør forsøges behandlet i primærsektoren og indgår ikke i denne retningslinje En subgruppe af de patienter, som henvises til behandling for symptomer på bulimi, lever ikke op til de diagnostiske kriterier for bulimi ifølge WHO s diagnosesystem ICD-10 (diagnosekode F50.2)(3). Disse patienter er ofte stærkt plagede af deres bulimiske symptomer, og retningslinjen omfatter ligeledes denne patientgruppe, når deres sygdomsgrad vurderes til at være moderat eller svær (grad 2-5) (atypisk bulimia nervosa: diagnosekode F50.3). Denne nationale kliniske retningslinje inkluderer ikke patienter, som overspiser uden at vægtkompensere (binge eating disorder). Denne retningslinje beskæftiger sig heller ikke med patienter, som er undervægtige pga. vægttab, selvom de har overspisninger og/eller udrensende adfærd. I sådanne tilfælde er afgrænsningen mellem anoreksi og bulimi vanskelig ud fra ICD-10. Ifølge den amerikanske klassifikation af psykiatriske lidelser (DSM-5) vil denne gruppe patienter have anoreksi (4). Forekomsten af samtidig sygdom (komorbiditet) er meget høj blandt patienter med moderat og svær bulimi. Graden og typen af komorbiditet varierer i stor grad, og det er centralt at tage højde for komorbiditet i behandlingsplanlægningen. Komorbiditet komplicerer behandlingen på forskellig vis og i forskellig udstrækning, hvorfor denne retningslinje ikke indeholder anbefalinger herfor. I litteratursøgningen til denne retningslinje har komorbiditet dog ikke været et eksklusionskriterium. Målgruppe/brugere Denne retningslinje henvender sig til sundhedsprofessionelle, som beskæftiger sig med behandling af patienter med bulimi. Dette indebærer en bredt sammensat 9 of 73

10 gruppe af fagfolk, såsom læger, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter, pædagoger, diætister m.fl. Derudover henvender denne retningslinje sig til beslutningstagere på området og kan tjene som information til andre involverede parter (en beskrivelse af implementering og monitorering af denne nationale kliniske retningslinje findes i bilag 2 og 3). Sekundært henvender retningslinjen sig til alment praktiserende læger samt personale på sygehuse og i kommunerne, som møder patienter med moderat og svær bulimi. Viden om evidensbaseret behandling kan være med til at øge opmærksomheden på korrekt henvisning til specialiseret spiseforstyrrelsesbehandling. Patienter og pårørende kan ligeledes orientere sig i retningslinjen. Retningslinjen retter sig således ikke mod den forebyggende, pædagogiske eller rehabiliterende indsats. Mht. sidstnævnte, henvises til Socialstyrelsens kommende nationale retningslinje for den specialiserede sociale rehabiliteringsindsats for svær spiseforstyrrelse, som forventes at udkomme i november Emneafgrænsning Denne nationale kliniske retningslinje indeholder handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger i patientforløbet ( punktnedslag i patientforløbet ). Disse problemstillinger er prioriteret af den faglige arbejdsgruppe som de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensen. Det er således vigtigt at pointere, at retningslinjen kun beskæftiger sig med enkelte dele af behandlingsindsatsen på bulimiområdet. Der er ikke tale om en udtømmende beskrivelse af evidensbaseret behandling af bulimi, og det er ikke en guideline eller klinisk behandlingsstandard for hele behandlingsforløbet. Behandling af patienter med moderat og svær bulimi er i høj grad tværfaglig, og de dele af behandlingsindsatsen, som denne retningslinje undersøger, kan således sjældent stå alene. Behandling bør være flersporet og omfatte en kombination af biologiske, psykologiske og sociale forhold. Behandling af patienter med moderat og svær bulimi bør dermed opbygges omkring et tværfagligt samarbejde, som pågår inden, undervejs og efter et behandlingsforløb i sekundærsektoren. Arbejdsgruppen har valgt at fokusere på de områder, hvor evidensgrundlaget har udviklet sig mest de seneste år, samt områder, hvor evidensen har været sparsom, og den kliniske praksis derfor varierer meget på tværs af landet. Følgende ti fokuserede spørgsmål er undersøgt: Bør voksne med moderat og svær bulimi tilbydes kognitiv adfærdsterapi (CBT-BN) frem for en psykoterapeutisk intervention, som ikke direkte fokuserer på kernesymptomer ved bulimi? Bør patienter med moderat og svær bulimi tilbydes individuel psykoterapi fre for psykoterapi i gruppe? Bør børn og hjemmeboende unge med moderat og svær bulimi tilbydes familiebaseret spiseforstyrrelsesbehandling (FBT-BN)? Bør børn og unge med moderat og svær bulimi tilbydes individuel kognitiv adfærdsterapi (CBT-BN)? Bør patienter med moderat og svær bulimi tilbydes en motivationsfremmende intervention forud for opstart af vanlig behandling? Bør et SSRI/SNRI-præparat tilbydes som supplement til psykoterapeutisk behandling til voksne med moderat og svær bulimi? Bør patienter med moderat og svær bulimi tilbydes en individuelt tilpasset eller standardiseret ernæringsintervention som led i behandling? Bør der foretages systematisk monitorering af effekten af psykoterapi hos patienter med moderat og svær bulimi? Bør patienter med moderat og svær bulimi, hvor ambulant behandling i form af psykoterapi ikke har haft effekt, tilbydes dagbehandling frem for intensiveret ambulant behandling? Bør patienter med moderat og svær bulimi fortsætte i regelmæssig behandling, efter spiseforstyrrelsesadfærden er ophørt Denne nationale kliniske retningslinje kan ikke rumme alle de spørgsmål, som arbejdsgruppen vurderede relevante. Arbejdsgruppen prioriterede at undersøge områder, som foregår på forskellig vis på tværs af landet. Dette indebærer gruppebehandling, motivationsfremmende interventioner og ernæringsfaglig behandling. Behandlingselementer, såsom kognitiv adfærdsterapi og medicinsk behandling med SSRI, er blandt de mest undersøgte behandlingsformer til bulimi, og arbejdsgruppen ønskede et opdateret overblik over evidensen på disse områder. Derudover ønskede arbejdsgruppen at fokusere på behandlingen af børn og unge og udvalgte behandlingsformer, som kunne tænkes at have effekt til disse aldersgrupper på baggrund af viden på voksen- og anoreksiområdet. Systematisk monitorering af behandlingseffekt, dagbehandling og tilbagefaldsforebyggelse, er områder, hvor arbejdsgruppen ønskede at undersøge den tilgængelige evidens på området, da viden på disse områder er begrænset. 10 of 73

11 Til at vurdere effekten af de undersøgte behandlingsformer har arbejdsgruppen udvalgt centrale outcomes (udfald), som denne retningslinje fokuserer på. Der vil der for være outcomes, som bliver i forskningsartiklerne, men som ikke er medtaget i denne retningslinje. På alle spørgsmål, undtagen et enkelt, består de kritiske outcomes af bulimiske adfærdssymptomer ved afslutning af den undersøgte behandlingsform samt bulimiske adfærdssymptomer ved opfølgning af patienterne efter en periode uden behandlingen. Kun på spørgsmålet om motivationsfremmende intervention er de bulimiske adfærdssymptomer ved opfølgning ikke et kritisk outcome. I stedet er dropout et kritisk outcome på dette spørgsmål (fokuseret spørgsmål 7). Spørgsmålet om medicinering med SSRI har ud over de ovennævnte kritiske outcomes også alvorlige medicinske bivirkninger som kritisk outcome (fokuseret spørgsmål 6). Somatiske komplikationer var som udgangspunkt udvalgt som et kritisk outcome af arbejdsgruppen. Ved gennemgangen af studierne blev det dog tydeligt, at de patienter med bulimi, som havde somatiske komplikationer pga. deres bulimiske symptomer, blev ekskluderet fra en stor del af de randomiserede forsøg. Dette outcome er derfor blevet reduceret til et vigtigt outcome, da det ikke er muligt at besvare ud fra litteraturen. En uddybende beskrivelse af de fokuserede spørgsmål samt de valgte outcomes findes i bilag 6. De udformede anbefalinger i denne retningslinje er et resultat af konsensus i arbejdsgruppen. Patientperspektivet Patientforeningerne Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) samt Pårørende til personer med Spiseforstyrrelse (PS) har været repræsenteret i den nedsatte referencegruppe og har haft mulighed for at afgive høringssvar til udkastet til den færdige retningslinje1. Se medlemmerne af referencegruppen i bilag of 73

12 3 - Psykoterapi med eller uden fokus på kernesymptomer til voksne med moderat og svær bulimi Psykoterapi er et centralt element i behandlingen af patienter med bulimi, men typen af psykoterapi, som patienter får tilbudt, varierer på tværs af behandlingssteder. Diskussionen om, hvorvidt psykoterapi bør fokusere på ne eller på andre og mere bagvedliggende problemstillinger verserer til stadighed. CBT-BN er den psykoterapiform til bulimi, som er mest undersøgt, og som tyder på at være den mest effektive behandlingsform i behandlingsforløbets tidlige stadier (2,5-7). CBT-BN er tilpasset problemstillingerne ved bulimi og indebærer psykoedukation om bulimi, at arbejde med adfærdssymptomer samt psykologiske symptomer på bulimi og et fokus på stabil kropsvægt. Psykoterapiområdet har været og er stadig i udvikling med henblik på at udvikle mere effektive behandlingsformer. Dette skaber behov for et opdateret overblik over evidensen på området og for at undersøge, om CBT-BN, både på kort og lang sigt, er mere effektiv end psykoterapiformer, som ikke fokuserer specifikt på de bulimiske kernesymptomer. Disse psykoterapiformer fokuserer i stedet på patientens sociale relationer, bagvedliggende problemstillinger eller arbejder på anden vis med andre områder end ne, som er relevante for patienten. Stærk Anbefaling Anvend kognitiv adfærdsterapi (CBT-BN) som førstevalg i behandlingen af voksne med moderat og svær bulimi Elementer fra kognitiv adfærdsterapi, som er tilpasset bulimi (CBT-BN), indgår i andre behandlingsformer, som dermed også kan være effektive i behandlingen af bulimi. Forskellen i effekten mellem henholdsvis manualiseret CBT-behandling og ikkemanualiseret symptomfokuseret behandling kendes dog ikke. Praktiske Oplysninger Intet beskrevet Nøgleinformationer Gavnlige og skadelige virkninger Overvejende fordeler af det anbefalede alternativ CBT-BN resulterer i en større reduktion af bulimiske adfærdssymptomer, samt et højere antal patienter, som opnår remission, sammenlignet med terapiformer, som ikke fokuserer på kernesymptomerne ved bulimi. Antal opkastninger per måned reduceres i gennemsnit med 10 ved CBT-BN, og mere end 50 % flere patienter opnår remission ved CBT-BN end ved behandling, som ikke er symptomfokuseret. Begge disse effekter vurderes at være klinisk betydningsfulde. Der er ingen forskel i frafald i de to grupper. Frafald ligger på knap 30 % i de fleste studier. Ingen af psykoterapiformerne indebærer direkte skadelige effekter, dog er der et stort antal patienter i begge grupper, som ikke er raske ved studiernes afslutning og ved opfølgning. Kvaliteten af evidensen Kvaliteten af evidensen er lav. Værdier og præferencer De fleste patienter formodes at foretrække symptomfokuseret behandling, hvis de informeres om behandlingens effekt. En mindre gruppe af patienter vil foretrække at beskæftige sig med problemstillinger, som ikke direkte omhandler kernesymptomerne ved bulimi. Ingen betydelig variation forventet Andre overvejelser I de inkluderede studier er behandlerne trænede i manualiseret CBT-BN, hvorfor det er uvist, om effektener den samme, hvis behandlingen gives af terapeuteruden CBT-BN-uddannelse. 12 of 73

13 Rationale Kvaliteten af evidensen er lav, men for begge kritiske outcomes er der signifikant forskel i interventionernes effekt til fordel for CBT-BN. I udformningen af anbefalingen lagde arbejdsgruppen vægt på, at forskellen mellem psykoterapiformernes resultater ikke kun er statistisk signifikante, men også klinisk betydningsfulde, særligt mht. antal opkastninger samt antal patienter, der opnår remission. Derfor giver Sundhedsstyrelsen en stærk anbefaling for brugen af CBT-BN. PICO (3.1) Population: Voksne patienter med bulimia nervosa Intervention: CBT-BN Sammenligning: Psykoterapi uden fokus på spiseforstyrrelseadfærd Utfald Tidsramme Resultater og målinger Psykoterapi uden fokus på spiseforstyrrelseadfærd Effektestimater CBT-BN Kvaliteten af evidensen Studieresultater & effektestimater Sammendrag Remission af (Remission of ED symptoms) Længste follow-up (Longest follow-up) Relative risiko 1.53 (CI 95% ) Baseret på data fra 378 patienter i 4 studier. (Randomiserede studier) per per Forskjell: 123 mere per ( CI 95% 26 mere mere ) Risiko for bias, inkonsistens (Risk of bias, inconsistency) Frafald (Dropout) Interventionsasfslutning (End of treatment) Relative risiko 1.1 (CI 95% ) Baseret på data fra 438 patienter i 6 studier. (Randomiserede studier) per per Forskjell: 21 mere per ( CI 95% 47 færre mere ) Moderat Risiko for bias (Risk of bias) Somatiske komplikationer (Somatic complications) Interventionsasfslutning (End of treatment) Relative risiko 0 (CI 95% 0-0) (Randomiserede studier) Høj Opkastninger episoder pr. uge, pr. måned, reduktion i % (Vomiting, episodes per week, per month, % reduction) Interventionsasfslutning (End of treatment) Baseret på data fra: 285 patienter i 4 studier. (Randomiserede studier) Forskjell: MD 2.73 færre ( CI 95% 4.52 færre færre ) Risiko for bias, inkonsistente resultater (Risk of bias, inconsistency) Opkastninger episoder pr. uge, pr. måned, reduktion i % (Vomiting, episodes per week, per month, % reduction) Interventionsasfslutning (End of treatment) Baseret på data fra: 289 patienter i 4 studier. (Randomiserede studier) Forskjell: MD 9.85 færre ( CI 95% færre færre ) Risiko for bias, inkonsistente resultater (Risk of bias, inconsistency) 13 of 73

14 EDE global (Psychological ED symptoms, EDE global) Interventionsasfslutning (End of treatment) Baseret på data fra: 197 patienter i 2 studier. (Randomiserede studier) Forskjell: MD 0.57 færre ( CI 95% 0.85 færre færre ) Risiko for bias, inkonsistente resultater (Risk of bias, inconsistency) EDE tilsigtet restriktion (Psychological ED symptoms, EDE restraint) Interventionsasfslutning (End of treatment) Baseret på data fra: 289 patienter i 4 studier. (Randomiserede studier) Forskjell: MD 0.89 færre ( CI 95% 1.22 færre færre ) Moderat Riskiko for bias (Risk of bias) (Psychological ED symptoms, EDE eating concern) Interventionsasfslutning (End of treatment) Baseret på data fra: 197 patienter i 2 studier. (Randomiserede studier) Forskjell: MD 0.52 færre ( CI 95% 0.8 færre færre ) Risiko for bias, inkonsistente resultater (Risk ob bias, inconsistency) EDE figurbekymring (Psychological ED symptoms, EDE shape concern) Interventionsasfslutning (End of treatment) Baseret på data fra: 289 patienter i 4 studier. (Randomiserede studier) Forskjell: MD 0.41 færre ( CI 95% 0.71 færre færre ) Risiko for bias, inkonsistente resultater (Risk of bias, inconsistency) EDE vægtbekymring (Psychological ED symptoms, EDE weight concern) Interventionsasfslutning (End of treatment) Baseret på data fra: 289 patienter i 4 studier. (Randomiserede studier) Forskjell: MD 0.54 færre ( CI 95% 0.83 færre færre ) Risiko for bias, inkonsistente resultater (Risk of bias, inconsistency) EDI drive for thinness(psychological ED symptoms, EDI drive for thinness) Interventionsasfslutning (End of treatment) Baseret på data fra: 49 patienter i 1 studier. Forskjell: MD 3.5 færre ( CI 95% 7.17 færre mere ) Risiko for bias, lille studie (Risk of bias, small study) 14 of 73

15 (Randomiserede studier) EDI bulimia (Psychological ED symptoms, EDI bulimia) Interventionsasfslutning (End of treatment) Baseret på data fra: 49 patienter i 1 studier. (Randomiserede studier) Forskjell: MD 2.6 færre ( CI 95% 4.96 færre færre ) Risiko for bias, lille studie (Risk of bias, small study) EDI body dissatisfaction (Psychological ED symptoms, EDI body dissatisfaction) Interventionsasfslutning (End of treatment) Baseret på data fra: 49 patienter i 1 studier. (Randomiserede studier) Forskjell: MD 2 færre ( CI 95% 6.63 færre mere ) Risiko for bias, lille studie (Risk of bias, small study) Livskvalitet (Quality of life) Længste follow-up (Longest follow-up) Målt med: Outcome ikke Baseret på data fra: 0 patienter i 0 studier. Funktionsevne (Level of Functioning) Længste follow-up (Longest follow-up) Målt med: Outcome ikke Inkluderte studier og detaljer om opp- og nedgraderingsfaktorer i kvalitetsvurderingen Remission af (Remission of ED symptoms) intervensjonen er funnet i Utgangsrisiko/ komparator estimat er funnet i Kontrollarm i referanse brukt for intervensjonen ovenfor Alvorlig Risiko for bias: Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale. Risiko for systematisk forskel mellem grupperne i forhold til, hvor mange som indgår i analyserne (enten fordi deltagerne har trukket sig ud af studiet, eller fordi de er blevet ekskluderet). 4 Varigheden af CBT-BN er fem måneder, mens psykoanalytisk psykoterapi varer 24 måneder; Alvorlig Inkonsistente resultater: Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale. Risiko for systematisk forskel mellem grupperne i forhold til, hvor mange som indgår i analyserne (enten fordi deltagerne har trukket sig ud af studiet, eller fordi de er blevet ekskluderet). 4 Varigheden af CBT-BN er fem måneder, mens psykoanalytisk psykoterapi varer 24 måneder; Frafald (Dropout) intervensjonen er funnet i Utgangsrisiko/ komparator estimat er funnet i Kontrollarm i Alvorlig Risiko for bias: Risiko for selektionsbias grundet inadækvat randomisering. Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale.; 15 of 73

16 referanse brukt for intervensjonen ovenfor Opkastninger episoder pr. uge, pr. måned, reduktion i % (Vomiting, episodes per week, per month, % reduction) intervensjonen er funnet i Utgangsrisiko/ komparator estimat er funnet i Kontrollarm i referanse brukt for intervensjonen ovenfor Alvorlig Risiko for bias: Risiko for selektionsbias grundet inadækvat randomisering. Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale. Risiko for systematisk forskel mellem grupperne i forhold til, hvor mange som indgår i analyserne (enten fordi deltagerne har trukket sig ud af studiet, eller fordi de er blevet ekskluderet).; Alvorlig Inkonsistente resultater: Betydelig inkonsistens mellem studiernes estimater.; Opkastninger episoder pr. uge, pr. måned, reduktion i % (Vomiting, episodes per week, per month, % reduction) intervensjonen er funnet i Utgangsrisiko/ komparator estimat er funnet i Kontrollarm i referanse brukt for intervensjonen ovenfor Alvorlig Risiko for bias: Risiko for selektionsbias grundet inadækvat randomisering. Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale. Risiko for systematisk forskel mellem grupperne i forhold til, hvor mange som indgår i analyserne (enten fordi deltagerne har trukket sig ud af studiet, eller fordi de er blevet ekskluderet).; Alvorlig Inkonsistente resultater: Betydelig inkonsistens mellem studiernes estimater.; EDE global (Psychological ED symptoms, EDE global) intervensjonen er funnet i Utgangsrisiko/ komparator estimat er funnet i Kontrollarm i referanse brukt for intervensjonen ovenfor Alvorlig Risiko for bias: Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale. Risiko for systematisk forskel mellem grupperne i forhold til, hvor mange som indgår i analyserne (enten fordi deltagerne har trukket sig ud af studiet, eller fordi de er blevet ekskluderet).; Alvorlig Inkonsistente resultater: Betydelig inkonsistens mellem studiernes estimater.; EDE tilsigtet restriktion (Psychological ED symptoms, EDE restraint) intervensjonen er funnet i Utgangsrisiko/ komparator estimat er funnet i Kontrollarm i referanse brukt for intervensjonen ovenfor Alvorlig Risiko for bias: Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale. Risiko for systematisk forskel mellem grupperne i forhold til, hvor mange som indgår i analyserne (enten fordi deltagerne har trukket sig ud af studiet, eller fordi de er blevet ekskluderet).; (Psychological ED symptoms, EDE eating concern) intervensjonen er funnet i Utgangsrisiko/ komparator estimat er funnet i Kontrollarm i referanse brukt for intervensjonen ovenfor Alvorlig Risiko for bias: Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale. Risiko for systematisk forskel mellem grupperne i forhold til, hvor mange som indgår i analyserne (enten fordi deltagerne har trukket sig ud af studiet, eller fordi de er blevet ekskluderet).; Alvorlig Inkonsistente resultater: Betydelig inkonsistens mellem studiernes estimater.; EDE figurbekymring (Psychological ED symptoms, EDE shape concern) intervensjonen er funnet i Utgangsrisiko/ komparator estimat er funnet i Kontrollarm i referanse brukt for intervensjonen ovenfor Alvorlig Risiko for bias: Risiko for selektionsbias grundet inadækvat randomisering. Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale. Risiko for systematisk forskel mellem grupperne i forhold til, hvor mange som indgår i analyserne (enten fordi deltagerne har trukket sig ud af studiet, eller fordi de er blevet ekskluderet).; Alvorlig Inkonsistente resultater: Betydelig inkonsistens mellem studiernes estimater.; 16 of 73

17 EDE vægtbekymring (Psychological ED symptoms, EDE weight concern) intervensjonen er funnet i Utgangsrisiko/ komparator estimat er funnet i Kontrollarm i referanse brukt for intervensjonen ovenfor Alvorlig Risiko for bias: Risiko for selektionsbias grundet inadækvat randomisering. Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale. Risiko for systematisk forskel mellem grupperne i forhold til, hvor mange som indgår i analyserne (enten fordi deltagerne har trukket sig ud af studiet, eller fordi de er blevet ekskluderet).; Alvorlig Inkonsistente resultater: Betydelig inkonsistens mellem studiernes estimater.; EDI drive for thinness(psychological ED symptoms, EDI drive for thinness) intervensjonen er funnet i Utgangsrisiko/ komparator estimat er funnet i Kontrollarm i referanse brukt for intervensjonen ovenfor Alvorlig Risiko for bias: Risiko for selektionsbias grundet inadækvat randomisering. Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale.; Alvorlig Upræcist effektestimat: Risiko for stor usikkerhed pga. lille studiepopulation.; EDI bulimia (Psychological ED symptoms, EDI bulimia) intervensjonen er funnet i Utgangsrisiko/ komparator estimat er funnet i Kontrollarm i referanse brukt for intervensjonen ovenfor Alvorlig Risiko for bias: Risiko for selektionsbias grundet inadækvat randomisering. Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale.; Alvorlig Upræcist effektestimat: Risiko for stor usikkerhed pga. lille studiepopulation.; EDI body dissatisfaction (Psychological ED symptoms, EDI body dissatisfaction) intervensjonen er funnet i Utgangsrisiko/ komparator estimat er funnet i Kontrollarm i referanse brukt for intervensjonen ovenfor Alvorlig Risiko for bias: Risiko for selektionsbias grundet inadækvat randomisering. Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale.; Alvorlig Upræcist effektestimat: Risiko for stor usikkerhed pga. lille studiepopulation.; Referencer [1] : Sundhedsstyrelsen_National klinisk retningslinje_moderat og svær bulimi_metaanalyse fokuseret spørgsmål 1_København_Sundhedsstyrelsen_2015. Sammenfatning Evidensgrundlaget for besvarelsen af det fokuserede spørgsmål består af seks randomiserede kontrollerede studier. Fem studier (8-12) samt et opfølgningsstudie (13) er fra NICE guideline fra 2004 (7), n=368. NICE opdaterede sin søgning i 2013 uden at finde yderligere studier på området (14). Vores opdaterende litteratursøgning, som søgte op til 2014, fandt ét randomiseret kontrolleret studie (15), n=70. Flow charts findes under fanen "Søgestrategi". En beskrivelse af den anvendte metode findes under fanene "Beskrivelse af anvendt metode" Fem af de identificerede studier sammenligner manualiseret CBT-BN med henholdsvis interpersonel psykoterapi (8,11), fokal psykoterapi (10), støttende psykoterapi (12) og psykoanalytisk psykoterapi til bulimi (15). Det sjette studie bruger CBT i ikkemanualiseret form og sammenligner med nonspecifik psykoterapi (9). Fælles for studiernes sammenligningsinterventioner er, at de ikke direkte fokuserer på de bulimiske kernesymptomer og ikke giver vejledning herom. Fire studier består af 19 terapisessioner i begge interventionsarme (8,10-12), mens ét studie inkluderer døgnindlagte patienter, hvor behandlingsvarigheden afhænger af indlæggelsesvarighed (9). Det sjette studie tilbyder 20 sessioner CBT-BN, mens psykoanalytisk psykoterapi foregår ugentligt i op til to år (15). Forskellen i længdenaf terapien i de to sidstnævnte studier komplicerer en direkte sammenligning af terapiformerne. Niveauet af spiseforstyrrelsesadfærd ved studiernes afslutning er et kritisk outcome for dette fokuserede spørgsmål. CBT-BN reducerer antallet af overspisninger samt opkastninger i større grad end psykoterapi, som ikke fokuserer på kernesymptomerneved bulimi. Antallet af patienter, som kommer i bedring (opnår remission), er højere i gruppen, der har modtaget CBT-BN, hvilket ligeledes er et kritisk outcome. 17 of 73

18 Forskellene mellem grupperne er statistisk signifikante for de ovenfor nævnte outcomes. Halvdelen af de fundne studier ekskluderer patienter med svære somatiske komplikationersamt svær psykiatrisk komorbiditet (såsom psykose) (8,10,15). Psykoterapiforskning indebærer i sagens natur, at blinding af patienter og terapeuter ikke er mulig. Dette bidrager til, men er ikke afgørende for, at kvaliteten af evidensen på dette område er lav. Dette fokuserede spørgsmål omhandler udelukkende voksne patienter med bulimi, og effekten vurderes ikke at kunne overføres direkte til patienter under 18 år (jf. fokuseret spørgsmål om CBT-BN til børn og unge). Meta-analyser og risk of bias vurderinger kan tilgås her? 18 of 73

19 4 - Psykoterapi individuelt eller i gruppe til patienten med moderat og svær bulimi Tidligere studier har vist effekt af både psykoterapi i gruppe samt individuelt, og begge former for behandling tilbydes i Danmark afhængigt af behandlingssted. Der er behov for at afklare, om den ene behandlingsform er at foretrække frem for den anden. Svag Anbefaling Individuel psykoterapi samt psykoterapi i gruppe kan begge overvejes i behandlingen af voksne med moderat og svær bulimi, idet der ikke kan dokumenteres forskel på behandlingsformernes effekt Typen og graden af komorbiditet spiller en stor rolle i vurderingen af, om en patient vil kunne profitere optimalt af et gruppetilbud. Valget af behandlingsformat bør ske på grundlag af en individuel vurdering. Praktiske Oplysninger Intet beskrevet. Nøgleinformationer Gavnlige og skadelige virkninger Overvejende fordeler af det anbefalede alternativ Begge interventioner skaber lige store forbedringer i adfærdssymptomer samt antal patienter, som opnår remission. Der er ingen skadelige effekter ved de to behandlingsformer. En stor subgruppe af patienter fra begge interventionsgrupper profiterer dog ikke af studiernes interventioner. Kvaliteten af evidensen Kvaliteten af evidensen er lav. Værdier og præferencer Individuel psykoterapi eller psykoterapi i gruppe skønnes at være præferencefølsomt.nogle patienter værdsætter muligheden for at tale med andre patienter med samme problemstillinger. Andre patienter foretrækker fleksibiliteten i individuel behandling eller kan have svært ved at indgå konstruktivt i en gruppe. Andre overvejelser Små behandlingssteder kan have vanskeligt ved at rekruttere nok patienter til at kunne tilbyde gruppebehandling. Betydelig variation er forventet eller usikker Væsentlige problemer Rationale Begge interventionsformer skaber positive resultater i lige høj grad. Sundhedsstyrelsen giver en svag anbefaling for begge behandlingsformer, da behandlingsformatet er præferencefølsomt. Denne anbefaling omhandler ikke, om der skal tilbydes terapi eller ej, men udelukkende i hvilket format, som psykoterapien bør tilbydes. Det var ikke muligt at finde litteratur på området, som inkluderer børn og unge, hvorfor anbefalingen udelukkende gælder voksne. PICO (4.1) Population: Voksne patienter med bulimia nervosa Intervention: Individuel terapi Sammenligning: Gruppeterapi Utfald Tidsramme Resultater og målinger Gruppeterapi Effektestimater Individuel terapi Kvaliteten af evidensen Studieresultater & effektestimater Sammendrag 19 of 73

20 Opkastning (Vomitting) Interventionsasfslutning (End of treatment) Relative risiko 0.95 (CI 95% ) Baseret på data fra 53 patienter i 1 studier per per Forskjell: 40 færre per ( CI 95% 236 færre mere ) Risiko for bias (Heterogeity) Remission af (Remission of ED symptoms) Længste follow-up (Longest follow-up) Relative risiko 1.27 (CI 95% ) Baseret på data fra 179 patienter i 3 studier per per Forskjell: 62 mere per ( CI 95% 182 færre mere ) Risiko for bias, upræcist effektestimat (Risk of bias, heterogeneity) Frafald (Dropout) Interventionsasfslutning (End of treatment) Relative risiko 0.88 (CI 95% ) Baseret på data fra 298 patienter i 3 studier per per Forskjell: 48 færre per ( CI 95% 134 færre - 64 mere ) Risiko for bias, upræcist effektestimat (Risk of bias, heterogeneity) Somatiske komplikationer (Somatic complications) Interventionsafslutning (End of treatment Relative risiko 0 (CI 95% 0-0) Baseret på data fra 0 patienter i 0 studier. Høj Overspisninger episoder pr. uge, pr. måned (Binge eating, episodes per week, per month) Ved interventionsafslutning (End of treatment) Baseret på data fra: 146 patienter i 2 studier. Forskjell: SMD 0.2 færre ( CI 95% 0.52 færre mere ) Risiko for bias, upræcist effektestimat (Risk of bias, heterogeneity) Opkastninger episoder pr. uge, pr. måned (Vomiting, episodes per week, per month) Ved interventionsafslutning (End of treatment) Baseret på data fra: 142 patienter i 2 studier. Forskjell: SMD 0.24 færre ( CI 95% 0.57 færre mere ) Moderat Risiko for bias (Risk of bias) Baseret på data fra: 60 Forskjell: MD 0.24 færre ( CI 95% 1.19 færre mere ) Moderat Manglende blinding (Lack of blinding) 20 of 73

21 EDE global (Psychological ED symptoms, EDE global) Ved interventionsafslutning (End of treatment patienter i 1 studier. EDI subskalaer 1-3 (Psychological ED symptoms, EDI subscales 1-3) Ved interventionsafslutning (End of treatment) Baseret på data fra: 86 patienter i 1 studier. Forskjell: MD 1 færre ( CI 95% 9.07 færre mere ) Moderat Upræcist effektestimat (Heterogeneity) EDI drive for thinness (Psychological EDsymptoms, EDI drive for thinness) Endt intervention (End of treatment) Baseret på data fra: 60 patienter i 1 studier. Forskjell: MD 0.57 mere ( CI 95% 2.36 færre mere ) Risiko for bias, upræcist effektestimat (Risk of bias, heterogeneity) Funktionsevne (Level of Functioning) Længste follow-up (Longest follow-up) Målt med: Baseret på data fra: 0 patienter i 0 studier. Livskvalitet (Quality of life) Længste follow-up (Longest follow-up) Målt med: Baseret på data fra: 0 patienter i 0 studier. Inkluderte studier og detaljer om opp- og nedgraderingsfaktorer i kvalitetsvurderingen Opkastning (Vomitting) Alvorlig Risiko for bias: Risiko for selektionsbias grundet inadækvat randomisering. Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale. ; Alvorlig Upræcist effektestimat: Konfidensintervallet indeholder estimater, som viser klinisk relevant effekt for både interventionsgruppen og kontrolgruppen. Risiko for stor usikkerhed pga. lille studiepopulation; 21 of 73

22 Remission af (Remission of ED symptoms) Alvorlig Risiko for bias: Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale. ; Alvorlig Upræcist effektestimat: Konfidensintervallet indeholder estimater, som viser klinisk relevant effekt for både interventionsgruppen og kontrolgruppen.; Frafald (Dropout) Alvorlig Risiko for bias: Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale.; Alvorlig Upræcist effektestimat: Konfidensintervallet indeholder estimater, som viser klinisk relevant effekt for både interventionsgruppen og kontrolgruppen.; Overspisninger episoder pr. uge, pr. måned (Binge eating, episodes per week, per month) Alvorlig Risiko for bias: Risiko for selektionsbias grundet inadækvat randomisering. Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale.; Alvorlig Upræcist effektestimat: Konfidensintervallet indeholder estimater, som viser klinisk relevant effekt for både interventionsgruppen og kontrolgruppen.; Opkastninger episoder pr. uge, pr. måned (Vomiting, episodes per week, per month) Alvorlig Risiko for bias: Risiko for selektionsbias grundet inadækvat randomisering. Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale.; EDE global (Psychological ED symptoms, EDE global) Alvorlig Risiko for bias: Manglende blinding; EDI subskalaer 1-3 (Psychological ED symptoms, EDI subscales 1-3) Alvorlig Upræcist effektestimat: Konfidensintervallet indeholder estimater, som viser klinisk relevant effekt for både interventionsgruppen og kontrolgruppen.; EDI drive for thinness (Psychological EDsymptoms, EDI drive for thinness) Alvorlig Risiko for bias: Risiko for bias pga. manglende eller utilstrækkelig blinding af deltagere eller personale. ; Alvorlig Upræcist effektestimat: Konfidensintervallet indeholder estimater, som viser klinisk relevant effekt for både interventionsgruppen og kontrolgruppen.; Referencer [6] : Sundhedsstyrelsen_National klinisk retningslinje_moderat og svær bulimi_metaanalyse fokuseret spørgsmål 3_København_Sundhedsstyrelsen_ of 73

af moderat og svær bulimi

af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,

Læs mere

Nationale Kliniske Retningslinje

Nationale Kliniske Retningslinje Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv lidelse(ocd) Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ANOREXIA NERVOSA

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ANOREXIA NERVOSA NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ANOREXIA NERVOSA 2016 National klinisk retningslinje for behandling af anorexia nervosa Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling 0 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig

Læs mere

Titel. Undertitel (evt.)

Titel. Undertitel (evt.) Titel Undertitel (evt.) Titel (præcis samme som forside) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression

National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression National klinisk retningsline for non-farmakologisk behandling af unipolar depression Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og

Læs mere

af alkoholafhængighed

af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Læs mere

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr: 43 Behandling af angst hos børn og unge Version 0.4, d Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR nr: 43 Behandling af angst hos børn og unge Version 0.4, d Indhold Fokuserede spørgsmål NKR nr: 43 Behandling af angst hos børn og unge Version 0.4, d. 26.05.2016 Indhold PICO 1: Bør man bruge psykoterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE 2015 National klinisk retningsline for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline

Læs mere

Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold

Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold PICO 1: Bør børn, unge og voksne med mild OCD tilbydes kognitiv adfærdsterapi af minimum 6 sessioners varighed? 2 PICO 2: Bør børn

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED 2015 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE 2016 National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af alkoholafhængighed og samtidig

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder

National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

og behandling af ADHD hos voksne - med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet

og behandling af ADHD hos voksne - med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne - med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet National klinisk retningslinje

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS 2016 Titel National klinisk retningslinje for Psoriasis Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK 2016 National klinisk retningslinje for hofteartrose -kirurgisk behandling og genoptræning

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

2 / 57. Titel Psoriasis. Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

2 / 57. Titel Psoriasis. Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. National klinisk retningslinje for Psoriasis Titel Psoriasis Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL:

Læs mere

og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for udredning og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af alkoholafhængighed og samtidig

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af astma hos børn og unge Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse - med fokus på kombinationsbehandling National klinisk retningslinje for medicinsk vedligeholdelsesbehandling

Læs mere

National klinisk retningslinje for. farmakologisk behandling af bipolar lidelse. supplerende vedligeholdelsesbehandling

National klinisk retningslinje for. farmakologisk behandling af bipolar lidelse. supplerende vedligeholdelsesbehandling National klinisk retningslinje for farmakologisk behandling af bipolar lidelse supplerende vedligeholdelsesbehandling efter depression 2014 National klinisk retningslinje for farmakologisk behandling af

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for behandling af moderat og svær bulimi PICOs søgning på sekundær- og primærlitteratur. Kontakt Fagkonsulent Tine Pedersen, fagkonsulent

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser

Læs mere

Rapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer

Rapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer Rapportskabelon for Nationale Kliniske Retningslinjer Tekst skrevet med kursiv er standardtekst, som er identisk i alle retningslinjerne. Forside (1 s.) NKR titel NKR nummer Udgivelsesdato Dato for ikrafttrædelse

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

af emotionel ustabil personlighedsstruktur,

af emotionel ustabil personlighedsstruktur, National klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type National klinisk retningsline for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Pakkeforløb for anorexi

Pakkeforløb for anorexi Danske Regioner Juni 2014 Anoreksi (DF50.0, DF50.1) Børn & Unge Samlet tidsforbrug: 43 timer Pakkeforløb for anorexi Børn og unge Indledning Formålet med pakkeforløb i psykiatrien er, at tilbyde ensartede

Læs mere

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR)

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Fysioterapipraksisfondens forskningstemadag 10. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) 2015 National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013 Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser. National Koordination - Socialstyrelsen KKR Midtjylland

Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser. National Koordination - Socialstyrelsen KKR Midtjylland Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser National Koordination - Socialstyrelsen KKR Midtjylland I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G ER FRIST FOR FREMSENDELSE

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge: NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) Sundhedsstyrelsen nationale

Læs mere

National klinisk retningslinje for

National klinisk retningslinje for National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge med fokus på diagnoserne Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed og Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet i

Læs mere

National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel 2014

National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel 2014 National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel 2014 Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅEDE USPECIFIKKE NAKKESMERTER

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅEDE USPECIFIKKE NAKKESMERTER NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅEDE USPECIFIKKE NAKKESMERTER 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter

Læs mere

National klinisk retningslinje for høfeber og allergisk helårssnue (allergisk rhinoconjunctivitis)

National klinisk retningslinje for høfeber og allergisk helårssnue (allergisk rhinoconjunctivitis) National klinisk retningslinje for høfeber og allergisk helårssnue (allergisk rhinoconjunctivitis) Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v1.0 published on 05.12.2016 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL

National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2014 Publiceringsinformation v1.2 published on 02.02.2016 Sundhedsstyrelsen 1 of 70 National klinisk

Læs mere

Ergo 15 Den 11. november 2015

Ergo 15 Den 11. november 2015 Parallelsession: National klinisk retningslinje på børneområdet og evidensbaseret praksis Ergo 15 Den 11. november 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. Rehabiliteringsafdelingen, Odense

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

De nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse

De nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse De nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse Cand.psych. og Ph.D.studerende Pernille Pinderup Min baggrund Cand.psych. ved Aarhus Universitet,

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET 2016 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere