2.6 Afstrømningsområde Grønsund Området omfatter Grønsund, Storstrømmen og Færgestrømmen med tilhørende oplande.
|
|
- Jacob Steffensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kun i Busemarke Mose er der ført regelmæssigt tilsyn. Busemarke Sø er en del af Busemarke Mose. Området er oprindeligt et nor, som ved sedimentering er blevet afsnøret fra havet. Moseområdet gennemstrømmes af vandløb, hvoraf det ene forsætter gennem mosen og ud i Østersøen. I stranden er afløbet ofte blokeret af sand, hvilket holder vandstanden i mosen oppe. Der foregår årlige rørskæringer i mosen. For at lette rørskæringen sænkes vandstanden i mosen, herunder også i søen, ved at oprense udløbet i strandkanten. Ved disse oprensninger trænger der havvand ind mosen, hvilket giver svingende saltkoncentrationer i søen. Søen i mosen belastes med husspildevand fra den spredte bebyggelse i det meget store opland. Belastningen medfører en ret høj fosforkoncentration. På trods heraf optræder søen klarvandet og med en udbredt undervandsvegetation. Den tilhører søtype. Arealtype Arealstørrelse Jordtype km % Bebyggelse Tekniske anlæg og veje Skov og natur Vådområder Ferskvand Grovsandet jord Finsandet jord Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus Kalkholdig jord Tabel.6. Arealanvendelsen og jordtypefordelingen i oplandet til Grønsund (Danmarks Miljøundersøgelsers arealanvendelseskort og Statens Planteavlsforsøgs landdækkende jordklassificering af dyrkede arealer 9-99). Busemarke Mose er sammen med Råby Sø, der er en afvandet sø vest herfor, udpeget som potentielt egnet som vådområde. I den forbindelse er der udarbejdet et projekt om reetablering af Råby Sø og hævning af vandstanden i Busemarke Mose. Gennemføres projektet, vil det betyde, at Råby Sø får en udbredelse på 6 hektar og vådområdet i Busemarke får en udbredelse på 4 hektar. Busemarke Mose indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søen er målsat generel målsætning i amtets regionplan og har opfyldt sin målsætning siden Afstrømningsområde Grønsund Området omfatter Grønsund, Storstrømmen og Færgestrømmen med tilhørende oplande. Figur.6. Arealanvendelsen i oplandet til Grønsund (Danmarks Miljøundersøgelser (Corine kortlægningen) og Storstrøms, Vestsjællands og Roskilde Amter). Farvandet, oplandet og den menneskelige påvirkning Store dele af oplandet indgår i naturbeskyttelsesområder under Natura-. Der findes en række badeområder ved Falsters nordkyst, samt ved Møns og Sjællands sydkyster. Det samlede opland på Sydsjælland, Falster og Møn (inklusive en del af Bogø) har et areal på 9 km. Hvoraf udgør det største delområde den nordøstlige del af Falster. Det største vandsystem er Fribrødre Å på Falster.. Afstrømningsområde Østersøen. Afstrømningsområde Smålandsfarvandet [ ]
2 Jordtyperne består hovedsageligt af sandblandet lerjord og lerjord, som tilsammen udgør knap 8%, mens sandjorde udgør knap % af det dyrkede areal. Det svarer stort set til den gennemsnitlige jordtypefordeling for hele vanddistrikt (se jordtypekort, afsnit., fig... samt tabel.6.). Vordingborg Renseanlæg, Kviksølv, Arsen Chrom Bly 8 Nikkel Kobber 6% af oplandet anvendes til landbrug. Andelen af skov- og naturområder er på kun % mod % for hele vanddistrikt, og omfatter bl.a. højmosen Horreby Lyng på Falster og strandengene ved Fanefjord på Møn. Bebyggelse og tekniske anlæg dækker % af oplandsarealet, hvoraf Vordingborg udgør den største bymæssige bebyggelse. kg/år Cadmium Zink TCPP DEHP LAS 66 Tabel.6. Skønnet udledning af tungmetaller og de tre vigtigste miljøfremmede stoffer fra Vordingborg Renseanlæg. Punktforureninger Der findes kommunale renseanlæg i oplandet med en samlet belastning på 6. PE, hvilket svarer til 6% af den samlede belastning på kommunale renseanlæg i vanddistrikt. Derudover findes der private renseanlæg med en belastning på 4 PE, virksomheder med direkte udledning, mindre virksomheder med udledning af spildevand fra produk- Figur.6. Punktkilder og fysiske forstyrrelser i Grønsund. Figur.6. Kendte grundvandstruende jordforureninger og muligt grundvands- og/eller overfladevandstruende slaggeudlæg i oplandet til Grønsund. tionsprocesser samt ejendomme med egen vaskeplads til arbejdskøretøjer, arbejdsredskaber eller lignende. Vordingborg Renseanlæg er det største kommunale renseanlæg i oplandet med en belastning på 4. PE. Anlægget udleder direkte til Grønsund. [ ]. Afstrømningsområde Smålandsfarvandet.6 Afstrømningsområde Grønsund
3 ,%,8%,9%,9% Renseanlæg,6% Regnbet. udløb Spredt bebyg. Natur 4,% Havbrug Figur.6.4 Kvælstofbelastningen til Grønsund fordelt på kilder. Figur.6. Fosforbelastningen til Grønsund fordelt på kilder. I oplandet findes der kendte forureninger, som kan true enten grundvand eller overfladevand. Af disse er % kortlagte som muligt grundvandstruende jordforureninger, mens resten er muligt grundvands- og/eller overfladevandstruende slaggeudlæg. Tungmetal Kviksølv Cadmium Kobber Bly Krom Zink kg,, Tabel.6. Overslag over den samlede mængde tungmetaller tilført Grønsund fra klappladser siden 98. Figur.6.6 Husdyrtætheden i oplandet til Grønsund (). Husdyrtætheden på en ejendom er beregnet ud fra husdyrholdets størrelse, som registreres i det centrale husdyrregister (CHR) og størrelsen af ejendommens jordtilliggende oplyst i hektarstøtte-ansøgningen (oplysninger herfra er registreret i det generelle landbrugsregister - GLR). I beregningen er der ikke taget hensyn til overførsel af husdyrgødning mellem forskellige bedrifter. Der er tilladelse til råstofindvinding i Grønsund (overgangsområde 8-A og afviklingsområde 8-B) og Tolkedyb (afviklingsområde 8-C). De største havne i området er Vordingborg havn og Stubbekøbing havn. Der findes 6 klappladser i området, hvoraf de benyttes. Siden 98 har klappladserne foruden ca. 8. m rent sand fra oprensning af Nyt Løb og Hestehoved Dyb - modtaget ca. 6. m moderat belastet havneslam. Der findes havbrug i Grønsund. Til medicinering anvendte de i tilsammen 8 kg Oxolinsyre, kg Sulfadiazin og 4 kg Trimethoprim. Netburenes imprægnering afgav skønsmæssigt 6 kg kobber. Arealpåvirkninger Den samlede næringssaltbelastning til Grønsund er ton kvælstof og 6 ton fosfor. Næsten % af kvælstoffet kommer fra landbrug (fig..6.4), mens hovedkilderne til fosforbelastningen er spildevand fra husstande i byerne og på landet og havbrugene (fig..6.). Husdyrtætheden er på godt, DE/ha..6 Afstrømningsområde Grønsund. Afstrømningsområde Smålandsfarvandet [ ]
4 Tabel.6.4. Kvælstof og fosforbelastningen fordelt på kilder i afstrømningsområde Grønsund. Mængderne er beregnet som et gennemsnit for perioden 99-. Kilde Kvælstof Kvælstof Fosfor Fosfor ton kg/ha ton kg/ha Renseanlæg Regnbetingede udløb Havbrug Spredt Bebyggelse Naturbidrag,, -,4, 8,9,9,6,8,,,,, -,8,6, Figur.6. Indvinding af grundvand i oplandet til Grønsund opgjort pr. boring. Kvantitative påvirkninger af vand I oplandet indvindes der,4 millioner m grundvand/år. Omkring % af indvindingen sker omkring Vordingborg. Havet Grønsund forbinder Smålandsfarvandet med Østersøen. Det er et strømfyldt farvand, hvor der er en god opblanding af vandsøjlen. Dermed er der ikke lagdelt i længere perioder, hvilket betyder, at risikoen for iltsvind er minimal. Koncentrationen af næringsstoffer svarer til niveauet i Østersøen og Smålandsfarvandet. De næringsstoffer, der tilføres fra oplandet, bliver blandet med de passerende vandmasser, og en meget stor del af disse vil blive ført ud af området med strømmen, inden de bliver omsat. Den vestlige del af farvandet er lavvandet med dybder under meter i store dele af området. Her vil vegetationen i perioder kunne udnytte en del af de næringsstoffer, der strømmer igennem området. I Grønsund langs strømdybet står der tætte bede med ålegræs. Langs de mere beskyttede fjorde og vige ved Bogø, Møns og Falsters kyster findes der en mere varieret sammensætning af fastsiddende undervandsplanter, stedvis med forekomst af kransnålalger. Derudover forekommer øgede mængder af trådalger, som på det lave vand kan hæmme eller hindre væksten af de fastsiddende undervandsplanter. Efter at olietankeren Baltic Carrier i lækkede store mængder olie, som drev ind på kysten i dele af Grønsund, har miljøtilstanden på de berørte kyststrækninger været præget deraf. Badevandskvaliteten ved områdets badeområder er generelt god. I regionplanen vurderes tilstanden i forhold til forekomst og sammensætning af undervandsplanter. Selvom dele af Grønsund inklusive Storstrømmen og Færgestrømmen opfylder kravene, lever området som helhed ikke op til målsætningen. [ 4 ]. Afstrømningsområde Smålandsfarvandet.6 Afstrømningsområde Grønsund
5 Vandløbene I oplandet til Grønsund er der kun ét større og betydende vandløb, Fribrødre Å på Falster, der udmunder i Grønsund. Fribrødre Å løber gennem intensivt dyrkede landbrugsområder og har tidligere være kraftigt reguleret. Igennem de senere år er der imidlertid på længere strækninger foretaget gennemgribende restaureringer af de fysiske forhold. Ørredbestanden i åen er fortsat lille, mens karpefiskene er i fremgang. De øvrige vandløb i oplandet svinger meget i miljøtilstand og fysiske forhold. Der er en del mindre vandløb med varierende fysisk-kemiske forhold og et varieret dyre- og planteliv. Vandløb med den dårligste tilstand ligger på Falster, Østmøn og Bogø, mens de bedste vandløb ligger på det sydligste af Sjælland. I de seneste år er der gennemført flere forbedringer i Vintersbølle Bæk, først og fremmest af de fysiske forhold. Det betyder, at vandløbet i fremtiden vil kunne rumme en større ørredbestand. Figur.6.8 Fordelingen af vandløb med tilfredsstillende og ikke tilfredsstillende miljøtilstand i henholdsvis afstrømningsområde Grønsund og i hele vanddistrikt. Figur.6.9 Fordelingen af vandløbsstationer med tilfredsstillende og ikke tilfredsstillende fysiske forhold i henholdsvis afstrømningsområde Grønsund og i hele vanddistrikt. % af vandløbene er type og 4% type. Vandløbene har altså generelt et lille opland, er korte i deres forløb og har en lille bredde. I forhold til nugældende regionplan har 6% af vandløbsstationerne en tilfredsstillende miljøtilstand, hvilket er lidt dårligere end gennemsnittet for samtlige vandløb i vanddistrikt (fig..6.8). Kun 8% af vandløbsstationerne har en tilfredsstillende fiskebestand i forhold til nugældende regionplan. Der er fortsat en del betydende faunaspærringer tilbage i oplandet. 6% af vandløbene i oplandet har tilfredsstillende fysiske forhold, hvilket svarer til gennemsnittet for vanddistrikt som helhed. (fig..6.9). Specielt på Falster vil variationen i vandløbenes fysiske forhold kunne forbedres væsent- ligt ved udlægning af sten og grus og dermed sikre nogle bedre levesteder for vandløbsdyr og fisk. Søerne Grønsund, herunder Storstrømmen, er afstrømningsområde for målsatte søer på Falster og målsat sø på Sjælland. Søerne tilhører hovedsagelig søtype 9, men nogle søer i udgravede tørvemoser er brunfarvede fra tørvens humusstoffer. De tilhører derfor søtype. De målsatte søer i omfatter tørvemoser, naturlige søer samt søer, som tidligere har været afvandede og jorden brugt til landbrugsformål, men hvor driften nu er opgivet. Tabel.6. viser størrelsesfordelingen af søerne i oplandet. Området indeholder flere hundrede, hovedsageligt mindre søer, hvis tilstand ikke er kendt. Kun i de 6 målsatte søer er der ført regelmæssigt tilsyn. Afstrømningsområde,, ha,-, ha,-, ha Oplandsstørrelse, km Grønsund Tabel.6. Antal og størrelsesfordeling af søerne i oplandet til Grønsund samt størrelsen af oplandet..6 Afstrømningsområde Grønsund. Afstrømningsområde Smålandsfarvandet [ ]
6 Hulemose Sø på Sydsjælland er oprindelig opstemmet og brugt som mølledam. Herefter afvandet, så jorden kunne anvendes til landbrugsformål, for i dag atter at være etableret som en kunstig sø. Søen har en uforholdsmæssig høj fosforkoncentration, hvilket muligvis hænger sammen med de mange andefugle, der raster i søen. Skerne Sø, Sømosen og Barup Sø ligger alle i tilknytning til Gundslev Å på Nordfalster. Skerne Sø, som gennemløbes af Gundslev Å, er hårdt belastet af spildevand fra Skerne by og overløbsbygværker i Nørre Alslev. I Sømosen har tørvegravning skabt mindre søer, hvor specielt den vestlige, hvor åen løber igennem, er tydelig spildevandspåvirket. Barup Sø har tidligere været en større, lavvandet sø. Efter afvandingen er opgivet, er der opstået en mindre sø, som trods en nylig opstemning af afløbet er ved at gro til. Lyngmosen Falkerslev omfatter en række mindre søer, som er opstået i forbindelse med tørvegravning. Flere af dem bærer præg af at have modtaget utilstrækkelig renset spildevand fra Falkerslev. Byen har nu fået biologisk renseanlæg, så der er håb om en bedring i søernes tilstand. Mølle Sø er en forholdsvis dyb sø med en udbredt undervandsvegetation. Søen har et lille opland og ingen overjordiske tilløb, så dens relativt høje fosforniveau må skyldes diffus belastning fra den spredte bebyggelse i oplandet. Specielt sedimentets fosforindhold er højt, hvilket medfører, at der under sommerens lagdeling af vandsøjlen frigives fosfor til vandfasen, som medfører en øget vækst af planteplankton. Mølle Sø er målsat med skærpet målsætning i amtets regionplan, Skerne Sø med lempet målsætning og de øvrige søer med generel målsætning. Ingen af søerne opfylder deres målsætning. Lyngmosen med tilhørende søer udgør et internationalt naturbeskyttelsesområde.. Afstrømningsområde Stege Bugt Området omfatter Stege Bugt inklusive Ulvsund, Kalvestrøm, Bogø Letten, Jungshoved Nor og Bøgestrømmen og Stege Nor med tilhørende oplande. Bugten, oplandet og den menneskelige påvirkning Store dele af området indgår i naturbeskyttelsesområder under Natura-. Herunder er Stege Nor udlagt som prioriteret naturtype som kystlagune. Der er badeområder ved Bogø, Sandvig og Dronning Louises Bro ved Kalvehave. Det samlede opland på Sydsjælland, Møn og dele af Bogø har et areal på 9 km. Heraf ligger lidt over halvdelen på Sydsjælland. Det eneste større vandsystem er Mern Å på Sydsjælland. Jordtyperne består primært af sandblandet lerjord og lerjord, som udgør knap 8% af jordtyperne på det dyrkede areal. Sammenlignet med jordtyperne for hele vanddistrikt er det primært de lidt lettere jordtyper der karakteriserer området (se jordtypekort, afsnit., fig... samt tabel..). Arealtype Arealstørrelse Jordtype Bebyggelse Tekniske anlæg og veje Skov og natur Vådområder Ferskvand Grovsandet jord Finsandet jord Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus Kalkholdig jord km % Tabel.. Arealanvendelsen og jordtypefordelingen i oplandet til Stege Bugt. (Danmarks Miljøundersøgelsers arealanvendelseskort og Statens Planteavlsforsøgs landdækkende jordklassificering af dyrkede arealer 9-99.) [ 6 ]. Afstrømningsområde Smålandsfarvandet. Afstrømningsområde Stege Bugt
Strandby Sø og Borremosen ligger i internationale naturbeskyttelsesområder.
Hulsø og Iglekærgård Sø opfylder målsætningen. Strandby Sø og Borremosen ligger i internationale naturbeskyttelsesområder. Området omfatter Hjelm Bugt med tilhørende opland samt de dele af Østersøen, der
Læs mere[ 76 ] 2.1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet. 2.7 Afstrømningsområde Stege Bugt
Hulemose Sø på Sydsjælland er oprindelig opstemmet og brugt som mølledam. Herefter afvandet, så jorden kunne anvendes til landbrugsformål, for i dag atter at være etableret som en kunstig sø. Søen har
Læs mereAfstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km 2 Fakse Bugt
Tabel 2.8.5 Antal og størrelsesfordeling af søerne i oplandet til Fakse Bugt samt størrelsen af oplandet. Afstrømningsområde,1,1 ha,1-1, ha 1,-5, ha Oplandsstørrelse, km 2 Fakse Bugt 1457 188 7 368 samt
Læs merevæk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor.
Afstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km Langelandsbælt 151 18 13 307 I området findes der 3 målsatte søer, der alle er målsat med generel målsætning: Den brakvandede Nakskov
Læs mere2.8 afstrømningsområde Fakse Bugt Området omfatter Fakse Bugt og Præstø Fjord med tilhørende oplande.
Specielt på Møn, vil variationen i vandløbenes fysiske tilstand kunne forbedres væsentligt ved udlægning af sten og grus og dermed give bedre levesteder for vandløbsdyr og fisk. Søerne 5 målsatte søer
Læs merefladevand fra færgeterrænet i Rødbyhavn er muligvis med til at fastholde søen i en dårlig miljøtilstand.
Afstrømningsområde,1,1 ha,1-1, ha 1,-5, ha Oplandsstørrelse, km Femern Bælt 17 158 11 8 Hobyskov Sø, som er opstået i forbindelse med grusgravning, er lille og lavvandet og tilhører søtype 9. Søen har
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mere2 Karakteristik, påvirkning af overfladevand og vurdering af målopfyldelse i de enkelte afstrømningsområder
2 Karakteristik, påvirkning af overfladevand og vurdering af målopfyldelse i de enkelte afstrømningsområder Foto: Scanpix / Gert Hansen I dette kapitel gennemgås de 9 afstrømningsområder, som indgår i
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mereIndvinding af grundvand sker fra 803 vandindvindingsanlæg,
mer primært fra forbrænding af kul og halm, herunder markafbrænding. De naturlige kilder er primært ophvirvlet jordstøv, og luftbåren biologisk materiale som fx pollen og svampesporer. Depositionen af
Læs meresøerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.
Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3
Læs mereHavelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.
Havelse : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereKortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.
Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mere1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015
1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart
Læs mereVærebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.
rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Læs mereOplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord.
1 2 3 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg Klint Stranden ved Tange sø (ved Ans) ligger på den vestlige side af Tange Sø. Badestedet er ca. 50 m bredt og afgrænses af tagrørsbevoksning til begge sider.
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereKollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018
Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereFremtidens Natur. i Guldborgsund Kommune
Fremtidens Natur i Guldborgsund Kommune D anmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag 215 lokalkomiteer, der dækker én eller flere af landets
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereNatur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor
4 Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor Brian Kronvang Irene Paulsen Jordtype til 20 cm dybde Grovsandet Finsandet Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus jord
Læs mereVejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.
Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mere1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015
1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 2 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 3 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg
Læs mereAfløb fra Ejstrup Sø Restaureringsprojekt Etablering af faunapassage mellem Ejstrup Sø og Holtum Å Høring, juli 2019
Afløb fra Ejstrup Sø Restaureringsprojekt Etablering af faunapassage mellem Ejstrup Sø og Holtum Å Høring, juli 2019 Afløb fra Ejstrup Sø Restaureringsprojekt Etablering af faunapassage mellem Ejstrup
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs mereForslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune
Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Baggrund og sammenfatning Denne delspildevandsplan åbner mulighed
Læs mere1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.
Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereTEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1
TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 2 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND Spildevandsrensning i det åbne land hjælper! Spildevandsrensning i det åbne land er dyrt, men hjælper på tilstanden i vandløb og søer. Det
Læs mereAfstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km 2 Smålandsfarvandet 4830 851 91 1807
Afstrømningsområde 0,0 0, ha 0,-,0 ha,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km 2 Smålandsfarvandet 4830 85 9 807 lig farve. Holmegårds Mose hører derfor til søtype 3. Bassø og Fladet er tidligere vige, som er blevet
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Att.: Rikke Holm Sennels Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 28. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse
Læs mereVVM-screening 29/ VVM Myndighed. Basis oplysninger. Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre
VVM-screening 29/8-2017 VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Oversigtskort i målestok
Læs merePå ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE.
DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 10 Udvidelse af svineproduktion ved Vipperød Holbæk Kommune Oktober 2006 Ejendommen set fra luften. Dette debatoplæg er Vestsjællands Amts oplæg til en offentlig
Læs mere1 Badevandsprofil: Vedsø September 2015
1 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 2 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 3 Badevandsprofil: Vedsø September 2015 Geografiske forhold Vedsø Den 1,5 km 2 store sø ligger ca. 7 meter over havets overflade,
Læs mereIndsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 4 2.1 Beskrivelse... 4 2.2 Fredning og beskyttelse...
Læs mere1 Badevandsprofil: Birke Sø September 2015
1 Badevandsprofil: September 2015 2 Badevandsprofil: September 2015 3 Badevandsprofil: September 2015 Geografiske forhold ligger ved Dalgas plantage og Gammelstrup Hede i et kuperet terræn. Søen er ca.
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereNatura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Læs mereGrundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereBadevandsprofil for Førby Sø Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til På Vorupørvej (rute
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Læs mereRisikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.
Læs mereBilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.
Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan 2015-2021 i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer Kystvande Tabel 1: viser miljømålene fastsat for Kystvandene Nissum Fjord, Ringkøbing
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereBadevandsprofil Rødding Søbad
1 Badevandsprofil: Rødding Sø April 2018 Badevandsprofil Rødding Søbad Ansvarlig badevandsmyndighed Viborg Kommune Prinsens alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 E-mail: naturogvand@viborg.dk Web: http://kommune.viborg.dk
Læs mereMiljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk
EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: envidan@envidan.dk Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan 2009-2012 vedr. separering
Læs mereIndsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot
Hørsholm Kommune Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 6 2.1 Beskrivelse... 6 2.1.1 Natur- og
Læs mereplaner om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..
Sk kive e En ngee Forundersøgelsen i en sam mmenskrevet kort version Indledning og baggrund For att opfylde målene i EU s Vand ndrammedirektiv, skabe mer re natur og redur ucere kvæ ælstoftilførslen til
Læs mereTillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune
Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Juli 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund og sammenfatning...
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mere3 Påvirkninger. 3.1 Punkt-forureninger. Første basisanalyse. Vanddistrikt HUR
3 Påvirkninger 3.1 Punkt-forureninger Formålet med basisanalysen af påvirkninger for overfladevand og grundvand er at skabe grundlag for at vurdere risikoen for, at miljømålene ikke vil være opfyldt i
Læs mereDispensation til modtagelse af jord i råstofgrav
Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Tjørnehoved, Præstø Kommune Matrikel 3b Tjørnehoved By, Allerslev Journalnr. 04-000156 Dokumentnr. 246198 23. marts 2006 MMY 1 Der er d. 1. juli 2004 søgt
Læs mereBadevandsprofil Hessellund Camping
1 Badevandsprofil: Hessellund Camping April 2018 Badevandsprofil Hessellund Camping Ansvarlig badevandsmyndighed Viborg Kommune Prinsens alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 E-mail: naturogvand@viborg.dk
Læs mereBadevandsprofil for Nors Sø Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til ligger imellem Klitmøller
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor
Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereKvælstofbelastning i Guldborgsund
Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 23-10-2015 RFB_10_03_05_Nr2004_Kvælstofbelastning i Guldborgsund Kvælstofbelastning i Guldborgsund 1.1 Vedtagne vandplaner og udkast
Læs mereBadevandsprofil Søndersø Camping
1 Badevandsprofil: Søndersø Camping April 2018 Badevandsprofil Søndersø Camping Ansvarlig badevandsmyndighed Viborg Kommune Prinsens alle 5 8800 V iborg Tlf.: 87 87 87 87 E-mail: naturogvand@viborg.dk
Læs mereRapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)
Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering
Læs mereVurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande
Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Ifølge Vandramme-/Grundvandsdirektivet
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereFremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune
Fremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune Indhold Status hvor er vi Et kig i krystalkuglen Hvordan tackles opgaven Samarbejde udad Samarbejde
Læs mereHvordan sikre rent vand i en ny sø?
Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst
Læs mereVordingborg Renseanlæg
Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereGrønt regnskab - Alle renseanlæg 2012
Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre
Læs mereSvendborg Kommune, Screening for vandløb der kan nedklassificeres. vandløb. Rekvirent. Rådgiver
Rekvirent Svendborg Kommune Miljø og Natur Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Claes Levin Pedersen Telefon 62 23 34 22 E-mail claes.pedersen@svendborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Sivlandvænget 29 5260
Læs mereBilag 1 Notat om vandområdeplan
NOTAT Sagsbehandler: Paul Debois Oprettet: 14-07-2016 Bilag 1 Notat om vandområdeplan 2015-2021 Sagsnr.: 14/29354 Dokumentnr.: 102059/16 Notatets formål: At give Teknik og Miljøudvalget en orientering
Læs mereBadevandsprofil for Strandholm Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Strandholm Ansvarlig myndighed Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede Telefon: 56 20 30 00 www.faxekommune.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til stranden ved Strandholm På rute 209
Læs mereBadevandsprofil Maglesø
Badevandsprofil Maglesø Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: holb@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune Holbæk Kommune DKBW nr.
Læs mereNæringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland
Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereOmråde 8 Lammefjorden
Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mere1 Badevandsprofil: Hessellund Camping September 2015
1 Badevandsprofil: Hessellund Camping September 2015 2 Badevandsprofil: Hessellund Camping September 2015 3 Badevandsprofil: Hessellund Camping September 2015 Geografiske forhold Badestedet ved Hesselund
Læs mereHerning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb
BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb 1 Årlige udledte mængder Belastningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb er opstillet i efterfølgende fire figurer fordelt på oplandene
Læs mereNOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Ændret grødeskæring i
Læs mereGolfbaner og vand Søer og vand
Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereRegistrering af gydegravninger i Halleby/Åmose å for gydeperiode 2010/2011.
Halleby-aa.dk Registrering af gydegravninger i Halleby/Åmose å for gydeperiode 2010/2011. udført af medlemmer af Halleby å Sammenslutningen. Kontaktpersoner: Knud Nielsen tlf. 20461760 Anders Werth tlf.
Læs mereIndsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam December 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE...
Læs mere