God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning. Idékatalog. God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning 1 / 40

Transkript

1 Idékatalog God praksis i den beskæftigelsesrettede danskundervisning 1 / 40

2 2 / 40

3 Indhold Forord 4 Kapitel 1. Ny lovgivning og nye udfordringer 5 Kapitel 2. Roller og ansvar i samarbejdet mellem de centrale aktører 6 Kapitel 3. Forudsætninger og principper for en effektiv danskundervisning 8 Kapitel 4. God praksis i organiseringen af danskundervisningen 11 Kapitel 5. God praksis i jobcentret og på sprogcentret 24 Kapitel 6. God praksis i samarbejdet med virksomhederne 26 Kapitel 7. God praksis i samarbejdet med andre kommuner 30 Kapitel 8. Her kan du få mere at vide 32 Bilag 33 BILAG 1. Undervisningsmodellen De tre danskuddannelsers opbygning. Fra: Bekendtgørelse om danskuddannelse. BILAG 2. Europarådets sprogniveauer. Fra Den fælles europæiske referenceramme for sprog: Læring, undervisning og evaluering BILAG 3. Trepartsaftalen om en mere erhvervsrettet danskuddannelse En uddybende gennemgang af trepartsaftalen mellem DA, LO og Regeringen og initiativer, der berører danskuddannelsesområdet BILAG 4. Topartsaftalen Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge En uddybende gennemgang af topartsaftalen mellem KL og Regeringen og initiativer, der berører danskuddannelsesområdet UDGIVET AF: Udlændinge- og Integrationsministeriet REDAKTION: Karin Ingemann, Frederik Bayer, Charlotte Primrose Stegmann, Peter Villads Vedel BILLEDER: Shutterstock GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Mouret & co ISBN NR.: / 40

4 Forord Idékataloget er en udmøntning af den del af topartsaftalen Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge (marts 2016) mellem regeringen og kommunerne, som vedrører en erfaringsopsamling og formidling af god praksis i den beskæftigelses rettede danskundervisning. Sammen med ændringerne i integrationsloven, der trådte i kraft den 1.juli 2016, er målet, at udlændinge hurtigst muligt skal i beskæftigelse og blive selvforsørgende. Med en beskæftigelsesrettet danskundervisning forstås danskuddannelse, der indgår i et tæt samspil med den beskæftigelsesrettede indsats. Med danskuddannelse forstås undervisning i dansk som andetsprog efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Se også note 1. Målgruppen for idékataloget er derfor primært kommunalbestyrelser og jobcentre, som er ansvarlige for den beskæftigelsesrettede indsats og danskuddannelse. Sekundære målgrupper er sprogcentre og virksomheder. De gode eksempler, der indgår i idékataloget, omfatter alene den danskundervisning, der udbydes i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med idékataloget er at beskrive anvendelige modeller og udfordringer ud fra den nuværende praksis, som kan indgå i kommunalbestyrelsens overvejelser, planlægning og implementering af danskuddannelse i kombination med virksomhedspraktik eller andre initiativer, der styrker flygtninges og familiesammenførtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er i alt 98 kommuner med forskellig geografi, infrastruktur, erhvervsstruktur, m.v., og der er ca. 66 sprogcentre, der enten er kommunale, private eller selvejende. Gennem mange år er der udviklet lokalt tilpassede løsninger med at kombinere danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud. Med det nye integrationsprogram pr. 1. juli 2016 skal både danskuddannelsestilbuddet og de beskæftigelsesrettede tilbud i endnu højere grad medvirke til, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt kommer i arbejde og bliver selvforsørgende. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra KL (Birger Mortensen), Svendborg Kommune (Hanne Michaelsen), Sprogcenter Midt (Lene Glyngø), Lærdansk Aarhus (Marianne Jensen), Sprogcenter A2B (Marianne Hansen), Vestegnens Sprog- og Integrationscenter og sprogcenter (Lars Nordborg Olsen), Clavis (Bettina Nielsen) har bidraget til erfaringsopsamlingen og idékataloget. Fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har deltaget Charlotte Hamburger og Sara Viskum samt medarbejdere fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Kasper Højvang Kyed, direktør i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, har været formand for arbejdsgruppen. NOTE 1: I idékataloget anvendes overvejende termen beskæftigelsesrettet danskuddannelse. I flere politiske aftaler og i enkelte bidrag til idékataloget anvendes udtryk som den virksomhedsrettede danskundervisning, erhvervsrettet danskundervisning og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. I idékataloget skal disse forskellige udtryk forstås synonymt som danskuddannelse, der indgår i et tæt samspil med den beskæftigelsesrettede indsats. Fokus i idékataloget er, hvordan aktørerne kan styrke samspillet mellem danskuddannelse og kursisternes deltagelse på arbejdsmarkedet. 4 / 40

5 KAPITEL 1 Ny lovgivning og nye udfordringer Pr. 1. juli 2016 er en ny integrationslovgivning trådt i kraft. Lovgivningen er ændret således, at der skal ske en øget målretning af integrationsprogrammet mod arbejdsmarkedet med øget brug af virksomhedsrettede tilbud. Integrationsprogrammet skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for 1 år efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. integrationslovens 16, stk. 7, 1. pkt. Det indebærer, at der skal fastsættes konkrete mål og en konkret indsats i integrationskontrakten efter 19, så det kan bringe udlændingen i beskæftigelse inden for 1 år. Hvis udlændinge ikke kommer i arbejde inden for 1 år, kan integrationsprogrammet forlænges og vare op til 5 år. Der skal fortsat som led i integrationsprogrammet tilbydes danskuddannelse, jf. 21, og fastsættes mål for dansktilegnelse. Danskuddannelse kan have en varighed på op til 5 år. Som led i bestræbelserne på at få flere deltagere i integrationsprogrammet i beskæftigelse og selvforsørgelse er der ud over ændringerne af integrationsprogrammets længde til 1 år foretaget ændringer, der skal understøtte, at alle nyankommne udlændinge fremover mødes og anses som jobparate, selvom de fx har dansksproglige udfordringer. Integrationsprogrammet skal påbegyndes snarest muligt og senest 1 måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. integrationslovens 16, stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal anse en nyankommen udlænding for jobparat i de første 3 måneder efter kommunens overtagelse af ansvaret for den pågældende, medmindre det er tydeligt, at udlændingen ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud efter integrationslovens 23 b eller 23 c, jf. integrationslovens 17, stk. 1. Kontinuerlig virksomhedsrettet indsats Lovændringen indebærer, at det hidtidige aktiveringskrav på 37 timer om ugen ophæves og erstattes med et krav om, at de beskæftigelsesrettede tilbud efter 23 for en udlænding, der modtager integrationsydelse, skal tilrettelægges som en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, jf. integrationslovens 17 a, stk. 1, 1. pkt. Den kontinuerlige virksomhedsrettede indsats under integrationsprogrammet gennemføres ved, at der for jobparate udlændinge maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter integrationslovens 23 b og 23 c, jf. 17 a, stk. 1, 2. pkt. Desuden skal de virksomhedsrettede tilbud have et omfang på gennemsnitligt mindst 15 timer om ugen, jf. 17 a. Anden ny integrationslovgivning Særligt om uddannelse for unge mellem 18 og 25 år For udlændinge under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som af kommunen vurderes at være i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, skal der fortsat gives et uddannelsespålæg, jf. integrationslovens 16 a. Ny integrationsgrunduddannelse (IGU) Med en ny integrationsgrunduddannelse får flygtninge og familiesammenførte adgang til både praktisk oplæring på en virksomhed og til offentligt betalt skoleundervisning med faglig opkvalificering og danskuddannelse og bliver samtidigt selvforsørgende i et ansættelsesforhold. Virksomheder, der etablerer og gennemfører integrationsuddannelser, bliver tilgodeset med en bonus. Integrationsuddannelsen indføres som en 3-årig forsøgsordning med start fra 1. juli / 40

6 KAPITEL 2 Roller og ansvar i samarbejdet mellem de centrale aktører Centralt i den nye integrationslovgivning og med ønsket om den styrkede kombination af beskæftigelse og danskundervisning står kommunalbestyrelserne, jobcentrene, sprogcentrene, virksomhederne og kursisterne. Den nye lovgivning forudsætter et tættere samarbejde mellem disse aktører. Modellen viser de forskellige aktørers roller og ansvar i etableringen og gennemførelsen af den beskæftigelsesrettede danskundervisning. Kommunalbestyrelse og jobcentre (myndighed) Har ansvar for danskundervisning efter lov om danskuddannelse for voksne udlændinge. Skal sikre et koordineret, effektivt og formaliseret samarbejde. Skal afdække erhvervskompetencer. Tilsynskommunerne har derudover et særligt ansvar for tilsyn og kvalitetssikring med danskunivervisningen. Sprogcentrene (uddannelsesinstitution) Skal planlægge og gennemføre danskundervisning for voksne udlændinge. Skal afdække kommunikative behov (kursisters og virksomheders). Har særlig ekspertise i sprog- og kulturpædagogik. Kursist/praktikant Skal være aktiv og deltagende i forbindelse med at nå de dansksproglige mål og opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Skal arbejde med sproget i fritiden. Skal opnå beskræftigelse eller påbegynde uddannelse hurtigst muligt. Virksomheder Kan medvirke til at skabe gode rammer for en effektiv danskundervisning. Kan sikre, at kursisterne møder en dansktalende arbejdsdag. Kan skabe gode forudsætninger for sprogindlæringen. Kan medvirke til at afdække dansksproglige behov i virksomheden. 6 / 40

7 Kommunerne Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for undervisningen og beskæftigelsesindsatsen. Alle kommuner skal give dansktilbud og følge op på den enkelte udlændings forløb og progression i undervisningen. Derimod er det ikke alle kommuner, der forestår det økonomiske, administrative og pædagogiske tilsyn, men kun såkaldte tilsyns- og driftskommuner, der har et kommunalt sprogcenter eller har indgået en aftale med en eller andre kommuner om at forestå tilsynet. Når kommunen skal arbejde med danskuddannelse i kombinerede forløb af fx virksomhedspraktik og danskundervisning, har kommunalbestyrelserne og jobcentrene det koordinerende ansvar samt ansvar for at afdække flygtninge og familiesammenførtes erhvervs- og sprogkompetencer. Det betyder, at de kommunale forvaltninger i den daglige praksis har kontakt med sprogcentrene og skal sikre, at den beskæftigelsesrettede danskundervisning på sprogcentrene eller på virksomheder følger lovgivningens kvalitetskrav. Det påhviler desuden de kommunale myndigheder på ledelses- og medarbejderniveau at sikre et effektivt strategisk og dagligt samarbejde mellem de centrale aktører, dvs. kommune/jobcenter og sprogcenter om den beskæftigelsesrettede danskundervisning. Sprogcentrene Sprogcentrene skal udføre deres virksomhed i overensstemmelse med lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. samt tilknyttede bekendtgørelser. Der er samtidig nye krav til sprogcentrene om, at praktikken bliver brugt i tilknytning til danskundervisningen, og at sammenhængen og synergien mellem sprog og praktik skal udnyttes. Sprogcentrene har en række særlige kompetencer, der vedrører planlægning og gennemførelse af danskundervisningen i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold. Sprogcentrenes kerneopgave er sprogundervisning, herunder afdækning og visitation af kursisternes sprogniveau i dansk og deres individuelle uddannelsesmæssige forudsætninger og behov for at lære et nyt sprog som voksen. Desuden indgår sprogtestning og danskprøver i sprogcentrenes arbejdsopgaver. Et vigtigt arbejdsområde for sprogcentrene er desuden samarbejdet med jobcenter og det lokale arbejdsmarked om den beskæftigelsesrettede danskundervisning. I denne sammenhæng er det danskundervisernes og sprogcentrenes opgave at tilrettelægge og gennemføre undervisning dels med sigte på de dansksproglige behov i virksomheden, dels med sigte på danskuddannelsens Det er væsentligt med en tydelig forventningsafstemning: Hvad er formålet? Og er der mulighed for job bagefter? På den måde undgår vi misforståelser Lærdansk Aarhus Marianne Jensen Souschef øvrige mål, indhold, modultest og afsluttende danskprøver. Virksomhederne Virksomhederne er en anden vigtig samarbejdspartner for jobcentrene i etableringen af den beskæftigelsesrettede danskundervisning. Udover samarbejdet om virksomhedspraktik, løntilskud mv. er virksomhederne en central aktør i at tilvejebringe forudsætninger for effektiv beskæftigelsesrettet danskundervisning. Jobcenter og sprogcenter skal sammen med virksomheden aftale samspillet mellem praktik og sprogundervisning, herunder undervisningens placering, tidspunkter for undervisningen, undervisningens mål, indhold, tilrettelæggelse af konkrete projekter og forløb og undervisningsplaner for den enkelte kursist. En central forudsætning for et vellykket praktikforløb er, at virksomheden medvirker til at give overblik over de dansksproglige mål for undervisningen, og virksomheden skal være med til at sikre, at kursisten får en arbejdsdag med dansktalende kolleger, ledelse og kunder. På denne måde er virksomheden med til at skabe forudsætninger for sprogindlæringen både for kursisten og for underviserne. Virksomheden skal endvidere sam arbejde med sprogcenteret om undervisningsfaciliteter, hvis undervisningen skal placeres på virksomheden. Kursisterne/praktikanterne Som i anden voksenundervisning er kendskabet til den enkelte kursists forudsætninger, ressourcer og mål i sprogundervisningen vigtige for resultatet af undervisningen. Også i danskundervisningen vil der være en øget forventning om, at kursisten er aktiv og deltagende. Kursisten skal have præcis information om, hvad formålet med det kombinerede forløb er. Er der et job i sigte, eller er det en sprogpraktik, et kompetenceafklarende forløb, et løntilskudsjob eller en faglig opkvalificering? Hvornår kan man tilstrækkelig dansk til at kunne bestride et specifikt job, hvilke modultest og hvilken danskprøve skal man forberede sig til? Endelig er det vigtigt at få præciseret forventningen om, at kursisterne også taler dansk og arbejder med sproget i deres fritid. 7 / 40

8 KAPITEL 3 Forudsætninger og principper for en effektiv danskundervisning Gennem erfaringsopsamlingen bag idékataloget er der kortlagt en række modeller for danskundervisning, der på forskellige måder kombinerer virksomhedspraktik og danskundervisning. Et af resultaterne i kortlægningen er, at modellerne i sig selv ikke er en garanti for en effektiv danskundervisning. Der er en lang række forudsætninger og kompetencer i indsatsen, der skal være til stede for at sikre, at den enkelte kursist/ praktikant får en effektiv, systematiseret danskundervisning. Erfaringsopsamlingen har bl.a. peget på følgende forudsætninger, der går på tværs af de forskellige metoder og modeller: Udlændinge skal møde det danske sprog Udlændinge i praktik og jobtræning skal møde dansktalende kolleger og skal have mulighed for træne det danske sprog. Kollegerne på virksomheden får også noget ud af det: Når man skal forklare noget til andre, gør det én klogere på ens eget sprog og kultur Lærdansk Aarhus Marianne Jensen, Souschef Udlændinge skal påtage sig et medansvar for at lære dansk For at få en effektiv sprogindlæring er det vigtigt, at kursisterne er aktive i undervisningen og aktivt anvender det danske sprog både i og udenfor undervisningen. I sprogundervisningen skal det gøres tydeligt, at det forventes, at kursisterne arbejder med dansk sprog ved siden af undervisningen, det vil sige, at de laver hjemmearbejde og opgaver, at de træner sproget, fx ved at læse dansk, se dansksprogede tv-programmer, finde information på danske hjemmesider og anvende forskellige sprogapps. Målet om job og beskæftigelse skal gøres tydeligt for kursisten Der skal løbende være fokus på, hvorfor det er vigtigt at lære dansk, herunder hvilke jobmuligheder der kan opnås gennem styrkede kompetencer i dansk og gennem praktik og jobtræning. I forbindelse med dette skal fravær, opfølgning, medansvar og aktiv deltagelse tematiseres som et led i arbejdet med kursisternes motivation, og sprogcentrene skal kommunikere tydelige mål og ansvar for at deltage. Også den løbende forventningsafstemning med kursisten om formål og nytte af danskundervisning og praktik er vigtig at inddrage i forbindelse med kursisternes beskæftigelsesmål. Flygtningene vil gerne have et arbejde. For dem er det en stor del af deres identitet og økonomisk har det også en betydning Svendborg kommune Janus Harder Petersen, Afdelingsleder 8 / 40

9 Danskundervisning skal spille sammen med praktik og jobtræning Udlændinges sprogindlæring styrkes gennem brugen af sproget og gennem det her-og nu-behov for at bruge sproget, som opstår i praktik og jobtræning. Men det er også en vigtig erfaring at den ønskede sprogudvikling ikke kommer af sig selv. Langt de fleste voksne udlændinge har behov for at følge en struktureret danskundervisning for at få en effektiv sprogindlæring. Når kursisterne skal tale og forstå dansk på en arbejdsplads fra dag ét, bliver det hurtigt tydeligt for dem, hvilken type sprog de har behov for at lære, og at det sprog, som de lærer på sprogcentret, har en umiddelbar nytteværdi. Det er stærkt motiverende for kursisten Sprogcenter Midt Lene Glyngø, Centerchef Den beskæftigelsesrettede danskundervisning skal både fokusere på almene dansksproglige kompetencer og den enkelte kursists særlige dansksproglige behov på arbejdspladsen Det er centralt, at undervisningen både tager højde for den enkelte kursists dansksproglige behov på arbejdspladsen og tager højde for kursistens individuelle progression i forhold til danskuddannelsernes øvrige mål og indhold. For at sikre dette er det vigtigt, at underviserne har kompetencer i at planlægge og gennemføre beskæftigelsesrettet danskundervisning, herunder i at systematisere den enkelte kursists læring og progression i dansk som andetsprog i samspillet mellem arbejdsrum og undervisning og er i stand til at omsætte kursistens og virksomhedens mål til undervisningsmål. Danskundervisningen skal have tydelige sproglige læringsmål og anvende effektive undervisningsmetoder Det er vigtigt, at underviserne løbende i undervisningen tydeliggør de overordnede mål, delmål og daglige mål for undervisningen, og at underviserne anvender professionelle læringsmetoder, som får kursisterne til at deltage aktivt i undervisningen. Holdstørrelse og -homogenitet har betydning for effektiviteten Af hensyn til undervisningens effektivitet og kursisternes motivation er det vigtigt, at kursisterne undervises på sproghold, hvor der ikke er for stor spredning i kursisternes uddannelsesmæssige forudsætninger og dansksproglige niveau. De fysiske rammer og læringsmiljøet skal understøtte en effektiv danskundervisning Sprogundervisningen skal sikres lokaler og rammer af en kvalitet, der gør det muligt for underviserne at skabe et voksenpædagogisk læringsmiljø uanset om undervisningen foregår på en virksomhed eller på et sprogcenter. Alle aktører skal arbejde sammen for at sikre kvaliteten af danskundervisningen Kommuner/jobcentre og sprogcentre skal sammen sikre, at danskundervisningen følger danskuddannelseslovens kvalitetskrav. 9 / 40

10 Lovgivningens kvalitetskrav til danskundervisning Fleksibilitet i forhold til praktik og arbejde tid, sted, indhold og tilrettelæggelse med henblik på samspil med beskæftigelse. forudsætninger og behov samt uddannelses- og erhvervs mæssige baggrund og øvrige forudsætninger for at tilegne sig dansk som voksen. Erhvervsretning på alle niveauer i danskuddannelserne, bl.a. i indhold, temaer og tilrettelæggelse. Individualiseret og virksomhedstilpasset danskundervisning og gennemførelse af danskuddannelserne i tæt tilknytning til virksomheder og arbejdspladser. Effektiv gennemførelse af undervisningen med mulighed for hurtig og effektiv tilegnelse af de danskfaglige mål samt sikring af den fornødne kombination med virksomhedspraktik og beskæftigelse. Der skal tilbydes en intensiv indledende undervisning i dansk og orientering om kultur- og samfundsforhold i Danmark med særlig vægt på mundtlig kommunikation og kendskab til arbejdsmarkedet. Senere i danskundervisningen skal der tilbydes en bredere tilegnelse af de nødvendige og tilstrækkelige grundlæggende dansksproglige færdigheder til det niveau, der anses for nødvendigt for den enkelte for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked, fastholde et job og aflægge en danskprøve. Undervisningen skal relateres til danskuddannelsernes målsætninger, delmål, indhold, modultest og danskprøver. Danskuddannelsen skal målrettes de dansksproglige behov i virksomheden og målrettes danskuddannelsernes øvrige indhold, mål og danskprøver. Kommunalbestyrelsen skal løbende følge danskuddannelsernes forløb og resultater for den enkelte kursist på baggrund af indberetninger fra udbyderne om den pågældendes dansksproglige udvikling og aktive deltagelse i uddannelsen. Kommunalbestyrelsen skal som tilsynsmyndighed løbende sikre den pædagogiske kvalitet af undervisningen. Kommunalbestyrelsen skal tilse, at undervisningen finder sted i et voksenpædagogisk læringsmiljø, at der er adgang til it og materialer, og at undervisningen gennemføres af undervisere med de påkrævede kvalifikationer i dansk som andetsprog for voksne. Den enkelte udlænding skal tilbydes en danskuddannelse, der tager højde for den enkeltes dansksproglige niveau, med udgangspunkt i den enkeltes Kommunalbestyrelsen skal tilse, at den enkelte udlænding får tilbud om danskuddannelse, jf. kursisternes uddannelsesret i op til 5 år for flygtninge og familiesammenførte. Kilde: Danskuddannelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 772 af 10. juni / 40

11 KAPITEL 4 God praksis i organiseringen af danskundervisningen I topartsaftalen om kortlægning af god praksis idékataloget er det aftalt, at der kortlægges god praksis for virksomhedsforlagt danskundervisning og fleksibel tilrettelæggelse af danskundervisningen, så den, uanset om den foregår på virksomheden eller på sprogcentret, tilpasses den beskæftigelsesrettede indsats i sam arbejdet mellem jobcenter og sprogcenter. Den nye lovgivning lægger op til, at man lokalt udvikler modeller til, hvordan man kan organisere undervisningen i forhold til beskæftigelse. De lokale løsninger for organiseringen af danskundervisningen tager allerede i dag ofte udgangspunkt i en række modeller, der anvendes hyppigt på landsplan, og mange kommuner anvender nedenstående kombination af sprog og praktik/job: 1. Model: Danskundervisning på sprogcentrene. 2. Model: Danskundervisning på virksomheden. 3. Model: Kombinationen af dansk på sprogcentrene og praktik på virksomheder, 2-3 dages danskundervisning og 2-3 dages praktik (2/3 modellen). 4. Model: Daglig praktik og sprogundervisning fx 50 pct. 50 pct. 5. Model: Danskundervisning uden for arbejdstid. 11 / 40

12 Model 1 Danskundervisning på sprogcentrene Dansk LÆRES på et sprogcenter og TRÆNES på arbejdspladsen. Samspillet mellem disse parallelle processer giver en effektiv sprogindlæring Sprogcenter Midt Lene Glyngø, Centerchef En fuldt ud erhvervsrettet danskuddannelse På Sprogcenter Midt arbejdes der på højtryk med at erhvervsrette indholdet i undervisningen på de tre dansk uddannelser, og slutmålet er, at al undervisning fra første til sidste dag på en danskuddannelse er beskæftigelsesrettet. Undervisningen vil tage udgangspunkt i de fire gennemgående erhvervsrettede emner), uanset hvilken af de tre danskuddannelser det drejer sig om. Emnerne udfoldes og nuanceres gradvist i takt med kursisternes sprogudvikling gennem modulerne. De sproglige læringsmål integreres under emnerne, som fungerer som en ordforrådsramme om sprogindlæringen. De erhvervsrettede emner kan fungere som ramme om eller fundament for sprogindlæringen. Her ses, hvordan fx emnet pausesnak bruges til at lære spørgsmål, pronominer og verber i nutid. - Vi underviser ikke i dansk for dernæst at bruge sproget til at undervise i de erhvervsrettede emner. Det er ikke to separate opgaver. Vi bruger i stedet emnerne til at undervise i dansk, forklarer centerchef Lene Glyngø. Undervisningen på Sprogcenter Midt er allerede i dag baseret på et curriculum, der fastlægger, hvilke emner og hvilke sproglige læringsmål der skal arbejdes med på hvert modul. Det er dette curriculum, som nu skrives om for alle tre danskuddannelser, således at de gennemgående emner er de fire, som ses i figur 1. Figur 1 Arbejde og hverdag Netværk i Danmark Jobsøgning På job i Danmark Hverdagsrytme og familie Sundhed og livsformer Ligestilling Økonomi og skat Fritid og frivilligt arbejde Skole/hjem og lokalområde Pausesnak på arbejdspladsen Sociale medier Præsentation Livshistorie CV og kvalifikationer Ansøgning og jobsamtale Brancher og arbejdsliv Dansk arbejdskultur Det fagretlige system Samarbejde og ledelseskultur 12 / 40

13 Model 1 Danskundervisning på sprogcentrene OVERVEJELSER OM GOD PRAKSIS Model 1 Danskundervisning på sprogcentrene Fordele: Udfordringer: Der er mulighed for at undervise homogene hold, dvs. kursister på samme danskuddannelse og sprogniveau Sprogcentret kan tilbyde et godt læringsmiljø og et større voksenuddannelsesmiljø med faciliteter og ekstra tilbud, som fx studieværksted, bibliotek og inddragelse af frivillige Der er mulighed for at indgå sociale netværk med andre kursister/kursisttyper Sprogcenteret har en daglig kontakt til og kendskab til kursisterne Udover danskundervisningen har sprogcenteret og underviserne ofte en uformel integrationsopgave med at rådgive og vejlede kursisterne, fx forklare breve fra myndigheder og fortælle om lokalsamfundet og Danmark. Undervisning i den beskæftigelsesrettede danskundervisning på sprogcentrene er kendetegnet ved, at der er fysisk afstand mellem undervisningen og arbejdspladsen Kursisterne kan ikke på samme måde som ved virksomhedsforlagt danskundervisning på daglig basis indgå i sociale netværk med kolleger på en arbejdsplads At sikre en systematiseret vekslen mellem undervisning og praktisk brug af sproget, således at kursisterne får forberedt og efterbearbejdet deres brug af dansk på arbejdspladsen, kan være en udfordring, når undervisningen foregår på sprogcentret. Også selv om der findes gode metoder til det. 13 / 40

14 Model 2 Danskundervisning på virksomheden I beskæftigelsesrettet danskundervisning på virksomheden flytter sprogcentrene en del af undervisningen ud på virksomheden. Modellen giver derfor mulighed for et mere direkte samspil mellem kursisternes anvendelse af sproget på deres arbejdsplads og i undervisningen. Danskundervisningen kan være tilrettelagt, så den ligger i forlængelse af arbejdsdagen, eller den kan integreres i arbejdsdagen eller foregå i weekenden (se bilag 4 for en forklaring af processerne om god praksis i etableringen af virksomhedsforlagt dansk undervisning). Vi laver virksomhedsforlagt undervisning, når vi kan se, det giver mening. Det gør det, når kursisterne kan få et fællesskab om kurser og opgaver Vestegnens sprog- og kompetencecenter Lars Nordborg Olsen, forstander Mentorerne på arbejdspladsen giver plads til at øve og bruge sproget. Vi træner mentorerne i at være tålmodige; at tale langsomt, tydeligt og gentage og forståelsessikre ved at stille opfølgende spørgsmål. De skal ikke rette alle fejl, men hjælpe med at skabe kommunikationssituationer, hvor sproget trænes og afprøves Lærdansk Aarhus Marianne Jensen, Souschef Vores team af jobrådgivere, faglige aktører og jobmyndighedssagsbehandlere visiterer kursisterne ud fra deres motivation, faglige kvalifikationer og kompetencer til, hvilken virksomhedsvendt indsats, de skal følge Svendborg kommune Janus Harder Petersen, Afdelingsleder Med sprogmakkere får kursisterne brugt sproget og kan samle op på udfordringer og spørgsmål til næste gang, de skal have undervisning Vestegnens sprog- og kompetencecenter Lars Nordborg Olsen, forstander Med kravet om erhvervsrettet dansk har sprogcentrene fået en mere veldefineret opgave. Og de sproghandlinger, som kursisterne lærer at bruge inden for det erhvervsrettede domæne, kan anvendes inden for andre domæner, fx at give besked, at forklare, at bede om hjælp. Sproghandlinger er uafhængige af domæner Sprogcenter Midt Lene Glyngø, Centerchef 14 / 40

15 Model 2 Danskundervisning på virksomheden KELSEN GROUP A/S Målgruppe Kursister med et dansksprogligt niveau, der svarer til danskuddannelse 2, modul 3 dvs. kursister, der forholdsvis ubesværet kan føre og forstå en samtale på dansk. Model Kursisterne er i praktik 37 timer ugentligt, og danskundervisningen foregår efter arbejdstid 4x2 timer ugentligt. Danskundervisningen er virksomhedsforlagt. Varighed 6 ugers praktik 7 ugers løntilskud Ordinær fastansættelse (5 ud af 10 er ansat). Dette sikrer blandt andet, at udvælgelsen kan ske ud fra dansksproglige vurderinger både niveau- og progressionsmæssigt samt ud fra personlige og faglige kriterier. Det er en klar målsætning, at deltagerne skal udvikle kommunikative kompetencer, så de efter praktikperiodens ophør kan overgå til ordinær beskæftigelse. Mentor Hver kursist er tilknyttet en mentor; en medarbejder fra virksomheden, som i samarbejde mellem sprogcenteret og virksomheden er blevet opkvalificeret til rollen, og som også kan bidrage til at fastsætte fremtidige kriterier for kursisterne. Samarbejde Jobcentret varetager rekruttering og visiterer mulige kursister, hvorefter virksomheden sammen med jobcentret afholder en samtale med kursisten for at sikre, at kursisten har det nødvendige danskniveau, som virksomheden kræver. Ikast Brande Kommune og småkageproducent Kelsen Group A/S fra Nr. Snede har i et samarbejde med sprogcentret etableret et praktikforløb, hvor danskundervisningen er virksomhedsforlagt og forgår i Kelsens lokaler. Danskundervisningen tager udgangspunkt i det branchespecifikke sprog, der er nødvendigt for at kunne indgå som medarbejder i virksomheden. Forventningsafstemning Kelsen Group A/S har gode erfaringer med at inkludere sprogcentret, der både involveres i at forventningsafstemme og indgå i den specifikke rekruttering sammen med jobcentret. Konsensus mellem aktørerne Sprogcentret og kommunen har også været med til at sikre en generel konsensus om projektet og afklare forskellige dele af danskundervisningen, heriblandt undervisningsfaciliteter og undervisningsmateriale som personalefolder, hygiejnefolder, sikkerhedsfolder etc. Hver deltager er tilknyttet en mentor, som i samarbejde mellem sprogcenteret og virksomheden er blevet opkvalificeret til rollen, og som også kan bidrage til at fastsætte fremtidige kriterier for deltagerne. Andre punkter for forventningsafstemning er: Hvad forventes fra virksomhedernes side? Hvad er målene; både personlige, faglige, sociale og sproglige? Hvad forventer sprogskolerne, og er der lovgivningsmæssige kvalitetskrav? Hvad forventer jobcentrene? Hvad kræves, før praktikanten kan opnå en reel mulighed for beskæftigelse? 15 / 40

16 Model 2 Danskundervisning på virksomheden OVERVEJELSER OM GOD PRAKSIS Model 2 - Danskundervisning på virksomheden Fordele: Kursisterne får relevant erhvervserfaring og en realistisk forståelse for egne muligheder og kompetencer samt indblik i, hvad der betinger en ansættelse, og hvad det vil sige at bestride et arbejde. Kursisterne kan etablere arbejdsrelevante netværk, møde kolleger og indgå i netværk. Dette bidrager til en større forståelse for det danske samfund og indsigt i det danske arbejdsmarked. Kursisterne bliver mere attraktive for arbejdsgiverne og får indsigt i de faglige kvalifikationer, som er nødvendige for at få job. Kursisten oplever umiddelbar brugsværdi af det lærte og kursisten veksler mellem at bruge sproget mellem kolleger og træne sprogfærdighederne i en undervisningssituation. Udsigten til at få eller fastholde et arbejde er en vigtig tilskyndelse til at lære dansk. Hvis sproget læres og afprøves på den virksomhed, hvor man ønsker arbejde, kan det være en ekstra tilskyndelse. Kursisten får adgang til det autentiske sprog; ordforråd, sproghandlinger og vendinger, som det tales på en dansk virksomhed. Det gør det nemmere at forberede undervisningen til kur sistens dansksproglige her og nu-behov. Undervisningen foregår i hverdagen, hvilket giver mulighed for at inddrage autentisk sprog og materiale i undervisningen, hvor kursisterne indsamler eksempler på arbejdspladsens sprog og kommunikation, fx gennem foto, lyd og tekster, som kan indgå i undervisningen. Det er en stor støtte for danskindlæringen, at kolleger melder sig som sprogmentorer, sprogmakkere og kulturmentorer, som hjælper med sproget og med introduktion til arbejdspladsens kultur og uskrevne regler. Der er ingen spildtid for kursisten mellem undervisningssted og praktiksted. Udfordringer: Blanding af hold med kursister fra Danskuddannelse 1, 2 og 3 kan give undervisningsmæssige udfordringer, fordi kursisternes forudsætninger og mål på tværs af danskuddannelserne og sprogniveauer er forskellige. Kursisterne skal møde dansktalende kolleger og være i arbejdssituationer, hvor der bliver talt dansk, så de ikke kun overlades til sig selv. Der skal være de rette fysiske rammer og faciliteter, hvis undervisningen skal fungere. Det sproglige niveau bør indgå i udvælgelsen af kursisterne, så spredningen niveaumæssigt og progressionsmæssigt ikke er for stor. Undervisningshold bør sammensættes, så de er så dansksprogligt homogene som muligt. Samtidig tager de udgangspunkt i sproglige mål og temaer, der har udgangspunkt i kursisternes profession og arbejdsplads. Virksomhederne skal være opmærksomme på, at sproget bliver brugt og trænet i praktikken. 16 / 40

17 Model 3 Hele dage på arbejde og hele dage undervisning 2/3 modellen med to eller tre arbejdsdage eller to eller tre undervisningsdage Modellen giver mulighed for at kombinere sprogcentrenes danskundervisning med praktikdage på virksomheden. Modellen giver således mulighed for et samspil mellem den praktiske anvendelse af dansk på en virksomhed og undervisning, der forbereder og efterbearbejder kursisternes erfaringer med det danske sprog på en arbejdsplads. Ofte finder undervisningen sted på sprogcentrene, men den virksomhedsforlagte danskundervisning er også mulig med denne organisering. En praktik giver mulighed for at bruge sproget i autentiske situationer, samtidig med at kursisterne i undervisningen lærer det sprog, de skal bruge i praktikken. Det er motiverende, det giver mening, og det kan føre til enten ordinær ansættelse eller job i løntilskud Lærdansk Aarhus Marianne Jensen Souschef 17 / 40

18 Model 3 Hele dage på arbejde og hele dage undervisning 2/3 modellen med to eller tre arbejdsdage eller to eller tre undervisningsdage GRUNDFOS, BJERRINGBRO Målgruppe Kursister fra danskuddannelse 1, danskuddannelse 2 og danskuddannelse 3 med et velfungerende talesprog på dansk. Kursister under integrationsloven. Model Kursisterne møder til danskundervisning på virksomheden to dage om ugen samt tre dage i praktik. På undervisningsdage har kursisterne almindelig modulopbygget danskundervisning, mens der på den tredje praktikdag er mulighed for at tage større eller mindre grupper af kursisterne ud af praktikken og målrette undervisningen til den enkelte kursists behov på praktikstederne. Varighed 13 uger med mulighed for ny praktikperiode eller tilbud om jobtræningsforløb. Samarbejde Samarbejdet foregår primært med kommunen, og kommunen har ansvaret for kontakten til sprogcentret. Det påpeges, at kontakten til jobcentret er særlig vigtig. Til hver kursist er tilknyttet en kontaktperson/sprogmentor fra virksomheden, der er finansieret af virksomheden. Erfaringer og resultater Kursisterne opnår et vist tilhørsforhold til virksomheden. De møder og taler med dansktalende kolleger. Kursisterne har følt, at de har en relevant funktion i virksomheden. Kursisterne har indgået i et forløb, der også har haft fokus på dansksproglig udvikling. I videst muligt omfang søges dagligdagen i produktionen inddraget i sprogundervisningen, lige som al kommunikation i projektets produktionsdel foregår på dansk. Udfordringer På grund af travlhed på praktikpladsen kan kursisterne blive overladt til sig selv. Det er svært at undgå. Talesproget i en stor virksomhed er nogle gange engelsk. Flere opgaver skal løses via engelsksprogede computerprogrammer. Sprogmentor skal klædes på til opgaven og forstå kursisternes behov. Fravær Ved fravær er det aftalt, at kursistens kontaktperson på virksomheden tager kontakt til en kommunal virksomhedskonsulent, der derefter har ansvaret for at lave en opfølgning på kursistens fravær og grunden herfor. Ambitioner Målet er, at kursisterne dels opnår danskkundskaber efter danskuddannelsernes mål, indhold og modultest, dels opnår kendskab til arbejdsmarkedet i form af en konkret arbejdsplads samtidig med, at kursisten udvikler og anvender arbejdsmarkedsdansk, fagligt sprog og smalltalk. Endelig er det målet, at praktikopholdet kan virke som et springbræt til senere beskæftigelse i en virksomhed. Individuelt tilrettelagte forløb Forløbet er individuelt tilrettelagt, hvilket medvirker til en stor fleksibilitet i forhold til den enkeltes arbejdsmarkedsparathed og opkvalificeringsbehov samt dansksproglige progression. 18 / 40

19 Model 3 Hele dage på arbejde og hele dage undervisning 2/3 modellen med to eller tre arbejdsdage eller to eller tre undervisningsdage OVERVEJELSER OM GOD PRAKSIS Model 3 Hele dage på arbejde og hele dage undervisning 2/3 modellen med to eller tre arbejdsdage eller to eller tre undervisningsdage. Fordele: Udfordringer: Der er mulighed for at undervise på sprogcentrene, hvor rammerne for undervisningen ofte er bedre, og kursisterne lettere kan indplaceres på homogene hold. Mange virksomheder vil helst have praktikanterne hele dage, fordi de giver kursisterne en sammenhængende arbejdsdag og forståelse for hverdagen på en dansk arbejdsplads. Afhængig af kravet til ugentligt undervisningstimetal kan de tre undervisningsdage på sprogcentrene blive meget lange, og der er risiko for faldende effektivitet. Det har derfor ikke stor effekt bare at øge antallet af undervisningstimer på sprogcentrene. Hvis der er tale om individuelt tilrettelagt praktik på forskellige virksomheder kan det være vanskeligt for sprogcentrene at etablere homogene hold. Dette gælder især, hvis undervisningen skal foregå på virksomheden, og virksomheden måske ikke ønsker at have praktikanterne de samme ugedage. Også i denne model er det vigtigt, at kursisterne/ praktikanterne møder dansktalende kolleger og får trænet det danske sprog. 19 / 40

20 Model 4 Halve dage 50 pct. undervisning og 50 pct. virksomhedspraktik Borgere i et branchematch-forløb tilegner sig bedre dansk Svendborg kommune Janus Harder Petersen Afdelingsleder De enkelte arbejdsdage inddeles i danskundervisning og virksomhedspraktik. Erfaringerne bag denne organisering peger på, at med 50 pct. undervisning og 50 pct. virksomhedspraktik i løbet af arbejdsdagen er der skabt gode muligheder for en stærk forbindelse mellem praksis og undervisning. Kursisterne kan i denne model i højere grad opleve sig selv som medarbejder og ikke som gæst, der er i praktik to-tre dage om ugen. SVENDBORG BRANCHEMATCH INDUSTRI Branchematch Industri er et praktik- og opkvalificeringsprojekt, der matcher flygtninge med lokale industrivirksomheder. Idéen til forløbet er udviklet i samarbejde med en lokal industrivirksomhed, sprogcentret og jobcentret. Forløbet består af tre elementer: et introduktionsforløb, danskundervisning og virksomhedspraktik og har en samlet varighed på 26 uger. Intern kommunikation mellem parterne Sprogcentret har den primære kontakt til virksomhederne og fungerer således som bindeled mellem virksomhed, sprogcenter og jobcenter og skal sikre, at der er en nem og smidig kontakt, så virksomhederne ikke skal bruge mange administrative ressourcer på opgaven. Sprogcentret har ansvaret for at rekruttere virksomhederne, og derfor er det vigtigt, at der i jobcentret er kendskab til de virksomheder, der er med i projektet. Samarbejdet med virksomhederne For at sikre en god start på projektet inviteres virksomhedernes ledere såvel som konkrete kontakt personer til et fælles opstartsmøde i jobcentret og her præsenteres konceptet og gensidige forventninger. Andre vigtige punkter ved et opstartsmøde er forventningsafstemning fx i forhold til den løbende dialog mellem jobcenter, sprogcenter og virksomhed. Politisk ejerskab Forud for opstart er projektet præsenteret for det politiske udvalg, der har bakket op om konceptet. Endvidere deltager udvalgsformanden i opstartsmødet. Opbakning fra de tillidsvalgte For at sikre opbakning fra de faglige organisationer er der forud for opstart taget kontakt til den lokale LO- og 3F formand, der er orienteret om projektet og intentionerne bag det. 20 / 40

21 Model 4 Halve dage 50 pct. undervisning og 50 pct. virksomhedspraktik DE FORENEDE DAMPVASKERIER Målgruppe Målgruppen er kursister fra alle danskuddannelser, men ved nogle praktikstillinger kræves det, at kursisterne skal kunne forstå dansk. De forenede dampvaskerier har startet et nyt projekt udelukkende for flygtninge i september 2016 med otte deltagende flygtninge. Model 50 % 50 % modellen, hvor danskundervisning foregår om formiddagen, og hvor praktikken forløber i 4 timer efter danskundervisningen. Danskundervisningen er virksomhedsforlagt. Forløbet er et fuldtidsforløb, der kombinerer virksomhedsnær opkvalificering og danskundervisning. Varighed Projektet, hvor deltagerne udelukkende er flygtninge, har som udgangspunkt en varighed på 6 måneder; 3 måneder ad gangen med mulighed for forlængelse. Andre praktikperioder varer fra 13 uger. Samarbejde Samarbejdet er primært organiseret i samspil med kommunen, der også har kontakten til sprogcentret, som har to undervisere tilknyttet danskundervisning i virksomhedens lokaler. Kommunen medfinansierer en mentorordning og i tilfælde, hvor De forenede dampvaskerier ikke har haft mulighed for det, stillet tolke til rådighed. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale med jobcentret, hvor roller og ansvar er fordelt. Ambitioner Formålet med forløbet er, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge integreres på arbejdsmarkedet og således opnår ordinær beskæftigelse og selvforsørgelse. Midtvejs- og slutevaluering Der afholdes midtvejsevaluering, hvor der tages stilling til den sproglige, faglige, sociale og personlige progression og slutevalueringsmøde, hvor der tages stilling til det videre opkvalificeringsforløb. Der følges derudover løbende og tæt op på den enkeltes progression mod arbejdsmarkedet. Underviserne er ansvarlige for den sproglige progression, mens arbejdspladsen i samarbejde med virksomhedskonsulenten er ansvarlig for arbejdspladsrelevant opkvalificering (fagligt og personligt). Eksempel på formulering af målsætninger Målet er, at den enkelte under praktikforløbet og den senere ansættelse (med tilskud eller på ordinære vilkår) får: viden om, indsigt i og færdigheder i relation til danske arbejdsmarkedsforhold, herunder opgaver, rutiner, forventninger og normer styrket og vedligeholdt sine praktiske kompetencer styrket og vedligeholdt sine personlige kompetencer styrket sin dansksproglige progression, herunder opbygget et alment og branchespecifikt ordforråd. 21 / 40

22 Model 4 Halve dage 50 pct. undervisning og 50 pct. virksomhedspraktik OVERVEJELSER OM GOD PRAKSIS Model 4 Halve dage 50 % undervisning og 50 % virksomhedspraktik Fordele: Udfordringer: Det er en fordel, at undervisningstiden kan indgå som en naturlig del af hverdagen og arbejdstiden. Hvis undervisningen er virksomhedsforlagt, er det lettere at inddrage arbejdspladsen i undervisningen og sikre, at undervisningen understøtter praktikken. Når kursister/medarbejdere samles på én adresse, kan det afhjælpe geografiske udfordringer og fravær. Vigtigt med rammer, der muliggør ro og koncentration i sprogundervisningen. At have et tilstrækkeligt volumen til at etablere holdundervisning. At kursisterne har tilstrækkeligt homogene sprogbehov til at kunne undervises på samme hold. Der er mulighed for et effektivt antal dansktimer, dvs. en god dossering af undervisning og praktiktimer. 22 / 40

23 Model 5 Dansk uden for arbejdstiden danskundervisning om aftenen, i weekenden, fleksibelt i forhold til kursisternes arbejdstider Sprogcentrene tilbyder i vidt omfang aftenundervisning og undervisning på andre fleksible tidspunkter og online for udenlandske arbejdstagere. Sprogcentrene kan målrette undervisningen til kursisternes beskæftigelse. En række kommuner forventer, at kursisterne selv yder en særlig indsats for at lære sproget, fx ved at følge undervisning uden for arbejdstiden. OVERVEJELSER OM GOD PRAKSIS Model 5 Dansk uden for arbejdstiden danskundervisning om aftenen, i weekenden, fleksibelt i forhold til kursisternes arbejdstider Fordele: Udfordringer: Aftenundervisning og selvstændige studier er ofte en god og fleksibel mulighed for veluddannede kursister. Mulighed for undervisning af homogene hold. Hvis kursisterne er i praktik i et omfang, der næsten svarer til fultidsbeskæftigelse, er det ofte meget krævende for dem at komme til undervisning uden for arbejdstiden. Mulighed for selvstudier. 23 / 40

24 KAPITEL 5 God praksis i jobcentret og på sprogcentret Jobcentret bør sikre, at både sprogcenter, virksomhed og jobcenter kan reagere hurtigt på enten nyopståede udfordringer eller muligheder ved at have en tværgående funktion og fokus på det strategiske og daglige samarbejde mellem jobcenter, virksomheder og sprogcentrene. Et jobcenter har ansvaret for at forventningsafstemme, koordinere og effektivisere det daglige og strategiske samarbejde på tværs af kommunerne/jobcentrene og mellem virksomhederne, jobcentrene og sprogcentrene. Det er også jobcentret, der involverer sprogcentrene i arbejdet med jobcentrenes beskæftigelsesrettede indsats. Dette kan tillade et helhedsorienteret, lokalt og nytænkende perspektiv i forhold til de enkelte kursisters veje og tilknytning til arbejdsmarkedet. En tværgående og koordinerende indsats kan samtidig sikre en større vidensdeling og vidensudveksling i forbindelse med driftsrettede, udviklingsorienterede og praksisnære forhold mellem virksomheder, jobcentre og sprogcentre. EKSEMPEL Sprogskolen i Kolding har 5 jobkonsulenter, som finder praktikpladser til flygtninge efter at disse har gennemført en 4-ugers introduktion. I dette program er inkluderet et virksomhedsbesøg 1 gang om ugen samt besøg fra gæstelærere fra erhvervslivet. Det styrker både sprogcentrenes kontakt til de lokale virksomheder og de lokale virksomheders kendskab til forskellige beskæftigelsesrettede forløb. Som led i den fremrykkede indsats, hvor jobcentret har medarbejdere placeret på sprogcenteret, kan jobcentret sikre en mere synlig tilstedeværelse på sprogcentrene. Sprogcentrene kan efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage andre integrationsopgaver end danskundervisning, herunder formidling af praktikforløb og job til kursister. I mange kommuner er det praksis med særlige aftaler om jobkonsulenter, der er fysisk placeret på sprogcenteret, og dermed kan man støtte sprogcentrets kontakt og dialog med de lokale virksomheder. 24 / 40

25 Jobkonsulenten kan være en medarbejder fra jobcentret, der har faste træffetider på sprogcenteret. Der kan også være tale om en særlig vejleder eller jobguide, som sprogcenteret har ansat efter aftale med kommunen, der bistår kursisterne og virksomhederne mht. mulighederne for virksomhedspraktik i de lokale virksomheder. Det strategiske samarbejde med sprogcentre De daglige samarbejdsopgaver og procedurer bygger på de grundlæggende samarbejdsaftaler og driftsaftaler og kontrakten mellem kommunalbestyrelserne og sprogcentrene. Det strategiske samarbejde mellem kommunalbestyrelserne og sprogcentrene bliver etableret på grundlag af en driftsaftale eller driftsoverenskomst. Aftalerne er forskellige alt efter, om der er tale om en aftale med de kommunale sprogcentre eller de private og selvejende uddannelsesinstitutioner. Det strategiske samarbejde tager endvidere udgangspunkt i kommunernes integrations- og beskæftigelsespolitik, hvor sprogcentrene afhængigt af de enkelte kommuner har forskellige opgaver. God praksis i samarbejdet med sprogcentre Med den nye integrationslovgivning vil det være nødvendigt, at den ansvarlige drifts- og tilsynskommune i højere grad inddrager sprogcentrene i et tæt strategisk og dagligt samarbejde om den beskæftigelsesrettede danskundervisning. God praksis er, at kommunen gennem aftaler med sprogcentrene knytter sprogcentrene tættere til integrations- og beskæftigelsesindsatsen. FAVRSKOV KOMMUNE Det er aftalt, at sprogcentret ugentligt afrapporterer til jobcentret om de enkelte kursisters fremmøde og eventuelle problemstillinger, og samtidig er der aftalt en fast ugentlig træffetid med jobcentrets medarbejdere på sprogcentret. Kommunen har følgende koordineringsmøder: Sprogcentres og jobcentrets administrative personale (visitation, fravær, progression, virksomhedsforløb og de enkelte kursister, opfølgning på selvforsørgende og forsørgede kursister) Sprogcentret og jobcentrets ledelse ( strategi, økonomi- og budgetmøder og fælles målsætninger) Sprogcentres undervisere og jobcentrets sagsbehandlere (sagsbehandling, effektive sagsgange og drøftelse af det daglige samarbejde) Sprogcentres ledelse, undervisere og jobcentrets sagsbehandlere, ledelse og andre relevante medarbejdere som virksomhedskonsulenter (den pædagogiske og metodiske udvikling, overordnede rammer for danskundervisningen og danskuddannelserne og samordning af aktiviteter og procedurer i forbindelse med snitflader mellem jobcenter og sprogcenter). 25 / 40

26 KAPITEL 6 God praksis i samarbejdet med virksomhederne God praksis er, at virksomhederne inddrages i og medvirker til at give overblik over de dansksproglige mål for undervisningen på virksomheden, og at virksomheden skal være med til at sikre, at kursisten får en arbejdsdag med dansktalende kolleger, ledelse og kunder. Jo mere virksomheden bliver blandet ind i sprogundervisningen, des bedre. Jo bedre sprog, des bedre muligheder for avancement. Sproget er nøglen til den store fleksibilitet i virksomheden Vestegnens sprog- og kompetencecenter Lars Nordborg Olsen forstander Samarbejdsaftaler med virksomheder Samarbejdsaftaler er en mulighed for, at sprogcenter og jobcenter kan indgå konkrete aftaler om praktikforløb, snuse praktikker eller andre beskæftigelsesrettede forløb sammen med virksomhederne. Her er det vigtigt, at sprogcenter og jobcenter forsøger at afstemme varetagelsen af de administrative opgaver i forbindelse med undervisning og andre opgaver, så de små, mellemstore og store virksomheder ikke bliver pålagt unødige og/ eller administrative opgaver. Der bør i samarbejdsaftalen indgå et fokus på fravær, registrering og opfølgning, hvor det bliver koordineret, hvordan virksomhederne indmelder fravær til jobcentrene og eventuelt sprogcentrene. En samarbejdsaftale etablerer primært en forbindelse mellem jobcenter og virksomhed og bør sekundært inkludere sprogcentrene i aftalen, men sprogcentrene bør også inddrages i selve udarbejdelsen af aftalerne. Formålet med at involvere sprogcentrene tidligst muligt i processen er at klæde virksomhederne bedre på og skabe det bedst mulige udgangspunkt for samspillet mellem sprogundervisning og praktik. Så snart sprogcentrene inddrages, og samarbejdet baseres på gensidig respekt, dialog og erkendelsen af det brede perspektiv, kan integrationen på arbejdsmarkedet og i det danske samfund blive den fælles målsætning. Vigtige samarbejdspunkter er: Visitation og udvælgelsen af nye kursister Håndtering og registrering af fravær Tilbagemelding til sagsbehandler Kontinuerlig opfølgning på kursisternes udvikling og mål (fx mødestabilitet, progression og arbejdsfunktioner) Etablering af understøttende aktiviteter (fx hvad angår sprog, bolig, kurser og anden opkvalificering) Udslusning og vurdering af kursisten Forskellige opmærksomhedspunkter er: at tillidsrepræsentanterne er inddraget at medarbejdere er tilstrækkeligt informeret om praktikforløbet samt deres opgaver at udpege en egnet mentor. 26 / 40

27 Fravær Fravær i forbindelse med praktikforløb og danskundervisning kan være et problem. Derfor bør der også i samarbejdet mellem aktørerne være et kontinuerligt fokus på fravær samt fokus på at skabe faste procedurer mellem jobcenter og sprogcentre om fraværsproblemet. Disse procedurer omhandler eksempelvis: Registrering Opfølgning Samtaler Sanktioner Løbende justering af fraværsprocedure i forhold til den enkelte kursist og i forhold til praktikforløb. Det er vigtigt, at der i forbindelse med fravær er mulighed for at agere hurtigt både fra kommunernes side, men også fra sprogcentrene og virksomhederne. Vi opfordrer mentorerne og underviserne til at benytte logbogen, som er et kommunikationsredskab mellem de to parter. Det er her, de kan notere det, der er behov for at træne i praksis eller arbejde med i undervisningen Lærdansk Aarhus Marianne Jensen Souschef God praksis er, at der mellem virksomhed, sprogcenter og jobcenter aftales en hurtig og smidig ordning om, hvordan fraværet registreres, hvordan det sendes til kommunerne m.v., så fraværet kan sanktioneres, hvis det er nødvendigt. LOGBOG Kommunikationsværktøj mellem jobkonsulent, underviser og virksomhed På Lærdansk Aarhus er der gode erfaringer med anvendelse af en logbog som kommunikationsværktøj mellem underviser og sprogmentor. Her udveksles relevante informationer om den enkelte kursist om henholdsvis undervisning og praktik, fx vedr. fravær, sygdom, nye arbejdsopgaver, motivation, tilgang til arbejdet, attitude, etc. Desuden noterer mentor de sproglige udfordringer, kursisten har i praktikken, som der er brug for at arbejde med i undervisningen, og også det, kursisten har behov for at træne og afprøve i praksis. Således bliver logbogen et redskab til at skabe det nødvendige samspil mellem lærings- og praksisrum. Logbogen kan endvidere tænkes som et kommunikationsværktøj mellem jobkonsulent, underviser og virksomhed. Jobkonsulenten kunne fx anføre, at vedkommende kommer på besøg i undervisningen eller i praktikken på et tidspunkt, eller underviser kan bede jobkonsulenten eller afdelingslederen holde et oplæg om et relevant emne. Derudover får virksomhedskonsulenterne til opgave at koordinere praktik med sprogcentrene. Virksomhederne skal være opmærksomme på, at kursistens fremmøde i praktiktiden skal indberettes til kommunen på samme måde som sprogcenteret gør det for den tid, hvor der foregår danskundervisning. Feedback på kursistens mødestabilitet ud fra sådanne registreringer vil netop være værdifuld for kursisten, idet kursisten på den måde får tilbagemelding på, hvordan en virksomhed ser på omfanget og karakteren af praktikantens evt. fravær i forhold til en ansættelse også selv om der ikke er mulighed for en sådan. 27 / 40

28 Virksomhedsnetværk Et virksomhedsnetværk kan enten bestå af lokale klynger af virksomheder eller af én virksomhed, der stiller et antal pladser til rådighed, hvor flygtninge og familiesammenførte kan komme i praktik. Virksomhedsnetværk er på denne måde en specifik organisationsform, der har som formål at skabe de bedste rammer for at styrke flygtninge og familiesammenførtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenter, sprogcenter og virksomhed kan sammen indgå en skriftlig kontrakt om mål med virksomhedsnetværket, antal pladser, arbejdsopgaver, mentorfunktionen, oplæring af mentor, økonomi o.a. Virksomhederne bør være ansvarlige for driften af virksomhedsnetværket, mens jobcenteret sammen med sprogcentrene står for visitation, danskundervisning, opfølgning, støtte til mentor og til kursisterne. Fra virksomheden har én mentor hovedansvar for alle forløb i virksomhedsnetværket. Fra jobcentret har én jobkonsulent ansvar for alle forløb i virksomhedsnetværket. Det er selvfølgelig nemmere at sætte niveauet på et homogent hold. Vi bliver altid udfordrede med at finde fælles forudsætninger i arbejdsopgaver og sproglige behov, når der er kursister pr. hold Vestegnens sprog- og kompetencecenter Lars Nordborg Olsen forstander Et virksomhedsnetværk kan, når det består af flere virksomheder, give sprogcentrene ved den virksomhedsforlagte undervisning større mulighed for at undervise homogene hold. Det kan lade sig gøre, fordi danskundervisningen kan foregå ved, at virksomheder der har få praktikpladser, går sammen og fx benytter sig af en af virksomhederne som satellitvirksomhed, dvs. at virksomheden stiller lokaler til rådighed for danskundervisningen. 28 / 40

29 BC HOSPITALITY GROUP Målgruppe Kursister fra både danskuddannelse 1, danskuddannelse 2 og danskuddannelse 3, afhængigt af praktikstilling, og hvor meget kundekontakt, der er undervejs i praktikforløbet. Kursisterne hører alle under integrationsloven. Model Individuelle forløb, hvor modellen afhænger af praktikstilling og kursisternes individuelle forudsætninger og kompetencer. Mest anvendte model er fuldtidspraktikforløb (25 37 timers praktik) og virksomhedsforlagt danskundervisning, hvor undervisningen foregår om aftenen. 2/3 modellen benyttes også, såvel som 50 % 50 % modellen. Varighed 13 uger individuelle planer + opkvalificerende forløb fx fødevare- og hygiejnebevis, kursus i ergonomi og kursus i arbejdsmiljø (Kommunen afholder eventuelle omkostninger). Varigheden planlægges og evalueres af virksomhedskonsulenten og virksomheden undervejs, dog er udgangspunktet 13 uger. Samarbejde Clavis Roskilde varetager danskundervisningen. Henvisning og visitering af kandidater sker gennem kommunen, og kursisterne afprøves de første tre uger hos virksomheden, hvorefter det afgøres hvilke kursister, der skal fortsætte. Roskilde kommune støtter praktiske spørgsmål som forsørgelsesydelse, transport, arbejdstøj, opkvalificerende kursus mv. Modellen indeholder også: Jobskole Hotel- og konferencevirksomheden BC Hospitality Group tilbyder praktikplads og efterfølgende ansættelse for både nyankomne flygtninge og familie sammenførte, som er omfattet af integrationsprogrammet. BC Hospitality Group har netop intensiveret og målrettet indsatsen ved at starte en jobskole for flygtninge. Jobskolen består af en målrettet opkvalificeringspakke på seks måne der, der er delt op i to moduler med sideløbende danskundervisning og vejledning på arbejdspladsen. I samarbejde med jobcentret findes egnede kursister, som efter en introduktionsperiode bliver matchet med den jobfunktion, som passer bedst, og hver kursist får herefter tildelt en mentor i afdelingen. Evaluering og introduktion Inden kursisten begynder, bliver alle medarbejdere på den pågældende arbejdsplads orienteret, så de kan tage godt imod deres nye kollega. Undervejs bliver forløbet og kursisternes progression evalueret, og ved afslutning får hver kursist et diplom og en anbefaling. Alle forløb indledes med en introduktionsuge med introduktion til arbejdsmarkedet generelt og virksomhedens regler, kultur og krav specifikt. Ambitioner Formålet er, at kursisterne gennem dansksproglig opkvalificering og gennem praktiske erfaringer og faglig indsigt opnår kompetencer til at få job eller begynde en uddannelse. Målet er, at 80 % af kandidaterne opnår job, løntilskud, IGU eller påbegynder en uddannelse. 29 / 40

30 KAPITEL 7 God praksis i samarbejdet med andre kommuner Med de lovgivningsmæssige krav om en styrket fremrykket virksomhedsrettet indsats er der også en politisk forventning om et styrket tværkommunalt samarbejde. Som led i kortlægningen af god praksis peger idékataloget på erfaringerne med tværkommunale samarbejdsaftaler med virksomheder, som har skabt et større rekrutteringsgrundlag og volumen i udbuddet af virksomhedspraktikker. God praksis på tværs af kommunerne Samarbejdsaftaler er ikke nødvendigvis en aftale, der skal indgås mellem virksomheder og jobcentre. En aftale kan også indgås tværkommunalt fx som en samarbejdsaftale. Hensigten med en tværkommunal aftale er at sikre en entydig, effektiv og koordineret sagsbehandling og integrations- og beskæftigelsesindsats på tværs af kommunerne. Dette kan være relevant i de tilfælde, hvor flere kommuner har etableret tværkommunale sprogcentre, eller hvor mindre kommuner og sprogcentre har svært ved at sammensætte homogene hold fx i forbindelse med virksomhedsforlagt danskundervisning. Større kommuner og kommuner med større virksomheder kan agere tovholderjobcenter. En funktion, der tillader et tværkommunalt samarbejde om en effektiviseret beskæftigelsesrettet indsats. Tovholderjobcentret kan fungere som én indgang til etablering af samarbejde om praktikpladser til flygtninge og familiesammenførte, og den primære opgave vil være, at virksomhedernes behov formidles til andre jobcentre, der hermed får mulighed får at benytte sig af virksomhedens praktikpladser. Hvert deltagende jobcenter vil være ansvarligt for at følge op på de flygtninge, der er tilknyttet jobcentret, med mindre andet er aftalt. 30 / 40

31 FALCK Målgruppe Blandt andet kursister fra danskuddannelse 1 og danskuddannelse 2. Kursister under integrationsloven. Model Forskellige modeller afhængigt af individuelle forudsætninger. Det drøftes fra start i samarbejde med kursisten, jobcentret og virksomheden hvilken model, der passer bedst. Fx benyttes både 2/3 modellen og 50 % 50 % modellen. Varighed 13 uger. Efter de 13 uger er der mulighed for selvstændige aftaler. Samarbejde Falck har sammen med fem kommuner aftalt, at samarbejdet skal organiseres hos en tovholder fra en af kommunerne, der dermed skal koordinere indsatsen med de andre jobcentre, finde kandidater, følge op, afdække rekrutteringsbehov osv. Tovholderen arbejder desuden tæt sammen med en mentor, der er udpeget hos Falck, som står for at placere, introducere og samle op på praktikanternes udvikling. mellemstore virksomheder til at samarbejde fx om virksomhedsforlagt danskundervisning eller i form af rotationsordninger og opkvalificeringsforløb. Rekruttering Rekrutteringen foregår i samarbejde med jobcentret, der henviser kursister til praktikforløb. I forbindelse med rekrutteringen er det vigtigt, at der sker en afklaring og forventningsafstemning samtidig med, at kursistens arbejdskompetencer afklares. Afklarings- og forventningsafstemningen foregår gennem en samtale på jobcentret med repræsentanter fra Falck og jobcentret. Andre erfaringer med beskæftigelsesrettede forløb Gensidig tillid mellem parterne og at alle parter målrettet bidrager til forløbet ud fra samme målsætninger er centrale parametre. Virksomheder skal i samarbejde med jobcentre og sprogcentre forbedrede sig på det gode og det dårlige forløb og eventuelt udarbejde handlingsplaner ud fra begge situationer. Eksempel 1: Ambitioner Ambitionen er at opkvalificere kursisterne og styrke flygtninge og familiesammenførtes kendskab til dansk arbejdspladskultur og bidrage til den dansksproglige udvikling. Særligt anbefalelsesværdigt: Tværkommunale samarbejder Mange virksomheder oplever en udfordring, når de samarbejder med jobcentre i flere forskellige kommu ner, da jobcentrene gør tingene forskelligt, fx har de forskellige organisationsformer, forskellige sagsbehandlings procedurer etc. Dette kan føre til besværligheder og unødvendige sagsbehandlingstider. De positive elementer ved tværkommunale samarbejder er fx en større rekrutteringsbase for store virksomheder, muligheder for små og Flygtninge, der har været i praktik ad flere omgange med stor progression, er nu i gang med opkvalificering med henblik på ny praktik og efterfølgende ansættelse. Under praktikkerne har der været taget hensyn til særlige udfordringer. Flygtning med helbredsmæssige og svære sproglige udfordringer har været i praktik med henblik på at afdække arbejdsevnen. Flygtning med sproglige udfordringer er i samarbejde med jobcenter afdækket og opkva lificeret og er nu i job i anden virksomhed. Flygtning med sproglige og andre udfordringer har været i virksomhedspraktik, herefter timelønsansat og nu ansat i anden virksomhed. 31 / 40

32 KAPITEL 8 Her kan du få mere at vide God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk et katalog. Af NIRAS Konsulenterne, Karen Lund og Ellen Bertelsen, god-praksis-paakurser-i-arbejdsmarkedsdansk.pdf At blive en del af en arbejdsplads af Marianne Søgaard Sørensen og Anne Holmen at-blive-en-del-af-en-arbejdsplads, 2007 På vej med sproget arbejde, livshistorie og sproglæring Af Michael Svendsen Pedersen. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Andre titler: Karen Lund & Ellen Bertelsen (2012): Sprogbehovsanalyse af dokumentationsmateriale for sundhedspersonale i Københavns kommune. Københavns Kommune. 43 sider. Karen Lund og Ellen Bertelsen (2010): EUD-sprogscreening digitalsprogscreening af elever med dansk som andetsprog på erhvervsuddannelserne. Et samarbejde mellem DPU og Uddannelsesforbundet. Herunder: Pædagogisk vejledning til erhvervsrettet andetsprogs-dansk. Hvordan følger vi op på elevernes resultater fra EUD sprog-screening? Karen Lund & Michael Svendsen Pedersen (2006). Can (a second) language be learned in the Workplace? In: M. Frederiksen, K. S. Jakobsen, M. S. Pedersen, & K. Risager (eds.), Second Language at Work. IRIS Publications 1. Roskilde University 2006, p Ellen Bertelsen, Karen Lund, Susanne Lodberg, Gert Palle Andersen, Michael Tødten og Caspar Christensen (red.): Dansk som andetsprog anvendt fleksibelt i AMU. Den Tværgående udviklingspulje. Rapport 58 sider; Manual 24 sider. EUC Nordvestsjælland og Holbæk Sprogcenter Karen Lund & Michael Svendsen Pedersen (2006): Can (a second) language be learned in the workplace? I: Karen-Margrete Frederiksen & Karen Sonne Jakobsen & Michael Svendsen Pedersen & Karen Risager (red.) (2006): Second Language at Work. Roskilde: IRIS Publication no 1. Michael Svendsen Pedersen (2013): Buschaufførsprog. I: Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, nr. 56, maj Århus: Århus Universitetsforlag. 32 / 40

33 Bilag 33 / 40