Den nye revisionsproces

Transkript

1 Institut for Regnskab Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Forfattere: Christian Sejrup Simonsen Claus Lyngsø Sørensen Vejleder: Claus Holm Den nye revisionsproces - overblik over ændringer samt fokusering på mulige konsekvenser og problemområder set i en dansk kontekst Handelshøjskolen i Århus Januar 2006

2 Indholdsfortegnelse Executive summary 1. Problembeskrivelse Indledning Problemformulering Metode Disponering Afgrænsning Definitioner og begreber Påvirkning af indholdet i revisionsprocesstandarderne IFAC s udgangspunkt for projektet Corporate Governance Corporate Governance i Danmark Sarbanes-Oxley Act of Erhvervsskandaler SOX SOX indflydelse på danske forhold Motivation i SOX COSO Indholdet i COSO COSO som motivation Markedsanalyser Opsamling Ændringer som følge af projektets implementering Tidligere gældende revisionsproces Accept af opgaven Risiko og væsentlighed Væsentlighed Risiko Planlægning af revisionsopgaven Udførelse af revisionen Afslutning og rapportering Behandling af den nye revisionsproces - herunder ændringerne ISA Revisionsstandard Tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis Revisionsmål Revisionshandlinger Revisionsstandard Risikovurderingshandlinger og drøftelser i revisionsteam Forståelse af virksomheden og dens omgivelser Intern kontrol Vurdering af risiciene for væsentlig fejlinformation Kommunikation og dokumentation Revisionsstandard Overvejelser omkring yderligere revisionshandlinger...83

3 Test af kontroller Substanshandlinger Vurdering af opnået revisionsbevis samt dokumentation Mulige konsekvenser af de identificerede ændringer Undersøgelsens gennemførelse Valg af respondenter Spørgeskema Spørgeskemaets målgruppe Spørgeskemaets design Diskussion af de enkelte spørgsmål Interview Udarbejdelse af interviewguide Resultatet af undersøgelsen Spørgeskema Interview Direkte konsekvenser Branchekendskab m.m Vurdering af risici Intern kontrol Dokumentation Afledte konsekvenser Uddannelse Forholdet mellem revisor og klient Vurdering af eksterne eksperter Det økonomiske aspekt, herunder honoraret Kvaliteten af revisionen Samlet praktisk effekt - herunder problemområder Praktisk effekt af standarderne Yderligere undersøgelser og problemområder Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste...163

4 Executive Summary In 2002 the IAASB released the project The Audit Risk Model. This project contains 3 International Standards on Auditing, which deal with the audit process. The standards are: ISA 315 Understanding the Entity and Its Environment and Assessing the Risks of Material Misstatement ISA 330 The Auditor s Procedures in Response to Assessed Risks ISA 500 Audit Evidence The new standards became effective for audits of financial statements for periods beginning on or after December 15, At that time they also came into effect for audits of financial statements in Denmark and are called RS 315, RS 330 and RS 500. For that reason the audit process in Denmark has been influenced by these standards. The purpose of this thesis is to identify the changes in the requirements to audit process compared with previous requirements in Denmark. For that purpose the contents of the new standards are presented and analysed in comparison with the previous regulation for the audit process in Denmark. RV 1, RV 14 and RV 17 regulated the previous audit process in Denmark. RV 1 especially was a central part of this audit process. As an introduction we have discussed some projects and tendencies which had possibly influenced the audit process standards. Examples of such projects and tendencies are: Corporate Governance, Sarbanes Oxley Act of 2002 and the COSO s conceptual framework. Although it has not yet become effective in Denmark, ISA 200 (revised) has been presented and analysed because of its connection to the new audit process. The international audit risk model is described in that standard and it has an impact on the audit process in the new standards. Furthermore the purpose of this thesis is to determine some possible consequences an auditor will face as a result of the new audit process standards. For that purpose an explorative research among experts has been made to support the identified changes to the audit process. The consequences are classified in two groups: 1. Consequences that directly leads the auditor to do something different in practice or do it in a more detailed way. 2. Derived consequences which means that the total changes of the audit process which may lead to some external consequences. Furthermore we have

5 considered some trouble spots that the implementation of the new standards may lead to. In the explorative research we have included some interviews with representatives from the big 4 auditing firms and with an associate professor. Besides that we have sent a questionnaire to representatives from a lot of other state-authorised auditing firms. The analysis of the new audit process has identified some new requirements and tightened requirements proportional to the former audit process in Denmark. In this a new category of assertions has been added which is called: Assertions about presentation and disclosure. Previously in Denmark this except disclosure was an assertion under the balance sheet related assertions. We have concluded that this is a result of a high priority of relevant disclosures and a true and fair presentation of all the elements in the annual report. Furthermore the addition of the word disclosure is an indication that annual reports contain more and more non-financial disclosures. As the RS 500 indicates, the auditor must be very careful in obtaining sufficient appropriate audit evidence. Contrary to previous audit processes in Denmark the auditor collects audit evidence at the planning stage. For that reason the auditor performs 3 types of audit procedures to obtain audit evidence. Besides tests of controls and substantive procedures the auditor performs the new risk assessment, procedures which mean obtaining an understanding of the entity and its environment to assess the risks of material misstatement at the financial statement and assertion levels. The analysis and the research showed that the requirements to obtain an understanding of the relevant industry have tightened compared with former guidance. Moreover it is a new requirement that the auditor should obtain an understanding of the audit client s objectives, strategies and the related business risks that may result in a material misstatement of the financial statements. However, the auditor meets some heavy requirements in obtaining an understanding of internal control relevant to the audit. Now the auditor has to obtain an understanding of all the components known from the COSO s conceptual framework. Most of the respondents asked also expect the new and tightened requirements of understanding the client s internal control will lead to a heavier workload. Beside the risk assessment procedures the members of the engagement team should discuss the susceptibility of the entity s financial statements

6 to material misstatements. This is a new requirement because the members of the team will have a better understanding of the risks of fraud and error in their working field. Experienced members of the engagement team are also expected to share their knowledge of the entity. The requirements for the auditor to identify and assess the risks of material misstatement at the financial statement level and at the assertion level for classes of transactions, account balances and disclosures have been well tightened, especially the demand for the auditor s determination of significant risks that require special audit consideration, which is new. Most of the respondents also expect that assessing the risks may lead to an increase of the extent of these procedures. In addition to risk assessment procedures the auditor should document the key elements of the understanding of the entity together with the discussion among the engagement team and the identified and assessed risks. These demands are completely new since such requirements for documentation did not exist earlier in Denmark. Expectations about new and tightened demands that will lead to more documentation are also quite high according to the respondents. Among other things questions about the auditor s fee and the quality of an audit in accordance with the new audit process were asked in the research. Most of the respondents expect an increase of the fee and nearly all of them believe the increase of the fee could be from 1% up to 20%. This expected increase we believe is caused by audits being more time-consuming. As a result of the new audit process standards almost two thirds of the represents expects a little or some improvement of the quality of the audit. We believe the reason for this assumption is the chaging risk assessment procedures and on the basis of that, the tightened requirements to assess the risks of material misstatement. The extensive demand for documentation is also expected to improve the quality of an audit. When companies disagree that the quality of the audit is improved and they have to pay a higher fee, problems can arise. Moreover, problems may arise if the management of a company feel like the auditor is monitoring them for instance as a result of more inquiries. Such trouble spots may be relevant to a further research when both companies and the auditors are familiar with the contents of the new audit process standards.

7 1. Problembeskrivelse 1.1 Indledning Udvikling og forandring inden for revision i den vestlige verden er i de seneste år gået stærkt. Det er specielt præget af hvad der foregår i USA, men også af, at der sker en stadig større og større standardisering landene imellem, især inden for EU. Et af de seneste og meget omfangsrige tiltag er IAASB s projekt, Den nye revisionsproces. 1 Projektet består af standarder for, hvad der indeholdes i den nye revisionsproces. Revisionsprocesstandarderne består af: RS 315: Forståelse af virksomheden og dens omgivelser og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation RS 330: Revisors handlinger som reaktion på vurderede risici RS 500: Revisionsbevis Projektet ændrer både ved allerede gældende standarder og vejledninger men tilføjer også nye tiltag, som revisor fremover skal tage højde for i revisionen. Årsagen til, at der er kommet nye standarder for revisionsprocessen, skal søges i den udvikling, der har været inden for revisionsverdenen de seneste år. På grund af den hastige teknologiske udvikling og den stigende globalisering har tendensen været, at kravene til revisor over de sidste mange år generelt er blevet skærpet. 2 Skærpelserne er kommet som almindelig lovregulering som følge af den generelle samfundsudvikling. De mest markante ændringer er dog kommet efter skandaler eller uhensigtsmæssige resultater af, på daværende tidspunkt, gældende regler. Grunden til, at IAASB i første omgang igangsatte projektet, The Audit Risk Model, var ud fra et ønske om en opdatering af revisionsstandarderne til at omfatte den praksis, som de 5 store udøvede. 3 Efter projektets opstart indtraf der en række skandaler, som bragte nye agendaer på banen. Hvor meget dette efterfølgende har haft 1 Den danske oversættelse af IAASB s The Audit Risk Model. 2 Kilde: Andersen, J., m.fl., Revision koncept & teori, side Kilde: Kiertzner, L., Tendenser i ny international revisionsstandardisering - relevante forskningsspørgsmål i en dansk kontekst, side 4. De daværende 5 store er senere blevet til de nuværende 4 store revisionsselskaber. 1

8 af betydning i forhold til indholdet af projektet, er et åbent spørgsmål, men det har højst sandsynligt haft en vis indflydelse på indholdet. Det skandalerne umiddelbart resulterede i, var en igangsætning af et andet projekt i USA: Sarbanes-Oxley Act of 2002 (SOX). Dette blev udarbejdet sideløbende med IAASB s projekt. SOX skal sikre, at virksomhedernes interessenter, og i særdeleshed investorerne, modtager de informationer, som giver dem det bedst mulige beslutningsgrundlag til at kunne disponere i forhold til virksomheden. Erhvervsskandalerne der specielt refereres til, er dem, der i de seneste år har fundet sted i USA, eksempelvis WorldCom og Enron. De fik i den grad konsekvenser for interessenterne, da blandt andet regnskabsmanipulation i form af kunstigt oppustede regnskaber førte til konkurser. Selvom IAASB s projekt ikke direkte udspringer af skandalerne, er begge projekter reelt til for at beskytte interessenterne. Mens SOX er en rettesnor for virksomhederne over for interessenterne, er IAASB s projekt en guideline for revisorerne for, at de bedst muligt kan tjene interessenterne. At det ikke kun er i USA hele denne diskussion har relevans, kom der et tydeligt eksempel på i forbindelse med den omfangsrige regnskabssvindel i italienske Parmalat. Dermed kan Europa ikke sige sig fri for store erhvervsskandaler som noget. der kun kan ske på den anden side af Atlanten. Derfor er det også naturligt med et voksende samarbejde omkring standarder. Dette påvirker også Danmark, da de internationale revisionsstandarder løbende bliver indarbejdet i dansk praksis. Det betyder, at der også i Danmark vil blive ændret i revisionsprocessen. Ændringerne i revisionsprocessen i forhold til tidligere er det, som gør det specielt interessant at forholde sig til disse standarder. De tilføjer umiddelbart, om end ikke nye krav, så en væsentlig tilføjelse til kravene til revisors evner ud over det at forholde sig til det finansielle regnskab. Et interessant og mere vanskeligt spørgsmål er endvidere, hvilke konsekvenser standarderne reelt vil få for revisionen i praksis. I den henseende er der en række ubekendte forhold at tage højde for, såsom gældende revisionspraksis og den enkelte revisors fortolkning af standarderne. 2

9 1.2 Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående beskrivelse af udarbejdelsen og indførelsen af revisionsprocesstandarderne, vil afhandlingen undersøge følgende hoved- og underspørgsmål set ud fra et dansk perspektiv: 1. Hvilke ændringer medfører de nye revisionsprocesstandarder? a. Hvad er indholdet af de nye revisionsstandarder? b. Hvad er ændret i forhold til den tidligere revisionsproces? 2. Hvilke mulige konsekvenser medfører de nye revisionsprocesstandarder for revisor? a. Hvad bliver de mulige direkte konsekvenser? b. Hvad bliver de mulige afledte konsekvenser? c. Hvilke problemområder kan der opstå som følge af standarderne? Ad 1 Indledningsvis ønskes det undersøgt, hvilke faktorer, der enten direkte eller indirekte muligvis har haft indflydelse på eller givet motivation til udarbejdelsen af de nye revisionsprocesstandarder. Her tænkes på faktorer i form af udgivelser, tendenser, skandaler og reguleringer. Dette skal være med til at belyse, hvilke tanker udarbejderne i IAASB har haft med de nye revisionsprocesstandarder. I den forbindelse er det målet, at der opnås en større forståelse for betydningen af de ændringer, der identificeres. For at nå frem til identificeringen af ændringerne i reguleringen ønskes der en redegørelse for det væsentlige indhold i de nye revisionsprocesstandarder. I tilknytning hertil vil ændringerne i forhold til den tidligere revisionsproces søges identificeret. De udledte ændringer dækker både over nye tiltag i standarderne samt over yderligere regulering af allerede gældende regler. Ad 2a Ud fra de identificerede ændringer, såvel teoretisk som i praksis, ønskes det at analysere og vurdere de mulige direkte konsekvenser af den nye revisionsproces i Danmark. Med direkte konsekvenser menes, at det er ændringerne for revisor og de tilknyttede arbejdshandlinger, som skal vurderes og behandles. Til at understøtte 3

10 vurderingen af konsekvenserne inddrages en undersøgelse blandt udvalgte fagfolk, som i deres virke i større eller mindre grad bliver påvirket af de nye tiltag. Ad 2b Endvidere ønskes det at analysere og vurdere de mulige afledte konsekvenser af ibrugtagningen af de nye revisionsprocesstandarder. Med afledte konsekvenser menes den samlede effekt af standarderne, der opstår som følge af ændringerne og dermed de direkte konsekvenser for revisor og revisors omgivelser. Dette vil blive analyseret og vurderet ligesom de direkte konsekvenser ud fra de identificerede ændringer og den omtalte undersøgelse. Ad 2c Endvidere ønskes holdningen hos de forskellige involverede grupper af respondenter undersøgt inden for den enkelte gruppe samt grupperne imellem. Dette for at fastlægge, om der eventuelt er en forventningskløft mellem de enkelte gruppers vurdering af konsekvenserne. Både en eventuel kløft og fortolkningen af ændringerne anvendes i relation til ovenstående konsekvenser, samt til at identificere problemområder, som kan opstå i kølvandet på revisionsprocesstandardernes implementering. Med problemområder menes områder, hvor det ikke på baggrund af afhandlingen har været muligt at udlede standardernes betydning og dermed konsekvenserne heraf. Desuden tænkes på områder, hvor der kan opstå konflikter mellem revisor og klient. Som resultat af de identificerede ændringer og mulige konsekvenser samt øvrige problemområder vil der blive redegjort for, hvilke problemstillinger, der kan danne baggrund for en yderligere undersøgelse. 1.3 Metode Den ovenstående problemstilling undersøges ved at lave en explorativ undersøgelse, der skal undersøge mulige konsekvenser samt en klarlæggelse af mulige problemområder, som de nye revisionsprocesstandarder medfører. 4

11 Den explorative undersøgelse anvendes, når en overordnet problemstilling ønskes belyst nærmere. Efterfølgende kan der udarbejdes en mere målrettet undersøgelse, hvorfra der kan drages nogle generelle konklusioner i forhold til den samlede population. 4 Endvidere indgår der undersøgelsesformer i den explorative metode, som er anvendelige til at afklare respondenternes holdning til forskellige forhold. 5 Dette er relevant for nærværende afhandling, da følgevirkningerne af standarderne endnu ikke er endelig kendte. Det skyldes, at de første revisioner udført efter de nye standarder først afsluttes primo Dermed bliver problemdefinitionen for undersøgelsen holdninger og forventninger til, hvad revisionsprocesstandarderne kommer til at betyde for revisor i praksis. Den måde hvorpå det er valgt at bruge den explorative metode, er ved først at identificere problemet, i dette tilfælde ændringerne. Herefter anvendes følgende undersøgelsesteknikker, sekundær data samt Experience Survey ( erfaringsundersøgelse 6 ). Ud fra disse undersøgelser kan der så identificeres potentielle konsekvenser og problemområder, som kunne være interessante for yderligere og mere dybdegående undersøgelser. 7 De sekundære data, der anvendes, er de tidligere regler, gældende regler, rapporter i forbindelse med udarbejdelsen, artikler og anden litteratur som kan være med til at give indikationer af, hvad standarderne kommer til at betyde. Et Experience Survey er f.eks. at personer, der har en vis viden omkring et emne, udvælges til et interview. Dette er en af de oftest anvendte former for dataindsamling i forbindelse med Experience Survey. 8 Da der i relation til afhandlingen er et ønske om at inddrage flere empiriske data end interviews med 3-4 nøglepersoner, ønskes det at udvide undersøgelsen. For at klarlægge, hvilken undersøgelsesmetode, der bedst vil opfylde afhandlingens mål, er der anvendt en matrixanalyse, hvor fordele og ulemper for udvalgte typer af undersøgelsesmetoder er vægtet og vurderet. Ud fra matrixen kan de optimale undersøgelsesmetoder udledes. Det fremgår af bilag 1, at det er mest 4 Kilde: Zikmund, W. G., Business Research Methods, side Kilde: Zikmund, W. G., Business Research Methods, side Oversættelse af metoden Experience Survey, der avendes i forbindelse med personer, som har kendskab til en given problemstilling, jf. Zikmund, W. G., Business Research Methods, side Tager udgangspunkt i første del af figuren i Zikmund, W. G., Business Research Methods, side Kilde: Zikmund, W. G., Business Research Methods, side

12 optimalt at anvende aftalte personlige interviews (som nævnt det mest anvendte ved Experience Surveys). Dette er imidlertid en omkostningstung og tidskrævende metode, hvorfor omfanget af denne metode begrænses. Derfor er det valgt at supplere med den næstbedste metode, et aftalt spørgeskema. Dermed bliver de metoder, der anvendes i afhandlingen, få personlige interviews med udvalgte personer samt et spørgeskema til en bredere gruppe af udvalgte personer. Fordelene ved de 2 metoder, som primært har været medvirkende til, at de er valgt, er for interviews vedkommende, at der er mulighed for uddybelse af svar, sikkerhed for kendskab til emnet og korrektion af misforståelser. For spørgeskemaets vedkommende er det sikkerhed for, at respondenten kender til emnet (via kontakt inden udfyldelse af spørgeskemaet), lave omkostninger samt geografisk fleksibilitet. De nærmere omstændigheder omkring udvælgelse af respondenter og design af interviewguide og spørgeskema behandles i kapitel Disponering Med udgangspunkt i problemformuleringen opdeles afhandlingen i 2 dele. 1. del behandler og undersøger tendenser og motiver og deres potentielle påvirkning af indholdet i revisionsprocesstandarderne. Ligeledes behandles den tidligere gældende revisionsproces, som holdes op mod reguleringen i de nye processtandarder. Derudfra identificeres, hvilke ændringer det medfører for revisionsprocessen. 2. del indeholder behandlingen og analysen af de mulige direkte og afledte konsekvenser samt udledningen af problemområder. De identificerede ændringer fra 1. del og en gennemført undersøgelse anvendes her til at analysere konsekvenserne. Afslutningsvis konkluderes der på de behandlede områder. Strukturen i afhandlingen er illustreret på et overordnet niveau i figur 1. 6

13 Figur 1. Strukturen i afhandlingen Kap. 1 Problembeskrivelse Del 1 Kap. 2 Påvirkning af indholdet i revisionsprocesstandarderne Kap. 3 Ændringer som følge af projektets implementering Del 2 Kap. 4 Mulige konsekvenser af de identificerede ændringer - Undersøgelse og udledning af konsekvenser og problemområder Kap. 5 Konklusion Kilde: Egen tilvirkning. 1. del af afhandlingen indeholder, jf. figur 1, kapitel 2: Påvirkning af indholdet i revisionsprocesstandarderne og kapitel 3: Ændringer som følge af projektets implementering. Kapitel 2 behandler tendenser og udgivelser, der muligvis i større eller mindre grad har haft en effekt på den nye revisionsproces. Denne relation fremgår af pil nr. 1 i figur 2, der illustrerer sammenhængen i nærværende afhandling. I kapitlet tages der indledningsvis udgangspunkt i baggrunden for projektets udarbejdelse, herunder en kort beskrivelse af, hvordan udviklingen har været inden for revision. Dernæst behandles Corporate Governance, som gennem de sidste mange år har sat sit præg på debatten omkring, hvordan god selskabsledelse bedst praktiseres. Udviklingen inden for Corporate Governance vil anskueliggøre, hvilke tendenser der i øjeblikket er aktuelle, og dermed også har haft betydning for ophavsmændene til projektet. Herefter rettes der fokus på de største erhvervsskandaler, der har været i USA i den senere tid. Grunden til dette er, at der efter de økonomiske rystelser, som de gav, var et akut behov for nye tiltag, således at lignende skandaler i fremtiden ville kunne undgås. En direkte følge af erhvervsskandalerne var udarbejdelsen af Sarbanes-Oxley Act of Denne inddrages for at kunne drage eventuelle paralleller mellem SOX og projektet. Overordnet set er SOX s formål at beskytte interessenterne i børsnoterede selskaber, hvilket også er projektets formål. Det er dog 7

14 med udgangspunkt i, at revisor via revisionsprocessen skal opnå høj grad af sikkerhed for, at regnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Det er især SOX Section 404, der inddrages i behandlingen, da den omhandler erklæring om interne kontroller samt erklæring om revisionen heraf. Derefter inddrages COSO-rapporten fra 1992, som definerer et fælles kodeks for begrebet intern kontrol. Dette kodeks har haft en betydning for projektet, som lægger endnu mere vægt på intern kontrol i forhold til tidligere praksis. Det sidste der tages fat på i relation til projektets udarbejdelse er strategi og markedsanalyser. Disse inddrages, fordi de grundlæggende bygger på indsamling af de samme oplysninger i relation til at forstå virksomheden og dens omgivelser. Dette er en central del af RS 315. Afslutningsvis opsamles de vigtigste tendenser og motiver i forhold til senere at kunne fortolke konsekvenserne af den nye revisionsproces. Denne relation er illustreret ved pil nr. 5c i figur 2. Kapitel 3 behandler identificeringen af ændringerne. Kapitlet indleder med at gennemgå den tidligere revisionsproces, da der således skabes et udgangspunkt for at identificere ændringerne. Her lægges der især vægt på RV 1, som var den centrale standard i revisionsprocessen sammen med RV 14 og RV 17. Derefter behandles de nye processtandarder med henblik på at identificere ændringer i forhold til den tidligere gældende revisionsproces. Der tages dog udgangspunkt i ISA 200, da denne indeholder risiko og væsentlighed og dermed den internationale revisionsrisikomodel, som også efterhånden er ved at slå igennem i Danmark. Dette er endvidere en konsekvens af, at den er nært knyttet til processtandarderne. RS 315, 330 og 500 behandles herefter detaljeret med henblik på at identificere ændringerne og tilføjelserne i forhold til tidligere. Efter ISA 200 behandles i første omgang RS 500. Dette giver den bedste forståelse af de 2 øvrige standarder, da der i RS 500 indgår centrale begreber omkring revisionsmål samt revisionshandlinger til opnåelse af revisionsbevis. Efterfølgende behandles og analyseres RS 315 og RS 330. Sammenligningen af den tidligere og nye revisionsproces og de deraf afledte ændringer illustreres ved pil nr. 2 og 3 i figur 2. 8

15 Figur 2. Sammenhængen i afhandlingen 5c Del 1 Påvirkning af revisionsprocesstandarderne De gældende regler før 15/ De nye revisionsprocesstandarder 3 Ændringer som følge af de nye regler 4 Del 2 Undersøgelse Spørgeskema 5a 5b Konsekvenser Interview Afledte Direkte Problemområder Kilde: Egen tilvirkning. 2. del af afhandlingen består af kapitel 4: Mulige konsekvenser af de identificerede ændringer. Kapitlet omfatter analysen af de ændringer, der er identificeret, samt en diskussion af de mulige direkte og afledte konsekvenser, som ændringerne får for revisor i Danmark. Endvidere udledes eventuelle problemområder i relation til standarderne og undersøgelsens målgrupper imellem samt, hvilke problemstillinger, det kunne være interessant at foretage yderligere undersøgelser af. Da standarderne indtil videre kun i mindre omfang har været anvendt i praksis, kan konsekvenserne af brugen af dem ikke med sikkerhed fastlægges. Det skyldes, at de nye standarder først tages i brug ved revision af regnskaber for regnskabsåret

16 (forudsat at de fleste virksomheder har perioden 1/1 31/12 som regnskabsår), hvorfor de indtil videre kun har været benyttet til løbende revision. Derfor indgår der en undersøgelse, som skal bidrage med nogle retningsgivende holdninger til de mulige konsekvenser, som ændringerne vil medføre. Denne sammenhæng er illustreret i figur 2 med relationen fra pil nr. 4. Til at undersøge de direkte og de afledte konsekvenser benyttes både en aftalt spørgeskemaundersøgelse og aftalte personlige interviews. De faglige afdelinger hos de 4 store er på grund af deres ekspertise prioriteret meget højt i den videre analyse af konsekvenserne. Derfor er personlige interviews med repræsentanter derfra blevet valgt som undersøgelsesmetode, da muligheden for mere detaljerede spørgsmål og uddybende svar er vigtig for analysen. Ligeledes interviewes en underviser i faget Revision af samme årsag. Underviseren formodes at have samme kendskab til standarderne, men med en mere teoretisk tilgangsvinkel. Resten af respondenterne har besvaret et spørgeskema, hvilket er en følge af tidsmæssige og økonomiske overvejelser. Der anvendes et spørgeskema på 11 spørgsmål, hvoraf de 4 relaterer sig til direkte konsekvenser. Her spørges til branchekendskab, risikovurdering, intern kontrol samt dokumentation. 5 spørgsmål henvender sig til afledte konsekvenser. Her spørges til uddannelse, kontrollerende rolle, eksterne eksperter, honoraret og kvaliteten. Det 10. spørgsmål omhandler den generelle vurdering af, om standarderne har indflydelse på revisionen i praksis. Det 11. og sidste spørgsmål omhandler respondentens tilhørsforhold. Undersøgelsens formål er at vurdere og understøtte identificeringen af mulige konsekvenser. Sammenhængen fremgår illustrativt af pil nr. 5a i figur 2. Pil nr. 5b i figur 2 illustrerer, at de identificerede ændringer i kapitel 3 sammen med undersøgelsen er medvirkende til at fastlægge konsekvenserne af standarderne. Konsekvenserne udledes således, at der først fokuseres på de direkte konsekvenser, primært ved hjælp af besvarelserne til de første 4 punkter i interviewene og spørgeskemaet. Endvidere suppleres der med punkter fra kapitel 2 og 3 og punkt 10 i undersøgelsen. Det er specielt forholdene omkring risikovurderingshandlinger og dokumentation, der har givet anledning til mulige konsekvenser. Efterfølgende udledes mulige afledte konsekvenser ved hjælp af de næste 5 punkter i undersøgelsen 10

17 samt punkter fra kapitel 2 og 3 og punkt 10. Her er det specielt forhold omkring honoraret, der giver anledning til mulige konsekvenser. I forhold til vurdering af honorarets udvikling sammenholdes der med besvarelserne, specielt omkring omfanget af revisionshandlinger og kvaliteten af revisionen. Til sidst udledes problemområder ud fra, hvor der ikke i tilstrækkelig grad kan siges noget om konsekvenserne, eller hvor der kan opstå konflikt mellem revisor og klient. 1.5 Afgrænsning Afhandlingen tager kun ændringer til revisionsprocessen og heraf afledte konsekvenser under danske forhold i betragtning. Dette er en konsekvens af, at de andre lande, som har valgt at følge den internationale regulering, har haft anderledes forudsætninger for at implementere de nye processtandarder end Danmark. Dermed menes, at national lovgivning og revisionsstandardisering landene imellem har været så forskellig, at det ikke er mulig at vurdere de samlede ændringer og konsekvenser for flere lande. Endvidere vil dette også være for omfattende en opgave at udføre i denne sammenhæng. Der vil ikke blive foretaget en dybdegående analyse af de specifikke forhold i den nye revisionsproces. Grunden til dette er, at ændringer og konsekvenser ønskes belyst ud fra et helhedsbillede af standarderne. Derfor vil en tilbundsgående bearbejdning og analyse af enkeltdele i reguleringen være en for omfattende opgave, afhandlingens omfang taget i betragtning. Der vil ikke ske en behandling af implementeringsfasen og de dertil knyttede udfordringer og problemer. Grunden til dette er, at det er en opgave for det enkelte revisionsfirma at indføre standardernes krav i paradigmesættet. Derfor er det også individuelt, hvilke forudsætninger, som de enkelte firmaer har for at tilrettelægge revisionen efter de nye standarder. I den empiriske undersøgelse inddrages der ikke revisorer fra revisionsfirmaer, som har 10 ansatte eller mindre. Denne afgrænsning er foretaget for at begrænse antallet af respondenter i undersøgelsen, der formodes ikke at have et stort kendskab til standarderne. Endvidere formodes det, at disse firmaer i overvejende grad beskæftiger 11

18 sig med mindre virksomheder, og omfanget af revisionen i relation til disse er forholdsvis begrænset. Derfor er det mere interessant at fokusere på de lidt større revisionsfirmaer i relation til deres klienter. Ligeledes undlades også de registrerede revisionsfirmaer, da de generelt ikke vurderes at have helt den samme kendskabsgrad til revisionsprocesstandarderne som større statsautoriserede revisionsfirmaer. Dette på grund af deres firmastørrelse og klientportefølje. Dermed ikke sagt, at de ikke har kendskab til standarderne, men det forudsættes, at jo større revisionsfirma jo bedre kvalitet i besvarelserne. Der afgrænses fra at inddrage besvigelsesstandarderne, herunder specielt RS 240, i afhandlingen. Besvigelsesstandarderne ligger måske naturligt i forlængelse af processtandarderne, men det ønskes kun at undersøge, hvilke konsekvenser processtandarderne vil få. En videre inddragelse af besvigelsesbegrebet vurderes at være for omfattende for nærværende afhandling. 1.6 Definitioner og begreber AICPA: American Institute of Certified Public Accountants ASB: Auditing Standards Board CEO: Chief Executive Officer CFO: Chief Financial Officer COSO: The Committee of Sponsoring Organizations of the Treadway Commission De 4 store: KPMG, PricewaterhouseCoopers, Ernst & Young, Deloitte Den nye revisionsproces: Det er den danske betegnelse for IAASB s nye projekt The Audit Risk Model. Synonymt hertil vil projektet blive benyttet i afhandlingen, eller der vil blive henvist til standarderne (bl.a. som revisionsprocesstandarderne eller processtandarderne). FSR: Foreningen af Statsautoriserede Revisorer GAAP: Generally Accepted Accounting Principles IAASB: International Auditing and Assurance Standards Board IFAC: The International Federation of Accountant s 12

19 ISA 200: ISA 310: ISA 400: ISA 401: ISA 500: LSRR: OMX; PCAOB: Revisor: REVU: RS 200: RS 240: RS 265: RS 315: RS 330: RS 500: RS 550: RS 700: Objective and General Principles Governing an Audit of Financial Statements Knowledge of the Business Risk Assessments and Internal Control Auditing in a Computer Information Systems Environment Audit Evidence Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer Københavns fondsbørs ledende aktieindeks. Public Company Accounting Oversight Board I undersøgelsen foretages udvælgelsen af respondenter i forhold til ansættelsessteder. Dvs. ud fra forskellige brancher og størrelser på firmaerne. Det bedste ville være, hvis holdningen på firmaniveau kunne indsamles. Dette er der kun et fåtal af de kontaktede, der har været villige til eller i stand til. Derfor spørges der i følgebrevet til, hvad du tror. Med revisor menes der i afhandlingen effekten for revisor hos den givne arbejdsgiver. Derfor kan respondenten ikke tages som værende repræsentativ for sin arbejdsgiver, men holdningen er formentlig præget af den gængse opfattelse hos firmaet. Også fordi der er spurgt efter én med kendskab til revisionsprocesstandarderne i firmaet. Revisionsteknisk Udvalg (et udvalg under FSR) Målet med og generelle principper for revision af et regnskab Revisors pligt til at overveje besvigelser og fejl ved revision af regnskaber Revisionsprotokollen Forståelse af virksomheden og dens omgivelser og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation Revisors handlinger som reaktion på vurderede risici Revisionsbevis Nærtstående parter Revisionspåtegninger på regnskaber 13

20 RV 1: Grundlæggende principper for revision af regnskaber RV 14: Revision i virksomheder, som anvender edb RV 17: Revision af edb-baserede brugersystemer SEC: The U.S. Securities and Exchange Commission SOX: Sarbanes-Oxley Act of 2002 ÅRL: Årsregnskabsloven 14

21 2. Påvirkning af indholdet i revisionsprocesstandarderne Med udarbejdelsen af The Audit Risk Model har IAASB udgivet nogle nye revisionsstandarder, der påvirker hele processen omkring revision. Specielt i forbindelse med den indledende del af revisionen er der sket flere ændringer. Hvorfor indholdet er blevet, som det er, skyldes formentlig flere forskellige ting. Inden projektets start var målet som nævnt at få de internationale standarder til at indeholde det, som revisionen reelt indeholdte i praksis. Men undervejs i udarbejdelsen indtraf en række hændelser, som helt sikkert har påvirket det endelige resultat af projektet. Her tænkes især på de erhvervsskandaler, der har været. Hvad der har påvirket hvilke dele af indholdet, er nok svært helt præcist at svare på. Men der er ingen tvivl om, at der er fundet inspiration i tidligere rapporter og faglitteratur, ligesom de generelle tendenser i samfundet også har påvirket projektet. I det følgende vil både udgivelser fra før projektets start samt samtidige tendenser i samfundet blive gennemgået. Dette skal danne et indtryk af, hvad det er, ophavsmændene kan have været inspireret af, og hvilke områder, de har ønsket at regulere. Samtidig skal kapitlet være med til bedre at kunne identificere og forklare konsekvenserne i relation til danske forhold. 2.1 IFAC s udgangspunkt for projektet For at kunne vurdere hvilket motiv, der ligger bag revisionsprocesstandarderne, er det relevant at se på udgangspunktet for projektet. Dette kan være et vigtigt element, når konsekvenserne af standarderne skal vurderes, da IAASB s hensigt med standarderne formentlig ikke ligger langt fra, hvordan de kommer til at fungere i praksis. Ved at observere den historiske udvikling inden for revision, kan der gives et bud på, hvilke tendenser der er medvirkende til at præge den aktuelle regulering, og dermed hvad hensigten med reguleringen kan formodes at være. Fra 1960 erne og fremad ændrede revisionen sig fra at være substansbaseret til i langt højere grad at være systembaseret. Fra slutningen af 1980 erne indførtes den risikobaserede revisionsmetode, der kendes i dag. Flere af de store revisionsfirmaer ændrede i 1990 erne deres revisionsmetoder til i højere grad at fokusere på forretningsrisici samt 15

22 at lade revisionen tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds overordnede kontroller. 9 Ændringen til fokusering på forretningsrisici og virksomhedens kontroller, som nogle af de store revisionsselskaber foretog i 1990 erne, medførte, at standardsætterne i UK, USA og Canada i 1998 nedsatte en arbejdsgruppe, hvis formål var at undersøge kvaliteten af denne metodeændring. Gruppen, der fik navnet Joint Working Group, skulle i samme omgang vurdere, om der var behov for at opdatere de daværende standarder til den ændrede nye praksis hos revisionsselskaberne. Samtidig med dette havde SEC s Public Oversight Board nedsat et panel, der ud fra en empirisk undersøgelse skulle komme med anbefalinger til ASB og IAASB omkring ændringer af standarder. I 2000 nedsatte både ASB og IAASB arbejdsgrupper, hvis formål, på baggrund af ovenstående 2 undersøgelser, var at ændre standarderne omkring revisionsrisikomodellen. Grupperne blev efterfølgende slået sammen til The Joint Risk Assessment Task Force. Ud af dette er revisionsprocesstandarderne kommet. 10 Udgangspunktet for projektet var altså at opdatere de daværende standarder. Men under udarbejdelsen opstod der en række erhvervsskandaler, som skabte tvivl om pålideligheden af revision. Selvom disse skandaler ikke var årsagen til projektet, har de alligevel haft indflydelse på processen. 11 Dermed har det formentlig medført, at standarderne ikke bare er blevet opdateret men også strammet som reaktion på erhvervsskandalerne. Således er udviklingen gået mod, at revisionen med de nye standarder fokuserer endnu mere på risici. 2.2 Corporate Governance De sidste år har Corporate Governance internationalt været genstand for diskussion i forbindelse med styring af selskaber. Det er her primært USA og England, som har været foregangslande og tidligt har taget højde for dette begreb. Corporate Governance udspringer i lighed med mange andre initiativer af skandaler 9 Kilde: Hansen, J. B., Nye revisionsrisikostandarder væsentligt skærpede krav til revisor. 10 Kilde: Hansen, J. B., Nye revisionsrisikostandarder væsentligt skærpede krav til revisor. 11 Kilde: Hansen, J. B., Nye revisionsrisikostandarder væsentligt skærpede krav til revisor. 16

23 eller selskabssammenbrud i USA. Dette førte til udviklingen af et sæt principper for god Corporate Governance udarbejdet af amerikanske institutionelle investorer. 12 Det egentlige gennembrud i debatten om Corporate Governance kom blandt andet som følge af den engelske BCCI-bankskandale. På baggrund heraf blev Cadburyrapporten udarbejdet og færdiggjort i Heri anbefaledes det, at der skulle være mere fokus på ledelsen af selskaber samt på betydningen af effektive kontrolmekanismer til dette formål. 13 Derefter udbredte Corporate Governance sig i Europa, og i slutningen af 90 erne tog det virkelig til. Danmark er et af de seneste lande, som har udarbejdet et nationalt kodeks for god Corporate Governance. Dermed har Corporate Governance været et centralt begreb i den internationale debat gennem en længere årrække. Det er klart, at det i forhold til ophavsmændene mest har været den amerikanske version af Corporate Governance, der har været aktuel som inspirationskilde. Men for bedre at kunne relatere baggrunden for projektet i forhold til, hvilke konsekvenser det vil få for Danmark, er der valgt en kort behandling af den danske version af Corporate Governance. Endvidere udspringer den danske version som udgangspunkt af de samme grundlæggende principper som den amerikanske Corporate Governance i Danmark I Danmark blev der nedsat et udvalg, kaldet Nørby-udvalget (Pga. formanden for udvalget, Lars Nørby Johansen). De udarbejdede med afsæt i bl.a. Cadbury-rapporten et dansk kodeks, der udkom i Heri definerede de Corporate Governance i Danmark som: De mål, et selskab styres efter, og de overordnede principper og strukturer, der regulerer samspillet mellem ledelsesorganerne i selskabet, ejerne samt andre, der direkte berøres af selskabets dispositioner og virksomhed (her kollektivt benævnt selskabets interessenter ). Interessenter omfatter bl.a. medarbejdere, kreditorer, leverandører, kunder og lokalsamfund. 12 Kilde: Hvorfor Corporate Governance. 13 Kilde: Børsen, Corporate Governance på dansk. 17

24 Corporate Governance i Danmark har som primært formål at udbrede god selskabsledelse i danske selskaber ved at stimulere debatten om emnet. Det ønskes endvidere at gøre det mere attraktivt at investere i danske børsnoterede selskaber samt styrkelse af selskabernes konkurrenceevne via inspiration til tackling af strategiske udfordringer. Nørby-udvalgets rapport består af ca. 30 ikke-bindende anbefalinger for best practice. Corporate Governance adskiller sig dermed fra stort set alle andre tiltag, da det ikke giver udslag i en stramning af lovgivning eller anden regulering. Tanken er også, at det er bedre, at selskaberne frivilligt lever op til god Corporate Governance frem for, at effekterne opnås via lovregulering. En anden grund til dette er, at ikke to selskaber er ens og derfor ikke har det samme behov for at følge de angivne anbefalinger. Derfor er der lagt vægt på konceptet apply or explain, hvilket vil sige, at hvis anbefalingerne ikke følges, skal grunden dertil angives. På den måde får interessenterne og især aktionærerne indsigt i bevæggrundene til valg og fravalg af individuelle anbefalinger og kan derpå selv forholde sig til det. Det danske kodeks (anbefalingerne) for god Corporate Governance fra 2001 er delt op i 7 følgende hovedpunkter: 14 I II III IV V VI VII Aktionærernes rolle og samspil med selskabsledelsen Interessenternes rolle og betydning for selskabet Åbenhed og gennemsigtighed Bestyrelsens opgaver og ansvar Bestyrelsens sammensætning Aflønning af bestyrelse og direktion Risikostyring Nørby-udvalgets anbefalinger blev generelt varmt modtaget, og Københavns Fondsbørs valgte at indskrive dem straks i sit regelsæt. I den forbindelse blev der nedsat en komité for god selskabsledelse, som skulle følge op på udvalgets arbejde. Lars Nørby Johansen kom fra start med i komitéen og sidder pt. som formand. 15 Siden da har komitéen arbejdet med at videreudvikle og revidere anbefalinger for god selskabsledelse, og senest har de udarbejdet Rapport om god selskabsledelse i 14 Kilde: Executive Summary. 15 Kilde: Børsen, Corporate Governance på dansk. 18

25 Danmark Af den fremgår det, at der er tilføjet et hovedpunkt, VIII Revision, som indeholder 7 anbefalinger for best practice. 16 I forhold til nærværende afhandlingsemne er det hovedpunkterne VII Risikostyring og VIII Revision opmærksomheden skal henledes på. Ifølge punkt VII Risikostyring anbefales det, at væsentlige forretningsmæssige risici identificeres, og der på baggrund heraf udarbejdes en plan for virksomhedens risikostyring. Den nye revisionsproces tager ligeledes højde for en identifikation af de forretningsmæssige risici og de tanker bagved, som revisor skal gøre sig (dette er medvirkende til, at offentligheden opnår større sikkerhed for, at revisor kommer frem til den rette konklusion). Hertil har bestyrelsen den generalforsamlingsvalgte revisor at støtte sig til og sparre med ved identifikation og vurdering af de forretningsmæssige risici. Under punktet VIII Revision er det især anbefaling nr. 4, som har relevans. Det anbefales her, at bestyrelsen mindst én gang årligt gennemgår og vurderer de interne kontrolsystemer, herunder ledelsens retningslinier herfor og overvågning heraf. Intern kontrol er et meget omfangsrigt og vigtigt emne i den nye revisionsproces, hvor revisor skal bruge mange ressourcer på gennemgang og vurdering af de forskellige komponenter. Bestyrelsen kan med stor fordel gøre brug af revisors arbejde og hente inspiration til dette formål. Det er her vigtigt at forstå, at bestyrelsen selv må gøre et stykke arbejde, da revisor ikke gennemgår hele det interne kontrolsystem (kun det med relevans for revisionen). Bestyrelsen har endvidere mulighed for at lade intern revision, hvis en sådan forefindes, bistå med det pågældende arbejde. Ved gennemgang og vurdering af det interne kontrolsystem kan bestyrelsen med fordel anvende COSO, som opdeler intern kontrol i fem komponenter. For gennemgang af COSO se afsnit 2.4. Corporate Governance følger den samfundsmæssige trend ved at tillægge stakeholder value større vægt. Men det er dog stadig primært til glæde for ejerne, at selskaberne tager højde for og retter sig efter anbefalingerne i det danske kodeks. Således er det især i aktionærernes interesse, at bestyrelsen sikrer sig, at der etableres en effektiv risikostyring i selskabet for at drive virksomheden bedst muligt. Som ovenfor anført anbefales bestyrelsen én gang årligt at gennemgå og vurdere det interne kontrolsystem, hvilket tjener det samme formål. I 16 Se bilag 2. 19

26 USA er der indført en lovgivning, der blandt andet kræver, at ledelsen udarbejder en årlig erklæring indeholdende en vurdering af effektiviteten af den interne kontrol. Denne erklæring, som revisor efterfølgende skal erklære sig på, har værdi for aktionærerne, der får større sikkerhed for, at den interne kontrolstruktur fungerer tilfredsstillende, hvilket betyder en lavere risiko for væsentlig fejlinformation. Lovreguleringen hedder Sarbanes-Oxley Act of 2002 og behandles følgende. 2.3 Sarbanes-Oxley Act of Erhvervsskandaler USA oplevede i 2001 og 2002 nogle erhvervsskandaler af en sådan dimension, at der prompte blev iværksat tiltag mod lignende situationer i fremtiden. Skandalerne bar præg af, at der hvilede et tungt resultatpres på ledelsen, hvor incitamentsordninger udgjorde en vigtig faktor, ligesom fortsat eksistens af virksomheden var et motiv til regnskabsmanipulation. Dette ses blandt andet i WorldCom-sagen (amerikansk teleselskab), hvor der blev anvendt meget aggressive og ekstreme regnskabsmetoder. Svindlen bestod basalt set i, at almindelige driftsomkostninger blev aktiveret via bogføring som anlægsudgifter og dermed skjulte et aktuelt negativt resultat. 17 Intern Revision opdagede den omfangsrige regnskabssvindel, der havde stået på i knap halvandet år, og skandalen var dermed en trist kendsgerning. Den mest kendte og omtalte erhvervsskandale i USA, der vel også satte det hele i gang, er dog Enron-skandalen. Enron var Amerikas største energiselskab og på et tidspunkt det syvende største selskab i hele USA, hvorfor konkursen kom som et stort chok for alle og erhvervslivet i særdeleshed. Enron var en kompleks koncern med ca registrerede datterselskaber, hvor knap 20% af dem var beliggende i forskellige skattely, blandt andet på Cayman Islands. Skandalen bestod egentlig i, at der blev etableret utallige kunstige konstruktioner mellem Enron og de til formålet dannede datterselskaber. Likviditetsbehov blev dækket ved at oprette et datterselskab i et skattely, der solgte præferenceaktier til investorerne, og denne kapital lånte moderselskabet så til en høj rente. Moderselskabet trak renteudgiften fra på selvangivelsen og datterselskabet betalte dens investorer en fastsat procentsats i udbytte månedligt. Derved opnåede Enron et skattefradrag for en egentlig 17 Kilde: Kristensen, K. H., Den amerikanske syge og kvindelige whistleblowers. 20

27 udbyttebetaling samtidig med, at massive gældsposter tilsløredes som off-balance poster. Derudover fik omsætningen et kunstigt løft ved at lægge fremtidige kontrakter ud til datterselskaberne mod et betragteligt honorar og løbende indtægtsføring, og derved omgik ledelsen periodisering. 18 Energiselskabet offentliggjorde i efteråret 2001 et 3. kvartalsunderskud på 638 mio. dollars, hvilket påkaldte sig offentlighedens bevågenhed og medførte en kulegravning af Enrons økonomi. Børstilsynet (SEC) stod for undersøgelsen, og efter store hemmeligholdte gældsposter blev afsløret, indgav ledelsen konkursbegæring d. 2. december SOX Alt dette førte til vedtagelsen af Sarbanes-Oxley Act of 2002 i den amerikanske kongres den 30. juli Hr. Sarbanes og hr. Oxley har lagt navn til denne lov, der er baseret på en rapport udarbejdet af de to til henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus. Loven er indført for at beskytte investorerne i børsnoterede selskaber i USA i yderligere grad end tidligere gældende regulering. Det er også en naturlig konsekvens af, at de største ofre i de føromtalte erhvervsskandaler netop er investorerne, men også selskabernes øvrige interessenter kan nyde godt af de skærpede krav. SOX en består af et omfattende regelsæt med en opdeling i mange Sections, men det loven egentlig angiver, er i overvejende grad kun at opstille retningslinjer for ønskede tiltag. De relevante myndigheder og organisationer har derefter pligt til at etablere detaljerede regler til udfyldelse af rammerne. 20 The U.S. Securities and Exchange Commission (SEC det amerikanske børstilsyn) har som følge heraf implementeret mange nye regler i forbindelse med SOX en. Det har dog været en lang og omfattende proces, hvorfor nogle regler og standarder løbende er formaliseret og trådt i kraft med tiden. 21 Da intern kontrol udgør en betydelig del af den nye revisionsproces og dermed har høj relevans for nærværende afhandling, rettes fokus mod især Section 404, Management assessment of internal controls Ledelsens vurdering af interne kontroller. Denne Section blev af SEC påbudt amerikanske børsnoterede selskaber at 18 Kilde: Børsen, Enron-skandalen minder om danske sager. 19 Kilde: Fakta om Enron Energy. 20 Kilde: Christiansen, B., Sarbanes-Oxley Act of Kilde: Lander, G., What Is Sarbanes-Oxley?, side xi. 21