BU NYT. Innovation Unges nytænkning skal sælge billetter i Aarhus Fremad BU NYT STIL OP TIL VALG: BLIV ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

Transkript

1 NR. 5 MARTS 2013 BU NYT STIL OP TIL VALG: BLIV ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT SIDE 2 FOREBYGGELSE: HERREDSVANG: NU TAGER ALLE ANSVAR SIDE 6 FU OG FRITIDSJOB: ELEVER FINDER JOB I FRIKVARTERET SIDE 9 KORT NYT: RYGEREGLER OG LOCKOUT SIDE 11 5 BU NYT MARTS Innovation Unges nytænkning skal sælge billetter i Aarhus Fremad Læs artiklen på SIDE 4

2 ARBEJDSMILJØ Bliv arbejdsmiljørepræsentant Nu er det tid, hvis du eller din kollega vil stille op som arbejdsmiljørepræsentant. Inden den 1. april skal alle arbejdspladser have valgt arbejdsmiljørepræsentanter. Herunder kan du læse mere om, hvad det indebærer at være arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsmiljørepræsentanternes indsats har en stor og vigtig rolle i forhold til både fysisk og psykisk trivsel på hver enkelt arbejdsplads. Rammerne for vores arbejde skal være i orden. Det skaber det bedste grundlag for at vi kan løse vores kerneopgave, nemlig arbejdet med børnene og de unge. Derfor vil jeg opfordre jer til at engagere jer aktivt i arbejdsmiljøarbejdet og være med til at gøre en forskel. Hans Minor Vedel, chef for HR, Kommunikation & Trivsel Arbejdsmiljørepræsentantens styrke er at være til stede på arbejdspladsen og tæt på det indbyrdes samarbejde. Som arbejdsmiljørepræsentant kan du gøre en forskel, når du i det daglige har de særlige briller på, der garanterer en opmærksomhed på sammenhængen mellem arbejdsmiljø og kerneopgave. Det kan være en kamp - det kræver at du lærer dit stof, prioriterer tid og er tålmodig, når du vil ændre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Men du er ikke alene. Du og din leder udgør miljøgruppen og du får mulighed for at deltage i netværk og kompetenceudvikling. Helle Elmstrøm Jensen og Rikke Gierahn, frikøbte fælles arbejdsmiljørepræsentanter med plads i HMU, pædmed og Arbejdsmiljøudvalget. Kontakt: Merete Thomassen, arbejdsmiljøkonsulent, Kommunikation & Arbejdsmiljø. Mail: metho@aarhus.dk DET SKAL DU DET KAN DU TIDSPLAN LÆS MERE Det skal du i samarbejde med din leder: Prioritere tid og opgaver Motivere kolleger Handle når det er svært Planlægge årets indsatser Fungere i to år Få efteruddannelse og kurser Få tillæg Være med i netværk Få indflydelse Få plads i MED udvalget og i Område MED og i arbejdsmiljøudvalget 1. april: Valget foregår inden 1. april 8. maj: Valg af repræsentanter til områdemed, Arbejdsmiljøudvalg og HMU På BUportalen søg under arbejdsmiljø/valg og i AMBU den 21. marts FAKTA Valgperioden er fra 1. august Alle ansatte, som har været ansat i mere end 6 måneder, undtaget er elever og lærlinge kan stille op. I udgangspunktet har man den fornødne tid til at varetage hvervet Der vælges arbejdsmiljørepræsentant på den enkelte arbejdsplads indenfor de valggrupper, som man lokalt har aftalt. Arbejdsmiljørepræsentanten danner sammen med nærmeste leder (eller den leder som opgaven er uddelegeret til) arbejdsmiljøgruppe Alle medarbejdere på en arbejdsplads skal være omfattet af en arbejdsmiljørepræsentant VALG TIL ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Fortsættes 2 BU Nyt Marts 2013

3 ARBEJDSMILJØ DET SIGER ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTERNE: Birte Mahler, dagplejer i Beder/Malling, Beder dagtilbud. Hvad er din vigtigste opgave? Arbejdsmiljøarbejdet er bare vigtigt. Det er min vigtigste opgave at sørge for, at vi har det godt på arbejdspladsen. Jeg skal være med til at sikre, at vi har de nødvendige hjælpemidler, og vi har arbejdet meget med det psykiske arbejdsmiljø det er virkelig min kæphest! Jeg synes også, at det er en vigtig opgave at formidle den viden jeg har og får som arbejdsmiljørepræsentant til mine kolleger og min ledelse. Hvad er du særlig stolt af ved dit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant? Jeg er stolt af, at vi har formået at tænke arbejdsmiljø ind i alle nye tiltag. Arbejdsmiljøet er blevet en naturlig del af vores dagligdag både organisatorisk og i arbejdet med vores kerneopgaver. Birte Mahler, dagplejer i Beder/Malling, Beder dagtilbud. Hvad får du personligt ud af arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant? Jeg kan godt lide at være arbejdsmiljørepræsentant, fordi jeg får lov til at være med der, hvor det sker. Jeg deltager i en masse spændende møder og høre om alt det nye, der rører sig. Jeg kan godt lide at sidde med i MED-udvalget og have mulighed for at kunne tilkendegive mine synspunkter og have medbestemmelse. Jeg føler, at vi efterhånden er nået ind til kernen i arbejdsmiljøarbejdet nemlig mennesket og det at få tingene til at fungere på arbejdspladsen. Jeg føler mig anerkendt af min leder og kollegaer, og jeg er glad for at gå på arbejde. Per Lund Christiansen, Bavnebakken, int. Institution i Kolt Hvordan samarbejder I lokalt om opgaven? Vi arbejder rigtig godt sammen i vores arbejdsmiljøgruppe og er enige om at have fokus på frisættende ledelse, arbejdsglæde og medbestemmelse. I dagligdagen er det ofte min leder, der sidder ved computeren og holder styr på diverse møder, kurser og informationer, mens jeg fungerer som øjne og ører, hvor jeg er meget opmærksom på det fysiske arbejdsmiljø. Per Lund Christiansen, Bavnebakken, int. Institution i Kolt Hvad er din vigtigste opgave? Det er en vigtig opgave at være mine kollegers talerør og præsentere de ting, jeg ser og hører for ledelsen. Jeg samarbejder med tillidsrepræsentanten om vores kollegers ve og vel, og vi prøver at holde hånden under vores kolleger. Conny Bredahl, lærer på Sødalskolen Hvad oplever du som udfordringerne ved at være arbejdsmiljørepræsentant? Det kan være en udfordring at koordinere vores egne lokale tiltag med strømmen af tiltag udefra. Det kan også være frustrerende, at der ikke altid er økonomi til at løfte opgaven i forhold til fysiske tiltag og forbedringer på skolen. Akutte problemer bliver selvfølgelig løst, så det er sikkerhedsforsvarligt, men det kan knibe med vedligeholdelse som eksempelvis rengøring. Conny Bredahl, lærer på Sødalskolen BU Nyt Marts

4 INNOVATION Cecilie Steffens, 8. Klasse og Morten Bjerg Poulsen, lærer i udskolingen, begge fra Vorrevangskolen, sammen med Mathias Valentin, midtbanespiller i Aarhus Fremad. Unges ideer skal sælge billetter i Aarhus Fremad Hujen, sang, pølser og fadøl: Nu skal et hold skoleelever med nye idéer sikre flere tilskuere, solgte billetter og gang i boderne ved Aarhus Fremads hjemmebanekampe. Den 1. april får de resultatet. Cecilie Steffens går i 8. klasse. Som led i en temauge om innovation har hun arbejdet med at skabe nye, friske idéer til at tiltrække flere af lokalområdets fodboldentusiaster til Riisvangen Stadion, hjemmebane for Byens nr. 2, Aarhus Fremad. I første omgang til årets første hjemmekamp den 1. april. Hun er normalt ikke fodboldfan, men har sammen med sin gruppe fra Vorrevangskolens udskoling besøgt stadion: Det har været fedt at besøge banerne, for vi kunne mærke, at det er her, det skal ske. Siden har vi været på gaden og spurgte folk om, hvad der kan trække dem til en kamp i Aarhus Fremad. Det har vi brugt til at skabe et lotteri og skaffe goodiebags, gavekort, vin og signerede klubtrøjer fra sponsorer, fortæller Cecilie Steffens. Samarbejder innovativt Alle 116 udskolingselever fra Vorrevangskolen deltager i et fælles innovationsprojekt sammen med Aarhus Fremad. Og her glæder man sig til resultatet: Bare én af elevernes idéer er god, er vores samarbejde en succes, siger Mathias Valentin. Elever imponerer Han er midtbanespiller i Aarhus Fremad og elevernes kontaktperson i klubben. Vi håber, at eleverne kan finde idéer til at vække en generel interesse for vores kampe. Vi har et rigtig godt træningsmiljø og fællesskab her, men kan også bruge flere tilskuere og flere midler til at udvikle klubben, siger fodboldspilleren. Han studerer selv på Erhvervsakademiet og har dedikeret sin praktikperiode til at give klubbens tilskuertal et boost blandt andet via samarbejdet med Vorrevangskolen. Og det kan godt give afkast: Jeg synes, at eleverne har rigtig mange gode forslag og det er imponerende, hvor gode de har været til at aktivere sponsorer. Hvad vi sætter i værk på sigt, har vi ikke besluttet endnu. Vi vil finde de mest seriøse forslag, siger han. Fortsættes 4 BU Nyt Marts 2013

5 INNOVATION Hele skolen innoverer KULTUR AT TÆNKE ANDERLEDES Bag Vorrevangskolens samarbejde med Aarhus Fremad står lærer i udskolingen, Morten Bjerg Poulsen. Han er i gang med en pionéruddannelse i innovation og har arbejdet med at skabe udvikling og ændringer i undervisningen. Vi vil gerne gøre det til en kultur at tænke anderledes. Min opgave er at inddrage kollegerne i den viden og de idéer, som jeg får på uddannelsen, fortæller han. I forbindelse med en temauge om innovation lavede Morten Bjerg Poulsen aftalen med Aarhus Fremad, hvor han selv spiller. Eleverne blev klædt på til arbejdet via eksterne undervisere og fik præsenteret redskaber til at tænke innovativt, lave markedsanalyse, målgruppeanalyse, feltarbejde og formel præsentation. Selv har han i forbindelse med innovationsarbejdet sat sig for at fremme sin egen innovative tankegang. Han arbejder med at stille flere spørgsmål, end han giver svar. Og har afprøvet nye ting for at finde inspiration for eksempel ved at lade sin 8. klasse undervise en 6. klasse, hvilket eleverne har grebet helt forskelligt an for eksempel ved at sætte spil i gang, give slik som belønning og lave lege med basketball. Det viser mig, hvad eleverne selv gerne vil have, fortæller Morten Bjerg Poulsen. Det er fedt at arbejde på en anderledes måde og at være sammen hele udskolingen. Cecilie Steffens fra 8. Klasse For Cecilie Steffens fra 8. Klasse har det været en god oplevelse at arbejde med innovation: Det er fedt at arbejde på en anderledes måde og at være sammen hele udskolingen. Vi lærer mange nye kammerater at kende og vi arbejder med en rigtig opgave. Men så gør det heller ikke noget, at vi har normal undervisning frem til eksamen, smiler hun. STYRE EFTER SYNERGIEN Udskolingens arbejde med innovation er led i en overordnet indsats for at nytænke indsatsen på Vorrevangskolen, forklarer skoleleder Lise Thorn: Som mange andre steder har vi oplevet, at vores budgetter er reduceret og tallene på bundlinjen har været røde. Det har betydet, at vi har været tvunget til at tænke ressourcer på en anden måde. I det arbejde har skolebestyrelsesrepræsentanterne været særdeles gode og engagerede medspillere. Vi har sammen igangsat en innovativ proces, er gået efter energien og har defineret, hvad vi synes er en god skole. På baggrund af det har vi fundet nye måder at bruge forældrenes, personalets og lokalområdets ressourcer bedre på, forklarer hun. Resultatet er en fælles vision om en bæredygtig skole, der er symboliseret ved en luftballon, der bæres oppe af alle medarbejderne. Det har betydet, at vi i dag tør at sige: Vi gør det da bare, i stedet for at snakke og være bange for mange bolde i luften Lise Thorn I denne proces er vi bevidste om nødvendigheden af at igangsætte kreative læreprocesser for at forberede eleverne på det samfund, de senere skal være medborgere i et samfund, der hastigt udvikler sig, og hvor det er nødvendigt ind i mellem at tænke og handle skævt. Der har vi som skole en stor opgave. Som ledere har vi påtaget os rollen som bannerførere. Det har betydet, at vi i dag tør at sige: Vi gør det da bare, i stedet for at snakke og være bange for mange bolde i luften, fortæller Lise Thorn. FAKTA Vorrevangskolen sætter i sit arbejde med innovation fokus på udvikling i afdelingerne og på forældrene som ressource. Skolen deltager i det regionale projekt Innovation i Folkeskolen. Projektet tæller i Aarhus også Katrinebjergskolen, Hårup Skole og Læssøegades Skole. Målet er at skærpe elevernes generelle innovationskraft og give dem flere muligheder for kreativ problemløsning og et beredskab til også i samarbejde at tænke nyt. Projektet byder på kompetenceudvikling for ledere og lærere i form af et diplommodul og en pionéruddannelse i innovation. Kontakt: Lise Thorn, skoleleder, Vorrevangskolen. Mail: litho@aarhus.dk Mathias Valentin, Aarhus Fremad. Mail: mva@aarhus-fremad.dk BU Nyt Marts

6 FOREBYGGELSE leder af kulturhuset og den boligsociale indsats, Susanne Bøgelund. Erdogan Arpac opsøgende medarbejder i FU, område Viborgvej. Herredsvang: Nu tager alle ansvar Herredsvang har ændret sig. Områdets klubber, kulturhus, kirke, skole, boligforening og frivillige har sammen med SSP koordineret indsatsen for at gøre Herredsvang til et bedre sted at bo. Det påvirker hele området. I dag kan vi ikke gøre tingene uden hinanden. Vi bruger fælles ressourcer, når vi arrangerer lektielæsning, lejr eller boksetræning og for børnene hænger det hele sammen. Ordene er Erdogan Arpacs. Han er opsøgende medarbejder i FU, område Viborgvej og har sammen med sin kollega Keld Rasmussen sin faste gang i Herredsvang. Her arbejder han dagligt med børn, unge, medarbejdere og frivillige i et område, som for fire-fem år siden var kendt for Trillegårdsbande, utryghed og skræmte borgere. Disrespekt og mistro Kun få turde bruge torvet, den lokale Fakta og biblioteket, mens kirken, klubben og det lokale kulturhus var plaget af grænsesøgende unge. Dengang stod hver institution alene og var præget af konkurrence. Politiet måtte følges i flere vogne og tog ofte af sted med smadrede ruder. Personalet i Kulturhuset fik overfaldsalarm og vagter. Og Fakta overvejede at lukke. Vi oplevede disrespekt og mistro fra de unge. Flere havde det rigtig svært og blev grovere og grovere. Men de tog styringen på torvet. Vi havde intet at sige og de vendte os bogstaveligt talt ryggen. Der var et had mod myndighederne, og det smittede af på de yngre børn, fortæller Erdogan Arpac. I dag er stemningen vendt. Fælles gearskifte Efter en konkret voldsepisode i 2008 besluttede en række chefer fra ledere fra Socialforvaltningen, politiet, FU, skole og boligforeningen at se områdets problemer som et fælles anliggende. Vi lavede et gearskifte. Vi ville samtænke vores indsats. Så vi begyndte at mødes ud fra et mål om samarbejde og en anerkendende tilgang, fortæller FU-leder Kristian Avnsbøl. SSP det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem socialforvaltning, skole og politi og boligafdelingerne blev sammen med områdechefen medspiller i den nye indsats. Sammen lavede det nye netværk oplysnings- og koordinationsmøder for medarbejdere og borgere, og lagde strategier for at forebygge og håndtere uro. Samtidig lavede det lister over, hvem man som leder og medarbejder kan kontakte, når det brænder på. Vi blev enige om altid at melde til politiet, når nogen bliver slået, hvilket tog en kæmpe byrde af den enkelte medarbejders skuldre. Samtidig var det fantastisk at samarbejde med SSP, fordi de kunne give os ressourcer til at understøtte processer og give de lokale institutioner værktøjer til at klare sig selv. Det er lykkedes, fortæller FU-leder Kristian Avnsbøl. Gentænkte torvet På foranledning af boligforeningen i området og de øvrige ejere blev det besluttet at forskønne torvet i samarbejde med Teknisk Afdeling. Området blev Fortsættes 6 BU Nyt Marts 2013

7 FOREBYGGELSE Keld Rasmussen opsøgende medarbejder. Keld Rasmussen, Erdogan Arpac opsøgende medarbejdere samt Mohammed Abdirahman, beboer i området. gennemgået af politi og boligforening for at finde idéer til at indrette torvet kriminalpræventivt. Nu lever torvet igen. Store blomsterbede gør det umuligt at drøne på knallert eller i bil tværs gennem torvet. Mørke og skjulte hjørner er ændret til åbne områder. Og som et stærkt signal har boligforeningen besluttet at fjerne graffiti straks og hurtigt erstatte knuste ruder. Vægt på det forebyggende I samme periode begyndte politiet at vægte arbejdet i fredstid. Politiet satte fokus på hverdagene, runderede ofte i området og kom straks, når der blev ringet. Det fortæller Søren Mide Andersen, der er politimand og SSP-konsulent. Betjentene stillede også op til møder og workshops med medarbejdere, borgere og unge fra området. Det gav en kolossal og positiv respons. Samtidig ansatte Børn og Unges FU-område sammen med Socialforvaltningens Børn og Unge-team en intensiv medarbejder til at skabe ro og splitte en gruppe af støjende børn og unge, der holdt til i Kulturhuset. Medarbejderen arbejdede i en afgrænset periode tæt sammen med den lokale boligsociale indsats og den lokale klub, Klub2Teket. Endelig koordinerede det boligsociale arbejde i Kulturhuset aktiviteterne med områdets mange frivillige aktører i samarbejde med chefnetværket og SSP. Kulturhuset danner blandt andet ramme om en klub for unge palæstinensere, lektiehjælp, cykling, skak, boksning og ungecafé. I dag er flere unge med en forhistorie i det kriminelle miljø aktive i Kulturhuset og fungerer som brobyggere til de yngre børn i området. Styrke i forskellighed Det, der giver mening er, at vi samarbejder på tværs af forskelligheden, forklarer leder af kulturhuset og den boligsociale indsats, Susanne Bøgelund. Hun kender i dag alle aktører i området og føler en fælles opbakning. Nu kan de unge ikke spille os ud mod hinanden. De ved, at vi taler sammen og laver planer, hvis de for eksempel bliver smidt ud af klubben. Vi kan spotte, når noget går skidt og så kan vi handle på det, siger hun. Opsøgende medarbejder Erdogan Arpac er enig: Alle er bedre til at tage ansvar og fordeler opgaver med at kontakte forældre, tage svære samtaler og lave underretninger. Samtidig har vores chefnetværk kompetence til at handle hurtigt. Vi kan skaffe støttetimer til et barn, få adgang til en sagsbehandler og diskutere anbringelse når et barn har behov for det. Der er respekt for vores faglighed og vurderinger. Det påvirker hele området. Læs mere: aarhus.dk/ssp Kontakt: Søren Mide Andersen. Mail: sma@aarhus.dk Vi har alle sammen det samme mål: At gøre Herredsvang til et endnu bedre sted at bo. Det er de unge med til at løfte i dag. Susanne Bøgelund, leder af Kulturhuset CITAT Sognepræst i Herredsvang, Henrik Oest, har succes med Helligåndskirkens juniorklub, som også rummer børn med muslimsk baggrund. Han oplever, at kirken er tænkt med i samarbejdet om børn og unge og at der er hjælp at hente i områdets klub, hos de opsøgende medarbejdere, i Kulturhuset og hos politi og socialforvaltning. Men vi har stadig udfordringer, som vi skal arbejde med hver dag. Nogle vælger stadig ikke at gå ind i Kulturhuset, fordi der står nogle unge med knallerter udenfor. Vi kan også opleve at nogle unge ikke helt respekterer, hvis en kvindelig leder irettesætter. Og vi har deltagere i vores klubber, der kan føle sig generet. Så for at fastholde en god udvikling, skal vi melde endnu mere klart ud, hvordan man må opføre sig. Vi skal have de samme standarder som alle andre steder, siger Henrik Oest. BU Nyt Marts

8 KURSUS Aktuelle kurser Find alle kurser: På BUportalen: Find oversigt over kurser: Vælg Kurser og Arrangementer på BUportalens forside Tilmeld dig på Kursusbasen: Tryk på kursus-ikonet (vist her). Kursus-basen åbner KOMPETENCEUDVIKLINGSFORLØB FOR LEDER/TR Nyt forløb udbydes nu på kursusbasen Deltagerne får mulighed for at formalisere og udvikle rammerne for deres samarbejde eller få deres eksisterende samarbejde til eftersyn. Hold 22: Den 25. og 26. november 2013 Tilmelding i kursusbasen - Find kurset under kategorien, Kompetenceudviklingsforløb. FRI FOR MOBBERI - OPFØLGNINGSKURSUS Børn og Unge har i samarbejde med Red Barnet lavet et Fri for mobberi opfølgningskursus, for alle jer der tidligere har været på kursus og trænger til at få pudset jeres færdigheder og viden af og ikke mindst trænger til at få ny inspiration til jeres arbejde med Fri for mobberi. Dato: Mandag den 6. maj, kl Tilmelding i kursusbasen - Find kurset under kategorien, Mobning. OPUS E-INDKØB FOR BEGYNDERE Heldagskursus den 23. april Kurset henvender sig til nye brugere af Opus e-indkøb og det er ikke nødvendigt med forudgående kendskab til Opus e-indkøb. Tilmelding i kursusbasen Find kurset under, Opus. UNGE OG ALKOHOL: TEMAARRANGEMENT FOR SKO- LEBESTYRELSER OG UNGIAARHUS-BESTYRELSER Hør hjerneforsker, Peter Lund Madsen fortælle om alkohols virkning på hjernen hos de unge Arrangementet er et led i Aarhus Kommunes implementering af forebyggelsesstrategien for mistrivsel og risikoadfærd blandt børn og unge. Arrangementet afholdes på Centralværkstedet tirsdag den 9. april, kl :30. Tilmelding i kursusbasen Find arrangementet under Unge og Alkohol. DEN GODE ANSÆTTELSE ANSÆTTELSER SOM STRATEGISK LEDELSESREDSKAB 2 dages kursusforløb for ledere, der har lyst til at få inspiration og konkrete redskaber til ansættelser af medarbejdere. Første kursusdag: Den 16. maj, kl Fokuserer på det indledende arbejde med at planlægge ansættelsesprocessen og fastlægge et rekrutteringsgrundlag. Anden kursusdag: Den 7. juni, kl Fokuserer på afholdelse af samtaler og den endelige ansættelsesbeslutning. Tilmelding i kursusbasen Find kurset under Ledelse. KURSUS I ØKONOMISYSTEMET FOR NYE ADMINISTRATIVE MEDARBEJDERE Få et bedre kendskab til økonomisystemet og dets muligheder Der udbydes to kursusdatoer: Den 20. marts og den 23. maj, begge dage kl. 12:30-15:30. Der udbydes to kursusdatoer: Den 20. marts og den 23. maj, begge dage kl. 12:30-15:30. Tilmelding i kursusbasen - Find kurset under kategorien, Økonomi. LEDELSESINSPIRATIONSCAFÉ: DER ER FORTSAT LEDIGE PLADSER - SÅ SKYND DIG MED TILMELDINGEN! Innovation og ledelse med hjernen som medspiller Foredrag for med Kjeld Fredens den 25. april, kl i festsalen på Vejlby Skole. Tilmelding i kursusbasen Find foredraget under Ledelsesinspirationscafé. Børn og Unges Kursusadministration kursus@mbu.aarhus.dk Tlf.: BU Nyt Marts 2013

9 95% Tekst og foto: Stine Pedersen Elever finder job i frikvarteret På to skoler i Brabrand har de unge for alvor fået gang i fritidsjobs. Bag succesen står den lokale ungdomsskole. Knap 30 elever fra Sødalskolen og Tovshøjskolen har fundet et fritidsjob efter at have brugt frikvartererne på at skrive jobansøgninger og forberede jobsamtaler. De har deltaget i Get2Job et projekt med base i Ungdomsskolen Gellerup-Toveshøj. Fritidsjobbet har gjort meget for mig. Jeg har lært, at man skal være ansvarlig og mange andre ting. Men især det med at være ansvarlig hjalp mig meget, også i mit liv. Og selvfølgelig er det også dejligt at tjene sine egne penge, men et fritidsjob handler ikke kun om penge. Det fortæller Majdi El-Ali på 16 år. Hun er en af de unge, der har fundet et fritidsjob. I alt har 45 unge deltaget i projektet, siden projektleder Senay Arikan Tanis i efteråret begyndte at lægge to arbejdsdage på henholdsvis Sødalskolen og Tovshøjskolen i Brabrand. Unge fra skolernes 8. og 9. klasser har i alle frikvarter kunnet finde Senay og få hjælp til at finde ledige fritidsjob samt få vejledning i at søge og klare et arbejde: Vi taler om betydningen af at møde til tiden. Vi taler om at udføre arbejdsopgaver og overholde aftaler og så taler vi dannelse og kultur på både arbejdsmarked og skole Majdi El-Ali Vi taler om betydningen af at møde til tiden. Vi taler om at udføre arbejdsopgaver og overholde aftaler og så taler vi dannelse og kultur på både arbejdsmarked og skole, fortæller Senay Arikan Tanis, hvis opgave også tæller kontakt til virksomheder og oplæring af de unge i forhold til at oprette nemkonto til løn, skaffe frikort og så videre. Ungdomsskolen Gellerup-Toveshøj vil med projekt Get2Job bistå unge fra de udsatte boligområder i at søge og blive ansat i fritidsjob. Derfor betyder samarbejdet med skolerne meget, fortæller Senay Arikan Tanis: Det er vigtigt i processen, at Sødalskolen og Tovshøjskolen lægger lokaler til. På den måde bliver Get2Job en naturlig del af elevernes hverdag. Eleverne kan få lektier for til jobsøgningen fra dag til dag. Og de kan opleve at tage et større ansvar for deres fremtid, forklarer hun. Kontakt: Projektleder Senay Arikan Tanis, Get2Job, Ungdomsskolen Gellerup-Toveshøj. Mail: sari@aarhus.dk Projektleder Senay Arikan Tanis FAKTA GET2JOB-PROJEKTET skal understøtte Aarhus Kommunes målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse. Projektet har base i Ungdomsskolen Gellerup- Toveshøj og er finansieret af Det lokale Beskæftigelsesråd i Aarhus med en bevilling på to år. BU Nyt Marts

10 KORT NYT Unge: Lær os om demokrati De unge i Fritidscenter Skanderborgvej og Fritidscenter Horsensvej har ønsket at få en demokratiunderviser. Nu har de selv været med til at ansætte. Den nye demokratiunderviser hedder Thea P. Frederiksen, studerer Idéhistorie ved Aarhus Universitet og skal undervise i demokrati og ansvar, rolle, ret og pligt samt aktuelle politiske emner som stemmeret til 16-årige og folkeskolereform. De unge har selv ønsket faget oprettet og derfor har de også været med til at ansætte. Det var oplagt, at de unge selv skulle være med til at vurdere, hvilken underviser, der kunne fastholde deres interesse. De er der jo i deres fritid og der er kontant afregning, hvis undervisningen bliver triviel. Så dukker de ikke længere op, forklarer Pernille Refstrup fra Ung i Aarhus - Fritidscenter Horsensvej. De unge skal også være med til at påvirke indholdet og emnerne i undervisningen. Kontakt: Pernille Refstrup Lauridsen, vice Fritids- og ungdomsskoleleder, Fritidscenter Horsensvej Mail: pere@aarhus.dk Andreas Jakobsen fra Grønløkkeskolen (til venstre), Simone Svejgaard fra Viby Skole (midten) og Rithma K. E. Larsen fra Rundhøjskolen (til højre) diskuterer hvilke kompetencer, de vægter højest ved de fire ansøgere, der var til samtale. De tre unge er alle engageret i deres lokale Ung i Aarhus baggrundsgruppe. Skolernes inklusionsvejledere færdiguddannet Det første kuld af inklusionsvejledere under Fællesskaber for alle blev fredag udklækket i Rådhushallen, hvor de blev udstyret med både bevis for deres vejlederrolle og en fælles Læringsbog, som opsamler et bredt udsnit af de erfaringer, som deltagernes har gjort sig. De nyuddannede inklusionsvejledere er alle tilknyttet skolerne, hvor de kommer til at spille en central rolle i det lokale arbejde med inklusion. Mette Purup, lærer, Lystrup Skole Det er et modigt projekt B&U har sat i søen! En stor styrke er, at projektet har taget afsæt i den konkrete hverdag. Jeg er glad for at have været med i læringsforløbet og fået lov til at opleve dygtige lærere rundt på skolerne, imens vi har samlet guldkorn under inklusionsbesøgene. Fokus på de fire hovedoverskrifter: Ledelse, relationer, didaktik og forældreforhold har tvunget os til at starte med at kigge på forholdet mellem os voksne og børnene, inden vi kigger på det enkelte barn. Det er for mig et rigtigt sted at starte. Samtidig har projektet været med til at professionalisere vores dagligdag yderligere, fordi vi er flere om at finde frem til og formulere, hvad de gode fællesskaber er. For inklusion forudsætter trivsel! Inklusionsbesøgene har været med til at åbne døre til hinanden, så vi ikke længere behøver at være privatpraktiserende lærere. Gitte Møller, pædagog, Virup Skolen Projektet har givet så meget. I begyndelsen havde jeg svært ved at skimte det præcise mål, men nu føles det, som om vi bevæger os på lyserøde skyer. Al den viden og erfaringer der er delt. Det er genialt, og jeg håber meget vi kan fastholde netværk, hvor vi deler vores viden. Personligt har jeg fået fokus på, hvor vigtigt det er, at vi ser og inkluderer alle typer børn og unge og ikke kun de, som hele tiden popper op og gør opmærksom på sig selv. Kontakt: Stine Clasen, konsulent, Børn og Unge PPR. Mail: stc@aarhus.dk 10 BU Nyt Marts 2013

11 KORT NYT Nye rygeregler 1. marts 2013 fik Aarhus Kommune nye rygeregler. Reglerne ønsker at tilgodese medarbejdernes sundhed, men er samtidig et ønske om effektivitet, da tid der går med at ryge, ikke kan anvendes på kerneopgaven. Dermed er de nye regler i tråd med reglerne i rygeloven, der har til formål at beskytte børn og unge mod passiv rygning ved at forbyde al rygning på matrikler, hvor der er børn og unge. Varslet lockout af lærerne KL har varslet lockout af lærerne fra den 1. april, hvis ikke der inden indgås forlig om en fornyelse af lærernes overenskomst. I Børn og Unge er er der derfor et arbejde i gang med at afklare hvilke institutioner og medarbejdere, der vil være omfattet af en lockout. Samtidig forberedes en bred kommunikation, så alle medarbejdere og forældre kan få information om den lokale betydning af en eventuel lockout. Allerede nu er der møder i gang med blandt andet skoleledere om organiseringen lokalt, hvis lockouten bliver en realitet. Vigtigt nyt om den eventuelle lockout vil være tilgængelig på BUportalen samt blive udsendt i Ugepakken Børn og Unge følger både de nationale og lokale rygeregler, og i den forbindelse er følgende fortolkninger centrale: Rygning er forbudt i arbejdstiden og på Aarhus Kommunes matrikler Børn og Unge har tillid til, at alle medarbejdere overholder rygereglerne Rygereglerne giver ikke anledning til særskilt kontrol af medarbejdernes arbejdstid. Det er den enkelte institution, skole og tilbud, som afgør, om man ønsker at benytte arbejdstid eller andre ressourcer på rygestopkurser. Overtrædelse af reglerne bliver sanktioneret efter de almindelige ansættelsesretlige regler. Deltag i årets affaldsindsamling Husk at tilmelde jeres skole, jeres klasse, jeres daginstitution eller hele dagtilbuddet til årets Affaldsindsamling. Sammen med resten af landet gør vi forårsrent i naturen og får fjernet alt det affald som efter vinteren ligger og ser grimt ud i vejkanter og andre steder hvor det ikke skal være. Tilmeld jer på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside. I kan hente et H.C.Andersens eventyr om affaldet i naturen her. Fakta og links Du kan læse rygereglerne samt FAQ om reglerne på BUportalen Rygestopkurser: Der er individuel rådgivning om rygestop samt tilbud om rygestop i grupper via Folkesundhed Århus. Har du yderlige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR- og kommunikationschef Henrik Vinter Olesen på mail: hvo@ aarhus.dk BU Nyt: ER ET PERSONALENYHEDSBREV FOR DE ANSATTE I BØRN OG UNGE, AARHUS KOMMUNE BU Nyt Marts

12 NYT OM NAVNE Tillykke med 25 års jubilæet Fritidspædagogisk leder Anne-Sofie Sibbern Rasmussen, Næshøjskolens SFO, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 17. marts. Hun er uddannet som pædagog i 1981 fra Aarhus Socialpædagogisk Seminarium og har siden 1989 været ansat på Næshøjskolen. Dagen fejres med en intern reception. Ledelse og personale ønsker Fie et stort tillykke med dagen. Pædagogisk leder Lone Kok Rasmussen, børnehaven Charlottehøj, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 11. marts. Der afholdes en mindre reception på dagen fra kl Tak for indsatsen BUit mister en af sine største kapaciteter igennem mange år: Sven Storm, som har valgt at gå på efterløn. Beslutningen om at stoppe vil ikke gå ubemærket hen i BUit og hos samarbejdspartnere, da Sven anses som meget kompetent, struktureret og ikke mindst vellidt af både ledelse og kolle-ger. Såvel hans evner og faglige dygtighed, samt flair for sjov og spas, er gået op i en højere enhed. Vi ønsker Sven en rigtig god tid som efterlønner og soon-to-be-pensionist. Pædagog Ove Sørensen, Viby Skoles SFO, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 29 marts Tillykke med 40 års jubilæet Specialpædagog Annie Kristine Lang, Specialdagtilbud Skovbrynet, ønskes tillykke med 40 års jubilæet den 1. april. Annie har i hele sit professionelle virke arbejdet med børn med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Annie er en omsorgsfuld og loyal kollega. Hun har et rigtig godt overblik samtidig med, at hun ser børnenes små signaler. Hun er meget vellidt bl.a. på grund hendes store ansvarlighed og kompetence. Jubilæum - Nyt job - Tak for indsatsen Send dit indlæg til Børn og Nyt, Nyt om navne. Skriv navn, funktion, arbejdssted og antal år i Aarhus Kommune og gerne en kort tekst på et par linjer. Billeder er velkomne. Mail: kommunikation@mbu.aarhus.dk Medarbejdere og ledere ønsker Annie et stort tillykke med dagen. KOLOFON Download BUnyt App Ansvarshavende: Henrik Vinther Olesen HR- og Kommunikationschef Redaktør: Birgitte Dalum kommunikationsmedarbejder Kontakt: kommunikation@mbu.aarhus.dk Næste nr.: 21. marts 2013 Forsiden: Cecilie Steffens, 8. Klasse og Morten Bjerg Poulsen, lærer i udskolingen, begge fra Vorrevangskolen, sammen med Mathias Valentin, midtbanespiller i Aarhus Fremad. 12 BU Nyt Marts 2013