Udvalget for Miljø og Teknik. Beslutningsreferat. af møde den 19. januar 2010 kl i Byrådssalen

Transkript

1 Udvalget for Miljø og Teknik Beslutningsreferat af møde den kl i Byrådssalen

2 Indholdsfortegnelse ÅBEN DAGSORDEN 1 GODKENDELSE AF DAGSORDEN... 4 SAGER TIL EFTERRETNING 2 STATSFORVALTNINGEN HOVEDSTADENS AFGØRELSE VEDRØRENDE SENDEMAST PÅ SKOVBOVEJ 21 I ASSERBO SAMARBEJDSAFTALE MELLEM HALSNÆS KOMMUNE OG FORSYNINGSOMRÅDET... 8 SAGER TIL BEHANDLING 4 VALG AF FORMAND VALG AF NÆSTFORMAND FASTLÆGGELSE AF MØDETIDSPUNKT FOR MØDER I UDVALGET FOR MILJØ OG TEKNIK FORRETNINGSORDEN UDVALGET FOR MILJØ OG TEKNIK VALG AF NÆSTFORMAND TIL GRUNDVANDSRÅDET ENDELIG VEDTAGELSE AF LOKALPLAN FOR BOLIGOMRÅDET KREGME SYD ENDELIG VEDTAGELSE AF LOKALPLAN 6.24 FOR AUDERØD LANDSBY FORURENING, LAVFREKVENT STØJ ANSØGNING OM ÆNDRET ANVENDELSE AF LISEGÅRDEN KURSUSCENTER ANSØGNING OM ETABLERING AF SALGSTANKANLÆG VED KØBMAND BAHR, HELSINGEVEJ OMLÆGNING AF OFFENTLIG STI VED DAGLIGVAREBUTIK VED NØRREGADE, FREDERIKSVÆRK MULIGHEDERNE I EN FÆLLES KYSTSIKRINGSPOLITIK FOR NORDKYSTEN TRAFIKSIKRING AF HANEHOVEDVEJ MEDLEMMER TIL GRØNT RÅD AFFALDSGEBYRER FOR ERHVERV Side 2 af 46

3 Medlemmer: Jørgen L. Hansen Hans Jørgen Larsen Bertil Nyenstad Torben Hedelund Walter G. Christophersen Bent Andreasen Anne-Marie Tørnes-Hansen Side 3 af 46

4 Åben dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 1 Formanden foreslår, at Pkt. 5 behandles først Pkt. 18 behandles herefter Det sædvanlige punkt orientering fra formand og område samt kommende sager er faldet ud, men blev drøftet og tilføjes nedenfor. Dagsordenen herefter godkendt. Orientering fra formanden Orienteringen taget til efterretning Side 4 af 46

5 Sager til efterretning P /00048 Statsforvaltningen Hovedstadens afgørelse vedrørende sendemast på Skovbovej 21 i Asserbo Sagens kerne Statsforvaltningen Hovedstaden har truffet afgørelse i flere klagesager i forbindelse med kommunens afgørelse om opsætning af sendeanlæg. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik tager sagen til efterretning. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 2 Direktionens indstilling taget til efterretning. Sagsfremstilling Udvalget for Miljø og Teknik besluttede den at meddele tilladelse til opsætning af en 42 meter høj gittermast på Skovbovej 21 i Asserbo. Afgørelsen blev påklaget af Asserbohus Grundejerforening samt flere beboere i området. Klage fra Asserbohus Grundejerforening: Asserbohus Grundejerforening klager over, at grundejerforeningen og deres medlemmer ikke er blevet hørt som part i sagen, da nogle af medlemmerne har sommerhus mindre end 200 meter fra den planlagte mast. Statsforvaltningens afgørelse: Statsforvaltningen finder ikke, at hverken grundejerforeningen eller nogle af foreningens medlemmer har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Vi har herved lagt vægt på, at de medlemmer, som bor tættest på masten, bor knap 200 meter fra den pågældende mast. Vi skal i den forbindelse bemærke, at Statsamtet København i en lignende sag ikke fandt at kunne give partsstatus til personer, som boede i en afstand på 30 meter fra en mast. Vi finder herefter ikke, at kommunens afgørelse om at give byggetilladelse til masten vil udsætte grundejerforeningen eller nogle af dens medlemmer for sådanne konkrete, væsentlige gener, at I kan anses for part i byggesagen. Klage fra Susanne og Niels Ove Andersen og Bente og Leif Cordsen: Klager generelt over mastens placering, at mange er imod masten samt, at man forbeholder sig at gøre erstatningskrav gældende for værdiforringelse af deres ejendom. Statsforvaltningens afgørelse: Side 5 af 46

6 Statsforvaltningen finder ikke, at kommunen ved det udøvede skøn har overskredet de retlige rammer for skønsudøvelsen eller lagt vægt på usaglige kriterier. Statsforvaltningen ændrer derfor ikke kommunens afgørelse. Vi har herved lagt vægt på, at kommunens begrundelse for afgørelsen er, at der er behov for en mast i området, da teleselskaberne mangler dækning, og at kommunen efter besigtigelse har skønnet, at en rørmast kan indpasses i området. Vi finder endvidere ikke, at kommunen har tilsidesat forvaltningsretlige regler i forbindelse med sagsbehandlingen herunder reglerne om partshøring, da kommunen har hørt 56 grundejere efter at have besigtiget området. Statsforvaltningen skal afslutningsvis bemærke, at jeres klage over, at masten vil forringe jeres husværdi væsentligt, ikke er et hensyn, der lovligt kan varetages i henhold til byggelovens bestemmelser. Klage fra Tove Bojesen og Knud Jensen: Klager over de ikke er blevet hørt som part i sagen. Statsforvaltningens afgørelse: Statsforvaltningen finder ikke, at I har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Vi har herved lagt vægt på, at I bor knap 200 meter fra den pågældende mast. Vi skal i den forbindelse bemærke, at Statsamtet København i en lignende sag fandt ikke at kunne give partsstatus til personer, som boede i en afstand på 30 meter fra en mast. Vi finder herefter ikke, at kommunens afgørelse om at give byggetilladelse til masten vil udsætte jer for sådanne konkrete, væsentlige gener, at I kan anses for part i byggesagen. Udover de ovennævnte klager, er der fremsendt yderligere en klage som Statsforvaltningen afviser, da klagen ikke er indkommet rettidigt. Lov- og plangrundlag Byggelovens 2 og Bygningsreglement for småhuse 1998 (BR-S98). Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. Konsekvenser for miljø og sundhed Ingen. Høring, dialog og formidling Ingen. Økonomi og afledt drift Ingen. Personaleforhold Ingen. Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik tager sagen til efterretning. Side 6 af 46

7 Bilag Statsforvaltningens afgørelser i alt 9 sider. Side 7 af 46

8 A /05691 Samarbejdsaftale mellem Halsnæs Kommune og forsyningsområdet Sagens kerne I forbindelse med selskabsdannelsen af forsyningsvirksomhederne skal samarbejdet mellem Halsnæs Kommune og det kommende kommunale forsyningsselskab (Selskabet) fastlægges. Samarbejdsaftalen skal vedtages endeligt i juni 2010 i forbindelse med dannelsen af Selskabet og virke med tilbagevirkende kraft for hele Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at sagen tages til efterretning. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 3 Referat af MED-møde for De Kommunale Værker den 12. januar 2010 blev udleveret på mødet. Direktionens indstilling anbefales, idet udvalget forudsætter, at høringssvarene indgår i det videre arbejde. Sagsfremstilling Samarbejdsaftalen er under udarbejdelse i dialog med de berørte virksomheder og områder samt kommunens rådgiver advokatfirmaet Horten. Lovgivningsarbejdet på området er ikke tilendebragt, og der vil derfor som følge af udfærdigelsen af den endelige lovgivning kunne komme ændringer i aftalen. Samarbejdsaftalen består af et hoveddokument og 8 bilag. Hoveddokumentet fastsætter de overordnede aftaler mellem Halsnæs Kommune og det kommende kommunale forsyningsselskab. Bilagene beskriver nærmere i detaljer, hvad de to parter kan forvente af hinanden og hvilken afregning, der skal foregå parterne imellem. Alle bilagene er også i udkast, fordi lovgivningen på området endnu ikke er færdig. Samarbejdsaftalen skal til endelig politisk godkendelse i forbindelse med at Selskabet dannes forventeligt i juni Det skal bemærkes, at der i samarbejdsaftalen ikke er nævnt noget om ydelser vedrørende f.eks. herreløst affald. Dette skyldes, at fortolkningen af lovgivningen på dette område endnu er uklar. Indsamling af herreløst affald er i Halsnæs Kommune finansieret af det brugerfinansierede område. Opgaven udføres af kommunens egen virksomhed Natur og Vej. Hvis det herreløse affald fortsat må brugerfinansieres, er det ikke længere lovligt, at kommunen udfører denne opgave for Selskabet. Opgaver som kommunen yder for selskabet på affaldsområdet, må kun ske efter kommunalfuldmagtsreglernes princip om overkapacitet. De medarbejdere der udfører mere end halvdelen af deres opgaver vedrørende brugerfinansierede affaldsopgaver, skal i givet fald overdrages til det kommende forsyningsselskab. Side 8 af 46

9 Hvis den nye lovgivning betyder, at det herreløse affald skal skattefinansieres fremadrettet, må Natur og Vej fortsat udføre opgaven. Af hensyn til de berørte medarbejdere afventer denne opgave endelig placering, til lovgivningen på området er klar. Deling af opgaver mellem myndighed og drift er også under løbende forandring, hvilket betyder, at der må ske løbende tilpasninger, efterhånden som vi bliver klogere. Udkast til deling af opgaver mellem myndighed og drift kan ses i bilag til samarbejdsaftalen. Lov- og plangrundlag Vandsektorloven nr. 469 af 12. juni 2009 Lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold og forskellige andre love nr af 27. december 2009 Miljøministeriet har efter Vandsektorloven fået bemyndigelse til at fastsætte detaljerede regler i bekendtgørelsesform samt vejledninger. To bekendtgørelser er netop vedtaget d. 16. december 2009, og flere bekendtgørelser er i høring. Konsekvenser for miljø og sundhed Ingen. Høring, dialog og formidling Samarbejdsaftalen er sendt i høring hos de berørte MED-udvalg (Natur og Vej, Rengøring, Spildevand, De Kommunale Værker og Rådhuset) samt Hoved-MED. Eventuelle høringssvar til samarbejdsaftalen har frist d. 18. januar, og vil blive forelagt på mødet for Udvalget for Miljø og Teknik den 19. januar. Udkast til samarbejdsaftalen skal til efterretning i Særligt udvalg til forberedelse af Halsnæs Kommunale Forsyning A/S, Udvalget for Miljø og Teknik, Økonomiudvalget samt Byrådet. Udtalelsen fra Særligt udvalg til forberedelse af Halsnæs Kommunale Forsyning A/S vil blive udleveret på Økonomiudvalgets møde den 27.januar. Den endelige samarbejdsaftale skal til endelig politisk beslutning og træder i kraft i forbindelse med, at selskabet bliver dannet forventeligt i juni 2010 men med tilbagevirkende kraft. Økonomi og afledt drift Det forventes, at de økonomiske ydelser mellem kommunen og Selskabet i 2010 vil være i samme størrelsesorden som hidtil. Fra 2011 og frem kan der ske ændringer afhængigt af den lovgivning, der bliver på de forskellige forsyningsområder. Det kan betyde, at selskabet selv skal overtage en del af de ydelser, som kommunen hidtil har udført. De økonomiske ydelserne i samarbejdsaftalen er omkostningsfastsatte og skal revideres årligt. Personaleforhold Samarbejdsaftalen regulerer blandt andet opgaveudførelsen for de medarbejdere, der skal levere serviceydelser for selskabet i Det vurderes, at langt de fleste medarbejder i det samlede forsyningsområde, Natur og Vej, Rengøing og i administrationen på rådhuset ikke vil opleve større ændringer i deres daglige opgavevaretagelse som følge af samarbejdsaftalen. Forslag til handlemuligheder Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at sagen tages til efterretning. Side 9 af 46

10 Bilag Udkast til samarbejdsaftale (9 sider) Bilag 2.1 Foreløbig ydelsesbeskrivelse for Kommunens opgaver vedrørende lønudbetaling, IT og øvrige ydelser. (3 sider) Bilag Foreløbig ydelsesbeskrivelse for Kommunens opgaver vedrørende takstopkrævning (3 sider) Bilag Foreløbig ydelsesbeskrivelse for Kommunens opgaver vedrørende GIS. (3 sider) Bilag Foreløbig ydelsesbeskrivelse for Kommunens opgaver vedrørende Grønt vedligehold (3 sider) Bilag Foreløbig ydelsesbeskrivelse for Kommunens opgaver vedrørende rengøring på Selskabets virksomheder (6 sider) Bilag Foreløbig deling af opgavevaretagelsen mellem myndighed og drift og dermed Kommune og Selskab på de fire forsyningsområder (11 sider) Bilag 5.1 Fastsættelse af Kommunens vederlag og timepriser (2 sider) Bilag 5.2 Fastsættelse af Selskabets vederlag og timepriser (2 sider) Eventuelle høringssvar fra alle berørte MED-udvalg udleveres på mødet for Udvalget for Miljø og Teknik. Side 10 af 46

11 Sager til behandling 4. 00A /15753 Valg af formand Sagens kerne Valg af formand til Udvalget for Miljø og Teknik Lov- og plangrundlag Der henvises til bemærkningerne til Lov om Kommunernes Styrelse 22 Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 4 Jørgen L. Hansen (F) valgt. Fraværende: Torben Hedelund Side 11 af 46

12 5. 00A /15753 Valg af næstformand Sagens kerne Valg af næstformand til Udvalget for Miljø og Teknik Lov- og plangrundlag Der henvises til bemærkningerne til Lov om Kommunernes Styrelse 22 Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 5 Hans Jørgen Larsen (A) valgt. Side 12 af 46

13 6. 00A /12593 Fastlæggelse af mødetidspunkt for møder i Udvalget for Miljø og Teknik Sagens kerne Tidspunkt for udvalgets møde skal fastlægges. Datoer for møderne er planlagt som følger: Udvalget for Miljø og Teknik udvalget fastlægger mødetidspunkt januar 18.januar 17.januar 22.januar 23.februar 22.februar 21.februar 26.februar 23.marts 22.marts 27.marts 26.marts 27.april 19.april 24.april 30.april 25.maj 17.maj 29.maj 28.maj 22.juni 21.juni 19.juni 18.juni Ingen møder i juli Ingen møder i juli Ingen møder i juli Ingen møder i juli 31.august 30.august 4. september 3.september 21.september 20.september 25. september 24.september 26.oktober 1.november 30. oktober 29.oktober 23.november 29.november 27. november 26.november 14.december 20.december 18. december 17.december Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik fastlægger tidspunkt for udvalgets møder Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 6 Møder afholdes kl Sagsfremstilling Endelig mødeplan for forventes godkendt af Byrådet på møde den 12. januar 2010, men Udvalget for Miljø og Teknik skal fastlægge tidspunkt for mødernes afholdelse. Lov- og plangrundlag Lov om Kommunernes Styrelse Konsekvenser for miljø og sundhed Ingen. Høring, dialog og formidling Ingen. Økonomi og afledt drift Ingen. Personaleforhold Ingen. Side 13 af 46

14 Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø fastlægger tidspunkt for udvalgets møder Bilag Ingen. Side 14 af 46

15 7. 00A /15753 Forretningsorden Udvalget for Miljø og Teknik 2010 Sagens kerne Udvalget for Miljø og Teknik skal behandle forretningsordenen for Udvalget for Miljø og Tekniks virke 2 gange. Dette er første behandling og anden behandling er på mødet den 23. februar Indstilling Direktionen indstiller, at udkastet til forretningsordenen for Udvalget for Miljø og Teknik i Halsnæs Kommune godkendes med henblik på 2. behandling. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 7 Direktionens indstilling godkendes. Sagsfremstilling Forretningsordenen afstikker retningslinierne for Udvalget for Miljø og Tekniks virke i dets møder og sagsforberedende arbejde. Udkastet er, for størstedelens vedkommende, identisk med normalforretningsordenen, jævnfør Lov om kommunernes styrelse, og næsten identisk med den tilsvarende forretningsorden fra forrige byrådsperiode. De foretagne tilpasninger er i bilaget markeret med rødt og kursivt. Lov- og plangrundlag Lov om kommunernes styrelse Konsekvenser for miljø og sundhed Ingen Høring, dialog og formidling Udvalget for Miljø og Tekniks forretningsorden offentliggøres efter godkendelse på Økonomi og afledt drift Ingen Personaleforhold Ingen Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at udkastet til forretningsordenen for Udvalget for Miljø og Teknik i Halsnæs Kommune godkendes med henblik på 2. behandling. Bilag Udkast til forretningsorden for Udvalget for Miljø og Teknik i Halsnæs Kommune, 4 sider. Side 15 af 46

16 A /15769 Valg af næstformand til Grundvandsrådet Sagens kerne Byrådet besluttede den 22. maj 2007 at oprette et Grundvandsråd. Grundvandsrådet består af repræsentanter for vandforsyningerne i kommunen, andre berørte myndigheder, jordbruget og industrien. Ifølge kommissoriet for Grundvandsrådet udpeges udvalgsformanden for Udvalget for Miljø og Teknik automatisk som formand for Grundvandsrådet. Udvalget for Miljø og Teknik skal vælge en næstformand for Grundvandsrådet blandt sine medlemmer. Indstilling Direktionen indstiller at, Udvalget for Miljø og Teknik vælger en næstformand for Grundvandsrådet blandt sine medlemmer. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 8 Bent Andreasen (V) valgt. Sagsfremstilling Byrådet besluttede den 22. maj 2007 at oprette et koordinationsforum, også kaldet Grundvandsrådet. Grundvandsrådets arbejdsopgaver er beskrevet i kommissoriet: Grundvandsrådet skal ifølge Vandforsyningslovens 12 fungere som et koordinationsforum og bistå Byrådet ved udarbejdelse af indsatsplaner efter vandforsyningsloven. Grundvandsrådet er rådgivende og skal primært være et idèudvekslingsforum, som skal gøre det muligt at udarbejde og gennemføre indsatsplaner, så der opnås den bedst mulige beskyttelse af grundvandet og i et positivt samspil med de berørte parter. Grundvandsrådet skal herunder drøfte: Grundlaget for og indholdet af indsatsplaner. Samarbejde vedrørende udarbejdelse og gennemførelse af indsatsplaner. Tiltag for at beskytte drikkevandet. Kommunen kan inddrage Grundvandsrådet ved udarbejdelse af planer og lignende, som vedrører grundvands- og drikkevandsressourcer for at få en konstruktiv og gensidig dialog om de problemstillinger, der berøres. Grundvandsrådet består pt. af fortrinsvis lokale repræsentanter for følgende organisationer: Side 16 af 46

17 Organisation Fornavn Efternavn Nordsjælland Landboforening Grønnessegård Marianne Hasselbalch Dansk Industri DanSteel A/S Svend Andresen Udvalget for Miljø og Teknik (formand) Bjarne Langkilde Udvalget for Miljø og Teknik Bent Andreasen Miljøcenter Roskilde Arne Mogensen Skov og Naturstyrelsen Nordsjælland Ole Andersen Kontaktudvalg Vandværker Halsnæs Vandforsyning Henrik Blomhøj Kontaktudvalg Vandværker Asserbo By Vandværk Kim Snekkerup Dansk Naturfredningsforening Halsnæs lokalafdeling (formand) Knud Pedersen Ifølge kommissoriet for Grundvandsrådet er formanden for Udvalget for Miljø og Teknik automatisk formand for Grundvandsrådet. Udvalget for Miljø og Teknik skal vælge en næstformand til Grundvandsrådet blandt sine medlemmer. Administrationen vil invitere de øvrige medlemmer til at fortsætte i rådet. Mødeaktiviteten er højest 2 møder om året. Grundvandsrådet har afholdt 4 møder siden oprettelsen og bl.a. beskæftiget sig med følgende sager: Høringssvar i forbindelse med idefasen til vandplaner Høringssvar om Københavns Energi indvindingsprojekt på Arrenæs Drøftet og godkendt udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Halsnæs Syd Drøftet og godkendt udkast til informationsfolder om indsatsplanen I 2010 vil det være oplagt, at Grundvandsrådet beskæftiger sig med høringssvar i forhold til vandplanen, VVM-redegørelsen om indvindingsprojekt på Arrenæs, fornyelse af større indvindingstilladelser samt om det er nødvendigt at revidere de eksisterende indsatsplaner i kommunen. Lov- og plangrundlag Vandforsyningsloven, lovbekendtgørelse nr. 935 af 24. september Konsekvenser for miljø og sundhed Ingen Høring, dialog og formidling Ingen Økonomi og afledt drift Ingen Personaleforhold Ingen Side 17 af 46

18 Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller at, Udvalget for Miljø og Teknik vælger en næstformand for Grundvandsrådet blandt sine medlemmer. Handlemulighed 2 Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet at nedlægge Grundvandsrådet, idet den ikke pt. beskæftiger sig med en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, som er den lovbundne opgave efter vandforsyningsloven. Grundvandsrådet skal dog oprettes igen, såfremt det bliver aktuelt at udarbejde en ny indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Bilag Kommissorium for Grundvandsrådet, 2 sider Side 18 af 46

19 P /14896 Endelig vedtagelse af lokalplan for boligområdet Kregme Syd Sagens kerne Lokalplan blev vedtaget som forslag af Byrådet den 15. september Forslaget har været i offentlig høring fra den 7. oktober til den 2. december Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at lokalplan for boligområdet Kregme Syd vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 9 Direktionens indstilling anbefales. Sagsfremstilling Lokalplan erstatter lokalplan Lokalplanen giver mulighed for mere varieret boligbyggeri i forhold til den tidligere vedtagne lokalplan. Lokalplanen stiller desuden krav om at opføre byggeriet i lavenergiklasse 1. Da den nyligt opførte børneinstitution kræver mere plads en først beregnet, er afgrænsningen mod boligområdet justeret. Der er kommet 1 indsigelse til planen fra en grundejer i Kregme Syd. Grundejeren ønsker, at planen ændres, så det er fremtidigt boligbyggeri, der skal være energiklasse 1. Grundejeren har en uudnyttet tagetage, der ved ansøgning om udnyttelse vil udløse krav om, at tagetagen er energiklasse 1. Desuden ønsker grundejeren 8.7 ændret, så det er muligt at male træhuse i heldækkende jordfarver og ikke kun heldækkende i sort og hvid af hensyn til holdbarheden af træet. Planen er ændret, så der kun er krav om energiklasse 1 ved nybyggeri og ikke ombygning af eksisterende byggeri. Desuden er der skabt mulighed for heldækkende jordfarver. Der er desuden foretaget mindre ændringer om taghældning og udhuse i skel, som fremgår af medsendte lokalplan. Lov- og plangrundlag Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 Kommuneplan 2009 Konsekvenser for miljø og sundhed Byggeri skal opføres i energiklasse 1, hvilket vil medføre et meget begrænset energiforbrug. Høring, dialog og formidling Forslaget har været i offentlig høring i 8 uger. Under høringen er der indkommet 1 indsigelse. Indsigelsen er indarbejdet i lokalplanen. Sagsfremstilling fra Byrådets vedtagelse af forslaget er vedlagt som bilag. Side 19 af 46

20 Økonomi og afledt drift Ingen. Personaleforhold Ingen. Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at lokalplan for boligområdet Kregme Syd vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen. Bilag Lokalplan (1 hæfte) BYR-Beslutning (2 sider) Side 20 af 46

21 P /01601 Endelig vedtagelse af lokalplan 6.24 for Auderød Landsby Sagens kerne Lokalplan blev vedtaget som forslag af Byrådet den 15. september Forslaget har været i offentlig høring fra den 7. oktober til den 2. december Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at lokalplan for Auderød Landsby vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 10 Direktionens indstilling anbefales. Sagsfremstilling Landsbyen Auderød er for størstedelens vedkommende dækket af lokalplan 06.9 og Dette lokalplanforslag vil ophæve de eksisterende lokalplaner og dække hele rammeområdet i kommuneplanen. Formålet med planen er at fastlægge anvendelsen og afgrænsningen af Auderød Landsby og sikre, at kommende udstykning foretages i overensstemmelse med planen. Planen skal desuden sikre, at kommende bebyggelse gives en udformning og materialevalg, som kan medvirke til at opretholde karakteren af den oprindelige landsbybebyggelse. De indkomne indsigelser er gennemgået i bilaget, og medfører mindre ændringer, som fremgår af lokalplanen. Rettelserne præciserer lokalplanens bestemmelser om byggeri. Desuden definerer lokalplanen, hvor og hvad der må bygges på matr.nr. 2p Auderød, der anvendes til institution. Lov- og plangrundlag Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 Kommuneplan 2009 Konsekvenser for miljø og sundhed Lokalplanen er med til at sikre landsbyens særlige bevarings- og naturværdier. Høring, dialog og formidling Forslaget har været i offentlig høring i 8 uger. Under høringen er der indkommet 4 indsigelser. Økonomi og afledt drift Ingen. Personaleforhold Ingen. Side 21 af 46

22 Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at lokalplan for Auderød Landsby vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen. Bilag Lokalplan (1 hæfte) Indsigelse fra John og Jonna Eriksen (6 sider) Indsigelse fra Henrik Høyer (1 side) Indsigelse fra Auderød Bylaug (2 sider) Indsigelse fra By og Land, Halsnæs (3 sider) Gennemgang af indsigelser til lokalplan for Auderød Landsby (3 sider) BYR-Beslutning (3 sider) Side 22 af 46

23 11. 00A /15302 Forurening, lavfrekvent støj Sagens kerne Tidligere byrådsmedlem Elsebeth Wedel fik denne sag optaget som punkt på byrådets dagsorden den 8. december Byrådet besluttede at oversende sagen til Udvalget for Teknik og Miljø. Sagsfremstilling Forurening, lavfrekvent støj Undertegnede byrådsmedlem, Elsebeth Wedel, vil gerne have nedenstående punkt optaget på Byrådets møde i december Jeg har konstateret, at der er mange mennesker i Halsnæs kommune, der generes af lavfrekvent støj (infralyd). Generne ved dette er, at man konstant kan høre en vedvarende lyd, som en lastbil eller et tog, der står og kører i tomgang, hvilket igen medfører søvnløshed og stress. Går man til miljømyndigheden, i dette tilfælde Halsnæs kommune, afvises man med, at den lavfrekvente støj nok stammer fra kilder udenfor kommunen, hvilket men ikke kan gøre noget ved, og hvis man påtænker yderligere undersøgelser, vil man blive kontaktet. Hvis man går til sin praktiserende læge eller til hørelæge, og oplyser, at man tilhører de ca. 5% af befolkningen, der generes af lavfrekvent støj, bliver man pure afvist, med beskeden om, det er noget du selv må klare eller flyt du et andet sted hen. Når man ved, hvad der i andre situationer gøres for at forebygge miljøgener, stress og arbejdsbetingede sygdomme, er det meget utilfredsstillende, at de instanser, der burde bistå og hjælpe borgeren i ovenstående situationer, er så tilbageholdende og afvisende overfor generne ved lavfrekvent støj (infralyd) som er tiltaget væsentligt indenfor de sidste år. Derfor henstiller jeg til Byrådet i Halsnæs at tage problemet med generne fra lavfrekvent støj seriøst, at foretage de relevante målinger og undersøgelser dels for at lokalisere eventuelle kilder i kommunen og samtidigt indgå i et samarbejde med nabokommunerne således at kilder i disse også kortlægges. Elsebeth Wedel Byrådsmedlem for Konservative Folkeparti. Beslutning: Byrådet, den 8. december 2009, punkt 790 Sagen oversendes til Udvalget for Miljø og Teknik. Fraværende med afbud Jens Tusgaard O. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 11 Udvalget ønsker en redegørelse fra administrationen, bl.a. beskrivelse af kommunens handlemuligheder. Sagen genoptages i udvalget. Side 23 af 46

24 P /13711 Ansøgning om ændret anvendelse af Lisegården Kursuscenter Sagens kerne Forpagteren af Lisegården Kursuscenter ansøger om dispensation fra Lokalplan for Lisegården, så der vil blive mulighed for hotel- og kursusvirksomhed samt restaurant. Indstilling Direktionen indstiller over for Udvalget for Miljø og Teknik, at der gives afslag på det ansøgte, da det skønnes, at det ansøgte strider imod formålet med lokalplanen. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 12 Direktionens indstilling godkendt. Sagsfremstilling Ejendommen ligger i et sommerhusområde, hvor naboejendommene ligger tæt på kursuscentrets bygninger. Den gældende lokalplans formål er at sikre, at ejendommen fortsat kan anvendes til undervisning (skole, kursusvirksomhed o.lign.) og at der er mulighed for overnatning af elever, der modtager undervisning. Da situationen på markedet for kurser og konferencer er ændret på grund af finanskrisen, ønsker ansøger at få ændret lokalplanen, så det vil være muligt at afholde selskaber på ejendommen. Ansøger forestiller sig, at det vil være muligt at afholde selskaber, uden at det vil øge generne for beboerne i det omkringliggende sommerhusområde. De fysiske rammer begrænser selskabernes størrelse, og festlokalerne er godt afskærmede af de andre bygninger. Som yderligere sikring mod støjgener har ansøger medsendt beregninger/information om sikring af støjgener og den teknik, der er til rådighed for begrænsning af støjgener, som ansøger i samråd med eksperter, vil udnytte. Det er administrationens vurdering, at der ikke kan dispenseres fra lokalplanens formål til at omfatte hotel- og restaurationsvirksomhed, og at ansøgningen vil kræve en ny lokalplan. Det er administrationens vurdering, at ændring fra kursuscenter til selskabslokaler ikke er hensigtsmæssigt set i forhold til ejendommens beliggenhed i et sommerhusområde. Ændringen af anvendelsen fra kursusformål til også at omfatte hotel og restaurationsvirksomhed forventes ikke at give øget trafik til ejendommen, men det må forventes, at støjniveauet fra ejendommen vil blive højere. Det øgede støjniveau vil kommer fra musik og snak fra åbne vinduer, og støj fra bl.a. feststemte gæster, der trækker frisk luft. Der kan dog som beskrevet i bilag støjbegrænsning med C.C.U-UNIT etableres et anlæg, der kan regulere musikken, hvis frekvensområdet kommer over den tærskel, det indstilles til. Side 24 af 46

25 Lov- og plangrundlag Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 937 af 24. september Konsekvenser for miljø og sundhed Det må forventes, at støjniveauet i området vil øges, hvis der også gives mulighed for at drive hotel og restaurationsvirksomhed på ejendommen. Høring, dialog og formidling Ansøger har mundtligt tilkendegivet at det også er en ansøgning om hoteldrift. Der har været dialog med ansøger i forbindelse med støj fra musik til fester. Ansøger er kommet med beregning af støjbegrænsning med C.S.U-UNIT. Økonomi og afledt drift Hvis handlemulighed 2 følges, kan der blive udgifter til udarbejdelse af ny lokalplan. Personaleforhold Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med Kommuneplanen, og udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan vil derfor få lav prioritet i forhold til lokalplaner, der er i overensstemmelse med Kommuneplanen. Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller over for Udvalget for Miljø og Teknik, at der gives afslag på det ansøgte, da det skønnes, at det ansøgte strider imod formålet med lokalplanen. Handlemulighed 2 Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg samt en ny lokalplan for Lisegården, der giver mulighed for hotel- og kursusvirksomhed samt restaurant. Bilag Ansøgning af 27. oktober 2007, 1 side. Støjberegning, 1 sider. Kort Lisegården, 1 side Kopi af lokalplanens formål, 1 side Side 25 af 46

26 P /06766 Ansøgning om etablering af salgstankanlæg ved købmand Bahr, Helsingevej 155 Sagens kerne Ai2-Arkitekt og Ingeniør har på vegne af ejeren af Ejendomsselskabet Helsingevej 155 Aps søgt om tilladelse til at etablere et tankanlæg med salg af benzin og autodiesel. Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med rammerne i den nuværende Kommuneplan 2001 eller den kommende Kommuneplan Hvis projektet skal gennemføres som ansøgt, skal der derfor udarbejdes et kommuneplantillæg. Byrådet skal tage stilling til, om der ønskes udarbejdet et kommuneplantillæg. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives afslag på ansøgningen om tilladelse til at etablere et tankanlæg ved Helsingevej 155, fordi etablering af anlægget ikke er i overensstemmelse med Kommuneplan 2001 eller forslag til Kommuneplan 2009, og tankanlægget ikke ønskes etableret i et sommerhusområde. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik, den 23. november 2009, punkt 631 Udvalget ønsker sagen genoptaget med en uddybende visualisering og beskrivelse af projektet. Imod stemte: Birgitte Benzon Bang (A), idet hun anbefaler handlemulighed 1. Per Jensen (B) stemte imod, idet han anbefaler handlemulighed 2. Administrative bemærkninger Ansøger har efterfølgende udarbejdet visualiseringer, der viser, hvordan tankanlægget kan komme til at se ud på ejendommen. Visualiseringerne er vedlagt som bilag. Ifølge ansøger vil tankanlægget blive etableret som et automatanlæg efter et lavpriskoncept med salg af benzin og autodiesel. Tankanlægget består af en overjordisk container med beholdere til benzin og diesel samt pumbestander og kortautomat. Containeren vil blive etableret med antrasit grå facadebeklædning. Der vil endvidere blive etableret skilt med prislinjer. Administrationen har meddelt ansøger, at hvis udvalget beslutter, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg og lokalplan, vil der i forbindelse med lokalplanen skulle arbejdes videre med tankanlæggets udtryk. Hvis udvalget vælger handlemulighed 2 skal der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan. Da det ansøgte ikke er i overensstemmelse med kommuneplanlægningen, vil udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan få lav prioritet i forhold til lokalplaner, der er i overensstemmelse med kommuneplanen. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 13 Udvalget anbefaler handlemulighed 2. Side 26 af 46

27 Sagsfremstilling Ai2 Arkitekt og Ingeniør har på vegne af Ejendomsselskabet Helsingevej 155 søgt om tilladelse til at etablere et tankanlæg med salg af benzin og autodiesel. Tankanlægget ønskes etableret på matr. nr. 16u Karsemose by, Vinderød, der er naboejendom til Helsingevej 155 (købmand Bahr). Arealet ønskes anvendt til tankanlæg og parkeringspladser. Endvidere ønskes der etableret et minimum 5 meter bredt plantebælte samt et plankeværk mod naboer, se vedlagte dispositionsplan. I forbindelse med en eventuel etablering af tankanlægget ønskes ejendommen sammenlagt med naboejendommen matr. nr. 16r Karsemose by, Vinderød (købmand Bahr). Denne ejendom er i forslag til Kommuneplan 2009 omfattet af rammeområde 2.S2 Dagligvarebutik på Sandet, med en anvendelse til sommerhusområde og dagligvarebutik. Ejendommen matr. nr. 16u Karsemose by, Vinderød er i forslag til Kommuneplan 2009 omfattet af rammeområde 2.S1 Karsemose Nord, der skal anvendes til sommerhusformål og fritidsbeboelse. Etablering af et tankanlæg på ejendommen er derfor ikke i overensstemmelse med forslag til Kommuneplan Rammerne i Kommuneplan 2001 for Frederiksværk Kommune, giver de samme muligheder på de to ejendomme. Etablering af et tankanlæg på ejendommen vil betyde, at der tilføres et teknisk anlæg til et sommerhusområde, der først og fremmest er udlagt til fritidsbeboelse. Det er administrationens vurdering, at et tankanlæg som udgangspunkt hører til i bymæssige områder og ikke i et sommerhusområde. Omvendt er der i det konkrete tilfælde tale om et sted, som i dag anvendes til en stor dagligvarebutik, parkering, mv., og som derfor har et mere bymæssigt præg end man normalt forbinder med et sommerhusområde. Samtidig ligger ejendommene ud til Helsingevej, der er en gennemfartsvej fra Frederiksværk til Helsinge, uden særlig meget præg af sommerhusområde. Administrationen vurderer derfor, at der i den konkrete sag er tale om et sted i sommerhusområdet, hvor der i forvejen er et forholdsvis bymæssigt præg, og hvor et tankanlæg ikke vurderes at skæmme betydeligt. Endvidere vil der, hvis området udvides, blive mulighed for at etablere en bedre afskærmning af parkeringspladsen mod naboejendommene med et beplantningsbælte. Etablering af et tankanlæg på matr. nr. 16u Karsemose by, Vinderød er i strid med forslag til Kommuneplan Hvis ansøgningen skal imødekommes kræver det derfor, at kommuneplanen ændres ved et kommuneplantillæg, således at ejendommen bliver en del af rammeområde 2.S2 Dagligvarebutik på Sandet. Tankanlægget kan dog også etableres på købmandens eksisterende parkeringsplads. Der vil i så fald blive nedlagt 16 parkeringspladser, som vil blive flyttet til andet sted på ejendommen, således af antallet af parkeringspladser vil være uændret. Administrationen vurderer, at etablering af tankanlægget under alle omstændigheder kræver at der udarbejdes en lokalplan for projektet. Det er administrationens vurdering, at en lokalplan bør omfatte hele området, der kan anvendes til detailhandel, således at der kan tages stilling til eventuelt fremtidige ændringer i byggeriet, varelager, opbevaring, skiltning med videre. Side 27 af 46

28 Administrationen vurderer, at nødvendige oversigtsarealer kan etableres i henhold til vejreglerne. Dog skal det sikres, at prisskilte mv. ikke tager udsynet ved udkørsel fra ejendommen. Endvidere skal der sikres tilstrækkeligt manøvreareal på ejendommen, således at der ikke sker bakning ud på Helsingevej af for eksempel tankvognen ved påfyldning af tankanlægget. En placering af tankanlægget på matr. nr. 16u Karsemose by, Vinderød vil trafikalt set være en bedre løsning end en placering af anlægget på den eksisterende parkeringsplads, fordi det vil være lettere for bilerne at manøvrere uden at komme i vejen for hinanden. Spildevandsvirksomheden vurderer, at vand fra parkeringspladsen og tankområdet skal nedsives, fordi der ikke er kapacitet i kloaksystemet til mere spildevand. Administrationen vurderer, at vand fra området omkring tankanlægget kan nedsives, hvis der anvendes olieudskiller eller lignende. Frederikssund-Halsnæs Brand- og redningsberedskab vurderer, at tankanlægget kan godkendes under forudsætning af, at de tekniske forskrifter for tankanlæg følges. Lov- og plangrundlag Lov om planlægning, lovbekendtgørelse 1027 af 20. oktober Kommuneplan 2001 for Frederiksværk Kommune. Forslag til Kommuneplan 2009, der behandles endeligt af Byrådet den 8. december Konsekvenser for miljø og sundhed Administrationen vurderer, at tankanlægget kan etableres uden fare for forurening af grundvandet. Høring, dialog og formidling Ikke relevant. Økonomi og afledt drift Ingen. Personaleforhold Ingen. Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives afslag på ansøgningen om tilladelse til at etablere et tankanlæg ved Helsingevej 155, fordi etablering af anlægget ikke er i overensstemmelse med Kommuneplan 2001 eller forslag til Kommuneplan 2009, og tankanlægget ikke ønskes etableret i et sommerhusområde. Handlemulighed 2 Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, der giver mulighed for at udvide rammeområde 2.S2 til at omfatte matr. nr. 16u Karsemose by, Vinderød og at etablere et tankanlæg. Side 28 af 46

29 Bilag Ansøgning om salgstankanlæg, Helsingevej 155, (1 side) Dispositionsplan, Helsingevej 155, (1 side) 3D tegning af tankanlægget, Helsingevej 155, (4 sider) Visualiseringer af tankanlægget (3 sider) Side 29 af 46

30 P /11823 Omlægning af offentlig sti ved dagligvarebutik ved Nørregade, Frederiksværk Sagens kerne I forbindelse med LIDLs opførelse af dagligvarebutik på hjørnet af Nørregade og Pilevej, har de søgt om omlægning af den offentlige sti, der forløber over ejendommen. Det sker med henvisning til lokalplan For dagligvarebutik på Nørregade i Frederiksværk. Ansøgningen har været annonceret og sendt i høring hos de omkringboende. Der er indkommet 3 indsigelser. En nabo ønsker en støttemur til udligning af højdeforskellen mellem stien og naboejendommen og at hegn i skel tilpasses eksisterende forhold. To naboer ønsker stien belagt med grus i stedet for asfalt. Indstilling Direktionen indstiller, at der meddeles tilladelse til at omlægge stien som ansøgt på vilkår af: 1. at der fremsendes et stiprojekt til godkendelse, 2. at der etableres en støttemur til udligning af højdeforskellen, 3. at der opsættes hegn efter aftale med naboerne, 4. at den omlagte del asfalteres, 5. at der opsættes en forskudt bom ved stiens tilslutning til Nørregade, og 6. at ansøger afholder alle udgifter, der er forbundet med omlægningen. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 14 Indstillingen godkendt, idet dog pkt. 4 ændres fra asfaltsti til grusbelagt sti. Sagsfremstilling Stien forløber i dag mellem Nørregade og Rådhusparken (det tidligere fodboldstadion) og videre til Åsebro. Stien er en offentlig sti og har i mange år været optaget i stifortegnelsen. Stien vurderes at være af betydning for stisystemet omkring Rådhusparken. Stien er i hele dens længde belagt med grus. Begrundelsen for omlægningen er, at LIDL af hensyn til trafiksikkerheden ikke ønsker, at stien skal forløbe over deres parkeringsplads. Ansøgningen har været sendt i høring ved annoncering og tilskrivning af de omkringboende, og der er indkommet 3 høringssvar. Ejeren af Nørregade 43A har foreslået, at der opføres en støttemur mod ejendommen for at udligne højdeforskellen og undgå skråning ind mod ejendommen/i haven. Ligeledes ønsker ejeren, at hegnet tilpasses eksisterende hegn ved Nørregade. Højdeforskellen kan kun udlignes med en støttemur, da en skråning ikke uden aftale må etableres på naboejendommen. Der skal endvidere sættes et hegn ved støttemuren, der skal forebygge nedstyrtning. Ejerne af Pilevej 1 og 3 ønsker ikke stien asfalteret, af frygt for at stien bliver en racerbane for knallerter. Side 30 af 46

31 Miljø og teknik har foreslået, at den del af stien, der ønskes omlagt, bliver asfalteret for at minimere udgifterne til den fremtidige vedligeholdelse. Da det er en offentlig sti, er det kommunens pligt at vedligeholde denne. Der bør tillige opsættes en forskudt bom ved stiens tilslutningen til Nørregade for at hindre knallerter og cykler i at køre hurtigt ud på Nørregade. Der bør ved anlæg af stien tages særligt hensyn til de mange kørestolsbrugere fra Midgården, og ikke anvendes højere fald end 20 o/oo. Lov- og plangrundlag Lokalplan For dagligvarebutik på Nørregade i Frederiksværk. Lov om offentlige veje 90. DS 3028 Tilgængelighed for alle. Konsekvenser for miljø og sundhed Ingen. Høring, dialog og formidling Ansøgningen har været i høring hos de omkringboende, og har været annonceret. Økonomi og afledt drift Ingen, da ansøger skal afholde alle udgifter ved omlægningen. Personaleforhold Ingen. Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at der meddeles tilladelse til at omlægge stien som ansøgt på vilkår af; 1. at der fremsendes et stiprojekt til godkendelse, 2. at der etableres en støttemur til udligning af højdeforskellen, 3. at der opsættes hegn efter aftale med naboerne, 4. at den omlagte del asfalteres, 5. at der opsættes en forskudt bom ved stiens tilslutning til Nørregade, og 6. at ansøger afholder alle udgifter, der er forbundet med omlægningen. Handlemulighed 2 Direktionen indstiller, at stien ikke omlægges, men opretholdes med det nuværende stiforløb, at parkeringspladsen indrettes således at stien får et naturligt forløb, at der opsættes en forskudt bom ved stiens tilslutning til parkeringspladsen, stiforløbet sikres ved tinglysning forud for pantegæld, og at ansøger afholder alle udgifter, der er forbundet med ændringen. Bilag Indsigelse fra ejeren af Nørregade 43A, 2 sider. Indsigelse fra ejeren af Pilevej 1, 1 side. Indsigelse fra ejeren af Pilevej 3, 2 sider. Side 31 af 46

32 G /13909 Mulighederne i en fælles kystsikringspolitik for Nordkysten Sagens kerne Gribskov og Helsingør kommuner har i forbindelse med Kommuneplan 2009 arbejdet med retningslinjer for en ny kystsikringspolitik for Nordkysten, hvor man fremover vil anvende sandfodring som det eneste eller det væsentligste element. Byrådet i Gribskov har ønsket, at der arbejdes for en fælles indsats i alle tre nordkystkommuner, så der kommer maksimal effekt ud af det. Der er derfor indledt et administrativt samarbejde. Indstilling Direktionen indstiller at Udvalget for Miljø og Teknik beslutter at lade administrationen arbejde videre med at undersøge forholdene omkring et fælles kystbeskyttelsesprojekt på Nordkysten med henblik på at fremlægge en beslutningssag om at gennemføre projektet også i Halsnæs Kommune. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den, punkt 15 Direktionens indstilling godkendt. Sagsfremstilling Gribskov og Helsingør kommuner har arbejdet med at undersøge mulighederne for at kystbeskyttelsen langs Nordkysten fremover primært vil skulle ske ved sandfodring og derudover de enkelte grundejeres private skræntfodssikring. Projektet er et forsøg på at genoprette den naturlige sandbalance langs Nordkysten, hvor sandet bevæger sig fra vest mod øst langs hovedparten af kysten. Den proces er efterhånden gået i stå, da en stadig større mængde faste kystsikringsanlæg hindrer kystens erosion og dermed tilførsel af sand til transporten. Derved forsvinder sandstrandene, og kysten eroderes nogle steder så meget, at selv store og kraftige kystsikringsanlæg bliver sat på en prøve, når det blæser kraftigt. Ved at sandfodre kan strandene genskabes, og kysten sikres langt bedre mod erosion. Da skrænterne stadig vil være beskyttet af private anlæg (for at hindre erosion af grundene), vil der skulle sandfodres årligt for at vedligeholde strandene. Gribskov Kommune har i deres kommuneplan 2009 indført retningslinjer for fjernelse af gamle udslidte kystsikringsanlæg og anvendelse af sandfodring i størst muligt omfang fremover. De har desuden fået udarbejdet et skitseprojekt af COWI for sandfodring på Nordkysten (i Gribskov Kommune). Det indeholder en analyse af kysten, inkl. en vurdering af alle de eksisterende anlæg samt et skitseprojekt for sandfordring. Gribskov Kommune har bekostet skitseprojektet, som inkl. kort og en harddisk med materialet til brug i det videre arbejde med grundejere, kystlaug m.m. har kostet cirka kr. En efterfølgende nødvendig modellering af kysten (for at optimere indsatsen) samt selve anlægsomkostningerne forventes at koste omkring 500 kr. pr. grundejer pr. år i de tre år startsandfodringen står på, og de efterfølgende år vil der være en vedligeholdelsesudgift på under 100 kr. pr. grundejer. Det er baseret på, at alle grundejere i hele kommunen betaler, da man har vurderet, at store og gode sandstrande vil være et gode for alle borgere. Helsingør Kommune har i deres kommuneplan 2009 indskrevet nogle mere bløde hensigtserklæringer om at arbejde med sandfodring fremover langs Nordkysten. Men der er ikke her truffet en endelig beslutning om projektet. Side 32 af 46

33 Sandtransporten langs Nordkysten foregår over hele kysten, og dermed også på tværs af kommunegrænserne. Et projekt vil derfor med fordel kunne gennemføres i et samarbejde mellem alle tre nordkystkommuner, da sandet vil virke på alle tre kommuners kyststrækning. Da Halsnæs Kommune er den vestligste af de tre kommuner, er projektet ikke afhængigt af vores deltagelse. Men vi vil givet kunne opnå nogle økonomiske fordele ved at være med i et stort samlet projekt, hvis vi ønsker den form for kystbeskyttelse. På nuværende tidspunkt er der stadig en række forhold, der vil skulle undersøges og redegøres nærmere for, inden der træffes beslutning om at gennemføre et skitseprojekt for Nordkysten i Halsnæs Kommune og derefter en beslutning om at gennemføre selve projektet eller ej. Administrationen mener dog ikke, at der er grund til at undersøge det nærmere, hvis der ikke er interesse i at arbejde videre med et sådant projekt. Forholdene, der skal undersøges nærmere, er såvel tekniske, økonomiske som juridiske. De behøver dog ikke alle at være helt på plads, inden der kan træffes beslutning om at gennemføre et skitseprojekt. En stor del af det arbejde, der er gennemført i Gribskov og Helsingør kommuner, vil naturligvis kunne overføres direkte til Halsnæs Kommune, hvis vi går ind i projektet. Forhold er f.eks.: Vil kystgrundejerne blive sikret ringere mod erosion? Hvordan skal projektet finansieres altså hvem skal bidrage? Hvad sker der med de eksisterende faste anlæg? Hvordan kan sådan et projekt sikres bedst mulig opbakning? Administrationen vurderer, at sandfodring som primært kystsikringsmiddel på lang sigt vil give en langt mere naturlig kyst, bedre bademuligheder, bedre mulighed for at gå langs stranden og en ligeså god sikring af kysten som en fortsat udbygning med faste anlæg. Dette vil være fint i overensstemmelse med Halsnæs Kommunes interesse i forhold til turisme, natur og rekreative oplevelser. Det vil derfor være en god ide at undersøge projektet nærmere med henblik på at skabe et grundlag for en beslutning om at sætte et skitseprojekt i gang. Administrationen anbefaler derfor, at det besluttes at undersøge mulighederne nærmere med henblik på at skabe beslutningsgrundlag for, om der skal udarbejdes et skitseprojekt for Halsnæs Kommunes del af Nordkysten. Lov- og plangrundlag Lov nr. 108 af 5. marts 1988 om Kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts Konsekvenser for miljø og sundhed Projektet vil føre til mere sandstrand, bedre bademuligheder og attraktive muligheder for at vandre og løbe langs stranden. Samtidig vil strandene generelt komme til at fremstå pænere og mere naturlige med tiden selv om der stadig vil være en lang række faste anlæg tilbage. Høring, dialog og formidling Hvis det besluttes at arbejde videre med projektet, vil der blive inddragelse af kystlaug, grundejerforeninger og andre interessenter. Økonomi og afledt drift Vil komme til at fremgå nærmere af en kommende sag, hvis det besluttes at gå videre med projektet. Side 33 af 46

34 Personaleforhold Ingen. Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller at Udvalget for Miljø og Teknik beslutter at lade administrationen arbejde videre med at undersøge forholdene omkring et fælles kystbeskyttelsesprojekt på Nordkysten med henblik på at fremlægge en beslutningssag om at gennemføre projektet også i Halsnæs Kommune. Handlemulighed 2 Udvalget for Miljø og Teknik beslutter at Halsnæs Kommune ikke vil deltage i et projekt om sandfodring som fremtidig primær kystsikringsmetode på Nordkysten. Bilag Ingen. Side 34 af 46