Fremtidens dagtilbudsleder og pædagogiske leder
|
|
|
- Gudrun Kristoffersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremtidens dagtilbudsleder og pædagogiske leder Søren Gundelach UdviklingsForum Aarhus Kommune, Børn og Unge 14. november
2 Søren Gundelach Siden 2001: Chefkonsulent og partner i UdviklingsForum Specialist i dagtilbud: Ledelse. Digitale medier. Partnerskab forældre pædagoger. Pædagogisk kvalitet o.m.a. Uddannelse: børnehavepædagog, cand.pæd.pæd. Udgivet blandt andet Den moderne daginstitutionsleder august 2013 med John Andersen. Dansk Pædagogisk Forum forlaget. Tidligere: Kontorchef i Aarhus Kommune Pædagogisk sekretær i LFS Institutionsleder i Københavns Kommune Pædagog i Frederiksberg Kommune
3 FORTIDENS VUGGESTUELEDER 3
4 4
5 Det går godt Øget samfundsmæssig bevågenhed på børn og dagtilbud Mere forskning i børn og dagtilbud, trivsel, læring Højere uddannelsesniveau hos ansatte ikke mindst hos lederne Teamledelse i dagtilbud: Udvikling og kontrol Bedre fysiske rammer 5
6 Det går godt Mere, stærkere ledelse Stærk faglighed i forvaltningen Systematisk fokus på børns sprog Systematiske samtaler mellem forældre og pædagoger (SUS) Øget forældretilfredshed med børns trivsel Øget medarbejdertrivsel uden at øge udgifterne pr. barn 6
7 Indhold Aktuelle tendenser Hvilke pædagogik skal lederne lede i fremtiden? Global inspiration Digitale medier og pædagogisk kreativitet Styring, konkurrence, resultater, dokumentation, engagement Fire scenarier 7
8 HVILKEN PÆDAGOGIK SKAL LEDERNE LEDE I FREMTIDEN? 8
9 Fremtidens pædagogik Lystfyldt læring, spil og leg fører til øgede kompetencer og et godt liv Med fokus på det legende Neurovidenskab får større og større indflydelse på vores praksis - leg, læring og viden Inklusion af børn i udsatte positioner Mindfulness, pause, væren Praksis i dagtilbud inspirerer skolen - og omvendt 9
10 GLOBAL INSPIRATION 10
11 Globaliseringen er et vilkår Pædagogstuderende rejser ud Inspirationslommer i mange lande Danske dagtilbud er i verdens elite Udbredelse antal børn i dagtilbud Uddannelsesniveau - for pædagoger Udgifter personalenormering Høj skattefinansiering Den nordiske tilgang - Educare 11
12 Norditalien Antifascistisk bevægelse, demokrati, medborgerskab Forældre og medarbejdere i fællesskab Reggio Emilia Fagligt fyrtårn Loris Malaguzzi Et barn har 100 sprog, men berøves de 99 Dokumentation, følg barnets spor, æstetik, indretning Ingen leder kollektiv ledelse høj faglighed - kun konsulenter Styring ved hjælp af værdier og pædagogiske pejlemærker 12
13 Skotland Blair-regeringen i 00 erne: Økonomisk vækst -> Kvinderne ud på arbejdsmarkedet -> Pladsgaranti i en fart Mange forskellige driftsformer: stat, kommune, organisationer, private, fonde, stiftelser Voucher til forældrene plus lokal forældrebetaling Styring ved hjælp af statslige kvalitetsparametre og pædagogiske certificeringer Indhold er vigtigst driftsform er sekundær 13
14 Norge 50% af norske barnhager er private Pladsgaranti i 2012 (!) Opsparings- og anciennitetssystem for at få en plads Kommercielle firmaer opretter og driver børneinstitutioner i stor målestok Børnehavebaronerne har millionoverskud Eksempel: Espira driver 64 børneinstitutioner med i alt ansatte og børn Egne arkitekter og ingeniører, som bygger og indretter institutioner og legepladser og har oprettet sit eget pædagogiske akademi 14
15 Sverige: Södermalm Eksempel: Södermalm en bydel i Stockholm, ca indbyggere. Eksempel: Lotta Rajalin er chef for syv afdelinger med sammenlagt 80 ansatte og 350 børn. Hun cykler mellem de forskellige adresser på Södermalm og i Gamla Stan i Stockholm. Styring ved hjælp af forældretilfredshedsundersøgelser, dialoger blandt medarbejdere, refleksionsmodeller 15
16 Sverige: Södermalm Eksempel: I hver afdeling én gang om ugen: Lotta styrer to tavlemøder á 15 minutter. Først ½ af medarbejdere herefter den anden ½. Det vil sige 14 møder hver uge Hastigheden er pointen. Alle står op. Ingen kaffe Tør information er på forhånd udsendt i en mail til medarbejderne Punkterne er stort og småt, udvikling, drift, strategi, hverdag Lotta løser løbende spørgsmål om økonomi, organisation, arbejdsmiljø. SMS, mail, telefon Medarbejdersamtaler året rundt. Hver fredag eftermiddag og hver anden onsdag. 16
17 Tavlemøde 17
18 Sverige: Näcka Eksempel: Näcka Kommun ved Stockholm, indbyggere Både private selvejende og kommunale. Mangfoldighed i indhold og drift. Satser på anvendelse af IT, frit valg for borgerne, gennemsigtighed, dokumentation, sammenligning 18
19 19
20 Finland Finland og Danmark har samme udfordringer på børneområdet Personalenormering cirka som i Danmark. Fastsat af staten En grundig statslig pædagogisk læreplan Scorer højt i alle sammenlignende undersøgelser vedrørende børnenes udbytte Forskellen: De 25% dårligst stillede får hævet kompetencerne Satser på at skabe lighed gennem uddannelsessystemet Særdeles tæt, hyppig, konkret samarbejde mellem børnehave og skole Højere uddannelsesniveau hos pædagoger end i Danmark 5 årig universitetsudd. 3 årig professionsudd. 1 årige medhjælperudd. Ingen kommer ind fra gaden Hver 10 ansøger bliver optaget op pædagoguddannelsen. Optagelsesrocedure: Ansøgning - > observationspraktik -> Samtale -> Skriftlig prøve Tydelig opbakning fra forældre til pædagoger 20
21 DIGITALE MEDIER OG PÆDAGOGISK KREATIVITET 21
22 Digitale medier er et livsvilkår
23 Digitale medier Både supplement og erstatning Lege og lære på nye værdifulde måder Innovative bidrag til nye udviklende lege- og læreprocesser
24 Eksempel: Mee Wee rum Særligt rum indrettet med to projektorer, højttaler, berøringsfølsom skærm til at styre indhold Støttet af projekt Kids n Tweens. Partnere i projektet: Madsen & Hjernø, TRESS, UCL, Den Sønderjyske Idrætsinstitution Hoptrup, Haderslev 24
25 Eksempel: Vidensbrønden Interaktivt gulv til læring, leg og bevægelse En flerbruger interaktiv skærm, som er placeret i loftet eller på gulvet. Skærm projicerer forskellige lege, opgaver og spil Børnene bruger deres hænder og fødder til at vælge de rigtige svar Blandt andet Skejby Vorrevang dagtilbud, Aarhus Kommune 25
26 Læse og skrivefærdigheder Skabende produktion ebøger og dialogisk læsning Sprogstøtte og indirekte læring Kognitive færdigheder
27 Mens vi venter på digitaliseringen af ledelse, organisation og samarbejde Stort u-udnyttet effektiviserings potentiale i digital kommunikation på ledelse, medarbejder og forældre niveau Respekt for forskelle mellem ansigt-ansigt kommunikation og mediebåret kommunikation For at indfri det potentiale er innovative ledelses- og udviklingsprocesser nødvendige 27
28 Lige om lidt! Næste generation wifi er 5 G Internet of Things - trådløse forbindelser og sensorer er standard i stort set alle maskiner og komponenter Køleskabet køber selv ind Børnene er på internettet. Bliv Tryg væk! Hvordan har jeg det i dag? Digitalt plaster 28
29 Skab innovativ kultur Et åbent og kreativt miljø Begå nye fejl! Søg tilgivelse vent ikke på tilladelse Er der robusthed i relationerne? Brug aktionslæring og refleksionsmodeller (for eksempel SMTTE) Lederens tilgang til det åbne, uforudsigelige er central 29
30 To tilgange til ledelse af læringsmål Model Pippi Model Totte Dataindsamling: mange forskellige metoder Orienterende og retningsgivende i den pædagogiske handling Læringsmål udformet som pejlinger Dokumentation et middel til refleksion Fokus på det flydende, det flertydige, processerne Flerstemmighed, polyfoni af fortællinger Risiko: manglende fokus på resultater Læringsmål er SMARTE mål Dokumentation et middel i evalueringen Fokus på konkrete resultater Klart formål med dataindsamlingen Risiko: skolificering 30
31 STYRING KONKURRENCE RESULTATER DOKUMENTATION ENGAGEMENT 31
32 Holdninger, relationer og viden Er en beslutning oppe fra en anledning til diskussion? Ledernes magt fremtræder nænsomt Medarbejderes indbyrdes personlige relationer anses for overdrevent betydningsfulde. 32
33 Altruister eller egoister? Altruister skal mødes med tillid Egoister skal kontrolleres Vi skal vise tillid, men ikke blind tillid (Vestager) Dokumentation mellem kontrol og udvikling Effektivisering er lederens evne til at transformere de politiske mål til medarbejderne på en meningsfyldt og motiverende måde Politikerne skal naturligvis fastsætte mål Hvem skal rådgive dagtilbudslederne om de pædagogiske metoder?
34 Konkurrence Bliver der en øget effektivisering ved hjælp af konkurrence? Hvad skal dagtilbuddene konkurrere på? Demografi som grundvilkår Er det sandsynligt, at de kommunale dagtilbud får en TV2 løsning? Konkurrence skaber synlige forskelle Konkurrence er et incitament til forbedring Skaber konkurrence ulighed?
35 Resultater og økonomi Efter Heckmann Regeringens Taskforce om dagtilbud
36 Hvem bestemmer, hvad der er et resultat? Hvad skal der komme ud af dagtilbuddenes indsats? Resultater på Kort sigt (her og nu) Mellemsigt (skolegang) Lang sigt (voksenlivet) 36
37 Resultater på lang sigt Schweinhart og Weikart (1993) 37
38 Produktiv dokumentation af resultater 1. Skal være meningsfuld for medarbejderne 2. Skal kunne bruges til at udvikle kvaliteten i pædagogikken 3. Børnene skal være medskabende i dokumentationen 4. Skal kunne aggregeres til politisk og forvaltningsniveau 5. Et produktivt forhold mellem de pædagogiske resultater og medarbejdernes tidsforbrug 38
39 Relationen til forældrene Relationen til forældrene er altid tredelt: Brugere, forbrugere og kunder Ligeværdige partnerskaber Institutionen som myndighedsudøver Øget dokumentation giver forældrene mulighed for at spille en aktiv rolle De kompetente forældre vælger de dårlige institutioner fra
40 FIRE SCENARIER 40
41 Fire scenarier Scenarier Anderledes end nutiden ellers er scenarierne overflødige Sandsynlige, konsistente og argumenterende ellers tager vi dem ikke alvorligt. Argumenterne er for og imod er vigtige 1. Ledelse når civilsamfundet bliver styrket 2. Ledelse i konkurrence 3. Ledelse på tværs 4. Ledelse i et sammenhængende læringssystem Sandsynlige? Ønskelige? Hvad vil vi gøre?
42 1. Ledelse, når civilsamfundet bliver styrket Forældrebestyrelsen i den kommunale institution ønsker at forældrene bidrager med arbejdsressourcer i børnehaven. De frivillige kan blive billig eller gratis arbejdskraft. Sportsklubber, lokalforeninger Lederen kortlægger forældrenes kompetencer og motivation Juraen er på plads Dagtilbudsleder holder løbende kursus for de involverede forældre Forældre, der vil, men ikke kan. Forældre der kan, men ikke vil Fremtidens leder skal lede både professionelle og frivillige.
43 2. Leder af en privatinstitution Både koncerner og små institutioner For eksempel anpartsselskab Forældre med børn i institutionen kan købe anparter Ejerne er lokale virksomheder Fleksibilitet, stærk identitet, høj profil, overskuelighed, meningsfuldhed Tilbud om tilkøbsydelser til forældrene Take Away Date-Night-pakke til forældre inklusive babysitting og bio Tilbud til andre institutioner om salg af rådgivning, kurser m.v. Konkurrenceparametre: pædagogisk kvalitetsudvikling, forældretilfredshed og forretning
44 3. Lederen går på tværs Lederen er leder af et lokalt kommunalt børnecenter for 0-10 årige børn (dagpleje, vuggestue, børnehaver, sundhedspleje, forebyggende familietilbud, skole, PPR) For eksempel åben anonym rådgivning uden formelt visitationssystem Mange adgangsveje giver adgang til hjælp. Tidlig indsats i samarbejde med forældrene. Lederen har ikke nødvendigvis pædagogisk uddannelse Lederen leder flere professioner end pædagoger
45 4. Leder i et sammenhængende læringssystem Dagtilbud og skoler er ligestillede læringsinstitutioner Fokus på børnenes læreprocesser, leg og fritidsaktiviteter. Samme læringsrationale både i teori og praksis for 0-18 år. Den overordnede leder: Strategiske planlægning og skaber gode, lokale rammer for arbejdsteam To afdelingsledere: 0-10 års leder og års leder Afdelingslederne leder afdelingerne Ingen pædagogisk leder i en afdeling Lederne indgår i en stor lokal organisation med fokus på trivsel, leg, læring og sundhed. Forudsætter at lederen et stærkt pædagogisk fundament og en klar retning
46 Stærke ledelseskompetencer Personligt engagement, mod og robusthed Evnen til at veksle fleksibelt mellem tam og vild forandringsledelse Stærk faglig viden om pædagogik og ledelse Glæde ved at arbejde for voksne der har ansvar for børn
47 Kontakt Søren Gundelach UdviklingsForum Tlf Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg
Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Fra bogstaver til billeder. [email protected] februar 2013. UdviklingsForum 1. Min baggrund
Min baggrund Børns leg og læring med digitale medier fra forbruger til medskaber Søren Gundelach, UdviklingsForum Søren Gundelach Uddannet børnehavepædagog, institutionsleder, pædagogisk sekretær i LFS,
Udvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Den pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Lærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere
Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding 19.04..2017 18. april 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 18-04-2017 2 Hvad skal underbygge kvaliteten i dagtilbud?
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Forord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Konkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Digitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber
Digitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber Scan koden og få inspiration til gode apps, digital leg og meget mere Digitale medier Digitale medier fylder meget i børns liv og dagligdag
It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene
It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje
INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...
Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK
Fremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk
Fremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk Flere mulige tendenser og bud Større fokus på formel læring og skoleparathed. Fokus på børns færdigheder og kompetencer. Evidens, effekter og resultater.
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014
Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Værdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet
Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET hjernen&hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Børnenes kompetencer 3 1.2 Børnenes trivsel 4 1.3 Børnenes sundhed 4 1.4 Børnenes
MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Workshop Forældreskab
Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til:
Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til: Effektstyring, Inklusion og Mønsterbryderindsats. Desuden beskriver vi hvordan
Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling
Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 214 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål T Dato /
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Styrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis
Styrket pædagogisk læreplan - fra papir til praksis Workshop på TR-uddannelsesdage, BUPL Nordsjælland 21. marts 2018 v/rikke Wettendorff, Forbundskontoret Program 1. Kort overblik: hvor står vi nu? 2.
Natur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Gemsevejens Børnehus. Virksomhedsplan 2013
Gemsevejens Børnehus Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 Indsatsområder 5 Direktionens indsatsområder
Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger
Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Aldersintegreret inst Markvænget Normeret børnetal
Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Fælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.
Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord
