Regionplantillæg nr. 196 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 196 med VVM-redegørelse Refsgård Hobro Kommune T E K N I K O G M I L J Ø August 2006

2 Forord Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 196 med VVM-redegørelse for husdyrproduktion (svin) på Refsgård, Løgstørvej 96 B, Hørby, 9500 Hobro, Hobro Kommune. Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 8. august 2006 Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO Copyright COWI. 2 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

3 Forord Forord VVM pligt Nyetablering, udvidelser eller ændring af husdyrbrug er omfattet af planlovens VVM regler. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Når et projekt er VVM-pligtigt, kan det først gennemføres, når der foreligger et tillæg til regionplanen. Større projekter i denne sammenhæng husdyrbrug, der kommer over 250 dyreenheder er altid VVM-pligtige (som hovedregel). Mindre projekter vil være VVM-pligtige, hvis amtet vurderer, at der er tale om en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering benævnes: Screening. Regionplantillægget skal ledsages af en såkaldt VVM-redegørelse, der detaljeret beskriver projektets fysiske udformning, processer, reststoffer og emissioner. VVM-redegørelsen skal gøre rede for alternativer samt forholdet til de omgivelser, hvori anlægget placeres, herunder såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet. Endelig skal VVM-redegørelsen angive, hvilke foranstaltninger projektet tager i brug for at undgå, nedbringe eller eventuelt neutralisere projektets skadelige virkninger på miljøet. Nordjyllands Amt offentliggør hermed Tillæg nr. 196 til regionplanen sammen med den tilhørende VVM-redegørelse. Tillægget blev vedtaget af amtsrådet den 8. august Tillægget gælder en udvidelse af husdyrproduktionen på Refsgård, Løgstørvej 96 B, Hørby, 9500 Hobro i Hobro Kommune. Refsgård ejes af Lars Tolborg, der bor på ejendommen. På Refsgård er der i dag en svineproduktion svarende til 200 DE (dyreenheder) det er godt slagtesvin pr. år. Produktionen ønskes omtrent fordoblet til godt slagtesvin eller 380 DE. Regionplantillægget er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 (samlebekendtgørelsen). Naturplanlægning Som baggrund for regionplantillægget indgår forudsætninger om ammoniaktab, der bygger på en naturplanlægning for berørte naturarealer. I det aktuelle projekt er der fastsat målsætninger for naturtilstanden på udvalgte 3-beskyttede naturarealer omkring husdyrbruget. Målsætningerne er fastsat efter det naturplanlægningssystem, der er beskrevet i Regionplan Disse kvalitetsmålsætninger for naturtilstanden vil være gældende fremover også i forbindelse med anden naturforvaltning. Med vedtagelsen af regionplantillægget vil disse kvalitetsmålsætninger for naturtilstanden også være gældende i forbindelse med anden naturforvaltning. Sagsforløbet Første offentlighedsfase, der varede 4 uger, lå i marts-april Her blev naboer m.fl. gjort bekendt med projektet. I denne sammenhæng er der kommet kommentarer til projektet fra en nabo og fra Borgerforeningen i Hørby Kirkeby. Disse kommentarer indgår i amtets behandling af projektet. Udvalget for Teknik og Miljø traf på mødet den 21. februar 2006 følgende beslutning: Udvalget besluttede, ved et flertal bestående af S og SF at indstille til amtsrådet Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 3

4 Forord - at forslaget fremlægges med bemærkning om, at forslaget ikke opfylder amtets administrationsgrundlag på naturområdet, og at dette vil blive taget op ved amtsrådets endelige stillingtagen efter offentlighedsfasen, og - at forvaltningen bemyndiges til at tilrette redegørelsen i overensstemmelse med amtsrådets beslutning. V udtalte, at merbelastningen af de 2 overdrev er ubetydelig. Økonomiudvalget traf på mødet den 6. marts 2006 følgende beslutning: Økonomiudvalget vedtog at sagen oversendes til amtsrådets behandling. Amtsrådet traf på mødet den 14. marts 2006 følgende beslutning: Flertalsindstillingen fra Udvalget for Teknik og Miljø sattes til afstemning med følgende tilføjelse: Under hensyntagen til den beskrevne 3 t merbelastning med ammoniak i sårbart naturområde og mulighederne for at anvende velafprøvet teknologi overfor ammoniakbelastning fastholder den socialdemokratiske amtsrådsgruppe indstillingen fra flertallet i Udvalget for Teknik og Miljø. For stemte 13 amtsrådsmedlemmer: Liste A og F. Imod stemte 13 amtsrådsmedlemmer: Liste C, V, T og Kurt Borregaard. Amtsrådet konstaterede i enighed, at stemmetallet var tilsvarende i forhold til mindretalsindstillingen fra Udvalget for Teknik og Miljø, blot med modsatte stemmeafgivning, således at ingen af de forslag kan samle et flertal. Herefter godkendte et enigt amtsråd, at regionplantillægget sendes i høring med de to afstemningsresultater". Efter amtsrådets vedtagelse blev forslaget lagt til offentlig debat i 8 uger. Debatperioden afsluttedes den 23. maj I debatperioden er der kommet indsigelser og bemærkninger til forslaget. Ansøger har desuden valgt at ændre projektet på væsentlige punkter. Disse forhold indgår i amtsrådets endelige stillingtagen til forslaget. Udvalget for Teknik og Miljø traf på mødet den 27. juni 2006 følgende beslutning: Udvalget besluttede ikke at anbefale Amtsrådet en endelig vedtagelse, idet et flertal af udvalget bestående af Henrik Ringbæk Madsen, Svend Erik Hald, Poul Erik Andreasen og Thomas Krog gik ind herfor. Beslutningen er begrundet i, at redegørelsen ikke er i overensstemmelse med amtets administrationsgrundlag for natur. Ansøger gives mulighed for yderligere projekttilpasning før sagens forelæggelse i Amtsrådet. Poul Møller og Niels Kristian Kirketerp gik ind for at anbefale Amtsrådet en endelig vedtagelse. Inger Støtt, Bent Hjort Knudsen og Arne Sørensen havde meldt afbud til mødet Ansøgeren valgte på denne baggrund at revurdere projektet. Dette medfører, at der agtes etableret yderligere ammoniakreducerende tiltag. Disse tiltag der er beskrevet i dette tillæg under Ansøgers projektbeskrivelse samt i Amtets vurderinger indgår herefter i den videre vurdering af regionplantillægget. Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, 4 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

5 Forord herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVM-godkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er indkommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der indkommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Civil retssag Amtets afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 5

6 Forord 6 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

7 Indhold Indhold Side Forord... 3 Tillæg nr. 196 til regionplanen... 9 Retningslinie... 9 VVM-redegørelsen, sammendrag... 9 Miljøgodkendelsen VVM-redegørelse Ansøgers projektbeskrivelse Resumé Begrundelse for projektet Beskrivelse af produktionen Analyse og løsningsforslag Amtets vurderinger Resumé Undersøgte alternativer Kommentarer til projektet Påvirkning af omgivelserne Naboer lugt, støj, transport Grundvand Overfladevand Natur Mangler i vurderingsgrundlaget Bilag Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 7

8 Arealoversigt 8 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

9 Tillæg til regionplanen Tillæg nr. 196 til regionplanen Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 20. oktober Regionplanens bestemmelser om det åbne land, overfladevand og grundvand findes i Regionplan 2005, kapitel 5 og kapitel 6. Kapitel 5 og 6 fastsætter dermed rammer og mål for udvidelse af husdyrbrug. Retningslinie I Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Refsgård, der ejes af Lars Tolborg, Løgstørvej 96 B, Hørby Kirkeby, 9500 Hobro i Hobro Kommune kan produktionen udvides indtil i alt 380 DE. Udvidelsen medfører opførelse af en ny stald og en ny gyllebeholder. Når amtsrådet vurderer, at udvidelsen af produktionen på Refsgård kan ske under denne retningslinie bygger det på en forudsætning om, at udledningen af kvælstof til Limfjorden ikke overstiger 14 kg N/ha/år i gennemsnit for projektets landbrugsarealer i Limfjordsopland, at den gennemsnitlige koncentration af kvælstof i vand, der forlader rodzonen i de ca. 17 ha i det nitratfølsomme område, der er karakteriseret med nogen sårbarhed over for nitrat, ikke overstiger 50 mg nitrat/liter, at der ikke sker udbringning af gylle i områder med nitratfølsomt grundvand, hvor kortlægningen har vist stor sårbarhed over for udvasket kvælstof (nitrat), at der er ligevægt i bedriftens samlede fosforregnskab, at ammoniaktabet fra stald og lagre i alt ikke må overstige 3,5 t N/år. Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. VVM-redegørelsen, sammendrag Projektet og dets virkning på miljø og omgivelser er beskrevet i VVM-redegørelsen. Heraf fremgår bl.a., at udbringning af husdyrgødning fra Refsgård vil ske i oplandet til Limfjorden og ligger for fem sjettedeles vedkommende i i områder med drikkevandsinteresse. Den sidste sjettedel ligger i OSD-område 29. OSD-område 29 er kortlagt mht. sårbarhed over for udvasket kvælstof (nitrat) til grundvandet. Derfor vil der gælde visse restriktioner for dele af udbringning af gylle, at ammoniakfordampningen fra stald og gylletank samt udbringning af gylle ikke vurderes at give anledning til uacceptabel påvirkning af beskyttet natur i gårdens omgivelser, hvis projektet gennemføres som beskrevet i ansøgers projektbeskrivelse, at forudsætningen for vurderingen af påvirkningen af nærliggende natur er, at der sker en reduktion i udslippet, f.eks. som beskrevet i projektet ved at etablere gyllekølingsanlæg, ændret Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 9

10 Tillæg til regionplanen gulvkonstruktion (delvis drænede gulve), overdækning af gyllebeholder samt at der benyttes en særlig fodringsteknik, at lugt-, støj- og transportbelastningen ikke vurderes at give anledning til, at der i regionplantillægget bør gælde andre forudsætninger end det, der er en normal del af miljøgodkendelsen på dette område. Amtet understreger, at VVM-redegørelsen er udarbejdet på grundlag af de indsendte oplysninger. Ændringer heraf medfører, at amtet skal have lejlighed til at vurdere projektet på ny. VVM-redegørelsen skal indeholde: 1. En beskrivelse af anlægget, udformning, produktionsgrundlaget og processer, herunder reststoffer og emissioner. 2. Beskrivelse af alternativer. 3. Beskrivelse af omgivelser og omgivende miljø. 4. Påvirkningen heraf. 5. Beskrivelse af foranstaltninger for at undgå eller reducere skadelige virkninger på miljø og omgivelser. Miljøgodkendelsen Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE (dette er hovedreglen) er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Hobro Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg på Refsgård, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillæg. Med henvisning til foranstående bør det i miljøgodkendelsen sikres, - at udvaskning af kvælstof fra rodzonen ikke må overstige 56 kg N/ha/år i gennemsnit fra projektets samlede landbrugsarealer, - at der ikke sker udbringning af gylle i områder med nitratfølsomt grundvand, hvor kortlægningen har vist stor sårbarhed over for udvasket kvælstof (nitrat), - at den gennemsnitlige koncentration af kvælstof i vand, der forlader rodzonen i ca. 18 ha af det nitratfølsomme OSD-område 29 herunder 1 ha i indvindingsopland til Hobro Kommunale Vandværk ikke overstiger 50 mg nitrat/liter, - at der skal tilstræbes ligevægt i bedriftens fosforregnskab, - at ammoniakfordampningen fra stald og lagre i alt ikke må overstige 3,5 t N/år, hvilket er betinget af dels, at der installeres gyllekøling (BAT-byggeblad nr ) i ny stald, dels at der sker en ombygning af stalde med henblik på at etablere delvis drænede gulve, overdækning af gyllebeholder samt at fodringen forbedres i forhold til normerne således: Foderforbruget til slagtesvinene reduceres til 2,7 FE pr. kg tilvækst Proteinkoncentrationen i foderet til slagtesvinene reduceres til 152,9 g protein pr. FE Kvælstofudvaskningen og fosforbalance kan fx dokumenteres ved, at bedriften årligt fremlægger en næringsstofbalance, der viser tilførte og fraførte mængder af kvælstof og fosfor. Forudsætningerne vedr. fodringen skal optræde i bedriftens gødningsregnskab, og skal kunne kontrolleres ved hjælp af effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner og/eller afregninger for køb og salg. 10 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

11 Ansøgers projektbeskrivelse VVM-redegørelse Ansøgers projektbeskrivelse Projektbeskrivelsen er udarbejdet af Hobro Aalborg Landboforening I forhold til det projekt, der er beskrevet i det følgende dvs den beskrivelse af projektet, der var fremlagt til offentlig debat har ansøger valgt at reducere ammoniaktabet fra stald og lager yderligere, nemlig således: Tillæg til projektbeskrivelse. For at nedsætte ammoniakfordampningen fra stalden er det valgt at installere gyllekøling. Gyllekøling i stalde med delvist spaltegulv forventes at reducere ammoniakfordampningen med 30 % i forhold til referencesystemet, BAT-byggeblad nr.: Der bliver efter gyllekølingen en ammoniakudledning fra stald og lager på 3,8 ton N/ha/år. Gyllekølingen giver et fald i ammoniakudledningen på kg N i forhold til det oprindelige projekt, hvor ammoniakudledningen var 6,5 ton/ha/år. Forbedringerne på ammoniakudledningen skyldes kg N for forbedret og ændret foderteknik ved brug af benzosyre samt at der etableres delvis drænet gulv i alle stalde. De sidste kg reduktion i ammoniakudledningen skyldes alene gyllekølingen. Der nedrives en gammel stald, hvorfra ammoniakfordampningen er stor. Gyllekølingen bliver installeret i hele det nye staldsystem, således det resterende hovedsageligt vil blive anvendt til aflastning og sygestier, hvor staldsystemet ikke er så opfyldt og ammoniakfordampningen ikke er så stor. Hele det nye staldsystem bygges med delvis drænet gulv. Varmen fra gyllekølingen skal anvendes til opvarmning af stuehus, velfærdsrum og værksted. I sommer perioden kan der eventuelt kobles et tørringsanlæg på, til tørring af frøgræs og korn. Ansøger har desuden i samråd med sin konsulent valgt at etablere fast overdækning af gyllebeholder. Dette medfører, at ammoniaktabet fra bedriften reduceres med 300 kg N/år: Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 11

12 Ansøgers projektbeskrivelse Hobro, den Den 27. juni besluttede Nordjyllands Amts Udvalg for teknik og miljø ikke at anbefale vedtagelse af regionplantillæg nr Beslutningen er begrundet i, at redegørelsen ikke er i overensstemmelse med amtets administrationsgrundlag for natur. For at reducere ammoniakfordampningen yderligere har Lars Tolborg besluttet at overdække gyllebeholder. Dette giver en reduktion i ammoniakfordampning fra stald og lager på lidt over 300 kg N/ år. Det skal bemærkes, at Lars Tolborg i januar 2005 fik lov til en udvidelse til 200 dyreenheder. Ved denne produktion på 200 dyreenheder vil der ifølge Det fælles amtslige regneark være en ammoniakfordampning fra stald og lager på kg N/år. Det er nogle få kg mere end den ammoniakfordampning der vil være fra det projekt med 380 dyreenheder Lars Tolborg søger om nu. Det vil således ikke have nogen betydning for det konkrete overdrev om Lars Tolborg udvider til de 200 dyreenheder, som han har lov til, eller om han etablere gyllekøling og overdækning af gyllebeholder og udvider til 380 dyreenheder. Den efterfølgende projektbeskrivelse skal dermed læses efter justering i overensstemmelse hermed. Resumé Ejeren af ejendommen, Lars Tolborg, ønsker at udvide svineproduktionen fra 200 DE til 379,4 DE. Der opføres samtidig en ny staldbygning og en ny gyllebeholder. Ejendommen Refsgård er beliggende 600 m nord for landsbyen Hørby Kirkeby i Hobro kommune. Der er 400 m til nærmeste nabo. Husdyrholdet består før udvidelsen af slagtesvin kg. Efter udvidelsen består dyreholdet af slagtesvin kg. Nudrift Ansøgt produktion Antal DE Antal DE Slagtesvin ,4 Antal DE på ejendommen ,4 Husdyrhold før og efter udvidelsen For at få plads til den udvidede produktion bygges der en ny stald vest for ejendommen. Den nye stald bliver på ca m 2, parallel med læhegnet vest for ejendommen. Der opføres endvidere en ny gyllebeholder på ca m 3 i umiddelbar tilknytning til den eksisterende. Harmoniarealet er uændret med hensyn til det ejede areal. I den ansøgte produktion opfyldes harmonikravet på 271 ha således af 180 ha ejet jord og en gylleaftale på 91 ha. Landbrugslovens krav til ejet harmoniareal (arealkravet) er beregnet til 169,5 ha, hvilket er opfyldt. Der udbringes husdyrgødning svarende til 1,4 DE/ha før udvidelsen og 1,4 DE/ha efter udvidelsen, idet der i førsituationen er modtaget gylle. Bedriftens udbringningsarealer ligger i en radius af op til 3 km fra produktionsanlægget Løgstørvej 96B. Der vil i den ansøgte produktion forekomme de samme typer af transporter både internt på 12 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

13 Ansøgers projektbeskrivelse bedriften samt ud og ind til gården. Antallet af transporter (især med gylle, foderstoffer og dyr) vil dog stige proportionalt med udvidelsen. Ejendommen Refsgård er beliggende i landbrugsområde, som ikke omfatter registrerede naturtyper ( 3 områder). En modelberegning af den samlede ammoniakfordampning fra stald og lager viser, at den vil stige fra til kg NH 3 /år. Stigningen er relativ beskeden, hvilket især skyldes, at ammoniakfordampningen reduceres i det nye staldsystem ved at anvende delvis spaltegulv i det nye byggeri. For at mindske ammoniakfordampningen, bygges gyllekummerne med en størrelse, så der kun skal pumpes gylle ud fra stalden for hver tre måneder. Mindre omrøring af gylle bevirker mindre fordampning. Bedriftens arealer er beliggende i områder udenfor drikkevandsinteresser, dog ligger et mindre areal i OSD-område. Alle ejede udbringningsarealer er opland til Limfjorden. Sædskiftet er i princippet uændret fra nudrift til ansøgt produktion og udbringningen af husdyrgødning pr. ha er omtrent den samme. Det betyder samlet, at der ikke sker væsentlige ændringer i kvælstofudvaskningen fra rodzonen i forbindelse med udvidelsen. På bedriften laves hvert år grønt regnskab, der gør det muligt at holde øje med, at kvælstofoverskuddet ikke stiger og at der er fosforbalance. Ved indretning af den nye tilbygning og ved renoveringen af den gamle stald tages der hensyn til miljø, dyrevelfærd og arbejdsforhold på ejendommen. Desuden anvendes en række nye teknikker med henblik på at begrænse vandforbrug, energiforbrug, støj m.m. Begrundelse for projektet Den aktuelle begrundelse for udvidelsen er, at markedssituationen i øjeblikket ligger med en lav notering på slagtesvin, så hvis der skal opretholdes en acceptabel årsindtægt på ejendommen, skal der ske en produktivitetsstigning. Den mere overordnede begrundelse er at fremtidssikre ejendommen som en økonomisk selvstændig enhed. Den ansøgte udvidelse kan her være med til at sikre fuld kapacitetsudnyttelse af bygninger, maskiner, mandetimer samt tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Hvis ikke udvidelsen kan finde sted, vil bedriften i løbet af en kort årrække befinde sig i en tilstand af stagnation, hvor det vil blive meget vanskeligt at matche indtægterne med de stigende omkostninger. Beskrivelse af produktionen Staldtype For at få plads til den udvidede produktion opføres en ny stald på 3500 m 2. Den nye stald bliver 92 m lang og 38 m bred. Der opføres endvidere en ny gyllebeholder på ca m 3 i umiddelbar tilknytning til den eksisterende. Den eksisterende slagtesvine-stald er indrettet med delvis spalter i ca. halvdelen og drænet gulv og spalter i ca. halvdelen, som også vil blive anvendt i den nye tilbygning. Ammoniakfordampningen fra delvis spaltegulv er fastsat til at være 25 % mindre end fra fast gulv. Den gamle stald med fast gulv og spalter tages ud af produktion og fjernes. Ammoniakfordampningen fra bedriften er beregnet ved hjælp af den anbefalede beregningsmodel. Modelberegningen viser, at den samlede fordampning fra stald og lager stiger fra kg NH 3 /år til kg NH 3 /år. Det er en stigning på kg NH 3 /år. På det fjernest liggende overdrev over 2 km væk fra stalden svarer det til en øget ammoniakemission på 0,16 kg/ha/år. Set i forhold til baggrundsemissionen der er på 18,1 kg/ha/år, svarer udvidelsen til en merbelastning på 8 promille. Endvidere kan det tilføjes, at der i området tættere på overdrevet er ophørt to andre svineproducenter. Ved valg af staldindretning indgår andre miljøfaktorer så som reduceret vandforbrug, mindre energiforbrug, mindre støj m.m. Bl.a. indrettes staldafsnittet til slagtesvin med mekanisk udluftning, der Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 13

14 Ansøgers projektbeskrivelse fungerer ved hjælp af et mekanisk skabt undertryk i staldbygningen. Denne ventilationstype har motorer i bunden af afkastet, der bevirker at udluftningen er støjsvag. Gyllekummerne tilsættes Viscolite for hurtigere dannelse af flydelag, der er med til at nedsætte ammoniakfordampningen. Udpumpning af gylle fra kummerne til gyllebeholderen foretages kun hver tredje måned/holdvis for at nedsætte fordampningen af ammoniak fra anlægget. Staldindretningen tager også hensyn til dyrevelfærd og arbejdsforhold. Foderopbevaring Foderet leveres som færdigfoder og korn opbevares i laden. Gødningsopbevaring Gyllen opbevares i gyllekanaler samt i egen gylletank på m 3 og i den nybyggede tank på m 3, så den samlede kapacitet bliver på i alt m 3. Kravene om tilstrækkelig opbevaringskapacitet overholdes på denne måde. Gylleudbringning Langt den største del af gyllen vil blive udbragt om foråret. På bar jord, vil gyllen blive udbragt med slæbeslanger ved brug af egne maskiner. Umiddelbart efter udbringning vil der blive harvet eller pløjet. I vintersæd, vil gyllen blive udbragt med slangevogn ligeledes med egne maskiner. Alt i alt vil gyllen blive udbragt således, at der sikres en optimal udnyttelse af kvælstofindholdet i gyllen, en lav ammoniakfordampning og begrænsede lugtgener. 14 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

15 Ansøgers projektbeskrivelse Arealforhold Husdyrhold før og efter udvidelsen Før udvidelsen Efter udvidelsen Antal DE Antal DE Slagtesvin ,4 Antal DE på ejendommen 200,0 379,4 Projektets arealer Type Ejendom Udspredningsareal, el. adr. ha Ikke-udspredning, ha Ejet Løgstørvej 96b 150,1 Hvidemosen 30,8 Ejet i alt 180,8 Aftalearealer Ndr. Truevej 16 27,25 Hørbygårdsvej15 63,75 Projektets samlede Arealer 271,8 Harmonikrav 271,0 * Arealkravet (ejerkravet) ifølge landbrugsloven er beregnet til 169,5 ha (se tabel). Det samlede udbringningsareal på ejendommen er 180 ha, og arealkravet er dermed opfyldt. Beregning af arealkrav Intervallet af DE Antal DE/ha % af harmoniarealet der skal ejes Arealkrav ,4 25 % af harmoniarealet 21,4 ha ,4 60 % af harmoniarealet 55,7 ha ,4 1,4 100 % af harmoniarealet 92,4 ha I alt 169,5 ha Markdriften Afgrødesammensætningen ændres ikke i forbindelse med udvidelsen. Der er både før og efter udvidelsen et traditionelt kornsædskifte med vinterraps, spinat og frøgræs. Der vil blive anvendt overvintrende efterafgrøder, hvor det er muligt således, at ingen af markerne vil ligge sort i vinterhalvåret, under normale omstændigheder. Gylle udbringes som udgangspunkt til alle afgrøder, og der udbringes i gennemsnit svarende til 1,40 DE/ha i den ansøgte produktion. I nudriften tilføres 1,40 DE/ha, altså ingen stigning pr. ha. Områdeudpegninger Ejendommen er ifølge Nordjyllands Amts regionalplan beliggende i landbrugsområde og en lille del af det ejede areal er beliggende i nitratfølsomt område og indvindingsopland til vandværk. Ejendommens ejede udbringningsarealer er alle opland til Limfjorden. En lille del af det ejede udbringningsareal ligger i OSD-område. Transport Ud- og indtransport af foderstoffer og dyr vil stige efter udvidelsen. Disse transporter vil normalt foregå indenfor normal arbejdstid og tilkørselsmuligheder til ejendommen er gode. Ejeren forventer derfor ikke, at generne fra denne transport bliver væsentlige. Al transport vil så vidt muligt undgå at komme igennem Hørby Kirkeby. Den interne transport på ejendommen, vil stige proportionalt med udvidelsen i DE. Det gælder især transport i forbindelse med udbringning af gylle om foråret. Der er dog investeret i større gyllevogn, så antallet af transporter ikke stiger væsentligt, men mængden af gylle, der skal køres ud, stiger Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 15

16 Ansøgers projektbeskrivelse proportionalt med udvidelsen af DE. Gylleudbringningen vil på lørdage, samt søn- og helligdage ikke foregå gennem Hørby Kirkeby. Naboer/lugt Afstanden til nærmeste nabo med landbrugspligt er 470 m mod vest fra den nye bygning. Afstanden til nærmeste samlede bebyggelse er 600 m. (Hørby Kirkeby) Lugtgeneafstande for den ansøgte produktion er beregnet med den anbefalede lugtberegningsmodel. For boliger i landzone er den 347 m og for samlet bebyggelse er den 600 m. Lugtberegningsmodellen tager dog ikke hensyn til vindretning m.m. Det betyder at den kun giver et groft bud på lugtgenerne. Den herskende vindretning i området er vest og sydvest. I sommermånederne hvor lugtgenerne er størst, er vindretningen overvejende vestlig. Der er ingen nabobebyggelser indenfor lugtgenegrænserne. Analyse og løsningsforslag Landskab Den nye bygning bliver placeret vest for ejendommen. Det tre-rækkede læhegn vil skærme for gyllebeholderen mod øst. Bygningen længst mod øst tættest på Unitech isolering A/S vil blive fjernet. Det er endvidere den gamle stald som fjernes, der har en dårlig udluftning og bidrager med en stor andel af lugtbidraget. Tab af kvælstof til grundvand 30 ha af de sydligste arealer ved Vandværksvej ligger i nitratområde. Amtet har meldt ud, at det vand der forlader rodzonen her ikke må have en større koncentration end 50 mg nitrat/liter. Dette opfyldes ved primært at dyrke korn med efterafgrøder eller udtage arealer til brak. Beregninger vha. af Simmelsgård III viser en udvaskning på 31 hg N/ha/år svarende til en koncentration i vandet fra rodzonen på 35 mg nitrat/liter i dette område og i de øvrige marker er udvaskningen på 51 kg N/ha svarende til en nitratkoncentration i vandet fra rodzonen på 59 mg nitrat/liter. Samlet bliver udledningen til Limfjorden på 14 kg. På aftalearealerne er udvaskningen beregnet ud fra et standardsædskifte beregnet i Simmelsgård III. Der er dog for aftalearealerne til forskel fra standardberegningen, vanding af jorden, som bevirker et højere udbytte med bedre kvælstofudnyttelse til følge og et mere sikkert udbytte. Tab af kvælstof til søer, vandløb og fjorde Med Limfjorden som recipient må udvaskningen med kvælstof pr. ha ikke være større end 56 kg N/ha/år. Udregninger vha. Simmelsgård III viser en gennemsnitlig udvaskning i nudriften på omkring 50 kg N/ha/år. Efter udvidelsen er husdyrintensiteten den samme nemlig 1,40 mod 1,40 DE/ha. Ved samtidig at øge arealet med efterafgrøder, kan udvaskningen af kvælstof beregnes til at blive ca. 47 kg N/ha/år i gennemsnit for arealerne efter udvidelsen. Tab af fosfor til søer, vandløb og fjorde Amtets målsætning er, at bedriftens fosforregnskab skal være i balance. Dette kan opnås i den ansøgte produktion ved at bruge fytase i foderet og dermed tildele væsentligt mindre fosfor i foder og mineraltilskud til dyrene. Ansøger og konsulent har udarbejdet foderplaner, hvor denne nedsættelse af fosfortildelingen er indarbejdet. I den nye stald bliver det muligt at køre fasefodring således, at der kan anvendes blandinger med indhold af fosfor svarende til grisenes behov. På denne måde bliver der optimeret på ejendommen således, at der ikke bruges mere fosfor end grisene har behov for. Beregninger af fosforbalance i nudrift og ansøgt produktion ses af tabellen: 16 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

17 Ansøgers projektbeskrivelse Nudrift Tildelt: 6140 slagtesvin á 0,52 kg P Modtaget husdyrgødning Bortførsel: 180 ha á 24 kg 1) I alt Ansøgt Tildelt: slagtesvin á 0,52 kg P Afsat husdyrgødning Bortførsel: 180 ha á 24 kg I alt Fosforregnskab for nudrift og ansøgt produktion på årsbasis 1) Bortførsel med afgrøderne er beregnet ved hjælp af Simmelsgård III kg kg kg 707 kg kg kg kg 0 kg På aftalearealerne er der regnet med en fosfortilførsel på 19 kg P/ha/år, hvilket er lidt højere end normberegningen i Simmelsgård på 18 kg P/ha/år. Med vanding på aftalearealerne bliver udbyttet større og større udbytte giver højere fosforbortførsel. På aftalearealerne vil der bortføres kg P/ha/år, så her er der også balance. Naturpåvirkning (Regionale udpegninger, 3 områder, Natura 2000-områder) Der er med forøgelsen af bedriften en øget ammoniakbelastning. Der vil i det nye staldsystem være overbrusning af slagtesvinene. En temperatursænkning i stalden på en varm sommerdag på 4 grader sænker ammoniaktabet fra systemet på 25 %. På bedriften kan der fodringsmæssigt gøres en del for at nedsætte ammoniaktabet, ved anvendelse i Benzo-syre i foderet. Hollandske undersøgelser viser en ammoniakreduktion på op til 40 % C.M.C.van der Peet-Schwering m.fl. Derfor foreslår vi, at der tilsættes benzosyre til foderet for at skåne miljøet. I stalden anvendes der Viscolight, ved anvendelse af Viscolight dannes der hurtigere flydelag på gyllen og målinger fra firmaet har vist et højere ammoniakindhold i gyllen efter anvendelsen. Der er ikke i projektet regnet med luftrensning for teknikkerne,der i dag er meget fordyrende for produktionen, og effekten er ikke væsentlig bedre end anvendelsen af benzosyre, som vi fremover vil anvende. Lugtgener Lugtgenerne vil blive begrænset med det nye byggeri, idet den gamle stald med dårlig udluftning fjernes. I den nye stald kan temperaturen i stalden bedre reguleres (holdes nede), hvorfor lugtbidraget ikke bliver så stort. Støj Der vil efter byggeriet ikke være flere transporter af slagtesvin, men der kan opnås en rationaliseringsgevinst således, at der ikke skal ske omlæsning af grise i fremtiden, idet der kan leveres grise i hele træk. Fluer Der anvendes rovfluer i gyllen, for at nedsætte gener fra fluer, der er dog ingen naboer der ligger så tæt på anlægget, at de vil blive berørt af fluer fra ejendommen. Der vil endvidere fastholdes den linie der ligger for bedriften i dag med rengøring og oprydning omkring staldene. Indsigelser Der er fra borgerforening og en nabo kommet indsigelser til projektet. Projektet er tilpasset i flere henseender, således det tilgodeser indsigelserne. Borgerforeningen ønsker ikke øget transport gennem Hørby Kirkeby. Der vil ikke blive kørt gylle gennem Hørby-Kirkeby på lørdage, samt søn- og helligdage. Der vil ikke komme flere transporter som følge af udvidelsen, Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 17

18 Ansøgers projektbeskrivelse men flere tons pr. læs. Leverancen af foder og grise kommer fra motorvejsafkørslen og kommer ikke til at ramme Hørby-Kirkeby. Indsigelser fra Unitech-isolering A/S. Virksomheden ligger udenfor fremtidig lugtgenegrænse, så efter udvidelsen vil lugt ikke blive noget problem. Den stald, der ligger nærmest nedrives og det er den stald, der lugter mest i dag. Angående fluer vil vi anvende rovfluer i gyllen, så det burde ikke blive et problem. I fremtiden vil der ikke blive omlæsset grise, der vil blive leveret hele træk. Placering af gyllebeholderen bliver afskærmet med beplantning. 18 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

19 Amtets vurderinger Amtsrådets mål er o at sikre en bæredygtig udvikling, hvor anvendelsen af det åbne land til produktion, friluftsliv og turisme, veje og andre anlæg sker i stadig bedre balance med naturen og miljøet, o at beslutninger om anvendelsen af det åbne land tages på baggrund af en vurdering af anvendelsens konsekvenser for natur, miljø og friluftsliv, o at de nordjyske kultur- og naturværdier skal bevares og forbedres, herunder at adgangen for alle til det åbne land skal forbedres, o at de planlagte regionale områder for jordbrug, natur og råstoffer først og fremmest anvendes til sikring af disse formål og under hensyntagen til friluftslivets muligheder, og o at der i andre planlagte områder fremmes en flersidig arealanvendelse under hensyn til jordbrugs- og naturinteresserne Resumé Generelt er projektets grunddata vedrørende indretning og drift, herunder forbrug af forskellig art, beskrevet i Ansøgers Projektbeskrivelse samt i miljøgodkendelsen se disse. VVM-redegørelsen behandler kun de forhold, der har betydning for de forudsætninger, der gælder for regionplantillægget. Arealer Efter det forelagte projekt er Harmonikravet efter miljøbeskyttelseslovens og Arealkravet efter landbrugslovens regler opfyldt. Projektet bygger ikke på dispensation fra arealkravet som følge af lav- eller højteknologisk gylleseparation. Alternativer I projektet indgår overvejelser over, om produktionsudvidelsen vil kunne gennemføres på anden vis med beskrivelse af betydningen heraf for bedriften og dens omgivelser. 0-alternativet dvs at der ikke gennemføres en udvidet produktion på Refsgård indgår heri. Reaktioner fra omgivelserne Kommentarer fra naboer eller andre i projektets første, orienterende offentlighedsfase samt i debatfasen indgår tillige med forventede lugt, støj og transportforhold omkring projektet i amtets vurderinger. Landskabet Projektets betydning for det omgivende landskab, bygningers placering, påtænkt udvidelse osv. er ligeledes vurderet. Ud fra en samlet vurdering giver projektet ikke anledning til at optage retningslinier med bestemmelser for udformningen af byggeriet. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 19

20 Situationsplan Betydning for grundvand, overfladevand og natur Den belastning, som udvidelse af produktionen på Refsgård vil udgøre på grundvand, overfladevand og natur er vurderet. Denne belastning relaterer til tabet af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) enten via emission til luft eller tab til jordvand under de arealer, hvor husdyrgødning udbringes. Generelt Projektets kvælstoftab i form af ammoniak fra stald og lager stiger fra 1,8 t N/år til 3,8 t N/år. Som sådan er bedriften altså en ikke uvæsentlig ammoniakkilde. Stigningen i ammoniaktabet sammenholdes med, at produktionen øges 90 % - målt på DE. Ammoniaktabet ville være større uden forbedret fodring og forskellige tiltag i stalde, der her reducerer ammoniaktab med ca. 1 t N/år. Projektet baseres (som alle nyere projekter) på moderne staldindretning mv. med den begrænsning af ammoniakudviklingen, der ligger heri. Hertil kommer, at der i alle stalde etableres gyllekøling samt at en ældre, utidssvarende stald sløjfes. Grundvand I dette projekt er det med ansøger aftalt, at et mindre areal, der ligger i kortlagt nitratfølsomt grundvandsområde med stor sårbarhed udgår som udbringningsareal for husdyrgødning. Herudover bør udvaskningen ud af rodzonen målt som nitrat ikke være højere end 50 mg/l i de udbringningsarealer, der ligger i områder med særlige grundvandsinteresser og som er kortlagt til nogen følsomhed. For projektets øvrige udbringningsarealer vil de generelle landbrugsregler være tilstrækkelige til at sikre grundvandet. Overfladevand Administrationsgrundlaget fastlægger som udgangspunkt, at der bør være fosforbalance i den ansøgte produktion og at markoverskuddet af kvælstof som udgangspunkt ikke må belaste Limfjorden med mere end 14 kg N/ha/år. Via Simested å afvander ejendommens arealer til Hjarbæk Fjord, Limfjorden. Ansøger har dokumenteret, at der er fosforbalance i den ansøgte produktion, og at den arealvægtede udvaskning fra rodzonen ikke overstiger 48 kg N/ha/år, hvilket svarer til maksimalt 12 kg N/ha/år til fjorden. I beregning af kvælstofudvaskningen er anvendt Simmelsgård-modellen. 20 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

21 På aftalearealer er belastningen med P og N i øvrigt beregnet ud fra den forudsætning, at disse tildeles husdyrgødning op til 1,4 DE/ha, og at der i øvrigt er tale om et typisk sædskifte på planteavlsbedrifter i Nordjylland på en gennemsnitlig jordtype. Målsætningen for udledning til Limfjordsopland er således opfyldt. Natur Med administrationsgrundlaget af 13. april 2004 fastlægges målet for ammoniaktab på baggrund af målsætninger for naturtilstand, fastlagt ved naturplanlægning. Målsætninger for 3-beskyttede naturarealer bygger på konstateret tilstand, områdestatus i regionplanen, beliggenhed i forhold til andre naturarealer samt potentiale for genopretning. Området omkring ejendommen er besigtiget og beregninger viser en kumuleret stigning i ammoniaktab fra stald og lager på i alt 3,8 t N/ha/år. Der er beregnet kvælstofnedfald på 5 lokaliteter i afstande 0,6-2,0 km fra staldanlægget. Svinebruget bidrager efter udvidelse med 0 0,5 kg N/ha/år på de udvalgte naturarealer. Baggrundsbelastningen i Hobro kommune er 18,1 kg N/ha/år (Revision af baggrundsværdier, DMU december 2005). Ved nudrift er der ikke målopfyldelse for kvælstofbelastning i ét af de udvalgte naturarealer. Det er et overdrev målsat til klasse 2, god naturtilstand med delmål om kvælstofbelastning under tålegrænseinterval (< 10 kg N/ha/år). Overdrevet er del af et større overdrevskompleks i Hodalen ved Hobro. Det vurderes både biologisk og landskabeligt værdifuldt. Udvidelsen af svineproduktionen medfører beregnet stigning i belastningen af overdrevet på 0,09 kg N/ha/år. Det er en beregningsmæssig stigning, dog antagelig uden særskilt målbar effekt på overdrevets naturtilstand. Amtet finder sammenfattende, at den ansøgte udvidelse af produktionen på Refsgård, Hobrovej 96 B, Hørby Kirkeby, Hobro Kommune, bør kunne vurderes at ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for grundvand, landskab og natur, når forudsætningerne for dette tillæg til regionplanen overholdes og sikres gennem relevante vilkår i miljøgodkendelsen. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 21

22 Undersøgte alternativer Ansøger skal undersøge væsentlige alternativer, herunder angive begrundelsen for valg af alternativ under hensyn til virkninger på miljøet. Ansøger skal angive, hvilke væsentlige alternativer og alternative placeringer der har været undersøgt. Ansøger skal beskrive konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres dvs. 0-alternativet. Regionplanmyndigheden begrunder sit valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Forudsætningerne for det forelagte projekt er at skabe en rentabel produktion på bedriften. En rentabel produktion anses ikke for realistisk uden udvidelse af dyreholdet. Amtet noterer, at 0- alternativet efter ansøgers vurdering ikke er et reelt alternativ. Moderne driftssystemer omkring stalde, fodring mv. tages i anvendelse. Det installeres gyllekølingsanlæg (BAT-byggeblad nr ) i den nye svinestald. Projektets arealer 22 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

23 Kommentarer til projektet Idéfasen En nabo har henvendt sig til amtet i første offentlighedsfase. Der er frygt for øgede gener fra transport, støj (omladning af grise) samt for lugt- og flueplage. Desuden har Borgerforeningen i Hørby Kirkeby henvendt sig med en utryghed ved, at der antages at komme øget trafik gennem byen. Som anført i ansøgers projektbeskrivelse er de fremdragne forhold indgået i overvejelserne. Det fremgår, at naboens betænkeligheder antages at blive imødekommet gennem den praktiske tilrettelæggelse af driften, især transportarbejdet (og en støjende omladning af grise ophører). Lugt- og flueproblemer imødegås ligeledes i det fremtidige projekt. Afstanden til nærmeste nabo, der ikke er landbrug er knap 500 meter (fra ny stald). Med i billedet hører, at den ældste og mest lugtende stald nedrives. Herefter antages, at beboelsen er uden for lugtgeneafstanden. For Hørby Kirkebys vedkommende gælder, at det nuværende transportarbejde ikke øges i antal, at fodertilkørsel ikke vil berøre byen samt at gyllekørsel ikke vil finde sted i week-ends samt på helligdage. Idet i øvrigt henvises til, at de herom handlende forhold er omfattet af miljøgodkendelsen og løbende indgår i tilsynsarbejdet, er det amtets opfattelse, at der ikke behov for særlige forudsætninger for regionplantillægget i medfør af planloven. Debatfasen Advokatfirmaet Niels Lindberg og Kaj Nørby har på vegne af Unitech Isolering samt Systuen, begge Kirkegårdsvej 3, 9500 Hobro, gjort indsigelse mod forslaget i brev af 11. maj 2006: Ad forslagets side 10, sidste afsnit: Det fremgår heraf, at udpumpning af gylle fra kummerne til gyllebeholderen kun skal foretages hver tredje måned/holdvis for at nedsætte fordampningen af ammoniak fra anlægget. Dette kommer ikke til at stemme overens med de faktiske forhold, hvis Lars Toldborgs planer om produktion af svin årligt tillades. Lars Toldborg har på et møde med beboerne fra Hørby oplyst, at udpumpning af gylle fra kummerne til gyllebeholderen vil ske hver 14. dag, idet forholdet er det, at der skal et hold grise på 500 stk. ud hver 14 dag, hvorefter gyllen skal udpumpes, stalden rengøres og et nyt hold grise på 500 stk. sættes ind i stalden. Fordampningen af ammoniak fra anlægget med deraf følgende og forøgede lugtgener vil derfor være til stede mindst hver 14 dag. Ad forslagets side 11: Det fremgår af side 11, at forøgelsen af husdyrholdet vil være fra til Hertil bemærkes, at Lars Toldborg på nuværende tidspunkt alene producerer 3000 svin årligt, hvorfor den rette forøge1se er på svin. Ad forslagets side 12: Det fremgår heraf, at der ingen nabobebyggelse er indenfor lugtgenegrænserne. Denne passus er i direkte modstrid med oversigtsbilledet på side 22, hvoraf fremgår, at hele min klients ejendom ligger indenfor lugtgenegrænsen. Ad forsiagets side 14: Det fremgår heraf, at den stald, der ligger nærmest min klients ejendom, skal nedrives. Uanset om dette sker, vil min klients ejendom, jf. billedet side 22, ligge indenfor lugtgenegrænsen. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 23

24 På vegne Hardy og Britta Christensen skal jeg endelig gøre indsigelse imod, at gylletanken i henhold til forslaget ikke skal overdækkes, hvilket ville begrænse generne, ligesom der heller ikke i forslaget er foreslået, at der skal laves et forsuringsanlæg. Et forsuringsanlæg ville kunne udføres for ca. kr ,00, hvilket må ses som et mindre beløb i henhold til Lars Toldborgs samlede investering. Et forsuringsanlæg ville kunne binde op til 4/5 af den ammoniak, som ellers fordamper i atmosfæren. Det fremgår af redegørelsens side 10 (begrundelse for projektet) at dette blandt andet begrundes med muligheden for at skabe flere mandetimer samt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Hertil bemærkes, at projektet for så vidt angår virksomheden Unitech Isolering A/S kan medføre tab af arbejdspladser. Virksomhedens ansatte har meddelt, at de agter at søge andet arbejde, såfremt lugtgenerne bliver så betydelige, som de frygter. Under henvisning til ovennævnte indsigelser protesteres der hermed imod, at der meddeles tilladelse til projektet. Danmarks Naturfredningsforening, Hobro Lokalkomité, har den 23. maj 2006 kommenteret projektet således: Hovedpunktet er forøgelsen af den luftbårne kvælstofbelastning. I denne forbindelse påvirkes navnlig to overdrev, som er omfattede af naturbeskyttelseslovens 3. Det fremgår af redegørelsen, at tålegrænsen for disse naturtyper allerede alene ved baggrundsbelastningen er overskredet. Det påklages, hvis forslaget til udvidelsen vedtages under disse vilkår. 3- overdrev er en næringsfattig naturtype, som er levested for en række konkurrencesvage arter. Ved forøget næringstilførsel opstår der en tilstandsændring, som er at sidestille med dispensationskrævende tiltag, idet naturtypen på sigt vil ændre karaktér til en type med højere urter og græsser/krat. Af de beskyttede naturtyper er overdrev en af de mest sjældne og samtidig svært regenererbare. I redegørelsen nævnes Amtets administrationsgrundlag på området. Her er det politik ikke at give tilladelse til produktionsudvidelser, som medfører at tålegrænsen for beskyttet natur ved kvælstofbelastning overskrides. Bemærkningen/ankepunktet er derfor, at der i en evt tilladelse skal stilles vilkår om, at kvælstofbelastningen gennem udvidelsen reduceres. I dette tager LK-Hobro ikke stilling til, hvorvidt dette kan opnås gennem ibrugtagning af ny teknologi, men hævder, at udvidelsen i sin nuværende projekterede form ikke er mulig. Til eftertanke kan nævnes, at f.eks. selv en mindre kabelnedlægning i hjørnet af et overdrev, vil kræve en dispensation evt. med krav om udlægning af erstatningsnatur. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen har den 16. maj kommenteret forslaget således: Redegørelsen indeholder forskellige tal for den gennemsnitlige arealvægtede udvaskning af kvælstof før og efter udvidelsen. I supplerende oplysninger fra amtet modtaget d. 9. og 16. maj er de rigtige tal oplyst. Samtidig er der i de supplerende oplysninger anført andre tal for den samlede kvælstofudvaskning end dem, der fremgår af redegørelsen. Det er en forudsætning, at de rigtige tal for udvaskning af kvælstof medtages i den endelige redegørelse. Endvidere bør udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 4 (Rold Skov) medtages i redegørelsen ligesom udpegningsgrundlaget for Rold Skov som Habitatområde er det. En opdateret oversigt over det gældende udpegningsgrundlag findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Amtet har vurderet de fremsendte bemærkninger og knytter disse kommentarer til disse idet der samtidig henvises til, at miljøgodkendelsen omfatter flere af de forhold, der er beskrevet: 24 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

25 - Amtet må give naboerne ret i, at beskrivelsen af projektet kunne have været mere præcis. Den udpumpning af gylle, der vil ske fra staldene sker imidlertid helt på den i øvrigt normale måde, som angivet i projektbeskrivelsen. Der må derfor være tale om en misforståelse, som muligvis kan henføres til borgermødet. - Amtet forholder sig til det samlede projekt, der omfatter ca slagtesvin pr. år. - Om lugtgeneafstand henvises til miljøgodkendelsen, hvoraf fremgår, at Kirkegårdsvej 3 ligger uden for lugtgeneafstanden (kortet side 28, der henvises til, viser alene, hvilke ejendomme, der ligger inden for 500 meter, dvs. den afstand amtet benytter, når naboer m.fl. underrettes om nye projekter). - Med hensyn til de af Danmarks Naturfredningsforening fremførte forhold, skal amtet henvise til, at projektet som beskrevet er ændret. Bemærkningerne fra Skov- og Naturstyrelsen skal ikke kommenteres, idet de i nødvendigt omfang er indarbejdet i VVM-redegørelsen og regionplantillægget. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 25

26 Påvirkning af omgivelserne I det følgende behandles projektet i forhold til - Landskabet. - Naboer (lugt, støj, transport). - Grundvand. - Overfladevand. - Natur. Landskabet Særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Landbrugserhvervet og de tilknyttede forarbejdnings- og serviceerhverv er et vigtigt erhverv i Nordjylland. Det åbne land benyttes dog også af mange andre, herunder skovbruget, råstoferhvervet og turistbranchen samt til friluftsaktiviteter. Nordjyllands natur- og landskabsrigdomme er en stor kvalitet for regionen. De omfatter blandt andet karakteristiske landskaber og geologiske formationer, skove, overdrev, heder og klitlandskaber, ådale, kilder, vandløb, søer og moser samt et varieret dyreliv. Refsgård ligger i et åbent bølget og landbrugspræget morænelandskab, der strækker sig øst-vest nord for Hobro. Området indeholder få fredningsmæssige interesser. En række mindre biotoper mest i form af vådområder fremhæves dog. På grund af en relativ mangel på refugier for dyre- og plantelivet har disse småbiotoper stor lokal betydning. Områdets småbiotoper, skove, vådområder og heder bør derfor bevares. Den nye stald og gyllebeholder placeres umiddelbart vest for de nuværende bygninger. Indkig til gyllebeholderen vil blive sløret ved beplantning i tilknytning til den eksisterende beplantning, der på harmonisk vis binder bedriftens bygninger sammen i dag. Den nye staldbygning sammenbygges med/indgår i ejendommens nuværende bygningssæt. Amtet vurderer, at den samlede bedrift i relation til bygninger mv. efter udbygningen fortsat vil fremstå som en enhed. Amtet vurderer tillige, at den nye stald, gyllebeholder mv. ikke ændrer væsentligt på oplevelsen af landskabet. 26 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

27 Naboer lugt, støj, transport Forhold vedrørende lokalisering herunder afstand til nabobebyggelser mv. lugt, støj og transport vil være reguleret i kommunens byggetilladelse og/eller i miljøgodkendelsen. Hvis særlige forhold dukker op, fx som led i projektets offentliggørelse (idéfasen), vil de dog indgå i amtsrådets behandling af regionplantillægget. Hvis der ikke fremdrages særlige forhold i idéfasen, og der ikke registreres gener i forbindelse med ejendommens hidtidige drift, vil amtsrådet som udgangspunkt ikke kunne opstille særlige forudsætninger for regionplantillægget. Som beskrevet foran under kommentarer til projektet, s. 23 f ventes der ikke at opstå uacceptable gener for omgivelserne. Transportveje Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 27

28 Naboforhold Amtet vurderer, at der ikke er behov for at stille specielle, skærpede forudsætninger i dette tillæg til regionplanen. 28 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

29 Grundvand Grundvand - generelt Amtsrådets mål o Uforurenet grundvand skal være basis for drikkevandsforsyningen og kvaliteten i vådområder og vandløb. o Den decentrale vandindvinding og vandforsyning skal i videst muligt omfang fastholdes. o Den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal sikres høj prioritet overalt. o En videregående beskyttelse af grundvandsforekomsterne skal sikres i de vigtige og sårbare drikkevandsområder. o Vandforekomsternes mængde og kvalitet skal sikres ved at skabe større ansvarlighed over for den samlede ressource. Grundvandets mængde og kvalitet har afgørende betydning for drikkevandsforsyningen og kvaliteten af vandløb, søer og andre vådområder. Mængden af rent grundvand er blevet mindre som følge af overudnyttelse og forurening af grundvandsmagasinerne. I regionplanen er der udpeget 10 områdetyper i relation til grundvand og vandindvinding, jf. kort 3 samt bilag 7 - Indsatsområder med hensyn til nitrat : 1. Områder med særlige drikkevandsinteresser. 2. Områder med drikkevandsinteresser. 3. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 4. Indvindingsoplande til almene vandværker. 5. Generelle indsatsområder. 6. Nitratfølsomme indvindingsområder. 7. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed. 8. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed. 9. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed. 10. Indsatsområder med hensyn til nitrat, jf. bilag 7. Drikkevand/grundvand generelt amtets administrationsgrundlag Amtsrådet har vedtaget en målsætning gældende i nitratfølsomme indvindingsområder med stor eller nogen sårbarhed, hvor det tilstræbes, at nitratindholdet i grundvandsmagasinet i gennemsnit ikke overstiger 25 mg nitrat/l. Denne målsætning er retningsgivende ved udarbejdelse af VVM-redegørelser. Der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt VVMredegørelse. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed, er kendetegnet ved stor følsomhed for nitratforurening, ingen beskyttende lerlag og ingen nitratreduktionskapacitet. I disse områder er den tilladelige udvaskning fra rodzonen normalt lig målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed, er områder, hvor der forventes en nitrat- reduktionskapacitet, og derfor kan der tillades en udvaskning fra rodzonen, der ligger over målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed er velbeskyttede områder med stor nitratreduktionskapacitet, hvor der ikke skønnes, at nitrat udgør en risiko for grundvandet. Her gælder husdyrbekendtgørelsens generelle regler om udbringning af husdyrgødning. I nitratfølsomme indvindingsområder, der endnu ikke er kortlagt skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, som udgangspunkt ikke overskrider 50 mg/l i gennemsnit. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. I øvrige områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, som udgangspunkt ikke overstiger 60 mg/l i gennemsnit. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. Det skal sikres, at eventuelle skærpede kriterier fastsat i en indsatsplan bliver overholdt ved etablering og udvidelse af intensive husdyrbrug inden for indsatsplanens indsatsområder. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 29

30 Figur 1. Arealernes beliggenhed i forhold til grundvandsområder. 30 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

31 Beliggenhed af udbringningsarealerne Hovedparten af ansøgers udspredningsarealer er beliggende i område med drikkevandsinteresse. Der ligger ca. 27 ha ved Vebbestrup og ca. 238 ha ved Hobro. For arealerne ved Hobro ligger ca. 27 ha i område med særlige drikkevandsinteresser, der er kortlagt. Heraf ligger 1 ha i indvindingsopland til Hobro Kommunale Vandværk, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde med nogen sårbarhed. For de øvrige arealer i område med særlige drikkevandsinteresser ligger ca. 14 ha i nitratfølsomt indvindingsområde med nogen sårbarhed og ca. 12 ha i nitratfølsomt indvindingsområde med lille sårbarhed. Hobro Kommunale Vandværk er i gang med at udvide kildepladsen ved Skivervej. Der er etableret to nye boringer. Der er ved at blive beregnet nyt indvindingsopland til kildepladsen. Indvindingsoplandet kommer sandsynligvis til at berøre en større andel af ansøgers arealer end det gamle indvindingsopland. Ejet[ha] Lejet[ha] Gylleaftale [ha] Indvindingsopland Hobro Kommunale Vandværk. Nogen sårbarhed 1 - OSD (Særlig drikkevandsinteresse) Nogen sårbarhed - Lille sårbarhed Udvaskning af kvælstof fra rodzonen Ansøgers rådgiver har lavet udvaskningsberegninger, der viser en udvaskning på 35 mg nitrat pr. liter fra rodzonen for arealer i område med nogen sårbarhed. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan I henhold til retningslinie i forslag til Regionplan 2005 VVM-redegørelse for intensive husdyrbrug og administrationsgrundlaget for VVM-redegørelser gælder at: Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed, er områder, hvor der forventes en nitrat- reduktionskapacitet, og derfor kan der tillades en udvaskning fra rodzonen, der ligger over målsætningen. Det er vurderet at det skal sikres, at nitratindholdet i det vand der forlader rodzonen, i gennemsnit ikke overskrider 50 mg/l. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed er velbeskyttede områder med stor nitratreduktionskapacitet, hvor der ikke skønnes, at nitrat udgør en risiko for grundvandet. Her gælder husdyrbekendtgørelsens generelle regler om udbringning af husdyrgødning. I områder med drikkevandsinteresse og områder med begrænset drikkevandsinteresse vurderes de generelle landbrugsregler at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet. Det vurderes, at udvidelsen kan finde sted, eftersom ansøger har vist, at det er muligt at overholde en udvaskning på 50 mg/l fra rodzonen for de udbringningsarealer, der ligger i område med nogen sårbarhed. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 31

32 Overfladevand VVM-pligtige projekter med nyanlæg, ændring eller udvidelser af husdyrbrug skal være i overensstemmelse med målsætningen for det vandområde, i hvis opland projektet og dets udbringningsarealer ligger. Vandløb og søer generelt Vandløb og søer er målsatte efter deres anvendelse og kvalitet. Vandløb Anvendelsesmål: Der er 3 forskellige anvendelsesmål. Et vandløb kan således have en skærpet målsætning, en basismålsætning eller en lempet målsætning, hvoraf kun basismålsætningen er aktuel for Refsgård (se også tabel herunder). Basismålsætningerne B1, B2, B3 og B4 også kaldet fiskevandsmålsætningerne - anvendes for vandløb, der er vandførende hele eller størstedelen af året, og fastsættes med udgangspunkt i vandløbstypen. Hvorvidt vandløbet er B1, B2, B3 eller B4 afhænger af bundforhold, strøm og vandløbets størrelse. Basismålsætningen stiller krav om et alsidigt dyre- og planteliv, der kun i ringe grad er påvirket af menneskelige aktiviteter. Kvalitetsmål: Kvalitetsmålsætningen bygger på en vurdering af vandløbene som levested for smådyr. Vandkvaliteten udtrykkes som forureningsgrad vha. det såkaldte Saprobiesystem, som skelner mellem forureningstålende og rentvandskrævende dyr. Forureningsgraden måles på en skala fra I til IV, hvor I er den uforurenede tilstand og IV den meget stærk forurenede tilstand. Målsætning vandløb Anvendelse Kvalitet forureningsgrad Basis/fiskevand B1 B2 B3 B4 Målsætninger og kvalitet for vandløb Gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk Opvækstvand for laksefisk Karpefiskevand Ingen fiskeinteresser I-IV Søer Anvendelsesmål: Der er 3 forskellige anvendelsesmål; en sø kan således have en skærpet målsætning, en basismålsætning eller en lempet målsætning, hvoraf kun den lempede målsætning er aktuel for Refsgård (se også tabel herunder). Lempede målsætninger C anvendes for søer, hvor der tillades en væsentlig påvirkning af spildevand (C1) eller dyrkning (C2). Kvalitetsmål: Kvalitetsmålsætningen bygger på sigtdybden, som er et mål for søvandets gennemsigtighed eller klarhed. Sigtdybden afhænger hovedsageligt af mængden af mikroskopiske alger (planteplankton) i søvandet, som generelt er højest om sommeren. Algevæksten begrænses af tilførslen af næringsstoffer, og sigtdybden stiger således med faldende næringsstofkoncentrationer og visa versus. Målsætning søer Anvendelse Kvalitet sommermiddel sigtdybde Lempet C1 C2 Målsætninger og kvalitet for søer Spildevandspåvirket Dyrkningsbelastet > 0,5m 32 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

33 Udbringningsarealernes beliggenhed Hovedparten af udbringningsarealerne ligger i oplandet til vandløb, som via Simested Å afvander til Hjarbæk Fjord. En mindre del afvander desuden til Hørby Sø. Størstedelen af udbringningsarealerne afvander til Skærdal Bæk eller direkte i Simested Å. Skærdal Bæk er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad I-II (øvre strækning) og II (nedre strækning). Målsætningen var ikke opfyldt ved bedømmelsen i 1998, hvor forureningsgraden blev fundet at være II-III. Simested Å er på de berørte strækninger B2-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II. Målsætningen var ikke opfyldt ved bedømmelsen i 1998, hvor forureningsgraden på undersøgelsesstationerne blev fundet at være II-III til III. En del udbringningsarealer afvander til Hannerup Bæk, som er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad I-II. Målsætningen var ikke opfyldt ved bedømmelsen i 1995, hvor forureningsgraden på undersøgelsesstationerne blev vurderet til II (nedre strækning) og II-III (øvre strækning). Få udbringningsarealer afvander til Døstrup Bæk samt til et ukendt vandløb, som udmunder i Døstrup Bæk. Døstrup Bæk er B3-målsat opstrøms ved Vebbestrup med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II. Målsætningen var ikke opfyldt ved bedømmelsen i 2004, hvor forureningsgraden varierede mellem ubedømmelig, III-IV og III (oppefra og ned). Resten af Døstrup Bæk er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad I-II til II. Målsætningen var delvis opfyldt ved bedømmelsen i 1998, idet forureningsgraden varierede mellem II og II-III. Desuden er ca. 46 ha af udbringningsarealerne beliggende i oplandet til Hørby Sø. Hørby Sø er C1-målsat med et kvalitetskrav om en sommersigtdybde på minimum 0,5 m. Kvalitetsmålsætningen har kun været opfyldt ét år (i 2004) i overvågningsperioden. Da der bliver fosforbalance på ejendommen efter udvidelsen, vurderes projektet dog ikke at have nogen betydning for søens vandkvalitet og generelle mangel på målopfyldelse. Udbringningsarealerne er ingen steder vandløbsnære og erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 33

34 Fig. 2. Arealernes beliggenhed i forhold til vandløb, evt. søer og slutrecipienter 34 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

35 Marine områder - generelt Regionplan Et område kan enten have en basismålsætning eller en skærpet målsætning. Når der er tale om basismålsætning forstås en tilstand med et alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Artssammensætningen af dyre- og plantelivet er bestemt af de naturgivne forhold, og af at vandet har en god æstetisk og hygiejnisk kvalitet. Ud over basismålsætningen, der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområder og/eller badevandsområder udlagt med en målsætning om skærpede kvalitetskrav. Internationale naturbeskyttelsesområder En stor del af fjordområderne og de kystnære havområder i Nordjyllands Amt er beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder: Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder. Den internationale opmærksomhed samler sig især om store antal af rastende andefugle, ynglende terner og vadefugle på øer og holme samt naturtyper i de lavvandede områder og langs kysten. Ramsarkonventionen er en vådområdekonvention, hvor 130 lande har forpligtiget sig til at forbedre 1109 udpegede områder, primært for vandfugle. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet gælder i alle EU-lande. Områderne er udpeget for en række fuglearter samt andre arter af vildtlevende dyr, planter og naturtyper. Områderne skal overvåges og må ikke forringes. Beliggenhed af udbringningsarealerne Udbringningsarealerne er alle beliggende i oplandet til Hjarbæk Fjord (Lovns Bredning) i Limfjorden. Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord har i regionplanen skærpet målsætning og er del af de internationale naturbeskyttelsesområder (EF-Habitatområde nr. 30 og henholdsvis EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 14 og 24). Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 35

36 Figur 3. Marine habitatområder, der muligvis kan berøres af projektet. 36 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

37 Administrationsgrundlag Amtsrådet har vedtaget, at for projekter i oplandet til Limfjorden må der fra hver hektar som udgangspunkt højst nå 14 kg kvælstof pr. år frem til Limfjorden i forbindelse med udvidelsen. For landbrugsarealer i fjordens opland gælder, at der skal være balance mellem tilført og fjernet fosfor på udbringningsarealerne. Beregninger Der er foretaget beregning af kvælstofudvaskningen fra rodzonen i nudrift og i ansøgt produktion vha. Simmelsgaard Nudrift Ansøgt Udbringningsarealer totalt (ha) Rodzoneudvaskning gns. (kg N/ha) Kvælstoftilførsel til Limfjorden (kg N/ha) 14,5 12,3 Der er fosforbalance på ejendommen efter udvidelsen. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 37

38 Limfjorden og regionplanen Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen på grund af for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der ringe sigt på grund af en stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge, og ålegræssets udbredelse er ikke i overensstemmelse med målsætningen. I Limfjorden udgjorde landbrugets bidrag af kvælstof i 2004 ca. 70 % af den totale tilførsel af kvælstof fra land til fjorden, svarende til knap ton N/år. Jf. den gældende recipientkvalitetsplan fra 1987 for fjorden må landbrugets bidrag udgøre godt ton N/år. Tilførslen af fosfor fra landbruget til Limfjorden var i 2004 på 120 ton P/år, hvilket er over det mål på 70 ton P/år, som er fastsat i recipientkvalitetsplanen for Limfjorden. Tilledningen af fosfor er dog afstrømningsafhængig, og resultater viser, at det samlede mål er nået i år med normalafstrømning. For at tilførslen af fosfor til Limfjorden ikke skal stige på sigt, bør det sikres, at ophobning af fosfor i jorden ophører. Forhold til Internationale naturbeskyttelsesområder Af speciel betydning for de internationale naturbeskyttelsesområder i de berørte områder af Limfjorden kan en øget tilledning af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til ålegræsområderne. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan resultere i en lavere sigtdybde og en mindre lysmængde, der når bunden. En større algevækst kan også øge risikoen for iltsvind. Desuden kan en øget eutrofiering medføre belægning af epifytter på ålegræsset. Alle ovennævnte forhold kan påvirke ålegræssets overlevelsesmuligheder. Ålegræsområderne fungerer dels som direkte fødegrundlag for forskellige fugle, dels har de både en funktion som skjul for diverse fisk og som hæfteflade for forskellige organismer, der danner fødegrundlag for fugle og havdyr. I forhold til udpegningsgrundlagene for de berørte områder af Limfjorden vurderes følgende at kunne blive påvirket: Spættet sæl: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre etårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand: Ændringer i næringsstofindholdet kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna Trækfugle: Toppet skallesluger, stor skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Taffeland, troldand, hvinand, klyde: Fødegrundlaget (snegle og krebsdyr, der lever i ålegræsbælterne) kan mindskes som følge af, at fourageringsområderne forsvinder. Sangsvane, blishøne: Fødegrundlaget (ålegræs) kan mindskes. Det er vurderet, at afstanden til tilstødende marine naturbeskyttelsesområder er så stor, at en evt. påvirkning som følge af det aktuelle projekt vil være minimal. En nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder kan ses i bilag 2. Kumulativ effekt I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke fjordområderne, men i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet er der en påvirkning. Projektet for udvidelse af husdyrproduktionen på Refsgård medfører en arealbelastning på 12 kg kvælstof/ha pr. år som gennemsnit for bedriften. Desuden bliver der fosforbalance. Det vurderes derfor, at udvidelsen er i overensstemmelse med amtets administrationsgrundlag. 38 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

39 Natur Natur- og landskabspolitik Amtsrådets ønske er, at indsatsen på natur- og landskabsområdet tager afsæt i en helhedsorienteret og fremadrettet politik for udviklingen. Natur- og landskabspolitikken er en vision for, hvordan amtsrådet mener, at forvaltningen af naturen, landskabet, geologien og kultursporene skal være. Politikken samler amtsrådets mål og handlinger på områderne: Landskab og geologi, natur, herunder beskyttede naturtyper, Natura 2000-områder, økologiske forbindelser, ådale, fredede områder, grønne kiler, skove og nationalparker samt kulturmiljøer, kirker og kirkeomgivelser. Ejendommens naturforhold Regionplanen, retningslinie Generelle naturhensyn. Ved ændret arealanvendelse skal der tages hensyn til bevarelse og forbedring af landskabs- og naturværdierne, herunder levesteder for planter og dyr, samt kulturhistoriske interesser, der er knyttet til arealerne. Regionplanen, retningslinie Beskyttede naturarealer og landskaber. Inden for arealer, der er omfattet af fredning eller af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser, skal hensynet til natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres. Ved anvendelse af amtets naturplanlægningssystem fastsættes målsætningen af arealernes naturkvalitet. Gennem planlægning og administration skal det sikres, at arealerne opnår målsætningen Regionplanen, retningslinie I de økologiske forbindelser skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som forbindelserne skal sikre. Arealstatus Svinebruget Refsgårds arealer ligger i områder, der i Regionplan 2005 er udpeget som jordbrugsområde (74 %) og naturområde (26 %). Driftsbygningerne ligger i jordbrugsområde. Regionplankort nr. 1, hovedstruktur. Økologiske forbindelser Dele af svinebrugets marker ligger i områder udpeget som økologiske forbindelser. Det er marker syd for Hørby udpeget som vandhulsforbindelse og marker i skovforbindelse mellem Hannerup Plantage og Hørby Plantage. I vandhulsforbindelsen disponerer svinebruget over arealer umiddelbart omkring søen Hvidmose. Ved braklægning af ca. 2 ha markjord øst og nord for søen er der etableret en betydningsfuld bufferzone mod randpåvirkning fra svinebrugets markdrift. Bufferzonen bidrager til forbedring af levevilkår og spredningsmuligheder for planter og dyr i vandhulsforbindelsen. Udvidelsen af svineproduktionen vurderes i øvrigt ikke at indebære intensiveret arealanvendelse eller markdrift til skade for vandhulsforbindelsens funktion. Projektbeskrivelsen omfatter ikke tiltag, der vurderes at kunne forringe skovforbindelsens funktion. Tiltag der forringer spredningsmuligheder for planter og dyr knyttet til skove er først og fremmest fjernelse af læhegn og andre småplantninger. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 39

40 Naturplanlægning Kriterier for målsætning for naturkvalitet af beskyttende naturtyper (undtagen vandløb og søer) Høj naturtilstand Klasse 1 God naturtilstand Klasse 2 Moderat naturtilstand Klasse 3 Ringe naturtilstand Klasse 4 Dårlig naturtilstand Klasse 5 Tildelt klasse Konstateret tilstand Høj naturtilstand God naturtilstand Moderat naturtilstand Ringe naturtilstand Dårlig naturtilstand Områdetype Natura 2000 område Fredet område Regionalt naturområde Naturområde Økologisk forbindelse Jordbrugsområde Regionalt jordbrugs-område Negative faktorer Ingen Fuldt ud genoprettelige Delvist genoprettelige Delvist og svært genoprettelige Ikke genoprettelige Potentielt naturindhold Højt prioriterede naturtyper/arter Prioriterede naturtyper/arter Rødlistearter Gullistearter Almindelige arter Få almindelige arter Økologisk funktion Afgørende trædestensfunktion Betydende trædestensfunktion Trædestensfunktion Begrænset trædestensfunktion Ingen trædestens-funktion Evt. andre begrundelser (anføres under relevant klasse) Eksempel: En lokalitet har en konstateret tilstand på 3 (ud fra forekomst af planter og dyr, vurderet efter planlægningssystemets tilstandsdel), den ligger i Natura 2000 (klasse 1), de negative faktorer er fuldt genoprettelige (få problemer = klasse 2), og dens potentielle naturindhold er forekomst af gullistearter mulig (klasse 3). Endelig har lokaliteten en betydende trædestensfunktion i landskabet (klasse 2). Summen af tildelte karakterer er 11, hvilket giver et gennemsnit på 2,1. Stedets målsætning er altså klasse 2 = god naturtilstand, og stedets aktuelle tilstand vurderet efter systemets tilstandsdel bør kunne bringes op i denne klasse. Tabel 3. Naturplanlægning 3 arealer: Moser og enge, heder og overdrev, strandenge, strandsumpe og strandoverdrev samt vandløb, søer og vandhuller er beskyttede naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det åbne landbrugslands vilde dyre- og planteliv er helt afhængige af disse naturtyper. Beskyttede naturtyper ( 3 arealer) og arealanvendelsen Projektet omfatter ikke anvendelse, herunder udbringning af husdyrgødning på arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. 3 arealer og vandløb, der grænser op til udbringningsarealer Svinebrugets markarealer grænser kun et enkelt sted op til beskyttede vandløb. Det er et aftaleareal umiddelbart nord for Vebbestrup, der på en strækning af 150 m grænser op til en grøft og smal mosebræmme. 40 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

41 Svinebrugets markarealer grænser enkelte steder op til arealer med beskyttede naturtyper. Det er to vandhuller på marker ved driftsbygningerne, søen Hvidmose, et vandhul og et lille hede/overdrevsareal syd for Hørby, et tilgroet hedeareal syd for Hannerup Plantage samt et vandhul og tilgroede småmoser ved aftalearealer nord for Vebbestrup. Et vandhul umiddelbart nær eksisterende og planlagte nye driftsbygninger kan pga. beliggenheden i særlig grad blive påvirket af udvidelsen. Ved nærmere undersøgelse er fastslået at vandhullet er kunstigt anlagt og siden anlæggelsen systematisk anvendt til andeopdræt. Vandhullet er anlagt før naturbeskyttelseslovens ikrafttræden. Som følge af stærk næringsbelastning fra andeopdræt er vandhullet uden biologiske interesser. På baggrund af projektbeskrivelsen vurderes ikke, at projektet medfører intensiveret drift af markarealer, der grænser op til beskyttede naturtyper. Udvidelsen af svineproduktionen vurderes dermed ikke at øge randpåvirkningen af beskyttede naturtyper i området omkring svinebruget. Der vurderes ikke at være skrånende udbringningsarealer med særlig risiko for overfladeafstrømning af udbragt gødning til vandløb og arealer med beskyttede naturtyper. Ved sagens behandling er med amtets naturplanlægningssystem lavet målsætning for 4 naturarealer, figur 4. Udvælgelse og målsætning af naturarealer sker primært med henblik på afklaring af, hvor sårbare områdets naturarealer er for ammoniakpåvirkning fra svineproduktionen. Tildelte målsætninger for naturkvalitet får ved endelig vedtagelse af et regionplantillæg for udvidelse af husdyrproduktion generel gyldighed til naturforvaltningsformål. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 41

42 Figur 4. Målsatte naturarealer i nærheden af Refsgård 42 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

43 Nærområdet omkring Refsgård rummer et par mindre skove, Hørby Plantage og Hannerup Plantage, begge altovervejende nåletræsplantager beliggende 1,5 2 km fra Refsgård. Der vurderes i øvrigt ikke at være løvskov eller naturskov i nærområdet med særlige biologiske interesser. På baggrund af projektbeskrivelsen vurderes udvidelsen ikke at indebære væsentlige ændringer i markdriften. Markdrift i form af omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning og andre jordbrugsaktiviteter antages derfor ikke at give anledning til øget påvirkning af områdets beskyttede naturtyper og skove. Beskyttede naturtyper og ammoniakvilkår Den kumulerede udvidelse af svineproduktionen er beregnet at forøge ammoniaktabet fra stalde og gylletanke, fra 1799 kg N/år til 3443 kg N/år. Ammoniaktabet fra arealerne der indgår i projektet som udbringningsarealer vurderes generelt ikke at stige. Projektet er i forhold til beskrivelse i forslag til regionplantillæg tilpasset ved valg af staldsystem (slagtesvinestald med drænet gulv), etablering af køling i gyllekanaler i stalde, overdækning af gylletanke og foderoptimering. De nævnte tiltag har dokumenterbare effekter og er inddraget i beregning af ammoniaktabet fra stalde og gødningslager. Projektbeskrivelsen omtaler også et par andre planlagte tiltag, tilsætning af benzoesyre til foderet og anvendelse af produktet Viscolite som flydelagsfremmer i gylletanke. Der er ikke forelagt undersøgelse og dokumentation af effekt af disse tiltag under danske forhold. En eventuel effekt kan derfor heller ikke indregnes i ammoniaktabet fra stalde og gødningslager. Køling i gyllekanaler er BAT-teknik med dokumenteret reduktion af ammoniaktab fra slagtesvinestalde med delvis spaltegulv på ca. 30 %. Overskudsvarme fra kølingen oplyses anvendt til opvarmningsformål andre steder i produktionen og beboelse. Ved fast overdækning af gylletank vurderes ammoniaktabet reduceret fra 2 til 1% af gyllens N- indhold. Ammoniaktabet fra gylleudbringning på svinebrugets 271 ha markjord er ud fra en gennemsnitsbetragtning opgjort til 2574 kg N/år. Markerne er grupperet i fire områder med indbyrdes relativ stor afstand. Ammoniaktabet fra svinebrugets samlede markareal påvirker derfor i meget forskelligt omfang et givet naturareal. Kvælstofnedfald fra udbringning af husdyrgødning benævnes markbidrag. Størrelsen af markbidraget afhænger først og fremmest af afstand og fremherskende vindretninger i udbringningsperioder. Med eksisterende modelværktøj giver beregning af markbidrag kun betydende værdier hvis ammoniaktab/ha er stort, udbringningsarealerne meget store, samlet beliggende og med fremherskende vindretning hen mod det udvalgte naturareal. Det vurderes ikke at være tilfældet i den konkrete sag. Det er derfor ikke fundet relevant at lave særskilte beregninger af N- deposition, der stammer fra gylleudbringning på svinebrugets marker nær naturarealer og skove. I tabel 4 er vist beregning af hvor meget ammoniaktab fra svinebrugets stalde og gødningslager belaster udvalgte naturarealer i nærområdet. De udvalgte naturarealers placering fremgår af figur 5. Svinebrugets ammoniakbelastning af de udvalgte naturarealer er beregnet at stige fra 0,1 0,4 kg/ha/år til 0,2 0,8 kg/ha/år. Baseret på den gennemsnitlige baggrundsbelastning i Hobro kommune opgjort til 18,1 kg N/ha/år (DMU, december 2005) giver det en aktuel samlet luftbåren N- belastning af de udvalgte naturarealer på 18,2 18,5 kg/ha/år og 18,2 18,9 kg/ha/år efter udvidelse. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 43

44 Naturareal (se figur 5) Bidrag efter udvidelse Svinebrugets luftbårne N-belastning af udvalgte beskyttede naturtyper (ammoniak fra stalde og gødningslager) kg N/ha/år Beregnet N-deposition Naturkvalitet Naturkvalitet Kommunebaggrundsværdi (gennemsnit uden korrektion for ruhed) Bidrag nudrift Tilstand Målsat tilstand Målsat N- deposition Naturtypens tålegrænse* 1. Plantage 18,1 0,34 0, ? 2. Overdrev 18,1 0,43 0, Overdrev 18,1 0,06 0, Hørby Sø 18,1 0,11 0, Overdrev 18,1 0,10 0, < * tålegrænse, jf. Tålegrænser for hovednaturtyper, SNS/DMU Tabel 4. Svinebrugets luftbårne N-belastning og udvalgte beskyttede naturarealer (ammoniak fra stalde, gylletanke). Beregningerne er foretaget efter regnearket NH3 deposition trin 123, baseret på Manual til vurdering af ammoniakeffekter, DMU Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

45 Figur 5A. 3-beskyttede naturtyper og punkter, hvori der er beregnet N-deposition Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 45

46 Figur 5B. 3-beskyttede naturtyper 46 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

47 Med administrationsgrundlaget af 13. april 2004 fastlægges vilkår for ammoniaktab på baggrund af naturplanlægning. Med naturplanlægningssystemet laves målsætning for naturtilstand i et 5- klasset system. Til hver klasse er knyttet delmål om niveau for kvælstofbelastning i forhold til naturtypens tålegrænseinterval. Hvis målsat niveau for kvælstofbelastning er opfyldt, skal udvidet husdyrproduktion generelt kunne overholde, at den luftbårne kvælstofbelastning af naturarealer maksimalt stiger 10 %, sædvanligvis svarende til 1,5-3 kg N/ha/år. Hvis målsat niveau for kvælstofbelastning ikke er opfyldt, gælder i naturområder og jordbrugsområder, at ammoniaktab fra udvidet produktion ikke må medføre stigende belastning af klasse 1-4 naturarealer. Ved sagens behandling er med naturplanlægningssystemet lavet målsætning for tre overdrev der principielt kan tænkes påvirket af ammoniaktab fra en udvidet svineproduktion. Med beregnet kvælstofbelastning efter udvidelse er der ikke målopfyldelse for et af tre overdrev. Det målsatte N- niveau overdrev 5 er < 10 kg N/ha/år. Uden målopfyldelse for et naturareal, klasse 2-overdrev i naturområde, er ammoniakvilkår at projektet ikke må medføre nogen merbelastning. Overdrev 5 er del af et større, sammenhængende og både biologisk og landskabeligt værdifuldt overdrevskompleks i Hodal ved Hørby Skoleby og Hobro. Overdrevskomplekset rummer mosaik af plantevækst karakteristisk for surt overdrev (EF-habitatnaturtype 6230) og plantevækst karakteristisk for mere kalk- eller lerholdigt overdrev. Sure overdrev er særligt sårbare for kvælstofpåvirkning. Svinebrugets luftbårne kvælstofbelastning af områdets øvrige naturarealer og skove vurderes i øvrigt at være relativt begrænset. Merbelastning og samlet belastning af lille plantage, pkt. 1 i tabel 4, vurderes ikke at forringe plantagens begrænsede biologiske interesser. Det forelagte projekt medfører beregningsmæssige stigninger på knap 0,09 kg N/ha/år på et 3- beskyttet overdrev i naturområde. Projektet overholder derfor isoleret set ikke administrationsgrundlagets ammoniakvilkår om ingen merbelastning. Den beregnede stigning er dog marginal. Forhold til habitatdirektivet Regionplanen, retningslinie Natura 2000 områder. Inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet må der ikke træffes dispositioner, der strider mod de fastlagte hensigter og bestemmelser om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter. Natura 2000-områder Ingen af svinebrugets arealer ligger indenfor eller i nærheden af områder udpeget som NATURA 2000-områder (EF-habitatområde, EF-fuglebeskyttelsesområde eller Ramsarområde). Driftsbygningerne ligger således 8-10 km fra nærmeste dele af EF-habitatområde nr. 30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk). Øvrige nord- og østjyske NATURA 2000-områder ligger længere borte. Svinebrugets marker ligger alle mere end 4-5 km fra nærmeste NATURA 2000-område (Figur 6). Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 47

48 Figur 6. NATURA 2000-områder i omegnen af svinebruget 48 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt