Regionplantillæg nr. 203 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 203 med VVM-redegørelse Sneverholt Brønderslev Kommune T E K N I K O G M I L J Ø August 2006

2 Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 203 med VVM-redegørelse for husdyrproduktion (svin) på Sneverholt, Dybvadvej 81, 9740 Jerslev, Brønderslev Kommune. Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 8. august 2006 Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO Copyright COWI. 2 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

3 Forord Forord VVM pligt Nyetablering, udvidelser eller ændring af husdyrbrug er omfattet af planlovens VVM regler. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Når et projekt er VVM-pligtigt, kan det først gennemføres, når der foreligger et tillæg til regionplanen. Større projekter i denne sammenhæng husdyrbrug, der kommer over 250 dyreenheder er altid VVM-pligtige (som hovedregel). Mindre projekter vil være VVM-pligtige, hvis amtet vurderer, at der er tale om en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering benævnes: Screening. Regionplantillægget skal ledsages af en såkaldt VVM-redegørelse, der detaljeret beskriver projektets fysiske udformning, processer, reststoffer og emissioner. VVM-redegørelsen skal gøre rede for alternativer samt forholdet til de omgivelser, hvori anlægget placeres, herunder såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet. Endelig skal VVM-redegørelsen angive, hvilke foranstaltninger projektet tager i brug for at undgå, nedbringe eller eventuelt neutralisere projektets skadelige virkninger på miljøet. Nordjyllands Amt offentliggør hermed Tillæg nr. 203 til Regionplanen sammen med den tilhørende VVM-redegørelse. Tillægget blev vedtaget af amtsrådet den 8. august Amtsrådet godkendte indstillingen fra Udvalget for Teknik og Miljø. Liste F fandt at udvaskningen på 50 mg pr. liter i nitratfølsomme områder er i konflikt med Amtsrådets beslutning om højest 25 mg nitrat pr. liter i grundvandsmagasinerne. Tillægget gælder en udvidelse af husdyrproduktionen Sneverholt, Dybvadvej 81, 9740 Jerslev, Brønderslev Kommune. Sneverholt ejes af Lars Sneverholt, der bor på ejendommen. På Sneverholt er der i dag en svineproduktion svarende til 249 DE (dyreenheder) det er 750 årssøer og smågrise. Produktionen ønskes udvidet til 342 DE der svarer til 760 årssøer, smågrise og slagtesvin. Regionplantillægget er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 (samlebekendtgørelsen). Tillægget ligger på amtets hjemmeside på Internettet (regionplantillæg for landbruget). Naturplanlægning Som baggrund for regionplantillægget indgår forudsætninger om ammoniaktab, der bygger på en naturplanlægning for berørte naturarealer. I det aktuelle projekt er der fastsat målsætninger for naturtilstanden på udvalgte 3-beskyttede naturarealer omkring husdyrbruget. Målsætningerne er fastsat efter det naturplanlægningssystem, der er beskrevet i Regionplan Disse kvalitetsmålsætninger for naturtilstanden vil være gældende fremover også i forbindelse med anden naturforvaltning. Da regionplantillægget er vedtaget endeligt, indebærer det, at disse kvalitetsmålsætninger for naturtilstanden også vil være gældende i forbindelse med anden naturforvaltning. Sagsforløbet Første offentlighedsfase, der varede 4 uger, lå i juli Her blev naboer m.fl. gjort bekendt med projektet. I denne sammenhæng kom der bemærkninger til projektet fra nogen side. Forslaget lå til offentlig debat i 8 uger, frem til 23. maj Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 3

4 I denne fase er der kommet indsigelser fra Danmarks Naturfredningsforening, og Skov- og Naturstyrelsen har stillet opklarende spørgsmål. Begge dele indgår i amtsrådets endelige stillingtagen til Regionplantillæg nr Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVM-godkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelse skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er indkommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der indkommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Civil retssag Amtets afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. 4 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

5 Indhold Indhold Side Forord... 3 Tillæg nr. 203 til regionplanen... 7 Retningslinie... 7 VVM-redegørelsen, sammendrag... 7 Miljøgodkendelsen... 8 VVM-redegørelse... 9 Ansøgers projektbeskrivelse... 9 Amtets vurderinger Resumé Undersøgte alternativer Kommentarer til projektet Påvirkning af omgivelserne Naboer lugt, støj, transport Grundvand Overfladevand Natur Bilag Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 5

6 Tillæg til regionplanen Arealoversigt 6 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

7 Tillæg til regionplanen Tillæg nr. 203 til regionplanen Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 20. oktober Regionplanens bestemmelser om det åbne land, overfladevand og grundvand findes i Regionplan 2005, kapitel 5 og kapitel 6. Kapitel 5 og 6 fastsætter dermed rammer og mål for udvidelse af husdyrbrug. Retningslinie I Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Sneverholt, der ejes af Lars Sneverholt, Dybvadvej 81, 9740 Jerslev, Brønderslev Kommune, kan produktionen udvides indtil i alt 342 DE. Udvidelsen rummes inden for nuværende bygningsrammer. Når amtsrådet vurderer, at udvidelsen af produktionen på Sneverholt kan ske under denne retningslinie bygger det på en forudsætning om, at udledningen af kvælstof til Limfjorden ikke overstiger 14 kg N/ha/år i gennemsnit for projektets landbrugsarealer i Limfjordsopland, at den gennemsnitlige koncentration af kvælstof målt som nitrat i vand, der forlader rodzonen i de ca. 10 ha af projektets udbringningsarealer, der ligger inden for I/S Hellum Vandværks indvindingsopland ikke overstiger 50 mg nitrat/liter, at der er ligevægt i bedriftens samlede fosforregnskab, at ammoniakfordampningen fra stald og lagre i alt ikke må overstige 4,3 t N/år, samt at enkelte, nærmere angivne, stærkt skrånende arealer (i alt 1,1 ha) udgår som udbringningsareal for gylle. Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. VVM-redegørelsen, sammendrag Projektet og dets virkning på miljø og omgivelser er beskrevet i VVM-redegørelsen. Heraf fremgår bl.a., at udbringning af husdyrgødning fra Sneverholt vil ske i oplandet til Limfjorden og overvejende i områder med drikkevandsinteresse, dog ligger 10 ha i indvindingsopland til I/S Hellum Vandværk, at ammoniakfordampningen fra stald og gylletank samt udbringning af gylle ikke vurderes at give anledning til uacceptabel påvirkning af beskyttet natur i gårdens omgivelser, idet det forudsættes, at enkelte, nærmere angivne, stærkt skrånende arealer (i alt 1,1 ha) udtages af ud- Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 7

8 Tillæg til regionplanen bringningsarealet og at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgers projektbeskrivelse, herunder at der i bedriften sker foderoptimering således at lavest mulige proteinforbrug opnås, at lugt-, støj- og transportbelastningen ikke vurderes at give anledning til, at der i regionplantillægget bør gælde andre forudsætninger end det, der er en normal del af miljøgodkendelsen på dette område. Det fremgår, at et lavere ammoniaktab end det, der beregnes på basis af normtal, forudsættes opnået gennem optimeret fodring lavere proteinindhold pr. foderenhed. Amtet understreger, at VVM-redegørelsen er udarbejdet på grundlag af de indsendte oplysninger. Ændringer heraf medfører, at amtet skal have lejlighed til at vurdere projektet på ny. VVM-redegørelsen skal indeholde: 1. En beskrivelse af anlægget, udformning, produktionsgrundlaget og processer, herunder reststoffer og emissioner. 2. Beskrivelse af alternativer. 3. Beskrivelse af omgivelser og omgivende miljø. 4. Påvirkningen heraf. 5. Beskrivelse af foranstaltninger for at undgå eller reducere skadelige virkninger på miljø og omgivelser. 6. Miljøgodkendelsen Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE (dette er hovedreglen) er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Brønderslev Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg på Sneverholt, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillæg. Med henvisning til foranstående bør det i miljøgodkendelsen sikres, - at udbringning af gylle alene sker på de arealer, der er forudsat og taget stilling til i projektet, - at udvaskningen af kvælstof fra rodzonen ikke overstiger 56 kg N/ha/år i gennemsnit fra projektets samlede landbrugsarealer, - at den gennemsnitlige koncentration af kvælstof i vand, der forlader rodzonen i de ca. 10 ha af projektets udbringningsarealer, der ligger i indvindingsopland til I/S Hellum Vandværk ikke overstiger 50 mg nitrat/liter, - at der tilstræbes ligevægt i bedriftens fosforregnskab, at ammoniakfordampningen fra stald og lagre i alt ikke overstiger 4,3 t N/år, herunder at det højeste råproteinindhold i foderet pr. FE (foderenhed) til o 117,5 g til drægtige søer, o 137 g til diegivende søer, og o 153 g til slagtesvin. Herved er det forudsat at enkelte mindre, nærmere angivne, stærkt skrånende arealer udgår som udbringningsareal. Disse udgør samlet 1,1 ha. Kvælstofudvaskning, fosforbalance og samlet ammoniakudvikling kan f.eks. dokumenteres ved, at bedriften årligt fremlægger en næringsstofbalance, der viser tilførte og fraførte mængder af kvælstof og fosfor samt fodringsregnskaber mv.. 8 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

9 Ansøgers projektbeskrivelse VVM-redegørelse Ansøgers projektbeskrivelse Projektbeskrivelsen er udarbejdet af LandboNord, Brønderslev I forhold til det Forslag til Regionplantillæg nr. 203, der er fremlagt i debatperioden er projektbeskrivelsen på enkelte punkter vedr. fosforbalancen (side 13) og kvælstofudvaskning til Limfjorden (side 15) uddybet. Denne uddybning af teksten ses bl.a. på baggrund af spørgsmål om tabet af næringsstof i før/eftersituationen stillet af Skov- og Naturstyrelsen. Resumé Ejendommen Sneverholt har i dag en produktionen på 750 årssøer og producerede smågrise. Denne produktion, svarende til 248,7 dyreenheder (DE), ønskes udvidet til en produktion på 760 årssøer, producerede smågrise og producerede slagtesvin (sopolte) svarende til 342,4 DE. Markedssituationen er i øjeblikket meget vanskelig ved salg af 7 kg s grise, derfor ønskes besætningen udvidet med en produktion af smågrise fra 7 kg 30 kg. Det betyder en mere stabil afsætning af grisene både med hensyn til leverance og pris pr. enhed plus, at smågrise ved 7 kg undgår transport over lange afstande. Hertil kommer en lille justering af so antallet (en stigning på 10 årssøer) og en polte produktion på Der skal ikke bygges nyt stald anlæg i forbindelse med udvidelsen, udvidelsen foregår ved renovering af det eksisterende staldsystem. Renovering af eksisterende stalde tilgodeser også miljø og arbejdsforhold i staldene. Produktionsanlægget ændrer hermed ikke udseende i landskabet. Ejendommen Sneverholt er beliggende i naturområde med 440 m til nærmeste nabo. Sneverholt ligger m nordøst for landsbyen Hellum i Brønderslev kommune. Bedriftens udbringningsarealer ligger i en radius af 3 km fra produktionsanlægget på Dybvadvej 81. Bedriftens arealer er beliggende i områder med drikkevandsinteresser, dog ligger et mindre areal i opland til Hellum vandværk. Alle ejede udbringningsarealer er opland til Limfjorden, hvorimod hovedparten af de forpagtede arealer afvander til Kattegat. Transport af husdyrgødning på offentlig vej er nødvendig i samme omfang som hidtil. Der vil dog forekomme flere transporter af foderstoffer og dyr, stigningen i antallet af transporter vil være proportional med udvidelsen. Et alternativ kunne være at bevare produktionen uændret og opstarte en smågriseproduktion i nærheden, på en anden ejendom. Ansøgning og husdyrholdets størrelse Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 9

10 Ansøgers projektbeskrivelse Den nuværende besætning på Sneverholt består af 248,7 DE i søer og smågrise med salg af 7 og 30 kg s grise. Den ansøgte udvidelse betyder, at besætningen på ejendommen udvides til 760 årssøer, producerede smågrise og producerede sopolte (slagtesvin), svarende til 342,4 DE. Produktionen udvides med i alt 93,7 DE, svarende til producerede smågrise og producerede slagtesvin (sopolte). Tabel 1. Oversigt over besætningsudvidelsen Før Udvidelsen Efter Udvidelsen Antal DE Antal DE Årssøer , ,7 Smågrise 7,2-30 kg , ,7 Slagtesvin (sopolte) ,0 DE i alt på ejendommen 248,7 DE 342,4 DE Byggeri Ejendommen er oprindeligt en 4-længet hvidkalket gård med grå tagflader. Ejendommen er i 2003 udbygget med to staldbygninger, henholdsvis farestald og drægtighedsstald til søer, som er placeret sydvest for eksisterende bygninger, der er tunnel forbindelse mellem de to staldanlæg. De nye bygninger er opført i grå elementer med rød stålplade tag. Der er placeret 3 gylletanke i tilknytning til driftsbygningerne. Udvidelsen foregår ved renovering af eksisterende staldanlæg og ved fuld udnyttelse af eksisterende bygninger. Der er ingen samlet bebyggelse til Sneverholt inden for 300 m. Nærmeste beboelse ligger 440 m nordvest for produktionsanlægget og nærmeste bymæssige bebyggelse (Hellum by) ligger m vest for stalden. Harmonikrav og arealkrav Harmonibehov Til ejendommen Sneverholt er der tilknyttet 143,9 ha udbringningsareal. Hertil kommer forpagtninger på 80,3 ha, samt gylleaftaler på 24,3 ha. Det giver i alt et udbringningsareal på 248,5 ha. Tabel 2. Beregning af harmonibehov Status DE pr. ha Areal Ha Antal DE Ejet 1,4 143,9 201,5 Forpagtet 1,4 80,3 112,4 Gylleaftale 1,4 24,3 34,0 I alt 347,9 Tabellen viser en oversigt over maks. antal dyreenheder pr. ha og samlet, samt at der må udbringes husdyrgødning fra 347,9 DE. Det betyder at harmoni reglerne er opfyldt på ejendommen efter udvidelsen. Tabel 3. Arealkrav Beregning ( % af harmoniareal) Arealkrav ha Antal DE/ha Intervallet DE 25 % 1, ,4 60 % 1, ,7 100 % 1, ,4 66,0 I alt 143,1 Arealkravet (ejerkrav) er 143,1 ha beregnet ud fra et harmoniareal svarende til 1,4 DE/ha. 10 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

11 Ansøgers projektbeskrivelse Produktionsanlægget på Sneverholt Der er 143,9 ha ejet omdriftsareal uden brak på Sneverholt på udvidelsestidspunktet. Det forudsættes, at ejendommen Hellumlundvej 36 sammenlægges med Sneverholt (Dybvadvej 81), hvor produktionsudvidelsen skal finde sted. Arealkravet er hermed opfyldt. Sammenlægningen af de to ejendomme vil finde sted inden produktionsudvidelsen starter. Naboforhold Sneverholt ligger i et typisk landbrugsområde med nærmeste nabo uden landbrugspligt 440 meter mod nord vest. Afstanden til nærmeste samlede bebyggelse er m mod vest. Den fremherskende vindretning i området er vest og sydvest. I sommer månederne, hvor lugt generne er størst, er vindretningen overvejende vestlig. Der er ingen nabobebyggelse umiddelbart øst for Sneverholt. Det skal bemærkes, at der er 700 meter til nærmeste nabo og der er tale om en landbrugsejendom. Støjbelastning Støjkilder på ejendommen er ventilatorer, skivemølle, kornblæsere, kompressorer, den daglige brug af traktorerne samt transporter til og fra ejendommen. Brugen af traktorer i det daglige vil begrænse sig til dagtimerne. Dog må der påregnes sæsonbestemt markarbejde ud over dette, samt marksprøjtning i de tidlige morgentimer. I de tidlige morgentimer er der ofte optimale klimabetingelser (høj luftfugtighed, vindstille mm.) til plantebeskyttelsesarbejdet. Transporten på ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet og efterårets arbejde i marken. Transporter med dyr og foder til og fra ejendommen vil være jævnt fordelt over hele året. Der må påregnes støj, ved transport af grise til og fra ejendommen. Flytning af dyrene mellem staldafsnittene foregår i en tunnel og giver dermed ingen støjgener for omgivelserne. Lugtbelastning Den primære lugtkilde er lugten fra produktionen, der spredes via staldenes ventilationssystem. Periodiske lugtgener kan forekomme, når der pumpes gylle til og fra gylletankene, samt når der spredes gylle på markerne. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 11

12 Ansøgers projektbeskrivelse Ifølge lugtberegningerne (Amts modellen) øges geneafstanden for boliger uden for samlet bebyggelse fra 133 m til 162 meter. Eftersom nærmeste nabo er placeret 440 meter fra produktionsanlægget (punktkilden), er denne beliggende udenfor geneafstanden. Der anvendes den lugtmodel, der er udarbejdet af miljømedarbejdere i kommunerne. Den tager ikke hensyn til vindretning, landskab m. m, Det betyder, at der er tale om et groft skøn over lugtgenerne. Evt. lugtgene overfor naboer, behandles i miljøgodkendelsen. De periodiske lugtkilder betragtes som minimale, men lugten fra staldsystemet skal overholde de krav som stilles i miljøgodkendelsen Arealernes placering Sneverholt ligger. 1,5 km øst for Hellum i Brønderslev Kommune. Ca. 21 km øst for ejendommens bygningsanlæg løber kystlinien til Kattegat og godt 20 km mod syd løber Limfjorden Ejendommens ejede arealer afvander alle til Hellum bæk og videre i Ryå ud i Limfjorden. Derved ligger alle de ejede udbringningsarealer i opland til Haldager Vejle i Limfjorden. Hvorimod hovedparten af de forpagte arealer afvander til Tøsbæk og videre til Voerå ud i Kattegat. Ejendommens udbringningsarealer ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som naturområde og nogle af de forpagtede arealer er beliggende i regionalt naturområde. Området er udpeget, som område med drikkevandsinteresser og et mindre ejet areal er beliggende i indvindingsopland til Hellum vandværk Transportforhold Ud- og indtransport af foderstoffer og dyr vil stige efter udvidelsen. Disse transporter vil normalt foregå indenfor normal arbejdstid og tilkørselsmulighederne til ejendommene er gode. Ejeren forventer derfor ikke, at generne fra disse transporter bliver væsentlige. Den interne transport på ejendommen, vil stige proportionalt med udvidelsen i DE. Det gælder især transport i forbindelse med udbringning af gylle om foråret, salg af grise m.m. Transportveje 12 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

13 Ansøgers projektbeskrivelse Den ansøgte udvidelse øger antallet af dyreenheder på Sneverholt med 93,7 dyreenheder. Udvidelsen består i produktion af smågrise (7,2-30 kg), hvilket er med til at fremtidssikre Sneverholt da markedssituationen i afsætningen af 30 kg s grise er langt mere stabil, både med hensyn til leverancen og pris pr. enhed. Fosforbalance Efter udvidelsen er der fosfor balance på Sneverholt. Det vil sige, at den tilførte mængde fosfor til udbringningsarealerne er lig med den bortførte mængde fosfor med afgrøderne. Tabel 4. Beregning af fosforbalance Før Udvidelsen kg P Efter Udvidelsen kg P Fosfor i husdyrgødning Bortførsel af fosfor Fosfor afgivet gylleaftale Fosfor Balance -2 Der opnås fosforbalance på Sneverholt efter udvidelsen under følgende forudsætninger: Fosfor bortførslen fra marken er uændret før og efter udvidelsen af besætningen, da sædskiftet kun justeres. Fosfor bortførslen er beregnet i Simm III b. Halmen fjernes fra alle marker. Der anvendes fytase i fodret. Fodret er optimeret med hensyn til lavt fosfor indhold (pga. fosfor afgift og miljø). Der indkøbes ikke fosfor i handelsgødning efter udvidelsen. De arealer, som omfatter gylleaftalerne tilføres årligt 663 kg Fosfor. Kvælstof udvaskning fra rodzonen Sædskiftet er uændret i før og efter situationen, dog er vinterraps erstattet med havre i drikkevandsområdet. Husdyr belastningen er ligeledes uændret (1,4 DE/ha). Udnyttelses procenten er fastsat til 75 % udnyttelse af total kvælstof i gyllen, det er fastsat ifølge lovkravet i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Beregningerne på kvælstofudvaskning fra rodzonen er udarbejdet i regnearksprogrammet SimIII b (Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskningen fra rodzonen, Danmarks Jordbrugsforskning rapport nr. 32). Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 13

14 Ansøgers projektbeskrivelse Jordtypekort over Sneverholt Udvaskningsberegningerne er opdelt i 2 områder: Område med drikkevandsinteresser og et område som er indvindingsopland til Hellum vandværk. Herudover er beregningerne opdelt i 3 sædskifter afhængig af beliggenhed og Jordtype. Jordtype fordelingen er at 20 % af arealer er JB 2 og 80 % er JB 4 (se figur 2). Fordelingen mellem de to jordtyper er fundet på DJF-Geodata s kortmateriale. Sædskiftet på Sneverholt er som før beskrevet opdelt efter drikkevandsområde og jordtype. Sammensætningen af sædskiftet kan ses af tabellen side 15. Kvælstofudvaskningen for den fremtidige drift ses af tabellen. Tabel 5. Kvælstofudvaskning Kvælstofudvaskning ud af rodzonen Nitrat Konc. Kg N/ha Drikkevandsområde 70 mg nitrat /l 52 Indvindingsopland 50 mg nitrat /l 37 Grundvand Indvindingsoplandet (9,6 ha) til Hellum vandværk er ikke kortlagt på nuværende tidspunkt. Det betyder, at kravet til kvælstof udvaskningen ud af rodzonen er 50 mg Nitrat/l jordvæske der forlader rodzonen. Herved er Nordjyllands amts krav på dette område opfyldt. Øvrige arealer ligger i et område med drikkevands interesser. I disse områder er der ingen specielle krav, her bliver husdyrproduktionen reguleret efter de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. 14 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

15 Ansøgers projektbeskrivelse Tabel 6. Sædskifteoversigt Sædskifte Udpegning Jordtype Areal Afgrøder nr. områder 1 Drikkevands JB 4 90,9 ha Vinterbyg, Vinterraps, Vinterhvede, Vårbyg, Sædskifteoversigt område: Rajgræs, Vinterhvede 1 JB 2 52,8 Vinterbyg, Vinterraps, Vinterhvede, Vårbyg, Rajgræs, Vinterhvede 2 JB 4 42,4 Vinterbyg, Vinterraps, Vinterhvede, Vårbyg 3 JB 4 29,1 Vinterhvede, Vinterhvede, Vinterhvede 4 Indvindingsopland: JB 4 9,6 Vinterbyg, Vinterraps, Vinterhvede, Vårbyg, Rajgræs, Vinterhvede, Brak Overfladevand Alle ejede udbringningsarealer og 9,2 ha forpagtet udbringningsarealer afvander til Limfjorden. Kravet til N udvaskning fra disse arealer er, at der maksimum må udledes 14 kg N/ ha til Limfjorden. Der anvendes følgende beregningsmetoder: Kvælstofudvaskning fra rodzonen beregnes vha. SimIIIb og en standard reduktions-kapacitet på 75 %. Beregningerne viser, at udvaskningen til Limfjorden er 12,8 kg N/ha, som er væsentligt under kravet fra amtsrådet på de 14 kg/ha. Det opnås ved en effektiv og miljøbevidst dyrkningen af arealerne på Sneverholt. Tabel 7. N- udvaskning til Limfjorden og Kattegat Område HA Udvaskning fra rodzonen Reduktionskapacitet Udvaskning til Limfjorden Opland til Limfjorden (ejede/forp.) 153,3 ha 50,0 kg N/ha 75% 12,5 kg N/ha Opland til Limfjord gylleaftaler 24,3 ha 58,0 kg N/ha 75% 14,5 kg N/ha Gennemsnit 12,8 kg N/ha Opland til Kattegat (ejede/forp.) 71,5 ha 55,0 kg N/ha Ammoniakfordampning Ammoniakfordampningen fra stalde og gødningslagre efter udvidelsen er beregnet til kg N/år, en stigning på 671 kg N/år. På ejendommen Sneverholt, er der opført nyt staldkompleks, det betyder, at der er mulighed for optimeret fodring både med hensyn til fodereffektivitet og proteinindhold i de enkelte blandinger. Det betyder, at ammoniakfordampningen fra staldanlægget reduceres i forhold til normproduktion. Normtal er et skøn over alle produktionsformer. Beregningerne er udført i amternes regneark. Produktionsanlægget med søer og smågrise på Sneverholt er opført i 2004, hvilket betyder at nyeste teknik i staldindretning er taget i anvendelse. Hertil kommer, at der er en dygtig driftsledelse. Det betyder bl.a. at hygiejnen i og omkring staldbygningerne er meget høj. Ifølge BREFdokumentet for intensiv svineproduktion har følgende forhold en væsentlig indflydelse på ammoniakfordampningen: a. Drift af virksomheden, herunder rengøring og vedligeholdelse af udstyr b. Foderstrategi c. Dyreavl d. Opbevaring af husdyrgødning e. Behandling af husdyrgødning på bedriften Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 15

16 Ansøgers projektbeskrivelse f. Udbringning af husdyrgødning Eksempler fra BREF-dokumenter for intensiv svineproduktion, som anvendes på Sneverholt i dag. Det er de væsentligste punkter der behandles i dette afsnit. a. Træning og uddannelse af medarbejdere b. Anvendelse af gødningsplaner c. Styring af næringsstofindholdet i fodret, styring af protein og fosfatindholdet i fodret. d. Fuldt eller delvis spaltegulv med vakuumsystem under jævnlig fjernelse af gylle. e. Rengøring af stalde og udstyr med højtryksrenses efter hver produktionscyklus f. Jævnlig kalibrering af drikkevandsinstallationer g. Anvendelse af optimeret ventilationssystem, herunder rengøring af kanaler og ventilator h. Installere energibesparende belysning i. Opbevaring af husdyrgødning er beskrevet i miljøgodkendelsen. Arbejdet med at implementere BREF-dokumenter på bedriften, er et resultat af dygtig driftsledelse og hårdt arbejde. Resultatet er, at ammoniakfordampning fra Sneverholt er langt under normniveauet til gavn både for miljøet og produktionen. Ammoniak deposition: I nærområdet i en radius på 1000 m omkring Sneverholt findes en del naturtyper som er beskyttet natur. Der findes Overdrev, Hede, Natureng og Kultureng. Den målsatte N-deposition for den beskyttede natur i området er under 15 kg N/ha/år undtagen for hede arealet, hvor den målsatte N-deposition er 10 kg N/ha/år. Heden nord for Sneverholt Det må understreges, at der ikke er tale om en Klithede og dermed er tålegrænsen for området mellem ca. 15 og 25 kg N/ha/år. Produktionsudvidelsen fra Sneverholt giver en merbelastning til naturområder under 200 g N/ha/år. Hede arealet 610 m nord for Sneverholt, som er det mest følsomme naturområde er en meget tilgroet hede (se billede) og et lille areal omgivet af hegn og skov. Baggrundsbelastningen for området er fastsat til 14 kg N/ha pr/år. 16 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

17 Ansøgers projektbeskrivelse Økologiske forbindelseslinier Der er ingen økologiske forbindelsesliner på de ejede udbringningsarealer, men den del af de ejede arealer støder op til økologiske forbindelsesliner. Hvorimod end del af de forpagtede arealer er placeret i en tør økologiskforbindelseslinie. Målet med udpegningen af økologiske forbindelser er sikring af spredningsmulighederne for planter og dyr. I dette tilfælde er en del af den økologiske forbindelses linie hegnet inde med et 2-3 meter højt vildthegn, som begrænser dyrenes fri bevægelighed mellem de enkelte områder. (Se billede) Hegnet er opsat på naboarealer omkring udbringningsarealerne fra Sneverholt. Vildthegn Udvidelsen af produktionen på Sneverholt ændrer ikke i markdriften og derved ændres arealernes funktion som økologisk forbindelse ikke. Skrånende arealer Terrænforholdene på bedriften er meget varieret, der er enkelte udbringningsarealer med en hældning over 10 % mod natur arealer. For at undgå miljøbelastning af naturarealerne, udbringes der kun husdyrgødning med slæbeslanger, når arealerne er bevokset, og nedfældes når husdyrgødningen udbringes på bar jord. Det betyder, at risikoen for overfladeafstrømning fra de hældende arealer ikke vil være nogen risiko. Husdyrgødningen udbringes altid under optimale klimatiske forhold for at optimere kvælstofudnyttelsen i husdyrgødningen og derved give en mindre miljøbelastning til omgivelserne. Hertil kommer, at de skrånende arealer ved Hellumlund yderligere afgrænses af træer mellem naturarealerne og udbringningsarealerne. Andre forhold Dyreholdet på Sneverholt består før udvidelsen af søer og smågrise med salg af både 7 kg s grise og 30 kg s grise. Markedssituationen er i øjeblikket meget vanskelig ved salg af 7 kg s grise, i perioder er det umuligt at afsætte 7 kg s grise i Danmark og eneste løsning er eksport at 7 kg s grise til Tyskland, Polen mfl. Det er en meget uhensigtsmæssige afsætningsmulighed. Derfor ønskes produktionen ændret/udvidet således, at produktion fremover består af søer og salg af 30 kg s grise. Det betyder en mere stabil afsætning af grisene, både med hensyn til leverance og pris pr. enhed. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 17

18 Ansøgers projektbeskrivelse Ved udvidelsen af besætningen er der valgt et staldsystem, som både tager hensyn til dyrevelfærd og miljøet. Anvendelsen af delspalter er en Bat-teknologi. (Bedst anvendelig teknologi). Anvendelse af delspalter giver en reduktion i ammoniakfordampningen mellem 30 og 50 % afhængig af staldafsnit. Ventilationssystemet er, at typen Multi-Step med frekvens motorer. Herved tilpasses staldens ventilationsbehov til staldens belægning. Det betyder, at der ikke sker unødig ventilation og derved unødige lugtgener for naboerne. Lugtberegningerne viser, at der ingen naboer findes inden for geneafstanden for boliger udenfor samlet bebyggelse. Alternative muligheder I enhver landbrugsproduktion er der et løbende behov for udvidelse af produktionen. Med faldende afregningspriser og samtidig stigende omkostninger inden for de fleste områder skal der produceres et stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal udvides. Hvis en udvidelse ikke finder sted, vil det økonomiske grundlag for produktionen forsvinde, hvilket betyder, at en afvikling af produktionen reelt er påbegyndt, samt at miljøforbedringer må udskydes. Et alternativ til udvidelsen på ejendommen kan være opkøb af anden ejendom, hvorpå en husdyrproduktion kan etableres. Sidestillet hertil kan være en forpagtning, men kravet til indtjening betyder stadigvæk, at der er et behov for vækst. 18 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

19 Amtets vurderinger Amtsrådets mål er o at sikre en bæredygtig udvikling, hvor anvendelsen af det åbne land til produktion, friluftsliv og turisme, veje og andre anlæg sker i stadig bedre balance med naturen og miljøet, o at beslutninger om anvendelsen af det åbne land tages på baggrund af en vurdering af anvendelsens konsekvenser for natur, miljø og friluftsliv, o at de nordjyske kultur- og naturværdier skal bevares og forbedres, herunder at adgangen for alle til det åbne land skal forbedres, o at de planlagte regionale områder for jordbrug, natur og råstoffer først og fremmest anvendes til sikring af disse formål og under hensyntagen til friluftslivets muligheder, og o at der i andre planlagte områder fremmes en flersidig arealanvendelse under hensyn til jordbrugs- og naturinteresserne Resumé Projektets grunddata vedrørende indretning og drift, herunder forbrug af forskellig art, er beskrevet i Ansøgers Projektbeskrivelse samt i miljøgodkendelsen se disse. VVM-redegørelsen behandler kun de forhold, der har betydning for de forudsætninger, der gælder for regionplantillægget. Arealer Efter det forelagte projekt er Harmonikravet efter miljøbeskyttelseslovens og Arealkravet efter landbrugslovens regler opfyldt. Projektet bygger ikke på dispensation fra arealkravet som følge af lav- eller højteknologisk gylleseparation. Alternativer I projektet indgår overvejelser over, om produktionsudvidelsen vil kunne gennemføres på anden vis med beskrivelse af betydningen heraf for bedriften og dens omgivelser. 0-alternativet dvs at der ikke gennemføres en udvidet produktion på Sneverholt indgår heri. Reaktioner fra omgivelserne Kommentarer fra naboer eller andre i projektets første, orienterende offentlighedsfase indgår tillige med forventede lugt, støj og transportforhold omkring projektet i amtets vurderinger. Landskabet Projektets betydning for det omgivende landskab, bygningers placering, påtænkt udvidelse osv. er ligeledes vurderet. Ud fra en samlet vurdering giver projektet ikke anledning til at optage retningslinier med bestemmelser for udformningen af byggeriet. Betydning for grundvand, overfladevand og natur Den belastning, som udvidelse af produktionen vil udgøre på grundvand, overfladevand og natur er behandlet. Denne belastning relaterer til tabet af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) enten via emission til luft eller tab til jordvand under de arealer, hvor husdyrgødning udbringes. Generelt Projektets kvælstoftab i form af ammoniak fra stald og lager stiger fra 3,6 t N/år til 4,3 t N/år eller 20 %. Som sådan er bedriften altså fortsat en ikke uvæsentlig ammoniak-kilde. Den relativt beskedne stigning (20 % mere ammoniak mod 37 % flere DE), opnås især ved forbedret fodring (lavere proteinindhold pr. foderenhed). I dette projekt medfører denne styring ca. 10 % lavere ammo- Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 19

20 niaktab. Projektet baseres (som alle nyere projekter) på moderne staldindretning mv. med den begrænsning af ammoniakudviklingen, der ligger heri. Alternative teknologiske metoder til kraftigere reduktion af ammoniakudviklingen, fx forsuring af gyllen der angiveligt vil kunne fjerne op mod 80 % af ammoniaktabet fra stald og lager er fravalgt af ansøger med henvisning til at teknologien er vanskelig og dyr at indbygge i eksisterende stalde, samt at teknologien også efter ansøgers opfattelse endnu ikke tilstrækkeligt indarbejdet. Rentabilitetsberegninger ved brug af alternative metoder er ikke forelagt i projektet. Grundvand Kun for en beskeden del af udbringningsarealerne (nemlig en del af indvindingsoplandet til I/S Hellum vandværk) bør er gælde særlige forudsætninger for regionplantillægget (max. udvaskning på 50 mg nitrat pr. liter ud af rodzonen). For øvrige udbringningsarealer vil generelle landbrugsregler være tilstrækkelige. Overfladevand Administrationsgrundlaget fastlægger som udgangspunkt, at der bør være fosforbalance i den ansøgte produktion og at markoverskuddet af kvælstof som udgangspunkt ikke må belaste Limfjorden med mere end 14 kg N/ha/år. Ansøger har dokumenteret, at der er fosforbalance i den ansøgte produktion, og at den arealvægtede udvaskning fra rodzonen ikke overstiger 56 kg N/ha/år, hvilket svarer til maksimalt 14 kg N/ha/år til fjorden. I beregning af kvælstofudvaskningen er anvendt Simmelsgård-modellen. På aftalearealer er belastningen med P og N i øvrigt beregnet ud fra den forudsætning, at disse tildeles husdyrgødning op til 1,4 DE/ha, og at der i øvrigt er tale om et typisk sædskifte på planteavlsbedrifter i Nordjylland på en gennemsnitlig jordtype. Målsætningen for udledning til Limfjordsopland er således opfyldt. Natur Målsætninger for 3-beskyttede naturarealer bygger på konstateret tilstand, områdestatus i regionplanen, beliggenhed i forhold til andre naturarealer samt potentiale for genopretning. Området omkring ejendommen er besigtiget og beregninger viser en stigning i ammoniaktab fra stald og lager på 18 % til i alt 4,3 t N/ha/år. Der er beregnet kvælstof-afsætning på 6 lokaliteter i afstande fra 0,6 km til 0,9 km fra staldanlæg. Den største beregnede stigning er på 0,2 kg N/ha/år. Svinebruget bidrager efter udvidelse med 0,3 1,3 kg N/ha/år på de udvalgte naturarealer (beregningspunkterne). Baggrundsbelastningen i Brønderslev Kommune er 15,4 kg N/ha/år. Ved nudrift er der ikke målopfyldelse for kvælstofbelastning på ét af de udvalgte naturarealer: Der er tale om et stærkt tilgroet hede- og moseareal, der ligger isoleret i Pajhede Skov, der er regionalt naturområde. Arealerne er målsat til klasse 2, god naturtilstand med delmål om kvælstofbelastning under tålegrænseinterval. Heder har generelt en tålegrænse på kg N/ha/år (DMU dec. 2005), men inden for denne grænse er der variation alt efter hvilken hedetype, der er tale om. Ifølge DMU (2001) vil denne type hede falde ind under tørre indlandsheder, der har en højere tålegrænse end fx klitheder, Det anslås, at tålegrænseintervallet for denne konkrete hede er kg N/ha/år. Målsætningen er høj, fordi heden ligger i et regionalt naturområde og efter administrationsgrundlaget skal den tilstræbte ammoniakbelastning som udgangspunkt ligge under 15 kg N/ha/år. Da der ikke er målopfyldelse for kvælstofbelastningen af dette naturareal vil beliggenheden i et regionalt naturområde, at ammoniakbelastningen efter administrationsgrundlaget bør falde. Forøgelsen af ammoniaknedfaldet på heden og mosen er 0,2 kg N/ha/år. Amtet vurderer dog, at forøgelsen ikke i sig selv vil ændre naturtypernes naturforhold. 20 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

21 De beregnede stigninger i kvælstofbelastning vurderes som relativt beskedne og bør sammenholdes med bedriftens tiltag for at begrænse ammoniakudslippet, fx gennem valg af foder med et mindre N-indhold. Svinebedriften bidrager desuden til at formindske randpåvirkningen af flere naturarealer ved udtagning af ca 1,7 ha udbringningsareal til brakarealer. Situationsplan Undersøgte alternativer Ansøger skal undersøge væsentlige alternativer, herunder angive begrundelsen for valg af alternativ under hensyn til virkninger på miljøet. Ansøger skal angive, hvilke væsentlige alternativer og alternative placeringer der har været undersøgt. Ansøger skal beskrive konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres dvs. 0-alternativet. Regionplanmyndigheden begrunder sit valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Amtet noterer, at projektet se Ansøgers Projektbeskrivelse at 0-alternativet, dvs. at der ikke gennemføres en udvidelse af produktionen som ansøgt, reelt vil være at indlede en afvikling af bedriften samt at løbende miljøforbedringer opgives. Amtet noterer videre, at de nødvendige arealer er til stede i projektet og at der er valgt metoder og teknikker, der på det nuværende regelgrundlag reducerer bedriftens kvælstof- og fosfortab. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 21

22 Kommentarer til projektet I debatfasen har Skov- og Naturstyrelsen bl.a. stillet opklarende spørgsmål om belastningen af henholdsvis Limfjorden og Aalborg Bugt i før- og eftersituationen. Dette medførte, at ansøgers projektbeskrivelse på et par områder er uddybet (se dette afsnit foran). Styrelsen har herefter sammenfattet sine kommentarer således: Det fremgår ikke af Nordjyllands Amts forslag til regionplantillæg nr. 203, hvad kvælstofudledningen er fra udbringningsarealerne i oplandet til hhv. Limfjorden og Ålborg Bugt ved den nuværende drift, hvilket er nødvendigt for at kunne vurdere om udvidelsen vil påvirke de internationale naturbeskyttelsesområder negativt. Af supplerende oplysninger fra amtet har det fremgået, at der ikke sker ændringer i husdyrtryk og sædskifte på udbringningsarealerne, som følge af udvidelsen. På det grundlag vurderer amtet, at udvaskningen ligeledes er uændret i efter-situationen. Bedriftens udbringningsarealer afvander til Limfjorden og Ålborg Bugt, som begge er udpeget, som internationalt naturbeskyttelsesområde ved udmunding af de vandløb, som udbringningsarealer afstrømmer til. Det fremgår af amtets redegørelse, at målsætningen for Limfjorden ikke er opfyldt pga. for store tilførsler af næringsstofferne, kvælstof og fosfor, mens amtet vurderer, at for Kattegat er der overensstemmelse med målsætningen, men at iltindholdet i bundvandet nogle år, er meget lavt, og at tendensen er stigende. Det fremgår af Skov- og Naturstyrelsens brev af 16. marts 2005 til samtlige amter om behandling af husdyrbrug, der kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder, at der ikke kan gives tilladelse til udvidelse af husdyrbrug, hvis det medfører en merbelastning af internationale naturbeskyttelsesområder, hvor belastningen i forvejen er for høj. I den sammenhæng må det indgå i vurderingen, at beregninger af belastningen er behæftet med store usikkerheder. Skov- og Naturstyrelsen skal på den baggrund bemærke, at endelig vedtagelse af forslaget til regionplantillæg nr. 203 efter Skov- og Naturstyrelsens opfattelse synes at være i overensstemmelse med styrelsens retningslinier i ovennævnte brev af 16. marts 2005, under forudsætning af udbringningsarealer anskaffet i forbindelse med udvidelsen, ikke giver anledning til større udvaskning end før udvidelsen. Amtet må på denne baggrund konkludere, at Skov- og Naturstyrelsens kommentarer er tilfredsstillende besvaret i projektet. Danmarks Naturfredningsforening har i brev af 22. maj gjort indsigelse mod forslaget således: DN Brønderslev gør indsigelse mod at landbrugsejendommen Sneverholt får tilladelse til at udvide produktionen fra 249 DE til 342 DE på de i regionplantillæg nr. 203 s vilkår. DN Brønderslev har behandlet Forslag til Regionplantillæg nr Ifølge forslaget vil udvidelsen medføre en kvælstofstigning, hvilket betyder, at udvidelsen af svineproduktionen er i konflikt med Nordjyllands Amts mål om, at der ikke må ske en kvælstofstigning på beskyttede hede- og moseområder i regionalt naturområde. Endvidere vil svinebruget medvirke til en væsentlig merbelastning af luftbåret kvælstof fra stalde og gylletanke. I følge forslaget, er denne merbelastning på 30 procent. Det har ikke været muligt at vurdere ansøgers dokumentation for, at udledningen af den luftbårne kvælstofbelastning kan nedsættes fra 4691 kg N/ha/år til 4300 kg N/ha/år, eller til en merbelastning på 19 procent, hvilket vi også synes er urimeligt højt, når der findes teknologi ske muligheder til at reducere den totale merbelastning. 22 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

23 DN Brønderslev er nemlig forundret over, at ansøger afviser at bruge tilgængelig teknologi som forsuring af gylle, der vil medvirke til at ammoniaktabet fra stalde og lager mindskes med op til 75 procent, samt at Nordjyllands Amt accepterer ansøgers begrundelse herfor. Ifølge LandboNords rapport Reduceret ammoniakfordampning med forsuret gylle, hvor der ved tilsætning af svovlsyre ændres på PH-værdien, så organisk kvælstof omdannes til uorganisk kvælstof. Det vil betyde reduktion af den luftbårne ammoniakfordampning fra stalde og lager, samt at gyllen bliver lettere optagelig for planterne, hvilket giver grundlag for et væsentligt merudbytte. Da forsuringsanlæg ofte er brugt som tiltag i andre projekter, bør ansøgers afvisning af teknologien, fordi den er vanskelig og dyr at indarbejde i eksisterende stalde, samt at teknologien endnu ikke indarbejdet, afvises. Påstanden er heller ikke dokumenteret af ansøger. DN Brønderslev står også skeptisk overfor, at forbedret fodring og nyt staldsystem i 2004 i praksis vil medføre et lavere kvælstoftab på 10 procent, som oplyst af ansøger. Om end amtet har sympati for de synspunkter, der fremføres af DN, må det fastholdes, at projektet respekterer de målsætninger, der er baggrunden for amtets administrationsgrundlag. Amtet har tillid til, at den driftsmæssige løsning, der er beskrevet i projektet, herunder fodringsmetoder mv., er tilstrækkeligt robust til at sikre den forudsatte ammoniakbelastning og det højst acceptable ammoniaknedfald over beskyttet natur. Amtet vurderer tillige, at de forudsætninger, der er stillet for regionplantillægget specifikt vedrørende fodring - vil kunne håndhæves via miljøgodkendelsen. Dermed finder amtet ikke, at der er belæg for at pålægge Sneverholt en dyrere teknologisk løsning end den, ansøger har beskrevet. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 23

24 Påvirkning af omgivelserne I det følgende behandles projektet i forhold til - Landskabet. - Naboer (lugt, støj, transport). - Grundvand. - Overfladevand. - Natur. Landskabet Særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Landbrugserhvervet og de tilknyttede forarbejdnings- og serviceerhverv er et vigtigt erhverv i Nordjylland. Det åbne land benyttes dog også af mange andre, herunder skovbruget, råstoferhvervet og turistbranchen samt til friluftsaktiviteter. Nordjyllands natur- og landskabsrigdomme er en stor kvalitet for regionen. De omfatter blandt andet karakteristiske landskaber og geologiske formationer, skove, overdrev, heder og klitlandskaber, ådale, kilder, vandløb, søer og moser samt et varieret dyreliv. Området omkring Sneverholt er overordnet set et åbent, landbrugspræget, storbakket landskab med spredt bebyggelse. Der er tale om et højtliggende morænelandskab, der i store dele er kraftigt omformet af råstofudnyttelser. I området findes en del heder, overdrev og skovområder, der i biologisk henseende er ganske væsentlige. Egnen rummer mange fortidsminder kulturgeografiske spor. Landbrugsbebyggelsen er spredt og Sneverholts bygningskompleks der ikke ændres er en harmonisk del heraf. Udvidelsen af produktionen vil derfor ikke påvirke oplevelsen af landskabet omkring Sneverholt. Projektets arealer 24 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

25 Naboer lugt, støj, transport Forhold vedrørende lokalisering herunder afstand til nabobebyggelser mv. lugt, støj og transport vil være reguleret i kommunens byggetilladelse og/eller i miljøgodkendelsen. Hvis særlige forhold dukker op, fx som led i projektets offentliggørelse (idéfasen), vil de dog indgå i amtsrådets behandling af regionplantillægget. Hvis der ikke fremdrages særlige forhold i idéfasen, og der ikke registreres gener i forbindelse med ejendommens hidtidige drift, vil amtsrådet som udgangspunkt ikke kunne opstille særlige forudsætninger for regionplantillægget. Nærmeste nabobeboelse, der ikke er et landbrug, ligger godt 400 meter fra det nye staldanlæg. Nærmeste samlede bebyggelse ligger 1½ km fra bedriften og nærmeste nabo med landbrug ligger ca. 700 meter fra Sneverholt. Der er ikke påpeget specielle problemer eller forhold i relation til lugt-, støj- eller transportforhold Lugt-, støj- og transportforholdene er generelt omfattet af miljøgodkendelsen. Transportveje Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 25

26 Naboforhold Amtet vurderer, at der ikke i relation til de her beskrevne forhold er behov for at stille specielle, skærpede forudsætninger i dette tillæg til regionplanen. 26 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

27 Grundvand Grundvand - generelt Amtsrådets mål o Uforurenet grundvand skal være basis for drikkevandsforsyningen og kvaliteten i vådområder og vandløb. o Den decentrale vandindvinding og vandforsyning skal i videst muligt omfang fastholdes. o Den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal sikres høj prioritet overalt. o En videregående beskyttelse af grundvandsforekomsterne skal sikres i de vigtige og sårbare drikkevandsområder. o Vandforekomsternes mængde og kvalitet skal sikres ved at skabe større ansvarlighed over for den samlede ressource. Grundvandets mængde og kvalitet har afgørende betydning for drikkevandsforsyningen og kvaliteten af vandløb, søer og andre vådområder. Mængden af rent grundvand er blevet mindre som følge af overudnyttelse og forurening af grundvandsmagasinerne. I regionplanen er der udpeget 10 områdetyper i relation til grundvand og vandindvinding, jf. kort 3 samt bilag 7 - Indsatsområder med hensyn til nitrat : 1. Områder med særlige drikkevandsinteresser. 2. Områder med drikkevandsinteresser. 3. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 4. Indvindingsoplande til almene vandværker. 5. Generelle indsatsområder. 6. Nitratfølsomme indvindingsområder. 7. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed. 8. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed. 9. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed. 10. Indsatsområder med hensyn til nitrat, jf. bilag 7. Drikkevand/grundvand generelt amtets administrationsgrundlag Amtsrådet har vedtaget en målsætning gældende i nitratfølsomme indvindingsområder med stor eller nogen sårbarhed, hvor det tilstræbes, at nitratindholdet i grundvandsmagasinet i gennemsnit ikke overstiger 25 mg nitrat/l. Denne målsætning er retningsgivende ved udarbejdelse af VVM-redegørelser. Der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt VVMredegørelse. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed, er kendetegnet ved stor følsomhed for nitratforurening, ingen beskyttende lerlag og ingen nitratreduktionskapacitet. I disse områder er den tilladelige udvaskning fra rodzonen normalt lig målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed, er områder, hvor der forventes en nitrat- reduktionskapacitet, og derfor kan der tillades en udvaskning fra rodzonen, der ligger over målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed er velbeskyttede områder med stor nitratreduktionskapacitet, hvor der ikke skønnes, at nitrat udgør en risiko for grundvandet. Her gælder husdyrbekendtgørelsens generelle regler om udbringning af husdyrgødning. I nitratfølsomme indvindingsområder, der endnu ikke er kortlagt skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, som udgangspunkt ikke overskrider 50 mg/l i gennemsnit. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. I øvrige områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, som udgangspunkt ikke overstiger 60 mg/l i gennemsnit. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. Det skal sikres, at eventuelle skærpede kriterier fastsat i en indsatsplan bliver overholdt ved etablering og udvidelse af intensive husdyrbrug inden for indsatsplanens indsatsområder. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 27

28 Beliggenhed af udbringningsarealerne Hovedparten af ansøgers udspredningsarealer ligger i område med drikkevandsinteresse, dog er der knap 10 ha i indvindingsoplandet til I/S Hellum Vandværk, hvor oplandet er ikke-kortlagt nitratfølsomt område. Ejet [ha] Lejet Gylleaftale [ha] [ha] Indvindingsopland I/S Hellum Vandværk / Nitratfølsomt område OSD (Særlig drikkevandsinteresse) Drikkevandsinteresse Begrænset drikkevandsinteresse Udbringningsarealerne og grundvand I/S Hellum Vandværk har 2 boringer og tilladelse til indvinding af m 3 /år. Der har været stabil vandkvalitet gennem flere år, og der er umiddelbart ingen nitratproblemer på vandværket. Nordjyllands Amt arbejder i øjeblikket på den geologiske kortlægning af området, og det forventes at sårbarheden for nitrat bliver udpeget i Udvaskning af kvælstof fra rodzonen Beregningerne af udvaskningen af kvælstof fra rodzonen er udarbejdet i SIMIIIb, der er en empirisk model udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning. Model beregner kvælstofudvaskningen for den enkelte mark og for det enkelte år. De af ansøger fremlagte beregninger viser en udvaskning på 50 mg nitrat/l for arealerne i indvindingsoplandet til I/S Hellum Vandværk, hvor vinterraps erstatter havre. For de øvrige udbringningsarealer er udvaskningen på 70 mg nitrat pr. liter, og der er et uændret sædskifte. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan I henhold til retningslinie i forslag til Regionplan 2005 VVM-redegørelse for intensive husdyrbrug og administrationsgrundlaget for VVM-redegørelser gælder: For nitratfølsomme indvindingsområder, der endnu ikke er kortlagte er den vejledende grænseværdi på højest 50 mg nitrat/l i gennemsnit i det vand, der forlader rodzonen. Samtidig bør en udvidelse som udgangspunkt ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere. Eftersom ansøger overholder 50 mg nitrat/l i indvindingsoplandet til I/S Hellum Vandværk vurderes det, at udvidelsen kan finde sted, idet regionplanens mål og retningslinier er overholdt. 28 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

29 Figur 1. Arealernes beliggenhed i forhold til grundvandsområder. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 29

30 Overfladevand VVM-pligtige projekter med nyanlæg, ændring eller udvidelser af husdyrbrug skal være i overensstemmelse med målsætningen for det vandområde, i hvis opland projektet og dets udbringningsarealer ligger. Vandløb generelt Vandløb er målsatte efter deres anvendelse og kvalitet. Vandløb Anvendelsesmål: Der er 3 forskellige anvendelsesmål; et vandløb kan således have en skærpet målsætning, en basismålsætning eller en lempet målsætning, hvoraf kun basismålsætningen er aktuel for Sneverholt (se også tabel herunder). Basismålsætningerne B1, B2, B3 og B4 også kaldet fiskevandsmålsætningerne - anvendes for vandløb, der er vandførende hele eller størstedelen af året, og fastsættes med udgangspunkt i vandløbstypen. Hvorvidt vandløbet er B1, B2, B3 eller B4 afhænger af bundforhold, strøm og vandløbets størrelse. Basismålsætningen stiller krav om et alsidigt dyre- og planteliv, der kun i ringe grad er påvirket af menneskelige aktiviteter. Kvalitetsmål: Kvalitetsmålsætningen bygger på en vurdering af vandløbene som levested for smådyr. Vandkvaliteten udtrykkes som forureningsgrad vha. det såkaldte Saprobiesystem, som skelner mellem forureningstålende og rentvandskrævende dyr. Forureningsgraden måles på en skala fra I til IV, hvor I er den uforurenede tilstand og IV den meget stærk forurenede tilstand. Målsætning vandløb Anvendelse Kvalitet forureningsgrad Basis/fiskevand B1 B2 B3 B4 Målsætninger og kvalitet for vandløb Gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk Opvækstvand for laksefisk Karpefiskevand Ingen fiskeinteresser I-IV Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealerne afvander dels til Limfjorden og dels til Kattegat via følgende vandløb: o o o o o o o o Tilløb til Hellumlund Bæk, som afvander til Hellum Bæk og Rye Å, er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II. Målsætningen var opfyldt ved bedømmelsen i Hellumlund Bæk, som afvander til Rye Å, er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad I-II. Målsætningen var ved bedømmelsen i 2001 opfyldt. Tilløb fra Nakkebjerg, som afvander til Rye Å, er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II. Målsætningen var opfyldt ved bedømmelsen i Rye Å, som afvander til Limfjorden, er B1- målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad I-II. Målsætningen var ved bedømmelsen i 2001 opfyldt. Tøsbæk, som afvander til Voer Å, er B1-målsatmed en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad I-II. Målsætningen var ved bedømmelsen i 1998 ikke opfyldt, da forureningsgraden blev fundet at være II. Ovnstrup Bæk, som afvander til Voer Å, er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II. Målsætningen var opfyldt ved bedømmelsen i Nymølle Bæk, som afvander til Voer Å, er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad I-II. Ved bedømmelsen i 1998 var målsætningen opfyldt. Ramsholt Bæk, som afvander til Voer Å, er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad I-II. Målsætningen var opfyldt ved bedømmelsen i Udbringningsarealerne er i flere tilfælde vandløbsnære, men skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. 30 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

31 Figur 2. Arealernes beliggenhed i forhold til vandløb, evt. søer og slutrecipienter Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 31

32 Marine områder - generelt Regionplan Et område kan enten have en basismålsætning eller en skærpet målsætning. Når der er tale om basismålsætning forstås en tilstand med et alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Artssammensætningen af dyre- og plantelivet er bestemt af de naturgivne forhold, og af at vandet har en god æstetisk og hygiejnisk kvalitet. Ud over basismålsætningen, der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområder og/eller badevandsområder udlagt med en målsætning om skærpede kvalitetskrav. Internationale naturbeskyttelsesområder En stor del af fjordområderne og de kystnære havområder i Nordjyllands Amt er beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder: Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder. Den internationale opmærksomhed samler sig især om store antal af rastende andefugle, ynglende terner og vadefugle på øer og holme samt naturtyper i de lavvandede områder og langs kysten. Ramsarkonventionen er en vådområdekonvention, hvor 130 lande har forpligtiget sig til at forbedre 1109 udpegede områder, primært for vandfugle. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet gælder i alle EU-lande. Områderne er udpeget for en række fuglearter samt andre arter af vildtlevende dyr, planter og naturtyper. Områderne skal overvåges og må ikke forringes. Beliggenhed af udbringningsarealerne Udbringningsarealerne er beliggende i oplandet til Nibe Bredning i Limfjorden og til Aalborg Bugt i Kattegat. Både Nibe Bredning og Aalborg Bugt har i regionplanen skærpet målsætning og er del af de internationale naturbeskyttelsesområder (dels EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7, dels EF-Habitatområde nr. 14, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2). Administrationsgrundlag Amtsrådet har vedtaget, at for projekter i oplandet til Limfjorden må der fra hver hektar som udgangspunkt højst nå 14 kg kvælstof pr. år frem til Limfjorden i forbindelse med udvidelsen. For landbrugsarealer i fjordens opland gælder, at der skal være balance mellem tilført og fjernet fosfor på udbringningsarealerne. Det er vurderet, at de generelt gældende landbrugsregler på nuværende tidspunkt er tilstrækkelige til at sikre miljøet i Kattegat. Beregninger Der er foretaget beregning af kvælstofudvaskningen fra rodzonen vha. Simmelsgaard. Beregningerne er kun foretaget på de arealer, der ligger i oplandet til Limfjorden. Ansøgt produktion Udbringningsarealer (ha), Limfjorden 178 Rodzoneudvaskning (kg N/ha) 51 Kvælstoftilførsel til Limfjorden (kg N/ha) 12,8 Tabel 2. Udvaskning af næringsstoffer Der er fosforbalance på ejendommen efter udvidelsen. 32 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

33 Figur 3. Marine habitatområder, der muligvis kan berøres af projektet. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 33

34 Forhold til Regionplanen Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen på grund af for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der ringe sigt på grund af en stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge, og ålegræssets udbredelse er ikke i overensstemmelse med målsætningen. I Limfjorden udgjorde landbrugets bidrag af kvælstof i 2004 ca. 70 % af den totale tilførsel af kvælstof fra land til fjorden, svarende til knap ton N/år. Jf. den gældende recipientkvalitetsplan fra 1987 for fjorden må landbrugets bidrag udgøre godt ton N/år. Tilførslen af fosfor fra landbruget til Limfjorden var i 2004 på 120 ton P/år, hvilket er over det mål på 70 ton P/år, som er fastsat i recipientkvalitetsplanen for Limfjorden. Tilledningen af fosfor er dog afstrømningsafhængig, og resultater viser, at det samlede mål er nået i år med normalafstrømning. For at tilførslen af fosfor til Limfjorden ikke skal stige på sigt, bør det sikres, at ophobning af fosfor i jorden ophører. For den kystnære del af Kattegat er tilstanden generelt vurderet til at være i overensstemmelse med målsætningen, men iltindholdet i bundvandet er nogle år er meget lavt, og denne tendens er stigende. I 2002 forårsagede iltsvind i Kattegat en voldsom påvirkning af den kystnære flora og fauna, hvor mange småfisk og bunddyr døde. Også i sensommeren 2003 blev der registreret meget lave iltforhold i Kattegat. Forhold til Internationale naturbeskyttelsesområder Af speciel betydning for de internationale naturbeskyttelsesområder i de berørte områder af Limfjorden kan en øget tilledning af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til ålegræsområderne. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan resultere i en lavere sigtdybde og en mindre lysmængde, der når bunden. En større algevækst kan også øge risikoen for iltsvind. Desuden kan en øget eutrofiering medføre belægning af epifytter på ålegræsset. Alle ovennævnte forhold kan påvirke ålegræssets overlevelsesmuligheder. Ålegræsområderne fungerer dels som direkte fødegrundlag for forskellige fugle, dels har de både en funktion som skjul for diverse fisk og som hæfteflade for forskellige organismer, der danner fødegrundlag for fugle og havdyr. I Kattegat kan en øget tilførsel af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til den fauna, der lever på og i bunden. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan øge risikoen for iltsvind og efterfølgende bunddyrsdød. I forhold til udpegningsgrundlagene for de berørte områder vurderes følgende at kunne blive påvirket: Limfjorden: Spættet sæl: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre etårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand: Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna Ynglende liste I-arter: Dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, skestork: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Klyde, hjejle: Fødegrundlaget (krebsdyr på lavt vand) kan mindskes som følge af iltsvind. Trækfugle: Toppet skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Hvinand, taffeland: Fødegrundlaget (snegle og krebsdyr, der lever i ålegræsbælterne) kan mindskes som følge af, at fourageringsområderne forsvinder. Sangsvane, knopsvane, pibesvane, kortnæbbet gås, grågås, lysbuget knortegås, pibeand, blishøne: Fødegrundlaget (ålegræs) kan mindskes. 34 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

35 Kattegat: Odder: - Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af iltsvind. Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter der koloniserer mudder og sand: - Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna Ynglende liste I-arter: - Splitterne, havterne, dværgterne: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af iltsvind. Trækfugle: - Edderfugl, sortand, fløjsand, bjergand: Fødegrundlaget (muslinger) kan mindskes som følge af iltsvind. - Gravand: Fødegrundlaget (dyndsnegle på mudder- og sandflader) kan mindskes som følge af tilgroning. - Hjejle: Fødegrundlaget (krebsdyr på lavt vand) kan mindskes som følge af iltsvind. - Sangsvane, pibesvane, lysbuget knortegås: Fødegrundlaget (bundvegetation) kan mindskes som følge af iltsvind og skygning. Det er vurderet, at afstanden til tilstødende marine naturbeskyttelsesområder er så stor, at en evt. påvirkning som følge af det aktuelle projekt vil være minimal. En nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder kan ses i bilag 2. Kumulativ effekt I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke fjordområderne, men at der i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet er en påvirkning. Projektet for udvidelse af husdyrproduktionen på Sneverholt medfører en arealbelastning på 14 kg kvælstof/ha pr. år som gennemsnit for bedriften. Desuden bliver der fosforbalance. Det vurderes derfor, at udvidelsen er i overensstemmelse med amtets administrationsgrundlag. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 35

36 Natur Natur- og landskabspolitik Amtsrådets ønske er, at indsatsen på natur- og landskabsområdet tager afsæt i en helhedsorienteret og fremadrettet politik for udviklingen. Natur- og landskabspolitikken er en vision for, hvordan amtsrådet mener, at forvaltningen af naturen, landskabet, geologien og kultursporene skal være. Politikken samler amtsrådets mål og handlinger på områderne: Landskab og geologi, natur, herunder beskyttede naturtyper, Natura 2000-områder, økologiske forbindelser, ådale, fredede områder, grønne kiler, skove og nationalparker samt kulturmiljøer, kirker og kirkeomgivelser. Ejendommens naturforhold Regionplanen, retningslinie Generelle naturhensyn. Ved ændret arealanvendelse skal der tages hensyn til bevarelse og forbedring af landskabs- og naturværdierne, herunder levesteder for planter og dyr, samt kulturhistoriske interesser, der er knyttet til arealerne. Regionplanen, retningslinie Beskyttede naturarealer og landskaber. Inden for arealer, der er omfattet af fredning eller af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser, skal hensynet til natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres. Ved anvendelse af amtets naturplanlægningssystem fastsættes målsætningen af arealernes naturkvalitet. Gennem planlægning og administration skal det sikres, at arealerne opnår målsætningen Regionplanen, retningslinie I de økologiske forbindelser skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som forbindelserne skal sikre. Arealstatus Svinebrugets Sneverholts driftsbygninger og ca 66 ha udbringningsarealer ligger i område, der i regionplan 2005 er udpeget som naturområde, ca 66 ha ligger i regionalt naturområde, resten i jordbrugsområde. Regionplankort nr. 1, hovedstruktur. Økologiske forbindelser Ca 40 ha af svinebrugets udbringningsarealer ligger i spredningskorridorer udpeget som økologiske forbindelser. Det er især udbringningsarealer nord for Pajhede Skov, hvor der er udpeget en tør spredningsforbindelse med hede og overdrev og en skovforbindelse. Udvidelsen af svineproduktionen vurderes ikke at indebære intensiveret arealanvendelse eller markdrift til skade for spredningsvejene. Regionplanens mål om forbedringer opnås hvis udbringning af gylle ophører tre steder med stærkt skrånende arealer. Projektbeskrivelsen omfatter ikke tiltag, der vurderes at kunne forringe skovforbindelsens funktion. Tiltag, der forringer spredningsmuligheder for planter og dyr knyttet til skove, vil først og fremmest være fjernelse af læhegn og andre småplantninger. 36 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

37 Naturplanlægning Kriterier for målsætning for naturkvalitet af beskyttende naturtyper (undtagen vandløb og søer) Høj naturtilstand Klasse 1 God naturtilstand Klasse 2 Moderat naturtilstand Klasse 3 Ringe naturtilstand Klasse 4 Dårlig naturtilstand Klasse 5 Tildelt klasse Konstateret tilstand Høj naturtilstand God naturtilstand Moderat naturtilstand Ringe naturtilstand Dårlig naturtilstand Områdetype Natura 2000 område Fredet område Regionalt naturområde Naturområde Økologisk forbindelse Jordbrugsområde Regionalt jordbrugs-område Negative faktorer Ingen Fuldt ud genoprettelige Delvist genoprettelige Delvist og svært genoprettelige Ikke genoprettelige Potentielt naturindhold Højt prioriterede naturtyper/arter Prioriterede naturtyper/arter Rødlistearter Gullistearter Almindelige arter Få almindelige arter Økologisk funktion Afgørende trædestensfunktion Betydende trædestensfunktion Trædestensfunktion Begrænset trædestensfunktion Ingen trædestens-funktion Evt. andre begrundelser (anføres under relevant klasse) Eksempel: En lokalitet har en konstateret tilstand på 3 (ud fra forekomst af planter og dyr, vurderet efter planlægningssystemets tilstandsdel), den ligger i Natura 2000 (klasse 1), de negative faktorer er fuldt genoprettelige (få problemer = klasse 2), og dens potentielle naturindhold er forekomst af gullistearter mulig (klasse 3). Endelig har lokaliteten en betydende trædestensfunktion i landskabet (klasse 2). Summen af tildelte karakterer er 11, hvilket giver et gennemsnit på 2,1. Stedets målsætning er altså klasse 2 = god naturtilstand, og stedets aktuelle tilstand vurderet efter systemets tilstandsdel bør kunne bringes op i denne klasse. Tabel 3. Naturplanlægning 3 arealer: Moser og enge, heder og overdrev, strandenge, strandsumpe og strandoverdrev samt vandløb, søer og vandhuller er beskyttede naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det åbne landbrugslands vilde dyre- og planteliv er helt afhængige af disse naturtyper. Beskyttede naturtyper ( 3 arealer) og arealanvendelsen Projektet omfatter ikke anvendelse, herunder udbringning af husdyrgødning på arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 bortset fra en kultureng. 3 arealer og vandløb, der grænser op til udbringningsarealer Svinebrugets markarealer grænser på to strækninger á ca 200m direkte op til beskyttede vandløb, der er regulerede grøfter. Der er to-meter bræmmer om disse vandløb. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 37

38 Svinebrugets markarealer grænser flere steder op til arealer med beskyttede naturtyper. Det er overdrevsarealer i habitatområdet omkring Nymølle Bæk, overdrevs- og mosearealer ved Nymølle Bæk, overdrevsarealer ved Hellum Bæk og flere mindre søer. På baggrund af projektbeskrivelsen vurderes, at projektet ikke medfører intensiveret drift af markarealer der grænser op til beskyttede naturtyper. Udvidelsen af svineproduktionen antages dermed ikke at øge randpåvirkningen af beskyttede naturtyper i området omkring svinebruget. I afsnittet om Natura 2000 område behandles randpåvirkning af habitatnaturtyper. På fire udbringningsarealer viser amtets hældningstema, at hældningen på dele af markerne er 10 % eller mere mod overdrev. Det fremgår af projektbeskrivelsen, at der kun udkøres gylle med slæbeslanger på bevokset jord og den nedfældes på bar jord på disse arealer. Amtet skønner, at der alligevel i delområder vil være en risiko for overfladeafstømning til de nærmest liggende naturarealer. Markerne er vurderet i stereoskop. Mark nr 1 (figur 4a.) vurderes at være uden risiko for overfladeafstrømning til mosen. Mark nr 2 vurderes at have en vis risiko for overfladeafstrømning til natureng og overdrev. Der er behov for at udlægge en udyrket bræmme på ca 5-7 m langs overdrevet og ved markens nederste skrånende del mod naturengen. Mark nr 3 og 4 vurderes at påvirke overdrev i habitatområdet, og forholdet beskrives i Natura 2000 afsnittet. 38 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

39 Figur 4 Hældning på udbringningsarealer > 10 % Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 39

40 Ved sagens behandling er med amtets naturplanlægningssystem lavet målsætning for 6 naturarealer, figur 4. Udvælgelse og målsætning af naturarealer sker primært med henblik på afklaring af hvor sårbare områdets naturarealer er for ammoniakpåvirkning fra svinebruget. Tildelte målsætninger for naturkvalitet får ved endelig vedtagelse af et regionplantillæg for udvidelse af husdyrproduktion generel gyldighed til naturforvaltningsformål. 40 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

41 Figur 4a. Målsatte naturarealer i nærheden af Sneverholt Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 41

42 Lokalitet 1: overdrev, målsætning klasse 3, moderat naturtilstand Lokalitet 2: hede, målsætning klasse 2, god naturtilstand Lokalitet 3: mose, målsætning klasse 2, god naturtilstand Lokalitet 4 natureng, målsætning klasse 3, moderat naturtilstand Lokalitet 5:overdrev, målsætning klasse 3 moderat naturtilstand Lokalitet 6: overdrev, målsætning klasse 3, moderat naturtilstand På baggrund af projektbeskrivelsen vurderes udvidelsen ikke at indebære væsentlige ændringer i markdriften. Markdrift i form af omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning og andre jordbrugsaktiviteter antages derfor ikke at give anledning til øget påvirkning af områdets beskyttede naturtyper og skove. Beskyttede naturtyper og ammoniakvilkår Den kumulerede udvidelse af svineproduktionen er i det fællesamtslige regneark beregnet at forøge ammoniaktabet fra stalde og gylletanke fra 3615 kg N/ha/år til 4691 kg N/ha/år. Imidlertid har ansøger i projektbeskrivelsen dokumenteret, at ammoniaktabet er reduceret i forhold til normtallene, så den ansøgte udledning er på 4,3 t N ha/år. Ammoniaktabet fra arealerne, der indgår i projektet som udbringningsarealer, vurderes generelt ikke at stige. Ammoniaktabet fra gylleudbringning på svinebrugets 187 ha markjord er ud fra en gennemsnitsbetragtning opgjort til 2,2 t N/år. Markerne er grupperet i tre områder med indbyrdes relativ stor afstand. Ammoniaktabet fra svinebrugets samlede markareal påvirker derfor i meget forskelligt omfang et givet naturareal. Kvælstofnedfald fra udbringning af husdyrgødning benævnes markbidrag. Størrelsen af markbidraget afhænger først og fremmest af afstand og fremherskende vindretninger i udbringningsperioder. Med eksisterende modelværktøj giver beregning af markbidrag kun betydende værdier hvis ammoniaktab/ha er højt, udbringningsarealerne meget store, samlet beliggende og med fremherskende vindretning hen mod det udvalgte naturareal. Det vurderes ikke at være tilfældet i det konkrete projekt. Det er kun relevant at lave særskilte beregninger af N-deposition, der stammer fra gylleudbringning på svinebrugets marker nær habitatområdets natur og et kær med mosset Paludella (piberensermos). Kun ét areal har et målbart bidrag fra udbringning på habitatnatur (se afsnit om Natura 2000). I tabel 4 er vist en beregning af, hvor meget ammoniaktab fra svinebrugets stalde og gødningslager belaster udvalgte naturarealer i nærområdet. De udvalgte naturarealers placering fremgår af figur 5. Svinebrugets ammoniakbelastning af de udvalgte naturarealer er beregnet at stige fra 0,4 1,1 kg N/ha/år til 0,5-1,3 kg N/ha/år. Det giver en aktuel samlet luftbåren N-belastning af de udvalgte naturarealer på 15,8-16,6 kg N/ha/år efter udvidelse. Baggrunds-belastningen i Brønderslev Kommune er af DMU opgjort til 15,4 kg N/ha/år (Revision af baggrunds-værdier december 2005). Naturareal (se figur 5a) Bidrag Bidrag nudrift efter udvidelse tilstand Tilstand Målsat 15,4 0,8 0, Svinebrugets luftbårne N-belastning af udvalgte beskyttede naturtyper (ammoniak fra stalde og gødningslager) kg N/ha/år Beregnet N-deposition Naturkvalitet Naturkvalitet Kommunebaggrundsværdi Målsat N- deposition Naturtypens tålegrænse* 1 overdrev 2 hede (RN) 15,4 1,0 1,1 3 2 Under mose (RN) 15,4 1,1 1,3 3 2 Under Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

43 4 natureng (RN) 15,4 0,7 0, overdrev (RN) 15,4 0,4 0, overdrev 15,4 0,3 0, * tålegrænse, jf. Tålegrænser for hovednaturtyper, SNS/DMU Tabel 4. Svinebrugets luftbårne N-belastning og udvalgte beskyttede naturarealer (ammoniak fra stalde, gylletanke). Beregningerne er foretaget efter regnearket NH 3 deposition trin 123, baseret på Manual til vurdering af ammoniakeffekter, DMU 2003, korrigeret med de oplysninger om drift, som projektet har indsendt. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 43

44 Figur 5A. 3-beskyttede naturtyper og punkter, hvori der er beregnet NH 3 -deposition 44 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

45 Figur 5B. 3-beskyttede naturtyper Med administrationsgrundlaget af 13. april 2004 fastlægges mål for ammoniaktab på baggrund af naturplanlægning. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 45

46 Med naturplanlægningssystemet laves målsætning for naturtilstand i et 5-klasset system. Til hver klasse er knyttet delmål om niveau for kvælstofbelastning i forhold til naturtypens tålegrænseinterval. Hvis målsat kvælstofniveau er opfyldt, skal udvidet husdyr-produktion generelt kunne overholde at den luftbårne kvælstofbelastning af naturarealer maksimalt stiger 10 %, sædvanligvis svarende til 1,5-3 kg N/ha/år. Hvis målsat kvælstofniveau ikke er opfyldt, gælder i naturområder og jordbrugsområder, at ammoniaktab ikke må medføre stigende belastning af klasse 1-4 naturarealer og der skal ske et fald i regionale naturområder og habitatområder. Ved sagens behandling er med naturplanlægningssystemet lavet målsætning for seks naturarealer, der påvirkes af ammoniaktabet fra udvidelsen af svineproduktionen. Med beregnet kvælstofbelastning efter udvidelse er der ikke målopfyldelse for et hede og moseareal i Pajhede Skov. For de øvrige naturarealer er der målopfyldelse og den lille stigning overstiger ikke 10 %. Heden og mosen ligger i Regionalt naturområde. Ammoniakmålsætningen for klasse 2 arealer i regionalt naturområde er under tålegrænseintervallet, der er på kg N/ha/år for tør hede/ fattigkær. Belastning før udvidelsen er 16,3 / 16,4 kg N/ha/år og efter udvidelsen 16,5 / 16,6 kg N/ha/år. Målsætningen er ikke opfyldt og ammoniakvilkår jvf. den gældende administrationspraksis til udvidelsen er derfor et fald i deposition. Der er tale om et stærkt tilgroet hede- og moseareal, der ligger isoleret i Pajhede Skov. Heder har generelt en tålegrænse på (DMU dec. 2005), men inden for denne grænse er der variation alt efter hvilken hedetype, der er tale om. Ifølge Jesper Baks Manual (2001) vil denne type hede falde ind under tørre indlands heder, der har en højere tålegrænse end fx klitheder, Det anslås, at tålegrænseintervallet for denne konkrete hede er kg. Målsætningen bliver høj, fordi heden ligger i regionalt naturområde og ifølge administrationspraksis skal målet for ammoniakbelastning være under 15 kg N/ha/år. I den fællesamtslige Tekniske Anvisning anbefales en grænse på 15 kg N/ha/år. Denne grænse er overskredet. Forøgelsen af ammoniak på heden er 0,2 kg N/ha/år. Det vurderes, at forøgelsen ikke i sig selv vil ændre hedens naturforhold. Svinebrugets luftbårne kvælstofbelastning af områdets øvrige naturarealer vurderes i øvrigt at være relativt begrænset. Merbelastning og samlet belastning af Pajhede Skov har amtet ikke mulighed for at vurdere nærmere. Ifølge DMU har løvskov og nåleskov et tålegrænseinterval på kg N/ha/år. Udvidelsen medfører ikke, at dette interval overskrides. Men amtet har ikke redskaber til nærmere at vurdere tålegrænsen for Pajhede Skov. Det forelagte projekt medfører beregningsmæssige stigninger på 0,2 kg N/ha/år på en beskyttet hede og mose. Projektet er derfor ikke i overensstemmelse med målet for det af amtsrådet vedtagne retningsgivende administrationsgrundlag mht. ammoniakdeposition. De beregnede stigninger er dog begrænsede. 46 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

47 Forhold til habitatdirektivet Regionplanen, retningslinie Natura 2000 områder. Inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet må der ikke træffes dispositioner, der strider mod de fastlagte hensigter og bestemmelser om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter. Natura 2000 områder Svinebrugets driftsbygninger ligger 3,2 km fra nærmeste Natura 2000 område, der er EFhabitatområde nr 217, Nymølle Bæk og Nejsum Hede. Beregnet ammoniakdeposition fra stalde og gødningslagre giver 0,0 kg N/ha/år til nærmeste del af habitatområdet. En del af svinebrugets udbringningsarealer ligger op til Habitatområde nr 217. Ca 0,25 ha ligger i habitatområdet. (Figur 6). Der er lavet fladedepositionsberegninger fra udbringningsarealerne nordvest og sydøst for habitatområdet på naturtyperne 6230, artsrigt overdrev. Kun markerne sydøst for habitatområdet bidrager målbart med ammoniak, 0,1 kg N/ha/år. Dele af disse marker har en hældning på 10 % eller mere, og det vurderes, at der kan være risiko for overfladeafstrømning til to arealer i habitatområdet, der er af naturtypen 6230 overdrev. Ved udbringning bruges slæbeslange på bevokset jord og nedfældning på bar jord. Amtet vurderer trods dette, at der er en risiko for afstrømning til overdrevene. Dele af de stærkt skrånende arealer bør derfor udtages som udbringningsarealer i projektet. Det er ca 1,1 ha, se figur 4, 3 og 4. Samtidig vil markbidraget ved udbringning også reduceres. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 47

48 Figur 6. NATURA 2000-områder i omegnen af svinebruget 48 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

49 Svinebrugets eneste teoretiske påvirkning af terrestriske dele af NATURA 2000-områder vurderes at kunne være ammoniaktab. Med henvisning til afstandene vurderes, at svinebrugets stalde og gødningslagre ikke målbart kan modvirke målsætning om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områder Men det vurderes, at dele af markerne i og op til habitatområdet sydøst herfor kan have en negativ påvirkning af den prioriterede naturtype 6230 overdrev, der er udpegningsgrundlag. Bilag IV-arter En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring svinebruget. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra DMU samt amtets øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at det kunne være, vandflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, skimmel-flagermus, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de nævnte arter. Det tilskrives, at der nærmest svinebrugets driftsbygninger kun findes få naturarealer og at beregnet stigning i ammoniakbelastning ikke ændrer naturtilstanden af disse. Nærområdets få naturarealer vurderes konkret ikke at være levested for de nævnte arter. Markernes funktion som tilfældige opholdssteder, forurageringssteder eller spredningsveje for flagermus, markfirben eller spidssnudet frø vurderes ikke at blive forringet. På og i nærområdet omkring svinebrugets marker er amtet ikke bekendt med forekomst af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på national eller regional rødliste bortset fra et rigkær lige øst for Hellum. Her er der bl.a. registreret mosset Palludella squarrosa (piberensermos), og flere arter af gøgeurter. Kæret har tidligere rummet Gul Stenbræk, men den har ikke været fundet i 10 år. Amtet har lavet fladedepositionsberegning af NH 3 fra projektets marker, der ligger i en afstand på ca m fra disse kær. Beregningerne viser, at markerne bidrager med 0,0 kg N/ha/år både før og efter udvidelsen. Ammoniakfordampning som følge af udvidelse af svinebruget vurderes ikke at forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder, bortset fra bidraget fra to marker sydøst for habitatområde nr 217, der med det beregningsværktøj, amtet har til rådighed, bidrager med 0,1 kg N/ha/år. Dette bidrag vil desuden blive reduceret, hvis de stærkt skrånende arealer (1,1 ha) udtages af projektet som udbringningsareal på grund af risikoen for overfladeafstrømning til habitatnaturtype. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 49

50 Sammenfattende konklusion Projektet medfører en stigning på 0,2 kg N/ha/år på en beskyttet hede og mose i regionalt naturområde. Dermed er udvidelsen af svinebruget umiddelbart i konflikt med retningslinie og i Regionplan Her er det forudsat, at planlægning og administration omkring arealanvendelsen og tilstanden skal tjene til at opfylde målsætningerne i amtets naturplanlægningssystem. Det vil her betyde, at der ikke må ske en stigende ammoniakbelastning af pågældende arealer. Det forhold, at der er tale om begrænsede stigninger sammenholdt med projektets øvrige for naturen gunstige ammoniakbegrænsende tiltag fører dog frem til, at amtet kan gå ind for at svinebruget udvides som ansøgt. Udvidelsen vurderes at være i overensstemmelse med retningslinie om Natura 2000 områder og om økologiske forbindelser, når der stilles krav om, at dele af to udbringningsarealer (i alt 1,1 ha) udtages som gylleudbringningsarealer. Projektet skal kunne dokumentere, at der højst udledes 4,3 tons NH 3 fra stald og lager. Husdyrtryk 50 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt