Regionplantillæg nr. 165 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 165 med VVM-redegørelse Elsnab Hals Kommune T E K N I K O G M I L J Ø August 2006

2 Forord Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 165 med VVM-redegørelse for husdyrproduktion (slagtesvin) på Elsnab, Holtetvej 91, 9370 Hals, Hals Kommune. Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 8. august 2006 Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO Copyright COWI. 2 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

3 Forord Forord VVM pligt Nyetablering, udvidelser eller ændring af husdyrbrug er omfattet af planlovens VVM regler. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Når et projekt er VVM-pligtigt, kan det først gennemføres, når der foreligger et tillæg til regionplanen. Større projekter i denne sammenhæng husdyrbrug, der kommer over 250 dyreenheder er altid VVM-pligtige (som hovedregel). Mindre projekter vil være VVM-pligtige, hvis amtet vurderer, at der er tale om en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering benævnes: Screening. Regionplantillægget skal ledsages af en såkaldt VVM-redegørelse, der detaljeret beskriver projektets fysiske udformning, processer, reststoffer og emissioner. VVM-redegørelsen skal gøre rede for alternativer samt forholdet til de omgivelser, hvori anlægget placeres, herunder såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet. Endelig skal VVM-redegørelsen angive, hvilke foranstaltninger projektet tager i brug for at undgå, nedbringe eller eventuelt neutralisere projektets skadelige virkninger på miljøet. Nordjyllands Amt offentliggør hermed tillæg nr. 165 til regionplanen sammen med den tilhørende VVM-redegørelse. Tillægget blev vedtaget af amtsrådet den 8. august Tillægget gælder en udvidelse af husdyrproduktionen Elsnab, Holtetvej 91, Hals Kommune. Elsnab ejes af Elise og Lars Springborg, der bor på ejendommen. På Elsnab er der i dag en svineproduktion svarende til 248 DE (dyreenheder) i slagtesvin. Produktionen ønskes udvidet til 363 DE svarende til ca slagtesvin. Regionplantillægget er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 (samlebekendtgørelsen). Naturplanlægning Som baggrund for regionplantillægget indgår forudsætninger om ammoniaktab, der bygger på en naturplanlægning for berørte naturarealer. I det aktuelle projekt er der fastsat målsætninger for naturtilstanden på udvalgte 3-beskyttede naturarealer omkring husdyrbruget. Målsætningerne er fastsat efter det naturplanlægningssystem, der er beskrevet i Regionplan Disse kvalitetsmålsætninger for naturtilstanden vil være gældende fremover også i forbindelse med anden naturforvaltning. Sagsforløbet Første offentlighedsfase, der varede 4 uger, lå i april-maj Her blev naboer m.fl. gjort bekendt med projektet. Det vedtagne forslag var fremlagt til offentlig debat frem til den 26. april I debatperioden kom der en enkelt bemærkning, men ingen indsigelser. Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 3

4 Forord Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVM-godkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er indkommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der indkommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Civil retssag Amtets afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. 4 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

5 Indhold Indhold Side Forord... 3 Tillæg nr. 165 til regionplanen... 7 Retningslinie... 7 VVM-redegørelsen, sammendrag... 7 Miljøgodkendelsen... 8 VVM-redegørelse... 9 Ansøgers projektbeskrivelse... 9 Resumé... 9 Begrundelse for projektet Beskrivelse af produktionen Analyse og løsningsforslag Amtets vurderinger Resumé Undersøgte alternativer Kommentarer til projektet og regionplantillægget Påvirkning af omgivelserne Naboer lugt, støj, transport Grundvand Overfladevand Natur Mangler i vurderingsgrundlaget Bilag Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 5

6 Arealoversigt 6 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

7 Tillæg til regionplanen Tillæg nr. 165 til regionplanen Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 20. oktober Regionplanens bestemmelser om det åbne land, overfladevand og grundvand findes i Regionplan 2005, kapitel 5 og kapitel 6. Kapitel 5 og 6 fastsætter dermed rammer og mål for udvidelse af husdyrbrug. Retningslinie I Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Elsnab, der ejes af Elise og Lars Springborg, Holtetvej 91, Hals Kommune, kan svineproduktionen udvides indtil i alt 363 DE. Når amtsrådet vurderer, at udvidelsen af produktionen på Elsnab kan ske under denne retningslinie, bygger det på en forudsætning om, at udledningen af kvælstof til Limfjorden ikke overstiger 56 kg N/ha/år i gennemsnit for projektets landbrugsarealer i Limfjordsopland (efter 75 % reduktion: 14 kg N/ha/år), at den gennemsnitlige koncentration af kvælstof målt som nitrat i vand, der forlader rodzonen fra arealer inden for OSD-område 1 17 ikke overstiger 50 mg nitrat/liter, dog yderligere således, at udvaskningen fra de ca. 6 ha, der (foruden at ligge i OSD-område 17) også ligger i indvindingsoplandet til Ulsted-Ålebæk Vandværk, ikke overstiger 30 mg nitrat/liter, at der er ligevægt i bedriftens samlede fosforregnskab, at ammoniakfordampningen fra stald og lagre i alt ikke overstiger 5,6 t N/år. Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. VVM-redegørelsen, sammendrag Projektet og dets virkning på miljø og omgivelser er beskrevet i VVM-redegørelsen. Heraf fremgår bl.a., at udbringning af husdyrgødning fra Elsnab vil ske i oplandet til Limfjorden eller Kattegat og overvejende (for ca. 75 % vedkommende) i områder med begrænset drikkevandsinteresse, at ammoniakfordampningen fra stald og gylletank samt udbringning af gylle ikke vurderes at give anledning til uacceptabel påvirkning af beskyttet natur i gårdens omgivelser, at lugt-, støj- og transportbelastningen ikke vurderes at give anledning til, at der i regionplantillægget bør gælde andre forudsætninger end det, der er en normal del af miljøgodkendelsen på dette område. 1 OSD-område: Område med Særlige Drikkevandsinteresser. Grundvandet vil her desuden helt eller delvis kunne være karakteriseret som nitratfølsomt, dvs. følsomt over for udvasket kvælstof (nitrat) fra dyrkning af afgrøder (rodzonen). Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 7

8 Tillæg til regionplanen Amtet understreger, at VVM-redegørelsen er udarbejdet på grundlag af de indsendte oplysninger. Ændringer heraf medfører, at amtet skal have lejlighed til at vurdere projektet på ny. VVM-redegørelsen skal indeholde: 1. En beskrivelse af anlægget, udformning, produktionsgrundlaget og processer, herunder reststoffer og emissioner. 2. Beskrivelse af alternativer. 3. Beskrivelse af omgivelser og omgivende miljø. 4. Påvirkningen heraf. 5. Beskrivelse af foranstaltninger for at undgå eller reducere skadelige virkninger på miljø og omgivelser. VVM-redegørelsen skal omfatte et ikke-teknisk resumé. Miljøgodkendelsen Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE (dette er hovedreglen) er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Hals Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg på Elsnab, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillæg. Med henvisning til foranstående bør det i miljøgodkendelsen sikres, - at udvaskning af kvælstof fra rodzonen ikke må overstige 56 kg N/ha/år i gennemsnit fra projektets samlede landbrugsarealer, - at den gennemsnitlige koncentration af kvælstof målt som nitrat i vand, der forlader rodzonen fra udbringningsarealer i indvindingsoplandet til I/S Ulsted-Ålebæk Vandværk ikke overstiger 30 mg nitrat/liter og fra øvrige udbringningsarealer i OSD-område 17 ikke er højere end 50 mg nitrat/liter, - at der tilstræbes ligevægt i bedriftens fosforregnskab, - at ammoniakfordampningen fra stald og lagre i alt ikke må overstige 5,6 t N/år. Kvælstofudvaskningen og fosforbalance kan f.eks. dokumenteres ved, at bedriften årligt fremlægger en næringsstofbalance, der viser tilførte og fraførte mængder af kvælstof og fosfor. 8 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

9 Ansøgers projektbeskrivelse VVM-redegørelse Ansøgers projektbeskrivelse Projektbeskrivelsen er sammenstillet på basis af oplæg fra LandboNord, Flauenskjold og Brønderslev Resumé Ejendommen Elsnab har i dag en produktion på 5450 slagtesvin. Denne produktion - svarende til 165 dyreenheder (DE) på ansøgningstidspunktet - ønskes udvidet til en produktion af slagtesvin ( kg) svarende til 363 DE. I den følgende redegørelse er der udarbejdet en beskrivelse af Elsnab. Elsnab ligger 1,0 km sydvest for Ulsted by i Hals kommune. Ejendommen ligger midt i et fladt åbent landskab med enkelte bebyggelser, der består af større og mindre landbrugsejendomme. Bedriftens udbringningsarealer er beliggende omkring ejendommen, hvorpå udvidelsen foretages, samt omkring ejendommen på Aalborgvej 174 beliggende 4,5 km syd for Elsnab. De forpagtede arealer er placeret mellem de to ejendomme. Hertil kommer en gylleaftale, der ligger 3,5 km nordvest for Elsnab. Nærmeste beboelse, uden landbrugspligt, ligger 380 m sydvest for Elsnab og nærmeste samlede bebyggelse er Ulsted by, som ligger 1 km nordøst for ejendommen. Alternativer til udvidelsen på Elsnab vil være opstart af produktion på anden ejendom eller opkøb af anden ejendom med en animalsk produktion. Ansøger er opmærksom på den udvikling, der løbende sker på landbrugsområdet, herunder omkring gylleseparering, gyllehåndtering mv. Nye forbedrede metoder vil blive overvejet, når forholdene gør det muligt, både med hensyn til teknisk stabilitet og når det er økonomisk muligt for bedriften. Bygninger Ejendommens bygningsmasse består af den oprindelige 4-længede ejendom med stuehus, staldbygninger og lade. Stalde og ladebygning fremstår som høje hvidkalkede teglstensvægge med stålpladetag. Der er efterfølgende opført svinestald i gule teglsten som tilbygning til ejendommen mod nord. 2 stk. gylletanke og fodersilo er ligeledes placeret mod nord. Vest for er opført udhuse til opbevaring af korn, halm og maskiner. Ved udvidelse af produktionen skal der opføres ny en staldbygning mod nord på ca. 700 m 2. Denne bygning vil blive opført i gule teglsten som eksisterende stald. Der bliver ligeledes behov for ny gylletank, som placeres nord for de eksisterende tanke. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 9

10 Ansøgers projektbeskrivelse Arealer Ejendommens ejede og forpagtede arealer udgør 214,7 ha. Gylleaftalerne udgør 69 ha. Ejendommen ligger primært i et område, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde/regionalt jordbrugsområde og en mindre del af udbringningsarealerne er placeret i naturområde. Elsnabs ejede arealer afvander alle til Limfjorden (Langerak). Gylleaftale-arealer afvander til Kattegat (Aalborg Bugt). 45 ha af bedriftens ejede udbringningsarealer ligger i OSD-område 17, dvs. område med særlige drikkevandsinteresser. Ca. 6 ha heraf ligger desuden i indvindingsoplandet til I/S Ulsted-Ålebæk Vandværk. Øvrige udbringningsarealer ligger i område med begrænsede drikkevandsinteresser. Kvælstof-, ammoniak- og fosfortab Ejendommens ejede og forpagtede arealer afvander til Limfjorden via Gåser Å og Østerå. For udbringningsarealerne er der udarbejdet en beregning på udvaskningen af nitrat. Beregningen viser, at der i nitratområdet, samt i opland til Limfjorden vil være en mindre kvælstofudvaskning end før udvidelsen. Der er ligeledes udarbejdet fosforbalance for ejendommen, som viser, at der er fosforbalance på ejendommen efter udvidelsen altså ligevægt mellem tilført og fraført fosfor i bedriften. Der er foretaget en beregning af ammoniakfordampningen fra bedriften. Den viser en stigning på 1,8 t NH 3 /år/ha fra stald og gødningslager (til 5,6 t N/år). 10 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

11 Ansøgers projektbeskrivelse Forholdet til naboer mv. Den nærmeste ejendom til Elsnab er beliggende 381 m sydvest for ejendommen og det forventes ikke, at udvidelsen vil medføre væsentlige ændring af støj-, lugt- og fluegener i forhold til den nuværende produktion på ejendommen. Begrundelse for projektet I enhver landbrugsproduktion er der et løbende behov for tilpasninger af produktionen i forhold til omgivelserne. Det gælder også for landbrugsproduktionen. Efter flere år med faldende afregningspriser på produkterne, set i forhold til inflationen, skal der produceres et stadig stigende antal enheder for at opretholde et acceptabelt økonomisk niveau. Derudover stiger produktionsomkostningerne støt, og især stigende lønudgifter samt løbende forbedringer på produktionsapparatet i takt med at nye teknologier udvikles er årsag hertil. Det er derfor uundgåeligt, at landbrugsproduktionen løbende skal tilpasses. Hvis en udvidelse ikke finder sted, vil det økonomiske grundlag for produktionen forsvinde. Et konstant produktionsniveau er reelt en begyndende afvikling af produktionen med de personlige, samfundsmæssige og landskabelige konsekvenser det giver. Samtidig vil muligheden for en nødvendig udskiftning af ejendommens nuværende produktionsbygninger forsvinde. Beskrivelse af produktionen De eksisterende stalde har i dag 1400 slagtesvinepladser (ejendommens årsproduktion er på slagtesvin fra kg). Den ansøgte udvidelse betyder renovering af 4 eksisterende stalde samt opførelse af ny stald således, at antallet af stipladser udvides til Årsproduktion bliver på kg slagtesvin fra kg. Handelsgødning Der indkøbes kun kvælstof i form af handelsgødning. Markerne grundgødes med husdyrgødning og handelsgødning anvendes kun til at opfylde afgrødernes kvælstofbehov. (Plantedirektoratets normer) Der er ikke hidtil arbejdet med tiltag for begrænsningen af fosfor til omgivelserne, men i forbindelse med udvidelsen af besætningen ændres fodringsstrategien således, at der i fremtiden anvendes fytase i fodret. Det giver en væsentlig reduktion i fosfortildelingen pr. ha. Der arbejdes løbende med tiltag for begrænsning af kvælstof til omgivelserne. Eksempelvis har gyllebeholderen i mange år haft flydelag af halm og gylleudkørsel sker i dag med slæbeslanger/ nedfældning. Gylleopbevaring og udbringning Nudrift kapacitet i kummer 200 m 3 2 gylletanke m 3 i alt m 3 Ved nybyggeriet forøges kapacitet i kummer 270 m 3 og der opføres ny gylletank m 3 samlet kapacitet m 3 Gylletankene er ikke overdækket, men der er etableret flydelag ved hjælp af halm/naturligt flydelag. Efter udvidelsen til 363 DE vil den årlige husdyrgødningsproduktion være på tons gylle inkl. overfladevand i gylletanke, overfladevand fra støbte pladser (gl. møddingsplads og sprøjteplads) drikkevandspild og rengøringsvand. Forudsat en kontinuerlig produktion, er der 11 måneders opbevaringskapacitet på ejendommen. Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om minimum 9 måneders opbevaringskapacitet ( 8 stk. 1 og 2 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen nr. 604 af 15. juli 2002) er overholdt. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 11

12 Ansøgers projektbeskrivelse Al gyllen udbringes med slæbeslanger/nedfældning. Gyllen udbringes med eget gylleudstyr. Efter husdyrgødningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) må den samlede mængde af husdyrgødning på bedriften højest udgøre 1,4 dyreenhed pr. hektar pr. år. Dette svarer til 260 ha ved 363 DE. Der medregnes ikke arealer, som ikke må tilføres gødning i henhold til anden lovgivning. Til ejendommen er der følgende udbringningsarealer: Ejet jord: Holtetvej ,2 ha Aalborgvej ,4 ha Forpagtet jord: Holtetvej 18 4,1 ha Holtetvej 72 10,0 ha Holtetvej 80 5,1 ha Aalborgvej 106 3,1 ha Holtetvej 67 27,8 ha Gylle aftaler: Nejsigvej 16 69,0 ha I alt: 283,7 ha Der er indgået 1 gylleaftale på i alt 96,6 DE, svarende til 69,0 ha. Hermed er harmonireglerne på ejendommen opfyldt. Arealkravet er et krav til andel af egen jord for ejendomme med husdyrhold jævnfør bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav (bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000). Arealkravet stilles ud fra det beregnede harmoniareal. For produktioner, der overstiger 250 DE pr. år, skal arealkravet for de første 120 DE være 25 % af harmoniarealet, for intervallet fra 121 til 250 DE er arealkravet 60 % af det beregnede harmoniareal, og for produktionen over 250 DE er arealkravet 100 % af det beregnede harmoniareal. Ejerkravet skal opfyldes på den ejendom, hvor produktionen bliver etableret, dog kan maks. 33 % af arealkravet opfyldes på anden lovlig samdrevet ejet ejendom eller 5-årige tinglyste forpagtnings/gylleaftaler. % af harmoniarealet Antal Intervallet DE/ha Af DE Arealkrav 25 % 1, DE 21,4 ha 60 % 1, DE 55,7 ha 100 % 1, ,3 DE 80,9 ha I alt 158,0 ha Reduceret ejerkrav (66 %) 105,9 ha Rest ejerkrav (33 %) 52,1 ha Beregning af arealkrav. Arealkravet (ejerkrav) for Elsnab er 158,0 ha og det reducerede ejerkrav er 105,9 ha. når harmoniarealet er beregnet ud fra 1,4 DE/ha. Til ejendommen Elsnab ejes 112,2 ha omdriftsareal og der kan via 33 % reglen overflyttes 52,1 ha fra anden lovlig samdrevet ejet ejendom eller ved 5-årige rullende forpagtningskontrakter/gylleaftaler. 12 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

13 Ansøgers projektbeskrivelse Der overflyttes 45,9 ha fra ejendom nr. 2 på Aalborgvej 174 til Holtetvej 91, hvilket giver 158,1 ha. Transport Der vil blive et større antal transporter af husdyrgødning til udbringningsarealer, indkøbt foder m.m. men det forventes, at den eksterne transport på offentlige veje fortsat kan foregå uden afgørende trafikale gener. Nærmeste naboejendomme er beliggende 381 meter sydvest fra driftsbygningerne. Den nærmeste landsby, Ulsted ligger ca. 1 km nord for Elsnab. Det vurderes derfor, at støj, lugt og fluer ikke betragtes som værende til gene for naboerne. Ligeledes har der ikke hidtil været klager fra naboer, som bliver orienteret forud for udkørsel med gylle. Ejendom Afstande Retning Landbrugspligt A 381 m Sydvest Nej B 410 m Sydvest Ja C 484 m Sydøst Ja D 410 m Nordøst Nej Naboafstande Naboforhold Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 13

14 Ansøgers projektbeskrivelse Vejtransport I tabellen er antal af transporter i forbindelse med driften angivet før og efter udvidelsen. Art Nuværende Transporter/år Udvidet Transporter/år Smågrise til ejendom Slagtesvin til slagteri Døde dyr 3 % Indkøbt foder og korn til svin Halm egen avl 7 10 Eget korn/frø Olie 5 6 Gylle (20t/læs) ad offentlig vej Gylle(20t/læs) internt på ejendom Transporten for ejendommen. Antal kørte ture er 2 x det angivne. En del af trafikken på ejendommen foregår internt uden brug af offentlig vej, men der skal transporteres gylle til forpagtede arealer og gylleaftaler. Disse transporter foregår ad offentlig vej. Transportveje 14 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

15 Ansøgers projektbeskrivelse Støj Støjkilder på ejendommen er ventilationsanlæg, fodertransportanlæg, kornblæsere, gyllepumper, den daglige brug af traktorerne samt transporter på ejendommen. Fodertransportanlægget er i brug flere gange i døgnet i tidsrummet , men giver kun lidt støj. Ventilationsanlæg har kontinuerlig drift alle døgnets timer. Der indkøbes tilskudsfoder som indblæses i fodersilo. Brugen af traktorer vil normalt begrænse sig til dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt markarbejde, hvor der også køres i aften- og morgentimerne i forbindelse med forårsarbejdet i marken samt efterårets høstarbejde. Krav om støjgrænser stilles i kommunens miljøgodkendelse. Lugt Den primære lugtkilde er lugten fra produktionen, der spredes via staldenes ventilationssystem. Periodiske lugtgener kan forekomme, når der pumpes gylle til og fra gylletankene, og når der spredes gylle på markerne. De periodiske lugtgener betragtes som minimale, men lugten fra staldsystemet skal overholde visse krav som stilles i miljøgodkendelsen. Analyse og løsningsforslag Natur Bedriften omfatter beskyttet natur i form af skov, eng og sø/mosearealer, disse arealer er ikke indtegnet på markkortet. Arealerne med beskyttet natur indgår ikke i harmoniarealet. Påvirkning af natur ved udvidelsen Ved udvidelse af bedriften vil øget ammoniakfordampning fra specielt stalde og gylletanke kunne belaste naturligt næringsfattige arealer. Ammoniakfordampning forekommer fra flere kilder på ejendommen. Den største kilde til ammoniakfordampning er fra staldsystemet. Der må forventes en fordampning fra gylletankene, men denne vil være begrænset, da der er etableret flydelag på beholderne. En anden kilde er fordampning ved udbringning af gyllen. Dette foregår med slæbeslanger, og da den generelle lovgivning foreskriver, at gyllen skal nedpløjes indenfor 6 timer, må fordampningen betragtes som begrænset. Der arbejdes løbende med tiltag for begrænsning af kvælstof til omgivelserne. Husdyrgødningen udbringes altid forud for planternes vækstperiode og under optimale forhold. Der tages specielle hensyn til temperatur, vind, luftfugtighed m.m. Der udtages gylleanalyser med jævne mellemrum, så de tildelte mængder næringsstoffer kan tilpasses planternes behov. Herved opnås en optimal gødskning. Tab af kvælstof til grundvand Ejendommens udbringningsarealer ligger omkring ejendommen på Holtetvej 91 og ejendommen på Aalborgvej 174. De forpagtede udbringningsarealer er placeret mellem de to ejendomme og gylleaftalens arealer ligger nordvest for Elsnab Jordboniteten er primært JB 4, dog med enkelte marker af boniteten JB 5. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 15

16 Ansøgers projektbeskrivelse Drikkevandsområder Område med drikkevandsinteresser Områder med særlige drikkevandsinteresser og nitratområder I alt Opland til Fjord Opland til Limfjorden Ikke opland til Limfjorden (gylleaftale) I alt Arealer fordelt på drikkevandsområder / fjord Antal ha 217,2 ha 66,5 ha 283,7 ha 214,7 ha 69,0 ha 283,7 ha Ejendommens ejede og forpagtede arealer afvander til Limfjorden. Arealer for gylleaftalen afvander til Gerå. For de arealer der er opland til Limfjorden, må der maximalt være en udvaskning på 60 mg nitrat / l ud af rodzonen. Kvælstof fra rodzonen - udvaskningsberegninger Beregninger på udvaskning af kvælstof fra rodzonen udarbejdes i regnearksprogrammet SimIIIb. (Empirisk model til beregning af kvælstof fra rodzonen, Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr. 32). Med modellen beregnes kvælstofudvaskningen fra den enkelte mark og for det enkelte år. I de følgende beregninger er udnyttelsesgraden af husdyrgødning sat til 75 % inkl. eftervirkning både før og efter udvidelsen. Udnyttelsesgraden er fastsat ifølge lovkravet i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Sædskiftet på ejendommen ændres ikke som følge af besætningsudvidelsen. Afgrødefordelingen i sædskiftet kan ses af nedenstående tabel. Efter Afgrødevalg 128,7 ha Vinterhvede 34,0 ha Vårbyg 11,0 ha Havre 6,0 ha Kartofler 41,0 ha Vinterraps 41,0 ha Vinterbyg 22,0 ha Brak Oversigt over sædskifte Før udvidelsen var udvaskningen på ejendommen 64 mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen, hvilket svarer til 50 kg N/ha. Der er i beregningen ikke foretaget en opdeling i områder med drikkevandsinteresser og nitratfølsomme områder, idet der på ejendommen ikke har været forskellige sædskifter på disse to områder. I forbindelse med udvidelsen er der indgået en gylleaftale, samt yderligere ca. 10 ha i forpagtning for at opfylde harmonikravene. Den totale gødningsmængde (husdyrgødning + handelsgødning) vil derfor være den samme efter udvidelsen som før udvidelsen. Efter udvidelsen ændres sædskiftet ikke, men der foretages en prioritering således, at størsteparten af de lovmæssige 10 % efterafgrøder placeres på det areal, som er beliggende i nitratområde. Disse ændringer er foretaget for at opfylde kravet om 50 mg nitrat/ l i vand fra rodzonen. 16 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

17 Ansøgers projektbeskrivelse På de arealer - ejede eller forpagtede - som ligger i opland til Limfjorden, stilles et krav om 60 mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen. På disse arealer er der ligeledes anvendt efterafgrøder for at efterleve kravet om begrænset kvælstofudvaskning. Dyrkning af frøgræs er ligeledes en afgrøde, som påtænkes inddraget i sædskiftet, hvilket kan erstatte arealet med efterafgrøder. På arealerne med gylleaftale er der ikke angivet krav til kvælstofudvaskning, og Elsnabs aktuelle sædskifte er benyttet. Udvaskningen for den fremtidige drift på Elsnab vil blive 50 mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen, svarende til 39 kg N/ha for de udbringningsarealer der ligger i nitratområdeområde. I drikkevandsområdet med begrænset interesse, men i opland til Limfjorden, vil udvaskningen blive på 59 mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen, svarende til 46 kg N/ha. For gylleaftalen er kvælstofudvaskningen beregnet til 65 mg nitrat/l jordvæske, der forlader rodzonen. Sædskiftet på arealerne med gylleaftalen er uændret, og i overensstemmelse med ejerens sædskifte. Arealet med gylleaftalen modtog også husdyrgødning i før-situationen. I eftersituationen er der udbragt 1,4 DE/ha, og der er gødet efter plantedirektoratets normer, dvs. der er anvendt maksimum mængde af gødning på gyllearealernes marker. Udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealerne er faldende efter udvidelsen, hvilket primært skyldes, at der i forbindelse med udvidelsen etableres gylleaftaler svarende til 69,0 ha, samt merforpagtninger på ca.10 ha. Desuden etableres der en del efterafgrøder, og der udbringes ikke gylle om efteråret, hvilket er med til at mindske udvaskningen. Områder med drikkevandsinteresser + opland til Limfjorden Nitratudvaskningen mg nitrat/l (kg N/ha) Nitratfølsomme områder + opland til Limfjorden Nitratudvaskningen mg nitrat/l (kg N/ha) Ejet jord og Ejet jord og forpagtninger forpagtninger Før 64 (50) 64 (50) Områder med drikkevandsinteresser + opland til Gerå Nitratudvaskningen mg nitrat/l (kg N/ha) Gylleaftale Efter 59 (46) 50 (39) 65 (53) Oversigt over udvaskningen før og efter udvidelsen Hermed vedlægges nye kvælstofberegninger for drikkevandsområdet. Det er nu opdelt i et areal på 5,3 ha nitratfølsomt område, hvor kravet er 30 mg nitrat ud af rodzonen og 61,2 ha, hvor kravet er 50 mg nitrat ud af rodzonen. Ifølge beregningerne er begge krav opfyldt, dog har det været nødvendigt at ændre sædskiftet i det mest følsomme område til Vårbyg med efterafgrøde for at kunne opfylde kravet. Tab af kvælstof til søer, vandløb og fjorde Vandløb Alle arealer opfylder kravet med 14 kg N/har til Limfjorden, beregnet med en reduktionskapacitet på 75 %. Derved er kravet til udvaskning fra rodzonen maks. 56 kg /ha. Dette krav er opfyldt. Alle vandløb på bedriften er skærmet mod dyrkede jorder ved enten beskyttede enge og overdrev eller obligatoriske 2 m bræmmer. Jordtype Ud fra geodata og noteringer (Flauenskjold, planteavlskonsulent Pia Christensen) har LandboNord fastsat jordtypen på Lars Springborgs ejendom med følgende resultat: Gylleaftalerne er alle JB 4. Nitratfølsomme områder med størst sårbarhed er JB 2. Alle øvrige arealer er JB4. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 17

18 Ansøgers projektbeskrivelse Terrænforholdene i området forventes ikke at stille specielle krav til gylleudbringning. Udspredningsarealerne er alle flade, hvilket betyder, at de generelle regler om 2 meter bræmmer er tilstrækkelige i denne situation. Marine områder Ejede og forpagtede arealer ligger alle i opland til Limfjorden, hvorimod arealerne for gylleaftalen ligger i opland til Kattegat. Gerå har udløb i EU beskyttelsesområdet i Ålborg Bugt. Vandkvaliteten i Ålborg Bugt skal desuden muliggøre et naturligt dyre- og planteliv ifølge amtets målsætning. Gåser Å og Østerå har udløb i den østlige del af Limfjorden, der ligesom Ålborg Bugt skal fungere som levested for et naturligt dyre- og planteliv. Tab af fosfor til søer, vandløb og fjorde Fosfor-udledningen fra Elsnab er stort set uændret i forhold til før situationen, idet der heller ikke tidligere har været behov for indkøb af fosfor i handelsgødning, idet fosforbehovet blev opfyldt med husdyrgødning. Før udvidelsen Efter udvidelsen Bortførsel af fosfor 4313 kg P 6295 kg P Fosfor i husdyrgødning 5530 kg P 5640 kg P Fosfor i handelsgødning 0 kg P 600 kg P Fosforoverskud 1217 kg P -55 kg P Fosforbalance. Der er fosforbalance på ejendommen efter udvidelsen. Det vil sige, at den tilførte mængde fosfor til udbringningsarealerne er lig med bortført fosfor med afgrøderne. Beregningerne er udført med følgende forudsætninger: a. Fosforbortførslen pr. ha er uændret før og efter udvidelsen af besætningen, da sædskiftet er uændret. b. Der er anvendt fytase i foderet efter udvidelsen. c. Der indkøbes en mindre mængde fosfor i handelsgødning efter udvidelsen for at undgå undergødskning af fosfor i afgrøderne. 18 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

19 Amtets vurderinger Amtets vurderinger Amtsrådets mål er o at sikre en bæredygtig udvikling, hvor anvendelsen af det åbne land til produktion, friluftsliv og turisme, veje og andre anlæg sker i stadig bedre balance med naturen og miljøet, o at beslutninger om anvendelsen af det åbne land tages på baggrund af en vurdering af anvendelsens konsekvenser for natur, miljø og friluftsliv, o at de nordjyske kultur- og naturværdier skal bevares og forbedres, herunder at adgangen for alle til det åbne land skal forbedres, o at de planlagte regionale områder for jordbrug, natur og råstoffer først og fremmest anvendes til sikring af disse formål og under hensyntagen til friluftslivets muligheder, og o at der i andre planlagte områder fremmes en flersidig arealanvendelse under hensyn til jordbrugs- og naturinteresserne Resumé Generelt er projektets grunddata vedrørende indretning og drift, herunder forbrug af forskellig art, beskrevet i Ansøgers projektbeskrivelse samt i miljøgodkendelsen se disse. VVM-redegørelsen behandler kun de forhold, der har betydning for de forudsætninger, der gælder for regionplantillægget. Arealer Efter det forelagte projekt er Harmonikravet efter miljøbeskyttelseslovens og Arealkravet efter landbrugslovens regler opfyldt. Projektet bygger ikke på dispensation fra arealkravet som følge af laveller højteknologisk gylleseparation. Alternativer I projektet indgår overvejelser over, om produktionsudvidelsen vil kunne gennemføres på anden vis med beskrivelse af betydningen heraf for bedriften og dens omgivelser. 0-alternativet dvs. at der ikke gennemføres en udvidet produktion på Elsnab indgår heri. Reaktioner fra omgivelserne Der er ikke indgået kommentarer fra naboer eller andre i projektets første, orienterende offentlighedsfase. Hals Kommune har sendt bemærkninger til forslaget i debatfasen. Landskabet Projektets betydning for det omgivende landskab, bygningers placering, påtænkt udvidelse osv. er ligeledes vurderet. Udvidelsen af dyreholdet vil medføre en ny staldbygning, som placeres tæt ved de øvrige bygninger på ejendommen. Arealanvendelsen ændres ikke, og derfor vil der samlet set ikke være betydende påvirkninger af landskabet omkring ejendommen. Landskabsmæssigt vil det fremstå som et bygningskompleks på samme måde som i dag. Ud fra en samlet vurdering giver projektet ikke anledning til at optage retningslinier med bestemmelser for udformningen af byggeriet. Betydning for grundvand, overfladevand og natur Den belastning, som udvidelse af produktionen på Elsnab vil udgøre på grundvand, overfladevand og natur er vurderet. Denne belastning relaterer til tabet af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 19

20 Amtets vurderinger enten via emission til luft eller tab til jordvand under de arealer, hvor husdyrgødning fra bedriften udbringes: Grundvand Der er forudsætninger om begrænset udvaskning af overskydende kvælstof fra udbringningsarealer i OSD-område nr. 17 og indvindingsopland til vandværk (Ulsted-Ålebæk Vandværk). Dette gælder ca. en tredjedel af bedriftens udbringningsarealer. Øvrige udbringning sker i område med begrænset drikkevandsinteresse og udløser ikke særlige forudsætninger ud over normal landbrugspraksis. Overfladevand Projektets indvirkning på vandløb/søer og på kystvande (her: Limfjorden og Kattegat) er vurderet. I relation til regionplanen konstateres, at landbrugets udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) under er en del af den samlede udledning til fjorden. Heraf følger, at projektet i kumulation med andre husdyrbrug også bidrager til en fortsat høj belastning af fjorden. Projektet vurderes dog som sådan at respektere de målsætninger, der er lagt i det af amtsrådet vedtagne administrationsgrundlag (august 2005). Disse mål vil indtil en egentlig handlingsplan for Limfjorden eventuelt sætter andre vilkår danne amtets forudsætninger for at vedtage regionplantillæg for udvidelse af husdyrproduktionen i Limfjordens opland. Natur Projektets betydning for områdets beskyttede naturtyper og habitatområder er vurderet primært med hensyn til ammoniakbelastningen, men også tabet af næringsstoffer generelt fra produktionen. Samlet vurderes, at udvidelsen ikke giver anledning til øget, uacceptabel påvirkning af de nævnte naturtyper og områder. Sammenfattende vurdering Amtet finder, at den ansøgte udvidelse af produktionen på Elsnab, Holtetvej 91, Hals Kommune vil kunne ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for grundvand, landskab og natur, når forudsætningerne for dette tillæg til regionplanen overholdes og sikres gennem relevante vilkår i miljøgodkendelsen. Projektets arealer 20 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

21 Amtets vurderinger Undersøgte alternativer Ansøger skal undersøge væsentlige alternativer, herunder angive begrundelsen for valg af alternativ under hensyn til virkninger på miljøet. Ansøger skal angive, hvilke væsentlige alternativer og alternative placeringer der har været undersøgt. Ansøger skal beskrive konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres dvs. 0-alternativet. Regionplanmyndigheden begrunder sit valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Forudsætningerne for det forelagte projekt er at skabe en rentabel produktion på bedriften. En rentabel produktion anses derfor ofte ikke for at være realistisk uden udvidelse af dyreholdet. På denne baggrund vil 0-alternativet således næppe være et reelt alternativ. Alternativt kan satses på udvidelse på en anden ejendom. Da dette oftest vil give en del ekstra transportarbejde og desuden indebære en mere besværlig daglig drift, anses dette normalt ikke for at være et realistisk alternativ. Projektet har de arealer til rådighed, der er nødvendige for at opfylde bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. I efterfølgende afsnit er beskrevet, at der ikke i relation til påvirkning af omgivelserne er behov for at stille andre forudsætninger for projektet i relation til næringsstofoverskud fra bedriften. Der er ikke behov for at forudsætte avanceret gyllebehandling eller lignende tiltag. Teknologi, herunder bedst anvendelig teknologi (BAT), er taget i brug og agtes fremover taget i brug ved udvidelsen i det omfang, der bliver mulighed for det. Af ansøgers projektbeskrivelse fremgår: Et alternativ til udvidelsen på ejendommen Holtetvej 91 kan være opkøb af anden ejendom, hvorpå en husdyrproduktion kan etableres. Sidestillet hertil kan være en forpagtning. Kravet til indtjening betyder dog stadigvæk, at der er et behov for vækst. Etablering af forsuringsanlæg og gylleseparationsanlæg kunne være et supplement til det ansøgte projekt. Overvejelser om at koble et forsuringsanlæg og separationsanlæg på produktionsanlægget indgår ikke i planerne, men ansøger er opmærksom på udviklingen indenfor disse områder. En række faktorer spiller sammen og en række forudsætninger skal være opfyldte, hvis forsuringsanlæg og gylleseparationsanlægget skal være en fornuftig investering. Først og fremmest skal der naturligvis være en klar miljøgevinst. Den gavnlige effekt på miljøet skal desuden sammenholdes med omkostningerne til etablering, drift og vedligeholdelse. Sidst men ikke mindst skal teknologien være tilgængelig og velafprøvet på byggetidspunktet. Forsuringsanlæg reducerer ammoniakfordampningen fra stalden med 70%. Det er en meget stor miljøgevinst på dette område ingen tvivl om det, men der er stadig for mange tekniske problemer med anlæggene til at det er en driftssikker løsning. Hertil kommer, at staldanlægget i den nuværende produktion ikke er forberedt til forsuringsanlæg, hvorfor det vil være dyrt at etablere. Det skal understreges, at en blanding af forsuret og ikke forsuret gylle giver en negativ miljøgevinst (større ammoniaktab). Separationsanlæg opkoncentrerer gyllens næringsstoffer, så de lettere kan transporteres væk. Den nemmere transport er vigtig, hvis der mangler jord i forhold til husdyrholdets størrelse. Imidlertid råder Lars Springborg over de nødvendige arealer til udspredning af husdyrgødningen inkl. gylleaftaler i nærområdet, så der er ikke behov for at transportere næringsstoffer langt væk på grund af for lidt jord. Ud over den nemmere transport kan opkoncentreringen af næringsstofferne være en fordel, hvis bedriften har overskud af fosfor i forhold til kvælstof. Derved kan en del af fosforfraktionen eksporteres væk fra ejendommen, så der opnås fosforbalance på udspredningsarealerne. Produktionen Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 21

22 Amtets vurderinger på Elsnab er planlagt på en sådan måde, at der er opnået fosforbalance på arealerne uden brug af separationsanlæg. Afgrøderne tilføres dermed den samme mængde fosfor, som de bortfører. Ejendommen drives både socialt, økonomisk og landbrugsmæssigt bæredygtigt, men for at effektivisere og rationalisere ud fra disse driftsideologier er det nødvendigt at udvide produktionen. Kommentarer til projektet og regionplantillægget Der er ikke kommet kommentarer eller andet fra naboer m.fl. under første offentlighedsfase. Hals Kommune har i debatperioden sendt disse kommentarer. Teknisk Udvalg har haft regionplanforslaget på dagsordenen den 5. april 2006, hvor det blev besluttet, at følgende bemærkning skulle fremsendes: Ulsted By er beliggende i den fremherskende vindretning i forhold til den planlagte udvidelse af svineproduktionen, og der gives med denne bemærkning udtryk for bekymring vedrørende lugtgener i byen. Det er amtets vurdering, at projektet tilgodeser de hensyn, der skal varetages efter regionplanen med hensyn til lugt fra bedriften. Hvis der derudover skal tages særlige forhold op og gælde særlige forudsætninger for projektet, vil det skulle ske i medfør af miljøbeskyttelseslovens regler, dvs. i miljøgodkendelsen. Påvirkning af omgivelserne I det følgende behandles projektet i forhold til - Landskabet. - Naboer (lugt, støj, transport). - Grundvand. - Overfladevand. - Natur. Landskabet Særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Landbrugserhvervet og de tilknyttede forarbejdnings- og serviceerhverv er et vigtigt erhverv i Nordjylland. Det åbne land benyttes dog også af mange andre, herunder skovbruget, råstoferhvervet og turistbranchen samt til friluftsaktiviteter. Nordjyllands natur- og landskabsrigdomme er en stor kvalitet for regionen. De omfatter blandt andet karakteristiske landskaber og geologiske formationer, skove, overdrev, heder og klitlandskaber, ådale, kilder, vandløb, søer og moser samt et varieret dyreliv. Elsnab ligger i et fladt, åbent landskab med enkelte landbrugsbebyggelser større eller mindre landbrugsejendomme. Elsnabs produktionsbygninger mv. er løbende udvidet og den nye svinestald falder naturligt ind i dette forløb. Udvidelsen indebærer en ny 700 m 2 stald og en ny gylletank (2.400 m 3 ). Begge dele placeret nord for ejendommens eksisterende bygninger. Stalden opføres i gule teglsten som den eksisterende stald. Det nye byggeri bliver ikke højere end det nuværende. Ejendommen ligger inden for regionplanens beskyttelseszone ved aftalekirker. Der er ca. 700 meter til Ulsted Kirke, og der er ikke andet byggeri mellem Elsnab og kirken. En markant bakkedannelse spærrer dog for indblikket mod kirken, og projektet vurderes derfor ikke at være i modstrid med beskyttelsesbestemmelserne for Ulsted Kirke. 22 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

23 Amtets vurderinger Den nye stald sammenbygges med ejendommens nuværende bygninger. Amtet vurderer, at det samlede bygningsanlæg efter udbygningen vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Amtet vurderer tillige, at den nye driftsbygning ikke ændrer væsentligt på oplevelsen af landskabet og i øvrigt respekterer hensynet til Ulsted Kirke. Naboer lugt, støj, transport Forhold vedrørende lokalisering herunder afstand til nabobebyggelser mv. lugt, støj og transport vil være reguleret i kommunens byggetilladelse og/eller i miljøgodkendelsen. Hvis særlige forhold dukker op, fx som led i projektets offentliggørelse (idéfasen), vil de dog indgå i amtsrådets behandling af regionplantillægget. Hvis der ikke fremdrages særlige forhold i idéfasen, og der ikke registreres gener i forbindelse med ejendommens hidtidige drift, vil amtsrådet som udgangspunkt ikke kunne opstille særlige forudsætninger for regionplantillægget. Nærmeste nabobeboelse, der ikke er et landbrug, ligger knap 400 meter sydvest for Elsnab, og Ulsted by, der er nærmeste samlede bebyggelse, ligger ca. 1 kilometer mod nordøst. Der er ikke kommet henvendelser fra naboer m.fl. under projektets hidtidige behandling, og der har ikke tidligere været problemer i relation til de herom handlende forhold. Lugt-, støj- og transportforholdene er generelt omfattet af miljøgodkendelsen jævnfør udkast til denne. Husdyrtryk Amtet vurderer, at der ikke er behov for at stille specielle, skærpede forudsætninger i dette tillæg til regionplanen. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 23

24 Amtets vurderinger Grundvand Grundvand - generelt Amtsrådets mål o Uforurenet grundvand skal være basis for drikkevandsforsyningen og kvaliteten i vådområder og vandløb. o Den decentrale vandindvinding og vandforsyning skal i videst muligt omfang fastholdes. o Den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal sikres høj prioritet overalt. o En videregående beskyttelse af grundvandsforekomsterne skal sikres i de vigtige og sårbare drikkevandsområder. o Vandforekomsternes mængde og kvalitet skal sikres ved at skabe større ansvarlighed over for den samlede ressource. Grundvandets mængde og kvalitet har afgørende betydning for drikkevandsforsyningen og kvaliteten af vandløb, søer og andre vådområder. Mængden af rent grundvand er blevet mindre som følge af overudnyttelse og forurening af grundvandsmagasinerne. I regionplanen er der udpeget 10 områdetyper i relation til grundvand og vandindvinding, jf. kort 3 samt bilag 7 - Indsatsområder med hensyn til nitrat : 1. Områder med særlige drikkevandsinteresser. 2. Områder med drikkevandsinteresser. 3. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 4. Indvindingsoplande til almene vandværker. 5. Generelle indsatsområder. 6. Nitratfølsomme indvindingsområder. 7. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed. 8. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed. 9. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed. 10. Indsatsområder med hensyn til nitrat, jf. bilag 7. Drikkevand/grundvand generelt amtets administrationsgrundlag Amtsrådet har vedtaget en målsætning gældende i nitratfølsomme indvindingsområder med stor eller nogen sårbarhed, hvor det tilstræbes, at nitratindholdet i grundvandsmagasinet i gennemsnit ikke overstiger 25 mg nitrat/l. Denne målsætning er retningsgivende ved udarbejdelse af VVM-redegørelser. Der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt VVMredegørelse. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed, er kendetegnet ved stor følsomhed for nitratforurening, ingen beskyttende lerlag og ingen nitratreduktionskapacitet. I disse områder er den tilladelige udvaskning fra rodzonen normalt lig målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed, er områder, hvor der forventes en nitrat- reduktionskapacitet, og derfor kan der tillades en udvaskning fra rodzonen, der ligger over målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed er velbeskyttede områder med stor nitratreduktionskapacitet, hvor der ikke skønnes, at nitrat udgør en risiko for grundvandet. Her gælder husdyrbekendtgørelsens generelle regler om udbringning af husdyrgødning. I nitratfølsomme indvindingsområder, der endnu ikke er kortlagt skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, som udgangspunkt ikke overskrider 50 mg/l i gennemsnit. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. I øvrige områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, som udgangspunkt ikke overstiger 60 mg/l i gennemsnit. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. Det skal sikres, at eventuelle skærpede kriterier fastsat i en indsatsplan bliver overholdt ved etablering og udvidelse af intensive husdyrbrug inden for indsatsplanens indsatsområder. 24 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

25 Amtets vurderinger Beliggenhed af udbringningsarealerne Hovedparten af ansøgers udspredningsarealer er beliggende i område med drikkevandsinteresse og i område med begrænset drikkevandsinteresse. Dog har ansøger ca. 45 ha ejet jord i OSD 17 (Område med særlig drikkevandsinteresse). Området er nitratfølsomt med nogen sårbarhed for nitrat. Ud af de 45 ha ligger ca. 6 ha i indvindingsoplandet til Ulsted Aalebæk Vandværk. Ejet Lejet Gylleaftale [ha] [ha] [ha] Indvindingsopland Ulsted-Aalebæk Vandværk OSD (Særlig drikkevandsinteresse) / Nitratfølsomt område Drikkevandsinteresse Begrænset drikkevandsinteresse Tabel 1. Udbringningsarealerne og grundvand Eftersom OSD 17 er kortlagt med nogen sårbarhed er det nødvendigt at bestemme nitratreduktionskapaciteten, således at udvaskningen fra rodzonen kan bestemmes. Bestemmelse af nitratreduktionskapaciteten i et givent magasin bestemmes på baggrund af forskellige almindelige forekommende vandkemiske parametre i en eller flere repræsentative vandprøver. Parametrene er nitrat, opløst jern, opløst mangan, sulfat, opløst ilt og metan, alle disse indgår i den lovpligtige og regelmæssige boringskontrol. Udvaskning af kvælstof fra rodzonen Den acceptable udvaskning fundet ved hjælp af nitratreduktionskapaciteten er fundet til 30 mg nitrat/l for arealerne i indvindingsoplandet til Ulsted Aalebæk Vandværk (arealet nord for Houvej), mens de resterende ejede arealer i OSD 17 skal overholde 50 mg/l. Beregningerne af udvaskningen af kvælstof fra rodzonen er udarbejdet i SIMIIIb, der er en empirisk model udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning. Modellen beregner kvælstofudvaskningen for den enkelte mark og for det enkelte år. Beregninger viser, at udvaskningen falder fra 64 mg nitrat/l til 30 mg/l for arealerne i oplandet til Ulsted Aalebæk Vandværk, det sker ved hjælp af ændret sædskifte og brak. Der sker ligeledes et fald på de resterende ejede arealer omkring Elsnab, hvor udvaskningen falder fra 64 mg/l til 50 mg/l. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan I henhold til retningslinie i Regionplan 2005 VVM-redegørelse for intensive husdyrbrug og administrationsgrundlaget for VVM-redegørelser gælder: I nitratfølsomme områder med nogen sårbarhed, skal det sikres, at målsætningen på 25 mg/l kan overholdes. I områder med drikkevandsinteresse og områder med begrænset drikkevandsinteresse vurderes de generelle regler at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet. Da projektet udvasker 30 mg nitrat/l i indvindingsoplandet til Ulsted Aalebæk Vandværk og 50 mg/l for arealerne beliggende i det nitratfølsomme område med nogen sårbarhed, vurderes det, at udvidelsen kan finde sted, eftersom regionplanens mål og retningslinier er respekteret. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 25

26 Amtets vurderinger Figur 1. Arealernes beliggenhed i forhold til grundvandsområder. 26 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

27 Amtets vurderinger Overfladevand VVM-pligtige projekter med nyanlæg, ændring eller udvidelser af husdyrbrug skal være i overensstemmelse med målsætningen for det vandområde, i hvis opland projektet og dets udbringningsarealer ligger. Vandløb og søer generelt Vandløb og søer er målsatte efter deres anvendelse og kvalitet. Anvendelsesmål: Der er 3 forskellige anvendelsesmål. Et vandløb kan således have en skærpet målsætning, en basismålsætning eller en lempet målsætning, hvoraf kun basismålsætningen er aktuel for Elsnab (se også tabel herunder). Basismålsætningerne B1, B2, B3 og B4 også kaldet fiskevandsmålsætningerne - anvendes for vandløb, der er vandførende hele eller størstedelen af året, og fastsættes med udgangspunkt i vandløbstypen. Hvorvidt vandløbet er B1, B2, B3 eller B4 afhænger af bundforhold, strøm og vandløbets størrelse. Basismålsætningen stiller krav om et alsidigt dyre- og planteliv, der kun i ringe grad er påvirket af menneskelige aktiviteter. Kvalitetsmål: Kvalitetsmålsætningen bygger på en vurdering af vandløbene som levested for smådyr. Vandkvaliteten udtrykkes som forureningsgrad vha. det såkaldte Saprobiesystem, som skelner mellem forureningstålende og rentvandskrævende dyr. Forureningsgraden måles på en skala fra I til IV, hvor I er den uforurenede tilstand og IV den meget stærk forurenede tilstand. Målsætning vandløb Anvendelse Kvalitet forureningsgrad Basis/fiskevand B1 B2 B3 B4 Målsætninger og kvalitet for vandløb Gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk Opvækstvand for laksefisk Karpefiskevand Ingen fiskeinteresser I-IV Udbringningsarealerne Hovedparten af udbringningsarealerne afvander til Langerak, mens en mindre del afvander til Kattegat. Størstedelen af udbringningsarealerne afvander via følgende vandløb til Langerak: Ø. Hassing Kærgrøft, som afvander til Gåser Å, er B3-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II-III. Målsætningen var ikke opfyldt ved bedømmelsen i 1996, hvor forureningsgraden blev fundet at være II-III, på nær den øvre strækning som var ubedømmelig. Lundbæk afvander til Østerå og er B3-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II. Målsætningen var ikke opfyldt ved bedømmelsen i 1996, hvor forureningsgraden blev fundet at være III. Skovå og Østerå (udmunder i Skovå) er begge B2-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II. Målsætningen var ikke opfyldt ved bedømmelsen i 1996, hvor forureningsgraden blev fundet at være II-III. Tilløb fra Hals Nørreskov er B3-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II, som ikke var opfyldt ved bedømmelsen i 1996, hvor forureningsgraden blev fundet at være III. Andre udbringningsarealer afvander til Ør. Aslund Skelgrøft, som via Ger Å afvander til Kattegat. Ør. Aslund Skelgrøft er B3-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II. Målsætningen var ikke opfyldt ved bedømmelsen i 1996, hvor forureningsgraden blev fundet at være III. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 27

28 Amtets vurderinger Udbringningsarealerne er ingen steder vandløbsnære og erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Marine områder - generelt Regionplan Et område kan enten have en basismålsætning eller en skærpet målsætning. Når der er tale om basismålsætning forstås en tilstand med et alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Artssammensætningen af dyre- og plantelivet er bestemt af de naturgivne forhold, og af at vandet har en god æstetisk og hygiejnisk kvalitet. Ud over basismålsætningen, der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområder og/eller badevandsområder udlagt med en målsætning om skærpede kvalitetskrav. Internationale naturbeskyttelsesområder En stor del af fjordområderne og de kystnære havområder i Nordjyllands Amt er beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder: Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder. Den internationale opmærksomhed samler sig især om store antal af rastende andefugle, ynglende terner og vadefugle på øer og holme samt naturtyper i de lavvandede områder og langs kysten. Ramsarkonventionen er en vådområdekonvention, hvor 130 lande har forpligtiget sig til at forbedre 1109 udpegede områder, primært for vandfugle. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet gælder i alle EU-lande. Områderne er udpeget for en række fuglearter samt andre arter af vildtlevende dyr, planter og naturtyper. Områderne skal overvåges og må ikke forringes. Udbringningsarealerne Udbringningsarealerne ligger dels i oplandet til Langerak i Limfjorden dels i oplandet til Aalborg Bugt i Kattegat. Langerak er i regionplanen målsat med basismålsætning med områder fri for muslingeskrab tættest på kysten. Aalborg Bugt er målsat med skærpet målsætning. Langerak grænser mod øst op til Aalborg Bugt i Kattegat og mod vest til Nibe Bredning. Aalborg Bugt og Nibe Bredning er udpeget som internationale beskyttelsesområder, henholdsvis EF-Habitatområde nr. 14 og EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 og EF-Habitat-område nr. 15, EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7. Administrationsgrundlag Amtsrådet har vedtaget, at for projekter i oplandet til Limfjorden må der fra hver hektar som udgangspunkt højst nå 14 kg kvælstof pr. år frem til Limfjorden i forbindelse med udvidelsen. For landbrugsarealer i fjordens opland gælder, at der skal være balance mellem tilført og fjernet fosfor på udbringningsarealerne. For projekter i oplandet Kattegat er det vurderet, at de generelt gældende landbrugsregler på nuværende tidspunkt er tilstrækkelige til at sikre miljøet. Beregninger Der er foretaget beregning af kvælstofudvaskningen fra rodzonen i nudrift og i ansøgt produktion vha. Simmelsgaard. Nudrift Ansøgt produktion Udbringningsarealer (ha) Rodzoneudvaskning (kg N/ha) Kvælstoftilførsel til Limfjorden (kg N/ha) 12,5 11,5 Tabel 2. Udvaskning af næringsstoffer Der er fosforbalance på ejendommen efter udvidelsen. 28 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

29 Amtets vurderinger Figur 2: Overfladevand - udbringningsarealer Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 29

30 Amtets vurderinger Figur 3. Marine habitatområder, der muligvis kan berøres af projektet. 30 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

31 Amtets vurderinger Forhold til regionplanen Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen på grund af for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der ringe sigt på grund af en stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge, og ålegræssets udbredelse er ikke i overensstemmelse med målsætningen. I Limfjorden udgjorde landbrugets bidrag af kvælstof i 2004 ca. 70 % af den totale tilførsel af kvælstof fra land til fjorden, svarende til knap ton N/år. Jf. den gældende recipientkvalitetsplan fra 1987 for fjorden må landbrugets bidrag udgøre godt ton N/år. Tilførslen af fosfor fra landbruget til Limfjorden var i 2004 på 120 ton P/år, hvilket er over det mål på 70 ton P/år, som er fastsat i recipientkvalitetsplanen for Limfjorden. Tilledningen af fosfor er dog afstrømningsafhængig, og resultater viser, at det samlede mål er nået i år med normalafstrømning. For at tilførslen af fosfor til Limfjorden ikke skal stige på sigt, bør det sikres, at ophobning af fosfor i jorden ophører. For den kystnære del af Kattegat er tilstanden generelt vurderet til at være i overensstemmelse med målsætningen, men iltindholdet i bundvandet er nogle år er meget lavt, og denne tendens er stigende. I 2002 forårsagede iltsvind i Kattegat en voldsom påvirkning af den kystnære flora og fauna, hvor mange småfisk og bunddyr døde. Også i sensommeren 2003 blev der registreret meget lave iltforhold i Kattegat. Forhold til internationale naturbeskyttelsesområder Af speciel betydning for de internationale naturbeskyttelsesområder i de berørte områder af Limfjorden kan en øget tilledning af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til ålegræsområderne. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan resultere i en lavere sigtdybde og en mindre lysmængde, der når bunden. En større algevækst kan også øge risikoen for iltsvind. Desuden kan en øget eutrofiering medføre belægning af epifytter på ålegræsset. Alle ovennævnte forhold kan påvirke ålegræssets overlevelsesmuligheder. Ålegræsområderne fungerer dels som direkte fødegrundlag for forskellige fugle, dels har de både en funktion som skjul for diverse fisk og som hæfteflade for forskellige organismer, der danner fødegrundlag for fugle og havdyr. I Kattegat kan en øget tilførsel af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til den fauna, der lever på og i bunden. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan øge risikoen for iltsvind og efterfølgende bunddyrsdød. I forhold til udpegningsgrundlagene for de berørte områder, vurderes følgende at kunne blive påvirket: Limfjorden: Spættet sæl: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre etårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand: Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna Ynglende liste I-arter: Dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, skestork: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Klyde, hjejle: Fødegrundlaget (krebsdyr på lavt vand) kan mindskes som følge af iltsvind. Trækfugle: Toppet skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Hvinand, taffeland: Fødegrundlaget (snegle og krebsdyr, der lever i ålegræsbælterne) kan mindskes som følge af, at fourageringsområderne forsvinder. Sangsvane, knopsvane, pibesvane, kortnæbbet gås, grågås, lysbuget knortegås, pibeand, blishøne: Fødegrundlaget (bl.a. ålegræs) kan mindskes som følge af iltsvind og skygning. Aalborg Bugt: Odder: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre etårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand: Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 31

32 Amtets vurderinger Ynglende liste I-arter: Splitterne, havterne, dværgterne: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af iltsvind. Trækfugle: Edderfugl, sortand, fløjsand, bjergand: Fødegrundlaget (muslinger) kan mindskes som følge af iltsvind. Gravand: Fødegrundlaget (dyndsnegle på mudder- og sandflader) kan mindskes som følge af tilgroning. Hjejle: Fødegrundlaget (krebsdyr på lavt vand) kan mindskes som følge af iltsvind. Sangsvane, pibesvane, lysbuget knortegås: Fødegrundlaget (bundvegetation) kan mindskes som følge af iltsvind og En nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder kan ses i bilag 2. Kumulativ effekt I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke fjordområderne, men i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet er der en påvirkning. Projektet for udvidelse af husdyrproduktionen på Elsnab medfører en arealbelastning på 11,5 kg kvælstof/ha pr. år som gennemsnit for bedriften. Desuden bliver der fosforbalance. Det vurderes derfor, at udvidelsen er i overensstemmelse med amtets administrationsgrundlag. 32 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

33 Amtets vurderinger Natur Natur- og landskabspolitik Amtsrådets ønske er, at indsatsen på natur- og landskabsområdet tager afsæt i en helhedsorienteret og fremadrettet politik for udviklingen. Natur- og landskabspolitikken er en vision for, hvordan amtsrådet mener, at forvaltningen af naturen, landskabet, geologien og kultursporene skal være. Politikken samler amtsrådets mål og handlinger på områderne: Landskab og geologi, natur, herunder beskyttede naturtyper, Natura 2000-områder, økologiske forbindelser, ådale, fredede områder, grønne kiler, skove og nationalparker samt kulturmiljøer, kirker og kirkeomgivelser. Ejendommens naturforhold Regionplanen, retningslinie Generelle naturhensyn. Ved ændret arealanvendelse skal der tages hensyn til bevarelse og forbedring af landskabs- og naturværdierne, herunder levesteder for planter og dyr, samt kulturhistoriske interesser, der er knyttet til arealerne. Regionplanen, retningslinie Beskyttede naturarealer og landskaber. Inden for arealer, der er omfattet af fredning eller af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser, skal hensynet til natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres. Ved anvendelse af amtets naturplanlægningssystem fastsættes målsætningen af arealernes naturkvalitet. Gennem planlægning og administration skal det sikres, at arealerne opnår målsætningen. Regionplanen, retningslinie I de økologiske forbindelser skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som forbindelserne skal sikre. Arealstatus Svinebruget Elsnabs arealer ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde (78 %) og regionalt jordbrugsområde (22 %). Driftsbygningerne ligger i jordbrugsområde. Regionplan 2005, kort nr. 1, hovedstruktur. Økologiske forbindelser I to områder har svinebruget markarealer, der i regionplanen er udpeget som økologiske forbindelser (Regionplan 2005, kort nr. 7). Det er marker i en smal skovforbindelse ved Abildbak og marker i en vådbundsforbindelse bestående af vandløb og vandløbsnære arealer langs Østerå. Det vurderes, at udvidelsen ikke indebærer indgreb eller driftsændringer på markarealerne til skade for arealernes funktion som spredningsveje for planter og dyr. Obligatoriske 2 m dyrkningsfrie bræmmer langs Østerå bidrager hertil. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 33

34 Amtets vurderinger Naturplanlægning Kriterier for målsætning for naturkvalitet af beskyttende naturtyper (undtagen vandløb og søer) Høj naturtilstand Klasse 1 God naturtilstand Klasse 2 Moderat naturtilstand Klasse 3 Ringe naturtilstand Klasse 4 Dårlig naturtilstand Klasse 5 Tildelt klasse Konstateret tilstand Høj naturtilstand God naturtilstand Moderat naturtilstand Ringe naturtilstand Dårlig naturtilstand Områdetype Natura 2000 område Fredet område Regionalt naturområde Naturområde Økologisk forbindelse Jordbrugsområde Regionalt jordbrugs-område Negative faktorer Ingen Fuldt ud genoprettelige Delvist genoprettelige Delvist og svært genoprettelige Ikke genoprettelige Potentielt naturindhold Højt prioriterede naturtyper/arter Prioriterede naturtyper/arter Rødlistearter Gullistearter Almindelige arter Få almindelige arter Økologisk funktion Afgørende trædestensfunktion Betydende trædestens-funktion Trædestensfunktion Begrænset trædestensfunktion Ingen trædestens-funktion Eventuelt andre begrundelser (anføres under relevant klasse) Eksempel: En lokalitet har en konstateret tilstand på 3 (ud fra forekomst af planter og dyr, vurderet efter planlægningssystemets tilstandsdel), den ligger i Natura 2000 (klasse 1), de negative faktorer er fuldt genoprettelige (få problemer = klasse 2), og dens potentielle naturindhold er forekomst af gullistearter mulig (klasse 3). Endelig har lokaliteten en betydende trædestensfunktion i landskabet (klasse 2). Summen af tildelte karakterer er 11, hvilket giver et gennemsnit på 2,1. Stedets målsætning er altså klasse 2 = god naturtilstand, og stedets aktuelle tilstand vurderet efter systemets tilstandsdel bør kunne bringes op i denne klasse. Tabel 3. Naturplanlægning 3 arealer: Moser og enge, heder og overdrev, strandenge, strandsumpe og strandoverdrev samt vandløb, søer og vandhuller er beskyttede naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det åbne landbrugslands vilde dyre- og planteliv er helt afhængige af disse naturtyper. Beskyttede naturtyper ( 3 arealer) og arealanvendelsen Svinebrugets drift, herunder udbringning af husdyrgødning, omfatter ikke arealer med beskyttede naturtyper (figur 4 og 5). 3 arealer og vandløb, der grænser op til udbringningsarealer Svinebruget ligger i et udpræget landbrugsområde. Området omkring driftsbygninger og marker rummer kun ganske få og små arealer med beskyttede naturtyper. Der er spredtliggende gamle mergelgrave med vandhuller og småmoser samt enkelte enge. Nærmeste beskyttede naturtype er en mergelgrav med sø 200 m syd for driftsbygningerne. Svinebrugets marker grænser enkelte andre steder op til små mergelgrave med beskyttede vandhuller. Tilstanden af mergelgravenes beskyttede naturtyper er moderat til ringe som følge af hidtidig jordbrugsdrift og anvendelse i øvrigt. Mergelgravene er naturligt næringsrige og naturtilstanden bestemmes i øvrigt væsentligst af driften 34 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

35 Amtets vurderinger af omgivende arealer, eventuelle ældre deponeringer og anvendelse som vildtremiser, hvorimod luftbåren kvælstofpåvirkning er af mindre betydning. Svinebrugets marker grænser på strækninger af ca. 5,8 km op til beskyttede vandløb. Det er væsentligst grøfter i Abildbak-området og i Øster Hassing Kær. Desuden arealer langs Østerå ved Hals-vejen. Tilstanden af de beskyttede vandløb umiddelbart op til svinebrugets marker vurderes tilstrækkeligt sikret af den beskyttelse, der følger af vandløbslovens bestemmelser om 2 m dyrkningsfrie bræmmer omkring naturlige og i regionplanen højt målsatte vandløb. Ved sagens behandling er med amtets naturplanlægningssystem lavet målsætning for et naturareal. Figur 4. Udvælgelse og målsætning af naturarealer sker primært med henblik på afklaring af, hvor sårbare områdets naturarealer er for ammoniakpåvirkning fra svinebruget. Den tildelte målsætning for naturkvalitet får ved endelig vedtagelse af regionplantillægget for udvidelse af svinebruget generel gyldighed til naturforvaltningsformål. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 35

36 Amtets vurderinger Figur 4. Målsatte naturarealer i nærheden af svinebruget Elsnab 36 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

37 Amtets vurderinger Terrænforhold og beliggenhed af svinebrugets marker vurderes i øvrigt ikke at udgøre særskilt risiko for overfladeafstrømning af udbragt husdyrgødning eller stærkt næringsbelastet vand til skade for vandløb og arealer med beskyttede naturtyper. Fortsættelse af markdrift med omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning, o.a. forskriftsmæssige jordbrugsaktiviteter på svinebrugets marker vurderes ikke at forringe tilstand af tilgrænsende beskyttede naturtyper. Nærområdet omkring svinebrugets driftsbygninger rummer ingen skove. Nærmeste skov er Hals Nørreskov, 2,5 km syd for driftsbygningerne. På baggrund af projektbeskrivelsen vurderes udvidelsen ikke at indebære væsentlige ændringer i markdriften. Markdrift i form af omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning og andre jordbrugsaktiviteter antages derfor ikke at give anledning til øget påvirkning af områdets beskyttede naturtyper. Beskyttede naturtyper og ammoniakvilkår Ammoniaktabet fra stalde og gødningslager er beregnet at stige fra 3748 kg N/år til 5557 kg N/år som følge af udvidelsen. Ammoniaktabet fra arealerne der indgår i projektet som udbringningsarealer vurderes generelt ikke at stige. Ammoniaktabet fra gylleudbringning på svinebrugets 283 ha markjord er ud fra gennemsnitsbetragtning opgjort til 2979 kg N/år. Markerne er grupperet og spredtliggende i et større område stort set uden nærliggende naturarealer. Det er derfor ikke fundet relevant at lave særskilte beregninger af N-deposition, der stammer fra gylleudbringning på marker nær naturarealer. Svinebruget vurderes umiddelbart kun marginalt at belaste naturarealer med luftbåret kvælstof fra gylleudbringning. I tabel 4 er vist beregning af, hvor meget ammoniaktab fra svinebrugets stalde og gødningslager belaster udvalgte naturarealer i nærområdet. De udvalgte naturarealers placering fremgår af figur 5. Svinebrugets ammoniakbelastning af de udvalgte naturarealer er beregnet at stige fra 0,06 3,08 kg/ha/år til 0,09 4,57 kg/ha/år. Det giver en aktuel samlet luftbåren N-belastning af de udvalgte naturarealer på 14,9 18,0 kg/ha/år og 15,0 19,4 kg/ha/år efter udvidelse. Baggrundsbelastningen i Hals kommune er af DMU opgjort til 14,9 kg N/ha/år (Revision af baggrundsværdier december 2005). Naturareal (se figur 5) Bidrag efter udvidelse Svinebrugets luftbårne N-belastning af udvalgte beskyttede naturtyper (ammoniak fra stalde og gødningslager) kg N/ha/år Beregnet N-deposition Naturkvalitet Naturkvalitet Kommunebaggrundsværdi Bidrag nudrift Målsat N- deposition Naturtypens tålegrænse* Tilstand Målsat tilstand 1. Mergelgrav (sø) 14,9 3,1 4, > Hals Nørreskov 14,9 0,1 0, Natureng 14,9 1,4 2, Natureng 14,9 0,1 0, Hedemose 14,9 0,1 0, * tålegrænse, jf. Tålegrænser for hovednaturtyper, SNS/DMU Tabel 4. Svinebrugets luftbårne N-belastning og udvalgte beskyttede naturarealer (ammoniak fra stalde, gylletanke). Beregningerne er foretaget efter regnearket NH3 deposition trin 123, baseret på Manual til vurdering af ammoniakeffekter, DMU 2003 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 37

38 Amtets vurderinger Figur 5. 3-arealer og punkter, hvori der er beregnet deposition af ammoniak. 38 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

39 Amtets vurderinger Figur 5a: 3-arealer og punkter, hvori der er beregnet deposition af ammoniak. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 39

40 Amtets vurderinger Figur 5b: 3-arealer og punkter, hvori der er beregnet deposition af ammoniak. 40 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

41 Amtets vurderinger Med administrationsgrundlaget af 13. april 2004 fastlægges vilkår for ammoniaktab på baggrund af naturplanlægning. Generelt må en udvidet husdyrproduktion ikke medføre stigning i luftbåren kvælstofbelastning af naturarealer med mere end 10 %, sædvanligvis svarende til 1,5-3 kg N/ha/år. Såfremt naturarealets kvælstoftålegrænse er overskredet gælder i jordbrugsområde, at ammoniaktab fra en udvidet produktion ikke må medføre stigende belastning af klasse 1-4 naturarealer. Indenfor afstand af 1,5 km er der kun 1 naturareal, der kan vurderes med naturplanlægningssystemet. Det er en lille natureng langs grøft, 750 meter fra svinebrugets driftsbygninger (punkt 3 i tabel 4). Med store afstande til andre potentielt kvælstoffølsomme naturarealer afhænger ammoniakvilkår for projektet derfor i særlig grad af målsætningen for denne natureng. Engen er konstateret at være i ringe aktuel tilstand, klasse 4, ringe naturtilstand. Målsætningen er med udgangspunkt i naturplanlægningssystemet ligeledes klasse 4. Engen er artsfattig, højst sandsynligt som følge af tidligere gødskning. Engen drives ikke længere som græsningsareal. På denne baggrund vurderes engen at have tålegrænse for kvælstofbelastning i intervallet kg N/ha/år. For klasse 4 er der delmål for N-belastning i øvre halvdel af tålegrænseintervallet, dvs kg N/ha/år. Med N- deposition ved nudrift på beregnet 16,3 kg N/ha/år er der således målopfyldelse. Ved udvidelsen stiger kvælstofbelastningen af engen til beregnet 16,9 kg N/ha/år. Stigningen er moderat, holder sig indenfor naturtypens tålegrænse og overholder administrationsgrundlagets ammoniakvilkår. Udvidelsen medfører stigning på 1,5 kg N/ha/år af vandhul i mindre mergelgrav syd for driftsbygningerne. Vandhullet kan ikke målsættes med naturplanlægningssystemet, men vurderes i øvrigt på grund af hidtidig anvendelse og påvirkning at være meget næringsrig og ikke at være følsom for luftbåren kvælstofpåvirkning af den beregnede størrelse. Øvrige naturarealer i området, der kunne tænkes at være kvælstoffølsomme, ligger så langt væk, at svinebrugets ammoniakbelastning af disse uændret vil være marginal efter udvidelsen (f.eks. naturarealerne 2,4 og 5 i tabel 4). Projektet vurderes derfor at overholde administrationsgrundlagets ammoniakvilkår. På denne baggrund vurderes driftsændringer og ammoniaktab ved udvidelse af svinebruget ikke at forringe tilstanden af beskyttede naturtyper og skove i området. Forhold til habitatdirektivet Regionplanen, retningslinie Natura 2000-områder. Inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet må der ikke træffes dispositioner, der strider mod de fastlagte hensigter og bestemmelser om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter. Natura 2000 områder Ingen af svinebrugets arealer ligger indenfor eller i nærheden af områder udpeget som NATURA 2000-områder (EF-habitatområde, EF-fuglebeskyttelsesområde eller Ramsarområde). Driftsbygningerne ligger således ca. 8 km fra nærmeste NATURA 2000-område, der er EF-habitatområde nr. 14 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 2. Ingen af svinebrugets marker ligger nærmere NATU- RA 2000-område end 5,4 km (Figur 6). Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 41

42 Amtets vurderinger Figur 6. NATURA 2000-områder i omegnen af svinebruget 42 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt