Rehabilitering. Systematisk målsætning i rehabilitering? Kan vi rehabilitere alle ældre?

Transkript

1 Rehabilitering Systematisk målsætning i rehabilitering? Kan vi rehabilitere alle ældre? plæg KRA 22. januar 2014 Birgitte Grønnegård Jepsen

2 Kliniske retningslinjer Sundhedsstyrelsen 20 mio årligt kliniske retningslinjer årligt I alt 50 kliniske retningslinjer mråder, hvor man kan forvente en væsentlig effekt af retningslinjerne, og hvor de kan bygge på evidens KL & Sundhedskartellet K mio i pulje 3 årigt projekt Den ældre medicinske patient +65 år Apopleksi ernæring Hverdagsrehabilitering Palliation Udredning og forebyggelse af indlæggelser

3 (Hverdags)rehabilitering? Hverdagen og livskvalitet i centrum En særlig målgruppe Rehabilitering ( Hvidbog 2011/2004) Tidsafgrænset og målrettet indsats Samarbejdsproces ml borger og fagfolk Koordination og sammenhæng Funktionsevne = fysisk, psykisk og socialt

4 Målsætning i rehabilitering Centralt, velafprøvet element i rehabilitering (Wind T. / Rehabiliteringsforum Danmark 2011, Wade 2009) Målsætning er Identifikation, Involvering, Feedback, motivering, plan, information (Levack et al. 2006, Scobbie et al. 2009) Forskellige redskaber ingen entydig evidens for effekt på tværs af målgrupper og interventioner (Levack et al. 2006, 2012) Antagelser om målsætning Tydeliggør forventning. Definerer konkrete handlinger Koordinere og evaluere en tværfaglig indsats Self-efficacy Mestringsevne - Motivation - Fastholder opmærksomhed (Scobbie et al. 2009, 2011)

5 Målsætning i (Hverdags)rehabilitering? Hverdagsrehabilitering en obligatorisk ydelse før hjælp i 41/80 kommuner (Socialstyrelsen 2013) Borger samarbejde og kvalitetsstandarder Fælles Sprog II retningsgivende mål i visitation Borgers mål? Eller de professionelles mål? Borgersamarbejde omkring målsætning er muligt og realistisk (Sloth-Egholm 2011; Tonnesen et al. 2012)

6 Målsætning Arbejdsdefinition Systematisk målsætning Konsekvent brug af et gennemprøvet redskab, som kan hjælpe borger og fagperson til i samarbejde at sætte individuelle mål for indsatsen I målsætning indgår mål identifikation, planlægning og evaluering.

7 Det kliniske relevante? Hvad er effekten af systematisk målsætning i rehabilitering til borgere +65 år i eget hjem, der modtager hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp, målt i ændringer i livskvalitet, funktionsevne, afhængighed, interventionstid eller hospitalsindlæggelser sammenlignet med vanlig praksis?

8 Klinisk retningslinje? Systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutninger om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer Retningslinjens indhold, anbefalinger og indikatorer baserer sig på den bedst tilgængelige viden evidens En klinisk retningslinje er en syntese af den foreliggende evidens

9 Søgestrategi Søgematrix - hovedgrupper Hverdags rehabili tering Målsætning Ældre +65år hjemmepleje Hjem plejebolig Databaser: AMED CINAHL Cochrane Embase Pedro PubMed PsychInfo Scopus SveMed T seeker Filter: Publikationer efter

10 Systematisk læsning Screenede titler og Abstract Indstillet til Fuldtekst læsning Filtreret for doubletter PUBMED CINAHL AMED Cochrane ther trials Cochrane Trials Embase Svemed PSYCHINF SCPUS PEDR T Seeker KÆDE Kritisk læst Screenede titler og abstracts 3631 Fuldtekst læsning 65 Kritisk læsning 12 8

11 Forfatter År Studietype Studie Kvalitet* Tinetti et al.(33) USA 2002 Kontrolleret studie. Prospektiv individuel matching. N = 691 IIb - B Population Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Hjemmeboende +: 65 år. GNS 78 år - :Svære kogn. udfald Målsætning: Self care progress report Restorativ indsats via geriatrisk medicinsk tilgang, sygepleje, rehabilitering Større sandsynlighed for at forblive i eget hjem Formindsket risiko for indlæggelse på akut afd. Kortere hjemmeplejeintervention Stort velgennemført studie. Peri et al.(35) New Zealand 2008 Cluster randomisering N =149 Ib - A Beboere i plejeboliger +: > 65 år. BI GNS 17,8, også kognitive fkttab Målsætning: Individuel samtale Funktionelt øvelsesprogram v. hjælper m. øvelser x 2 dgl Signifikant forbedring i SF 36 Fysiske del efter 3 mdr, men ikke efter 6 måneder. = Kortvarig effekt. Ingen signifikant forskel i fald incidens. Lav adherence. Er forløber for Kerse et al. Kontamination. Kerse et al.(36) New Zealand 2008 Cluster randomisering N = 682 Ib - A Beboere i plejeboliger +: 65 år. GNS 84 år -: Massive kogn. udfald Depressive symptomer Målsætning: Målsamtale Aktivitetsprogram udarb. af sgpl, udført af hjælper Ingen effekt målt på selvrapporteret og observeret funktion, helbredsbetinget livskvalitet EQ5D,eller faldincidens Lav adherence og compliance i intervention. Men skrøbelig gruppe. Fairhall et al. (37) Australien 2012 RCT N = 241 Ib - A Hjemmeboende Skrøbelige, + 70 år GNS 83,3 Udskr. fra hospital/lokal genoptrænings-afdeling. Ingen svære kognitive udfald =<18 MMSE Målsætning: GAS Tværfaglig indsats. Primært fysioterapi. Mobilitetsrelateret træning. Inddragelse af relevante samarbejdspartnere. 12 mdr: GAS signifikant bedre målopfyldelse Life Space Assessment bedret. Statististiske signifikante forbedringer på mobilitetsmål, men ikke kliniske signifikante på deltagelsesniveau (subjektiv vurdering). Velgennemført og pålidelige resultater. Dog svingende adherence. King et al.(38) New Zealand 2012 Cluster randomisering N = 186 Ib - A Hjemmeboende + 65 år, GNS 79 år, BI 18,4 Modtager hjælp Evne til at deltage i et interview Målsætning: TARGET Træning v. hjælper Mulighed for at rekvirere tværfaglige kolleger fx ergoterapi Signifikant forskel i HQL målt med SF 36 Total score og ISÆR i den mentale delscore. Ingen signifikante fund i fht funktionsevne IADL, TUG mfl. Velgennemført studie. Parsons et al.(39) New Zealand 2012 Cluster randomisering N = 201 Ib - A Hjemmeboende Nyhenviste til hjemmepleje. +: 65 år, GNS 79 år -: Kogn AMTS <7/10 Målsætning: TARGET Restorativ indsats via praktiserende læge, hjemmepleje Signifikant forskel i HQuol I SF 36 Signifikante forskelle på fysiske, og mentale komponenter i SF 36 Velgennemført studie. Der er mange ekskluderede obs ekstern validitet. Tinetti et al (40) USA 2012 Kontrolleret studie. Matched pairs N = 770 IIb - B Hjemmeboende +: > 65 år. GNS 77,4 år Behov for hjælp Målsætning: Self-Care Progress Report Restorativ model Tværfaglig indsats 32 % mindre sandsynlighed for at blive genindlagt Signifikant kortere interventionslængde Stort solidt studie Lewin et al.(41) Australien 2013 RCT N = 750 Ib - A Hjemmeboende ældre der søger om hjælp første gang/ ændringer i hjælp. GNS 81/82 år Målsætning: Målorienteret interview, målfacilitering, etablering af handleplaner Tværfaglig indsats 12 uger Signifikant mindre behov for varig personlig pleje (R 0.18) Stort studie, formentlig nogen kontaminering mellem grupperne.

12 EFFEKT? Klinisk retningslinje Systematisk målsætning Effekt ses i særlig grad på borgeroplevet livskvalitet og på reducerede sundhedsydelser: Øget helbredsbetinget livskvalitet (SF 36) Øget sandsynlighed for at forblive i eget hjem Bedret målopfyldelse (borgers vurdering) Mindre afhængighed af hjælp til personlig pleje Formindsket risiko for akut indlæggelse Formindsket risiko for genindlæggelser Kortere hjemmeplejeintervention Reduceret timeforbrug til pleje og praktisk hjælp ( Kliniske retningslinje )

13 ANBEFALING SYSTEMATISK MÅLSÆTNING Klinisk retningslinje Rehabilitering i eget hjem, målrettet borgere +65, med behov for personlig pleje og/eller praktisk hjælp bør inkludere systematisk målsætning, som foregår i et samarbejde mellem borger og fagpersoner Anbefalingsstyrke: A

14 ANBEFALING Systematisk målsætning Klinisk retningslinje En systematisk identifikation af borgeroplevede problemområder Forhandling af målsætning over flere seancer Indeholde kortsigtede og langsigtede mål Inddrage pårørende Tværfaglig kommunikation omkring borgers mål Udarbejdelse af en individualiseret handleplan ud fra fælles aftalte mål En løbende justering af mål og handleplan efter behov Anbefalingsstyrke: A

15 NY PRAKSIS???? Effekt af målsætning - uanset indsats? Studiernes overførbarhed til en dansk kontekst? Konkrete anbefalinger til særligt redskab? Implementering i praksis hvordan? Evaluering v. Statens Institut for Folkesundhed - Center for interventionsforskning Brugerinddragelse Hvordan? Rammer og betingelser for reel deltagelse? (Thuesen 2013: Gammel og svækket i nye omgivelser. Narrativt arbejde i brugerorienteret rehabilitering)

16 Kan vi rehabilitere alle ældre? Rehabilitering hvad taler vi om? Litteraturen bag den kliniske retningslinje? Erfaringer fra Rudersdal Kommune?

17 Målgruppe? Litteraturen bag den kliniske retningslinje Baseline inkluderede borgere Ældre + 65 år I egen bolig GNS år Barthel 18/20 eller 93.9/100 Abbreviated mental test ml. 7-10/10 MMS > 18/30 Ældre +65 år i plejebolig GNS år Barthel 17-18/20 - alle uansat fkt.evne > 35% med depression/benzodiap. EX. På eksklusionskriterier Svær demens Progressiv sygdom Tab af evne til at kommunikere Svære kognitive deficits Behov for massiv hjælp Behov for palliativ pleje

18 Rudersdal Kommune Aktiv hver dag 2011 Inklusion: Borgere i eget hjem Visitators individuelle vurdering: Mulighed for at forbedre funktionsevne i fht den aktivitet, der var søgt hjælp til Nyvisiterede borgere Revisiterede borgere Borgere udskrevne fra hospital/genoptræning Ekskluderede borgere Svær demens Terminal diagnose 387 borgere sv. til ca 18 % af hjemmehjælpsmodtagere

19 Målgruppe Aktiv hver dag Rudersdal 2011 Visitationsgrupper Fordeling på visitationsgrupper Antal forløb Andel Selvhjulpne Borgere, der søger om hjælp for første gang, til ny indsats % Borgere, der revisiteres fra midlertidig ydelse % Borgere, der revisiteres fra varig ydelse % Køn Andel selvhjulpne kvinder Andel selvhjulpne Mænd Andel selvhjulpne på tværs af grupperinger Selvhjulpne efter forløb 44 % 35 % 41 % Fravalgt selvhjulpne 7 % 15 % 9 %

20 Målgruppe Aktiv hver dag Rudersdal 2011 Alder: Gns 82 år yngste 32, ældste 102 år < 65 år år 76-85år år år I alt Gns Antal forløb Andel selvhjulpne 43 % 49 % 45 % 30 % 60 % 41 % plevet helbred Eq5D (norm tal 0,847/0,821 for årige mænd/kvinder) HI < HI HI HI HI I alt Gns Antal forløb Andel selvhjulpne 33 % 43 % 47 % 51 % 74 % 41 %

21 Målgruppe Aktiv hver dag Rudersdal 2011 Funktionsniveau FSII

22 Praksisantagelser Effekt og målgruppe En individuel vurdering baseret på Funktionsevne, motivation, self efficacy Mindre afhængig af køn, alder Delvis selvhjulpenhed i ADL er mulig for en andel af borgere hvor længe? VI MANGLER FRSKNINGSBASERET VIDEN! RK arbejder på at vurdere langtidseffekt

23 Kan vi rehabilitere alle ældre? Autonomi kontra enkelt indsatser i ADL Selvhjulpenhed og Livskvalitet Forebyggelse og sundhedsfremme Bedst mulig funktionsevne fysisk, psykisk og socialt?

24 Kan vi rehabilitere alle ældre? Ingen one size fits all Ingen quick fix Livssituationer tackles forskelligt Aktuelt er fokus på ADL aktiviteter i fht hjemmehjælp og økonomi Kan vi i højere grad forebygge og fremme sundhed? Er et ligeværdigt samarbejde også respekt for fravalg af deltagelse?

25 Kan vi rehabilitere alle ældre? En systematisk individuel vurdering af rehabiliteringsbehov Differentiering af enkle indsatser versus rehabilitering En helhedsorienteret tilgang Bidrage til livskvalitet Sundhedsfremme og forebyggelse

26 Henvendelse Birgitte Grønnegård Jepsen Tlf Aktiv hver dag Ældreområdet Rudersdal Kommune Stationsvej Birkerød

27 Referencer Center for Kliniske retningslinjer Fairhall N., Sherrington C., Kurrle S.E., Lord S.R., Lockwood K., Cameron I.D. Effect of a multifactorial interdisciplinary intervention on mobility-related disability in frail older people: randomised controlled trial. BMC Medicine 2012; 10:120 Kerse N, Peri K, Robinson E, Wilkinson T, von Randow M, Kiata L, Parsons J, Latham N, Parsons M, Willingale J, Brown P, Arroll B. Does a functional activity programme improve function, quality of life, and falls for residents in long term care? Cluster randomised controlled trial. BMJ ct 9;337:a1445. King A, Parsons M, Robinson E, Jörgensen D: Assessing the impact of a restorative home care service in New Zealand: a cluster randomised controlled trial. Health and Social Care in the Community, 2012; 20(4): Levack WMM, Taylor K, Siegert R, Dean S. Is goal planning in rehabilitation effective? A systematic review. Clin Rehab 2006; 20: Lewin G, Miguel KDS, Knuiman M, Alan J, Boldy D, Hendrie D, Vandermeylen S. A randomised controlled trial of the Home Independence Program, an Australian restorative home-care programme for older adults.health and Social Care in the Community 2013; 21(1), Lewin G, Vandermeulen S. A non-randomised controlled trial of the Home Independence Program (HIP): an Australian restorative programme for older home-care clients. Health and Social Care in Community. 2010;18(1), Parsons J, Rouse P, Robinson EM, Sheridan N, Connolly M. Goal setting as a feature of homecare services for older people: does it make a difference? Age and Ageing 2012; 41: Peri, K. Kerse N, E. Robinson, M. Parsons, J. Parsons and N. Latham : Does functionally based activity make a difference to health status and mobility? A randomised controlled trial in residential care facilities (The Promoting Independent Living Study; PILS) Age and Ageing 2008; 37: 57-63

28 Referencer Scobbie L, Wyke S, Dixon D. Identifying and applying psychological theory to setting and achieving rehabiltation goals. Clin Rehab 2009; 23: Scobbie L, Dixon D, Wyke S. Goal setting and action planning in the rehabilitation setting: development of a theoretically informed practice framework. Clin Rehab 2011; 25: Sloth-Egholm A: Giver borgerens bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere effektivitet i hjemmeplejen? Master i offentlig ledelse. Aarhus universitet, Institut for Statskundskab 2011 Socialstyrelsen: Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet.2013 Tinetti ME, Baker D, Gallo WT, Nanda A, Charpentier P, 'Leary J. Evaluation of restorative care vs usual care for older adults receiving an acute episode of home care. JAMA Apr 24;287(16): Tinetti ME, Charpentier P, Gottschalk M, Baker DI. Effect of a restorative model of posthospital home care on hospital readmissions.j Am Geriatr Soc Aug;60(8): Tonnesen M, Sørensen J, Henriksen K: Grib hverdagen. Slutevaluering Hverdagsrehabilitering. Sundhed og msorg. Aarhus Kommune 2012 Thuesen 2013: Gammel og svækket i nye omgivelser. Narrativt arbejde i brugerorienteret rehabilitering. PH.D afhandling RUC. Wind T. Målsætning og tidsafgrænsning. I Hjortbak BH, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H: Udfordringer til rehabilitering I Danmark. Rehabiliteringsforum Danmark 2011 Wade D. Goal setting in rehabilitation: an overview of what, why and how. Editorial. Clin Rehab 2009; 23: