Eksempel 6A: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Transkript

1 Eksempel 6A: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er her knapt 4 år gammel. På det tidspunkt er det svært for Sofie og hendes omgivelser at indgå i et konstruktivt samspil med hinanden. Men i dette forløb deltager Sofie aktivt i en sangleg med god støtte fra de voksne omkring hende. Beskrivelsen indeholder ingen pædagogiske handleforslag, så du/i kan diskutere hvilke pædagogiske handlinger, beskrivelsen kunne motivere til. Beskrivelsen bygger på en videooptagelse af ca. ½ minuts varighed. 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Deltagere Voksne: Jette, Lykke, Vibeke, Inger Marie. Børn: Frida, Josefine, Mikkel, Jonathan, Sofie (4 år). Beskriver (-s relation) Hans Månsson. Sted Mælkebøtten, orange stue. Tidspunkt Onsdag d. 9. februar kl Varighed 31 sekunder. Situation Sanglege for de små. Rundkreds. Sammenhæng Hvad skete før og hvad skulle ske efter? Formålet med beskrivelsen Børnene har spist frugt på de enkelte stuer. Rundkredsen indledes med en præsentation af de enkelte deltagere. Derefter et udvalg af sanglege. Efter rundkredsen går børnene tilbage til de enkelte stuer og deltager typisk i friere aktiviteter. Fokus på / særligt tema / spørgsmål / problemformulering/ Beskrivelsesmetode/medie Beskrivelsen har til formål at sætte fokus på Sofie - med særligt henblik på at belyse hendes kommunikative og sociale kompetence i en kendt musikalsk samspilssituation med deltagelse af voksne og børn. - f.eks. løbende protokol, udskrift af video-/lydbånd, dagbogsnotat eller andet Videooptagelse, udskrift af videosekvens.

2 2. BESKRIVELSE OG UMIDDELBAR TOLKNING Linie Handlinger og udsagn Sofie har sat sig til rette på en madras foran det store spejl i "Glashuset". Der høres baggrundsstøj og snak fra stuen under hele forløbet. Først er der en optakt, hvor Sofie deler sin opmærksomhed mellem sit spejlbillede, dukken, der ligger på tværs hen over hendes lår med en dukkepude under sig - samt det, som foregår inde i stuen. Der ligger en dukkedyne på madrassen skråt bagved Sofie. Derefter indledes et længere forløb, hvor Sofie nøje følger sine handlinger i spejlet. S. viser tegnet for "mor", mens hun kigger ind i spejlet. Vender sig så til højre og viser tegnet for "vil tages op". Siger "Nej" og ryster på hovedet. Vender sig atter mod spejlet og viser tegnet for "mor" og "far". Vender sig så til højre og viser tegnet for "vil tages op" Siger "Nej" og ryster på hovedet. Vender sig atter mod spejlet og viser tegnene for "mor", "far", Mathias" ("Tia" høres) og "sove". Sofie viser tegnet for "Peter", "Søren" og "spise", for "Josefine" og "spise", for "Jonathan" og "spise", for "Josefine" og "spise", for "Dennis" og "spise". Sofie kaster et hurtigt blik og peger ind i stuen og vender sig så atter mod spejlet. Viser tegnet for "Bolette" og "spise", for "Daniel" og "spise" Sofie viser tegnet for Frida ("Da" høres) og "spise" - og vender sig samtidig blikket ind mod stuen. Retter atter blikket mod spejlet og viser tegnet for "Jannick" (ordet høres delvist) og "spise", for "Sus" og "spise" og vender samtidig blikket ind mod stuen og fokuserer et lille øjeblik skarpt, kikker kort til højre og så ind i spejlet og viser Intention og karakter Sofie lader stort set alle tegn, gester og bevægelser ledsage af uartikulerede lyde, der meget sjældent er forståelige for beskriver, selvom der fornemmes en mening bag lydene. Dette gælder hele forløbet. Måske vil Sofie udtrykke: "Mor, jeg vil tages op", men mor siger "Nej". Det samme, men nu også med far som fiktiv sparringspartner. Som vil Sofie udtrykke: "Mor, far og Mathias sover". Dermed afsluttes bearbejdningen af et hjemligt tema. Nyt tema: Hvem er inde i stuen ved siden af og hvad laver de? Sofie skal måske lige have styr på, hvem der mere er inde i stuen.

3 tegnet for "Sus" og "spise", for "dukken" (ordet høres delvist) og "spise". Sofie rækker højre arm bagud og lader pegeog langfingeren "spadsere" hen langs siden af sig, hæver armen op foran ansigtet, strækker så begge arme frem for sig og lader venstre hånd "plukke en fjer" på højre arm. Med venstre hånd giver hun sig selv et klap bagi og tager højre hånd op foran ansigtet og viser tegnet for "rap" (ordet høres delvist), som gentages et par gange. Sofie løfter dukken og puden op foran sig, ruller op på højre knæ og lægger dukke og pude fra sig til højre for madrassen. Hun lader sig falder bagover, mens hun griber ud efter dynen, som hun får fat i. Hun sætter sig atter op og lægger dynen hen over dukken, mens hun frembringer en høj, ensformig lyd. Tager fat om dukke, dyne og pude med begge arme og vender sig om mod spejlet. Hun sætter sig op på knæene og taber puden. Hun flytter dukken og dynen over i højre arm, mens hun skubber puden frem foran sig. Mens hun sætter sig til rette, tager hun fat i puden med venstre hånd. Puden lægges på madrassen til venstre for hende, mens den samme høje lyd frembringes. Dynen lægges til side og dukken løftes op i armene og lægges med hovedet på puden. Sofie skubber dukken og puden lidt væk og vender sig så mod dynen, som løftes op og lægges hen over dukken. Sofie holder begge hænder op foran sig som tegnet for "holde om" eller "op til mig". Hun tager dynen væk fra dukken og smider den til højre for madrassen, mens den høje lyd frembringes tre gange. Hun trækker puden væk under hovedet af dukken, folder den sammen foran sig, mens hun kaster et kort blik ind i stuen. Puden lægges ovenpå dynen. Sofie viser tegnet for far (ordet "kommet" siges måske delvist), mens hun tager dukken op og sætter den mellem sine ben, så de begge har front mod spejlet. Sofie viser tegnet for "synge" og tegnet for "mark", ryster på hovedet og siger: "Nej, nej", vender hovedet et kort øjeblik mod højre og Temaet er slut. En sang: "Tre små ællinger" påbegyndes. Sangen er forbi. Indleder et samspil mellem sig og dukken. Lyden forekommer meningsløs i sammenhængen. Som tidligere. Det er som Sofie finder ud af, at hændelsesforløbet eller indholdet skal være anderledes. Som tidligere. Sofie gør sig klar til en ny sangforløb med dukken som partner. Muligvis sangen: "Tre små ællinger", som tidligere nævnt.

4 siger noget højere en lyd. Holder omkring dukken med armene og viser så tegn/gestus for "host, host host", tager fat om dukkens hoved, føler på dens ansigt og viser tegn for "host, host" foran dens ansigt. Sofie viser så tegnet for "rasle, rasle" og "bip, bip" (muligvis siges "båt-båt") ind i spejlet Resten af forløbet beskrives mere summarisk: Sofie gentager sangen med "host rasle bip"- tegnene (muligvis siges "båt-båt") 1½ gang med få variationer og glider umiddelbart over i en anden række af tegn (ca. 6-7), som Sofie viser for dukken. Viser så tegn for "farvel", "Jannick", "Fadi" og "slut". Sofie lægger dukken væk, tager trøjen af og retter på håret. Niels kommer ind i glashuset og sætter sig ved siden af Sofie. Han tager dukken. Sofie kikker på Niels, siger ikke noget, men flytter lidt på sig, så hun kommer til at vende front mod Niels - dvs. har spejlet på sin højre side. Sus henter Niels og giver lægger dukken hen til Sofie. Sofie kikker efter dem med dukken i skødet. Hun sidder længe og kikker frem for sig, mens hun siger den lyde høj flere gange. Sofie begynder igen at synge sammen med dukken. Sofie klapper, tramper og de øvrige tegn og fagter, der hører til sangen med sig selv og med dukken. Sofie løfter dukkens hænder op, så dukken tager om hendes hals. Sofie drejer dukken rundt, så den vender ansigtet mod hendes ansigt. Sofie siger "nej" til den. Sofie lader dukker falde uden for sit skød, skubber den lidt længere væk, banker i madrassen og gestikulerer til dukken Sofie tager dukken tilbage. Sofie leger (ordet "lege" siges delvist) med dukken, holder den i sine arme, gynger eller vugger den. Sofie tager dukken ud fra kroppen og sætter som en kort, bestemt kommando. Sangen "Min lille bil" påbegyndes. Muligvis en sang, som beskriver ikke kan tolke. Sangforløbet afsluttes med "slutsangen". Sofie har for en stund "tabt tråden". Som tidligere. Synger: "Med hænderne siger vi klap-klap-klap...". Som om dukken vil kvæle Sofie. Sofie bearbejder måske konfliktstof mellem sig og de voksne. Skaber øjenkontakt Som om dukken trækker sig væk fra Sofie, som beordrer den til at sætte foran hende. Konflikten er slut. Sofie og dukken finder atter sammen.

5 den foran sig. Den falder bagud. Hun tager dukken i armene og løfter den op, så den sidder på knæ foran hende. Sofie leger og synger igen med dukken. Sofie sætter dukken ved siden af sig med armen omkring den. Kigger skiftevis ind i spejlet og ind i stuen. Hun kalder på de andre inde i stuen. Ingen reagerer. Hun laver et par tegn og siger "nej" nogle gange. Hun rejser sig, tager dukken på armen, mens hun kigger ind i spejlet, går så ind i stuen og siger: "Hej". Sofie viser lidt af sangen: "Ro-ro-ro min båd". Forløbet i Glashuset foran spejlet afsluttes. Skift i fokus fra spejl til stue. Hendes opmærksomhed er nu rettet mod stuen. Kunne tolkes som: "Peter spiser ikke". Et sidste tilbageblik. Er helt klar til livet på stuen.

6 3. ANALYSE A Forløbets/ scriptets/ fortællingens struktur. Hovedhistorie, sidehistorier. Linie 1-7: Præsentation af deltagere. Linie 8-22: Josefines tur. Linie 23-36: Sofies tur. B Barnets tilstand og stemningen i situationen: 1. Barnets vågenhed, opmærksomhed, koncentration, tempo, intensitet, humør, andet. Skift undervejs. 2. Stemning/ atmosfære i situationen: Afslappet, rolig, stresset, urolig, andet. Afstemthed i forhold til barnet. Stemningsskift undervejs. C Rettethed: 1. Barnets rettethed mod nogen eller noget. 2. Andres opfølgning af barnets rettethed. 1. Sofie virker i første del af forløbet (til og med linie 19) passiv og hendes opmærksom om, hvad der foregår omkring hende er vanskelig at vurdere. Hendes ansigtsudtryk ændres ikke i denne del af forløbet og umiddelbart virker hun ikke følelsesmæssigt særlig tændt i situationen. Sofie ændrer markant kropssprog og ansigtsudtryk i anden del af forløbet (fra og med linie 20). Nu virker hun vågen og opmærksom og er kropsligt aktiv og afstemt i forhold til sanglegens gang. Hun virker glad og tilfreds med sig selv og samværet med de andre. Hendes (krops- og øjen-) kontakt med Inger Marie er intens og stabil. 2. Stemningen er afslappet og forløbet er roligt og styret af sanglegens rytme og indhold. Alle i rundkredsen deltager i god harmoni med den fælles aktivitet. De voksne (Lykke og Inger Marie) er aktivt medvirkende til at skabe afstemthed. Der kan ikke registreres baggrundstøj eller anden uro. 1. Sofies rettethed: Sofie er rettet mod sanglegen: Linie 14. Sofie er rettet mod Inger Marie (m.h.p. at få støtte til at gennemføre sanglegen korrekt): linie Andres opfølgning: Inger Marie gengælder Sofies øjenkontakt: Linie Andres rettethed mod barnet. 4. Barnets opfølgning af andres rettethed D

7 Initiativer: 1. Barnets selvstændige initiativer 2. Andres opfølgning af barnets initiativer 3. Andres initiativer rettet mod barnet 1. Sofies initiativer: Sofie tager selvstændige initiativer til at gennemføre sanglegen korrekt: Linie 27-28, 32-33, 35. Det sidste initiativ er verbalt. 2. Andres opfølgning: Voksne følger Sofies forsøg på at afvikle legen korrekt: Linie 34 (kropsligt), 36 (verbalt). 3. Andres initiativer: Voksne støtter Sofies aktive deltagelse i sanglegen: Linie 19 (ved hjælp af tegn til tale), 22, 23 (kropslige handlinger). 4. Barnets opfølgning af andres initiativer E Samspil: 1. Barnets forsøg på samspil 2. Andres opfølgning af barnets forsøg på samspil 3. Andres forsøg på samspil med barnet 4. Barnets opfølgning af andres forsøg på samspil F Kompetencer 4. Sofies opfølgning: Sofie følger de voksnes tegn og kropslige signaler: Linie 20, (kropslige handlinger og ansigtsudtryk). Afviklingen ar sanglegen kan opfattes som en planlagt og struktureret samspilssituation med et kendt indhold. 1. Barnets kompetencer 1. Forløbet giver indblik i Sofies sociale og følelsesmæssige kompetence, kommunikative færdigheder, overblik og deltagelse i sangleg, musikalitet. Sofie er i stand til at følge, overskue og aktivt deltage i en velkendt og struktureret legebetonet aktivitet, der omfatter flere - her 9 - personer. Første halvdel af forløbet viser Sofie som en opmærksom og vedholdende iagttager, der registrerer, overskuer og forstår sanglegens plot (narrativitet). I anden halvdel af forløbet udnytter Sofie dette overblik og forståelsen til selv at være aktiv legedeltager med støtte i tegn til tale, sang, fysisk understøttelse og øjenkontakt. Forløbet viser, at Sofie besidder et indre sprog, som hun i stand til at organisere hændelsesforløb i omverdenen efter, i hvert fald når et hændelsesforløb er nogenlunde forudsigeligt og velkendt. Sofie har en sprogforståelse, der omfatter og kombinerer tegn til tale og verbalt

8 2. Andres imødekommelse af barnets kompetencer. G Sammenfatning af analysen - dvs. punkterne A til F. sprog (herunder sangtekst) samt forskellige fysiske udtryksformer og virkemidler. Sofies ekspressive sprog kommer i dette forløb til udtryk i det afsluttende udsagn: "Dig ", men hun er i hele forløbet kropslig udtryksfuld - i første omgang ved sin intense opmærksomhed, i anden omgang i den præcise afvikling af sanglegen og glæden ved at lykkes. 2. Sofie understøttes fint af især Lykke og Inger Marie. Lykke støtter ved tydeligt at signalere ved tegn og tale, at Sofie er aktør efter Josefine, Inger Marie ved at hjælpe Sofie i gang uden at overtage aktørrollen og ved at gengælde og fastholde Sofies søgen efter øjenkontakt. De voksne bekræfter og viderefører Sofies verbale udsagn: "dig " ved at sige "Frida". Sofie har forudsætninger for at tolke kendte hændelsesforløb og selv være aktivt handlende, hvis hun får den nødvendige støtte. Hun kan være opmærksom, rettet mod en social aktivitet, tage initiativer og indgå i samspil af lidt længere varighed (her ½ minut). Sofie har et indre sprog, der gør det muligt at forstå og kommunikere med omverdenen i lidt længere forløb. Hun rummer formentlig en lang række af sådanne indre fortællinger og scripts, der giver hende overblik over og forståelse af verden. Dette indre sprog kommer først og fremmest til udtryk i en kropslig og visuel form. Men Sofies tolkning af hændelser indbefatter også tolkning af verbalt sprog. Forløbet viser ikke nødvendigvis, at Sofie er musikalsk begavet, men snarere at hun opfatter den musikalske aktivitet som en god historie. Sofie har udbytte af forskellige former for og kombinationer af støtte - f.eks. verbalt sprog, tegn til tale, øjenkontakt, fysisk kontakt - og hjælp til strukturerede samspilsforløb.

9 4. VURDERING OG PERSPEKTIVERING 1. Forforståelsen af barnets særlige problemer/behov 1. Sofie er et barn med funktionshæmning. Hun har generelle læringsvanskeligheder, hvor måske især den sproglige udvikling opleves som et særligt handicap. Sofie kan sige enkelte ord eller lyde, som kan tolkes. Derudover behersker hun små 100 tegn til tale. 2. Nye indsigter og indkredsning af zoner for udvikling - som beskrivelsen og analysen har antydet. 2. Sofie har forudsætninger for at tolke kendte hændelsesforløb og selv være aktivt handlende, hvis hun får den nødvendige støtte. Hun kan være opmærksom, rettet mod en social aktivitet, tage initiativer og indgå i samspil af lidt længere varighed (her ½ minut). Sofie har et indre sprog, der gør det muligt at forstå og kommunikere med omverdenen i lidt længere forløb. Hun rummer formentlig en lang række af sådanne indre fortællinger og scripts, der giver hende overblik over og forståelse af verden. Dette indre sprog kommer først og fremmest til udtryk i en kropslig og visuel form. Men Sofies tolkning af hændelser indbefatter også tolkning af verbalt sprog. Forløbet viser ikke nødvendigvis, at Sofie er musikalsk begavet, men snarere at hun opfatter den musikalske aktivitet som en god historie. Sofie har udbytte af forskellige former for og kombinationer af støtte - f.eks. verbalt sprog, tegn til tale, øjenkontakt, fysisk kontakt - og hjælp til strukturerede samspilsforløb. 3. Pædagogiske forslag/ behov for ændret praksis Forslag til kommende beskrivelser 3.

10 R E T T E T H E D I N I T I A T I V E R BARNET Barnets rettethed: Linie 14, 29. Barnets opfølgning: Barnets initiativer: Linie 27-28, 32-33, 35. Barnets opfølgning: Linie 20, Barnets forsøg på samspil: ANDRE Andres opfølgning: Andres rettethed mod barnet: Andres opfølgning: Linie 34, 36. Andres initiativer rettet mod barnet: Linie 19, 22, 23. Andres opfølgning: S A M S P I L Barnets opfølgning: Andres forsøg på samspil, der omfatter barnet: