Sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer. Asbest er farligt

Transkript

1 Sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer Asbest er farligt..men det er farligere at håndtere den forkert Undervisningsministeriet. november Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan Hyldgaard Christensen, Learnmark. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer, november 2016 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan Hyldgaard Christensen, Learnmark. Forsidefoto: ASBESTORAMA 1

2 Forord Dette undervisningsmateriale er udviklet til brug for efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Materialet er udarbejdet for at understøtte følgende mål: sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer Deltagerne kan i henhold til gældende regler arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med asbestholdige materialer, samt udføre nedrivning af asbestholdige materialer udvendigt og indvendigt i bygninger, skibe, tog og maskiner m.v., hvor dette materiale har været anvendt som isolering mod varme, kulde, støj, fugt og brand. Deltagerne kan udføre arbejdet ud fra kendskab til lovgrundlaget, herunder ansvarsfordelingen i forhold til relevante aktører. Deltagerne kan udføre asbestsanering inden for forskellige arbejdsområder, fx nedrivning af bløde beklædningsplader eller fjernelse af asbestholdigt isolering i bygninger, tog eller skibe. Deltagerne kan udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på baggrund af kendskab til: Asbests egenskaber og virkninger for sundhed, herunder at rygning forstærker sundhedsfaren fra asbest Materialer, der kan formodes at indeholde asbest Aktiviteter, der kan medføre udsættelse for asbest, og betydningen af forebyggende foranstaltninger for at formindske eksponeringen Sikre arbejdsmetoder og personlige værnemidler Formålet med og det rette valg af åndedrætsværn samt hermed forbundne begrænsninger og rigtig anvendelse Nødforanstaltninger Rengøringsprocedurer Håndtering, emballering og bortskaffelse af affald Helbredskontrol Deltagerne kan vurdere om arbejdet som helhed er planlagt forsvarligt for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, set i relation til: Instruktionen fra arbejdsgiveren Opgaven dvs. hvilket arbejde, der skal udføres, fx om der er tale om en mindre nedrivning (udskiftning af enkelte loftplader) eller fjernelse af et stort areal. Der kan også være tale om fjernelse af rørisolering eller cementbundne plader Egen sikkerhed i forbindelse med forberedelsen til nedrivningen, opstilling af udsugnings- og ventilationsudstyr, opstilling af inddækning og sluse Leverandørbrugsanvisninger på det tekniske udstyr samt på de personlige værnemidler Det udleverede materiel, værktøjer og personlige værnemidler Nedrivningsstedet, herunder afgrænsning og afskærmning fra omgivelserne Kompendiet Kompendiet kan anvendes til brug for undervisningen og desuden anvendes som opslagsbog. Udvalget takker faglærer Jan Hyldgaard Christensen, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. 2

3 Indhold Asbest... 6 Asbest egenskaber og anvendelse... 8 Sundhedsfaren ved anvendelse af asbest Asbestsygdomme Grænseværdier Asbest i materialer Asbestholdige materialer i byggeriet Analysemetoder Registrering af asbestholdige materialer Andre forekomster af asbestholdige materialer Brancher der kan være udsat for asbest Arbejde hvor der kan forekomme asbest Mindre risikofyldt arbejde Nødvendig uddannelse Risikofyldt arbejde Anmeldelse til arbejdstilsynet Helbredsundersøgelse Arbejdsstedet indretning Når asbestsaneringen pågår Udsættelser for asbeststøv i forhold til arbejdsmetode Arbejdsmetoder ved asbestsanering Forberedelse inden arbejdet begynder Valg af saneringsmetoder Våd nedrivning Tør nedrivning Asbestsluger - poseløsning Afisolering af rør, beholdere og kedler Vakuumsystemer til bortskaffelses af asbest Forsegling og indkapsling af asbest Forsegling af indendørs asbestplader Maling af udendørs asbestcementplader Udvendig indkapsling af asbesttagplader Indvendig indkapsling af asbestholdige materialer Bygherre og rådgivers pligter

4 Arbejdspladsvurdering APV Sanering af asbest Uddannelseskrav ved arbejder med asbestholdige materialer Asbestaffald Asbest i affaldet Affaldssortering af asbest Genbrugspladsers håndtering af asbestaffald Sluse / Dekontaminering Opbygning af sluse Anvendelse af miljøvogn Anvendelse af tør sluse Vedligeholdelse af slusen Rengøring og afslutning af asbestarbejde Kvalitetskontrol af rengøring Geltape Luftprøve Personlige værnemidler AT-Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler Åndedrætsværn Begrænsninger af arbejdstiden Filtre til masker Støvfiltre Beskyttelsesfaktorer Gasfiltre/Kulfiltre Filterguide Eksempler på masker og Turboenheder Beskyttelsesdragter Beskyttelseshandsker Fodtøj og påklædning Støvsugere Bekendtgørelse om asbest Kapitel 1 - Område og definitioner Kapitel 2 - Forbud mv Kapitel 3 - Almindelige bestemmelser Kapitel 4 - Arbejdssteders indretning og rengøring

5 Kapitel 5 - Personlige værnemidler, arbejdstidsbegrænsning, afskærmning af arbejdssteder og advarselsskiltning m.v Kapitel 6 Registrering m.m. af asbest Kapitel 7 - Nedrivnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejde Kapitel 8 - Anmeldelse og uddannelse Kapitel 9 Måling Kapitel 10 - Særlige regler om asbestaffald Kapitel 11 - Helbredsundersøgelser og registrering af asbesteksponerede Kapitel 12 - Dispensation og klage Kapitel 13 Straf og ikrafttræden Bilag 1 - Meddelelse af nedrivningsarbejde efter Bilag 2 - Metode for måling af luftens asbestindhold efter Bilag 3 - Praktiske retningslinjer for den i 32 omhandlede helbredsundersøgelse af arbejdstagerne Litteraturliste

6 Asbest Asbest er et naturligt forekommende mineral som udvindes i åbne som lukkede miner i lande som Canada, Rusland, Brasilien, Kina, Indien, Kasakhstan, Zimbabwe som de største producenter af asbest i dag. Tidlige har man også udvundet asbest i andre lande som Grækenland. Men produktionen her er nu stoppet. Asbest findes også i mange skandinaviske og grønlandske bjergarter. Asbest opstår ved metamorf (metamorfose er det der sker når én bjergart bliver til en anden, på grund af varme og tryk) omdannelse af olivin, pyroxener, klorit eller dolomit. Asbest kommer af græsk asbestos og betyder u-slukkelig altså u-brændbart. Asbest har være kendt siden oldtiden (fra stenalder til ca. 1050). Asbest har gennem tiderne haft en række anvendelser; det kan fx spindes til garn, som kan forarbejdes til klæde. Ved oldtidens fester blev asbest brugt til servietter, og cyprioterne brugte asbest til bleer. Servietter og bleer kunne efter brug renses ved at blive kastet på ilden. Det er dog først, da man omkring 1880 begyndte at anvende asbesten industrielt, at brugen begyndte at vokse til det omfang, der kulminerede i midten af 1970 erne. Asbest havde fremragende egenskaber og var billig. Asbest kan forarbejdes til plader, snore, klæde og kan blandes op i en lang række andre materialer som forstærkning. Der findes tre typer af asbest der ud fra deres sammensætning af grundstoffer alle tilhører mineralgruppen silikater. Silikatgruppe Mineral Asbestvariant Kælenavn Danner fibre Serpentin Serpentin Chrysotil Hvid asbest X Cummingtonit Gruenerit Amosit Brun asbest X Amphibol Riebeckit Krokidolit Blå asbest X Anthophyllit Anthophyllit-asbest Tremolit Tremolit-asbest Actinolit Actinolit-asbest 6

7 Hvid asbest er langt den almindeligste, men er ofte forurenet af blå asbest. Den udgør ca % af al anvendt asbest Man kan dog ikke regne med at identificere asbesttyperne ud fra farven. Når materialet har været nogen tid i en bygning eller i en teknisk anordning, forsvinder den oprindelige farve. Efter kraftig opvarmning antager alle asbesttyper en rødbrun farve. Foto: Wikipedia Brun asbest er meget lig blå asbest i form. Den er fortrinsvis anvendt til varmeisolering som bestanddel i kiselgur. Kiselgur iblandet brun asbest blev tidligere meget anvendt som teknisk isolering, særligt almindeligt omkring rørbøjninger, men også i lige stræk kan man den dag i dag finde denne form for asbestisolering. Foto: Ortakfikir Blå asbest anses for at være den farligste, bl.a. fordi den ofte forekommer i større koncentrationer og med ekstra tynde fibre end i forhold til for eksempel den hvide asbest. Blå asbest er især anvendt i sprøjeasbest. Foto: Wikipedia Ved en given koncentration. af fibre er blå asbest farligere end brun asbest, som igen er farligere end hvid asbest. Men i arbejdsmiljømæssig sammenhæng er der ingen forskel, da alle former for asbest er kræftfremkaldende. Vermiculite er et isoleringsmateriale som i nogen grad er anvendt i hulmurer og stadig som isolering i brandeovne. Vermiculite har blandt være udvundet i Montana i USA. Materialerne herfra var forurenet med asbest. Derfor skal man være varsom ved ældre hulmursisoleringer med dette materiale Ifølge de danske sikkerhedsdatablade indeholder de vermiculite-plader som sælges i dag ingen farlige stoffer. 7

8 Asbest egenskaber og anvendelse Asbest har nogle egenskaber som gør det et fantastisk brugbart materiale. Disse egenskaber var kendt og anvendt siden oldtiden, men da industrialiseringen tog fart sidst i 1800 tallet, begyndte man at udvinde asbest i større mængder til brug som isolering, til brandbeskyttet dragter, som armeringsfibre i et væld af forskellige byggematerialer. Brugen af asbest toppede i 1970 erne. De egenskaber som gjorde asbestfibre så bredt anvendelige kan opliste i: Kunstig julesne af 100% ren hvid asbest til pynt på juletræet. Nyt billede af genfunden pakke fra 1940,erne Slidstærke Fleksible (de knækker ikke) Modstandsdygtige over for kemiske- og biologiske påvirkninger Modstandsdygtige over for temperature. De tåler temperaturer over C og smelter først ved C Samtidig var asbesten billig, og der opstod store fabrikker som udvandt asbestfibre til anvendelse i bygge- og tekstilindustrien. I Danmark begyndte Dansk Eternitfabrik i Aalborg i 1927 at producere cementbundne plader indeholdende hvid asbest. Og stoppede først produktionen i 1986 og helt frem til 1988 måtte de materialer der var på lager stadig anvendes. Dansk Eternit havde, efter mange års dispensationer, lov til at anvende asbest, mens der i andre lande, vi plejer at sammenligne os med, stoppede 10 år tidligere. Dansk Eternitfabrik fik denne måde placeret anselige mængder af asbest i dansk byggeri i en mængde forskellige typer af materialer. Derudover blev der også importerede asbestholdige byggematerialer i samme periode ca. 70 år. Nu er det 30 år siden at asbest blev forbudt at anvende i byggematerialer, og det vare stadig mange år, inden det sidste asbest er fjernet fra bygningerne i Danmark. 8

9 Foto fra eternitfabrikken i Aalborg. Asbestsække læsses af ved asbestpladsen. Først fra 1970 blev der indført bestemmelser om beskyttelsesforanstaltninger ved asbestarbejde. Fra 1980 blev der gennemført er generelt forbud med asbest med dispensation for asbest i cementproduktionen, og endelig i 1988 forsvandt brugen af asbestholdige materialer helt fra byggeriet i Danmark. Mineproduktion af asbest i ton Årstal Brasilien Canada Kasakhstan Kina Rusland Zimbabwe Andre lande (skønnet) I alt

10 Historiske tidslinje for anvendelsen af asbest 1880: Udvinding af asbest begynder i større stil. 1899: Asbest tages i anvendelse til isolering i Danmark. 1900: Første tilfælde af asbestose beskrives. Verdensproduktionen af asbest er tons/år. 1927: Asbestose beskrives ud fra større undersøgelser. Produktionen af eternit og andre asbestcementprodukter starter i Danmark. 1930: Asbestose viser sig at være udbredt blandt ansatte på britiske asbesttekstilfabrikker. 1934: Lungekræft blandt asbestarbejdere rapporteres. Danske fabrikker begynder at anvende asbest til bremse- og koblingsbelægninger. 1937: Mineraluld anvendes til isolering. 1941: Faren ved asbest nævnes i arbejdstilsynets beretning. 1943: Asbestose omtales i dansk lærebog i arbejdshygiejne. Asbestminen Johns Manville. Minen ligger i byen Asbestos i delstaten Quebec; Canada 1947: Foto: hearingtheirvoices.com Større undersøgelser bekræfter sammenhængen mellem asbest og lungekræft. 1952: Arbejdsmedicinsk Klinik indleder undersøgelse af asbestudsatte isoleringsarbejdere efter flere års krav fra deres fagforening. Arbejdstilsynet udsender intern skrivelse til tilsynskredsene om sundhedsfaren ved at påsprøjte asbest som isoleringsmateriale. 10

11 1954: Asbestose anerkendes som erhvervssygdom. 1955: Det rapporteres, at asbestarbejdere har 10 gange større risiko for at få lungekræft. 1960: Mesotheliom (lungehinde- eller bughindekræft) ved udsættelse for asbest beskrives. Verdensproduktionen af asbest er 2,2 mill. tons/år. 1963: Arbejdstilsynet udsender ny intern skrivelse om sundhedsfaren ved at bruge asbest til isolering. 1968: Arbejdstilsynet udsender ekstern meddelelse om, hvordan man skal arbejde med asbest. 1972: Arbejdstilsynet udsender bekendtgørelse, der forbyder brug af asbest til visse former for isolering (varmeisolering). 1973: Importen af asbest i Danmark topper med tons. 1976: Verdensproduktionen af asbest er 5,2 mio. tons/år. Arbejdstilsynet fastsætter grænseværdi på fibre/m 3 (2 fibre/cm 3 ). 1980: Arbejdstilsynet udsteder bekendtgørelse, der forbyder anvendelsen af asbest med visse undtagelser og afviklingsfrister for disse (asbestcement, bremsebelægninger m.v.). Grænseværdien sænkes til fibre/m 3 (l fiber/cm 3 ). 1985: Import af asbest til Danmark på tons. Grænseværdien sænkes til fibre/m 3 (0,5 fiber/cm 3 ) 1986: Ny asbestbekendtgørelse, hvor der bl.a. stilles krav om uddannelse af beskæftigede ved nedrivningsarbejde. Højtryksspuling af asbest forbydes. 1988: Det er herefter forbudt at producere og anvende asbestcementprodukter af enhver art. Elevatorer må ikke længere være forsynet med asbestholdige friktionsbelægninger. 1989: Det er herefter forbudt at anvende asbestholdige kommutatorer. 11

12 Sundhedsfaren ved anvendelse af asbest Grækerne og romerne opdagede at slaverne, der arbejde i asbestminerne, fik skadelige virkninger på lungerne. Men de var så forbløffet over de tilsyneladende nærmest magiske egenskaber som asbest besidder, at de valgte at ignorere de sundhedsskader slaverne pådrog sig. Populariteten for af asbest faldt i middelalderen, men under den industrielle revolution sidst i 1800 tallet, blev asbest igen populært. Mens brugen af asbest steg under industrialiseringen, blev nogle læger hurtigt opmærksom på, at de arbejdere som blev udsat for asbeststøve, udviklede alvorlige lungesygdomme. Men nu var store virksomheder opstået på baggrund af asbestens egenskaber, og som tidligere ignorerede man problemerne til stor skade for mange arbejdere. I Danmark, som i andre lande hvor asbest er forbudt i dag, lever vi stadig med eftervirkningerne af de farlige asbestfibre. Arbejder på asbest-tekstilfabrik Når asbest bliver bearbejdet, spalter fibrene sig og bliver tyndere og tyndere ved hver mekanisk påvirkning (stød, slag eller bøjning). Selv i lungerne spalter asbestfibrene sig fortsat. Fibrene i asbeststøv kan blive ekstremt tynde de er typisk 3,0-20,0 μm (1 μm = 1 milliontedel meter) i længden og helt ned til 0,01 µm i bredden. Det er langt tyndere end de 3 μm, der er diameteren på de tyndeste forgreninger i lungerne. Asbeststøvet ophober sig i lungerne og kan ikke fjernes igen. Derfor kan en lungesygdom som asbestose forværres lang tid efter, at indåndingen af asbest er ophørt. Asbestose viser sig typisk først år efter, man blev udsat for asbeststøv og er uhelbredelig. På nedenstående figur ses til venstre hvordan asbestfibre spalter på langs og bliver til tyndere og tyndere fibre. Alle andre fibre, som vist til højre, brækker på tværs og bliver til mindre partikler. Asbestfibre Foto: learnlearn.net Spaltning af asbestfibre. Fibrene bliver ved af spalte sig på langs og bliver langt tyndere end de tyndeste forgreninger i lungerne. Spaltning af andre typer af fibre, for eksempel mineraluld. 12

13 De større fibre fanges i næse eller svælg eller af bronkiernes slim. De tynde fibre kan trænge ud i lungernes fineste forgreninger og sætte sig fast. Nogle kan endog gå i blodet og derfra optages i et hvilket som helst organ. I lungerne findes renseceller, makrofager, der forsøger at omslutte og tilintetgøre asbestfibrene som de også gør med andre typer af fibre der kommer ned i lungerne. Hvis det lykkes rensecellen at omslutte en partikel eller fiber, er der mulighed for, at slim og fimrehår kan transportere urenheden ud af lungen igen. En del af asbestfibrene er dog så lange og tynde, at de ikke omsluttes, men i stedet stikker hul på rensecellen, som herved dør. Flere renseceller vil forsøge sig, men med samme resultat. Der dannes efterhånden dødt bindevæv i lungen. De helt fine fibre trænger helt ud i alveolerne (små runde forgreninger yderst i lungespidserne. Det er igennem disse tynde vægge ilten går over i blodbanerne). På denne måde dannes der fortykninger af arvæv som hindre ilten at komme over i blodbanen. De tilbageværende fibre, som rensecellerne ikke kan få bugt med, kan også forårsage kræft i lunge eller lungehinde. Personer som ikke har arbejdet med asbestfibre har også asbestfibre i lungerne, ca fibre pr. gram lungevæv. Asbestfibre vil normalt ikke kunne optages i organismen gennem huden. Rensecelle (makrofager) forsøger at omslutte asbestfibre hvorefter rensecellen dør. Ved en given koncentration. af fibre er blå asbest farligere end brun asbest, som igen er farligere end hvid asbest. Men i arbejdsmiljømæssig sammenhæng er der ingen forskel, da alle former for asbest er kræftfremkaldende 13

14 Asbestsygdomme Pleura plaques (fortykkelse af lungehinden) Asbestose er en støvlungesygdom (pneumokoniose), der har en karakteristisk fremtræden på røntgenbillede af lungerne, og som kun forårsages af asbest. Mesotheliom, en særlig kræftform i lungehinden, er en sygdom som langt overvejende skyldes asbest, men som måske i særlige tilfælde kan fremkaldes bl.a. af andre mineralske fibre. Asbestose og Mesotheliom er således karakteristiske for asbest. Lungekræft. Asbest kan også medføre, at kræfthyppigheden i øvrigt stiger (specielt lungekræft). Andre kræftformer. I mindre grad gælder dette også kræft i struben, hjernen, fordøjelseskanalen, de øvre luftveje og nyrerne. Pleura plaques asbestose Kilde- og billedmateriale: Overlæge Charlotte Brauer, Glostrup Hospital Pleura plaques forekommer hos 50% af de personer som har været udsat for en betydelig og længevarende eksponering af asbestfibre. Derfor har sygdommen været en slags bevis på længevarende udsættelses af asbest. Sygdommen kan dog i sjældnere tilfælde opstår efter lav dosis. Sygdommen bryder ofte ud efter år efter udsættelsen af asbestfibre. Sygdommen forårsager fortykninger og forkalkninger af lungehinden mellem 6. og 9. ribben. Pleura plaques medfører som regel ingen symptomer. Sygdommen har siden 2005 kunnet anerkendes i Arbejdsskadestyrelsen, men som reglen uden mén-erstatning. I 2005 og 2006 var der i tilfælde anerkendt af arbejdsskadestyrelsen, men kun omkring 5 personer pr. år fik mén-erstatning. Lunger angrebet af lungehindeasbestose (Pleura plaques) pilene peger på de forkalkninger som asbestfibrene har forårsaget i lungerne. 14

15 Pneumokoniose - Lungeasbestose Kilde- og billedmateriale: Overlæge Charlotte Brauer, Glostrup Hospital Pneumokoniose opstår ved ophobning af uorganisk støv i lungerne (støvlunge). Derved opstår der inflammation og fibrosedannelse i form af bindevævsdannelse i lungevævet. Sygdommen er karakteristisk ved, at de indåndede fibre kun i meget lille grad fjernes igen af rensecellerne. Fibrene fortsætter med at skade lungerne i mange år efter eksponeringen er ophørt. Billede af sund lunge. Sygdommen ses efter længevarende udsættelse, og ved relativ store doser for eksempel ved skibsbygning, isolering- og renoveringsarbejder og hos arbejdere fra eternitfabrikken i Ålborg. Sygdommen kan anerkendes i Arbejdsskadestyrelsen med tilfælde om året hvoraf 20 35% for mén-erstatning. Mesotheliom Lungehindekræft Billede af lunge angrebet af lungeasbestose Kilde- og billedmateriale: Overlæge Charlotte Brauer, Glostrup Hospital og kræftens Bekæmpelse Mesotheliom er en lungesygdom der kan opstå ved indånding af asbestfibre, og er den væsentligste årsag til kræft i lungehinden, men man ved ikke, hvorfor asbestfibrene medfører sygdommen. Undersøgelser har vist, at den nærmeste familie til asbestarbejdere også kan få lungehindekræft, hvis de bliver udsat for asbeststøv i arbejdstøjet. Sygdommen kan opstå selv ved meget lille udsættelse for asbestfibre, og ca. 80% af de personer som udvikler sygdommen har kun været udsat i mindre grad af asbestfibre. Der er ca. 100 tilfælde af sygdommen om året i Danmark, og asbest er den eneste kendte årsag. Antallet af personer der udvikler sygdommen er steget fra 4 personer om året til mere end 100 pr. år. Man regner med at antallet fortsat vil stige helt frem til år Sygdommen kan anerkendes af Arbejdsskadesstyrelsen, ofte med 100% mén-erstatning. Ca af de 100 personer får tilkendt erstatning. Sygdommen viser først efter år, hyppigst efter år. På billedet ses tydelige fortykkelser af lungehinden. Se rask lunge på foregående side. 15

16 Beskrivelse af sygdommen Rundt om hver lunge sidder to tynde, glatte og elastiske lungehinder (pleura). Lungehinderne danner tilsammen en lungesæk, som følger brystkassens udvidelse og afslapning, hver gang vi ånder ind og ud. Hinden på lungens yderside kaldes pleura visceralis, mens hinden på indersiden af brysthulen kaldes pleura parietalis. Under normale forhold er væsken mellem lungehinderne så sparsom, at den kun danner en tynd film mellem hinderne, så de nemt kan glide mod hinanden under vejrtrækningen. Men ved sygdom kan lungehinderne blive fortykkede og dermed presse indad mod selve lungen. Fladerne kan skurre mod hinanden, og lungen vokse fast til brystvæggen (adhærencer). Der kan også opstå mere væske (flere liter) og danne sig et hulrum mellem de to lungehinder. Betændelse og anden fysisk påvirkning af lungehinderne (for eksempel stik) er smertefuldt, fordi lungehinderne, især på indersiden af brystvæggen, er meget følsomme. Lungehinderne støder op til bughinden (peritoneum) og hjertehinden (pericardium). Derfor kan lungehindekræft vokse ind i f.eks. bughinden. På tegningen er mellemrummet mellem pleura visceralis og pleura parietalis farvet grønt. I virkeligheden ligger de to hinder tæt mod hinanden kun adskilt af lidt pleuravæske. Som det ses af figuren, er der (mænd og kvinder tilsammen) tilfælde af lungehindekræft. I 2015 troede man at kurven ville knække. Men det har vist sig, at der stadig kan registreres flere og flere tilfælde i årene fremover og først i regner man med at et fald i tilfælde af lungehindekræft. Det på trods af, at asbest blev udfaset for mere end 30 år siden! 16

17 Lungekræft Lungekræft er en almindelig sygdom med ca tilfælde om året. Lungekræft skyldes i 80 90% af tilfældene rygning. Andre årsager er luftforurening, asbest, radon, ioniserende stråling og stoffer fra arbejdsmiljøet. Ved lang tids påvirkning, 1/2 til 1 år, kan asbest i relativt store doser forårsage lungekræft. En cocktail at rygning og asbestfibre forøger risikoen for lungekræft ganske betragteligt. Se skema. Sygdommen medfører ofte længerevarende hoste, der kan ledsages af opspyt eventuelt med blod. Desuden ses træthed, appetitløshed og vægttab hor personer med lungekræft. Pilen peger på en kræftknude i lungen. Lungekræft kan anerkendes ved Arbejdsskadesstyrelsen, ofte med en ménerstatning på 50% i første omgang, men kan senere forhøjes til 100%. mellem personer for tilkendt erstatning om året af arbejdsskadestyrelsen. Sygdommen bryder ud tidligst efter år hyppigst efter år. Når diagnosen er stillet vil de fleste være døde efter ca. 5 år. Andre kræftformer Asbestfibre kan, i mindre grad, forårsage kræft i: struben, hjernen, fordøjelseskanalerne, øvrige luftveje og nyrerne. Strubekræft rammer ca. 250 personer om året i Danmark. Også her øger tobaksrygning risikoen. Strubekræft viser sig ved hæshed, synkebesvær, smerter eller irritation i halsen en klump i halsen og hoste. Rygning Asbest Strubekræft anerkendes efter de samme kriterier af Arbejdsskadestyrelsen som for lungekræft. Det vil sige efter høj og langvarig udsættelse for asbeststøv. Der anerkendes kun et par tilfælde om året. Rygning og asbest tilsammen forøger risikoen for lungekræft voldsomt. Hvis man sættet risikoen til 1 for personer der hverken ryger eller er i kontakt med asbestfibre, så forøges risikoen 96 gange hvis man både ryger og udsættes for asbestfibre. 17

18 Terrorangrebet på World Trade center den 11. september Professor Philippe Grandjean vedr. asbestsygdomme hos redningsarbejdere Vi har kun set toppen af isbjerget af sygdomme, der kan relateres tilbage til terrorangrebet 9/11, lyder det fra professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. Det sker, efter at det amerikanske nyhedsmagasin Newsweek har bragt en historie om, at 5441 redningsarbejdere er blevet diagnosticeret med mindst en kræftsygdom, der kan relateres tilbage til terrorangrebet. Det nordlige tårn indeholdt 400 ton asbest, der sammen med kontormøbler, elektronisk udstyr, som frigav bly, kviksølv og andre dødelige giftstoffer, udløste brande, der stod på i op mod 90 dage. Asbest plejer ikke at give kræft, før op til 15 til 20 år efter at man første gang blev udsat for det. Det er jo først der, vi er nu. Så det, vi hidtil har set, det er nok kun toppen af isbjerget, siger professoren til Ritzau. Over 400 af de knap 3000, der døde under terrorangrebet på World Trade Center 11. september for 15 år siden, var redningsarbejdere. I juli var det tal mere end fordoblet, så 1064 redningsarbejdere nu har mistet livet. Men ifølge professoren er det ikke nødvendigvis udelukkende de giftige stoffer, der har indflydelse på det høje sygdomstal. Man må også huske på, at af alle de dårligdomme folk må have stødt på, kan ikke alle tilskrives 9/11. Men det har haft en stor helbredsmæssig påvirkning, siger Philippe Grandjean. Ifølge professoren, der har set rapporterne, er der for de brandmænd, der deltog i redningsarbejdet, 30 procent højere hyppighed for kræftsygdomme end normalt. - Det betyder, at omkring hvert fjerde tilfælde af kræft statistisk set kan henføres til påvirkninger fra 9/11, forklarer han. 18

19 Grænseværdier Mange af de stoffer, vi dagligt udsættes for, betragtes som skadelige for sundheden. Arbejdstilsynet har derfor fastsat grænseværdier for, hvor store koncentrationer, der kan accepteres i arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet fastsættet deres grænseværdier på baggrund af Sundhedsstyrelsens grænseværdier. Forskellen er, at Sundhedsstyrelsen sætter grænseværdien ud fra en påvirkning i døgnets 24 timer, mens Arbejdstilsynet kun acceptere en lejlighedsvis påvirkning berammet til en arbejdsdag på 8 timer. Derfor er Arbejdstilsynets grænseværdier for forskellige stoffer ofte højere end Sundhedsstyrelsens. Umiddelbart skal grænseværdien sættes så lavt, at man ikke kan blive syg af påvirkningen. Der er dog tale om politisk fastsatte værdier, idet der samtidigt tages hensyn til, hvad der teknisk og økonomisk lader sig realisere. Grænseværdier fastsættes primært ud fra en lægelig viden om/vurdering af sammenhængen mellem udsættelse og reaktion. Man udsætter en gruppe for en kendt påvirkning og aflæser den umiddelbare reaktion. For mange stoffers vedkommende er denne metode en farbar vej. Det gælder imidlertid ikke for asbest. Fibrene indåndes og ophobes ganske vist i organismen, men virkningen/sygdommen indtræffer, på grund af latenstiden (tiden mellem udsættelsen for stoffet og til sygdommen kan påvises), i reglen først mange år senere. Dertil kommer, at man ved forholdsvis lidt om, hvilke koncentrationer personerne har været udsat for og hvor længe. Grænseværdierne fastlægges nationalt; men EU's asbest-direktiv har bestemt, at grænseværdien for alle asbesttyper i dag er fibre/m 3 eller 0,1 fiber/ml. Til sammenligning er støvgrænsen for mineraluld fibre/m 3 Udviklingen af grænseværdien for asbest Fibre/m 3 luft ? OBS! Der er 4 gange så mange mennesker der dør af KOL som følge af støv på byggepladser!! Af ovenstående tabel fremgår det tydeligt, at grænseværdien er en relativ størrelse. Forhold, som kunne accepteres indtil 1980, ville være yderst kritisable og strafbare i En overholdelse af grænseværdien er altså ingen garanti for, at den enkelte ikke kan blive syg. Grænseværdien beskytter alene en del af en gruppe mod at få en bestemt sygdom i en nærmere defineret grad inden, der er gået et vist antal år! Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har anbefalet en grænse på 500 fibre/m 3. Det er hvad, der kan betragtes som et tolerant indtag (TI). TI beregnes ved, at man går ud fra den højeste dosis, der (efter forsøg) ikke har skadevirkning, og deler den med 100. For nogle stoffer er der en tærskelværdi, der skal overskrides, før der kan registreres nogen effekt. En sådan tærskelværdi findes ikke for kræftfremkaldende stoffer. Alle former for asbest er kræftfremkaldende i kategori 1, dvs. at de med sikkerhed kan forårsage kræft hos mennesker. 19

20 Asbest i materialer Asbest har været anvendt i stor udstrækning til mange formål. Det er blevet brugt til armering og forstærkning af andre materialer og til varme-, el- og lydisolering, og det er også blevet brugt i friktionsbelægninger, pakninger, lejeforinger og lim. Da det er kemisk modstandsdygtigt, er det også blevet anvendt i forskellige processer, f.eks. ved filtrering og elektrolyse. Det findes både i erhvervs- og industribygninger og i boliger. Det har også været anvendt som isolering i f.eks. jernbanevogne, olieboreplatforme, skibe og fly og en række militærkøretøjer. Om der frigives asbestfibre fra et materiale eller ej, afhænger af, om det er intakt eller beskadiget. Asbestholdige materialers tilstand kan ændre sig med tiden, f.eks. på grund af beskadigelser, slid eller vejrpåvirkning. Der er stor forskel på, hvor stabile de forskellige materialer er, og hvor let fibre frigives fra dem. Asbestholdige materialer i byggeriet I 2010 udgav Byggestyrelsen SBi-anvisningerne 228- Asbest i bygninger og 229 Byggematerialer med asbest. SBi-anvisning 228 gennemgår regler vedrørende håndtering af asbest i bygninger og indeholder desuden byggetekniske løsninger til indkapsling og reparation af asbestholdige bygningsdele. SBi-anvisning behandler håndtering af asbestholdige materialer i bygninger iht. blandt andet Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 21. december 2004 om asbest og At-vejledning C.2.2. SBi-anvisning 229 er et katalog med kendte asbestholdige materialer, som kan findes i danske bygninger. Kataloget indeholder 71 produkter, der er beskrevet med illustrationer og de væsentligste karakteristika såsom: Produktnavn Producenter Anvendelse Periode Standardmål Materialesammensætning (bl.a. indhold af asbest angivet i vægt-%) Forvekslingsmuligheder og Anvendelsesomfang. Oplysningerne er indsamlet i 1986 og revideret og udvidet i

21 Nedenstående lister giver et indtryk af anvendelsesomfanget i byggeriet. Anvendt i: Handelsnavn eller anvendelse: Affaldsskakter af eternit Afstandsklodser Asbestplader Asfaltprodukter Branddøre Bølgeplader Elevatorer El-installationer Eternit specialelementer Fliseklæbere Fliser af asbestcement Gulvbelægninger Isolering Luftvarmeanlæg Malinger Murafdækninger Pakninger Papir og pap Perforerede plader Uperforerede plader Plugs Puds til at holde afstand mellem armeringsjern og forme som lofts- og vægbeklædning, især ved kakkelovne, brændeovne, gaskogeplader og gaskomfurer Klæbeasfalt, tagsmøremidler m.v. Jernasbestdøre, træasbestdøre Eternit profil B5, B6, B7, B9, B12 Elevatorbremser Asbestkabler, asbestledninger, asbestplader, asbestpap, brandsikre kabler, fatninger Solafskærmninger, tilbehør til tagplader, blomsterkasser Alfix, LIP, Pukkila m.fl. Iconit, Everite m.fl. Durac, Decolite, Kremotex, Dermas, Planter, Linotol m.fl. Loftisolering m.v. Isolering af kedler, rør, beholdere og kanaler med kiselgureller magnesiablandinger % af isoleringsmaterialet er asbestfibre, der er blandet i. Der er an- vendt 100% asbest i form af snore eller stave. Eternit ventilationskanaler til indblæsning og udsugning af luft Kenitex, Fiber Tex (især facademalinger) Afdækning af fritstående mure med eternit Ventilpakninger og pakninger mellem rørflanger Varmeisolering af elektriske installationer. Tagmembraner. Bag- og mellemlægspapir i sandwichkonstruktioner. Vægbeklædning Asbest-Insulite, Dæmpasbest, Dæmpa-Deck, Dæmpa-Z, Ikasbest, Perforit, Cellperforit, Asbestolux, Internit Pentagon Exter, Pentagon Double, Asbest-Insulite, Asbestolux, Duraform, Dæmpasbest, Dæmpa-Deck, Dæmpa-Z, Eternit beklædningsplader, Eternit facadeplade type A, Eternit massiv, Eternit Glasal, Eternit skifer, Eternit Struktur, Internit, Navilite m.fl. Casco-Plug Spartel- og fugemasser Sikadur 31, sikadur 41 Sprøjteasbest Stålplader Akustikpuds, asbestpuds, hvor asbest er blandet i cementpuds Sprayed Limpet Asbestos isolering Visse steder er asbest opblandet med et bindemiddel påsprøjtet overfalder, hvor det har været nødvendigt med særlig brandisolering. Det kan forekomme i huse, i tog, på skibe samt andre mur- og metalkonstruktioner Robertson Galbestos 21

22 Svinestaldselementer Eternit svinestaldselementer Sålbænke Eternit sålbænke Tagmembraner Everlite TLA 200 Tagpap Tagunderstrygning Tekstiler Trykrør Undergulv Ventilation Mange produktnavne Ceresit-Fixif 3. PRR m.fl. Asbestklæde, -plade, -bændel og -tape. Asbestsnor, brandtæpper Eternit trykrør F.eks. under linoleumsbelægning. Undergulvet kan indeholde ca. 20% asbest Aftræks- og ventilationskanaler af eternit, brandspjæld, Entalpivekslere, roterende fugtoverførende varmevekslere, fleksible forbindelser fluastal og KE- Flex, isolation af komponenter og installationer Vinylbelægninger Colo-Vinyl, Vinylflex, Semflex, Floorflex, Deliflex, Conshita-Aquanon m.fl. Asbestpladerne kan deles i 2 grupper efter procentindhold af fibre og bundethed: Gruppe l. Mindre fast bundne materialer. Består af forskellige typer asbestfibre, hovedsagelig Chrysotil (hvid asbest) og Amosit (brun asbest) i en andel op til 28%. Bindemidlerne er udelukkende uorganiske i form af silikater. Pladerne er noget porøse og kan let knække. De mest kendte handelsnavne er: Asbestolux 36 og 45 Perforit (perforerede asbestoluxplader) Navilite Dæmpa-Deck Dæmpa-Z Dæmpasbest Inkasbest Risikoen for fiberafgivelse regnes for størst ved denne gruppe. Gruppe 2. Mere fast bundne materialer. Består af asbestfibre i en andel op til 10%, hovedsagelig Chrysotil samt en mindre andel Amosit. Enkelte fabrikater indeholder desuden organiske cellulosefibre. Bindemidlerne er cement og andre uorganiske bindemidler. Pladerne er hårdt presset, fibrene er godt sammenbundet og pladerne har gode styrkemæssige egenskaber. Af handelsnavne kendes: Internit Perforit, Cellperforit (perforerede internitplader) Eternit Eternit Glasal Dæmpasbest Inkasbest 22

23 Man skal være opmærksom på, at en række af produkterne som f.eks. Navilite, Internit og Perforit i en periode inden asbestforbudet i 1985 er blevet forhandlet uden indhold af asbest, men med bibeholdelse af de oprindelige navne. Som det fremgår af ovenstående har anvendelsen af asbest været uhyre udbredt. Selv om det i dag er forbudt at anvende asbest, omgives vi stadig af mange materialer, hvori asbest tidligere lovligt har kunnet anvendes. Analysemetoder Det kan være ganske vanskeligt at afgøre, om et produkt er asbestholdigt eller asbestfrit. Nedenstående metoder kan dog give et fingerpeg: Foretag en brandprøve af synlige fibre. Herved vil cellulosefibre brænde, plasticfibre krølle sammen, glas- og mineralfibre vil delvis smelte, mens asbestfibre højst vil reagere med en farveændring. Metoden er ikke sikker! Fremskaf bygningstegninger og beskrivelser (de kan søges hos ejere, bygningsmyndigheder og projekterende teknikere). Beslutninger kan dog være ændret, så der er brugt andre materialer end dem, der fremgår af tegningerne. De oprindelige materialer kan være helt eller delvis udskiftet med andre ved bygningsændringer eller reparationer. Metoden er derfor ikke sikker! Sammenhold den indsamlede information med beskrivelserne i SBi-anvisning 229. Er der overensstemmelse, vil materialet med stor sandsynlighed være asbestholdigt og skal behandles som beskrevet i Arbejdstilsynets regler. Sikker identifikation skaffer man sig ved at udtage en prøve, som sendes til analyse på et laboratorium. Prøven udtages under anvendelse af beskyttelsesudstyr, brudsted/borehul forsegles, hvorefter der gøres omhyggeligt rent, og prøven afsendes forsvarligt emballeret. Arbejdstilsyn og kommunernes afdeling for Teknik og miljø kan oplyse om, hvilke laboratorier der kan løse opgaven. Afsløring af asbestfibre i materialer kan enten ske i lysoptisk mikroskop med forstørrelse på 500 gange eller elektromikroskop med forstørrelser på op til gange. Lysoptisk mikroskop Den lysoptiske tælling er den standardiserede (DS 2169) internationale metode. Her tælles kun fibre, der er tyndere end 3 µm og længere end 5 µm. De tyndeste fibre, der kan tælles i et lysoptisk mikroskop, er 0,25 µm. ScanningElektronMikroskop I ScanningElektronMikroskop (SEM) kan fibre ned til 0,10 µm tælles. Denne metode giver mulighed for at undersøge grundstofsammensætningen i enkelte fibre. De skal dog da være tykkere end l µm. Grundstofanalysen gør det muligt med sikkerhed at skelne asbestfibre fra andre fibre. 23

24 TransmissionsElektronMikroskop I TransmissionsElektronMikroskop (TEM) er det muligt at tælle fibre ned til en tykkelse på 0,03 µm, og det er ligeledes muligt at grundstofbestemme. Registrering af asbestholdige materialer Af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 993 af 1. december 1986 Bekendtgørelse om registrering m.m. af asbest fremgår det: 1. at en arbejdsgiver skal registrere asbestholdige materialer: som er beskadigede, eller som i øvrigt indebærer risiko for udsættelse for asbest. arbejdsgiveren skal på baggrund af registreringen iværksætte den fornødne indkapsling, forsegling eller fjernelse af asbestholdige materialer. 2. at arbejdsgiveren inden reparation, vedligeholdelse, installation eller lignende bygningsmæssige foranstaltninger skal foretage en registrering af, hvor der er anvendt asbest eller asbestholdigt materiale. Registreringen skal vedrøre de dele af arbejdspladsen, hvor de bygningsmæssige foranstaltninger skal gennemføres. 3. at arbejdsgiveren skal orientere sikkerhedsorganisationen om den nævnte registrering. 4. at registreringspligten ikke omfatter asbestholdige materialer anvendt til udvendig brug. At registreringskravet ikke gælder for bygninger, som ikke anvendes erhvervsmæssigt, fritager dog ikke bygherre og arbejdsgiver for kravet om registrering af asbestforekomster i de områder, hvor et arbejde skal finde sted! Andre forekomster af asbestholdige materialer Skibe og skibsværfter Oplysninger fra Søfartsstyrelsen og Arbejdstilsynets tilsynserfaringer peger på, at der er asbest i en række last- og passagerskibe bygget i Danmark før Ligeledes er der ifølge Søværnet asbest i ældre militærskibe. Asbest forekommer endvidere i skibe bygget i udlandet frem til i dag. Asbesten forekommer i for eksempel: flangepakninger, stævnrørspakninger, apteringsskillevægge samt i isolering på kedler, varmerør, damprør og i udstødningsrør. Togvogne Indvendigt har mange togvogne været isoleret med sprøjteasbest. Asbestforekomster i togvogne er dog begrænsede, da de fleste er blevet fjernet. Brand i bygninger Efter brand i bygninger med asbestholdige beklædninger vil omgivelserne være forurenede med asbestholdigt materiale, som der skal renses op efter. 24

25 Rensning af tagflader I forbindelse med tagrensning: Nogle af mosprøverne fra et asbestholdigt eternittag indeholder mange asbestfibre. Jordprøver, mosprøver og slam fra tagrende taget fra tage, som ikke har været udsat for en forudgående renovering, indeholder generelt få asbestfibre. De jordprøver, der er taget langs husmuren umiddelbart efter en tagrensning, indeholder mange asbestfibre. De jordprøver, der er taget efter tagfirmaernes rutinemæssige oprensninger omkring parcelhuse indeholder få asbestfibre. Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 1154, 2007 Måling af asbestforurening i forbindelse med tagrenovering Genbrugspladser På genbrugspladser hvor private kan aflevere asbestholdigt bygningsaffald (eternitplader, isoleringsmateriale mv.). Autobranchen Det har været forbudt for ny indregistrerede køretøjer at anvende asbestholdige bremsebelægninger siden henholdsvis 1. april 1988 for så vidt angår personbiler og lette påhængskøretøjer og 1. oktober 1999 for busser, lastbiler og tunge påhængskøretøjer. Et tilsvarende forbud mod brug af asbest i koblingsbelægninger har været gældende fra den 1. april 1988 for personbiler, varebiler, motorcykler og registreringspligtige knallerter. Asbestholdigt affald på genbrugsplads. Foto: Poul Jønson, arbejdstilsynet Frem til den 1. oktober 1999 kunne køretøjer indregistreret før 1988 forsynes med asbestholdige friktionsbelægninger (bremser og kobling), indtil køretøjet ifølge erklæring fra fabrikanten eller prøvningsrapport fra et anerkendt prøvningslaboratorium kunne forsynes med asbestfrie friktionsbelægninger. Da langt de fleste køretøjer, der aktuelt er i brug på de danske landveje, formentlig er kommet til efter indførelsen af asbestforbuddet, er asbestforekomsterne inden for branchen begrænsede (veteranbiler). Brancher der kan være udsat for asbest En hel række faggrupper kan komme ud for utilsigtet at beskadige asbestholdige materialer. Det gælder faggrupper som: Tømrer- og snedkerarbejde (bådebygger, køkkenmontør, snedker, tømrer) Nedrivere Isoleringsarbejde (isolatør) VVS-arbejde Elektrikerarbejde Svejsning Stålkonstruktionsarbejder (skibsbygger, stålmester) Grovsmedearbejde Jern- og metalarbejdere, herunder polerings- og slibearbejde i metal Automekaniker- og automontørarbejde (især i forbindelse med bremser og koblinger) Kedelpasser Støberiarbejdere Arbejdere på kraftværker Brandmænd Rørlæggere 25

26 Rengøringsarbejdere Tagdækkere Hjemmehåndværkere Virksomheder, som modtager asbestaffald (genbrugspladser og deponi) Desuden kan der i forbindelse med nedbrydningsarbejde og skrotning og reparation af skibe og i automobilbranchen og andre tekniske brancher forekomme asbestarbejde. Arbejdstagere inden for disse brancher skal have oplysning om, hvor de asbestholdige materialer befinder sig, før arbejdet påbegyndes og bestræbe sig på at undgå den dermed forbundne risiko. Det er imidlertid også nødvendigt at være forberedt på, at man uventet kan støde på asbestholdige materialer, da der er risiko for, at oplysningerne om, hvor asbesten befinder sig, af forskellige grunde ikke er fuldstændige. Hvis du uventet støder på asbestholdige materialer, er det vigtigste at: indstille arbejdet øjeblikkeligt, forhindre andre i at blive udsat for asbest, og forhindre, at asbestforureningen spredes. Hvis du utilsigtet beskadiger asbestholdige materialer, skal du: øjeblikkeligt indstille arbejdet sørge for, at ingen andre kommer ind i arbejdsområdet kontrollere, om du har støv og byggeaffald på tøjet, og i bekræftende fald tage det forurenede tøj af og anbringe det i en plastsæk; tage brusebad (om muligt) eller vaske dig grundigt og skylle eventuelt støv væk fra vaskefaciliteterne Arbejde hvor der kan forekomme asbest I nedenstående tabel er listet en række produkter samt deres anvendelse: Produkt Anvendelse Bemærkninger Cementbundne bølgeplader fx fra Dansk Eternit af typerne: B5, B6, B7 og B9. Blev produceret frem til 1986 med asbest Se note* Anvendes som tag- og vægbeklædning. For det meste udendørs, men det forekommer også indendørs for eksempel i sportshaller. Fælles for de cementbundne plader er, at de er skruet fast og derfor kan fjernes i hel tilstand. Pladerne er forsynet med et produktionsnummer, der oplyser om de indeholder asbest. Stater nummeret med 0 eller 1, er der asbest i. Der skal altid udføres en prøvenedtagning inden arbejdet påbegyndes. Resultatet heraf afgør om arbejdet kræver beskyttelsesudstyr i form af egnet personlige værnemidler. Værnemidler skal dog altid være tilstede som et minimum. Der rengøres efter arbejdet og overflader bag asbestpladerne bør forsegles med forankringsgrunder. Affald: Deponeringsanlæg 26

27 Cementbundne plane plader for eksempel fra Dansk Eternit, normalt 120 x 240 cm. Se note* Cementbundne Skiferplader for eksempel fra Dansk Eternit normalt 30 x 60 cm. Se note* Anvendes som brystningsplader i vinduespartier, som loft- og vægbeklædning, (herunder gavlbeklædning). Blev anvendt ude- og inden dørs. Blev anvendt som tag- og vægbeklædning, samt i nogle tilfælde som udhængsbeklædning, for eksempel stern. Pladerne er skruet fast til underlaget med galvaniseret rundhovedet skruer med en blyskive. De kan derfor fjernes i hel tilstand. Der skal altid udføres en prøvenedtagning inden arbejdet påbegyndes. Resultatet heraf afgør om arbejdet kræver beskyttelsesudstyr i form af egnet personlige værnemidler. Værnemidler skal dog altid være tilstede som et minimum. Der rengøres efter arbejdet og overflader bag asbestpladerne bør forsegles med forankringsgrunder. Affald: Deponeringsanlæg. Pladerne er sømmet og klæbet fast. Vanskelig at fjerne igen i hel tilstand. Kan fjernes ved arbejdsmetoder, der kræver særligt udstyr, personlige værnemidler og vældfærdsforanstaltninger. Der rengøres efter arbejdet og overflader bag asbestpladerne bør forsegles med forankringsgrunder. Affald: Deponeringsanlæg Cementbundne ventilations- og varmerør samt affaldsskakte for eksempel fra Dansk Eternit 15 x 15 cm. Blev anvendt som ventilationsrør fra emhætte og varmekanaler til luftvarme. Anvendelse blev forbudt i april Man støder på rørene i forbindelse med ombygnings- eller nedrivningsarbejde. Der skal altid udføres en prøvenedtagning inden arbejdet påbegyndes. Resultatet heraf afgør om arbejdet kræver beskyttelsesudstyr i form af egnet personlige værnemidler. Værnemidler skal dog altid være tilstede som et minimum. Der rengøres efter arbejdet og overflader bag asbestpladerne bør forsegles med forankringsgrunder. Affald: Deponeringsanlæg. 27

28 Cementbundne tilbehør for eksempel sålbænke, murkroneafdækninger, skillevægge m.m. Tilbehøret blev brugt i stor stil frem til forbuddet i 1986 I forbindelse med udskiftning af vinduer ombygningsarbejde og nedrivning skal man være opmærksom på tilbehøret. Der skal altid udføres en prøvenedtagning inden arbejdet påbegyndes. Resultatet heraf afgør om arbejdet kræver beskyttelsesudstyr i form af egnet personlige værnemidler. Værnemidler skal dog altid være tilstede som et minimum. Der rengøres efter arbejdet og overflader bag asbestpladerne bør forsegles med forankringsgrunder. Affald: Deponeringsanlæg. Løst bundne plader for eksempel loftplader af typerne Asbestolux, Internit og andre fabrikater, normalt 40 x 60 cm. Kiselgur til teknisk isolering af rørinstallationer m Pladerne blev anvendt i meget stort omfang som væg- og især loftbeklædning. De fleste plader er perforeret med små huller. Blev anvendt frem til Er anvendt i et meget stort omfang i forbindelse med varmeisolering af rørbøjninger, endebunde på varmtvandsbeholdere og kedler frem til Da pladerne er sømmet fast til underlaget, er det ikke muligt af fjerne dem, uden de går i stykker. Derfor kræves arbejdsstedet afskærmet med plastik, ventilation med undertryk samt Trekammer sluse. Personlige værnemidler Særlige vældfærdsforanstaltninger Der rengøres efter arbejdet og overflader bag asbestpladerne bør forsegles med forankringsgrunder. Affald: Indpakkes i plastik og papkasser og deponeres på særligt deponeringsanlæg. Posemetoden kan være en god løsning på fjernelse af kiselgurisolering. Personlige værnemidler anvendes ved brug af posemetoden. Særlige vældfærdsforanstaltninger Affald: Indpakkes i plastik, papkasser og deponeres på særligt deponeringsanlæg. 28

29 Teknisk isolering Isolering af varmerør, hvor isoleringsmaterialet er asbest. Asbestisoleringen findes ofte på gamle installationer i loftrum eller krybekældre. Blev anvendt frem til Ofte er der uden på asbestisoleringen lagt et nyt isoleringslag for eksempel Rockwool, derefter et lag pap og yderst et lag lærred. Det kan derfor være svært at se asbestisoleringen. Rummet, hvor asbestisoleringen skal fjernes, skal afskærmes fra omgivelserne, der skal etableres undertryk og sluse. Personlige værnemidler Særlige vældfærdsforanstaltninger Der rengøres efter arbejdet og overflader bag asbestpladerne bør forsegles med forankringsgrunder. Affald: Indbakkes i plastik, papkasser op deponeres på særligt deponeringsanlæg. Note* Nedtagning af asbestholdige bølgeplader, hvor arbejdet foregår i et telt, der er sat op over bygningen vinterinddækning: Pladerne skrues løs, stables på palle, pakkes efterfølgende ind i plastik eller andet støvtæt materiale. De ansatte skal være iført særligt arbejdstøj og åndedrætsværn. Arbejdsstedet skal være afmærket, med gult skilt PAS PÅ ASBESTARBEJDE. Ingen adgang for uvedkommende. Inden arbejdsstedet frigives til andet arbejde, skal alle de asbestholdige materialer være fjernet fra taget. Der skal være rengjort og tilbageblevne, særligt ru overflader, skal forsegles med forankringsgrunder. BAR (BrancheArbejdsmiljøRådet) for bygge og anlæg har i 2009 udgivet en vejledning i fjernelse af asbest. Branchevejledningen er rettet mod alle fagområder og fortæller dels, hvor asbest kan forekomme i ældre bygninger og anlæg, og dels hvordan arbejdet med asbestholdige materialer bedst kan udføres, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal tages. 29

30 Mindre risikofyldt arbejde Hvor asbestrisikoen er lav, er det måske ikke nødvendigt at anmelde arbejdet. Grundlæggende er det arbejde, hvor der er tale om sporadisk eksponering af arbejdstagerne, og hvor eksponeringen er af svag intensitet. Mindre risikofyldt arbejde er f.eks.: Arbejde med materialer som ikke smuldre let / intakte asbestholdige materialer Fjernelse af asbestholdige materialer i hel tilstand Indkapsling/forsegling af forskellige asbestholdige materialer, der er intakte Håndtering af materialer som ikke smuldre let, intakte asbestholdige materialer vil sandsynligvis medføre en mindre udsættelse for asbest. Man skal dog altid være forberedt på, at noget kan gå galt, så egnet personlige værnemidler skal være tilstede eller bør anvendes af den udførende håndværker. Følgende arbejdsopgaver kan, hvis de er udføres med omhu, anses for at være mindre risikofyldt arbejde: Fjernelse af en enkelt loftsplade af asbest Fjernelse af en enkelt asbestholdig isoleringsplade i hel stand Rensning af tagrender på tage hvor tagbelægningen er af asbestcement Boring af indtil 20 huller (under 20 mm i diameter) i asbestholdige isoleringsplader. Det kræver at der træffes foranstaltninger til at undgå frigivelse af støv, herunder punktudsugning med en støvsuger med HEPA-filter 13 som er fastgjort til en hætte over selve boret Kontrolforanstaltningerne skal være tilstrækkelige til at tage højde for eventuel usikkerhed ved risikovurderingen. Man skal altid være forberedt på, at noget kan gå galt, så egnet personlige værnemidler skal være tilstede eller eventuelt bæres af den udførende håndværker. OBS! Mindre risikofyldt arbejde afhænger i høj grad om det rigtige valg af arbejdsmetode og støvdæmpende foranstaltninger. Og husk materialer som indeholder asbest må ikke genbruges eller forarbejdes, men alene afmonteres og fjernes som asbestaffald. Dette gælder selvsagt også ved isætning af tagvinduer i gamle asbestcementplader. Her skal der oplægges nye plader i det område hvor isætning af vinduet kræver bearbejdning af tilstødende tagplader. Til venstre ses et gammelt tagvindue, til højre et nyt vindue lagt i det gamle asbestcementtag. Her er de gamle tagplader tildannet omkring vinduet og genbrugt. Dette er ikke lovligt tagpladerne omkring vinduet skal udskiftes med nye asbestfri tagplader! Foto: Jan H. C. 30

31 Nødvendig uddannelse Det er et krav at arbejdstageren har gennemført nødvendig uddannelse. Ved mindre risikofyldt arbejde indendørs kræves et 4 dages certifikatkursus. Ved mindre risikofyldt arbejde udendørs, som minimum et oplæringskursus medhørende instruktion med hensyn til forebyggelse og sikkerhed. Instruktionsforløbet skal indeholde følgende punkter: asbests egenskaber og virkninger for sundheden, herunder også de synergetiske virkninger af rygning (at rygning øger risikoen betragteligt) produkttyper eller materialer, der kan formodes at indeholde asbest aktiviteter, der kan medføre asbesteksponering og betydningen af forebyggende kontrolforanstaltninger for at formindske eksponeringen sikre arbejdsmetoder, kontrol og personlige værnemidler formålet med - og det rette valg af - åndedrætsværn samt hermed forbundne begrænsninger og rigtig anvendelse nødforanstaltninger procedurer for dekontaminering bortskaffelse af affald og krav om helbredskontrol Det relevante udstyr skal være stillet til rådighed, arbejdsområdet bør være afskærmet, åndedrætsværn og andre personlige værnemidler skal være blevet stillet til rådighed og skal eventuelt anvendes. Der skal være indrettet vaske- eller badefaciliteter for arbejdstagerne. Risikofyldt arbejde Anmeldelse til arbejdstilsynet Asbestbekendtgørelsen fastslår følgende i 26 stk. 1 og 2: Nedrivning af asbestholdigt materiale indvendigt i bygninger og i skibe, tog, maskiner m.v., hvor dette materiale har været anvendt som isolering mod varme, kulde, støj, fugt og brand, skal, før arbejdet påbegyndes, anmeldes til det stedlige Arbejdstilsyn. Andet arbejde omfattet af asbestbekendtgørelsen, og som af arbejdsgiveren vurderes ikke kun at kunne indebære kortvarige og lave påvirkninger fra asbest, skal ligeledes anmeldes til det stedlige Arbejdstilsyn mindst 8 dage før. Illustration: Arbejdstilsynet Af At-vejledningen Asbest fremgår det, at sådant arbejde kunne være: Oprydning efter brand eller omfattende stormskader, hvor der er større mængder af knuste asbestholdige tag- og vægplader Nedtagning af større mængder af plane cementtagplader (skifferplader), der indeholder asbest 31

32 Stormskade på bygning med asbesttagplader. Foto: Byggeri & Teknik Inden anmeldelsespligtigt arbejde igangsættes, skal der: foretages risikovurdering og udarbejdes en skriftlig arbejdsplan - APV træffes beslutninger om, hvordan arbejdet skal udføres, herunder overvejes arbejdsmetoder, hvorved det undgås, at beskadige det asbestholdige materiale - og hvordan eventuel støvudvikling under arbejdet undgås eller mindskes sørge for uddannelse af dem, der skal udfører arbejdet vælges udstyr. Arbejdsgiveren skal således bl.a. have sikret sig at: planlægning, forberedelser, uddannelse osv. er afsluttet de nødvendige optegnelser er tilgængelige på arbejdsstedet, og at arbejdstagerne er bekendt med indholdet af optegnelserne der er blevet truffet foranstaltninger for at beskytte andres sikkerhed nøglepersoner kender alle de relevante nødforanstaltninger den detaljerede arbejdsplan indeholder alle arbejdspladsspecifikke oplysninger, f.eks. om den transportvej, der skal anvendes ved bortskaffelse af affald, om eventuelle sundheds- og sikkerhedsrisici i nærheden af arbejdsstedet som følge af arbejdet med asbest det udstyr, der kræves til udførelsen af arbejdet (herunder personlige værnemidler og åndedrætsudstyr), er til rådighed og i god driftsstand, og at der foreligger let kontrollérbar dokumentation for regelmæssig inspektion af udstyret. alle arbejdstagere, der beskæftiger sig med asbest, let kan identificeres. Anmeldelse til Arbejdstilsynet skal ifølge bekendtgørelse nr ske i følgende tilfælde: 26. Nedrivning af asbestholdigt materiale indvendigt i bygninger og i skibe, tog, maskiner m.v., hvor dette materiale har været anvendt som isolering mod varme, kulde, støj, fugt og brand, skal, før arbejdet påbegyndes, anmeldes til det stedlige Arbejdstilsyn. 26, stk. 2. Andet arbejde omfattet af denne bekendtgørelse og som af arbejdsgiveren vurderes ikke kun at kunne indebære kortvarige og lave påvirkninger fra asbest, jf. 13, skal ligeledes anmeldes til det stedlige Arbejdstilsyn. 32

33 Anmeldelse af nedrivningsarbejde efter 26 i bekendtgørelse nr. 1502, skal indsendes i elektronisk form eller i papirform senest 8 dage før arbejdet påbegyndes til det stedlige Arbejdstilsyn (hvor arbejdsstedet er beliggende) og indeholde følgende oplysninger: 1. Virksomhedens navn, adresse og telefonnummer 2. Arbejdsstedets adresse 3. Arbejdets forventede begyndelsestidspunkt og slutningstidspunkt 4. Beskrivelse af arbejdets omfang 5. Anvendte arbejdsmetoder 6. Antal personer beskæftiget med arbejdet, herunder oplysning om uddannelse i nedrivning af asbestholdigt materiale 7. Kortfattet beskrivelse af sikkerhedsforanstaltninger, herunder personlige værnemidler, og hvorledes det sikres, at asbeststøv fjernes fra de beskæftigede, samt hvorledes andre personer tæt ved arbejdsstedet beskyttes 8. Beskrivelse af rengøringsarbejdet, herunder hvem der udfører dette 9. Angivelse af asbesttype (hvis kendt) 10. Dato og underskrift for henholdsvis virksomheden og sikkerhedsorganisationen eller medarbejderrepræsentanten. Husk! Stk. 4. Der skal ske ny anmeldelse af arbejdet, når ændringer af arbejdsvilkårene kan medføre væsentlig forøget påvirkning af støv fra asbest eller asbestholdige materialer. Helbredsundersøgelse Ifølge Asbestbekendtgørelsens 32 skal ansatte: have adgang til en helbredsundersøgelse, inden de påbegynder arbejdet med asbest eller med asbestholdigt materiale og om nødvendigt med regelmæssige mellemrum herefter og mindst én gang hvert 3. år. Endvidere kræver asbestbekendtgørelsen følgende: 33. Arbejdsgiveren skal registrere de ansatte i en protokol med angivelse af arten og varigheden af deres arbejde samt den påvirkning af asbest, der er forbundet hermed. Arbejdstilsynet og den undersøgende læge, jf. 32, har adgang til denne protokol. De ansatte har adgang til de oplysninger, der for deres egen person er indført i protokollen. De ansatte og deres repræsentanter inden for virksomheden eller anlægget har adgang til de kollektive og anonyme oplysninger i protokollen. Stk. 2. Protokollen skal opbevares i mindst 40 år, efter at asbestpåvirkningen er ophørt. Ved virksomhedsophør skal listen sendes til det stedlige Arbejdstilsyn. 33

34 De praktiske retningslinjer for helbredsundersøgelsen er oplistet i Bilag 4 til asbestbekendtgørelsen og indeholder følgende: 1. Ifølge den nuværende viden kan det fastslås, at udsættelse for frie asbestfibre kan fremkalde følgende lidelser: Asbestose, Mesotheliom, lungekræft, mave- og tarmkræft 2. Lægen skal have kendskab til de forhold eller særlige omstændigheder, hvorunder den enkelte arbejdstager er blevet udsat for asbest. 3. Helbredsundersøgelser af arbejdstagerne gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmedicinske principper og praksis og bør i det mindste omfatte følgende: udarbejdelse af en journal vedrørende arbejdstagerens helbreds- og arbejdsforhold personlig samtale almindelig klinisk undersøgelse og især af thorax (brystkassen) undersøgelse af åndedrætsfunktionen (*spirometri og flow-volumenkurve). *Måler mængden/volumen af den luft som pustes ud og strømningshastigheden eller flowet ved udåndingen. Lægen træffer afgørelse om yderligere undersøgelser, såsom undersøgelser af ekspektoratets cytologi, en røntgenundersøgelse af thorax eller tomografi, på baggrund af den nyeste arbejdsmedicinske viden. Arbejdsstedet indretning Indretning af arbejdsområdet kan normalt foregår i almindeligt arbejdstøj. Der er vigtigt at indretningen foregår i en god logistisk rækkefølge så man ikke efterfølgende skal slæbe udstyr ind gennem afspærringer og sluser. En fornuftig rækkefølge kunne se således ud: 1. Fastslå omfanget af de asbestholdige materialer (Bygherren skal forud for arbejdets påbegyndelse påvise hvor i bygningen der forefindes asbest på baggrund af bygningsundersøgelsen. udarbejde en bygningssammenlignelig rapport med de faktiske forhold på arbejdsstedet og modtaget den nødvendige instruktion på baggrund af en fyldestgørende APV) 2. Arbejdspladsen indrettes med diverse vældfærdsforanstaltninger i form af spise- og badefaciliteter, affaldscontainere, værktøjscontainer m.m. 3. Sørg for tydelig skiltning (Adgang forbudt asbestarbejde, Adgang forbudt for uvedkommende) 4. Egnet personlige værnemidler i form af masker, dragter, fodtøj m.m. er tilstede og fuldt funktionsdygtigt 5. Før den egentlige asbestsanering påbegyndes, fjernes al det inventar som er muligt at fjerne. Der kan være tale om: borde og stole, lysarmaturer, reoler, tavler m.m. Det inventar man fjerner rengøres først 34

35 6. Hvis der er tale om snavsede rum. hvor der skal foregå en asbestsanering, rengøres rummet før saneringen går i gang 7. Andre dele som vanskeligt kan fjernes afdækkes. Det kan være radiatorer og kabelbakker m.m. Ventilationsanlæg afdækkes og, hvis det er muligt, slukkes. a. Husk afdækninger må ikke spærre for nødudgange/brandudgange. Hvis dette ikke kan undgås, skal alternative flugtveje skiltes eventuel i samarbejde med den stedlige brandmyndighed b. Slangevinder og andet brandslukningsudstyr skal være tilgængelige c. Brandalarmer i arbejdsområdet skal være afbrudt hvis inddækningen røgtestes 8. Bygningskonstruktioner, som er vanskelige at rengøre, afdækkes. Det kunne for eksempel være blanke murstensvægge med tilbagetrukne fuger eller træbetonlofter 9. Beskyt transportveje for at forhindre spredning af asbestfibre 10. Herefter indrettes arbejdsstedet med nødvendigt udstyr så som: værktøj, stilladser/lifte, støvsugere, luftrensere (hvis disse ikke placeres uden for bygningen), befugtningsudstyr og materialer til indpakning af asbestaffald 11. Luftrensere monteres med afkast til det fri, al materiel kontrolleres for at være i god driftssikker stand. Sluser og anden afskærmning opsættes. Arbejdsområdet afskærmes og skiltes (påbudt maske påbudt beskyttelsesdragt) og der udpeges en drift ansvarlig som er instrueret 12. Herefter er det kun udførende håndværkere som har asbestuddannelsen som må opholde sig i arbejdsområdet og selvfølgelig iklædt de nødvendige personlige værnemidler 13. Sørg for, at de asbestholdige materialer beskadiges så lidt som muligt 14. Pak asbestaffald forsvarligt ind og mærk det med Asbest. Asbestpakkerne rengøres og opbevares i aflåst container 15. Sørg for sikker transport til et godkendt modtagestation 16. Sørg for, at kontrolordninger for at undgå udsættelse for asbest overholdelse 17. Ud over den daglige rengøring af arbejdsområdet, afsluttes asbestsaneringen med en omhyggelig rengøring efter asbestbekendtgørelsens anvisninger. Se side 65 og bekendtgørelsen bilag A 35

36 Når asbestsaneringen pågår Mens asbestarbejde pågår, skal man løbende sikre sig at: arbejdsstedet er afspærret og afskærmet på passende måde advarselsskilte og afspærringer er på plads, al den tid arbejdet foregår arbejdstagerne og andre er beskyttet på passende måde der er passende kontrol af luftkvaliteten omkring det afskærmede område, så længe arbejdet pågår, og at resultaterne af kontrollen straks meddeles arbejdsformændene dekontamineringsudstyret er i god stand og forefindes på arbejdsstedet, lige fra arbejdet påbegyndes, til inddækningen fjernes der forefindes en nødplan med specifikke oplysninger for den pågældende arbejdsplads, f.eks. oplysninger om det nærmeste hospital arbejdsområdet og herunder sluse rengøres jævnligt (læs ofte) De udførende asbestsanitører skal: sikre sig, at de har fået (og forstået) en arbejdsplan, der beskriver og afgrænser omfanget af arbejdet, og som indeholder nærmere angivelser af de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes, og sørge for at følge den Vedligeholde og rengøre deres personlige værnemidler dagligt kunne legitimere sig på foranledning rette henvendelse til arbejdsformanden/lederen/arbejdsgiveren, især hvis de: o o forventer eller støder på uforudsete problemer. Arbejdet bør da standses, indtil arbejdsplanen er blevet gennemgået af en kompetent person hvis de oplever problemer med åndedrætsværnet, andre personlige værnemidler eller kontrolforanstaltninger. Arbejdet skal da straks standses! Udsættelser for asbeststøv i forhold til arbejdsmetode Når man skal arbejde med asbestholdige materialer, eller hvor der er risiko for udsættelse for asbeststøv, har man brug for at vide noget om, hvilke koncentrationer man bevæger sig i. Denne viden er nødvendig for at: kunne vurdere risikoen og vælge egnede værnemidler kunne træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for beskyttelse af andre og omgivelserne kunne vælge nødvendige støvdæmpende arbejdsmetoder i form af: o værktøjsvalg o befugtning o processug 36

37 Det er ret sjældent, at der måles i forbindelse med nedrivningsarbejde. Man forventer her koncentrationer, som klart ligger over grænseværdien på fibre/m 3, hvorfor der altid skal anvendes personlige værnemidler. For at kunne vurdere værnemidlernes egnethed (bl.a. om beskyttelsesfaktoren er tilstrækkelig) skal man kende koncentrationen. Nedenstående angives typiske koncentrationer forskellige steder og ved forskelligt arbejde. Hvor / ved Fibre/m 3 luft Udendørs i et vejkryds Indendørs i en skoleklasse ved normal aktivitet Fjernvarmebrønd med lidt brudt isolering Forsigtig nedtagning af lofter (uden udvikling af synligt støv) Fjernelse af rørisolering Fjernelse af asbestisolering Afrivning af linoleum/vinyl, tæpper med filtbagside og ophugning af betongulv/magnesitgulve (25 % asbest) WHO s anbefalede grænse for udendørs miljø 500 På de næste sider ses resultaterne af nogle engelske målinger. Nogle få danske målinger kan ses i bilag 5 i AT-Vejledningen C

38 Typiske udsættelsesværdier ved arbejde med asbestcement (UK HSE HSG 189/2). Teknik Bemærkninger Typisk udsættelse (millioner fibre/m 3 ) Boring i asbestcement med boremaskine Med punktudsugning, evt. med type H-støvsuger Op til 1 Maskinskæring uden udsugning Vinkelsliber Dårlig praksis Rundsav Dårlig praksis Stiksav Dårlig praksis 2-10 Manuel savning Op til 1 Fjernelse af asbestcementplader Op til 0,5 Stabling af asbestcementplader Op til 0,5 Nedbrydning af asbestcementkonstruktioner på afstand - tør procedure Op til 0,1 Fejning efter nedbrydning af asbestcementkonstruktioner Dårlig praksis Over 1 Nedbrydning af asbestcementkonstruktioner på afstand - våd procedure Op til 0,01 Rengøring af lodret asbestcementbeklædning ved våd børstning 1 til 2 Rengøring af lodret asbestcementbeklædning ved tør børstning Dårlig praksis

39 Arbejdsmetoder ved asbestsanering Forberedelse inden arbejdet begynder Inden arbejdet begynder, skal alt løst og fast inventar rengøres for asbeststøv og fjernes fra området, også fx lamper og hylder. Rengøring sker ved grundig støvsugning med en støvsuger med et filter beregnet til at tilbageholde asbeststøv (HEPA-filter 13), herefter eventuelt ved våd rengøring. Gardiner og andre tekstiler vaskes eller kasseres. Derefter tildækkes radiatorer, ventilationsriste, nagelfast inventar, ujævne vægge, for eksempel murstensvægge, gulvlister, vinduer og ikke-støvafvisende gulve med et slidstærkt materiale, for eksempel kraftig plast, der fastgøres med tape, så vidt muligt lufttæt. Valg af saneringsmetoder Når der skal vælges arbejdsmetoder til asbestrenovering er det vigtigste, at man søger at hindre eller begrænse støvudviklingen. Dels fordi man herved mindsker risikoen for selv at få fibre på eller i sig, dels fordi en begrænset støvudvikling letter rengøringsarbejdet efter renoveringen. Netop rengøringsopgaven efter renoveringen er den vanskeligste del, fordi fibrene er usynlige og svæver rundt i luften. BAR (BrancheArbejdsmiljøRådet) for bygge og anlæg har i 2009 udgivet en vejledning i fjernelse af asbest Branchevejledningen er rettet mod alle fagområder og fortæller dels, hvor asbest kan forekomme i ældre bygninger og anlæg, og dels hvordan arbejdet med asbestholdige materialer bedst kan udføres, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal tages. 1. Fjernelse af asbesten ved at suge den direkte ud i en støvsuger er den bedste metode. Der er i Sverige og Vesttyskland udviklet store industristøvsugere med udsugningskapacitet op til m 3 /time. Ved fjernelse af asbestisolering, sprøjteasbest og asbestpuds er det muligt at suge asbesten direkte ud i en container egnet til asbestaffald 2. Hvor det ikke er muligt at suge asbesten direkte ud, for eksempel ved nedtagning af plader, kan støvudviklingen dæmpes ved at der holdes en udsugningstragt så tæt på afmonteringsstedet som overhovedet muligt for at få suget de frigivne fibre ud i stedet for, at de spredes i lokalet 3. Anvendes værktøjer til skæring, slibning eller afrensning af fastsiddende asbest, skal værktøjerne være forsynet med effektiv udsugningskappe (processug). Værktøjerne skal så vidt muligt være hånd drevne eller langsomtgående Våd nedrivning Vand/befugtning kan i visse tilfælde anvendes til at dæmpe støvudviklingen. Befugtning af asbestfibre med vand kan være vanskeligt fordi asbestfibre har svært ved at forenes vandet, dels på grund af overfladespændingen i vandet, dels fordi fibrene ofte er mange hundrede gange mindre end selv små vanddråber. Den hvide asbest, chrysotilen, har sværest ved at forenes eller vædes med vand. Vanddråber har lettere ved at blande sig med støv generelt, hvis vandet tilsættes lidt sæbe eller grundrengøringsmiddel. Denne metode har også den fordel at mængden af vand kan begrænses. Det skal nøje overvejes, hvilken teknik der er bedst egnet til den konkrete opgave. For eksempel er våd nedrivning ofte en foretrukken teknik, men er måske ikke en egnet løsning, hvis der anvendes elektrisk eller mekanisk udstyr på arbejdsstedet. Det skal overvejes om det kan blive nødvendigt at afbryde forbindelsen til el-nettet og etablere en uaf- 39

40 hængig el-generator. Hvis der forefindes kemiske stoffer, skal det sikres at der ikke risiko for kemisk reaktion med vand. Befugtningsmidler i forbindelse med vand kan give glatte overflader og øge risikoen for fald og nedstyrtning i tilfælde af arbejde i højden. I tilfælde af frost kan det være nødvendigt at anvende frostfri befugtningsmidler. Der findes forskellige metoder til befugtning af asbestholdigt materiale: befugtning af overflader eller tynde og porøse materialer med spray uden drivmiddel og befugtning af tykkere materialer eller materialer med uigennemtrængelig overflade med injektionssprøjter. Vandet skal tilsættes et befugtningsmiddel for at befugte asbesten effektivt. Asbestfibre, som gennem årene har lejret sig i for eksempel isoleringsmaterialer i loftrum fra nedbrudte tagplader af asbestcement, kan hindres i spredning ved, at man binde fibrene i isoleringsmaterialet ved af spraye overfladen med en forankringsgrunder (blåt vand), som også anvendes til at prime for eksempel gipsplader inden opsætning af fliser. Fjernelse af befugtet asbestholdige materialer sker bedst ved hjælp af manuelt betjent værktøj (f.eks. skrabere, mejsler og skruetrækkere). Mekanisk drevet værktøj (såsom vinkelslibere og tilsvarende apparater) bør aldrig bruges til at skære i asbestholdigt materiale. Arbejdet bør udføres metodisk: Det nedrevne materiale bør med det samme lægges i sække eller pakkes ind, og arbejdet bør foregå oppefra og nedefter for at undgå at forurene overflader, som allerede er rengjorte. Når det meste af materialet er fjernet, kan det forekomme, at der stadig sidder nogle rester tilbage på overfladerne. Undertiden sidder sådanne rester særlig godt fast (f.eks. på tærede rør). Der bør fortrinsvis anvendes manuelt betjent værktøj til fjernelse af asbestrester, men nogle rester kan sidder så godt fast, at det kan blive nødvendigt at anvende mekanisk drevet værktøj. Når det er nødvendigt at bruge mekanisk drevet værktøj, bør det indstilles på laveste hastighed, ligesom der bør anvendes støvdæmpende midler (skum, drivmiddelfri spray eller punktudsugning). Man skal: planlægge arbejdsopgavernes rækkefølge, så sandsynligheden for at forurene allerede rengjorte overflader minimeres, f.eks. lofter/loftsbjælker først, så vægge og til sidst gulv sikre, at filtre ikke bliver våde, da deres effektivitet derved mindskes være opmærksom på, at det er af afgørende betydning at holde god orden. Fjern affald med det samme. Der vil typisk sidde søm i træunderlaget, der bærer asbestlofter - sørg for, at disse ikke stikker ud, så ingen risikerer at træde på dem fjerne asbestholdigt materiale, så det så vidt muligt bevares intakt. Hvis en asbestisoleringsplade f.eks. har 4 søm, bør den fjernes intakt og kun med beskadigelse af de hjørner, hvor sømmene sidder. Søm fjernes et for et under anvendelse af støvdæmpende teknik IKKE anvende mekanisk drevet værktøj på asbestholdigt materiale (bortset fra specifikke og begrænsede tilfælde). 40

41 Tør nedrivning Våd nedrivning er den bedste metode og bør altid anvendes undtagen i ganske særlige tilfælde. I de særlige tilfælde, hvor våd nedrivning ikke lader sig gøre, er alternativet tør nedrivning under kontrollerede forhold - hvilket betyder nedrivning under anvendelse af andre metoder til begrænsning af udslippet af støv såsom punktudsugning eller indpakning af isoleringsmaterialet, hvorefter en hel sektion skæres ud og fjernes. Indpakning og udskæring af hele sektioner af isolerede rør er en egnet metode, når både rør og isoleringsmateriale skal behandles som asbestaffald. Det isolerede rør indpakkes i plastfolie. Det kan være nødvendigt at fjerne små stykker isoleringsmateriale, for at man kan komme til at skære i røret. Fjernelse af sådanne små stykker isoleringsmateriale indebærer en risiko for, at arbejdstageren udsættes for asbest, og det samlede arbejde bør derfor udføres i et afskærmet område. Denne teknik er egnet, hvis rørsektionerne er af en håndterbar størrelse, og hvis indholdet af rørene/beholderne er blevet tømt ud. Foto: Lav-Det-Selv.dk Asbestsluger - poseløsning Foto: SKADESERVICE DANMARK Handskeposer, som er lavet af stærk, gennemsigtig plastic, er forsynet med lange handsker, som gør det muligt at håndtere objekter inden i posen. Når man har monteret handskeposen rundt om den genstand, der skal frigøres for asbest, kan man med handskerne fjerne asbesten ved hjælp af værktøj. Det materiale, der fjernes fra genstanden, opsamles i den nedre del af handskeposen. Posen skal være forsynet med lynlås, så affaldet kan lukkes inde i den nederste del af posen, når arbejdet er fuldført. Posen bruges kun én gang, hvorefter den bortskaffes med affaldet. Hvis det er muligt, bør posen anvendes ved let undertryk. Der bør fastlægges en metode for, hvordan værktøj hentes ud af posen (f.eks. efter arbejdets udførelse). En metode kan være at trække værktøjet ind i en af handskerne og derefter trække handsken udad, så værktøjet er indkapslet i plastichandsken, når den er trukket ud. Binder man så en knude på handsken, vil værktøjet befinde sig i en slags plasticlomme. En knude mere, og handsken kan klippes over mellem knuderne med minimal risiko for, at asbeststøv frigøres. Værktøjslommen kan åbnes enten i den næste handskepose eller i en spand vand, hvor værktøjet rengøres. Handskeposen beskytter brugeren, men der er stadig behov for personlige værnemidler, åndedrætsværn og inddækning, eftersom en punkteret pose kan medføre frigørelse af asbeststøv. 41

42 Metoden er udviklet af Sikkerhed og miljø Aps og har været anvendt gennem årtier. Asbestslugeren er en miljøvenlig, patenteret, dansk poseløsning, som er velegnet til afmontering af asbestisolering på rørbøjninger, ventiler, beholderbunde m.m. Asbestslugeren omslutter asbesten. Asbesten aftages, bøjningen spules ren og affaldet forbliver i posen uden direkte menneskelig berøring, idet hænderne arbejder i indsvejsede handsker. Med asbestslugeren undgås som regel de store omkostninger, der er forbundet med friskluftforsyning og opbygning af sluser med om- klædnings- og badefaciliteter. Man undgår i et vist omfang den efterfølgende grundige rengøring med støvsugning og afvaskning af et større forurenet område. Se på næste side, hvorledes asbestslugeren anvendes. Asbestslugeren findes i forskellige modeller: 42

43 43

44 Ved afisolering af rør, beholdere og kedler kan der benyttes følgende fremgangsmåde: 1. Isoleringsmaterialet gøres fri ved at skære det op med et snit på langs ad røret. En støvsugertragt holdes tæt på isoleringen, for at fange frigivet støv 2. Isoleringen tages forsigtigt af røret (kedlen) og lægges straks i en plasticsæk, som forsegles lufttæt, så snart den er fyldt 3. Asbest, der tabes på gulvet, fjernes straks med støvsuger 4. Isoleringen fjernes fra røret som under punkt 1, men i stedet for at pakke affaldet direkte i sække, lægges det i en kværn, hvorfra det suges med støvsuger ud i plastik- sække cm af en rørisolering fjernes som angivet under punkt 1. Derefter fjernes den tilstødende asbest ved at stikke et støvsugermundstykke ind under isoleringsafdækningen 6. Når asbesten er suget ud (så langt man kan nå med mundstykket), skæres afdækningen af, hvorefter man kan fortsættes støvsugningen langs røret 7. Afdækningsmaterialet behandles som asbestaffald 8. Mindre asbestisolering - f.eks. ved rørbøjninger kan fjernes ved at benytte en særlig plasticindeslutning 9. Når plasticen er monteret, gøres isoleringsmaterialet fri gennem en særlig lufttæt håndindføring, hvorefter asbesten falder ned i en plasticsæk. Derefter spules det blottede rør med forstøvet vand gennem en særlig åbning i plastic-indeslutningen Ved nogle metoder kan det være en fordel at fugte isoleringen ved indsprøjtning. Afisolering af rør, beholdere og kedler Den asbestholdig isolering findes fortrinsvis, hvor det ellers ville være vanskeligt at isolere. Det er samtidigt de steder, der stiller særlige krav til en grundig og omhyggelig rengøring. Se nedenstående skitse. 44

45 Isolering med asbest (kiselgur med asbest), pap og lærred 1. Bæringer 2. Flanger 3. Ventiler 4. Ophæng (stropper) 5. Snavssamlere 6. Ekspansionsbæringer 7. T-stykker 8. Svejsesømme Ved afisolering af rør, beholdere og kedler kan der benyttes følgende fremgangsmåde: 1. Isoleringsmaterialet gøres fri ved at skære det op med et snit på langs ad røret. En støvsugertragt holdes tæt på isoleringen, for at fange frigivet støv 2. Isoleringen tages forsigtigt af røret (kedlen) og lægges straks i en plasticsæk, som forsegles lufttæt, så snart den er fyldt 45

46 3. Asbest, der tabes på gulvet, fjernes straks med støvsuger 4. Isoleringen fjernes fra røret som under punkt 1, men i stedet for at pakke affaldet direkte i sække, lægges det i en kværn, hvorfra det suges med støvsuger ud i plastik- sække cm af en rørisolering fjernes som angivet under punkt 1. Derefter fjernes den tilstødende asbest ved at stikke et støvsugermundstykke ind under isoleringsafdækningen 6. Når asbesten er suget ud (så langt man kan nå med mundstykket), skæres afdækningen af, hvorefter man kan fortsættes støvsugningen langs røret. 7. Afdækningsmaterialet behandles som asbestaffald. 8. Mindre asbestisolering - f.eks. ved rørbøjninger kan fjernes ved at benytte en særlig plasticindeslutning 9. Nar plasticen er monteret, gøres isoleringsmaterialet fri gennem en særlig lufttæt håndindføring, hvorefter asbesten falder ned i en plasticsæk 10. Derefter spules det blottede rør med forstøvet vand gennem en særlig åbning i plasticindeslutningen Ved nogle metoder kan det være en fordel at fugte isoleringen ved indsprøjtning. Vakuumsystemer til bortskaffelses af asbest Vakuumsystemer er en egnet og effektiv metode til at fjerne løst asbest (f.eks. varme- eller støjisolation). Asbestaffaldet suges gennem en vakuumtransportledning til en separat opsamlingsenhed ved hjælp af det vakuum, udstyret skaber. Hvis transportledningen er forbundet med en emballeringsenhed uden for nedrivningsinddækningen, skal denne enhed have sin egen inddækning, og de arbejdstagere, der er beskæftiget i enheden, skal anvende fuldt åndedrætsværn, personlige værnemidler og følge dekontamineringsprocedurerne (som hvis de arbejdede med nedrivning). Hvis der anvendes vakuumudstyr, skal arbejdsplanen indeholde tydelige instruktioner om, hvordan et eventuelt problem med tilstopning af transportledningen løses. Eksempelvis ville ledningen i så tilfælde skulle kapsles forsvarligt til i begge ender og trækkes inden for nedrivningsinddækningen for at blive renset. Forsegling og indkapsling af asbest I tilfælde hvor det er blevet besluttet, at asbestholdigt materiale helt eller delvist kan sikres ved forsegling eller indkapsling, er der risiko for at beskadige det asbestholdige materiale i processen. Forsegling kan ske ved at påsmøre en tynd forseglende belægning, en tyk forseglende belægning eller 46

47 ved at imprægnere det asbestholdige materiale med en størknende væske. Den indledende befugtning kan dog gøre det asbestholdige materiale så meget tungere, at det løsriver sig og falder ned med risiko for, at der frigøres støv. Indkapsling kan bestå i, at det asbestholdige materiale inddækkes, således at der er nogen afstand mellem afskærmningen og det asbestholdige materiale. Det bør ved risikovurderingen undersøges, om det med rimelighed kan antages, at arbejdet kan udføres uden at beskadige det asbestholdige materiale. Dette har betydning for afgørelsen om, hvorvidt arbejdet skal anmeldes. Forsegling af indendørs asbestplader For at begrænse eller fjerne asbestfiberafgivelse fra asbestholdige produkter, kan man forsegle dem. Hele overfladen kan males eller dækkes med plastfolie, men der kan også være tale om blot at forsegle brudfalder i beskadigede plader med maling eller lak. Ved at anvende bred, selvklæbende plastfolie, kan fiberafgivelsen helt fjernes. Plastfolie fås for eksempel i en meters bredde og opsættes på lofter og vægge med fem cm overlap ud på ikke-asbestholdigt materiale. Af hjælpeværktøjer kan bruges rulle til roligt at presse den selvklæbende folie på overfladen af asbestpladen. Ved at overmale asbestpladerne kan fiberdrys begrænses. Uanset om der bruges malerulle eller sprøjte, kan pladerne under malingsarbejdet dog afgive asbestfibre. Malingen skal være alkalifast, da asbestholdige plader er alkaliske i fugtig tilstand. Malingen må ikke ændre pladernes brandhæmmende egenskaber. En ulempe ved at forsegle perforerede plader er, at man derved ødelægger pladernes lyddæmpende egenskaber. Maling af udendørs asbestcementplader For overfladebehandling af ældre eternit er det nødvendigt at foretage en forbehandling for at fjerne snavs og løse asbestfibre. Til dette arbejde har ofte været anvendt højtryksspuling, hvorved meget store mængder fibre vil frigives. Selv om fibrene bliver fugtige, vil de små og farlige fibre næsten øjeblikkelig blive tørre og svæve frit i luften. Højtryksspuling af asbestplader blev allerede forbudt med asbestbekendtgørelsen i Der er dog givet dispensation til enkelte firmaer, der må anvende specialudviklet ikke-støvende højtryksrenseudstyr. Desværre ender denne form for afrensning af gamle asbesttagplader med, at der mellem samlingerne af tagpladerne presses asbestholdig slam ind i loftrummet under tagpladerne. Derfor bør man renses oppefra og ned sluk for udstyret, træk det op og begynd rensning igen oppefra og ned. Et andet problem med denne metoder er, at asbesttagpladerne efterhånden er så gamle og forvitrede, at risikoen for tagpladerne bliver utætte efter behandlingen er stor. 47

48 Med hensyn til loftrum med forekomst af asbestfibre har AT følgende udtalelse: Citat: Spørgsmål: I forbindelse med div. faggrupper skal udføre forskellige opgaver i loftrum, hvor der er forekomster af asbestfiber i loftrummet, - fibrene strammer fra et eksisterende gl. skiffereternit tag. Bliver der rejst spørgsmål til, om for eksempel elektrikere som skal trække nye kabler i loft rummet, skal have gennemgået den lovpligtige asbestuddannelse, for at må udføre denne form for arbejdsopgaver i loftrummet. Det skal understreges at der ikke er tale om asbestsanering, idet der ikke skal udføres arbejde som kommer i berøring med skiffereternitten. Vil det være tilstrækkeligt, at man sikre en grundig instruktion omkring brug af nødvendige værnemidler støvafvisende engangsdragter, turbomasker (P2 filt), inden arbejdet i loftrummet på begyndes, samt stor fokus på vældfærdsforhold, for at sikre at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarligt. Svar: Asbestuddannelsen skal kun gennemføres hvis der er tale om indvendig nedrivningsarbejde, og det er der ikke tale om i dit spørgsmål. Grundig oplæring og instruktion og nødvendige foranstaltninger, som du selv beskriver, er påkrævet. Udvendig indkapsling af asbesttagplader Inddækning af asbestholdige tagplader To bestemte fremgangsmåder til at inddække asbestholdige tagplader på kan anvendes uden risiko for frigivelse af asbestfibre til omgivelserne. Fremgangsmåderne er følgende: Plane asbestcementtagplader (skiferplader) Metode 1 Lægter placeres med en indbyrdes passende afstand på eksisterende skifertag. Lægterne fastgøres udelukkende med selvskærende skruer gennem tagpladen til underliggende eksisterende trælægte. Bølgeasbestcementtage: Metode 1 Lægter placeres med en indbyrdes passende afstand i bølgedalen på eksisterende asbestcementtage. Lægterne fastgøres udelukkende med selvskærende skruer gennem tagpladerne til underliggende eksisterende trælægte. Oven på lægterne lægges så et nyt tag. Metode 2 Eksisterende skruer i taget løsnes, og der skydes beslag hen over skruerne. Skruerne fastgøres igen. Lægter fastgøres til beslagene, og oven på lægterne lægges så et nyt tag. Ulovlig tildannelse af tagplader ved stern! Tagpladerne er skåret langs stern for at kunne hæve tagrenden op til det nye tag. Det er almindeligt at opsætte ny 125 mm rende frem for den gamle 100 mm rende for at skjule det gamle tag ved udhæng. Foto: Jan H. C. 48

49 Indvendig indkapsling af asbestholdige materialer Indkapsling af asbestholdige materialer er lovligt, men det bør alvorligt overvejes om det ikke er bedre at fjerne de asbestholdige materialer af hensyn til eftertiden og økonomien. Indvendig indkapsling af asbest kan for eksempel bruges på lofter med et nyt nedhængt loft der indkapsler asbestfibrene. Det kan også være ny indpakning af tekniks isolering med kiselgur. Der skal alle tilfælde efterfølgende sættes mærkater om, der advare om, at der finder asbestholdige materialer bag ved inddækningen. Derudover skal det føres ind i bygnings journal. Rørisolering hvor kiselgur er blotte Foto: Lav-Det-Selv.dk I arbejdsområdet afspærres andre for adgang. Der gøres grundigt rent under og efter endt arbejde. De udførende bære personlige værnemidler hvis der er den mindst risiko for støvudvikling under arbejdet. Bygherre og rådgivers pligter Bygherren er den person, virksomhed, selskab eller institutioner, der betaler for, at et bygge- og anlægsarbejde projekteres og udføres. Bygherren har, hvis han ikke samtidig er arbejdsgiver, ikke noget direkte ansvar for de ansattes sikkerhed og sundhed på byggepladsen. Bygherrens ansvar er gennem planlægning og koordinering at sikre sikkerhed og sundhed under projekteringen og mens selve byggeriet, miljøsaneringen eller nedrivningen pågår, sikre grundlaget for, at arbejdsgiverne på byggepladsen kan planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Endelig skal bygherren udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed, hvis projektet omfatter særligt farligt arbejde. Det er bygherrens ansvar, at planen udarbejdes og ajourføres, så der bl.a. tages højde for resultaterne af de forundersøgelser, der er foretaget af for eksempel jordforurening, farlige stoffer i bygningen eller bygningens stabilitet samt alle øvrige væsentlige beslutninger, der vedrører det arbejde, der skal udføres, hvordan det skal udføres og hvem der skal udføre det. Planen for sikkerhed og sundhed skal afgrænse det særligt farlige arbejde og beskrive fællesforanstaltninger, der sikrer, at det særlige farlige arbejde kan udføres forsvarligt og uden, at beskæftigede fra andre virksomheder på byggepladsen udsættes for sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici. Det skal endvidere fremgå af planen, hvis det er nødvendigt for de beskæftigede at bruge personlige værnemidler, fordi arbejdet er omfattet af bilag 1 i bekendtgørelsen om bygherrens pligter. Det skal herudover fremgå, hvor der skal placeres påbudsskilte om fx brug af åndedrætsværn, og hvem der har ansvaret for det. 49

50 Rådgivers og projekterendes har særlig pligter og ansvar i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter, hvor de skal rådgive deres klienter om, hvilke undersøgelser der bør foretages, inden projektering og byggeproces bliver sat i gang. Det gælder bl.a. i forhold til asbest og asbestholdige materialer, når bygninger, konstruktioner og lignende der er opført før 1990, skal renoveres, ombygges eller nedrives. Når virksomheder skal udarbejde projektmateriale, der udgør grundlaget for ovenævnte byggeprocesser, skal de sikre sig, at asbestreglerne kan overholdes af de udførende virksomheder i forbindelse med, at projektet bliver gennemført. Hvis asbesten ikke bliver fjernet fuldstændigt, skal den resterende og eventuelt indkapslede asbest registreres i den journal, som bygherrens arbejdsmiljøkoordinator skal udarbejde, så der ved fremtidigt arbejde i bygningen sikres mod utilsigtet spredning af asbest. Dette kan bl.a. være ved reparations- og vedligeholdelsesarbejde. Efter en bygningsscreening er der på denne tegning markeret med rødt hvor der forefindes asbestloftplader der skal fjernes. Blandt andet ud fra en sådan tegning kan arbejdet tilrettelægges og udarbejde en APV. 50

51 Arbejdspladsvurdering APV Der skal udarbejdes en arbejdsplan om brug af nødvendige støvsvage arbejdsmetoder, ventilation, personlige værnemidler og bortskaffelse af affald, se afsnit 7.2. På denne måde kan der sikres en god arbejdsgang ved nedrivningsarbejde, ved oprydning i forbindelse med brand eller ved arbejde med at fjerne asbestholdige materialer fra bygninger, apparater og installationer samt skibe under værftsarbejde. Arbejdsplanen skal fortælle, hvordan asbest og asbestholdigt materiale skal behandles. Hvis en bygning nedrives, skal asbestholdigt materiale fjernes inden nedrivningen. Arbejdsplanen skal også omfatte rengøringsarbejde i forbindelse med nedrivningsarbejde. Derudover skal arbejdsplanen angive, hvordan det sikres, at der ikke er risici for udsættelse for asbest på arbejdspladsen, når nedrivningsarbejdet eller arbejdet med at fjerne asbesten er slut. For hvert arbejdsområde, hvor der er risiko for at blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdigt materiale, skal den almindelige arbejdspladsvurdering (APV) udbygges med en kemisk APV (3). Den skal tage udgangspunkt i reglerne i bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer (4). Dette gælder for nedrivning, reparation og indkapsling af asbest og asbestholdige materialer, og hvor der i øvrigt er risiko for udsættelse for asbest. Den kemiske APV skal tage stilling til, hvordan og i hvilket omfang de ansatte kan blive udsat for asbeststøv, og den skal beskrive de foranstaltninger, der skal foretages for at overholde de særlige asbestregler. Den kemiske APV er grundlaget for arbejdsgiverens og arbejdsmiljøorganisationens planlægning af, hvordan arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ved nedrivningsarbejde, se afsnit 2.4., kan resultatet af vurderingen fremgå ved, at der henvises til den udarbejdede arbejdsplan. Det er således ikke et krav, at de samme oplysninger gengives både i arbejdsplanen og i den kemiske APV. I vurderingen skal indgå følgende: Asbestens og andre farlige stoffer og materialers farlige egenskaber Eksponeringsgrad, -type og -varighed Alle eksponeringsveje, fx optagelse i eller gennem huden Omstændighederne ved arbejdet med de farlige stoffer og materialer og mængden, der forefindes Virkningen af forebyggende foranstaltninger Eventuelle erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser 51

52 Relevante grænseværdier. Hvis der arbejdes med identiske arbejdsprocesser, behøver man kun lave én kemisk APV, selv om der for eksempel arbejdes i fem forskellige lokaler. Vurderingen skal revideres, når der opstår tvivl om, hvorvidt den er korrekt, og når der er en ændring af arbejdsforholdene. (5) Sanering af asbest Dette hæfte henvender sig til personer, der skal arbejde med asbestholdigt materiale. Arbejdet kan være nedrivning, miljøsanering af bygninger, reparation eller vedligeholdelse. Da der stilles forskellige krav til disse typer af arbejder, vil det være nødvendigt at kende Arbejdstilsynets definitioner herpå. Nedrivning Ved nedrivning forstås fuldstændig fjernelse af asbestholdigt materiale inden for et afgrænset område. Reparation Ved reparation forstås indkapsling og forsegling af asbestholdigt materiale, som er i hel stand. Det kan med fordel overvejes i stedet at fjerne asbesten helt. Vedligeholdelse Ved vedligeholdelse forstås spartling eller forsegling af små områder med små huller, for eksempel fra opslag, udsmykning og armaturer, forsegling af enkelte intakte, uperforerede asbestholdige plader, samt inddækning af asbestholdige tagplader efter metoderne beskrevet i Arbejdstilsynets vejledning C.2.2 Asbest bilag 2, juli 2005 i bilag 2. Metoderne er også beskrevet i dette hæfte på side 49 Malearbejde er ikke omfattet af reglerne om asbest, medmindre der under arbejdet opstår asbeststøv, for eksempel hvis der slibes. Ved sanering af asbest, er der stor forskel på hvor risikofyldt arbejdet er med hensyn til udsættelse for asbestfibre. I dette afsnit behandles både risikofyldt arbejde og mindre risikofyldt arbejde. Ved risikofyldt arbejde kan der være meget store versioner for udvikling af asbeststøv, alt efter hvilker type materialer der skal fjernes og, ikke mindst, hvilke arbejdsmetoder der vælges og hvilke støvdæmpende foranstaltninger man, i forbindelse med arbejdet, tager i anvendelse. Uanset hvilken form for arbejde der er tale om, er det et krav, at man sørger for at minimere udsættelsen for asbest. Hvilke forholdsregler, der skal træffes, afhænger af følgende situationer: Arbejde, hvor der kan forekomme asbest (f.eks. vedligeholdelsesarbejde i bygninger, der er så gamle, at der kan forekomme asbestholdige materialer, der ikke er registreret) Mindre risikofyldt arbejde, hvor eksponeringsniveauet er lavt nok til, at arbejdet ikke er anmeldelsespligtigt Risikofyldt, anmeldelsespligtigt arbejde 52

53 Uddannelseskrav ved arbejder med asbestholdige materialer Der har siden 1986, været et krav om uddannelse af arbejdstagere som skal arbejde med asbestholdige materialer i form af nedrivning, sanering eller forsegling og indkapsling. Generelt kan man regne med at al støvende arbejde udendørs og al indvendigt arbejde med nedrivning /sanering kræver et 4 dages certifikatkursus. Ikke støvende udvendigt arbejde, forsegling og indkapsling som ikke støver skal arbejdstageren gennemgå et instruktionsforløb (se næste side) eller bedre endnu et 1-dags kursus på et af landets AMU-centre. Husk! Uanset om arbejdet kræver certifikatkursus eller man kan nøjes med særlig instruktion eller 1 dags kursus, så skal arbejdet foregå efter reglerne i asbestbekendtgørelsen. Dette gælder også for privatpersoner! Arbejdsproces Demontering af vandrør i jord, knækkede / knuste materialer Nedtagning af bølgeplader, knækkede / knuste materialer Nedtagning af plane plader, knækkede / Knuste materialer Nedtagning af skifer-asbestplader Udvendig nedrivning af bygning under inddækning / totalinddækning Demontering af aftræks- og ventilationskanaler Demontering af ventilationskomponenter Nedtagning / udskiftning af varmtvandsbeholdere, rør, kedler og andre tekniske installationer Fjernelse af asbesttekstiler Nedrivning af lofter Afstripning af gulve og vægbeklædninger Indvendig oprydning efter brand og storm Udvendig oprydning efter brand og storm Hovedrengøring i forbindelse med nedrivningsarbejde Arbejde med indkapsling og indpakning af asbestholdige som ikke er i god stand Inddækning af indvendig beklædning for eksempel væg- eller loftplader Certifikat kursus X X X X X X X X X Særlig instruktion eller 1-dags kursus X X X X X X X X X Bemærkninger: Hvis pladerne knækker kræves certifikatkursus Derfor foretages der prøvenedtagning inden arbejdet påbegyndes. Hvis støvende processer ikke kan undgås kræves certifikatkursus. Der skal foretages prøvenedtagning. 53

54 Instruktionsforløbet skal indeholde følgende punkter: asbests egenskaber og virkninger for sundheden, herunder også de synergetiske virkninger af rygning (at rygning øger risikoen betragteligt) produkttyper eller materialer, der kan formodes at indeholde asbest aktiviteter, der kan medføre asbesteksponering og betydningen af forebyggende kontrolforanstaltninger for at formindske eksponeringen sikre arbejdsmetoder, kontrol og personlige værnemidler formålet med - og det rette valg af - åndedrætsværn samt hermed forbundne begrænsninger og rigtig anvendelse nødforanstaltninger procedurer for dekontaminering bortskaffelse af affald og krav om helbredskontrol Det relevante udstyr skal være stillet til rådighed, arbejdsområdet bør være afskærmet, åndedrætsværn og andre personlige værnemidler skal være blevet stillet til rådighed og skal eventuelt anvendes. Der skal være indrettet vaske- eller badefaciliteter for arbejdstagerne. Annonce fra den blå avis: Eternit tagplader B6 plader med asbest. ca. 170 plader. Kan afhentes gratis, men du skal tage alle plader! Står i Fjelsted på Fyn, skriv for nærmere info. Eksempel på privat person, som overtræder reglerne i Asbestbekendtgørelsen Asbestaffald Det er generelt forbudt at bruge asbest i byggeriet i EU (i Danmark siden 1988). Ved nedrivning og ombygning af bygninger fra før dette tidspunkt kan der derfor forekomme asbestholdigt affald. EU-landene har i efteråret 2006 sat fokus på asbestholdige materialer, fordi der er en risiko for, at mennesker udsættes for asbestfibre ved disse typer arbejder. Samtlige EU-landes arbejdstilsyn har i efteråret 2006 gennemført kampagner for at sikre, at asbestholdige materialer og affald håndteres forsvarligt ved nedrivninger og ombygninger. Asbesten vil typisk findes i beklædningsplader til vægge, lofter og tage, i gulvbelægninger og i særlige produkter som eternitkanaler, fugemasser, fliseklæber og pudsmaterialer. I 1972 blev det forbudt at anvende asbest til isolering af tekniske installationer; men i tiden før har det været anvendt i stor udstrækning. Det gælder isolering af rør, beholdere, kedler, ventilationskanaler, pakninger i kedellåger og flangesamlinger m.m. Isoleringen er ofte udført med kiselgur (en ler art, som blev blandet med asbest), men også isolering med næsten ren asbest kan forekomme, bl.a. i form af hvide asbestplader for eksempel som brandisolering omkring røgrør. 54

55 Asbest i affaldet Det danske arbejdstilsyn har i sin kampagne i 2015 også haft fokus på genbrugspladsernes modtagelse af gamle byggematerialer, der kan indeholde asbest. På genbrugspladserne vil asbest bl.a. kunne forekomme i følgende materialer: Tag- og facadeplader samt ventilationskanaler (eternit) Visse typer væg- og loftsplader Isolering på rør, varmtvandsbeholdere samt kedel/fyrboks fra centralvarmeanlæg Affaldssortering af asbest Da asbest og asbestholdige materialer anses for at kunne være sundhedsfarlige skal asbestaffald fra nedrivning og lignende aktiviteter anmeldes til kommunen. Kommunen anviser affaldet og udsender et brev til anmelder. Miljøstyrelsen vurderer vejledende, at både stærkt støvende og støvende asbestholdigt affald skal klassificeres som farligt affald, mens ikke støvende asbestholdigt affald skal klassificeres som ikke-farligt affald. Eksempler på farligt asbestaffald vil efter Miljøstyrelsens vurdering være asbeststøv (fibre), filtre, bløde lofts- og vægplader, samt brudte, beskadigede eller bearbejdede tagplader indeholdende asbest. Mens hele ubeskadigede tagplader kan kategoriseres som ikke-støvende og dermed ikkefarligt affald. Der vil dog altid være behov for en konkret vurdering i den enkelte situation. Sammenhængende asbestplader, som ikke er støvende må betragtes som ikke-farligt affald. Alt asbestholdigt affald skal anmeldes til det stedlige kommunale miljø-kontor, der anviser, hvor affald af type 1 og 2 skal deponeres. Hver opmærksom på, at reglerne ikke håndteres ens i kommunerne. Asbestaffald opdeles i tre kategorier, der ikke må sammenblandes eller blandes med andet affald af hensyn til både miljø og økonomi. 1. Asbeststøv, stærkt støvende asbestholdigt affald, filtre og lignende - Asbeststøv - Filtre og asbestrester fra tagarbejde - Opfej, beskyttelsesdragter o.a. støvende materiel fra asbestarbejde - Slam fra højtryksrensning af asbestholdige tage - Støvsugerposer fra asbestarbejde Opbevares og transporteres i befugtet og emballeret i dobbelt plastsække eller plastfolie, mærket med asbest, så det ikke støver til omgivelserne. Affaldet skal deponeres på godkendt modtagerstation. 55

56 2. Asbestaffald der kan støve - Beskadigede og knuste hårde eternitplader - Beskadigede bløde væg- og loftsplader med asbestfibre - Asbest fra rørisolering og pakninger - Opbevares og transporteres i befugtet og emballeret i dobbelt plastsække eller plastfolie, så det ikke støver til omgivelserne. Opbevares og transporteres i befugtet og emballeret i dobbelt plastsække eller plastfolie, mærket med asbest, så det ikke støver til omgivelserne. Affaldet skal deponeres på godkendt modtagerstation. 3. Ikke støvende asbestaffald - Hele ubeskadigede plader med asbestfibre - (hårde eternit, væg- og loftsplader) - Hele ubeskadigede altankasser - Lignende udendørs eternitplader hele og hårde Affaldet kan afleveres på modtagerstation, der er godkendt til af modtage affald af denne type. Genbrugspladsers håndtering af asbestaffald Anbefalinger ved modtagelse og håndtering af asbest på genbrugspladser: Borgeren bør instrueres i at håndtere asbestaffaldet korrekt. Det kan gøres i form af tydelig og let forståelig skiltning på pladsen De ansatte skal ved ansættelsen have en grundig information om sundhedsmæssige forhold og forholdsregler i forbindelse med asbestholdigt affald Hav altid den særlige Asbest APV liggende. Den almindelige arbejdspladsvurdering (APV) skal udbygges med en særlig APV, der skal beskrive de foranstaltninger, der skal foretages for at overholde de særlige asbestregler For hvert arbejdsområde, hvor der er risiko for at blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdigt materiale, skal der tages stilling til, hvordan og i hvilket omfang de ansatte kan risikere at blive udsat for støv Den særlige APV er grundlaget for arbejdsgiverens og sikkerhedsorganisationens planlægning af, hvordan arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt Modtag asbestaffaldet, så knusning af asbestplader ved aflæsning undgås 56

57 Det er vigtigt at gøre effektivt rent på arbejdsstedet. Tørfejning må ikke finde sted. I stedet kan man støvsuge eller foretage våd rengøring. Skiltning fra genbrugsplads. Som det ses er følger asbestaffald-sorteringen ikke reglerne. Foto Jan H. C. Sluse / Dekontaminering Dekontaminering betyder fjernelse af forurening. Der kan være tale om rensning af personer, udstyr og affald. Dekontaminering er vigtig, da det jo drejer sig om at holde forureningen inden for inddækningen og derved undgå at sprede den til omgivelserne. Dekontaminerings enheden kan opbygges som en sluse af plastik og lægter, eller der kan opstilles en såkaldt miljøvogn til rensning af personer / materialer m.m. Anvisning på opbygningen af sluser i dette kompendium, tager udgangspunkt i Dansk Asbestforenings asbestvejledning. Slusen opstilles inden asbestsaneringen går i gang, men hvis der skønnes forsvarligt, først efter arbejdsområdet er klargjort med oprydning, opstilling af værktøj og materiel til affaldshåndtering m.m. se side 34 arbejdsstedets indretning. Adgangen til saneringsområdet sker gennem slusen. Dansk Asbestforening har udarbejdet en vejledning til fjernelses af asbest. Slusen hindre spredning af asbestfibre fra arbejdsområdet til lokaler uden for arbejdsområdet. Samtidig muliggør slusen at der via miljøbokse / luftrensere, kan opretholdes et undertryk i arbejdsområdet. Undertrykket skal være konstant under hele saneringen og den efterfølgende rengøring. 57

58 Opbygning af sluse Slusen opbygges som en tre-kammersluse af lægter og 0,20 mm plastik. Alle samlinger tapes tætte. Det er vigtigt at plastik og tapet samlinger er udført stramt og glat for at lette den daglige og afsluttende rengøring af slusen. Kan slusen blive udsat for belastninger kan den forstærkes med træplader på gulve og vægge. Et godt eksempel på veludført sluse som er nem at rengøre. Foto. Erik Urup Hansen 3 På- og aftag rent tøj og maske Påtag ren dragt 3 På- og aftag rent tøj og maske 2 Afvaskning af krop og maske 2 På- og aftag dragt Afvask maske 1 Støvsug og aftag dragt, rengør værktøj og maske støvsuger i kammer 1 Støvsug dragt og maske rengør værktøj Støvsuger i kammer Arbejdsområde Luftrenser med HEPA-filter 13. Luftskifte 10 x rumfanget i timen Arbejdsområde Personsluser kan indrettes på 2 måder. Enten med bad, eller som tør sluse uden bad. Indrettes slusen med bad, monteres en brusebund med afløb og håndbrudser i slusekammer 2. Velfærdsforanstaltninger i form af spise-, opholds- og omklædningsfaciliteter indrettes andet sted i henhold til gældende regler. Indrettes slusen uden bad, skal der i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet indrettes 2 omklædningsrum, et til arbejdstøj og et til dagligt tøj adskilt med et baderum med bruser. Derudover skal der være opholds- og spisefaciliteter. På nedenstående illustration se hvordan disse krav kan opfyldes hjælp af en miljøvogn / sanitetsvogn. 58

59 Slusedørene mellem de 3 kamre består af forhæng som kun er fastgjort for oven og som kan svinge frit. Nederst kan tapes 3 stk. rundjern fast. Det tynger forhænget ned og muliggør, på grund af de 3 stykker jern, let adgang gennem slusedørene. Ovenstående skitse til hvordan slusedøre kan opbygges: 1. Rammen opbygges af lægter 2. På lægterammens ene side fastgøres et stykke plastik skillevæg med et ovalt hul. Andre typer af åbninger kan også bruges 3. På hver side af skillevæggen monteres forhæng der fastgøres for oven med liste. Forhængene skal kunne svinge frit og danne et overlæg på skillevæggen med cm 4. Nederst på forhængene monteres lidt vægt i form af jern elle lægtet. Den bedst måde er at bruge 3 stk. rundjern som tapes fast så de ikke forskubber sig ved brug. Den tredelte vægt muliggør et lettere gennemgang mellem de enkelte kamre 5. Det er kun ved indgangen til slusens rene rum, at der monteres 2 forhæng. Ved de øvrige indgange monteres kun et forhæng på den side skillevæggen der vender ind mod arbejdsområdet. Se skitse på forrige side 6. slusegennemgange kan også udføres som hængslet døre af for eksempel krydsfiner 59

60 Anvendelse af miljøvogn Gå ind i den snavsede ende af miljøvognen. Afføre sig fodtøj, alle personlige værnemidler og undertøj, som den man har haft på inden for inddækningen, men beholde åndedrætsværn på med motoren (turboen) i gang Gå videre til bruserum, stadig med åndedrætsværn på. Tage brusebad og aftørre åndedrætsværn med en svamp uden at lade vand trænge ind i filterholdere. Afføre sig det rensede åndedrætsværn og skylle sig grundigt af under bruseren. fjerne filtret fra åndedrætsværnet, lægge det i en sæk med henblik på bortskaffelse som asbestforurenet materiale, hvis det ikke kan afproppes, så forurening hindres Tørre sig med et håndklæde. Håndklæder, der benyttes, inden man forlader bruseafsnittet, bør ikke medbringes i den rene ende. De efterlades i bruseafsnittet eller lægges i sække til bortskaffelse som potentielt forurenet. Alle brugte håndklæder bør behandles som potentielt forurenede og bør bortskaffes eller rengøres som sådant I det rene rum - Iføre sig midlertidig dragt (i tilfælde af pause) eller sit almindelige gangtøj Forlade miljøvognen via yderdøren i den rene ende. Afvaskning med maske. Undgå at vand trænger ind i filtret. Foto AT 60

61 Anvendelse af tør sluse Når man forlader det arbejdsområde gennem tør sluse, skal man: Arbejdsområdet - støvsuge al synligt støv af personlige værnemidler, åndedrætsværn og fodtøj Slusekammer 1 - gå fra det afskærmede område ind i luftslusen; støvsuge fodtøjet, dragt og åndedrætsværn. Brug spejl i slusen Slusekammer 2 - afføre sig heldragt og fodtøj. anbringe heldragt i affaldssække som potentielt asbestforurenet affald. Eller deponer dragten med henblik på senere brug hvis der er tale om en pause. Åndedrætsværn tages ikke af men aftørres grundigt eventuelt med Olieimprægneret klude. Brug spejl i slusen Slusekammer 3 - Aftag masken, tag almindeligt gangtøj på Støvsugning af dragter af maske. Her må man hjælpes ad for at rengøringen kan foregå grundigt. Foto: AT Oliekludene afgiver lidt olie og giver dermed overfladen lidt glans og pleje. Oliekludene er også gode til at samle støv og snavs op. Foto: Thy Clean Vedligeholdelse af slusen Hvis der anvendes mobile sluser som miljøvogne, skal man sikre sig, at de er rengjorte efter seneste saneringsopgave. Slusen bør rengøres af en kompetent person iført ren heldragt og rent åndedrætsværn. Forurenet materiale (håndklæder, filtre, heldragter osv.) bør samles op og lægges i sække startende fra den rene ende, så det forurenede materiale udtages i den snavsede ende. Der bør regelmæssigt kontrolleres for koncentrationer af asbestfibre i luften i det afsnit, hvor arbejdstagerne affører sig åndedrætsværnet. Slusen bør rengøres løbende og grundigt efter hvert skift. Eksempel på MEGET dårligt udført sluse! Denne sluse kan IKKE rengøres, hvilket er meget vigtigt - ikke mindst for arbejdsmiljøet. Foto: Jan H. C. Den bør rutinemæssigt testes for koncentrationer af asbestfibre i luften i den snavsede ende, og når arbejdet er afsluttet, og inden arbejdstagerne forlader arbejdsstedet, eller enheden nedtages, bør der gennemføres rengøringskontrol af slusen (svarende til den kontrol, der foretages inden for inddækningen). 61

62 Veludført sluse! Sluser skal opbygges som godt håndværk for at fungere optimalt. Foto: Jan H. C. Kursushold på nedriveruddannelsen som er i gang med uddannelsen som asbestsanitør på Learnmark. En perfekt sluse der udløste meget ros til holdet. Læg mærke til den monteret affaldspose til dragter udvendigt på slusekammer 1 Foto: Jan H. C. 62

63 Opbygning af sluser. Asbestkurser afholdt på Learnmark. foto: Erik Urup Hansen og Jan H. C. 63

64 Rengøring og afslutning af asbestarbejde Forberedelse inden arbejdet begynder Inden arbejdet begynder, skal alt løst og fast inventar rengøres for asbeststøv og fjernes fra området, også fx lamper og hylder. Rengøring sker ved grundig støvsugning med en støvsuger med et filter beregnet til at tilbageholde asbeststøv (HEPA-filter 13), herefter eventuelt ved våd rengøring. Gardiner og andre tekstiler vaskes eller kasseres. Derefter tildækkes radiatorer, ventilationsriste, nagelfast inventar, ujævne vægge, for eksempel murstensvægge, gulvlister, vinduer og ikke-støvafvisende gulve med et slidstærkt materiale, for eksempel kraftig plast, der fastgøres med tape, så vidt muligt lufttæt. Under arbejdet skal alt udstyr og hele arbejdsområdet holdes rent Man bør undgå at tabe asbestholdige materialer på gulvet. Sker det alligevel, fjernes det straks, og der støvsuges. Små stykker asbestaffald bør befugtes inden opsamling. Til små stykker asbestaffald kan der anvendes skovle, støvsuger og river (koste er ikke velegnede). Asbestaffald skal straks anbringes i sække. Der skal ryddes op og gøres rent på arbejdsområdet ved afslutningen af hvert skift. Der må ikke anvendes støvende rengøringsmetoder. Fyldte affaldsemballager (plasticsække - plasticforede kasser) støvsuges i det forurenede omklædningsrum, før de fjernes fra arbejdsområde og sluse. Hele slusen støvsuges dagligt. Til opsugning af asbeststøv skal anvendes type H-støvsugere. se side XX (dvs. støvsugere, som er godkendt til asbestrengøring) forsynet med mundstykker, der passer til de forskellige overflader. Våde klude eller olieimprægneret klude kan anvendes til rengøring af overflader. Vandet skal skiftes regelmæssigt for at undgå krydskontaminering af overflader. Når overflader er blevet rengjort med våd klud, skal de have lov at tørre, inden der foretages endeligt tilsyn. Type H-støvsugere bør ikke anvendes til opsamling af vådt materiale, da fugten vil ødelægge HEPAfilteret, der forhindrer udslip af fibre. Efter arbejdet når selve saneringsarbejdet er afsluttet, skal arbejdsområdet gøres MEGET grundigt rent. 1. rengøring Alle flader - vandrette som lodrette - støvsuges. Derefter vaskes der af med vand og klude, eller olieimprægneret klude afhængig af materialernes art og overflade. Tørfejning og højtryksspuling er udelukket. Ved ru overflader for eksempel efter afhugning af fliser Foto: Kingo 64

65 med fliseklæb med asbest, kan den støvsuget overflade efterfølgende sprøjtes med forankringsgrunder. Husk også at rengører midlertidige afdækninger Luften skal renses for fibre. De farlige små fibre er så lette, at de kan holde sig svævende i dagevis. Der betyder at luftrenseren med HEPA-filter 13 er i drift under hele rengøringsproceduren. Man kan eventuelt placere en luftrenser med HEPA-13 filter midt i rummet for at give recirkulation af luften og for at øge rensekapaciteten. Lufterenseren er i drift i mindst et døgn efter afslutning af 1. rengøring Forankringsgrunder kan sikre ru overflader i at afgive fibre. Påsprøjtes efter grundig rengøring med støvsuger ved 2. rengøring. Foto: Flügger 2. Rengøring Alle flader - vandrette som lodrette - støvsuges. Derefter vaskes der af, afhængig af materialernes art. Tørfejning og højtryksspuling er udelukket. Ved ru overflader for eksempel efter afhugning af fliser med fliseklæb med asbest, kan den støvsuget overflade efterfølgende sprøjtes med forankringsgrunder. Midlertidige afdækninger omkring radiatorer, kabelbakker, ventilationsanlæg m.m. rengøres og fjernes. Bagvedliggende overflader rengøres. Luftrenseren med HEPA-filter 13 er i drift under hele rengøringsproceduren. Lufterenseren er i drift i mindst et døgn efter afslutning af 2. rengøring Luftrenser med for filter. Kan klare rum op til 40 m 3 og 2,5 m til loft 1060 m 3 luft Foto: Andersen og Nielsen 65

66 Målresultater efter 1- og 2. rengøringsprocedure. De samme er målte 7 steder efter luftrenser har været i drift i 24 timer. TJEK renhedsgrænser Målresultater af aflejrede asbestfibre Efter 1. rengøring Antal pr. mm 2 Efter 2. rengøring Antal pr. mm ,5 26 3,2 36 8,9 54 1,8 15 3,8 6 0 Asbeststøv falder L A N G S O M T! Asbestfibre ligger i dette område 0,001 cm/sek. = 3,6 cm / tim. Loftshøjde 240 cm ~ 66,6 tim. Rengøringspersonale Personale, der foretager hovedrengøring, skal benytte de samme personlige værnemidler, som bruges under nedrivning. Efter første rengøring og efterfølgende mindst 24 timeres udsugning med luftrenser, er personlige værnemidler ikke påkrævet. 66

67 Kvalitetskontrol af rengøring Entreprenøren bør foretage en nøje eftersyn for at sikre sig, at alt asbestholdigt materiale, som skal fjernes, faktisk er blevet fjernet, og at arbejdsområdet er renset for synlige rester og fint støv. Det eneste udstyr, der stadig må forefindes i inddækningen på dette tidspunkt, er emballeret affald, som det ikke har været muligt at bringe ud via affaldsslusen, en type H-støvsuger, Stillads til højtbeliggende overflader inden for inddækningen samt klude og affaldssække til eventuel yderligere rengøring, som den uafhængige kontrollant, der gennemfører dekontamineringstesten, måtte forlange. Når ovennævnte procedure er fuldført på tilfredsstillende måde, foretager en kontrollant en inspektion af slusen, inden denne fjernes fra området. Inspektionen omfatter visuel kontrol i alle afsnit. For at sikre sig at overflader er tilstrækkeligt rengjorte kan kvalitetskontrollen udvides med en geltest eller en luftprøve der kontrolleres ved hjælp af elektronmikroskop I nogle EU-lande er en luftprøve kontrolleret i et elektronmikroskop et krav, at luften, efter at asbesten er fjernet. Geltape Eksempel på geltape til rengøringskontrol efter asbestsanering. Foto: Goritas Geltape - test er en hurtig, enkel og praktisk metode til at registrere om der er asbestfibre på en overflade. Metoden kan f.eks. anvendes til kontrol efter asbestsanering/-rengøring eller til kontrol/vurdering af, om der er sket spredning af fibre i forbindelse med nedbrydning af asbestholdige bygningsdele. Prøven tages med en specialudviklet geltape, hvorpå man opsamler støv fra overflader. Ved mikroskopering med et polarisations mikroskop kan det konstateres, om der er asbestfibre på geltapen. Der kan også gives en relativ vurdering af mængden, samt fastslås hvilken slags asbest (f.eks. Chrysotil, Amosit eller Crocidolit) der er tale om. 1. Umiddelbart før prøvetagningen fjernes den klare beskyttelsesfilm fra geltapen 67

68 2. Den klistrede side af tapen pressen ind mod overfladen der ønskes undersøgt. Så vidt muligt skal hele den klistrede flade presses mod overfladen 3. Beskyttelsesfilmen sættes tilbage på geltapen, som lægges i den lille plasticpose, der er forsynet med en label. På posen skrives relevante oplysninger som prøvenummer, adresse og prøvetagningssted 4. Hvis der er meget store mængder støv i prøvetagningsområdet bør der ved prøvetagningen anvendes engangshandsker og halvmaske med støvfilter (klasse P2). Der henvises til Arbejdstilsynets anvisninger Prøver lægges enkeltvis i medsendt lille plastpose, og indsendes i vedlagte frankerede returkuvert. Relevante oplysninger om navn, adresse, prøvetagningssted, materialetype mv. skal anføres på plastposer og på det vedlagte oplysningsskema, som også lægges i kuverten. For hurtigst muligt svar skal kuverten afleveres på et posthus eller -indleveringssted. Find det nærmeste og se åbningstider/indleveringsfrister på Post Nords hjemmeside eller app. Ved aflevering i postkasse kan der gå op til 7 dage, før prøven når frem til laboratoriet. Resultatet kan forventes efter 1 til dage efter modtagelsen på laboratorium. Gel-testen bør ikke påvise tilstedeværelsen af fibre gør det den skal der foretages endnu en rengøring. Luftprøve En luftpumpe påmonteret et specialfilter opstilles i saneringsområdet. Filteret gennemstrømmes i en given tidsperiode af en bestemt luftmængde. Der tages min. 2 luftprøver pr. område. Fibre, som er aflejret på filteret, optælles og analyseres under mikroskop. Mængden af fibre pr. m 3 luft i området kan derefter beregnes og må normalt ikke overstige fibre pr. m 3 i lokaler som er lette at rengøre. Lokaler med mange rør og snævre områder kan en renhedsgrænse på fibre pr. m 3 eventuelt accepteres. Et sådan lokale kunne eksempelvis være et fyrrum. 68

69 Personlige værnemidler Personlige værnemidler inddeles i 3 kategorier: Kategori I - lavrisiko: Værnemidler, som beskytter mod mindre risici som for eksempel støv og snavs. Det kan være almindelige arbejdshandsker, almindeligt tøj, gummistøvler, solbriller, handsker til opvask m.m. Værnemidler i kategori I er ikke typeafprøvet. Typisk til lettere lagerarbejde eller havearbejde. Kategori II mellem risiko: Værnemidler, som beskytter mod middelrisiko, og som er typeafprøvede af en godkendt institut. Det kan for eksempel være hansker som beskytter mod mindre farlige stoffer eller knæbeskytter og ligne udstyr. Kategori III højrisiko: Værnemidler, som beskytter mod en særlig fare, og som fremstilles under løbende kontrol af en godkendt institut. Eksempler på disse værnemidler er alle typer af åndedrætsværn, faldsikring samt kemikalie-beskyttelsesdragter Er værnemidlet under kontrol af for eksempel Force Dantest Cert., vil det være mærket med 0200 CE Asbestsanering kræver kategori III udstyr Brugen af personlige værnemidler er underlagt lovgivningen og kan findes i AT- Bekendtgørelse nr Åndedrætsværn er et personligt værnemiddel. Det betyder, at det kun må anvendes af én person, ellers skal det desinficeres grundigt inden det overlades til anden bruger. I flere europæiske lande er det et krav at masker støbes præcist til den pågældende person der skal anvende masken. Det vil alt andet lige, betyde en bedre beskyttelse da vores ansigtsformer er meget forskellige og vi også derfor Ikke kan regne med laboratorieværdierne. Når dette krav også kommer til Danmark, kan masker ikke mere overlades til andre, selv om masken er desinficeret. Brugeren skal være instrueret i brug, vedligeholdelse og opbevaring af åndedrætsværn. Følg brugsanvisningen og spørg leverandøren, hvis I er i tvivl. Filtre skal skiftes efter leverandørens anvisning. For gasfiltermasker skal filtret altid skiftes efter når man kan lugte, at noget trænger gennem filtret. Den dato der er trykt på filtret, har IKKE noget med brugstid at gøre. Tidspunktet er en lagerbestandighed. Brugstid og lagerbestandighed må endelig ikke forveksles. 69

70 AT-Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler Kapitel 2 - Arbejdsgiveren 3. Hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der anvendes personlige værnemidler. 4. Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler bliver benyttet straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning. 5. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de personlige værnemidler, der anvendes, er i overensstemmelse med bestemmelserne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler. Stk. 2. Endvidere skal arbejdsgiveren sørge for, at de anvendte personlige værnemidler til enhver tid: 1) yder den tilsigtede beskyttelse og ikke medfører unødige gener, 2) ikke forringer eventuelle korrigerende hjælpemidler for f.eks. syn og hørelse, 3) passer til brugeren, om fornødent efter tilpasning, 4) er egnede til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet og 5) vælges under hensyn til de ergonomiske forhold og den ansattes helbred. Stk. 3. Såfremt det på grund af flere risici er påkrævet samtidig at bære flere personlige værnemidler, skal disse kunne kombineres, uden at de mister deres virkning i forhold til hver enkel risiko. 6. Arbejdsgiveren skal forsyne de ansatte med personlige værnemidler. Stk. 2. Arbejdsgiveren afholder udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af personlige værnemidler og har ejendomsretten hertil. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler er rene, tørre og desinficerede, inden de tages i brug. 7. Arbejdsgiveren skal sørge for, at personlige værnemidler anvendes i overensstemmelse med brugsanvisningen, som skal udformes på dansk, medmindre sikkerhedshensyn ved anvendelsen tilsiger et andet sprog. Stk. 2. Endvidere skal arbejdsgiveren sørge for, at alle oplysninger, der er nødvendige for, at hvert enkelt personligt værnemiddel kan anvendes fuldt forsvarligt, jf. 5, forefindes i virksomheden og er til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte. 70

71 Stk. 3. Personlige værnemidler er beregnet til personlig brug og må kun anvendes til de angivne formål. 8. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får instruktion i brugen af personlige værnemidler samt oplysning om de risici, der er forbundet med at undlade benyttelsen. Stk. 2. Arbejdsgiveren sørger for, at de ansatte oplæres og om fornødent trænes i at anvende personlige værnemidler. 9. Arbejdsgiveren skal under hensyn til den aktuelle arbejdssituation ved skiltning angive det område, inden for hvilket personlige værnemidler skal bruges, samt arten af disse. Skiltene skal være af solidt materiale og forsvarligt vedligeholdt. 10. Arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet under hensyn til den fysiske og psykiske belastning, ulempe m.v., der ved de enkelte arbejdsformer er forbundet med brugen af personlige værnemidler, samt personlige værnemidlers beskyttelsesevne, f.eks. ved begrænset arbejdstid, pauser og særlige velfærdsforanstaltninger. Arbejdslederen 11. Arbejdslederen skal påse og medvirke til, at personlige værnemidler er til stede, hvor det er påkrævet, og at de bliver benyttet på sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde. Ansatte 12. De ansatte skal bruge de udleverede personlige værnemidler straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning. Stk. 2. De ansatte skal medvirke til, at udstyret virker efter hensigten, herunder meddele eventuelle fejl og mangler til et medlem af arbejdsmiljøgruppen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren. Bemærkning til ovenstående. De ansatte skal dagligt adskille og rengøre og kontrollere deres maske! Renseservietter til sikkerhedsudstyr. Foto: Sikkerhedsgiganten Projekterende og rådgivere 13. Den, der leverer et projekt, skal ved udarbejdelsen heraf tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og den efterfølgende drift af det færdige anlæg m.v., således at brug af personlige værnemidler i videst muligt omfang undgås. Det samme gælder for den, der på lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold. Stk. 2. Hvis brug af personlige værnemidler alligevel er nødvendig, skal den projekterende eller den rådgivende tage hensyn til, at de kan anvendes hensigtsmæssigt og forsvarligt. 71

72 Åndedrætsværn Der findes 2 hovedtyper af åndedrætsværn: 1. Friskluftforsynet åndedrætsværn 2. Filtrende åndedrætsværn Friskluftforsynet åndedrætsværn, hvor der tilføres luft fra en kompressor, trykflaske, et kredsløbsapparat eller fra friskluftsudstyr (*selvsugermaske.) Luftforsynet åndedrætsværn kan være forsynet med en halvmaske, helmaske eller en hætte. Friskluftforsynet åndedrætsværn vil typisk, til asbestarbejde, være luft der tilføres masken via en kompressor som er placeret et sted hvor luften er ren. Filterpaneler med kul- og partikelfilter til rensning af kompressorluft til åndedrætsværn. Foto: Sikkerhedsgiganten *Selvsugermaske (med og uden motordrevet blæser). Selvsugermasker er åndedrætsværn, hvor brugeren trækker vejret gennem en slange, der fører til frisk luft. Dette system fungerer mest sikkert, hvis det er forsynet med motordrevet blæser. Friskluftforsynet åndedrætsværn beskytter bedst, fordi man bliver forsynet med luft, der ikke er forurenet, Men bevægeligheden begrænses af slangen som er tilkoblet kompressor uden for saneringsområdet. Filtermasker og turboudstyr filtrerer luften gennem et filter, men luften bliver hentet fra de forurenede omgivelser. Trykflaske giver større bevægelighed, men vejer 18 kg og er tidsbegrænset. Friskluftforsynet åndedrætsværn skal altid vælges, når: Der er eller kan opstå iltmangel (mindre end 17 pct. ilt) i indåndingsluften Luftforureningen forekommer i høje koncentrationer Luftforureningens sammensætning eller koncentration er ukendt Der ikke findes et filter, der er egnet til forureningen Der ikke kan findes masker, som slutter tæt, for eksempel på grund af skæg, ansigtsform eller briller og der ikke anvendes turboudstyr. Der må da vælges luftforsynede masker med overtryk eller hætter En person på en arbejdsdag skal arbejde mere end 3 timer i alt med åndedrætsværn og ikke anvender turboudstyr Arbejdet er tungt, så vejrtrækningen gennem en filtermaske bliver vanskelig på grund af modstanden i filtret, og filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) ikke kan bruges Det i øvrigt foreskrives i arbejdsmiljølovgivningen. Friskluftforsynet åndedrætsværn bør vælges, når advarselsegenskaber som lugt/smag af luftforureninger er dårlige. 72

73 Luftforsynet åndedrætsværn kompressorforsynet hætte. Illustration: AT Luftforsynet åndedrætsværn Kompressorforsynet halv- og helmaske. Illustration: AT Luftforsynet åndedrætsværn Trykflaskeforsynet helmaske. Illustration: AT Al udstyr til kompressorforsynet friskluft skal være egnet. Man må ikke anvende trykslanger fra almindelige kompressoranlæg. Trykslanger til friskluftforsynet udstyr har derfor andre koblinger der IKKE passer til de almindelige kompressorslanger. Filtrerende åndedrætsværn, består af en helmaske eller en halvmaske med udskifteligt filter mod partikler og/eller gasser. Filtrerende åndedrætsværn kan være udstyret med en batteridrevet motor, et såkaldt turboudstyr som luftforsyner masken med en luftstrøm i liter der er større end de antal liter luft en person bruger ved hårdt arbejde. Se mere herom på side 81. Hvis der anvendes turboudstyr, kan der i stedet for maske anvendes en hætte. Filtrerende åndedrætsværn kan vælges, når friskluftforsynet åndedrætsværn ikke er påkrævet. Helmaske eller hætte med turboudstyr vil typisk blive anvendt til asbestarbejde. Filtrerende åndedrætsværn findes også i form af filtrerende ansigtsmasker. Det er typisk enkle ansigtsmasker med begrænset levetid, hvor filteret er integreret i masken og derfor ikke kan udskiftes. For eksempel støvmasker. Hele masken skal skiftes/kasseres efter brug. Filtrerende åndedrætsværn kan anvendes hvor der ikke er krav om friskluftforsynet åndedrætsværn. I forhold til friskluftforsynet åndedrætsværn har filtrerende åndedrætsværn flere fordele: Det er let Der er fri bevægelighed for brugeren En let løsning ved skiftende arbejdspladser 73

74 Filtrerende åndedrætsværn Halvmaske med turboenhed (blæser) og filter i bæltet Illustration: AT Filtrerende åndedrætsværn Helmaske. Illustration: AT Filtrerende åndedrætsværn Halvmaske. Illustration: AT Filtrerende åndedrætsværn Halvmaske med tvillingefilter. Illustration: AT Filtrende ansigtsmaske. Illustration: AT Begrænsninger af arbejdstiden Af hensyn til åndedrætsfunktionen og eventuelle andre gener må filtrerende åndedrætsværn UDEN turbo kun anvendes 3 timer om dagen. Overstiger arbejdstiden 3 timer skal der benyttes et filtrerende åndedrætsværn MED turbo eller et friskluftforsynet åndedrætsværn. Friskluftforsynet og luftforsynet åndedrætsværn med turboenhed må som udgangspunkt bruges hele dagen. MEN ved arbejde med Kode-nummererede produkter og asbest er arbejdstiden med maske nedsat til 6 timer pr. dag. Ved nedrivningsarbejde er arbejdstiden yderlige nedsat til 4 timer pr. dag. 74

75 Unge under 18 år må højst arbejde 4 timer pr. dag med friskluft- eller luftforsynet filtrende åndedrætsværn (turbomaske). Og kun hvor arbejdet er en nødvendig led i en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hvis man løbet af en arbejdsdag begynder med en type af åndedrætsværn og skifter til en anden type åndedrætsværn senere på dagen, skal der ske en forholdsvis nedsættelse af masketiden. Eksempel: Filtrende maske uden turboenhed må anvendes 3 timer pr. dag. Efter 1,5 times arbejde er halvdelen af masketiden med denne type åndedrætsværn opbrugt. Herefter skiftes til maske med turboenhed som må anvendes 6 timer. Da halvdelen af masketiden er brugt på maske uden turboenhed, så er der kun halvdelen af tiden tilbage med turboenheden altså 3 timer. Den samlede masketid for arbejdsdagen bliver derfor 4,5 time. Arbejdsdagen skal inddeles med passende pauser, hvor arbejde der ikke kræve maske kan udføres. Arbejde med maske må IKKE foregå uafbrudt, og der skal tages hensyn til særligt belastende situationer i for eksempel små rum eller hvor der i arbejdsområdet hersker en høj temperatur. Se nedenstående skema. Skema der anskueliggør inddelinger af arbejdsdagen i passende pauser. Efter arbejde med maske, er det vigtigt at få rigeligt vand da den luft som blæses ind i masken kan være meget tør og at den udførende har svedt meget. Pausen skal være af en længde så kroppen har mulighed for restituerer sig. 75

76 Filtre til masker Filte skal udvælges efter opgaven, man kan ikke nødvendigvis bruge det samme filter til alle typer opgaver. Der findes flere filtertyper som beskytter mod forskellige ting. Filtre kan være enten støvfiltre eller gas- og dampfiltre (kulfiltre). Der findes kulfiltre som beskytter mod en række forskellige stoffer. Findes der ikke et kulfilter som kan beskytte mod den/de gasser man bliver udsat for, skal der altid anvendes friskluftforsynet maske. Støvfiltre Partikelfiltre (støvfiltre) beskytter aldrig mod gasser og dampe. er er 3 klasser af støvfiltre: P1 laveffekt-filter P2 middeleffekt-filter P3 højeffekt-filter. Klasse P1 Har den laveste udskillelsesgrad og beskytter derfor kun i begrænset omfang mod støv (faste partikler). Er filtret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Filtret må ikke bruges, hvis grænseværdien for det forurenende stof er under 5 mg/m 3. P3 partikelfiltre. Partikelfiltre har altid hvid mærkat på filtret. Foto: Sikkerhedsgiganten. Eksempler på støvarter, som filtret ikke beskytter imod, og derfor ikke må an- vendes imod, er asbestfibre og kvartsstøv. Klasse P2 Har en større udskillelsesgrad og beskytter derfor i større omfang. Det kan bruges mod sundhedsskadeligt og giftigt støv, men ikke mod radioaktivt støv, bakterier og virus. Disse filtre kan beskytte alene mod faste partikler eller både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filtret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Klasse P3 Har den største udskillelsesgrad og beskytter som klasse P2 samt mod radio- aktivt støv, bakterier og virus. Filtret er normalt til brug mod både faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filtret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Selv om der i asbestbekendtgørelsen står man kan nøjes med P2-filter til asbestarbejde anbefalet det at man altid anvender P3 da det giver en større beskyttelsesfaktor. 76

77 Beskyttelsesfaktorer Masker og filtre bliver testet af et uvildigt institut. Testen foregå på et dukkeansigt hvor der måles på forureningspassagen ved en luftstrøm på 90 liter pr. minut. Når et menneske er i hvilestilling indånder det ca. 16 gange i minuttet og forbruger derved ca liter luft. Ved hårdt fysisk arbejde ca liter i minuttet. Det er dog sjældent at raske mennesker bruger mere end 50 liter pr. minut. Årsagen til at testen udføres med 90 liter i minuttet er, at man ganger de 60 liter med en sikkerhedsfaktor på 1,5. Turboenheder giver normalt fra liter pr. minut friskluftforsynet med kompressor op til 270 liter pr. minut. Eksempel: En turboenhed levere 160 liter luft i minuttet. De 90 liter beregnes til den udførende håndværker. De resterende 70 liter der på den måde regnes for at være i overskud, anvendes til at skabe et konstant overtryk inder i masken/hætten. Dette forhold gør at forurenerne partikler bliver holdet værk fra ansigtet og øger dermed sikkerheden betragteligt. Beskyttelsesfaktorerne i nedenstående skema viser de nominelle værdier de har målt i laboratoriet. Disse værdier varier meget alt efter om man vælger halv- eller helmaske og om man vælger P1, P2 eller P3. Som det ses, giver en helmaske med P3 filter langt den største sikkerfaktor det vil sige at man kan forvente at luften er 1000 gange renere end den forurenede luft som er uden for masken. Vælger man P2 filter og helmaske falder beskyttelsesfaktoren til 16. Derfor anvend altid P3 filter ved asbestarbejde! Dog må man ifølge AT-Vejledningen D.5.4 Åndedrætsværn ikke regne med en så høj beskyttelsesfaktor i praksis. Citat: Beskyttelsesfaktorer ved brug på arbejdspladsen Ved brug på arbejdspladsen kan man ikke regne med så god beskyttelse, som beskyttelsesfaktoren angiver, da de nævnte beskyttelsesfaktorer er beregnet under laboratorieforhold. Der må altid som udgangspunkt forventes en væsentlig lavere beskyttelse end den nævnte. Fx kan der højst forventes en faktor 10 for halvmasker eller filtrerende ansigtsmasker klasse 2 og 3, og tilsvarende en faktor 100 for helmasker. Beskyttelsesfaktorerne må kunne forventes at være højre ved brug af turboenhed eller friskluftforsynet masker. Hvor meget oplyser AT-Vejledningen ikke noget om. Men at gange faktorerne med 2 er efter forfatterens mening rimeligt. 77

78 OBS! I flere europæiske lande er det et krav at masker støbes præcist til den pågældende person der skal anvende masken. Det vil alt andet lige, betyde en bedre beskyttelse da vores ansigtsformer er meget forskellige og vi også derfor ikke kan regne med laboratorieværdierne. Andre faktorer der kan svække beskyttelsesfaktorerne er forhold som: Skæg Briller At masken periodisk tages af i det forurenede område Man har ikke testet om masken sidder rigtigt ved at holde en hånd eller afdække indblæsningen og teste om maske kan holde over- henholdsvis undertryk i mindst 10 sekunder Af nedenstående skema ses hvor meget beskyttelsesfaktoren falder ved henholdsvis skægstubbe faktor 100 og skæg faktor 5, frem for de 1000 for et glatbarberet ansigt Masker og skæg Glatbaberet 1 Skægstubbe 2 Skæg 3 Af nedenstående skema ses hvor meget beskyttelsesfaktoren falder hvis masken ikke anvendes 100% af arbejdstiden. Procent af arbejdstiden i det forurenet miljø hvor åndedrætsbesværenet benyttes 100% 95% 90% 80% Halvmaske P3-filter 50 14,5 8,5 4,6 Helmaske P3-filter ,8 9,2 4,8 Hvis åndedrætsværnet IKKE benyttes i blot 3 minutter pr. time, betyder det en forringelse af den forventede beskyttelsesfaktor fra f.eks til 16,8! 78

79 Gasfiltre/Kulfiltre Gasfiltre inddeles i 2 grupper A1 og A2. A2 filtre giver den største beskyttelse og må genbruges. A1 filtre må kun anvendes i en halv time og kun ved lav forureningsværdi, ca. 3 x grænseværdien. Et gasfilter kan optage en vis mængde luftforurening. Herefter vil luftforureningen lække igennem. Inden dette sker, skal der skiftes til nyt filter. Nogle leverandører vil kunne beregne den sandsynlige brugstid, når forureningskoncentrationen og arbejdsbelastningen opgives. Filtret skal skiftes i god tid, før den beregnede sandsynlige brugstid nås. Forureningen må ikke kunne lugtes. Hvis masken er korrekt tilpasset, skal filtret senest skiftes, når man kan lugte forureningen. Grænseværdien kan være overskredet, længe inden forureningen kan lugtes. Det er i den forbindelse vigtigt på forhånd at undersøge, om forureningen overhovedet kan lugtes af brugeren. Eksempel på et A2 kulfilter. Foto: Sikkerhedsgiganten Foto: JJensen Hvis en forurening undtagelsesvis kan lugtes, inden den opgivne brugstid er nået, skal filtret straks skiftes. Et sådant forhold kan indtræffe som følge af et samspil mellem forskellige luftforureninger. Viser det sig så at filteret holder f.eks. 20 timer, bør man lave en plan for filterskift som siger, at filteret skal skiftes efter 15 timers brug. Så har man indført en passende sikkerhedsmargin på 25%. Den beregnet gennembrudstid ligger ved punkt B. Ved beskyttelse mod ammoniak, som lugter stærkt, vil bruger af filtret med normal lugtesans kunne lugte ammoniakken ved punkt A. Når lugten trænger igennem filtret er der gennembrud. Filtret skal derfor skiftet før kurven knækker. Man bør have en filterpolitik der sikrer filterskift med en god margen i forhold til den beregnet gennembrudstid. 79

80 Kulfiltre er normalt udviklet til at optage gasser og dampe ved en lufthastighed på ca. 40 liter pr. minut. Ved højre lufthastigheder kan der registreres en progressiv gennembrydningstid. Det betyder, at jo mere luft man presser gennem kulfilteret pr. minut jo hurtigere sker der et gennembrud af filtret og forureningen trænger ind i masken. En luftgennemstrømning på 60 liter pr. minut er ca. det et kulfilter kan klare. Eksempel: Et turbosystem levere 150 liter pr. minut hvilket medfører følgende luftgennemstrømning pr. filter. Gennemstrømning i turbosystem Gennemstrømning pr. filter ved 2 filtre Gennemstrømning pr. filter ved 3 filtre 150 liter/min. 75 liter/min. 50 liter/min. Gennembrydning straks Gennembrydning, 4 dage Gennembrydning, 12 dage Man skal derfor være meget opmærksom på hvilken turboenhed man vælger. For eksempel hvis man ofte arbejder med asbestsanering og helst vil anvende hætte, som kræver større lufthastighed end helmaske. I sådan tilfælde vil det sikreste være at anskaffe en turbo med høj lufthastighed, måske 200 liter i minuttet. Det udelukker en fra at anvende kulfiltre på udstyret, med mindre turboenheden kan indstilles til lavere hastigheder. Og at turboenheden har plads til mindst 3 filtre. Hastigheden må dog aldrig stilles lavere end den lufthastighed som hætten kræver for at virke sikkert. HUSK VIGTIGT! Man må ALDRIG blande produkter fra forskellige producenter. Turboenhed, slanger til masken, masken og filtre er testet og godkendt samlet. Så det med at købe en turboenhed at et fabrikat og filter af et andet fabrikat, fordi de eventuelt er billigere, er: BLANDINGSMISBRUG! 80

81 Filterguide som viser overodnet filtrevalg. For andre stoffer/materialer bør man henvende sig til filterleverandøren. Farvekode Filtertype P1 P2 P3 A Ax B E K HgP3 Anvendelse mod Støv (i begrænset omfang) Har den laveste udskillelsesgrad og beskytter derfor kun i begrænset omfang mod støv (faste partikler). Er filteret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Filteret må ikke bruges, hvis grænseværdien for det forurenende stof er under 5 mg/m 3. Eksempler på støvarter som filtret ikke beskytter imod, er asbest fibre og kvartsstøv Har en større udskillelsesgrad end P1 og beskytter derfor i større omgang. Det kan bruges mod sundhedsskadeligt og giftigt støv, men ikke mod radioaktivt støv, bakterier og vira. Disse filtre kan beskytte mod faste partikler eller både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filteret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Har den største udskillelsesgrad og beskytter som klasse P2 samt mod radioaktivt støv, bakterier og vira. Filtret er normalt ikke til brug mod både faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filteret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt over 65 C, for eksempel mineralsk terpentin, toluen, xylen og butylacetat samt gasser efter leverandørens oplysninger. Dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt på/eller under 65 C efter leverandørens oplysninger. Filtrene er engangsfiltre og skal kasseres samme dag, de har været i brug. Uorganiske gasser og dampe, for eksempel klor og cyanbrinte samt gasser efter leverandørens oplysninger. Sure gasser og dampe, fx svovldioxid samt gasser efter leverandørens oplysninger. Ammoniak o.l. gasser efter leverandørens oplysninger. Dampe fra kviksølv og mod partikler. Filtre fås også som kombi- og multifiltre. Det vil sige en sammenbygning af forskellige filtre. Eksempler, flere findes: A2-P3 A2 B2 E2 K1 A2 B2 E2 K1 - Hg 81

82 Eksempler på masker og Turboenheder Alle foto fra. Sikkerhedsgruppen Halvmaske engangsmaske. A1P2 Helmaske briller kan monteres i masken. Lille volumen i masken hvilken ikke stiller de høje krav til høje lufthastigheder af turboenheden Halvmaske Filtre kan udskiftes. Hætte briller og skæg kan bæres uden problemer. Stor volumen i hætten kræver højere lufthastighed end masken. Turboenhed med 3 filtre levere 180 liter i minuttet Turboenhed med 2 filtre levere liter i minuttet Kan, trods den høje lufthastighed, monteres med gasfiltre på grund af filtrens størrelse Turboenhed med 3 filtre levere liter i minuttet 82

83 Beskyttelsesdragter Beskyttelsesdragter kan, alt efter type, beskytte mod gasser, væsker, kemikalier, Støv og farlige partikler. Beskyttelsesdragter er også kendt som engangsbeklædning. Dog er det ikke altid korrekt da der findes dragter til flergangsbrug. Kemidragter og engangsdragter beskytter mod støv, partikler og kemikalier - afhængig af dragten. Beklædning til beskyttelse mod støv og kemikalier er godkendt efter EN 340. Godkendelsen er opdelt i 6 typer: Klasse 1: Gastæt også i sømme og lynlås Type 1: EN eller Gastætte dragter - til beskyttelse mod giftige gasser og dampe. En for den industrielle del. EN for redningsberedskabet. Normalt fremstillet af gummimaterialer. De er tunge, varme, ukomfortable og dyre at anvende. Type 2: EN Ikke gastætte dragter - luftforsynet, så der er let overtryk i dragten. Til beskyttelse mod giftige tåger/aerosoler og ikke flygtige væsker - anvendes f.eks. i farmaceutisk produktion. Klasse 2: Gastæt med tilført overtryk Normalt fremstillet i gummimaterialer. De er tunge, varme, ukomfortable og dyre at anvende. Type 3: EN A1:2009 (genbrugelige dragter): Væsketætte dragter (kemikaliedragter). Beskytter mod en direkte væskestråle - kræver forseglede sømme. Designet til at beskytte mod giftige kemikalier, der ikke er flygtige. Klasse 3: Væsketæt ved højtryk, også i sømme og lynlås Klasse 4: Væsketæt Sprøjt og stænk også i sømme og lynlås Klasse 5: Støvpartikler syede sømme Klasse 6: Væskestænk syede sømme Normalt fremstillet af lettere laminatmaterialer. De er lettere og mere bevægelige end gummi, men de er stadig varme at anvende, idet materialet ikke er åndbart. Type 4: EN A1:2009 (genbrugelige dragter) Spraytætte dragter (altså ikke helt væsketætte). Beskytter mod en gennemtrængning af væsker, der danner små pytter og løber på materialet - kræver forseglede sømme. Designet til at beskytte mod skadelige kemikalier/væsker, der ikke er flygtige. Normalt fremstillet af lettere laminatmaterialer. De er lettere og mere bevægelige end gummi, men de er stadig varme at anvende, idet materialet ikke er åndbart. Type 5: EN /A1:2010Partikeltætte dragter. Beskytter mod giftige/skadelige faste partikler. Som regel fremstillet af åndbart materiale, f.eks. Macrobond, og dragterne er ganske komfortable at anvende i længere tid. Type 6: EN A1:2009 Dragter med reduceret spraytæthed. Beskytter mod let spray af væsker, hvor der ikke er en direkte væskestråle eller væsker, der danner små pytter og løber på materialet. Som regel fremstillet af åndbart materiale, f.eks. Macrobond, og dragterne er ganske komfortable at anvende i længere tid. De forskellige klasser kan kombineres. For eksempel anvendes klasse 4/5 til asbestsanering og dragten er derfor væsketæt og tæt over for støv. Derfor skal sømme enten være tapet over, eller samlinger af dragten skal være svejst sammen. Beskyttelsesdragt klasse 4/5 Foto: Sikkerhedsgiganten. 83

84 Beskyttelseshandsker Der findes et meget stor udvalg af forskellige beskyttelseshandsker. Før man kan bestemme hvilken type handske der skal bruges, skal man stille sig selv 2 spørgsmål: Hvad skal handsken beskytte imod? Kemikalier? - Kulde eller varme? - Snit, skær og rivning? - Slitage? Hvilke egenskaber skal den have? Et godt og sikkert greb om værktøj, udstyr og lignende? - Allergivenlig? - Vibrationsdæmpende? Reducere risikoen for elektrostatisk udladning (ESD)? Til asbest er kravet at handskerne skal være støvtætte og ofte er der også behov for stor slidstyrke. Typer af beskyttelseshandsker Kemikalier Mekanisk påvirkning Varme og/eller ild Kulde Mikroorganismer Kemikaliehandsker testes med mindst 3 kemikalier ud at de 12 forskellige standart kemikalier hansker i denne kategori testes med. Gennemtrængningstiden er den tid det tager for et molekyle at trænge gennem handsken. Gennemtrængningstiden bruges til beregning af handskens beskyttelsesgrad som opgives fra 0-6. Intervallerne er fra 1 = 10 minutter og op til 6 = 480 minutter Modstandsdygtighed over for mekaniske belastninger. Piktogrammet efterfølges af op til 4 cifre (ydelsesværdi) Hvert enkelt ciffer repræsenterer grader af beskyttelse vedrørende: a = slidtage, b = skærefasthed, c = rivstyrke og d = punktering Modstandsdygtighed over for varme og /eller ild. Piktogrammet efterfølges af 6 bogstaver (ydelsesværdi). Beskyttelsesniveauer fra 0-4 Ild (brændbarhed), Varme (kontakt), Varme (isolering), Strålevarme, Smeltet metal (mindre stænk) Smeltet metal ((større mængde stænk) Modstandsdygtighed over for kuldebelastninger. Piktogrammet efterfølges af 3 bogstaver a, b, og c (ydelsesværdi) Beskyttelsesniveauer fra 0-4 Konvektionskulde, Hudkontakt, og Vandgennemtrængning Modstandsdygtighed over for gennemtrængning af mikroorganismer. Gennemtrængning er for væskers og mikroorganismers gennemtrængning målt på de svageste steder på handsken. Handsker inddeles i 3 klasser. For at være godkendt til mikroorganismer skal de mindst opfylde klasse 2 Handsken er vandtæt men yder kun lav kemikaliebeskyttelse, niveau 1, idet handsken ikke har kunnet opnå gennemtrængningstider på 30 minutter for 3 af de 12 standardkemikalier. Se Væskegennemtrængning 84

85 Fodtøj og påklædning Ved valg af fodtøj, skal der tages hensyn til et fodtøjet let skal kunne rengøres for støv. Derfor er sikovertrækkes med støvleovertræk og tapes til beskyttelsesdragten. Eller kan de anvendes sikkerhedsstøvler som ligeledes tapes til dragten. Foto: Sikkerhedsgiganten Foto: Sikkerhedsgiganten Almindelige sikkerhedssko og støvler er ikke egnet til asbestsanering. Foto: Sikkerhedsgiganten Foto: Dansk Asbestforening I det hele taget gælder det af man ifører sig beskyttelsesudstyr så støvtæt som muligt. Se nedenstående billedserie. Foto: Dansk Asbestforening Foto: Tscherning Forkert! Masken skal bæres under hætten. Dragten tages af før masken. Foto: Dansk Asbestforening Høreværn skal bæres under hætten. Høreværnet beskytte bedst når det sider direkte på hovedet. Foto: Dansk Asbestforening. 85

86 Støvsugere Støvsugere inddeles i 3 klasser. Det er kun klasse H som er egnet til asbest. Se nedenstående skema. Skal støvsugerne fjerne støv der kan afgive farlige dampe som for eksempel PCB, kan der yderligere monteres en kulfiltervogn efter støvsugerens partikelfiltre. Støvsugere og støvklasser Klasse L Støvklasse Almindeligt og ufarligt støv såsom husstøv og materialer som eksempelvis jord. Støvsugerne er beregnet til almindelig rengøring i husholdningen, på kontorer, hoteller m.m. Støvet er ufarligt, og det udgør ingen sundheds risiko ved indånding. Ofte er disse støvsugere ikke klassificeret. Alle typer træstøv samt støv fra spartelmasse, fyldemasse og lak, gips, cement, beton, fliseklæber og maling som f.eks. latex- og oliemaling eller kvartsholdige materialer, som f.eks. sand og grus. Klasse M Kræftfremkaldende støv, støv med kræft- og sygdomsfremkaldende partikler som eksempelvis støv med skimmelsporer, asbest, blyholdigt støv, mineralfibre, bitumen og kunstige mineralfibre som eksempelvis glasuld. Klasse H Støv fra murværk og beton kan give stenlunger og lungekræft. Arbejder man med murværk, puds eller beton, skal man være klar over, at støvet indeholder kvarts. Og hvis man indånder det fine kvartsstøv, risikerer man at få stenlunger og endda også lungekræft. Rengør man en pudset væg med saltsyre, kan det afgive giftige dampe. Også cement- og mørtelstøv er noget skidt at få på sig, da det kan udtørre huden og give irritation og eksem. Træstøv er eksempelvis kræftfremkaldende. Træpartikler kan nemlig give både astma, bronkitis og kræft. Og det gælder ikke kun trykimprægneret træ. Derfor giver man træværkstederne påbud om enten at arbejde i det fri eller bruge støvsugere, der opfylder M-standarden. Støvsuger med kulfiltervogn. På billedet til højre er afskærmningen fjernet fra kulfiltervognen. Filtrene skal som her, være i følgende rækkefølge: Grov filter, HEPA filter 13 og til sidst kulfiltre. Foto: Andersen og Nielsen Der er særlige krav til håndteringen af støv i typen H. Bl.a. skal man bruge værktøj for at få adgang til filtrene, og poserne skal være af plast for at forhindre støvet i at trænge gennem posen, når den tømmes. I nye bygninger er der lovforbud mod brug af asbest, men i mange ældre tage og vægplader, kan der stadig forekomme asbest. Når de afmonteres, er det vigtigt at undgå at indånde støvet, da det er kræftfremkaldende. Disse krav opfyldes af støvsugere godkendt til støvklasse H. 86

87 Bekendtgørelse om asbest Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 18. december 2015 Bekendtgørelse om asbest 1) I medfør af 15 a, stk. 4, 17, stk. 3, 22, stk. 1, 35, stk. 1, 39, 40, nr. 1, 41, nr. 1, 43, 46, 49, 49 a, stk. 1-3, 49 c, stk. 1, 57, 60, stk. 3, 63, stk. 1-2, og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr af 7. september 2010, og 32 a i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til 73 i lov om arbejdsmiljø: Kapitel 1 - Område og definitioner 1. Bekendtgørelsen omfatter fremstilling, import, markedsføring, anvendelse, bortskaffelse af samt udsættelse for asbest eller asbestholdigt materiale i det omfang, det ikke er omfattet af Europa-Parlamen- tets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godken- delse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) med senere ændringer (REACH-forordningen), jf. dog denne bekendtgørelses 3, stk. 2. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ethvert arbejde med asbest og ethvert arbejde i øvrigt, der kan være forbundet med risiko for udsættelse for støv fra asbest eller asbestholdige materialer. Stk. 3. Bekendtgørelsen gælder også for arbejde, omfattet af 2, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø og arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver. Dog gælder følgende bestemmelser kun for arbejde, der udføres for en arbejdsgiver: 4, 11, 13, 18, stk. 2, 23 25, 31, stk. 4, 32, stk. 2, 33, 34, stk. 1, 35 og Stk. 4. For arbejde omfattet af stk. 1-3 gælder endvidere kapitel 4 og kapitel 6-7 i bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, når der i medfør af disse bestemmelser kræves større beskyttelse af sikkerhed og sundhed under arbejdet. 2. Ved asbest forstås følgende silikater med fiberstruktur: 1) Actinolit, 2) asbestgrunerit (amosit), 3) anthophyllit, 4) chrysotil, 5) crocidolit og 6) tremolit. Kapitel 2 - Forbud mv. 3. Det er forbudt at fremstille, importere, markedsføre, anvende eller arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale under enhver form, jf. dog stk. 2 og 4. Stk. 2. Bygninger, anlæg, tekniske hjælpemidler mv., der indeholder asbest eller asbestholdigt materiale, og som lovligt har kunnet markedsføres i sin helhed i Danmark frem til 1. januar 2005, kan fortsat lovligt markedsføres i sin helhed i Danmark, hvis: 87

88 5. asbesten eller det asbestholdige materiale er lovligt installeret i bygningen, anlægget, det tekniske hjælpemiddel mv., og 6. bygningen, anlægget, det tekniske hjælpemiddel mv. er taget i brug før 1. januar Stk. 3. I REACH-forordningens artikel 67, jf. bilag XVII, punkt 6, jf. artikel 3, stk. 3, er der fastsat særlige krav om etikettering af asbestholdige artikler, herunder tekniske hjælpemidler, inden markedsføring. Stk. 4. Nedrivningsarbejde samt arbejde med reparation og vedligeholdelse af bygninger, anlæg, tekniske hjælpemidler mv., hvortil der er anvendt asbestholdigt materiale, er tilladt. 4. Arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale må ikke udføres i den ansattes hjem. 5. Unge under 18 år, herunder også unge af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, må ikke beskæftiges ved arbejde med asbest eller ved arbejde, hvor de kan udsættes for asbeststøvpåvirkninger. Kapitel 3 - Almindelige bestemmelser 6. Asbest og asbestholdige materialer anses for at kunne være farlige for eller i øvrigt forringende for sikkerhed eller sundhed, og bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) gæl- der derfor i sin helhed for asbest og asbestholdige materialer. Stk. 2. Bekendtgørelsen indeholder supplerende regler i forhold til bekendtgørelsen om arbejdets udfø- relse. Stk. 3. Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås, jf. 16 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. Fastsatte grænseværdier skal overholdes, jf. bekendtgørelsen om grænseværdier for stoffer og materialer. 7. Arbejdet skal tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at det i videst muligt omfang sikres, at personer på arbejdspladsen og i omgivelserne ikke udsættes for eller kan blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer. Stk. 2. Antallet af personer, der udsættes for eller kan blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdigt materiale skal begrænses til et minimum. 8. Der skal anvendes arbejdsmetoder og værktøj, der begrænser støvudviklingen mest muligt. Værk- tøj, der frembringer asbestholdigt støv, må kun undtagelsesvis anvendes. I disse tilfælde skal værktøjet være forsynet med effektiv afsugning. Stk. 2. Højtryksspuling af asbestholdige materialer er ikke tilladt. 9. Arbejde med asbest eller asbestholdige materialer må ikke finde sted, medmindre luftforureningen i indåndingszonen er søgt fjernet, normalt ved hjælp af mekanisk ventilation. Stk. 2. Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at fjerne luftforureningen efter stk. 1, skal egnet åndedrætsværn anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i Stk. 3. Recirkulation af udsuget luft er ikke tilladt. 10. I arbejdslokaler eller områder, hvor der er risiko for forurening fra støv fra asbest eller asbesthol- dige materialer, må der ikke ryges, spises eller drikkes, ligesom opbevaring af tobak, mad og drikkevarer ikke må finde sted. 11. Ud over instruktion efter 18 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse skal de ansatte ved enhver form for arbejde, der kan være forbundet med risiko for udsættelse for støv fra asbest eller asbestholdige materialer, have en grundig information om de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med arbejdet. De ansatte skal instrueres i nødvendigheden af at undlade at ryge. Før arbejdet skal de ansatte instrueres om- hyggeligt i, hvorledes dette kan udføres på farefri måde, herunder om 88

89 hvilke tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler, der skal anvendes, og om reglerne for bortskaffelse af asbestaffald, herunder emallage. De ansatte skal endvidere informeres om gældende grænseværdier og om nødvendigheden af, at der foretages kontrolmåling af luften. Stk. 2. Ud over instruktion efter stk. 1, skal de ansatte have instruktion efter 16, stk. 1, i bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v. 12. Personer på arbejdspladsen skal straks underrettes om unormale driftsforhold og om ethvert uheld, der kan medføre en øget risiko for påvirkning fra støv fra asbest eller asbestholdige materialer. Stk. 2. Så længe den øgede risiko er til stede, må der inden for det pågældende område kun beskæftiges personer i det omfang, det er nødvendigt for genoprettelsen af normale forhold. Den øgede risiko for på- virkning fra asbest eller asbestholdigt materiale må ikke være konstant for den enkelte og skal begrænses til det strengt nødvendige. 13. I arbejdspladsvurderingen efter kapitel 4 i bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v., jf. kapitel 2 a i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, skal tillige indgå for hvert arbejdsområde, hvor der er risiko for at blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdigt materiale, stillingtagen til hvordan og i hvilket omfang de ansatte kan blive udsat for dette støv. Denne vurdering skal revideres, når der opstår tvivl om den er korrekt, og når der sker en materiel ændring af arbejdsforholdene. 14. Ved arbejde, som kun medfører risiko for kortvarige og lave påvirkninger fra asbest, og hvor på- virkningen vurderes klart at ligge under grænseværdien for asbest i luften finder 31, stk. 2, 37 og 38 ikke anvendelse ved følgende arbejde: Kortvarige, ikke-kontinuerlige vedligeholdelsesopgaver, hvor der kun arbejdes med asbestmaterialer, der ikke er letsmuldrende. Arbejde med fjernelse af ubeskadiget asbestmateriale, uden at materialet ødelægges, og hvor asbestfibrene er bundet tæt sammen i en matrice. Arbejde med indkapsling og indpakning af asbestholdigt materiale, som er i god stand. Arbejde med overvågning og kontrol af luften samt indsamling af prøver for at fastslå, om et givet materiale indeholder asbest. Kapitel 4 - Arbejdssteders indretning og rengøring 15. Hvis der udføres støvende arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale, skal der på arbejdsstedet i umiddelbar nærhed af, hvor arbejdet med asbest eller asbestholdigt materiale foregår, være adgang til 2 omklædningsrum, et til personlige værnemidler og et til dagligt tøj, samt et baderum med bruser. Omklædningsrummene skal være placeret således, at færdsel mellem dem kun kan ske gennem baderummet. Stk. 2. Ved ikke-støvende arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale skal der i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet være adgang til lokaler til opbevaring af personlige værnemidler adskilt fra dagligtøj samt håndvask med varmt og koldt vand. Der skal herudover være adgang til bruserum med varmt og koldt vand. Stk. 3. Der skal være adgang til spiserum, der ikke må anvendes til arbejdsmæssige formål. 16. På arbejdssteder, hvor der kan være risiko for påvirkning fra asbest eller asbestholdige materialer, skal lokaler og udstyr kunne rengøres og vedligeholdes effektivt. Ved udformning af inventar og tekniske hjælpemidler på faste arbejdssteder skal det påses, at der ikke findes unødvendige flader, revner, lister og lignende, der kan vanskeliggøre rengøring. 89

90 Stk. 2. Rengøring og vedligeholdelse skal kunne ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og skal foretages regelmæssigt og så ofte, at der ikke opstår risiko for støvforurening, såvel under arbejdet som efter dets ophør. 17. Tekniske anlæg og ventilationssystemer, der anvendes ved arbejde med asbest og asbestholdige materialer skal være forsynet med hensigtsmæssigt virkende overvågningsanordninger, der afslører og alarmerer ved unormale driftsforhold, driftsstop og uheld. Stk. 2. I tilknytning til overvågningen skal der være udarbejdet instruktion, der angiver hvilke forholds- regler, der skal følges ved unormale driftsforhold og ved uheld. Kapitel 5 - Personlige værnemidler, arbejdstidsbegrænsning, afskærmning af arbejdssteder og advarselsskiltning m.v. 18. Hvor der er risiko for påvirkning fra asbeststøv, jf. 13, skal der anvendes personlige værnemidler i form af støvafvisende arbejdstøj og hovedbeklædning, og der skal om nødvendigt anvendes åndedrætsværn, hvis luftforureningen ikke er fjernet i henhold til 9, stk. 1, efter reglerne herfor i Stk. 2. Alle ansatte skal have udleveret et egnet filtrerende åndedrætsværn (støvmaske), uanset om luft- forureningen er søgt fjernet efter 9, stk Personlige værnemidler skal skiftes hyppigt og må ikke bæres under spisepauser. Personlige værnemidler må ikke bæres uden for det sted, hvor arbejdet med asbest eller asbestholdige materialer foregår. Før personlige værnemidler tages af, skal de rengøres for støv. 20. Når der under arbejdet anvendes personlige værnemidler, herunder støvafvisende arbejdstøj og hovedbeklædning, skal disse efter brugen kontrolleres og rengøres og anbringes på et nærmere angivet sted. Rengøring af personlige værnemidler skal foregå særskilt med udstyr egnet til formålet. Stk. 2. Når personlige værnemidler kasseres, skal de samles i støvtæt emballage og bortskaffes som asbestholdigt affald, jf. 36. Stk. 3. Personlige værnemidler skal vaskes adskilt fra andet tøj. Det skal ved transport til vask være pakket i støvtæt emballage, der er tydeligt mærket om, at indholdet kan afgive asbestholdigt støv. 21. Hvis anvendelsen af personlige værnemidler medfører fysiske eller psykiske belastninger som føl- ge af arbejdets art, temperaturforhold eller lignende, skal beskæftigelsen ved det omhandlede arbejde be- grænses, f.eks. ved særlige hvilepauser i det daglige arbejde. Stk. 2. Arbejdet med luftforsynet åndedrætsværn må for den enkelte ikke overstige 6 timer pr. dag. Stk. 3. Ved nedrivningsarbejde må arbejde med luftforsynet åndedrætsværn for den enkelte ikke oversti- ge 4 timer pr. dag. Der skal holdes passende hvilepause senest efter 2 timers uafbrudt arbejde. Stk. 4. Arbejde med filtrerende åndedrætsværn (støvmaske) må for den enkelte ikke overstige 3 timer pr. dag. Stk. 5. Hvis der for den enkelte forekommer arbejde af forskellig art inden for samme arbejdsdag, jf. stk. 2, stk. 3 eller stk. 4, skal den tid, den enkelte må arbejde med de beskrevne åndedrætsværn, nedsættes forholdsmæssigt. 90

91 22. På arbejdsstedet må andre personer end de, der udfører arbejdet med asbest eller asbestholdigt materiale eller nødvendigt arbejde i forbindelse hermed, ikke opholde sig så nær arbejdet, at de udsættes for sundhedsfarlig påvirkning. Stk. 2. Ved nedrivningsarbejder, hvor støv fra asbest eller asbestholdige materialer forekommer i væsentligt omfang, skal det pågældende arbejdssted afskærmes fra omgivelserne ved hjælp af et telt eller lignende, der er uigennemtrængeligt for støv. Adgang til teltet skal ske gennem en luftsluse, og ventilation af teltet skal foretages således, at et undertryk hindrer spredning af støv til andre områder. Stk. 3. Under arbejdet med asbest eller asbestholdigt materiale skal der opsættes advarselsskilt samt supplerende skilt med teksten»pas PÅ. ASBESTARBEJDE. INGEN ADGANG FOR UVEDKOM- MENDE«. Der henvises til bekendtgørelsen om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Kapitel 6 Registrering m.m. af asbest 23. En arbejdsgiver skal registrere asbestholdige materialer, som er beskadigede, eller som i øvrigt indebærer risiko for udsættelse for asbest. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal på baggrund af registreringen iværksætte den fornødne indkapsling, forsegling eller fjernelse af asbestholdige materialer. 24. Inden reparation, vedligeholdelse, installation eller lignende bygningsmæssige foranstaltninger påbegyndes skal der foretages en registrering af, hvor der er anvendt asbest eller asbestholdigt materiale. Registreringen skal vedrøre de dele af arbejdspladsen, hvor de bygningsmæssige foranstaltninger skal gennemføres. 25. Arbejdsgiveren skal orientere arbejdsmiljøorganisationen om den i 23, stk. 1, og 24 nævnte registrering. 26. Registreringspligten efter denne bekendtgørelse omfatter ikke asbestholdige materialer anvendt til udvendig brug. Kapitel 7 - Nedrivnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejde 27. Dette kapitel gælder for nedrivningsarbejde på samt arbejde med reparation og vedligeholdelse af bygninger, konstruktioner, apparater og installationer samt skibe under værftsarbejde og rengøringsarbejde i forbindelse med nævnte arbejder. 28. Forinden udførelsen af arbejde med nedrivning eller fjernelse af asbest skal virksomheden på for- langende af Arbejdstilsynet kunne godtgøre, at virksomheden er kvalificeret til at påtage sig sådant arbejde, jf. herved kravene om uddannelse m.v. i Inden et nedrivnings- eller vedligeholdelsesarbejde påbegyndes skal det fastslås hvilke materialer, der kan formodes at indeholde asbest, eventuelt ved at indhente oplysninger hos ejerne. Hvis der er den mindste mistanke om forekomst af asbest i et materiale eller i en bygning, skal arbejdet tilrettelægges og udføres efter reglerne i denne bekendtgørelse. 30. Inden et nedrivningsarbejde eller et arbejde med fjernelse af asbest eller asbestholdige materialer fra bygninger, konstruktioner, apparater og installationer samt skibe under værftsarbejde 91

92 påbegyndes, skal der udarbejdes en arbejdsplan, der kan sikre, at arbejdet, herunder rengøringsarbejdet, udføres i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Arbejdsplanen skal angive hvilke foranstaltninger der er nødvendige for de beskæftigedes sikker- hed og sundhed på arbejdspladsen, herunder navnlig angive: hvorledes asbest eller asbestholdige materialer i rimeligt omfang skal fjernes, inden nedrivningsteknikken bringes i anvendelse, hvilke personlige værnemidler, der skal stilles til rådighed for de beskæftigede, og hvordan det sikres, at der ikke er risici som følge af udsættelse af asbest på arbejdspladsen, når nedrivningsarbejdet eller arbejdet med at fjerne asbesten er tilendebragt. Kapitel 8 - Anmeldelse og uddannelse 31. Nedrivning af asbestholdigt materiale indvendigt i bygninger og i skibe, tog, maskiner m.v., hvor dette materiale har været anvendt som isolering mod varme, kulde, støj, fugt og brand, skal, før arbejdet påbegyndes, anmeldes til Arbejdstilsynet. Stk. 2. Andet arbejde omfattet af denne bekendtgørelse, hvor personer under arbejdet er udsat for eller kan formodes at blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer, skal ligeledes anmeldes til Arbejdstilsynet, jf. dog 14. Stk. 3. Anmeldelsen til Arbejdstilsynet skal ske i elektronisk form eller i papirform og skal udarbejdes efter bestemmelserne i bilag 1 og underskrives af virksomheden. Stk. 4. Anmeldelsen skal også underskrives af arbejdsmiljøorganisationen, eller hvis en sådan ikke skal oprettes i virksomheden, af en anden repræsentant for de ansatte. Stk. 5. Der skal ske ny anmeldelse af arbejdet, når ændringer af arbejdsvilkårene kan medføre væsentlig forøget påvirkning af støv fra asbest eller asbestholdige materialer. 32. Personer, beskæftiget med arbejde nævnt i 31, stk. 1, skal have gennemgået en uddannelse og være i besiddelse af et uddannelsesbevis, jf. 12 i bekendtgørelsen om arbejdsmiljøfaglige uddannelser. Stk. 2. Ansatte beskæftiget med andet arbejde, end det, som er nævnt i stk.1, og som bliver eller kan blive udsat for påvirkning fra støv fra asbest, skal gennemgå relevant oplærings- og instruktionsforløb med hensyn til forebyggelse og sikkerhed, især for så vidt angår: asbests egenskaber og virkninger for sundheden, herunder også de synergetiske virkninger af rygning, produkttyper eller materialer, der kan formodes at indeholde asbest, aktiviteter, der kan medføre asbesteksponering, og betydningen af forebyggende kontrolforanstaltninger for at formindske eksponeringen, sikre arbejdsmetoder, kontrol og personlige værnemidler, formålet med og det rette valg af åndedrætsværn samt hermed forbundne begrænsninger og rigtig anvendelse, nødforanstaltninger, procedurer for dekontaminering, bortskaffelse af affald, og krav om helbredskontrol. 92

93 Kapitel 9 Måling 33. Afhængig af den særlige arbejdspladsvurdering i henhold til 13 og for at sikre at grænseværdien for asbest overholdes, jf. 6, stk. 3, skal der regelmæssigt foretages asbeststøvmålinger efter bestemmelserne i bilag 2. Stk. 2. Målingerne skal tilrettelægges efter høring af arbejdsmiljøorganisationen, eller hvis en sådan ikke skal oprettes i virksomheden, efter høring af en anden repræsentant for de ansatte. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal udlevere kopi af prøveresultater m.v. til arbejdsmiljøorganisationen, eller, hvis en sådan ikke skal oprettes i virksomheden, en anden repræsentant for de ansatte og skal i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen eller medarbejderrepræsentanten vurdere resultaterne. 34. Såfremt asbeststøvmålinger viser, at gældende grænseværdier overskrides, skal årsagen til overskridelsen påvises. Der skal hurtigst muligt træffes foranstaltninger til afhjælpning af situationen og fore- tages en ny asbeststøvmåling til kontrol af foranstaltningernes effektivitet. Stk. 2. Arbejdet i det berørte område må kun fortsætte, hvis der træffes egnede foranstaltninger til beskyttelse af de pågældende. 35. Ansatte og arbejdsmiljøorganisationen, eller hvis en sådan ikke skal oprettes i virksomheden, andre repræsentanter for de ansatte skal snarest muligt underrettes, hvis grænseværdien for asbest overskrides. Arbejdsgiveren skal endvidere orientere om årsagerne hertil. Arbejdsgiveren skal høre de ansatte el- ler deres repræsentanter om de foranstaltninger, der skal træffes i den forbindelse. I hastende tilfælde kan arbejdsgiveren underrette dem om hvilke foranstaltninger, der er truffet. Kapitel 10 - Særlige regler om asbestaffald 36. Asbeststøv samt støvende asbestholdigt affald, filtre og lignende skal i befugtet tilstand opbevares og bortskaffes i egnet, lukket, tæt emballage, der mærkes med oplysning om, at den indeholder asbest. Stk. 2. Asbestholdigt affald, der kan støve, som f.eks. bløde lofts- og vægplader, skal under opbevaring og transport være befugtet og overdækket, så afgivelse af støv til omgivelserne hindres. Stk. 3. Bortskaffelse skal i øvrigt ske efter Miljøministeriets regler, jf. bekendtgørelsen om affald og bekendtgørelsen om deponeringsanlæg. Kapitel 11 - Helbredsundersøgelser og registrering af asbesteksponerede 37. Ansatte skal have adgang til en helbredsundersøgelse, inden de påbegynder arbejdet med asbest eller med asbestholdigt materiale og om nødvendigt med regelmæssige mellemrum herefter og mindst én gang hvert 3. år, efter bestemmelserne i bilag 3 og reglerne herfor i bekendtgørelsen om arbejdsmedicin- ske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø, jf. dog Arbejdsgiveren skal registrere de ansatte i en protokol med angivelse af arten og varigheden af deres arbejde samt den påvirkning af asbest, der er forbundet hermed, jf. dog 14. Arbejdstilsynet og den undersøgende læge, jf. 37, har adgang til denne protokol. De ansatte har adgang til de oplysninger, der for deres egen person er indført i protokollen. De ansatte og deres repræsentanter 93

94 inden for virksomheden eller anlægget har adgang til de kollektive og anonyme oplysninger i protokollen. Stk. 2. Protokollen skal opbevares i mindst 40 år, efter at asbestpåvirkningen er ophørt. Ved virksomhedsophør skal listen sendes til Arbejdstilsynet. Kapitel 12 - Dispensation og klage 39. Direktøren for Arbejdstilsynet kan i særlige tilfælde tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang, det er foreneligt med direk- tiv 2009/148/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest og REACH-forordningen. 40. Afgørelser truffet af Arbejdstilsynet efter denne bekendtgørelse kan påklages efter arbejdsmiljølo- vens 81. Kapitel 13 Straf og ikrafttræden 41. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der: 1) overtræder 3, stk. 1, 4 5, 6, stk. 3, 7-13, 15-22, og 31 38, 2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen, og 3) tilsidesætter vilkår for tilladelser i henhold til bekendtgørelsen. Stk. 2. For overtrædelse af 3, stk. 1, 4 5, 6, stk. 3, 7 10, 13, 15-22, og kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 42. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves: 1) Bekendtgørelse nr. 993 af 1. december 1986 om registrering m.m. af asbest. 2) Bekendtgørelse nr af 21. december 2004 om asbest. Arbejdstilsynet, den 18. december 2015 PETER VESTERHEDEN 94

95 Bilag 1 - Meddelelse af nedrivningsarbejde efter 31 Meddelelse af nedrivningsarbejde efter 26 skal indsendes i elektronisk form eller i papirform til det stedlige Arbejdstilsyn (hvor arbejdsstedet er beliggende) og indeholde følgende oplysninger: 1. Virksomhedens navn, adresse og telefonnummer. 2. Arbejdsstedets adresse. 3. Arbejdsstedets forventede begyndelsestidspunkt og slutningstidspunkt. 4. Beskrivelse af arbejdets omfang, arbejdsmetoder. 5. Anvendte arbejdsmetoder. 6. Antal personer beskæftiget med arbejdet, herunder oplysning om uddannelse i nedrivning af asbestholdigt materiale. 7. Kortfattet beskrivelse af sikkerhedsforanstaltninger, herunder personlige værnemidler, og hvorledes det sikres, at asbeststøv fjernes fra de beskæftigede, samt hvorledes andre personer tæt ved arbejdsstedet beskyttes. 8. Beskrivelse af rengøringsarbejdet, herunder hvem der udfører dette. 9. Angivelse af asbesttype (hvis kendt). 10. Dato og underskrift for henholdsvis virksomheden og sikkerhedsorganisationen eller medarbejderrepræsentanten. 95

96 Bilag 2 - Metode for måling af luftens asbestindhold efter 33 Prøveudtagning skal være repræsentativ for, i hvilket omfang arbejdstageren er udsat for støv fra asbest eller asbestholdige materialer. Prøveudtagningen foretages af personale med de nødvendige kvalifikationer. Den efterfølgende analyse af prøverne skal foretages af akkrediterede laboratorier. Prøveudtagningen skal være af en sådan varighed, at der kan konstateres en påvirkning, som efter at være blevet tidsmæssigt vægtet enten ved måling eller beregning er repræsentativ for en referenceperiode på otte timer (ét skift). Optællingen af fibre skal så vidt muligt udføres ved hjælp af et fasekontrast-mikroskop (PCM) i overensstemmelse med den metode, som WHO (Verdenssundhedsorganisationen) anbefalede i ), eller efter en anden metode, der giver tilsvarende resultater. Ved måling af asbest i luften tages kun fibre, der er længere end fem mikrometer og tyndere end tre mikrometer, og hvor forholdet længde/tykkelse er større end 3:1, i betragtning. 2) Bestemmelse af fiberkoncentrationen i luften. Anbefalet metode: optisk mikroskopi med fasekontrast (membranfiltermetoden). ISBN , WHO, Geneve, Bilag 3 - Praktiske retningslinjer for den i 32 omhandlede helbredsundersøgelse af arbejdstagerne 1. Ifølge den nuværende viden kan det fastslås, at udsættelse for frie asbestfibre kan fremkalde følgende lidelser: Asbestose, Mesotheliom, lungekræft, mave- og tarmkræft 2. Lægen skal have kendskab til de forhold eller særlige omstændigheder, hvorunder den enkelte arbejdstager er blevet udsat for asbest. 3. Helbredsundersøgelser af arbejdstagerne gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmedicinske principper og praksis og bør i det mindste omfatte følgende: udarbejdelse af en journal vedrørende arbejdstagerens helbreds- og arbejdsforhold personlig samtale almindelig klinisk undersøgelse og især af thorax undersøgelse af åndedrætsfunktionen (spirometri og flow-volumenkurve). Lægen træffer afgørelse om yderligere undersøgelser, såsom undersøgelser af ekspektoratets cytologi, en røntgenundersøgelse af thorax eller tomografi, på baggrund af den nyeste arbejdsmedicinske viden. 96

97 Litteraturliste SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering 1. udgave 2010 AT-Vejledning D.5.4 Åndedrætsværn Udgivet januar 2008 SBi-anvisning 229 2byggematerialer med asbest 1. udgave 2010 AT-Vejledning D.5.1 Trykluft til åndedrætsværn Udgivet december 2005 BAR (BrancheArbejdsmiljø- Rådet) for bygge og anlæg har i 2009 udgivet to vejledning i fjernelse af asbest: sådan gør du og love regler Branchevejledningen er rettet mod alle fagområder og fortæller dels, hvor asbest kan forekomme i ældre bygninger og anlæg, og dels hvordan arbejdet med asbestholdige materialer bedst kan udføres, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal tages. AT-Vejledning C Asbest Udgivet oktober 2016 Dansk Asbestforening har udgivet vejledning og beskrivelse for udførelse af asbestsanering 97