Olieudskillere. v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret, Teknologisk Institut

Transkript

1 Olieudskillere v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret, Teknologisk Institut

2 Sådan fungerer en olieudskiller Princippet af en gravimetrisk olieudskiller 2

3 3 Eksempel på en gammel olieudskiller

4 4 Eksempler på ældre olieudskillere

5 Godkendelse Udføres efter DS/EN CE-mærkning er obligatorisk Fabrikanten er ansvarlig Kan udføres af fabrikanten Olieudskillere skal prøves i alle størrelser Godkendes i klasse 1 eller klasse 2 (5 mg/l (koalescensudskiller) eller 100 mg/l (alm. udskiller)) CE-mærkningen dækker tæthed, styrke, brand, holdbarhed og effektivitet Nominelle størrelser NS: 1½, 3, 6, 10, 15, 20, 30, 40, 50, 65, 80,

6 Traditionelle olieudskillere Traditionelle gravimetriske udskillere A. Beton med indbygget sandfang B. Støbejern C. Glasfiberarmeret polyester D. Plast A B C D 6

7 7 Gravimetrisk olieudskiller

8 8 Olieudskiller med indbygget sandfang

9 Emulsioner Typer af emulsioner : Mekaniske emulsioner Kemiske emulsioner Hvad kan man gøre ved emulsioner: Øge opholdstiden Anvende koalescensudskillere Anvende avancerede rensemetoder 9

10 Koalescenselement Emulsioner Et koalescenselement samler de små oliepartikler, så de efterhånden bliver til dråber, der kan udskilles 10

11 Olieudskillere med koalescenselement A A C 11 B Eksempler på koalescensudskillere med forskellige typer koalescenselementer A og B: Koalescenselement opbygget af lameller/kuber C og D: Koalescenselement opbygget af måtter D

12 12 Olieudskiller med koalescensfilter

13 Sæber og rensemidler Sæber skal spalte/separere så hurtigt som muligt (lille spaltningstid) Der er (næsten) umuligt at overholde Miljøstyrelsens anbefalede udlederkrav på 10 mg/l, hvis der bruges rensemidler med lang spaltningstid Der bør til et hvert udskilleranlæg udarbejdes en instruks, der fortæller, hvilke typer procesvand, der kan tilledes udskilleren 13

14 Olieudskillere til regnvandssystemer Regnvandsstrømme er store, og det er svært at forudsige, hvad den størst mulige regnvandsstrøm vil blive Ved overbelastning kan man risikere at allerede udskilt olie rives med af den store vandstrøm og føres ud af udskilleren Derfor er der udviklet olie udskillere til regnvandssystemer 14

15 Olieudskillere til regnvandssystemer Omløb eller bypass Der benyttes ofte lameller som koalescenselement Kun first flush der renses Lameludskiller 15

16 Udskillere med omløb/bypass Ved regnskyl med lav intensitet vil alt regnvandet passere gennem udskilleren I forbindelse med kraftige regnskyl vil den første del af afstrømningen passere gennem udskilleren Det er som regel også den del af regnvandsstrømmen, der er mest forurenet med olie, idet den første del af regnskyllet spuler overfladerne rene 16

17 Udskillere med omløb Hvis regnvandsafstrømningen overskrider en vis værdi (typisk 10 eller 20 %), vil omløbet træde i kraft Udskilleren belastes kun med den del af regnvandsstrømmen, som den er dimensioneret til, og den resterende del løber uden om udskilleren Omløb kan være designet med vandbremse Detalje af udskiller med omløb 17

18 Andre rensemetoder Dobbelt Porøs Filtrering- Ørestad Filtermuld Partikeludskillere fjerner også en del mindre partikler Rensning med filtre /membraner Fx er Københavns Kommune og HOFOR indblandet i mange afprøvninger og forsøg med alternativer 18

19 Projektering S = I = II = P = Sandfang Koalescensudskiller (udløbskoncentration ved test: 5 mg/l) Traditionel udskiller (udløbskoncentration ved test: 100 mg/l) Prøveudtagningsbrønd Komponent- Typer Udløbskvalitet Eksempel 1 S + II + P Hvor der ikke stilles større krav til rensning af afløbet før tilslutning til afløbssystemet, og hvor olien ikke er emulgeret. Eksempel 2 S + I + P Hvor der stilles større krav til udløbskoncentrationer før tilslutning til afløbssystem, og hvor olien er emulgeret. Kun mekaniske emulsioner samt emulsioner pga. sæber med kort spaltningstid kan fjernes i type I udskillere. Eksempel 3 S + II + I + P Hvor der stilles større krav til udløbskoncentrationer (svarende til S-I-P), hvor tilløbet indeholder større koncentrationer af olie og hvor olien er emulgeret. Kun mekaniske emulsioner samt emulsioner pga. sæber med kort spaltningstid kan fjernes i type I udskillere. Vejledning i valg af udskillertyper fra DS/EN

20 Projektering For alle olie- og benzinudskillere gælder ifølge afløbsnormen: Udskillere må kun tilføres afløbsvand, der kræver udskillelse Der må ikke afledes fækalie- eller urinholdigt spildevand til udskillere Udskillere skal sikres mod tømning ved hævertvirkning (udsugning) Udskillere skal være tætte 20

21 Projektering For benzin- og olieudskillere gælder ifølge afløbsnormen: Udskillere skal være forsynet med lugttætte dæksler, der ikke er fastholdte Der må ikke anbringes vandlåse i afløbsinstallationen før udskillere Benzinudskillere skal anbringes i det fri Der skal anbringes sandfang før udskillere Udluftning kun et krav for benzinudskillere, hvis de også har tilløb af spildevand fra bygninger Olieudskillere skal ikke udluftes 21

22 Hvor skal der være olieudskillere? Se DS 432, afsnit Lokaliteter i fabrikker og andre erhvervsvirksomheder, hvor der anvendes olie i produktionen Pladser, hvor der påfyldes olie til stationære tankanlæg (påfyldningsplads) Afløb fra pladser, hvor der påfyldes benzin/dieselolie, på privatvogn (salgsplads) Vaskepladser for motorkøretøjer, automobilværksteder, flyvemaskiner Autoværksteder og deres parkeringspladser Større erhvervsparkeringsarealer Oplags- og rensepladser for autoskrot 22

23 Udskillere på servicestationer Disse er omfattet af bekendtgørelse nr. 555 af 25. august 2001, bekendtgørelse om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg I denne stilles der meget specifikke krav til tanke og rørsystemer, pumper, påfyldnings- og salgspladser og afløbsinstallationer 23

24 Magasinbrønd eller 1000 l opsamlingskapacitet på servicestationer 24 Udskillersystem med magasinbrønd

25 Projektering kun udendørs Olieudskilleranlæg med magasinbrønd 25

26 Projektering både indendørs og udendørs 26 Olieudskilleranlæg med magasinbrønd

27 Sandfang Sandfang anvendes før olieudskillere, hvis der forekommer sand, grus og lignende i afløbsvandet (DS 432, afsnit ) Sandfang forbedrer olieudskillerens virkningsgrad Der anbefales relativt små sandfang i EN Sandfang skal tømmes, hvis de skal blive ved med at virke 27

28 Sandfang 28 Volumen i et sandfang. 1. Volumen under forudsætning af at sandfanget tømmes, når det er ½ fuldt. 2. Volumen under forudsætning af at, der ikke er fastlagt tømning

29 Sandfang Belastning Virksomhed Sandfangets størrelse i liter Lille 1) Middel 2) Stor Industri med lidt slam Regnvandsafløb fra arealer med små sand/slammængder Overdækkede servicestationer Servicestationer Vaskepladser Reparationsværksteder Større erhvervsmæssige parkeringsarealer Maskinfabrikker Vaskepladser for bygge- og anlægsmaskiner Lastbilvaskepladser Automatiske bilvaskeanlæg 3) NS 100 f d NS 200 f d NS 300 1) Anvendes ikke ved udskillere mindre end eller lig NS10 bortset fra overdækkede parkeringspladser 2) Mindste volumen på sandfang er 600 l 3) Automatisk bilvaskeanlæg bør forsynes med sandfang på min l f d Vejledende størrelse i liter af sandfang foran olieudskillere fra EN NS er udskillerens nominelle størrelse. fd er densitetsfaktoren, se senere. 29

30 Prøveudtagningsbrønd Udformning af prøveudtagningsbrønd ved små vandstrømme 30

31 Valg af olieudskiller Udskillere kan være fælles for flere arealer eller aktiviteter. Man skal dog sikre sig, at oliespildet har samme karakter Fx kan ikke-emulgeret olie fra følgende aktiviteter/arealer føres til samme udskiller: Salgsplads for benzin/dieselolie Påfyldningspladser Oliespild på udendørsflader Emulgeret olie fra følgende aktiviteter kan føres til samme olieudskiller: Værksted og oliespild fra autoværksteder/smørehaller Vaskeplads/pusleplads/gørdet-selv 31

32 Valg af olieudskiller S = Sandfang I = Koalescensudskiller II = Traditionel udskiller II b = Traditionel udskiller med omløb P = Prøveudtagningsbrønd Komponenttyper Afløb fra: S + II +P Regnvand fra salgsplads for olie/benzin Påfyldningspladser Andre arealer med risiko for spild S + II b + P Regnvand fra Større pladser med oliespild Veje, parkeringsarealer m. oliespild S + I + P Spildevand fra renseprocessen med højtryksspuler eller detergenter Spildevand fra rengøring af gulve med oliespild Værksteder/smørehaller Vaskepladser S + II + I + P Værksteder/smørehaller samt andre industriproducenter, hvor oliekoncentrationen i afløbet er stor Specielle anlæg med recirkulation Vaskehaller Retningslinier for valg af anlægstyper 32

33 Dimensionering af olieudskillere Normalt installeres udskillere af en af følgende grunde: Til behandling af spildevand fra industrielle processer, bilvask, rensning af oliedækkede dele eller fra andre steder Til behandling af olieforurenet regnvand fra befæstede arealer fx parkering, veje og fabriksarealer Til at tilbageholde oliespild og for at beskytte omgivende arealer 33

34 Dimensionering Hvad skal man kende, hvis man skal dimensionere en olieudskiller? Den dimensionsgivende regnvandsstrøm Den dimensionsgivende spildevandsstrøm Oliens vægtfylde (densitet) Mulighederne for at emulsioner kan forekomme (mekaniske eller kemiske) 34

35 Dimensionering NS = (qr,d + qs,d ) fd Hvor: NS er udskillerens nominelle størrelse qr,d er den dimensionsgivende regnvandsstrøm qs,d er den dimensionsgivende spildevandsstrøm fd er en densitetsfaktor for den pågældende olie 35

36 Dimensionering Regnvand: qr,d = 0,014 A red (l/s) kan overvejes større i nogle tilfælde Spildevand: Vha. vandinstallationer (EN 858-2) Vha. afløbsinstallationer (Rørcenter-anvisning 006) Det er værd at være opmærksom på højtryksspulere, 2 l/s for den første derefter 1 l/s for efterfølgende 36

37 Dimensionering Densitetsfaktor (kg/liter) Densitet Densitetsfaktor f d Kombinationer S + II + P S + I + P S + II + I + P Mindre end 0, Mellem 0,85 og 0,90 2 1,5 1 Mellem 0,90 og 0,

38 Alarmer En olieudskiller kan forsynes med følgende alarmer og lukker: Alarm for lagtykkelse Alarm for faldende væskeniveau Alarm for stigende væskeniveau Automatiske lukker husk det er ikke altid en god ide Aftal nærmere med kommunen 38

39 39 Olieudskiller med alarm for olielagtykkelse og ved overløb

40 Flydelukker Flyderens placering ved lukket ventil Væskeniveau Olielag 40

41 Drift og vedligeholdelse Funktionen af udskilleranlæg afhænger af: Korrekt dimensionering Korrekt brug af rensemidler Tømning inden opsamlingsvoluminet er opbrugt Udskiftning/rensning af koalescenselementer 41

42 Drift og vedligeholdelse Rensemidler: Rensemidler skal separere så hurtigt som muligt (lille spaltningstid) Der er (næsten) umuligt at overholde Miljøstyrelsens anbefalede udlederkrav på 10 mg/l, hvis der bruges rensemidler med lang spaltningstid Der bør til et hvert udskilleranlæg udarbejdes en instruks, der fortæller, hvilke typer procesvand, der kan tilledes udskilleren 42

43 43 Vandhenter til pejling af olieudskillere

44 Drift og vedligeholdelse Tømning af udskillere: På servicestationer skal der tømmes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 555 Det anbefales, at tømme andre udskillere, når 70-80% af opsamlingskapaciteten er opbrugt Mange kommuner forlanger tømning mindst 1 gang årligt Slam skal også fjernes ved tømning Udskillere skal fyldes med vand inden brug - både ved nyanlæg og efter en tømning 44

45 Drift og vedligeholdelse Udskiftning af koalescenselementer Forskel på koalescenselementer Nogle koalescenselementer skal renses og andre skal skiftes med jævne mellemrum Vigtigt at forhøre sig om drift inden udskilleranlægget etableres 45

46 Pejlejournal for olieudskillere Virksomhed: Adr.: Pejledato Olie lag cm Slamlag cm Kontrol lukke Kontrol alarm Dato Tømning Firma Ansvarlig Person Kontrol af koalescensfilter Udskiftning af koalescensfilter Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Kontrollen gennemføres.. Kontrollen skal gennemføres med målestav og søgepasta for vand Tømning skal ske, når olielaget er xx cm. tykt Ved årets udgang indsendes pejlejournalen til: Teknisk Forvaltning, xxxxkøbing Eksempel på pejlejournal for olieudskiller 46

47 Påfyldning af vand efter tømning Efter tømning fyldes der vand i store udskillere, så vandfasen står min. 0,30 m op over udløbsskottet. Det bør angives i driftsjournalen, hvor dette niveau findes over tankens bund 47

48 Tæthedsprøvning Først tømmes udskilleren og spules helt ren for slam, der evt. kan dække over utætheder Herefter foretages en visuel kontrol af anlægget Til- og afløbsledninger proppes af og der fyldes med vand til det ønskede niveau (fx til lige under topringe eller til niveau med gennemgående huller mv.) For betonbrønde er konditioneringsperioden min. 2 timer og max. 24 timer I praksis undlades konditioneringsperioden ofte, fordi udskilleren har været fyldt til kort før prøvning Prøvetiden bør være 1 time 48

49 Tæthedsprøvning Anbringelse af afspærringsbolde i en ældre udskiller 49

50 Tæthedsprøvning Hvad er der ofte af problemer? Manglende tilstøbning af løftehuller Manglende tilstøbning af samling imellem betonringene Manglende gummiringstætning imellem brøndringe Utætheder omkring til- og afløbsrøret Utæthed ved overgang fra brøndbund til brøndring 50

51 Erfaringer med tæthedsprøvning Flere kommuner har igennem de sidste par år foretaget systematisk tæthedsprøvning af olie- og benzinudskillere På baggrund af dette er der fremkommet en del erfaringstal. Det viser sig, at en ret stor del (20-50 %) af de testede udskillere er utætte Mange utætte olieudskillere er placeret i forbindelse med vaskepladser og påfyldningspladser. Det tyder derfor på, at olieudskillere placeret i områder med tung trafik er mere udsat for at blive utætte Samtidig ser det ud til, at en stor del af de udskillere, der er testet utætte, er etableret i årene

52 Ny udskiller eller renovering/reparation Følgende forhold og faktorer bør indgå i denne vurdering: Er udskilleren stadig stor nok? Er opsamlingskapaciteten stadig stor nok? Er der sandfang og er det stort nok? Hvordan er tilstanden af det eksisterende ledningssystem? 52