Retningslinjer. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Transkript

1 Retningslinjer for indretning, drift og vedligeholdelse af sandfang og olie- og benzinudskillere. Samt tæthedsprøvning af olie- og benzinudskillere Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

2 Indholdsfortegnelse Formål Definitioner og tilladelser Olieudskilleranlæg Forskel på olieudskiller og benzinudskiller Hvor skal der være en olieudskiller? Hvor skal vandet fra olieudskillere afledes til? Hvilke tilladelser fra kommunen er nødvendige? A Olieudskiller i det åbne land Nyetablering eller flytning af eksisterende anlæg Ændring eller udskiftning af eksisterende anlæg Projektering og dimensionering Projektering og udførelse Hvorfor sandfang? Hvilken type olieudskiller? Typer Klasser Hvor skal der være alarmer og flydelukker? Alarm Flydelukker Krav om prøvetagningsbrønd? Dimensionering Hvilken størrelse sandfang? Hvilken nominelle størrelse (NS) skal bruges? Hvilken størrelse olieudskiller? Vurdering af opsamlingskapacitet Beregning af nominel størrelse (NS) Prøvetagningsbrønd Drift og vedligeholdelse af olieudskilleranlæg Drift af olieudskilleranlæg Brug af rengørings-/rensemidler og højtryksrenser

3 3.3 Vandbaserede rengørings-/rensemidler Opløsningsmiddel baserede rensemidler Højtryksrenser Vedligeholdelse af olieudskilleranlæg Kontrol af olieudskilleranlæg Tømning og visuel kontrol af olieudskilleranlæg Tæthedsprøvning af udskilleranlæg Hvad omfatter en tæthedsprøvning? Hvordan skal tæthedsprøvningen udføres? Fritagelse for brug/tømning af olieudskilleranlæg Sløjfning af olieudskilleranlæg Uheld Bilag 1: Ansøgning om tilslutningstilladelse Bilag a: Ansøgning om afledning af spildevand til tæt samletank Bilag 2: Vægtfylde Bilag 3: Kriterier for miljøvurdering af organiske stoffer Bilag 4: Driftsjournal Bilag 5: Tæthedsprøvning af olie- og benzinudskiller Bilag 6: Skema til anmeldelse af tæthedsprøvning

4 Formål Formålet med retningslinierne er at sikre, at sandfang og olie- og benzinudskillere ikke giver anledning til forurening af jord og grundvand, tilstopning og korrosion af kloaksystemet, og forringelse af rensningsanlægget samt optimal drift af olie- og benzinudskilleranlægget. 1. Definitioner og tilladelser Etablering, ændring eller flytning af olieudskilleranlæg kræver tilladelse af Esbjerg Kommune. Vilkårene i en tilladelse vil tage udgangspunkt i disse retningslinier. I specielle situationer, kan kravene dog afvige fra retningslinierne. 1.1 Olieudskilleranlæg Et olieudskilleranlæg vil normalt bestå af følgende: 1. Sandfang 2. Olie- og benzinudskiller 3. Prøvetagnings- eller målebrønd 4. Rørledninger fra afløb til olie- og benzinudskiller 1.2 Forskel på olieudskiller og benzinudskiller Der er ikke forskel på en olieudskiller og en benzinudskiller. De er opbygget helt ens og godkendes som en oliebenzinudskiller. Der er derimod forskel på produkterne olie og benzin. Benzin har en lavere vægtfylde end olie og fordamper lettere. Ved projektering af udskiller til benzin er det således dampene, man skal være specielt opmærksom på. For letheds skyld anvendes i disse retningslinier kun betegnelsen olieudskiller i stedet for hver gang at skrive olie- og benzinudskiller. 1.3 Hvor skal der være olieudskillere? Olieudskillere skal anvendes på afløb fra steder, hvor der er afledning af olieog benzinholdigt spildevand, eller hvor der er risiko for olie- og benzinspild. Esbjerg Kommune vil i hvert enkelt tilfælde afgøre, om der skal anvendes olieudskiller. 1.4 Hvor skal vand fra olieudskiller afledes til? Vand, der afledes via olieudskiller skal som hovedregel ledes til spildevandvandssystemet. Hvor vandet må ledes hen fastsættes i tilslutningstilladelsen fra Esbjerg Kommune, Miljø. 1.5 Hvilke tilladelser fra kommunen er nødvendige? 1.5 A Olieudskiller i det åbne land Ikke alle olieudskillere er beliggende i kloakeret område, hvorfor der i det åbne land er specielle regler. I det åbne land kan det ikke tillades, at spildevand fra en olieudskiller ledes til nedsivning eller udledes til grøfter, dræn eller vandløb. Afløb fra olieudskiller i det åbne land kan godkendes ledt til opsamling i en typegodkendt tæt samletank. Spildevandet skal efter behov tømmes med slamsuger og køres til aflevering på kommunalt rensningsanlæg.

5 Som alternativ til aflevering på rensningsanlæg kan der søges om tilladelse til udsprøjtning af spildevandet uden jordbrugsmæssig værdi på jordoverfalden, jf. spildevandsbekendtgørelsens 34. Der søges om en ny eller ændret tilslutningstilladelse hos Esbjerg Kommune, Miljø. Det fremgår af bilag 1a, hvad ansøgningen skal indeholde. 1.6 Nyetablering eller flytning af eksisterende anlæg Når et olieudskilleranlæg eller dele heraf etableres eller flyttes skal: Der søges om byggetilladelse hos Esbjerg Kommune, Bygningsmyndighed Dimensioneringsgrundlaget sendes til accept hos Esbjerg Kommune, Bygningsmyndighed sammen med ansøgningen om byggetilladelse. Der søges om en ny eller ændret tilslutningstilladelse hos Esbjerg Kommune, Miljø. Det fremgår af bilag 1, hvad en ansøgning skal indeholde. 1.7 Ændring eller udskiftning af eksisterende anlæg Når olieudskilleranlæg eller dele heraf ændres eller udskiftes skal: Dimensioneringsgrundlaget sendes til accept hos Esbjerg Kommune, Miljø. Der søges om en ny eller ændret tilslutningstilladelse hos Esbjerg Kommune, Miljø. Det fremgår af bilag 1, hvad ansøgningen skal indeholde. 2. Projektering og dimensionering 2.1 Projektering og udførelse I henhold til reglerne i Bygningsreglementet 1 skal afløbsinstallationer, herunder olieudskilleranlæg, projekteres og udføres i overensstemmelse med gældende afløbsnorm 2 og SBI - Anvisning Olieudskilleranlæg må kun etableres af en autoriseret kloakmester, der har ansvaret for, at udførelsen sker i henhold til afløbsnormen. Det er virksomhedsejeren, der har ansvaret for, olieudskilleranlægget er dimensioneret efter de aktiviteter, der foregår på virksomheden. Et olieudskilleranlæg er som hovedregel sammensat på følgende måde: Spildevand Sandfang Olieudskiller Prøvetagningseller målebrønd Offentlig kloak 1 Bygningsreglement af 2. februar Dansk Standard Norm for afløbsinstallationer, DS 432: 2000 (3. udgave) 3 SBI Anvisning Afløbsinstallationer (SBI, 1997) 5

6 2.2 Hvorfor sandfang Sandfanget tjener et dobbelt formål, idet det, udover at tilbageholde sand, grus og andre tunge partikler, også bidrager til at øge opholdstiden. Jo større sandfanget er, jo langsommere bliver gennemstrømningen, og udskilningsgraden øges. 2.3 Hvilken type olieudskiller I en udskiller udskilles olien ved hjælp af tyngdekraften (gravitation). Der findes flere forskellige typer af olieudskillere. 2.4 Typer Traditionel olieudskiller: Udskiller olien alene ved hjælp af gravitation, hvor man udnytter, at olien er lettere end vand og derfor vil stige til vejrs og lægge sig på vandoverfladen. Koalescensudskiller: Et koalecensfilter er en indsats i en olieudskiller, der gør, at man på mindre plads end ved en traditionel udskiller, kan udskille meget små oliedråber. En koalecensudskiller er en olieudskiller med et indbygget koalescenselement. Et koalecenselement er et element opbygget som måtter, tætsiddende lameller, kuber og lignende. Spildevand hvor olien er mekanisk emulgeret, f.eks. ved højtryksspuling, kan normalt renses i en koalescensudskiller. Olieemulsioner, der skyldes sæber, kan kun fjernes i en koalescensudskiller, hvis spaltningstiden er kortere end opholdstiden i udskilleren. Udskilleren har ikke nogen effekt på spildevand med olieemulsion ved brug af koldaffedtningsmidler. Lameludskiller: Lameludskilleren er udstyret med en indsats af lameller, der sikrer en rolig strømning. Langs selve lamelpladerne er strømningshastigheden så lille, at oliedråberne vil kunne nå at samle sig og blive så store, at de kan udskilles ved gravitation. Lameludskilleren er specielt egnet til store vandstrømme, f.eks. regnvand. Udskiller med omløb: Er udviklet specielt til regnvand. De har omløb, der træder i funktion ved belastning med store vandmængder. I forbindelse med kraftige regnskyl vil den første del af afstrømningen passere gennem udskilleren. Det er som regel også den del af regnvandsstrømmen, der er mest forurenet med olie, idet den første del spuler overfladerne rene. 2.5 Klasser Olieudskillere kan inddeles i to klasser, der er defineret ved 4 : Klasse I: Udskillere hvor middelværdien af udløbskoncentrationen i en nærmere defineret testsituation er max 5 mg/l og største enkeltværdi er max 10 mg/l.. Klasse II: Udskillere, hvor middelværdien af udløbskoncentrationen i en nærmere defineret tetsituation er 4 Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (f.eks. olie eller benzin) Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 6

7 max 100 mg/l og største enkeltværdi er max 120 mg/l. Hvilken olieudskillerklasse, der skal vælges til forskellige spildevandskilder, kan ses i tabel 1 på side Hvor skal der være alarmer og flydelukker? 2.7 Alarmer Der findes flere fabrikater og typer alarmudstyr til olieudskillere. Ved installation skal alarmanlæg altid installeres efter den pågældende leverandørs anvisninger. Normalt består et alarmanlæg af en eller to følere, der er anbragt i udskilleren, og som er tilsluttet et fælles alarmrelæ: Lagtykkelsesalarm: Det typiske alarmanlæg indeholder en lagtykkelsesføler, der kan skelne olie fra vand og vand fra luft, men ikke mellem luft og olie. Alarmen udløses når den maksimale lagtykkelse nås og derved undgås det, at der siver olie eller benzin ud i kloakken. Lavtykkelsesalarmen kan også bruges til at registrere faldende væskeniveau i udskilleren f.eks. hvis der er utætheder. Der skal altid være en lagtykkelsesalarm på en udskiller. Overløbsalarm: Overløbsalarmen indeholder en føler, der kan skelne mellem luft og olie/benzin. Overløbsfølere registrer høj væskestand i udskilleren enten på grund af tilstoppet koalescenselement eller på grund af spærret lukke. Derved kan jordforurening undgås. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde om der er behov for overløbsalarm. 2.8 Flydelukker: Automatisk flydelukke skal sikre, at der ikke sker noget udslip når udskilleren er fuld. Der er ikke et generelt krav om flydelukke men behovet skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Der må ikke etableres flydelukker, hvis der er risiko for overløb til jorden ved opstuvning i udskilleren, med mindre der samtidigt er etableret en overløbsalarm. 2.9 Krav om prøveudtagningsbrønd? En prøveudtagningsbrønd giver mulighed for, at udtage en prøve efter udskilleren. Prøveudtagningsbrønden kan være enten en nedgangsbrønd, en inspektionsbrønd eller en nedløbsbrønd hvor der er mulighed for, at prøven udtages i en frit faldende stråle. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at installere en målebrønd i stedet for en prøveudtagningsbrønd. En målebrønd skal være indrettet, så der er mulighed for at udtage døgnprøver. 7

8 Nr Spildevandskilde Bemærkninger 1 Regnvand fra tankstation d Må ikke indeholde rengørings- og rensemidler 2 Regnvand fra olielagre og omlastestationer 3 Regnvand fra Parkeringspladser a 4 Regnvand fra vejarealer m.v. i specielle tilfælde F.eks. afvandingsområder 5 Rengøring af gulve efter oliespild i værksteder, testcentre, fabrikker osv. 5.1 Ved brug af rengørings- og rensemidler 5.2 Uden brug af rengørings- og rensemidler 6 Bilvask 6.1 Med hånden Vask af bil overflader med rengørings- og rensemidler uden org. opløsningsmidler 6.2 Automatisk vaskeanlæg Vask af bil overflader, samt undervogn (lavtryk) med rengørings- og rensemidler uden org. opløsningsmidler 6.3 Med højtryksrenser Vask af biloverflader uden olieforurening Rengøring- og rensemidler uden kulbrinter Vask af biloverflader forurenet med olie 6.4 Undervognsvask 6.5 Motorvask 6.6 Selvbetjenings højtryksrenser 7 Rensning (undtagen bilvask) Rensning af motordele 7.1 Med højtryksrenser 7.2 Med roterende spulerør 8 Rustbeskyttelse samt afvaskning af parafinvoks eller lign. F.eks fra nye biler 9 Skrotpladser 10 Jordbehandling 11 Modtagestationer for sand, olie og spildevand fra udskilleranlæg a skal aftales nærmere med Esbjerg Kommune b gælder for spildevand under følgende betingelser - tryk < 60 bar - temperatur < 60 C - ph neutral - rengørings- og rensemidler med kort spaltetid c Emulsions-spalteanlæg eller lignende d For disse anlæg gælder der specifikke regler p.t. jf. Miljø og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001 Tabel 1: Dansk Standards anbefalinger ved valg af olieudskillertype 5. Esbjerg Kommunes krav vil tage udgangspunkt i anbefalingerne, men der kan ske afvigelser. 5 Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (f.eks. olie eller benzin) Del 2 DS/EN 858-2:2003 (1. udgave) 8

9 Olieudskillertype Ved afledning til spildevandskloak a Klasse II Klasse II eller Klasse II med omløb Klasse II eller Klasse II med omløb Klasse II eller Klasse II med omløb Olieudskillertype Ved afledning til regnvandskloak a? Klasse I Klasse I Klasse I Klasse I Klasse I Klasse II Ingen udskiller? Klasse II Klasse I Ingen udskiller Klasse I b Klasse I b Klasse II + EBS c Klasse I b Klasse I eller Klasse II + EBS c Klasse I + EBS c Klasse II + EBS c Klasse I Klasse II Klasse I 9

10 2.10 Dimensionering Olieudskilleren skal dimensioneres så olieprodukter i spildevandet tilbageholdes under normal drift og ved forudseelige uheld. Dimensioneringen skal tage højde for den type og mængde af spildevand der bliver tilført udskilleren Hvilken størrelse sandfang? Størrelsen bestemmes ud fra forventet mængde sand og slam, spildevandstype og vandstrøm olieudskillerens nominelle størrelse (NS)). Se tabel 1 på foregående side Hvilken NS skal bruges? Når størrelsen af sandfang skal beregnes kan man enten vælge at bruge: den beregnede NS (den NS der bestemmes ud fra de aktuelle aktiviteter via formlen i afsnit 2.15) eller kapaciteten for den valgte olieudskiller (når NS er bestemt, vælges en olieudskiller med tilsvarende eller højere kapacitet). Kommunen anbefaler, at der vælges et sandfang med en størrelse der passer til den valgte olieudskiller. Derved undgås, at der senere skabes tvivl om det samlede anlægs kapacitet Hvilken størrelse olieudskiller? Olieudskillerens størrelse bestemmes ved en vurdering af den nødvendige opsamlingskapacitet og en beregning af den nominelle størrelse. Forventet tilførsel af sand og slam Ingen Lille Middel Stor 10 Spildevand, der kommer fra: Industrispildevand (eks. kondensvand fra kompressor). Industrispildevand. Regnvandsafløb, f.eks. fra - overdækket servicestation. - overdækket større parkeringsareal. Industrispildevand. Vaskeplads. Autoværksted. Regnvand, f.eks. fra - større parkeringsareal. - servicestation. Industrispildevand. Lastbilvaskeplads. Vaskeplads for bygge- og anlægsmaskiner. Vaskeplads for landbrugsmaskiner. Sandfangets størrelse i liter Ikke nødvendig a) NS*) 100 fd **) b) NS*) 200 fd **) b) NS*) 300 fd **) Automatiske bilvaskeanlæg. c) NS*) 300 fd **) *): NS: Olieudskillerens nominelle størrelse, som bestemt i afsnit om dimensionering af olieudskillere. **): fd er densitetsfaktoren, der bestemmes af vægtfylden for den olie, som skal udskilles - se tabel 4. a): Hvis NS _ 10 l/s, så skal formlen for sandfang med Middel - tilførsel bruges. Gælder dog ikke for overdækkede parkeringsarealer hvor formlen for sandfang med lille - tilførsel må bruges. b): Mindste volumen på sandfang skal være 600 l c): Mindste volumen på sandfang skal være l Tabel 2: Dansk Standards anbefalinger ved dimensionering af sandfang 6. Esbjerg Kommunes krav vil tage udgangspunkt i anbefalingerne, men der kan ske afvigelser.

11 2.14 Vurdering af opsamlingskapacitet Opsamlingskapaciteten er den oliemængde, der kan opsamles i olieudskilleren. Den fastlægges ud fra en vurdering af, hvor meget olie der tilledes (både ved normal drift og uheld). Dansk Standard anbefaler, at opsamlingskapaciteten som minimum skal være 7 : Ved olieudskillere med automatisk flydelukker:...10 NS Ved olieudskillere uden automatisk flydelukker: NS NS er olieudskillerens nominelle størrelse. Opsamlingskapaciteten skal dog aftales med kommunen i hvert enkelt tilfælde, og kan afvige fra Dansk Standards anbefalinger. Hvis der f.eks. ved uheld kan tilføres større mængder olie/benzin til olieudskilleren, bør opsamlingskapaciteten tilpasses efter forholdene og risikoen for uheld, og den skal evt. være større end Dansk Standards anbefaling. Et andet eksempel er et sted, hvor mængden af olie ved uheld vil være lille, f.eks. i et garageanlæg. Her kan der accepteres en mindre opsamlingskapacitet end anbefalet fra Dansk Standard. Desuden er kravene til opsamlingskapacitet ved olieudskillere på benzin- og oliesalgssteder fastsat i en særskilt bekendtgørelse Beregning af nominel størrelse (NS) Størrelsen af olieudskilleren afhænger af følgende faktorer: Dimensionsgivende regnvandsstrøm. Dimensionsgivende spildevandsstrøm. Mulighederne for emulsioner (f.eks. ved brug af sæbe eller højtryksrenser). Oliens vægtfylde. Den nødvendige størrelse betegnes ved den nominelle størrelse (NS), der angives i l/s. Til beregning af NS tager Esbjerg Kommune udgangspunkt i DS/EN Beregningsformlen er også beskrevet i Rørcentrets vejledning 10 fra Teknologisk Institut. NS beregnes ud fra følgende formel (se evt. beregningseksempel sidst i dette afsnit): NS = (Qr + (fx Qs1) + Qs2) fd NS olieudskillerens nominelle størrelse Q r den dimensionsgivende regnvandsstrøm 6 Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 7 Er minimumskravet til olieudskillere, for at de kan blive CE-mærket jf. Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 1., DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 8 Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg, nr. 555 af 9. juni Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 10 Rørcenter-anvisning 006 vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift, Marts

12 Q s1 den del af den dimensionsgivende spildevandsstrøm, der er emulgeret Q s2 den del af den dimensionsgivende spildevandsstrøm, der ikke er emulgeret f x hindringsfaktor/emulsionsfaktor f d densitetsfaktor, der bestemmes af vægtfylden for den olie, som skal udskilles Når NS er bestemt, vælges en olieudskiller med tilsvarende eller højere NS. Bestemmelsen af de enkelte parametre i formlen for NS gennemgås i det følgende: Dimensionsgivende (Qr) regnvandsstrøm Det maksimale flow af regnvand beregnes efter følgende formel: Q r = Ψ i A Ψ afstrømningskoefficient (ved tæt underlag = 1) i regnintensitet (l/s pr. m 2 ) (er 0,014 l/s pr. m 2 ) 11 A afstrømningsareal (m 2 ) Dimensionsgivende spildevandsstrøm (Qs) Den maksimale totale spildevandsstrøm opgøres i 2 strømme Q s1 og Q s2, alt efter om den enkelte vandstrøm kan indeholde emulgeret olie, f.eks. hvis der bruges sæbeprodukter, alkaliske rensemidler eller højtryksrenser: Q s1 spildevandsstrøm, der kan indeholde emulgeret olie (l/s) Q s2 spildevandsstrøm, der ikke kan indeholde emulgeret olie (l/s) Spildevandsstrømmene beregnes som en sum af delstrømmene fra alle vandinstallationer, der afleder vand gennem olieudskilleren: Qs1 = Qs1,a + Qs1,b + Qs1,c +...osv. Qs2 = Qs2,a + Qs2,b + Qs2,c +...osv. a, b, c osv. angiver de forskellige despildevandsstrømme, der kan komme fra vaskehaller, håndvaske, gulvafløb osv. Størrelsen af de enkelte delstrømme kan enten måles eller opgøres ud fra tabel 3. Ved højtryksrensere og autovaskeanlæg skal der regnes med følgende: Højtryksrensere: Spildevandsstrøm fra en højtryksrenser skal sættes til 2,0 l/s. Hvis der er mere end én højtryksrenser, skal spildevandsstrømmen fra de efterfølgende sættes til 1,0 l/s pr. stk. Autovaskeanlæg: For autovaskeanlæg bruges den spildevandsstrøm, som fabrikanten har fastsat, dog minimum 2 l/s pr. vaskelinie. Har anlægget højtryksrensere (tryk > 20 bar), adderes 1 l/s pr. vaskelinie. Hvis anlægget har indbygget renseanlæg og recirkulation af spildevand skal der kun regnes med den spilde- 11 Dansk Standard, Norm for afløbsinstallationer, DS 432:2000 (3. udgave). 12

13 Vandstrøm fra tappested i l/sek a Nominel diameter (DN) [mm] Antal tappesteder med bestemt nominel diameter b 1. tappested 2. tappested 3. tappested 4. tappested 5. tappested og efterfølgende tappesteder 15 (1/2 gevind) 0,5 0,5 0,35 0,25 0,1 20 (3/4 gevind) 1 1 0,7 0,5 0,2 25 (1 gevind) 1,7 1,7 1,2 0,85 0,3 a Værdierne gælder for vandforsyningstryk på 4-5 bar. Ved andre tryk skal værdierne korrigeres som beskrevet i DS/EN b Ved udregningen skal man starte med tappestederne med størst DN og slutte med den mindste, se eksempel efter skemaet. Tabel 3: Værdier til bestemmelse af vandstrøm fra tappesteder. 12 Eksempel: Antal tappesteder (hvor olie kan være emulgeret): 1 tappested med DN 15, 1 tappested med DN 20 og 2 tappesteder med DN 25. (huske at starte med tappestedet med den største DN) 1. tappested DN 25 = 1,7 l/s 2. tappested DN 25 = 1,7 l/s 3. tappested DN 20 = 0,7 l/s 4. tappested DN 15 = 0,25 l/s i alt: Qs1 = 4,35 l/s vandsstrøm, der kan opstå ved driftsstop på anlægget. Hindringsfaktor/emulsionsfaktor (f x ) En faktor, som ganges på den del af spildevandsstrømmen, der kan indeholde emulgeret olie, f.eks. hvis der benyttes sæbe, rensemidler eller højtryksrenser. I disse tilfælde vil der dannes emulsioner, og så er olien længere tid om at udskilles, se nærmere forklaring i afsnit For at få en øget opholdstid benyttes f x, der medfører en større udskillerkapacitet. f x = 2 Densitetsfaktor (f d ) Densitetsfaktoren bestemmes af vægtfylden af de olier, som skal udskilles, og udskillertypen. Kendes alle de olier, der har mulighed for at blive tilledt, bestemmes fd ud fra olien med den største densitet (eksempler på densiteterne for forskellige olier fremgår af bilag 2). 12 Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 13 Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 13

14 f d bestemmes ud fra tabel 4: Olieudskillertype f d Vægtfylde (g/cm 3 ) 0,85 > 0,85-0,90 > 0,90-0,95 Klasse I (koalecens) 1 1,5 2 Klasse I (traditionel graverimetrisk) Klasse II Klasse II + I (anbragt efter hinanden) Tabel 4: Densitetsfaktorer Eksempel på beregning af nominel størrelse af en olieudskiller Udendørs vaskeplads. 2 højtryksrensere og 2 tappesteder (½ og 1 gevind). Vask af biloverflader (med olie). Brug af alkaliske rengørings- og rensemidler i forbindelse med højtryksrenserne. Tappestederne bruges til afskylning uden brug af rengøringsog rensemidler. Pladsen er 5 8 m og underlaget er tæt beton: Olieudskillertype: Q r, dimensionsgivende regnvandsstrøm: Q s1, dimensionsgivende spildevandsstrøm: (med emulgeret olie) Q s2, dimensionsgivende spildevandsstrøm (uden emulgeret olie) f x, hindringsfaktor/ emulissionsfaktor Da der vaskes biloverflader med olie med højtryksrenser, bør det være en klasse 1 olieudskiller med koalecensfilter jf. tabel 1. ψ = 1 (tæt underlag) i = 0,014 l/s pr. m 2 A = 5 m 8 m = 40 m 2 Qr = 1 x 0,014 l/s pr. m 2 40 m 2 Q s1,højtryksr nr. 1 = 2 l/s Q s1,højtryksr nr. 2 = 1 l/s Q s1 = 2 l/s + 1 l/s Q s2,tappested 1 = 1,7 l/s Q s2,tappested ½ = 0,5 l/s Q s2 = 1,7 l/s + 0,5 l/s f x = 0,56 l/s = 3 l/s = 2,2 l/s = 2 f d, densitetsfaktor Blandet olie fra bilvask har vægtfylde på 0,85-0,90 g/m 3 jf. bilag 2 + klasse 1 koalecensudskiller => = 1,5 NS, nominel størrelse af olieudskiller NS = (Q r + (f x x Q s1 ) + Q s2 ) x f d = (0,56 l/s + (2 x 3 l/s) + 2,2 l/s) 1,5 = 13,14 l/s 2.16 Prøvetagningsbrønd Prøvetagningsbrønden (nedløbs-, nedgangs- eller inspektionsbrønd) skal have en indvendig diameter på mindst 400 mm. Udtagning af prøver af olieholdigt spildevand kræver at prøven tages i en frit faldende vandstråle. Det betyder, at: 14 Dansk Standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) - Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 14

15 ved små vandstrømme bør prøvetagningsbrønden indrettes så der en højdeforskel mellem tilløbet og afløbet i brønden på mindst 200 mm. Desuden bør tilløbsledningen stikkes et par cm ind i brønden for at sikre den frit faldende stråle (tilløbsledningen må dog ikke stikke så langt ind, at prøvetagnings- og renseudstyr ikke kan komme ned i brønden). ved store vandstrømme skal det sikres, at prøvetagningsbrønden dimensioneres så man stadig sikrer en frit faldende vandstråle, der ikke er så kraftig, at den rammer bagvæggen. Hvis der skal laves en målebrønd til døgnprøver, skal udformningen aftales med Esbjerg Kommune i hvert enkelt tilfælde. 3. Drift og vedligeholdelse af olieudskilleranlæg 3.1 Drift af olieudskilleranlæg Ejere/brugere af anlægget skal: sikre at der ledes mindst mulig olie til olieudskilleren sikre at spildte olieprodukter, der kan opsamles eller olieaffald, ikke ender i kloakken, selvom den er koblet til en olieudskiller tilstræbe at de rengørings- og rensemidler, der afledes til olieudskilleranlæg: er hurtigtspaltende eller har score 1 i keminøglen 15. og ikke indeholder liste A, og B- stoffer, se bilag Brug af rengørings-/ rensemidler og højtryksrenser Det altafgørende for funktionen af en olieudskiller er, om der bruges rengørings- /rensemidler, og hvilken type middel der bruges samt om der bruges højtryksrenser eller spildevandet udsættes for anden mekanisk påvirkning. Emulsioner af olie i vand opstår, når olien enten mekanisk eller kemisk opblandes i vandfasen som meget små oliedråber. Højtryksrensere og forskellige typer rengøringsprodukter kan danne olievandemulsioner. Med tiden deles olie-vandemulsioner igen i olie og vand. Denne tid kaldes emulsionens spaltetid eller separationstid. Mekaniske emulsioner opstår, når olie og vand f.eks.. med en højtryksrenser eller i en pumpe udsættes for kraftige mekaniske påvirkninger, så olien bliver opdelt i meget små dråber. Efter lang tids henstand vil oliedråberne efterhånden samles til større dråber. Kemiske emulsioner opstår, når der er rengørings- /rensemidler til stede i olie/vandblandinger. Blandingerne er meget stabile, dvs. oliedråberne ikke kan bringes sammen. Kemisk emulgerede olier kan ofte ikke udskilles i en traditionel olieudskiller. Det kræver 15 Keminøglen Liste over kemiske produkter i autobranchen, Industriens branchearbejdsmiljøråd, Findes i webversion på b.la. 15

16 lang opholdstid eller supplerende rensning. 3.3 Vandbaserede rengørings-/rensemidler Vandbaserede rengøringsmidler og herunder alkaliske rensemidler indeholder først og fremmest vand og stoffer, der virker som sæbe. Stofferne kendes under forskellige betegnelser som tensider, detergenter og emulgatorer. Ved brug af rengøringsmidler opstår, som nævnt ovenfor, en blanding af vaskemiddel, olie og vand (olie-vandemulsion). Olie-vandemulsioner dannet med forskellige typer rengøringsmidler kan have vidt forskellige spaltetider/separationstider. Spaltetiden for emulsionen afgør om olien kan nå at adskille sig fra spildevandet i et olieudskilleranlæg. Hvis olie og vand ikke kan nå at adskilles, vil olien passere olieudskilleren og sammen med spildevandet løbe videre ud i kloaksystemet. Det anbefales derfor, at bruge hurtigtspaltende produkter f.eks. produkter med score 1 16 i keminøglen eller produkter, hvor spaltetid/separationstid fremgår af fabrikantens deklaration. Herved bliver det muligt at sikre, at spaltetiden af olie-vandemulsionen bliver kortere end opholdstiden i olieudskilleren. Brugeren skal sikre, at doseringen af rengørings-/rensemidler er mindst mulig. Overdosering kan resultere i, at olien ikke udskilles eller at olie allerede samlet i olieudskilleren, transporteres videre til det offentlige kloaksystem. 3.4 Opløsningsmiddel baserede rensemidler Opløsningsmiddel baserede rengøringsprodukter indeholder ikke vand. De består ofte hovedsageligt af petroleum og/eller terpentin, som er grupperet som liste A-stoffer 17. Produkterne kaldes ofte koldaffedtningsmidler, og bruges f.eks. til motorrens, afvoksning, affedtning, afrensning i rensebar og som tjærefjerner. Spildevand med rengøringsmidler baseret på organiske opløsningsmidler må ikke afledes til olieudskillere. Affedtning med disse midler skal derfor foregå på en af følgende måder: i lukkede genbrugssystemer f.eks. rensebar opsamling af spildevandet og bortskaffelse til godkendt modtager af farligt affald uden brug af vand f.eks. ved aftørring. 3.5 Højtryksrenser Aktiviteter med højtryksrenser skal gennemføres med så lavt et tryk som muligt for at undgå kraftig mekanisk emulgering og dannelse af olie-vandemulsioner. Brugen af varmt vand ved lavt tryk i stedet for højtryksrenser skal overvejes. 16 Scoren beskriver, hvor hurtigt olie kan skille sig fra vand, når vandet indeholder det pågældende produkt. 17 Miljøstyrelsens miljøvurdering af organiske stoffer jf. bilag 3 i disse retningslinier. 16

17 Hvis afvaskningen sker både med højtryksrenser og et rengøringsmiddel, dannes der en blanding af vand, olie og rengøringsmiddel i spildevandet, som har svært ved at skille i olie og vand igen. Krav til ældre olieudskilleranlæg Udskilleranlæg, der ikke er dimensioneret efter standarden DS/EN , kan bibeholdes i nuværende udformning, men kommunen kan: ved ændringer eller udvidelser af aktiviteter, der påvirker afledningen til udskilleranlægget eller ved konstatering af eller ved begrundet mistanke om forurening kræve ændringer, herunder tilpasning af aktiviteter eller anlæg, så udledningen fra gamle anlæg kommer på niveau med udledninger fra nye anlæg. 3.6 Vedligeholdelse af olieudskilleranlæg For anlæg, som er etableret efter 7. januar 1994, har leverandøren/kloakmesteren haft pligt til at lave en drifts- og vedligeholdelsesvejledning til brugeren af anlægget 19. Denne vejledning skal opbevares hos den ansvarlige for drift og vedligeholdelse af olieudskiller-anlægget. Det er også en god ide at sikre sig, at det firma, der tømmer olieudskilleranlægget, har en kopi af vejledningen. 3.7 Kontrol af olieudskilleranlæg Ejere/brugere af udskilleranlægget skal jævnlig føre kontrol med anlægget. Dette skal ske ved hjælp af pejling af lagtykkelsen af olie og sand/slam i henholdsvis olieudskiller og sandfang. Dansk standard anbefaler, at kontrolintervallerne ikke overskrider 6 måneder 20. Observationerne i forbindelse med den regelmæssige kontrol skal skrives i en driftsjournal for anlægget. Driftsjournalen skal opbevares i 5 år og på forlangende vises til tilsynsmyndigheden. Et eksempel på en driftsjournal ses i bilag Tømning og visuel inspektion af olieudskilleranlæg Tømning af udskillere og sandfang skal udføres af en registreret transportør til tømning af udskilleranlæg 21. Listen over registrerede transportører kan ses på I/S Esbjerg Modtagestations hjemmeside. Observationer i forbindelse med tømning skal skrives i driftsjournalen for anlægget. Et eksempel på en driftsjournal ses i bilag Dansk standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie eller benzin) Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 19 Jf. Dansk Standard, Norm for afløbsinstallationer, (3. udgave) af 28. juni Kravet er også gældende i 2. udgave af normen fra 1994 af 7. januar, men ikke i 1. udgave fra Iht. Dansk standard, Udskillere til letflydende væsker (f.eks olie eller benzin) Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 17

18 Frekvens for tømning og inspektion for udskilleranlæg: Miljøstyrelsen 22 anbefaler, at olieudskillere tømmes når 70 % af af den maksimale opsamlingskapacitet er nået. Det er ikke muligt generelt at angive, at udskillere skal tømmes ved en bestemt tykkelse af olielaget. Det er således leverandøranvisningen for det enkelte anlæg, der kan fortælle, hvor tykt olielaget er, når opsamlingskapaciteten er opbrugt. Dette skal indføres i driftsjournalen. Dansk Standard anbefaler, at sandfanget tømmes, når halvdelen af opsamlingskapaciteten er fyldt. udskillere samt tilhørende sandfang skal bundtømmes og bundfældet materiale (slam)skal fjernes mindst 1 gang årligt, med mindre anden tømningsfrekvens er fastsat af Esbjerg Kommune. Mindst en gang årligt og altid ved tømninger skal udskilleren inspiceres, herunder for synlige fejl og mangler. Procedure for tømningen af udskilleranlæg: Før hver tømning skal lagtykkelsen af olie- og slamlaget i henholdsvis udskiller og sandfang pejles. Under tømningen må anlægget ikke være i drift. Er det en koalescensudskiller, skal koalescensfilteret rengøres efter leverandørens anvisninger. Det skal altid sikres at olien fra rengøringen ikke kan løbe til offentlig kloak. Det er vigtigt, at Esbjerg Kommune straks får besked, hvis der konstateres utætheder, skader eller uregelmæssigheder i forbindelse med tømning, bundsugning eller visuel inspektion af udskilleranlægget. I udskillere med alarm og/eller flydelukker skal følere og kabler løftes op og rengøres efter leverandørens anvisninger. Efter rengøring sænkes flydelukkeren ned i vandet igen, og det skal herefter flyde frit. Føler til alarm skal placeres det rigtige sted i udskilleren iht. leverandørens anvisninger. Alarm i udskiller bør funktionsprøves hvert år. For at undgå tilstopning skal indløbsrøret til udskilleren renses i forbindelse med tømning. Efter tømning og rensning skal udskilleranlægget fyldes med vand i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. På servicestationer er der faste regler for, hvornår udskilleren skal tømmes 23, og hvornår en alarm skal aktiveres. 3.9 Tæthedsprøvning af udskilleranlæg Alle nye anlæg skal tæthedsprøves inden ibrugtagning. Desuden anbefaler 21 Iht. Esbjerg Kommunes Fællesregulativ for farligt affald. Regulativet kan ses på 22 Miljøstyrelsens vejledning om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg, nr. 2, Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg, nr.555 af 9. juni

19 Dansk Standard, at et olieudskilleranlæg tæthedsprøves mindst hvert 5 år 24. Tæthedsprøvningen må kun udføres af autoriserede kloakmestre. Enhver tæthedsprøvning af olieudskillere skal anmeldes til Esbjerg Kommune før projektet starter og resultatet skal efterfølgende sendes til kommunen. Det anbefales, at projektet diskuteres igennem med kommunen inden opstart Hvad omfatter en tæthedsprøvning? Tæthedsprøvningen kan enten omfatte hele olieudskilleranlægget eller kun enkelte dele af anlægget, alt efter hvad der kræves/ønskes undersøgt. En tæthedsprøvning af hele anlægget må, afhængig af hvad der er muligt i praksis, både laves som en samlet test af hele anlægget eller som en test af de enkelte dele hver for sig Hvordan skal tæthedsprøvningen udføres? Tæthedsprøvningen kan enten udføres med vand eller luft. Det anbefales, at tæthedsprøvning med vand udføres som beskrevet i bilag 5, hvilket er en mindre tillempelse af normen for tæthed af afløbssystemer i jorden 25 inkl. normtillægget 26. Tæthedsprøvningen med luft skal udføres efter samme norm. Hvis der i forbindelse med tæthedsprøvning opdages eventuelle utætheder som ikke kan udbedres, skal anlægget erstattes eller sløjfes/fjernes Fritagelse for brug/tømning af olieudskilleranlæg Esbjerg Kommune vurderer ud fra en konkret ansøgning om der kan gives en fritagelse. En eventuel fritagelse gives for max 4 år Sløjfning af olieudskilleranlæg Når olieudskillere og sandfang samt tilsluttede rørforbindelser tages ud af brug, skal det anmeldes til Esbjerg Kommune. 4. Uheld I tilfælde af større spild eller uheld, hvor der er risiko for, at der er udledt olie eller benzin til kloaksystemet, skal virksomheden forsøge at afværge situationen: Forsøg at standse forureningen og/ eller dens spredning. Ved større eller ikke kontrollerbare uheld, kontakt straks Alarmcentralen på telefon 112. Orienter altid efterfølgende Esbjerg Kommune på telefon Iht. Dansk standard, Udskillere til letflydende væsker (fx olie og benzin) - Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). 25 Dansk Standard, Dansk Ingeniørforenings norm for Tæthed af afløbssystemer i jord, DS 455:1985 (1. udgave). 26 Dansk Standard, Normtillæg-Rettelser-Ændringer-Fortolkninger til normer, DS 480:1994 (1. udgave). 19

20 BILAG 1: Ansøgning om tilslutningstilladelse Ansøgning om tilslutningstilladelse til spildevand - hvordan gør man? Ansøgeren er den lejer eller ejer, som har det juridiske ansvar for driften af virksomheden. Ansøgningen skal sendes til Esbjerg Kommune og indeholde følgende oplysninger: virksomhedens og ejers/lejers navn, CVR-og P-nummer, adresse og tlf. nr. samt evt. kontaktperson beskrivelse af virksomhedstype og den del af produktionen hvor spildevandet dannes, herunder produktionsprocesser, vand fra rengøring af og ved udskilleranlæg, vaskepladser, befæstede arealer osv. plan over placering af produktionsog lagerlokaler, udendørs oplagsplads for råvarer og affald samt eventuel vaskeplads m.v. tegning over virksomhedens interne kloaksystem og afløbsforhold oplysninger om hvilke miljøfarlige stoffer og mængder, der kan forventes at være i det afledte spildevand, herunder vaske- og rengøringsmidler. Vedlæg datablade for råvarer og hjælpestoffer, der ender i spildevandet den forventede afledte maksimale mængde spildevand pr. døgn og pr. år, samt evt. variation i afledningen over døgn, uge, måned eller år beskrivelse af rensning af spildevandet på virksomheden, herunder sandfang og udskilleranlæg samt dimensionering af disse anlæg evt. egne forslag til vilkår (f.eks. prøvetagningshyppighed, analyseparametre m.v.) for virksomheden hvornår afledningen begynder ansøgningen skal være forsynet med ansøgningsdato og underskrift. Kommunen vil ofte have behov for at indhente yderligere oplysninger. Bilag 1 a Ansøgning om afledning af spildevand til tæt samletank Alle oplysninger som nævnt i bilag 1 Herudover: Tegning som viser tankens placering og opsamlingsvolumen Oplysning om spildevandet agtes kørt til kommunalt rensningsanlæg eller om der søges om udsprøjtningstilladelse. Hvis der søges om udsprøjtningstilladelse skal det oplysnes hvilken landmand og hvilken mark som skal modtage spildevandet vedlagte en underskrevet erklæring fra landmanden. 20

21 BILAG 2: Vægtfylde Produkt Vægtfylde g/m 3 ved C Benzin 0,68-0,79 Diesel, fyringsolie 0,85 Fly brændstof 0,8 Fuelolie ekstra let < 0,86 Fuelolie let 0,87 Fuelolie medium 0,92 Fuelolie tung 0,94-0,99 Råolie 0,8-0,95 Smøreolie 0,89-0,9 Kilde: Dansk Standard, Udskillere til letflydendevæsker (fx olie eller benzin) Del 2, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave). De forskellige olier, der normalt forekommer på vaskepladser for motorkøretøjer, ligger i intervallet 0,85-0,9. BILAG 3: Kriterier for miljøvurdering af organiske stoffer Princippet for vurdering af organiske stoffers miljøfarlighed ved afledning til offentlige spildevandsanlæg bygger på en inddeling af stofferne i listerne A, B og C på baggrund af stoffernes potentielle skadevirkning overfor mennesker og vandmiljø. Oplysninger om indholdet af A-, B- og C-stoffer i de anvendte rengøringsog rensemidler kan eventuelt fås ved henvendelse til leverandøren. ABC-stoffer A-stoffer er uønskede i spildevand, fordi stofferne er svært nedbrydelige, meget giftige for vandlevende organismer og/eller kan medføre uhelbredelige skadevirkninger på mennesker. B-stoffer bør begrænses, fordi de er svært nedbrydelige, og fordi de er giftige for organismer, som lever i vand. C-stoffer er normalt uproblematiske. Stoffer, som ikke kan vurderes på grund af manglende data, vil blive betragtet som potentielt A- eller B-stoffer. Kilde: Miljøstyrelsens vejledning om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg, nr. 2,

22 Bilag 4: Driftsjournal Olieudskillertype: Maks. olielag* (80 % af kapacitet) i cm: Flydelukker (j/n): Alarm (j/n): *skal oplyses af fabrikanten Kapacitet af sandfang (volumen i liter): Maks. slamlag* (50 %) i cm: Driftsjournal for olieudskiller og sandfang Dato Firma Slamlag (cm) Sandfang Mængde tømt af sandfang Olielag (cm) Mængde tømt af udskiller Olie- og benzinudskiller Kontrol af alarm Kontrol af flydelukker Udskiftning/ rengøring af koalescensfilter Bemærkninger *Kvittering for tømning og afleveret olie- og kemikalieaffald (farligt affald) skal gemmes mindst i 5 år. 22

23 BILAG 5: Tæthedsprøvning af olieudskiller Tæthedsprøvning af olieudskilleranlæg med vand Esbjerg Kommune anbefaler følgende metode for tæthedsprøvning af udskilleranlæg. Metoden er opstillet med mindre tillempelse efter afløbsnormen 27. Tillempelsen består i, at kommunen accepterer, at startniveauet for vandet under en tæthedsprøvning som udgangspunkt kun behøver at være over keglens samling med udskillerbeholderen. Den øvrige del af keglen, topringe og dæksel er dermed ikke omfattet af tæthedsprøven, og det skal derfor visuelt sikres, at disse er ubeskadigede. Hvis udskilleren imidlertid er forsynet med en flydelukker, kan spildevand fra systemet stige op i keglen og måske helt op til dækslet. I så fald skal vandspejlets højest mulige niveau ved aktiveret flydelukker bestemmes, og bruges som startniveau under tæthedsprøvningen. Dette kan betyde, at hele keglen samt topringe skal indgå i tæthedsprøven. 1. Inden en tæthedsprøvning gennemføres, skal der foretages en grundig rengøring og spuling så slam og andre urenheder fjernes. Derefter udføres en visuel inspektion for at afsløre revner, forskudte samlinger, ikke tilstøbte løftehuller og andre fejl, der kan give anledning til udsivning. Disse skal udbedres inden en tæthedsprøvning. En tømt udskiller, hvor man kan se direkte indsivning af grundvand, er naturligvis utæt og teknisk tæthedsprøvning er unødvendig. 2. Inden tæthedsprøvningen skal olieudskilleranlægget opmåles så man kan beregne den maksimalt tilladelige mængde vand, der må tabes under en prøvetid på 10 minutter. Brug formlen: V beregnet = 0,075 (2H + H2 ) d V beregnet er den beregnede maksimalt tilladelige mængde vand i liter, der må tabes under en prøvetid på 10 minutter H er højden i meter, målt fra bunden af olieudskilleren til startniveauet for vandoverfladen under tæthedsprøvningen d er udskillerens indvendige diameter i meter. Hvis det omgivende grundvand under prøvningen står højere end udskillerens bundkote, tages der hensyn til det ydre tryk på følgende måde: V beregnet = 0,075 (2H + H 2 - a 2 ) d a er omgivende grundvandsspejls højde over udskillerens bundkote i meter 27 Dansk Standard, Dansk Ingeniørforenings norm for Tæthed af afløbssystemer i jord, DS 455:1985 (1. udagve). + Dansk Standard, Normtillæg-Rettelser-Ændringer-Fortolkninger til normer, DS 480:1994 (1. udgave). 23

24 Eksempel: d = 1 m H = 2 m a = 0 V beregnet = 0,075 ( ) 1= 0,6 l 3. Måleusikkerhed. Den tilførte vandmængde skal under prøvningen måles med en nøjagtighed på 5 % 28. Der er 2 kilder til unøjagtighed under prøven, som skal håndteres omhyggeligt: afmærkningen og retablering af startniveauet for vandspejlet i udskilleranlægget måling af den faktiske mængde vand der bliver tilført ved retablering af startniveauet For at holde styr på den første kilde til unøjagtighed skal man beregne h. Brug formlen: h = V beregnet / (π (dv /2) 2 ) h dv højdeforskel i mm mellem startniveau og niveau efter tilladeligt vandtab diameter i meter det sted hvortil der fyldes med vand (startniveau) Eksempel (fortsat): dv = 0,85 m, (i eksemplet er dv<d, da startniveauet er oppe i keglen over udskilleren) h = V beregnet / (π 0,85/2) 2 ) = 0,6 / π (0,425) 2 )= 1,06 mm Det anvendte måleudstyr skal kunne måle med en nøjagtighed på ± 5 % af Δh, ellers skal man forlænge prøvens varighed. Hvis man for eksempel bruger en fastspændt tommestok, kan måleusikkerheden være meget stor på grund af overfladespænding på vandspejlet, måske så stor som 3 mm selv med optimal belysning. For at kunne måle sikkert med en tommestok skal den nødvendige Δh derfor være større end 3 100/5 = 60 mm. Dividerer man den nødvendige Δh med den beregnede Δh, får man en faktor, der bruges til at afgøre den forlængede prøves varighed og tilladelige vandtab. Eksempel (fortsat) Prøven skal forlænges med en faktor 60/1,06 = 57 gange. Således skal prøven vare minutter = 9,5 timer, og V beregnet for den forlængede prøve bliver 0,6 57 = 34,2 liter Eksempel (fortsat): Den anden kilde til unøjagtighed er måling af tilført vandmængde. Målingen skal ligeledes gøres med en nøjagtighed på 5 %. Her er det vigtigt at bruge et måleglas med en passende måleskala, så man med sikkerhed kan aflæse en vandmængde på mindre 28 Dansk Standard, Dansk Ingeniørforenings norm for Tæthed af afløbssystemer i jord, DS 455:1985 (1. udgave). 24

25 end den forlængede prøves V beregnet 5/100. Eksempel (fortsat): Den forlængede prøves V beregnet = 34,2 liter Man skal derfor kunne aflæse en vandmængde mindre end 34,2 5/100 = 1,71 liter Til sammenligning ville man skulle kunne aflæse mindre end 30 milliliter for den oprindelige 10 minutters prøve. 4. Udskillerens ind- og udløb afproppes med afspærringsbolde. 5. Hele beholderen fyldes med rent vand mindst til det teoretiske højest mulige vandniveau. 6. Herefter holdes udskilleren vandfyldt i 2-24 timer for betonbeholdere og timer for plastbeholdere for at sikre vandmætning af udskilleren og temperaturudligning mellem omgivelser og vand (stabiliseringsperioden). 7. Efter stabiliseringsperioden efterfyldes med vand til startniveauet. 8. Udstyr til markering af startniveau monteres. 9. Prøven skal vare mindst 10 minutter. Prøvens varighed skal om nødvendig forlænges indtil man kan måle tilført vandmængde med en nøjagtighed på 5 % (se punkt 3). 10. Den tilførte vandmængde i liter (V tilført vandmængde ), der anvendes for at bringe vandspejlet op til startniveauet, noteres. Den vandmængde, der bliver tilført for at kompensere for vandtabet under prøvningen, skal måles med en nøjagtighed på 5 %. Det betyder at vandet skal tilføres fra et måleglas med passende måleskala afhængig af prøvens V beregnet (se punkt 3). 11. Udskilleren er utæt, hvis den mængde, der skal tilføres for at kompensere for vandtabet under prøvningen for at holde trykket konstant i prøvningsperioden, V tilført vandmængde er større end V beregnet. 12. Efter tæthedsprøvningen fjernes afpropningen og det normale vandspejl i udskilleranlægget retableres. 13. En rapport over såvel den visuelle tilstandsvurdering som tæthedsprøvningen skal sendes til Esbjerg Kommune. Hvis et olieudskilleranlæg konstateres utæt, så kontakt straks Esbjerg Kommune, Miljø på telefon

26 BILAG 6: Hos virksomhed: Adresse: Kontaktperson: Udskillerens beliggenhed, adresse: Visuel tilstandsvurdering efter rengøring og tømning Bund I orden Defekt Bemærkninger: Ringe I orden Defekt Bemærkninger: Kegle I orden Defekt Bemærkninger: Samlinger I orden Defekt Bemærkninger: Dæksler I orden Defekt Bemærkninger: Udskillertype: stål Beton Plast Koalescens: ja Nej Opmåling Cylinder Højde: Diameter (d): Keglediameter ved startniveau (dv): Højde startniveau over bunden (H): Evt. højde af grundvandsspejl over udskillerens bund (a): Udskillervolumen: liter Beregninger forud for tæthedsprøvningen V beregnet = (0,075 (2H + H 2 ) d) = Ved grundvandsspejl over udskillerens bund: V beregnet = (0,075 (2H + H 2 - a 2 ) d) = Beregnet Δh = (V beregnet / (π (dv / 2) 2 )) = Anvendt måleudstyr: Målenøjagtighed i mm: Målenøjagtighed 100/5 = nødvendig Δh = Tidsfaktor = nødvendig Δh / beregnet Δh = Nødvendig prøvelængde = tidsfaktor 10 minutter = V beregnet for den evt. forlængede prøve = tidsfaktor V beregnet = Konditioneringstid forud for prøven: Bemærkninger: Tæthedsprøven Dato: Prøvetid: V tilført vandmængde V beregnet for prøven: Bemærkninger: 26

27 Konklusion Udskilleren er tæt: Ja Nej Bemærkninger: Evt. anbefaling: Reparation Udskiftning Bemærkninger Tæthedsprøven er udført af: Virksomhed: Adresse: Tlf.: Dato Underskrift 27

28 2. udgave, marts 2009 Grafisk produktion: Kortkontoret, Esbjerg Kommune Teknik & Miljø. Industrimiljø Torvegade Esbjerg Tlf: Fax: