REVIEW I FAGET FRANSK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REVIEW I FAGET FRANSK"

Transkript

1 REVIEW I FAGET FRANSK 2015 Udarbejdet af Annette Søndergaard Gregersen i et samarbejde med Lene Bønding Ditlevsen, UCC Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag

2 2 Indledning Dette review er en oversigt over tekster, som betragtes som særligt vigtige for forståelsen af undervisning i fremmedsprogfagene i dette tilfælde fransk. Teksterne er valgt ud fra deres relevans for sproglærere i folkeskolen. Teksterne sigter mod både at dække grundlæggende, forskningsbaseret viden om fremmedsprogstilegnelse og om forskningsbaseret viden om fremmedsprogsundervisning. Grundlæggende viden for en sproglærer er, at undervisningen skal sigte mod, at eleverne får mulighed for at modtage input, producere output og indgå i interaktion med andre. Desuden er det en forudsætning for, at eleverne udvikler sproglig præcision og korrekthed, at der sættes eksplicit fokus på sprogets formside. Undervisning i fagenes kulturdimension, kommunikative aspekter, ordforråd og grammatik skal altså foregå i sammenhæng. Der skal arbejdes struktureret med både ordforråd og grammatik, samtidig med at fokus på sprogets kommunikative indhold og funktion fastholdes. Task-baseret undervisning er en tilgang til undervisning i fremmedsprog, som lader læreren arbejde integreret med både elevernes kommunikative og interkulturelle kompetencer, sproglige korrekthed og sproglige præcision. Derfor er netop den kommunikativtfunktionelle tilgang valgt som didaktisk omdrejningspunkt i relation til de valgte tekster. Det har været en del af udvælgelseskriterierne, at tekster skulle være relativt korte og relativt let tilgængelige. Teksterne er overvejende på dansk - dog indgår enkelte fremmedsprogede tekster. Reviewet refererer væsentlige forskningsresultater fra en periode, der rækker fra vor nutid og til omkring tyve år tilbage. Disse forskningsresultater understøtter en undervisning, som skaber optimale forudsætninger for alle elevers aktive tilegnelse af kommunikative og interkulturelle kompetencer. Titlerne er primært fundet i fagtidsskriftet Sproglæreren og i det peer-reviewede danske tidsskrift Sprogforum. Desuden er inddraget forskningsformidlende tekster på målsproget. Ud over de korte tekster i selve reviewet anføres til sidst i dokumentet henvisninger til enkelte længere tekster og til fagtidsskrifter. Disse kan måske indgå som inspiration til møder i fagteams. Reviewet er udarbejdet af: Annette Søndergaard Gregersen i et samarbejde med Lene Bønding Ditlevsen, UCC

3 3 Indholdet disponeret i følgende seks emner 1. Mundtlige og skriftlige kompetencer samt kommunikationsprocesser 2. Sproglig opmærksomhed og focus-on-form 3. Kulturforståelse 4. Elevernes læringsprocesser og evaluering for læring 5. Taskbasering 6. Tidligere sprogstart Og til sidst: Yderligere læsning

4 4 Emneområde 1: Mundtlige og skriftlige kompetencer samt kommunikationsprocesser Titel: Sprogundervisning med ipads lige ved hånden. Forfatter: Bente Meyer Årstal: 2014 Emne: Anvendelse af ipads i sprogfag i grundskolen. Relevans: Kortfattet indblik i og anvisninger på, hvordan ipads kan indgå i sprogundervisning og -læring med fokus på sprogfaglige aktiviteter. Kort beskrivelse: Artiklens forfatter Bente Meyer er lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. I artiklen fortæller hun om et forskningsprojekt om elevers anvendelse af ipads i forskellige fag i grundskolen. I forbindelse med projektet udgav Bente Meyer forskningsrapporten Ipads i en skole i bevægelse, der formidler resultater fra forskningsprojektet, som blev gennemført i skoleåret i samarbejde mellem Vejle Kommune, Aalborg Universitet København og Vejle Midtbyskole 1. Forskningsprojektet fokuserede på, hvordan ipads kan medvirke til at støtte forskellige elevers læring med henblik på inklusion og undervisningsdifferentiering i skolen og stiller spørgsmålet: Hvordan lærer forskellige elever, når ipads er tilgængelige i undervisningen og hvordan kan brugen af ipads bidrage til nye måder at organisere læring på? I artiklen fremhæver BM, hvordan ipad ens fleksibilitet kan understøtte sprogfaglige aktiviteter som ordforrådstræning og mundtlighed i sprogfag med eksempler fra engelsk og tysk under samtidig anvendelse af lyd og billede. Hvis eleverne som i Vejle Kommune har hver deres personlige ipad, kan læringen gøres mere personlig. Bente Meyers forskning viser, at undervisning med ipad som et læremiddel sammen med andre læremidler, kan organiseres mere fleksibelt med udgangspunkt i elevernes interesser og behov samt, at den enkelte elev får bedre muligheder for at arbejde med sprogfaget i kontekst. Sprog: dansk Dokumenttype: artikel Tilgængelighed: Sprogforum 59 kan bestilles på AU Library, Campus Emdrup og Aarhus Universitetsforlag på eller købes via forlagets hjemmeside Reference: Meyer, B. (2014). Sprogforum 59, Læremidler uden grænser, s

5 5 Titel: Er kommunikativ undervisning kommunikativ? Forfattere: Karen Lund Årstal: 1999 Emne: Kommunikative undervisningsaktiviteter Relevans: Er relevant for tilrettelæggelse af kommunikative, læringsmålstyrede undervisningsaktiviteter på alle klassetrin. Kort beskrivelse: Karen Lunds artikel fra 1999 er en klassiker. Den er således genoptrykt i Sprogforums jubilæumsnummer fra I artiklen redegøres for, hvorfor og hvordan egentlige kommunikative undervisningsaktiviteter er helt basale for elevernes sprogtilegnelsesproces: Kommunikativ praksis er ikke målet, men selve midlet til at lære et sprog man lærer at kommunikere ved at kommunikere. Med udgangspunkt i fejlopfattelser af, hvad kommunikativ undervisning er, opstiller Karen Lund klare kriterier for, hvad god kommunikativ undervisningspraksis indebærer: en liste til tjek af ens egen undervisning. Kommunikative undervisningsaktiviteter er ikke samtaleøvelser, hvor eleverne træner allerede kendt stof, men kontekster hvor eleverne mundtligt eller skriftligt er nødsaget til at forhandle om betydning, dvs. henholdsvis bestræbe sig på at forstå en meddelelse og at udtrykke sig klart overfor sin modtager, som i fx problemløsningsopgaver, holdningskløftopgaver eller sociale interaktionsopgaver. Målsætningen for sprogundervisningen er i følge Karen Lund, at eleven opnår et fluent, korrekt og komplekst sprog. Hun pointerer afsluttende, hvordan disse mål opnås via forskellige aktiviteter, og at der derfor skal veksles mellem kommunikative aktiviteter, der er tilrettelagt ud fra klart definerede, forskellige læringsmål. For udvidet og mere specificeret målsætning for elevens sprogtilegnelse, se næste tekst: Kommunikativ kompetence (2001) og evt. Karen Lunds egen Kommunikativ kompetence hvor står vi (1996) på Tilgængelighed: Findes som fuldtekst på: Reference: Lund, K. (1999). Sprogforum 14, Er kommunikativ undervisning kommunikativ? s og Sprogforum 49-50, s

6 6 Emneområde 2: Sproglig opmærksomhed og focus-on-form Titel: Sproglig opmærksomhed en tilgang til at styrke sproglæring fra den tidlige barndom Forfatter: Danièle Moore Årstal: 2014 Emne: Sproglig opmærksomhed fra den tidlige barndom Relevans: Artiklen beskriver, hvordan udviklingen af børnenes sproglige opmærksomhed danner grundlag for al sprogindlæring. Artiklen er relevant for undervisning i begyndersproget, men kan med fordel anvendes på alle klassetrin i folkeskolen, da elevernes bevidsthed om sprog og sproglæring gør læringen nemmere. Kort beskrivelse: Artiklen belyser, hvordan eleverne allerede fra de små klasser gennem sproglig opmærksomhed kan blive bedre til at lære nye sprog og til at forstå de sprog, de taler. I artiklen ser Moore tilbage på de sidste 30 års forskningsresultater inden for feltet language awareness, sproglig opmærksomhed. Ved hjælp af undervisningsaktiviteter arbejder eleverne med at opdage sproglige fænomener i kendte og ukendte sprog, hvilket støtter dem i egen hypotesedannelse om, hvordan sprog fungerer. Language awareness er altså en metode, der lægger op til, at eleverne reflekterer over sprog og sproglæring. Artiklen giver et bud på seks væsentlige læringsmål til at understøtte elevernes sproglige opmærksomhed: dyrs kommunikation, nonverbal kommunikation, sprogenes system, den sociale brug af sproget, funktionelle forskelle i brugen af tale- og skriftsprog, sproglig mangfoldighed og refleksion over sproglæring. Ved hjælp af eksempler forklarer Moore, hvordan undervisningen kan understøtte udviklingen af elevernes metasprog, dvs. det sprog man bruger til at tale om sprog med. Metasproglige kundskaber vil, ifølge Moore, gøre det nemmere for eleverne at overføre viden fra et sprog til et andet. Derudover understreger hun, at eleverne kan reflektere over alle sproglige niveauer: det metasproglige niveau (sproget), det metatekstuelle niveau (tekster), diskurserne (det metadiskursive niveau) og konteksten den sproglige handling udformer sig i (det metapragmatiske niveau). Moore mener ikke, at det at lære sprog er en sum af målbar sproglig kunnen, hvor sproget på modermålsniveau er målet. Sproglæring er derimod et felt, hvor barnet lærer for at kunne lære, for at finde ud af hvem det selv er, og for at åbne sig for verden. Tilgængelighed: : Sprogforum 58 kan bestilles på AU Library, Campus Emdrup og Aarhus Universitetsforlag på eller købes via forlagets hjemmeside Reference: Moore, D. (2014). Sproglig opmærksomhed. Sprogforum 58, s

7 7 Titel: Focus on Form med afsæt i nordamerikansk forskning Forfattere: Kirsten Haastrup Årstal: 2004 Emne: Form-fokuseret undervisning, sproglig opmærksomhed Relevans: Artiklen skildrer, hvordan tilgangen form-fokuseret undervisning (Focus on Form) er opstået i tilknytning til den kommunikative tilgang, og forklarer, hvorfor sprogforskere har set et behov for, at undervisning i fremmedsprog ikke kun fokuserer på elevernes evne til at kommunikere mundtligt (fluency), men også koncentrerer sig om elevernes evne til at bruge sproget korrekt (accuracy). Kort beskrivelse: Kirsten Haastrup var en meget aktiv dansk fremmedsprogsforsker. Hun var i mange år redaktør på sprogmagasinet Sprogforum, og da hun skrev artiklen, var hun forskningsprofessor på CBS. Haastrup forklarer, hvordan flere nordamerikanske sprogforskere (herunder den kendte canadiske sprogforsker Merill Swain), undersøgte hvilken effekt den kommunikative tilgang havde på elevernes sprogtilegnelse (bl.a. gennem de såkaldte immersion programmer). De blev opmærksomme på, at til trods for at eleverne fik store mængder sprogligt input, så blev deres sproglige præcision ikke bedre. Haastrup forklarer videre i artiklen, hvad det teoretiske fundament for form-fokuseret undervisning er. Hun beskriver forskellen mellem Focus on FormS og Focus on Form, og klargør hvorfor form-fokuseret undervisning ikke er det samme som traditionel grammatik undervisning, men en undervisning, som forsøger at få eleverne til at reflektere over væsentlige formaspekter fra alle sprogets niveauer dvs. både de niveauer som omhandler det grammatiske niveau, men også de niveauer som omhandler pragmatik og diskurs. Tilgængelighed: Findes som fuldtekst på Reference: Haastrup, K. (2004). Focus on Form med afsæt i nordamerikansk forskning. Sprogforum 30, s

8 8 Emneområde 3: Kulturforståelse Titel: Lærerens interkulturelle kompetence. Forfatter: Karen Risager Årstal: 2000/2010 Emne: Kulturforståelse og interkulturel kompetence Relevans: Kortfattet artikel om begrebet interkulturel kompetence som udtryk for lærerens og elevens sproglige og kulturelle viden, færdigheder og holdninger. Kort beskrivelse: Artiklen diskuterer begrebet interkulturel kompetence. I en bred forståelse er interkulturel kompetence evnen til at begå sig i en flerkulturel og globaliseret verden. Artiklen har fokus på interkulturel kompetencebegrebet i relation til såvel den sproglige som den indholdsmæssige dimension i sprogfagene, som rummes i begrebet interkulturel kommunikativ kompetence. Karen Risager påpeger, at sproglærere skal huske på den indholdsmæssige dimension, som handler om viden om verden. I sprogundervisningen er det ofte den nationale ramme omkring målsproget, der gør sig gældende med temaer som f.eks. Det typisk franske eller Fransk mad. Dermed kommer man til at dyrke nationale stereotyper og glemme, at de fleste samfund i dag er kulturelt sammensatte og komplekse. Karen Risager deler den interkulturelle kompetence op i tre dimensioner: Den affektive dimension udvikles fra de tidligste barndomsår og handler om den grundlæggende tillid til verden og til andre mennesker. Den adfærdsmæssige dimension består i ens erfaring med at bruge det fremmede sprog i forskellige situationer, og den kognitive dimension, som omfatter viden om og indsigt i de lande, hvor sproget tales som modersmål. Som sproglærer bør man gøre sig klart, hvilket perspektiv man selv ser verden fra, og man skal kunne beskrive sin egen interkulturelle kompetence. Ligeledes skal man overveje, hvordan undervisningen tilrettelægges, så den stimulerer elevernes udvikling af interkulturelle kompetencer. Man kan f.eks. se kritisk på det kultur- og samfundsbillede, som kommer til udtryk i undervisningsmaterialerne, og man kan overveje, hvordan dette billede kan vinkles og nuanceres. Det kan være vanskeligt at undgå, at sprogundervisningen til en vis grad bliver nationalt orienteret, f.eks. centreret omkring Frankrig eller Tyskland. Det er imidlertid vigtigt, at sproglæreren bevidst bryder med den banale nationalisme, dvs. den vanetænkning, som følger os ubemærket i hverdagen. Den banale nationalisme kan i værste fald fungere som en mental forberedelse til en skarpere og farligere nationalisme. Her spiller sproglærerne en vigtig rolle, idet de kan være med til at formidle nye billeder og forståelser af verden over for eleverne. Dermed kan de på længere sigt være med til at skabe bedre forudsætninger for interkulturel forståelse og samarbejde. Tilgængelighed: Sprogforum 18 kan bestilles på eller ses på Reference: Risager, K. (2000). Lærerens interkulturelle kompetence. Sprogforum 18,Interkulturel kompetence, s , samt Sprogforum 49-50, Jubilæum tidsskriftet gennem 50 numre, s

9 9 Titel: Kulturforståelse Forfatter: Karen Risager Årstal: 2014 Emne: Kulturforståelse i et interkulturelt perspektiv. Relevans: Kortfattet artikel om kulturforståelse som altfavnende kulturbegreb i sprogfagene og interkulturel forståelse som udtryk for det at omgås mangfoldigheden af synsvinkler og perspektiver i et samfund. Kort beskrivelse: Karen Risager er professor emerita ved Roskilde Universitet, Kultur- og Sprogmødestudier og fortsat en af landets førende forskere inden for kulturpædagogikken i sprogfagene. I denne artikel forholder hun sig til begreberne kulturforståelse og interkulturel forståelse i forhold til de nye forenklede Fælles Mål i engelsk, fransk og tysk. Begrebet kulturforståelse definerer KR som et meget bredt begreb, der dækker alt det, som en sproglærer skal rumme i sin undervisning ud over den sproglige dimension. Men denne bredde gør det umuligt for læreren at løfte alle de opgaver og emner, der ligger i den kulturelle dimension i forhold til kulturforståelsestermen, idet læreren her skal dække emner som forskellige gruppeidentiteter, hverdagsliv og levevilkår, værdier og normer: temaer der dækker alt fra religiøse forhold til miljø og forurening og ungdomsinteresser som sport og musik, ja nærmest alt. Men det er en umulig opgave at løfte for en lærer eller et lærerteam, og det stiller læreren og lærerteamet i den situation, at man må træffe didaktisk begrundede valg af emner og vinkler. Karen Risager fremhæver i de nye FFM i området Kultur og samfund udtryk som et dynamisk kultursyn, det komplekse kulturbegreb, interkulturel kompetence, internationale kulturmøder og interkulturel kontakt, at de alle er udtryk for, at interkulturel forståelse står meget stærkt i målformuleringerne for sprogfagene i folkeskolen gældende i hele landet fra august Vi kan således vælge Kulturmøder som omdrejningspunkt for de temaer og emner, vi planlægger at arbejde med i en flersproget og flerkulturel synsvinkel. I stedet for det meget bredere begreb kulturforståelse kan vi vælge at arbejde med interkulturel kompetence, fordi det er defineret af professor og kulturpædagog Michael Byram i fem delkompetencer, der omhandler elevers tilegnelse af færdigheder, viden og holdninger i et kritisk perspektiv. Byram inddrager dog kun et nationalt perspektiv, hvor Risager anbefaler et transnationalt og globalt perspektiv. Afslutningsvis giver Risager ikke opskriften på, hvilke emner læreren og teamet skal vælge at arbejde med. Hun understreger dog, at det er vigtigt at arbejde med emner, der bidrager til elevernes viden om verden, tilegnelse af interkulturel forståelse, selvrefleksion og kritisk bevidsthed og stillingtagen. Tilgængelighed: Sproglæreren på skole- eller folkebibliotek eller ved henvendelse til ansv. redaktør Kirstine Jordan, Reference: Risager, K. (2014). Kulturforståelse. Sproglæreren 4, Kulturforståelse, s. 4-6.

10 10 Emneområde 4: Elevernes læringsprocesser og evaluering for læring Titel: Input-output-interaktion Forfattere: Kirsten Haastrup og Michael Svendsen Pedersen Årstal: 1998 Emne: Sprogtilegnelse Relevans: Artiklen indeholder perspektiver til undervisningsaktiviteter, der udnytter elevernes indlæringsmuligheder. Artiklen henvender sig til undervisning på alle klassetrin. Kort beskrivelse: Artiklen gennemgår, hvad eleverne kan få ud af forskellige typer af aktiviteter i klasseværelset: nogle med vægt på input, nogle på interaktionen mellem eleverne og nogle på output. Input, output og interaktion forklares ved hjælp af modeller og teorier og ved hjælp af konkrete eksempler fra undervisningsforsøg. Formålet er at forklare, hvad der foregår, når mennesker tilegner sig et fremmedsprog. Artiklen bidrager til viden om elevens kognitive tilegnelsesprocesser gennem kommunikation, og om hvilke sider af sprogfærdigheden, der kan forventes udviklet gennem bestemte klasseaktiviteter. Artiklens indhold suppleres af Michael Svendsen Pedersens artikel Task force (2001), idet særligt interaktionsmodellen tager udgangspunkt i en taskbaseret fremmedsprogsundervisning, der fremmer elevernes kommunikative færdigheder. Artiklen Task Force beskrives i denne oversigt under emneområde 5 om Taskbasering. Tilgængelighed: Artiklen kan downloades her: Reference: Haastrup, K. Og Svendsen Pedersen, M., Sprogforum 10, s (1998) og Sprogforum 49-50, s (2010, genoptrykt)

11 11 Titel: Evaluering for læring Forfatter: Stephen Dobson Årstal: 2012 Emne: Læringsmålstyret undervisning som garant for øget læringsudbytte og bedre undervisningskvalitet? Relevans: Artiklen diskuterer begrebet evaluering for læring, der fokuserer på eleverne læringsmuligheder. Artiklen henvender sig til undervisning på alle klassetrin. Kort beskrivelse: Artiklens forfatter er ansat som professor ved seminariet i Hedmark i Norge og arbejder med sammenhæng mellem evaluering, fag og læreproces i en forståelse af evaluering for læring som noget positivt, der kan øge elevens læringsudbytte. Men han peger samtidig på de udfordringer, der kan bevirke, at evaluering for læring nogen gange kan virke som en blindgyde. Dobson understreger, at der i undervisningen fortsat skal arbejdes med såvel evaluering af læring som evaluering for læring. Og han argumenterer endvidere for den tredje evalueringsform, nemlig evaluering som læring. Evaluering som læring refererer til lærerens og elevens metaforståelse for evaluering for læring. Det vigtige er, at der for elev og lærer skabes en bevidstgørelse af den tætte sammenhæng mellem evaluering, fag og læreproces. Evaluering for læring knytter undervisning og evaluering sammen til en mere eller mindre kontinuerlig intern formativ og summativ evaluering og er blevet implementeret i mange lande grundet forskningsresultater, der dokumenterer elevernes øgede læringsudbytte. Feedback indgår også i evaluering for læring og har været afprøvet i Norge. Som resultat af Norges skolepolitiske sats på området har man kunnet udvirke fire principper: elever og lærlinge lærer bedst, når de 1) forstår hvad de skal lave og hvad der forventes af dem, 2) får tilbagemeldinger, som fortæller dem om kvaliteten af deres arbejde eller præstation, 3) får vejledning i, hvordan de kan forbedre sig og 4) er involveret i eget læringsarbejde ved blandt andet at vurdere eget arbejde og udvikling. Dobson understreger, at feedback er helt central i udviklingen af en god evaluering for læring i klassens og skolens rum. Han kritiserer Hatties forskning for udelukkende at bygge på evidensbaseret viden med dokumenteret effekt, men at Hattie mangler videnskabeligt belæg for at sige, at feedback udelukkende skal være individuel, men ikke-personlig og rettet mod ikke-komplekse opgaver, og at elevens feedback til læreren er af stor betydning. Dobson understreger, at lærere underviser i hyperkomplekse sammenhænge, hvor kontekst og øjeblikket i klasserummet hele tiden er afgørende, og at læring og socialt samspil er vanskelige at forudsige. Dobson foreslår en feedback teori og en praksis med baggrund i egen forskning, hvor feedback organiseres som en trekant omkring timing: læreren som både underviser og vejleder, indhold (fag og elevens personlighed) og den korte og den lange horisont for undervisningstid. Dobson skriver afsluttende, at evaluering for læring som resultat af hans arbejde med norske lærere må bestå i, at eleverne tager ansvar for egen læring og egen evaluering. Elementer fra evaluering for læring indgår, nemlig: selvevaluering, feedback fra læreren mens de forbereder deres egen planlagte prøver samt evaluering af hinanden efter endt gruppearbejde. Lærerne i udviklingsarbejdet konkluderede, at grænserne mellem evaluering af læring og evaluering for læring var blevet knyttet tættere sammen. Dobson afslutter med at tilføje, at evaluering som læring også var til stede og fuldt integreret. Tilgængelighed: Sproglæreren på skole- eller folkebibliotek eller ved henvendelse til ansv. redaktør Kirstine Jordan, Reference: Dobson, S. Sproglæreren nummer 3, 2012, s Oversat fra norsk af Marianne Ledstrup, som er med-redaktør på Sproglæreren

12 12 Emneområde 5: Taskbasering Titel: Task force Forfatter: Michael Svendsen Pedersen Årstal: 2001 Emne: Tasks i sprogfagene: et bud på kommunikativ sprogundervisning Relevans: Artiklen diskuterer begrebet taskbaseret undervisning, der fokuserer på elevernes læringsmuligheder. Artiklen henvender sig til undervisning på alle klassetrin. Kort beskrivelse: Artiklens forfatter Michael Svendsen Pedersen er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet. I artiklen fokuserer han på det læringsrum, som tasken indgår i altså fokus på hvad en task kan anvendes til i undervisningen og hvordan den kan anvendes. En task definerer MSP som en kommunikativ opgave/en problemorienteret kommunikativ læringsaktivitet. En task-baseret undervisning bygger på et kognitivt sprogtilegnelsessyn, som knytter sig til et kommunikativt-funktionelt sprogsyn, hvor sprog er medie for kommunikation. I læringsprocessen fokuseres på, at elev/eleverne skal tilegne sig et funktionelt sprog, at de skal udvikle deres intersprog gennem hypotesedannelse og brug af læringsstrategier, samt at eleverne skal tilegne sig et relevant sprog ud fra deres egne forudsætninger og med indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen i klassen. MSP giver eksempler på flere task-typer, fx puslespils-task, informationskløft-task, en problemløsningstask og en beslutningstagnings-task. Meget centralt i opbygningen af et task-forløb står de tre faser: en før-fase, hvor elevernes sproglige og kulturelle viden aktiveres, og hvor læreren sammen med eleverne skaber konteksten for det indholdsmæssige, det sproglige og det læringsmæssige. Herefter følger selve task-fasen, som indeholder planlægning-gennemførelse og fremlæggelse, og som afslutning på forløbet en efter-task-fase med fokus på den sproglige efterbearbejdning. Afslutningsvis pointerer MSP, at en task-baseret undervisning kan være med til at sikre fokus på aktiviteter i et kommunikativt læringsrum. Sprog: dansk Dokumenttype: artikel Tilgængelighed: Sprogforum 20 kan bestilles på eller ses på Reference: Svendsen Pedersen, M. (2001) Task force. Sprogforum nummer 20, s. 7-19

13 13 Emneområde 6: Tidligere sprogstart Titel: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger. Forfatter: Petra Daryai-Hansen, Annette Søndergaard Gregersen & Karoline Søgaard Årstal: 2014 Emne: Tidligere sprogstart og fremmedsprogsundervisning. Relevans: State-of-the-art artikel. Kortfattet opsummering af europæisk forskning inden for feltet tidligere sprogstart der danner udgangspunkt for formulering af praksisanbefalinger for den tidligere sprogstart i Danmark. Kort beskrivelse: Denne artikel opsummerer og diskuterer tre store europæiske forskningsprojekter samt et norsk projekt om tidligere sprogstart og fremmedsprogsundervisning. Projekternes fokusområder gennemgås kortfattet, og deres anbefalinger samles op til sidst i en dansk kontekst som anbefalinger på lovgivningsniveau og i forhold til planlægning og tilrettelæggelse af 1. og 2. obligatoriske sprog i Danmark på det kommunale plan og skoleniveau. Undersøgelserne viser, at eleverne generelt er glade for den tidlige(re) sprogstart, men at undervisningen skal tilrettelægges omhyggeligt, hvis den skal have en positiv effekt på elevernes sproglige og kulturelle læring. Alder er en faktor for optimal læring, men andre faktorer som tid, antal lektioner i forløbet og undervisningens intensitet og nærvær er lige så væsentlige faktorer for elevernes motivation og glæde ved læring. Undervisningen skal tilrettelægges i klare og genkendelige strukturer, forældrene inddrages, multimodale medier indgå og musik, sange, rim og remser anvendes centralt i elevernes møde med målsproget. I artiklens konklusion bringes ni anbefalinger til lærere i grundskolens tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk. Det understreges af artiklens tre forfattere, at den tidligere sprogstart stiller høje krav til lærernes didaktiske kompetencer til omhyggelig planlægning af undervisningsforløb. Tilgængelighed: Sprogforum 58 kan bestilles på AU Library, Campus Emdrup og Aarhus Universitetsforlag på eller købes via forlagets hjemmeside Reference: Daryai-Hansen, P., Gregersen, A.,S., Søgaard, K. (2014). Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger. Sprogforum 58, Begyndersprog, s

14 14 Titel: Tidlig tysk og fransk Forfatter: Petra Daryai-Hansen, Annette Søndergaard Gregersen, Susanne Dupont Lundh & Selma Mesic Årstal: 2014 Emne: fransk- og tyskundervisning som obligatorisk 2. fremmedsprog fra 5. klassetrin Relevans: Kortfattet artikel om at skabe sammenhæng og progression i elevernes læring i forhold til de valgte undervisningsaktiviteter samt at relatere til og inddrage elevernes egen verden. Kort beskrivelse: Denne artikel tager afsæt i praksisanbefalinger for den tidligere sprogstart, der opsummeres i artiklen Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger. Randersgade Skole i København er en af kommunens profilskoler med særlig fokus på tidlig sprogstart og internationalisering. Artiklen er skrevet af de involverede forskere og fransk- og tysklærer i projektet. Projektet er kendetegnet ved at være forskningsbaseret i en aktionslæringstænkning, hvor forskere og lærere indgår sammen i udvikling, planlægning, gennemførelse og evaluering af projektet. Dette projekt er unikt i en dansk kontekst og indgår således som et pilotarbejde med start i 2012 med anbefalinger til den obligatoriske 2. fremmedsprogsundervisning, der er igangsat i hele landet fra august Udviklingsarbejdet handler primært om at skabe sammenhæng og progression i elevernes læring i forhold til de valgte undervisningsaktiviteter samt at relatere til og inddrage elevernes egen verden. Endvidere tages der højde for elevernes sproglige og kulturelle forkundskaber, og der arbejdes med alle sproglige færdigheder inden for såvel den mundtlige som den skriftlige kommunikation. Der arbejdes også med at udvikle elevernes metasproglige viden gennem fokusering på deres sproglæringsstrategier. Undervisningen bygges op omkring det enkelte barns verden i og uden for skolens rum. Sprogportfolio og en task-baseret tilgang med tre-fase modellen står centralt. I før-fasen indgår værkstedsundervisning centralt for selve task en, hvor der i efter-fasen foregår en systematisk opsamling og efterbearbejdning på det sproglige, det indholdsmæssige og det læringsmæssige område. Afsluttende understreger artiklens forfattere, at de beskrevne undervisningsforslag er i procesfasen, og at projektet vil afsluttes med en afrapportering, der bliver tilgængelig for lærere og andre med interesse for den tidligere sprogstart i en dansk kontekst. Tilgængelighed: Sprogforum 58 kan bestilles på AU Library, Campus Emdrup og Aarhus Universitetsforlag på eller købes via forlagets hjemmeside Reference: Daryai-Hansen, P., Gregersen, A.,S., Lundh, S., D., Mesic, S. (2014). Tidlig tysk og fransk. Sprogforum 58, Begyndersprog, s

15 15 Yderligere materiale til uddybende studium i de seks temaer: Forskningsbaserede og praksisanvisende grundbøger Gregersen, A. S. (red.) Sprogfag i forandring - pædagogik og praksis. København: Samfundslitteratur. Martinez, P La didactique des langues étrangères. Paris: Presses Universitaires de France. Nielsen, B Vurdering af læremidler i praksis. København: Forlaget UCC. Kan købes via Forskningsbaserede og praksisanvisende artikler Gregersen, A. S. (2007). Kulturundervisning i et transnationalt perspektiv. Sprogforum nr. 41. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, pp Gregersen, A. S. (2009). La dimension culturelle dans l enseignement du français à la Folkeskole, l école publique danoise. Synergies Pays Scandinaves, numéro 4, revue du Gerflint, Aarhus: Aarhus Universitet, pp Gregersen, A. S. (2010). Fælles Mål i franskfaget i grundskolen et styreværktøj. Sprogforum nummer 48. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, pp Praksisanvisende artikler Baujault Borresen, F., & Rosenkvist, J. (2011). CL og fransk i folkeskolen. Sprogforum, Årg. 17, nr. 53 (2011), Gregersen, A. S. (2013). Sprog er den bedste gave, man kan give sine børn Sproglæreren, 2013, nr. 2. Sproglærerforeningen, pp Gregersen, A. S. (2013). Flere sprog styrker identitet og dannelse. Fremmedsprog i skolen. VIA: Liv i skolen, nr. 2, maj 2013, 15. årgang, pp Gregersen, A. S. (2012). En verdensborger taler mange sprog. Sproglæreren nr. 2. Sproglærerforeningen, pp Hindsgaul, H. B. (2011). It og medier: Lige til at gå til i franskundervisningen. Sproglæreren, 2011, nr. 3,

16 16 Hindsgaul, H. B. (2013). Lav mad i franskundervisningen: Med it-værktøjer. Liv i Skolen, Årg. 15, nr. 2 (2013), Jensen, N. H. (2013). Hvad skal vi med fransk - i folkeskolen? Liv i Skolen, Årg. 15, nr. 2 (2013), Lacomble Nielsen, M. (2011) IT, min hjælpelærer. Sproglæreren, 2011, Lund, J. (2010). Hvad virker? Sproglæreren, 2010, nr. 1, Rosenbom, K. (2010). La musique francophone - ça bouge! Sproglæreren, 2010, nr. 1, Ruby, I. (2013). Music is the doctor: Musik i franskundervisningen: Ideer og erfaringer. Sproglæreren, 2013, nr. 3, Hent yderligere inspiration og viden i sprogmagasiner og websites som: Fransk Nyt. Fransklærerforeningens medlemsblad. Le français dans le monde. Tidsskrift for: FIPF - Fédération Internationale des Professeurs de Français. Le journal des enfants fransksproget børneavis - site udviklet af det franske institut i København pour les enfants pour la jeunesse pour les adultes et pour les professeurs FLE

REVIEW I FAGET TYSK. Udarbejdet af Kirsten Bjerre, Kirsten Lauta og Petra Daryai-Hansen, UCC. Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag

REVIEW I FAGET TYSK. Udarbejdet af Kirsten Bjerre, Kirsten Lauta og Petra Daryai-Hansen, UCC. Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag REVIEW I FAGET TYSK 2015 Udarbejdet af Kirsten Bjerre, Kirsten Lauta og Petra Daryai-Hansen, UCC Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag Indledning Dette review er en oversigt over tekster,

Læs mere

REVIEW I FAGET ENGELSK

REVIEW I FAGET ENGELSK REVIEW I FAGET ENGELSK 2015 Udarbejdet af Robert Lee Reviever, Louise Wandel og Karoline Søgaard, UCC Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag Indledning Dette review er en oversigt over tekster,

Læs mere

REVIEW I FAGET ENGELSK

REVIEW I FAGET ENGELSK REVIEW I FAGET ENGELSK 2015 Udarbejdet af Robert Lee Reviever, Louise Wandel og Karoline Søgaard, UCC Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag Indledning Dette review er en oversigt over tekster,

Læs mere

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1 Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse 12-03-2015 Bjerringbro 1 Holdet fra Læreruddannelsen UCC Petra Daryai-Hansen : tysk Karoline Søgård : engelsk Robert Lee Revier : engelsk 12-03-2015 Bjerringbro 2 Hovedpunkter

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel

Læs mere

Tidlig fransk og tysk. ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk

Tidlig fransk og tysk. ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk Tidlig fransk og tysk ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk Agenda 1. Hvorfor tidlig sprogundervisning i tysk og fransk? Hvad medfører NFFM for fagene?

Læs mere

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Program for eftermiddagens ateliers 13.45 15.45: Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig

Læs mere

Engelsk og tysk fra 1.- 9. klasse. 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole

Engelsk og tysk fra 1.- 9. klasse. 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole Engelsk og tysk fra 1.- 9. klasse 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole Fælles oplæg 1. Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen 2. Taskbaseret sprogundervisning, Nicolai Schartau

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

tidsskrift for sprogog kulturpædagogik

tidsskrift for sprogog kulturpædagogik tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 58. maj 2014 Begyndersprog»Den tidlige sprogstart stiller høje krav til læreren, og den skal tilrettelægges med stor omhu, hvis den skal have en positiv effekt.«daryai-hansen,

Læs mere

Tidlig fransk og tysk

Tidlig fransk og tysk Tidlig fransk og tysk hvordan kan forskningsanbefalinger for den tidligere sprogstart omsættes til undervisningspraksis? I denne artikel tager vi afsæt i skolens praksiserfaringer med tidlig sprogstart

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Cooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011

Cooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011 tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 53. december 2011 Cooperative Learning» Man kan med brug af CL-strukturer videreudvikle den kommunikative sprogundervisning, men det forudsætter at CL-strukturernes

Læs mere

Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole

Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Fælles oplæg Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen Sproglig opmærksomhed Karoline Søgaard Taskbaseret sprogundervisning,

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig

Læs mere

Forudsætninger for at lære sprog

Forudsætninger for at lære sprog Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Tysk fra 5.-9. klasse

Tysk fra 5.-9. klasse Tysk fra 5.-9. klasse Petra Daryai-Hansen Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet I dag: Kl. 13-15: Workshop med faglige indspark - Forventninger og refleksion

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Forskningsbaseret og læringsmålstyret undervisning i den tidligere sprogstart i fransk og tysk

Forskningsbaseret og læringsmålstyret undervisning i den tidligere sprogstart i fransk og tysk Sproglæreren nr. 2-2015 Forskningsbaseret og læringsmålstyret undervisning i den tidligere sprogstart i fransk og tysk Petra Daryai-Hansen, docent i fremmedsprogsdidaktik,, lektor i fremmedsprogsdidaktik,

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Tysk fra 5.-9. klasse

Tysk fra 5.-9. klasse Tysk fra 5.-9. klasse Petra Daryai-Hansen Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet I går: Kl. 13-15: Workshop med faglige indspark - tidligere sprogstart

Læs mere

Subjektivitet og flersprogethed

Subjektivitet og flersprogethed tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 57. oktober 2013 Subjektivitet og flersprogethed»lad være med at undervise i noget som du ikke føler stærkt for om du nu elsker eller hader det. Alt for ofte

Læs mere

Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet

Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet misvpe@ruc.dk NETVÆRKSPROJEKT Netværksprojekt om internationalisering i gymnasiet 2. fase af Ministeriet

Læs mere

REFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT. Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet

REFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT. Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet REFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet HVAD ER EN PLURALISTISK TILGANG TIL SPROG OG KULTURER OG HVAD SKAL VI MED

Læs mere

Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression

Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Engerom, KU Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC FIP-kursus 10. marts 2017

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk og fransk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk og fransk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk og fransk længere læringsforløb Sproglæring kræver sproglig opmærksomhed intersprog Task-baseret undervisning er et bud på en sammenhængende og principiel kommunikativ undervisningstilrettelæggelse.

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Interkulturel kommunikativ kompetence

Interkulturel kommunikativ kompetence Havde vi IKK på uni? Hvad pokker er det? Svært at få tid til den interkulturelle dimension i fransktimerne, når der nu er så mange andre aspekter, der skal dækkes! Interkulturel kommunikativ kompetence

Læs mere

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Høring over bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Overordnet ser det samlede læseplansudkast fornuftigt ud med gode specificeringer af

Læs mere

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Baggrund Bygger videre på allerede eksisterende samarbejder med skoler i de tre

Læs mere

Stenet vej til ambitiøse mål for faget Modersmålsundervisning. Læringsmål mellem kompetence og dannelse udfordringer for sprogfagene i gymnasiet 44

Stenet vej til ambitiøse mål for faget Modersmålsundervisning. Læringsmål mellem kompetence og dannelse udfordringer for sprogfagene i gymnasiet 44 tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 61. oktober 2015 bodil due Kronik: Benspænd for fremmedsprog 9 lilian rohde og birgit henriksen Forenkling af de faglige mål hvorfor og hvordan? 14 dorte maria

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed

Sproglig opmærksomhed & sproglig bevidsthed Hvad er det? Sproglig opmærksomhed Opmærksomhed på sprog [er] en aktiv proces, hvor en sprogindlærer mere eller mindre intentionelt retter sin opmærksomhed mod sproget (Laursen & Holm (2010), fra reviewet)

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Beskrivelser af workshops til dlf.org/lærertræf

Beskrivelser af workshops til dlf.org/lærertræf r af workshops til dlf.org/lærertræf Fælles oplæg Formiddag: Vicedirektør Katja Munch Thorsen, Danmarks Evalueringsinstitut Eftermiddag: Uddannelseschef Bjørn Hansen, Tænketanken Cevea Workshops formiddag

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Task-baseret læring i sprogfagene

Task-baseret læring i sprogfagene Task-baseret læring i sprogfagene 1 HVAD ER TBL? Kommunikativ tilgang til sprogundervisning som stammer fra andetsprog: kopiering af sproghandlinger kendt fra dagligdags sprog Fokus på sprog til praktisk

Læs mere

Årsplan engelsk 2017/ CU

Årsplan engelsk 2017/ CU Årsplan engelsk 2017/2018 - CU Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. kl. på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage

Læs mere

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Undervisningsplan for engelsk i 9.a 2015/16 Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Målet med undervisningen er, at eleverne skal

Læs mere

Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island

Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Danmark Pædagogiske Universitetsskole Didaktik mshp. dansk Synopsis i almen didaktik Vejleder: Thorkild Hanghøj Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Aarhus, januar 2011 Anna Margrét

Læs mere

Årsplan engelsk Nina 16/17

Årsplan engelsk Nina 16/17 Årsplan engelsk Nina 16/17 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. klasse på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Tysk fra 5.-9. klasse

Tysk fra 5.-9. klasse Tysk fra 5.-9. klasse Petra Daryai-Hansen Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet I dag: 10.00-12.00 Fælles oplæg 13.00-15.00 Workshop med faglige indspark

Læs mere

Årsplan engelsk Nina Spånhede 17/18

Årsplan engelsk Nina Spånhede 17/18 Årsplan engelsk Nina Spånhede 17/18 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. klasse på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Aktuelle materialer til læsevejlederen

Aktuelle materialer til læsevejlederen Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.

Læs mere

Forenklede Fælles Mål tysk

Forenklede Fælles Mål tysk Forenklede Fælles Mål tysk CFU, UCC Onsdag den 6. maj 2015 kl. 13.00-16.00 Mål Deltagerne har: Kendskab til forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i forenklede

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Beskrivelser af workshops til dlf.org/lærertræf

Beskrivelser af workshops til dlf.org/lærertræf r af workshops til dlf.org/lærertræf Fælles oplæg Formiddag: Vicedirektør Katja Munch Thorsen, Danmarks Evalueringsinstitut Eftermiddag: Uddannelseschef Bjørn Hansen, Tænketanken Cevea Workshops formiddag

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Et konkret bud: Taskbaseret undervisning

Et konkret bud: Taskbaseret undervisning Et konkret bud: Taskbaseret undervisning Task-baseret læring i sprogfagene 2 HVAD ER TBL? Kommunikativ tilgang til sprogundervisning som oprindeligt stammer fra andetsprog: kopiering af sproghandlinger

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Læringsmålorienteret undervisningsforløb i tysk

Læringsmålorienteret undervisningsforløb i tysk Læringsmålorienteret undervisningsforløb i tysk CFU, UCC Torsdag den 28. april 2016 kl. 9.00-15.00 Mål At deltagerne: kender fagets kompetenceområder samt kompetence-, færdigheds- og vidensmål ved, hvordan

Læs mere

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn 1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

ENGELSK OG FRANSK FRA 1.-9. KLASSE

ENGELSK OG FRANSK FRA 1.-9. KLASSE ENGELSK OG FRANSK FRA 1.-9. KLASSE Brandbjerg Højskole 26. Oktober 2015 Program Forenklede Fælles Mål Ændringer i fagene Fokuspunkter Læringsmålstyret undervisning eller hvad? Øvelser Side 2 Hvad er nyt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Antal uger forløb 2. forløb 3. forløb 4. forløb

Antal uger forløb 2. forløb 3. forløb 4. forløb Årsplan engelsk GQ Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. kl. på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage i kortere

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere