REVIEW I FAGET FRANSK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REVIEW I FAGET FRANSK"

Transkript

1 REVIEW I FAGET FRANSK 2015 Udarbejdet af Annette Søndergaard Gregersen i et samarbejde med Lene Bønding Ditlevsen, UCC Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag

2 2 Indledning Dette review er en oversigt over tekster, som betragtes som særligt vigtige for forståelsen af undervisning i fremmedsprogfagene i dette tilfælde fransk. Teksterne er valgt ud fra deres relevans for sproglærere i folkeskolen. Teksterne sigter mod både at dække grundlæggende, forskningsbaseret viden om fremmedsprogstilegnelse og om forskningsbaseret viden om fremmedsprogsundervisning. Grundlæggende viden for en sproglærer er, at undervisningen skal sigte mod, at eleverne får mulighed for at modtage input, producere output og indgå i interaktion med andre. Desuden er det en forudsætning for, at eleverne udvikler sproglig præcision og korrekthed, at der sættes eksplicit fokus på sprogets formside. Undervisning i fagenes kulturdimension, kommunikative aspekter, ordforråd og grammatik skal altså foregå i sammenhæng. Der skal arbejdes struktureret med både ordforråd og grammatik, samtidig med at fokus på sprogets kommunikative indhold og funktion fastholdes. Task-baseret undervisning er en tilgang til undervisning i fremmedsprog, som lader læreren arbejde integreret med både elevernes kommunikative og interkulturelle kompetencer, sproglige korrekthed og sproglige præcision. Derfor er netop den kommunikativtfunktionelle tilgang valgt som didaktisk omdrejningspunkt i relation til de valgte tekster. Det har været en del af udvælgelseskriterierne, at tekster skulle være relativt korte og relativt let tilgængelige. Teksterne er overvejende på dansk - dog indgår enkelte fremmedsprogede tekster. Reviewet refererer væsentlige forskningsresultater fra en periode, der rækker fra vor nutid og til omkring tyve år tilbage. Disse forskningsresultater understøtter en undervisning, som skaber optimale forudsætninger for alle elevers aktive tilegnelse af kommunikative og interkulturelle kompetencer. Titlerne er primært fundet i fagtidsskriftet Sproglæreren og i det peer-reviewede danske tidsskrift Sprogforum. Desuden er inddraget forskningsformidlende tekster på målsproget. Ud over de korte tekster i selve reviewet anføres til sidst i dokumentet henvisninger til enkelte længere tekster og til fagtidsskrifter. Disse kan måske indgå som inspiration til møder i fagteams. Reviewet er udarbejdet af: Annette Søndergaard Gregersen i et samarbejde med Lene Bønding Ditlevsen, UCC

3 3 Indholdet disponeret i følgende seks emner 1. Mundtlige og skriftlige kompetencer samt kommunikationsprocesser 2. Sproglig opmærksomhed og focus-on-form 3. Kulturforståelse 4. Elevernes læringsprocesser og evaluering for læring 5. Taskbasering 6. Tidligere sprogstart Og til sidst: Yderligere læsning

4 4 Emneområde 1: Mundtlige og skriftlige kompetencer samt kommunikationsprocesser Titel: Sprogundervisning med ipads lige ved hånden. Forfatter: Bente Meyer Årstal: 2014 Emne: Anvendelse af ipads i sprogfag i grundskolen. Relevans: Kortfattet indblik i og anvisninger på, hvordan ipads kan indgå i sprogundervisning og -læring med fokus på sprogfaglige aktiviteter. Kort beskrivelse: Artiklens forfatter Bente Meyer er lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. I artiklen fortæller hun om et forskningsprojekt om elevers anvendelse af ipads i forskellige fag i grundskolen. I forbindelse med projektet udgav Bente Meyer forskningsrapporten Ipads i en skole i bevægelse, der formidler resultater fra forskningsprojektet, som blev gennemført i skoleåret i samarbejde mellem Vejle Kommune, Aalborg Universitet København og Vejle Midtbyskole 1. Forskningsprojektet fokuserede på, hvordan ipads kan medvirke til at støtte forskellige elevers læring med henblik på inklusion og undervisningsdifferentiering i skolen og stiller spørgsmålet: Hvordan lærer forskellige elever, når ipads er tilgængelige i undervisningen og hvordan kan brugen af ipads bidrage til nye måder at organisere læring på? I artiklen fremhæver BM, hvordan ipad ens fleksibilitet kan understøtte sprogfaglige aktiviteter som ordforrådstræning og mundtlighed i sprogfag med eksempler fra engelsk og tysk under samtidig anvendelse af lyd og billede. Hvis eleverne som i Vejle Kommune har hver deres personlige ipad, kan læringen gøres mere personlig. Bente Meyers forskning viser, at undervisning med ipad som et læremiddel sammen med andre læremidler, kan organiseres mere fleksibelt med udgangspunkt i elevernes interesser og behov samt, at den enkelte elev får bedre muligheder for at arbejde med sprogfaget i kontekst. Sprog: dansk Dokumenttype: artikel Tilgængelighed: Sprogforum 59 kan bestilles på AU Library, Campus Emdrup og Aarhus Universitetsforlag på eller købes via forlagets hjemmeside Reference: Meyer, B. (2014). Sprogforum 59, Læremidler uden grænser, s

5 5 Titel: Er kommunikativ undervisning kommunikativ? Forfattere: Karen Lund Årstal: 1999 Emne: Kommunikative undervisningsaktiviteter Relevans: Er relevant for tilrettelæggelse af kommunikative, læringsmålstyrede undervisningsaktiviteter på alle klassetrin. Kort beskrivelse: Karen Lunds artikel fra 1999 er en klassiker. Den er således genoptrykt i Sprogforums jubilæumsnummer fra I artiklen redegøres for, hvorfor og hvordan egentlige kommunikative undervisningsaktiviteter er helt basale for elevernes sprogtilegnelsesproces: Kommunikativ praksis er ikke målet, men selve midlet til at lære et sprog man lærer at kommunikere ved at kommunikere. Med udgangspunkt i fejlopfattelser af, hvad kommunikativ undervisning er, opstiller Karen Lund klare kriterier for, hvad god kommunikativ undervisningspraksis indebærer: en liste til tjek af ens egen undervisning. Kommunikative undervisningsaktiviteter er ikke samtaleøvelser, hvor eleverne træner allerede kendt stof, men kontekster hvor eleverne mundtligt eller skriftligt er nødsaget til at forhandle om betydning, dvs. henholdsvis bestræbe sig på at forstå en meddelelse og at udtrykke sig klart overfor sin modtager, som i fx problemløsningsopgaver, holdningskløftopgaver eller sociale interaktionsopgaver. Målsætningen for sprogundervisningen er i følge Karen Lund, at eleven opnår et fluent, korrekt og komplekst sprog. Hun pointerer afsluttende, hvordan disse mål opnås via forskellige aktiviteter, og at der derfor skal veksles mellem kommunikative aktiviteter, der er tilrettelagt ud fra klart definerede, forskellige læringsmål. For udvidet og mere specificeret målsætning for elevens sprogtilegnelse, se næste tekst: Kommunikativ kompetence (2001) og evt. Karen Lunds egen Kommunikativ kompetence hvor står vi (1996) på Tilgængelighed: Findes som fuldtekst på: Reference: Lund, K. (1999). Sprogforum 14, Er kommunikativ undervisning kommunikativ? s og Sprogforum 49-50, s

6 6 Emneområde 2: Sproglig opmærksomhed og focus-on-form Titel: Sproglig opmærksomhed en tilgang til at styrke sproglæring fra den tidlige barndom Forfatter: Danièle Moore Årstal: 2014 Emne: Sproglig opmærksomhed fra den tidlige barndom Relevans: Artiklen beskriver, hvordan udviklingen af børnenes sproglige opmærksomhed danner grundlag for al sprogindlæring. Artiklen er relevant for undervisning i begyndersproget, men kan med fordel anvendes på alle klassetrin i folkeskolen, da elevernes bevidsthed om sprog og sproglæring gør læringen nemmere. Kort beskrivelse: Artiklen belyser, hvordan eleverne allerede fra de små klasser gennem sproglig opmærksomhed kan blive bedre til at lære nye sprog og til at forstå de sprog, de taler. I artiklen ser Moore tilbage på de sidste 30 års forskningsresultater inden for feltet language awareness, sproglig opmærksomhed. Ved hjælp af undervisningsaktiviteter arbejder eleverne med at opdage sproglige fænomener i kendte og ukendte sprog, hvilket støtter dem i egen hypotesedannelse om, hvordan sprog fungerer. Language awareness er altså en metode, der lægger op til, at eleverne reflekterer over sprog og sproglæring. Artiklen giver et bud på seks væsentlige læringsmål til at understøtte elevernes sproglige opmærksomhed: dyrs kommunikation, nonverbal kommunikation, sprogenes system, den sociale brug af sproget, funktionelle forskelle i brugen af tale- og skriftsprog, sproglig mangfoldighed og refleksion over sproglæring. Ved hjælp af eksempler forklarer Moore, hvordan undervisningen kan understøtte udviklingen af elevernes metasprog, dvs. det sprog man bruger til at tale om sprog med. Metasproglige kundskaber vil, ifølge Moore, gøre det nemmere for eleverne at overføre viden fra et sprog til et andet. Derudover understreger hun, at eleverne kan reflektere over alle sproglige niveauer: det metasproglige niveau (sproget), det metatekstuelle niveau (tekster), diskurserne (det metadiskursive niveau) og konteksten den sproglige handling udformer sig i (det metapragmatiske niveau). Moore mener ikke, at det at lære sprog er en sum af målbar sproglig kunnen, hvor sproget på modermålsniveau er målet. Sproglæring er derimod et felt, hvor barnet lærer for at kunne lære, for at finde ud af hvem det selv er, og for at åbne sig for verden. Tilgængelighed: : Sprogforum 58 kan bestilles på AU Library, Campus Emdrup og Aarhus Universitetsforlag på eller købes via forlagets hjemmeside Reference: Moore, D. (2014). Sproglig opmærksomhed. Sprogforum 58, s

7 7 Titel: Focus on Form med afsæt i nordamerikansk forskning Forfattere: Kirsten Haastrup Årstal: 2004 Emne: Form-fokuseret undervisning, sproglig opmærksomhed Relevans: Artiklen skildrer, hvordan tilgangen form-fokuseret undervisning (Focus on Form) er opstået i tilknytning til den kommunikative tilgang, og forklarer, hvorfor sprogforskere har set et behov for, at undervisning i fremmedsprog ikke kun fokuserer på elevernes evne til at kommunikere mundtligt (fluency), men også koncentrerer sig om elevernes evne til at bruge sproget korrekt (accuracy). Kort beskrivelse: Kirsten Haastrup var en meget aktiv dansk fremmedsprogsforsker. Hun var i mange år redaktør på sprogmagasinet Sprogforum, og da hun skrev artiklen, var hun forskningsprofessor på CBS. Haastrup forklarer, hvordan flere nordamerikanske sprogforskere (herunder den kendte canadiske sprogforsker Merill Swain), undersøgte hvilken effekt den kommunikative tilgang havde på elevernes sprogtilegnelse (bl.a. gennem de såkaldte immersion programmer). De blev opmærksomme på, at til trods for at eleverne fik store mængder sprogligt input, så blev deres sproglige præcision ikke bedre. Haastrup forklarer videre i artiklen, hvad det teoretiske fundament for form-fokuseret undervisning er. Hun beskriver forskellen mellem Focus on FormS og Focus on Form, og klargør hvorfor form-fokuseret undervisning ikke er det samme som traditionel grammatik undervisning, men en undervisning, som forsøger at få eleverne til at reflektere over væsentlige formaspekter fra alle sprogets niveauer dvs. både de niveauer som omhandler det grammatiske niveau, men også de niveauer som omhandler pragmatik og diskurs. Tilgængelighed: Findes som fuldtekst på Reference: Haastrup, K. (2004). Focus on Form med afsæt i nordamerikansk forskning. Sprogforum 30, s

8 8 Emneområde 3: Kulturforståelse Titel: Lærerens interkulturelle kompetence. Forfatter: Karen Risager Årstal: 2000/2010 Emne: Kulturforståelse og interkulturel kompetence Relevans: Kortfattet artikel om begrebet interkulturel kompetence som udtryk for lærerens og elevens sproglige og kulturelle viden, færdigheder og holdninger. Kort beskrivelse: Artiklen diskuterer begrebet interkulturel kompetence. I en bred forståelse er interkulturel kompetence evnen til at begå sig i en flerkulturel og globaliseret verden. Artiklen har fokus på interkulturel kompetencebegrebet i relation til såvel den sproglige som den indholdsmæssige dimension i sprogfagene, som rummes i begrebet interkulturel kommunikativ kompetence. Karen Risager påpeger, at sproglærere skal huske på den indholdsmæssige dimension, som handler om viden om verden. I sprogundervisningen er det ofte den nationale ramme omkring målsproget, der gør sig gældende med temaer som f.eks. Det typisk franske eller Fransk mad. Dermed kommer man til at dyrke nationale stereotyper og glemme, at de fleste samfund i dag er kulturelt sammensatte og komplekse. Karen Risager deler den interkulturelle kompetence op i tre dimensioner: Den affektive dimension udvikles fra de tidligste barndomsår og handler om den grundlæggende tillid til verden og til andre mennesker. Den adfærdsmæssige dimension består i ens erfaring med at bruge det fremmede sprog i forskellige situationer, og den kognitive dimension, som omfatter viden om og indsigt i de lande, hvor sproget tales som modersmål. Som sproglærer bør man gøre sig klart, hvilket perspektiv man selv ser verden fra, og man skal kunne beskrive sin egen interkulturelle kompetence. Ligeledes skal man overveje, hvordan undervisningen tilrettelægges, så den stimulerer elevernes udvikling af interkulturelle kompetencer. Man kan f.eks. se kritisk på det kultur- og samfundsbillede, som kommer til udtryk i undervisningsmaterialerne, og man kan overveje, hvordan dette billede kan vinkles og nuanceres. Det kan være vanskeligt at undgå, at sprogundervisningen til en vis grad bliver nationalt orienteret, f.eks. centreret omkring Frankrig eller Tyskland. Det er imidlertid vigtigt, at sproglæreren bevidst bryder med den banale nationalisme, dvs. den vanetænkning, som følger os ubemærket i hverdagen. Den banale nationalisme kan i værste fald fungere som en mental forberedelse til en skarpere og farligere nationalisme. Her spiller sproglærerne en vigtig rolle, idet de kan være med til at formidle nye billeder og forståelser af verden over for eleverne. Dermed kan de på længere sigt være med til at skabe bedre forudsætninger for interkulturel forståelse og samarbejde. Tilgængelighed: Sprogforum 18 kan bestilles på eller ses på Reference: Risager, K. (2000). Lærerens interkulturelle kompetence. Sprogforum 18,Interkulturel kompetence, s , samt Sprogforum 49-50, Jubilæum tidsskriftet gennem 50 numre, s

9 9 Titel: Kulturforståelse Forfatter: Karen Risager Årstal: 2014 Emne: Kulturforståelse i et interkulturelt perspektiv. Relevans: Kortfattet artikel om kulturforståelse som altfavnende kulturbegreb i sprogfagene og interkulturel forståelse som udtryk for det at omgås mangfoldigheden af synsvinkler og perspektiver i et samfund. Kort beskrivelse: Karen Risager er professor emerita ved Roskilde Universitet, Kultur- og Sprogmødestudier og fortsat en af landets førende forskere inden for kulturpædagogikken i sprogfagene. I denne artikel forholder hun sig til begreberne kulturforståelse og interkulturel forståelse i forhold til de nye forenklede Fælles Mål i engelsk, fransk og tysk. Begrebet kulturforståelse definerer KR som et meget bredt begreb, der dækker alt det, som en sproglærer skal rumme i sin undervisning ud over den sproglige dimension. Men denne bredde gør det umuligt for læreren at løfte alle de opgaver og emner, der ligger i den kulturelle dimension i forhold til kulturforståelsestermen, idet læreren her skal dække emner som forskellige gruppeidentiteter, hverdagsliv og levevilkår, værdier og normer: temaer der dækker alt fra religiøse forhold til miljø og forurening og ungdomsinteresser som sport og musik, ja nærmest alt. Men det er en umulig opgave at løfte for en lærer eller et lærerteam, og det stiller læreren og lærerteamet i den situation, at man må træffe didaktisk begrundede valg af emner og vinkler. Karen Risager fremhæver i de nye FFM i området Kultur og samfund udtryk som et dynamisk kultursyn, det komplekse kulturbegreb, interkulturel kompetence, internationale kulturmøder og interkulturel kontakt, at de alle er udtryk for, at interkulturel forståelse står meget stærkt i målformuleringerne for sprogfagene i folkeskolen gældende i hele landet fra august Vi kan således vælge Kulturmøder som omdrejningspunkt for de temaer og emner, vi planlægger at arbejde med i en flersproget og flerkulturel synsvinkel. I stedet for det meget bredere begreb kulturforståelse kan vi vælge at arbejde med interkulturel kompetence, fordi det er defineret af professor og kulturpædagog Michael Byram i fem delkompetencer, der omhandler elevers tilegnelse af færdigheder, viden og holdninger i et kritisk perspektiv. Byram inddrager dog kun et nationalt perspektiv, hvor Risager anbefaler et transnationalt og globalt perspektiv. Afslutningsvis giver Risager ikke opskriften på, hvilke emner læreren og teamet skal vælge at arbejde med. Hun understreger dog, at det er vigtigt at arbejde med emner, der bidrager til elevernes viden om verden, tilegnelse af interkulturel forståelse, selvrefleksion og kritisk bevidsthed og stillingtagen. Tilgængelighed: Sproglæreren på skole- eller folkebibliotek eller ved henvendelse til ansv. redaktør Kirstine Jordan, Reference: Risager, K. (2014). Kulturforståelse. Sproglæreren 4, Kulturforståelse, s. 4-6.

10 10 Emneområde 4: Elevernes læringsprocesser og evaluering for læring Titel: Input-output-interaktion Forfattere: Kirsten Haastrup og Michael Svendsen Pedersen Årstal: 1998 Emne: Sprogtilegnelse Relevans: Artiklen indeholder perspektiver til undervisningsaktiviteter, der udnytter elevernes indlæringsmuligheder. Artiklen henvender sig til undervisning på alle klassetrin. Kort beskrivelse: Artiklen gennemgår, hvad eleverne kan få ud af forskellige typer af aktiviteter i klasseværelset: nogle med vægt på input, nogle på interaktionen mellem eleverne og nogle på output. Input, output og interaktion forklares ved hjælp af modeller og teorier og ved hjælp af konkrete eksempler fra undervisningsforsøg. Formålet er at forklare, hvad der foregår, når mennesker tilegner sig et fremmedsprog. Artiklen bidrager til viden om elevens kognitive tilegnelsesprocesser gennem kommunikation, og om hvilke sider af sprogfærdigheden, der kan forventes udviklet gennem bestemte klasseaktiviteter. Artiklens indhold suppleres af Michael Svendsen Pedersens artikel Task force (2001), idet særligt interaktionsmodellen tager udgangspunkt i en taskbaseret fremmedsprogsundervisning, der fremmer elevernes kommunikative færdigheder. Artiklen Task Force beskrives i denne oversigt under emneområde 5 om Taskbasering. Tilgængelighed: Artiklen kan downloades her: Reference: Haastrup, K. Og Svendsen Pedersen, M., Sprogforum 10, s (1998) og Sprogforum 49-50, s (2010, genoptrykt)

11 11 Titel: Evaluering for læring Forfatter: Stephen Dobson Årstal: 2012 Emne: Læringsmålstyret undervisning som garant for øget læringsudbytte og bedre undervisningskvalitet? Relevans: Artiklen diskuterer begrebet evaluering for læring, der fokuserer på eleverne læringsmuligheder. Artiklen henvender sig til undervisning på alle klassetrin. Kort beskrivelse: Artiklens forfatter er ansat som professor ved seminariet i Hedmark i Norge og arbejder med sammenhæng mellem evaluering, fag og læreproces i en forståelse af evaluering for læring som noget positivt, der kan øge elevens læringsudbytte. Men han peger samtidig på de udfordringer, der kan bevirke, at evaluering for læring nogen gange kan virke som en blindgyde. Dobson understreger, at der i undervisningen fortsat skal arbejdes med såvel evaluering af læring som evaluering for læring. Og han argumenterer endvidere for den tredje evalueringsform, nemlig evaluering som læring. Evaluering som læring refererer til lærerens og elevens metaforståelse for evaluering for læring. Det vigtige er, at der for elev og lærer skabes en bevidstgørelse af den tætte sammenhæng mellem evaluering, fag og læreproces. Evaluering for læring knytter undervisning og evaluering sammen til en mere eller mindre kontinuerlig intern formativ og summativ evaluering og er blevet implementeret i mange lande grundet forskningsresultater, der dokumenterer elevernes øgede læringsudbytte. Feedback indgår også i evaluering for læring og har været afprøvet i Norge. Som resultat af Norges skolepolitiske sats på området har man kunnet udvirke fire principper: elever og lærlinge lærer bedst, når de 1) forstår hvad de skal lave og hvad der forventes af dem, 2) får tilbagemeldinger, som fortæller dem om kvaliteten af deres arbejde eller præstation, 3) får vejledning i, hvordan de kan forbedre sig og 4) er involveret i eget læringsarbejde ved blandt andet at vurdere eget arbejde og udvikling. Dobson understreger, at feedback er helt central i udviklingen af en god evaluering for læring i klassens og skolens rum. Han kritiserer Hatties forskning for udelukkende at bygge på evidensbaseret viden med dokumenteret effekt, men at Hattie mangler videnskabeligt belæg for at sige, at feedback udelukkende skal være individuel, men ikke-personlig og rettet mod ikke-komplekse opgaver, og at elevens feedback til læreren er af stor betydning. Dobson understreger, at lærere underviser i hyperkomplekse sammenhænge, hvor kontekst og øjeblikket i klasserummet hele tiden er afgørende, og at læring og socialt samspil er vanskelige at forudsige. Dobson foreslår en feedback teori og en praksis med baggrund i egen forskning, hvor feedback organiseres som en trekant omkring timing: læreren som både underviser og vejleder, indhold (fag og elevens personlighed) og den korte og den lange horisont for undervisningstid. Dobson skriver afsluttende, at evaluering for læring som resultat af hans arbejde med norske lærere må bestå i, at eleverne tager ansvar for egen læring og egen evaluering. Elementer fra evaluering for læring indgår, nemlig: selvevaluering, feedback fra læreren mens de forbereder deres egen planlagte prøver samt evaluering af hinanden efter endt gruppearbejde. Lærerne i udviklingsarbejdet konkluderede, at grænserne mellem evaluering af læring og evaluering for læring var blevet knyttet tættere sammen. Dobson afslutter med at tilføje, at evaluering som læring også var til stede og fuldt integreret. Tilgængelighed: Sproglæreren på skole- eller folkebibliotek eller ved henvendelse til ansv. redaktør Kirstine Jordan, Reference: Dobson, S. Sproglæreren nummer 3, 2012, s Oversat fra norsk af Marianne Ledstrup, som er med-redaktør på Sproglæreren

12 12 Emneområde 5: Taskbasering Titel: Task force Forfatter: Michael Svendsen Pedersen Årstal: 2001 Emne: Tasks i sprogfagene: et bud på kommunikativ sprogundervisning Relevans: Artiklen diskuterer begrebet taskbaseret undervisning, der fokuserer på elevernes læringsmuligheder. Artiklen henvender sig til undervisning på alle klassetrin. Kort beskrivelse: Artiklens forfatter Michael Svendsen Pedersen er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet. I artiklen fokuserer han på det læringsrum, som tasken indgår i altså fokus på hvad en task kan anvendes til i undervisningen og hvordan den kan anvendes. En task definerer MSP som en kommunikativ opgave/en problemorienteret kommunikativ læringsaktivitet. En task-baseret undervisning bygger på et kognitivt sprogtilegnelsessyn, som knytter sig til et kommunikativt-funktionelt sprogsyn, hvor sprog er medie for kommunikation. I læringsprocessen fokuseres på, at elev/eleverne skal tilegne sig et funktionelt sprog, at de skal udvikle deres intersprog gennem hypotesedannelse og brug af læringsstrategier, samt at eleverne skal tilegne sig et relevant sprog ud fra deres egne forudsætninger og med indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen i klassen. MSP giver eksempler på flere task-typer, fx puslespils-task, informationskløft-task, en problemløsningstask og en beslutningstagnings-task. Meget centralt i opbygningen af et task-forløb står de tre faser: en før-fase, hvor elevernes sproglige og kulturelle viden aktiveres, og hvor læreren sammen med eleverne skaber konteksten for det indholdsmæssige, det sproglige og det læringsmæssige. Herefter følger selve task-fasen, som indeholder planlægning-gennemførelse og fremlæggelse, og som afslutning på forløbet en efter-task-fase med fokus på den sproglige efterbearbejdning. Afslutningsvis pointerer MSP, at en task-baseret undervisning kan være med til at sikre fokus på aktiviteter i et kommunikativt læringsrum. Sprog: dansk Dokumenttype: artikel Tilgængelighed: Sprogforum 20 kan bestilles på eller ses på Reference: Svendsen Pedersen, M. (2001) Task force. Sprogforum nummer 20, s. 7-19

13 13 Emneområde 6: Tidligere sprogstart Titel: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger. Forfatter: Petra Daryai-Hansen, Annette Søndergaard Gregersen & Karoline Søgaard Årstal: 2014 Emne: Tidligere sprogstart og fremmedsprogsundervisning. Relevans: State-of-the-art artikel. Kortfattet opsummering af europæisk forskning inden for feltet tidligere sprogstart der danner udgangspunkt for formulering af praksisanbefalinger for den tidligere sprogstart i Danmark. Kort beskrivelse: Denne artikel opsummerer og diskuterer tre store europæiske forskningsprojekter samt et norsk projekt om tidligere sprogstart og fremmedsprogsundervisning. Projekternes fokusområder gennemgås kortfattet, og deres anbefalinger samles op til sidst i en dansk kontekst som anbefalinger på lovgivningsniveau og i forhold til planlægning og tilrettelæggelse af 1. og 2. obligatoriske sprog i Danmark på det kommunale plan og skoleniveau. Undersøgelserne viser, at eleverne generelt er glade for den tidlige(re) sprogstart, men at undervisningen skal tilrettelægges omhyggeligt, hvis den skal have en positiv effekt på elevernes sproglige og kulturelle læring. Alder er en faktor for optimal læring, men andre faktorer som tid, antal lektioner i forløbet og undervisningens intensitet og nærvær er lige så væsentlige faktorer for elevernes motivation og glæde ved læring. Undervisningen skal tilrettelægges i klare og genkendelige strukturer, forældrene inddrages, multimodale medier indgå og musik, sange, rim og remser anvendes centralt i elevernes møde med målsproget. I artiklens konklusion bringes ni anbefalinger til lærere i grundskolens tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk. Det understreges af artiklens tre forfattere, at den tidligere sprogstart stiller høje krav til lærernes didaktiske kompetencer til omhyggelig planlægning af undervisningsforløb. Tilgængelighed: Sprogforum 58 kan bestilles på AU Library, Campus Emdrup og Aarhus Universitetsforlag på eller købes via forlagets hjemmeside Reference: Daryai-Hansen, P., Gregersen, A.,S., Søgaard, K. (2014). Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger. Sprogforum 58, Begyndersprog, s

14 14 Titel: Tidlig tysk og fransk Forfatter: Petra Daryai-Hansen, Annette Søndergaard Gregersen, Susanne Dupont Lundh & Selma Mesic Årstal: 2014 Emne: fransk- og tyskundervisning som obligatorisk 2. fremmedsprog fra 5. klassetrin Relevans: Kortfattet artikel om at skabe sammenhæng og progression i elevernes læring i forhold til de valgte undervisningsaktiviteter samt at relatere til og inddrage elevernes egen verden. Kort beskrivelse: Denne artikel tager afsæt i praksisanbefalinger for den tidligere sprogstart, der opsummeres i artiklen Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger. Randersgade Skole i København er en af kommunens profilskoler med særlig fokus på tidlig sprogstart og internationalisering. Artiklen er skrevet af de involverede forskere og fransk- og tysklærer i projektet. Projektet er kendetegnet ved at være forskningsbaseret i en aktionslæringstænkning, hvor forskere og lærere indgår sammen i udvikling, planlægning, gennemførelse og evaluering af projektet. Dette projekt er unikt i en dansk kontekst og indgår således som et pilotarbejde med start i 2012 med anbefalinger til den obligatoriske 2. fremmedsprogsundervisning, der er igangsat i hele landet fra august Udviklingsarbejdet handler primært om at skabe sammenhæng og progression i elevernes læring i forhold til de valgte undervisningsaktiviteter samt at relatere til og inddrage elevernes egen verden. Endvidere tages der højde for elevernes sproglige og kulturelle forkundskaber, og der arbejdes med alle sproglige færdigheder inden for såvel den mundtlige som den skriftlige kommunikation. Der arbejdes også med at udvikle elevernes metasproglige viden gennem fokusering på deres sproglæringsstrategier. Undervisningen bygges op omkring det enkelte barns verden i og uden for skolens rum. Sprogportfolio og en task-baseret tilgang med tre-fase modellen står centralt. I før-fasen indgår værkstedsundervisning centralt for selve task en, hvor der i efter-fasen foregår en systematisk opsamling og efterbearbejdning på det sproglige, det indholdsmæssige og det læringsmæssige område. Afsluttende understreger artiklens forfattere, at de beskrevne undervisningsforslag er i procesfasen, og at projektet vil afsluttes med en afrapportering, der bliver tilgængelig for lærere og andre med interesse for den tidligere sprogstart i en dansk kontekst. Tilgængelighed: Sprogforum 58 kan bestilles på AU Library, Campus Emdrup og Aarhus Universitetsforlag på eller købes via forlagets hjemmeside Reference: Daryai-Hansen, P., Gregersen, A.,S., Lundh, S., D., Mesic, S. (2014). Tidlig tysk og fransk. Sprogforum 58, Begyndersprog, s

15 15 Yderligere materiale til uddybende studium i de seks temaer: Forskningsbaserede og praksisanvisende grundbøger Gregersen, A. S. (red.) Sprogfag i forandring - pædagogik og praksis. København: Samfundslitteratur. Martinez, P La didactique des langues étrangères. Paris: Presses Universitaires de France. Nielsen, B Vurdering af læremidler i praksis. København: Forlaget UCC. Kan købes via Forskningsbaserede og praksisanvisende artikler Gregersen, A. S. (2007). Kulturundervisning i et transnationalt perspektiv. Sprogforum nr. 41. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, pp Gregersen, A. S. (2009). La dimension culturelle dans l enseignement du français à la Folkeskole, l école publique danoise. Synergies Pays Scandinaves, numéro 4, revue du Gerflint, Aarhus: Aarhus Universitet, pp Gregersen, A. S. (2010). Fælles Mål i franskfaget i grundskolen et styreværktøj. Sprogforum nummer 48. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, pp Praksisanvisende artikler Baujault Borresen, F., & Rosenkvist, J. (2011). CL og fransk i folkeskolen. Sprogforum, Årg. 17, nr. 53 (2011), Gregersen, A. S. (2013). Sprog er den bedste gave, man kan give sine børn Sproglæreren, 2013, nr. 2. Sproglærerforeningen, pp Gregersen, A. S. (2013). Flere sprog styrker identitet og dannelse. Fremmedsprog i skolen. VIA: Liv i skolen, nr. 2, maj 2013, 15. årgang, pp Gregersen, A. S. (2012). En verdensborger taler mange sprog. Sproglæreren nr. 2. Sproglærerforeningen, pp Hindsgaul, H. B. (2011). It og medier: Lige til at gå til i franskundervisningen. Sproglæreren, 2011, nr. 3,

16 16 Hindsgaul, H. B. (2013). Lav mad i franskundervisningen: Med it-værktøjer. Liv i Skolen, Årg. 15, nr. 2 (2013), Jensen, N. H. (2013). Hvad skal vi med fransk - i folkeskolen? Liv i Skolen, Årg. 15, nr. 2 (2013), Lacomble Nielsen, M. (2011) IT, min hjælpelærer. Sproglæreren, 2011, Lund, J. (2010). Hvad virker? Sproglæreren, 2010, nr. 1, Rosenbom, K. (2010). La musique francophone - ça bouge! Sproglæreren, 2010, nr. 1, Ruby, I. (2013). Music is the doctor: Musik i franskundervisningen: Ideer og erfaringer. Sproglæreren, 2013, nr. 3, Hent yderligere inspiration og viden i sprogmagasiner og websites som: Fransk Nyt. Fransklærerforeningens medlemsblad. Le français dans le monde. Tidsskrift for: FIPF - Fédération Internationale des Professeurs de Français. Le journal des enfants fransksproget børneavis - site udviklet af det franske institut i København pour les enfants pour la jeunesse pour les adultes et pour les professeurs FLE

REVIEW I FAGET ENGELSK

REVIEW I FAGET ENGELSK REVIEW I FAGET ENGELSK 2015 Udarbejdet af Robert Lee Reviever, Louise Wandel og Karoline Søgaard, UCC Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag Indledning Dette review er en oversigt over tekster,

Læs mere

REVIEW I FAGET ENGELSK

REVIEW I FAGET ENGELSK REVIEW I FAGET ENGELSK 2015 Udarbejdet af Robert Lee Reviever, Louise Wandel og Karoline Søgaard, UCC Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag Indledning Dette review er en oversigt over tekster,

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

Subjektivitet og flersprogethed

Subjektivitet og flersprogethed tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 57. oktober 2013 Subjektivitet og flersprogethed»lad være med at undervise i noget som du ikke føler stærkt for om du nu elsker eller hader det. Alt for ofte

Læs mere

Tysk fra 5.-9. klasse

Tysk fra 5.-9. klasse Tysk fra 5.-9. klasse Petra Daryai-Hansen Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet I går: Kl. 13-15: Workshop med faglige indspark - tidligere sprogstart

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Høring over bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Overordnet ser det samlede læseplansudkast fornuftigt ud med gode specificeringer af

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

tidsskrift for sprogog kulturpædagogik

tidsskrift for sprogog kulturpædagogik tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 54. maj 2012 It NU» Med web 2.0-praksisformerne har vi fået brugbare redskaber, der kan nytænke moderne kommunikativ sprogundervisning, hvor it kan være en

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

10.2.1 1. semester. Sprog og sprogbrug

10.2.1 1. semester. Sprog og sprogbrug 10.2 Engelsk Fagets identitet Kernen i linjefaget engelsk er sprog, tekster, kultur, sprogtilegnelse og sprogundervisning i et fremmedsprogligt perspektiv. Linjefaget engelsk kvalificerer til varetagelse

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Rune Hansen ruha@ucsyd.dk Hvorfor er jeg egentlig blevet inviteret? Uddannelse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Tema 1: Målstyret undervisning på mellemtrinnet og udskolingen. Helene Bang Appel

Tema 1: Målstyret undervisning på mellemtrinnet og udskolingen. Helene Bang Appel Tema 1: Målstyret undervisning på mellemtrinnet og udskolingen Helene Bang Appel Programmet for i dag: 8.30: Præsentation 8.35: Mål for de 2 dage 8.40: Minioplæg: Hvad er læringsmålstyret undervisning?

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 2.1. SRP - Studieretningsprojektet... 4 2.2. Studietur

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Vi en skole bygge vil

Vi en skole bygge vil Fælles forståelsesramme for skolerne i Norddjurs Kommune Vi en skole bygge vil Skole- og dagtilbudsområdet November 2013 Billeder:Colourbox.dk w w w. n o r d d j u r s. d k / f o l k e s k o l e r e f

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Bilag 5: Frivillige kurser

Bilag 5: Frivillige kurser Bilag 5: Frivillige kurser Kursusbeskrivelse Skrivning og retorik... 2 Kursusbeskrivelse Færdselslære, inklusive førstehjælp... 4 Kursusbeskrivelse Sundheds- og seksualundervisning... 6 Kursusbeskrivelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere