Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression

Transkript

1 Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Engerom, KU Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC FIP-kursus 10. marts 2017

2 Fremmedsprogsdidaktik og tysk på KU et par initiativer Master i Fremmedsprogspædagogik: Samspillet mellem den nyeste forskning på området og deltagernes erfaring fra egen undervisning nyt forløb starter i september 2017, mif.ku.dk Tyskstudiets undervisere inviterer d. 3. maj 2017, kl til en gymnasielærerdag med oplæg om litteratur, sprog, kultur og didaktik Mini-praktik for elever med interesse og evne for tysk: hver elev fa r tilknyttet en tyskstuderende som mentor 2-3 dage i april måned

3 I dag 1. Hvad er interkulturel kommunikativ kompetence og hvordan kan vi styrke elevernes interkulturel kommunikativ kompetence? Kort summerunde En teoribaseret definition Et eksempel: Milena Moser, Letzte Pizza 2. Interkulturel kommunikativ kompetence og progression

4 Den nye læreplan, fx Tysk fortsættersprog B 1.2 Formål Eleverne opna r interkulturel kommunikativ kompetence [...]. Kort summerunde: Hvad er interkulturel kommunikativ kompetence?

5 Bjerre, K., & Daryai-Hansen, P. (2017). Interkulturel kommunikativ kompetence & autentiske tekster en oplagt mulighed. Sproglæreren 1 (2017), s

6 Interkulturel kompetence Kommunikativ kompetence

7 Interkulturel kompetence Kommunikativ kompetence [...] der er en tendens til, at en fremmedsprogsundervisning, der inkluderer kulturdimensionen [...], er motiverende for eleverne, men ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at de undervisningsaktiviteter, der igangsættes, ogsa er sproglæringsaktiviteter. Daryai-Hansen, P. (2016). Hvilke sprogdidaktiske greb kalder nutidens og fremtidens sprogundervisning på? I Tænketanken om sprog anbefalinger til at styrke sprog i gymnasiet. (s ). København: Gymnasieskolernes Lærerforening.

8 I mange udvekslingsprojekter bruges engelsk som det fælles arbejdssprog Det er centralt at definere, hvordan der på udvekslingsophold kan tilrettelægges sproglæringsaktiviteter i elevernes andet og tredje fremmedsprogsprog, der forhindrer, at eleverne gennem projekterne lærer, at det egentlig er tilstrækkeligt, hvis man bare kan engelsk som lingua franca. Tranekjær, Louise, Svendsen Pedersen, Michael, Daryai-Hansen, Petra & Søndergaard Gregersen, Annette (2015). Slutrapport fra følgeforskningsgruppen på projekt om Internationalisering i Gymnasiet, s. 136.

9 Interkulturel kommunikativ kompetence Michael Byram (1997, s. 73) Strategisk kompetence? Viden Holdninger Færdigheder

10 Kommunikativ kompetence: at lytte, at læse, at tale, at skrive 10

11 Kommunikative kompetencer meningsfuld sprogbrug Jeg kan godt lide vand/brød... Må jeg bede om vand/... Gruppeinterview, 6. klasse, tysk,

12 Værktøjer: at have viden om og kunne bruge kommunikationsstrategier og tilegnelsesstrategier Kontekstniveau: at kunne udtrykke sig og forstå adækvat i en sociokulturel kontekst Tekst- og samtaleniveau: at kunne skabe og forstå sammenhængende tekst, mundtligt og skriftligt Lyd-, ord-, sætningsniveau: at kunne bruge fonetisk, ortografisk, morfologisk, leksikalsk og syntaktisk viden Eksempel: Må jeg bede om vand/brød...

13 nysgerrighed, åbenhed, anerkendelse, kritisk stillingtagen Holdninger den affektive dimension at kunne analysere, identificere, sammenligne og tale om kulturelle fænomener Viden den kognitivdeklarative dimension Færdigheder den kognitivprocedurale dimension at have en viden om kulturelle fænomener Interkulturelle kompetencer

14 Et eksempel: Sie - De viden færdigheder færdigheder holdninger færdigheder

15 Et komplekst og dynamisk kulturbegreb Bjerre & Daryai-Hansen (2016: 14) definerer kultur som noget der ikke er homogent, men komplekst: Der findes dermed ikke én tysk kultur, men en mangfoldighed af kulturer. ikke er lukkede enheder, men er åbne for indflydelse fra andre kulturer. ikke er statisk, men dynamisk og dermed forandrer sig gennem tiden. ikke er bundet til én nation og ét land, men pga. sprogenes og kulturernes mobilitet er transnationalt.?

16 nysgerrighed, åbenhed, anerkendelse, kritisk stillingtagen... Holdninger den affektive dimension at kunne analysere, identificere, sammenligne og tale om kulturelle fænomener Viden den kognitivdeklarative dimension Færdigheder den kognitivprocedurale dimension at have en viden om kulturelle fænomener Interkulturelle kompetencer Hvordan kan vi styrke elevernes interkulturel kompetence? Moser, Letzte Pizza

17 Viden, fx Fra hvornår er teksten? Hvem er Milena Moser? Og: Hvordan kan jeg finde informationer om det? Dias 17

18 Dias 18 Viden: Færdigheder: at kunne sammenligne og tale om kulturelle fænomener

19 Stereotyper Dias 19 Viden om stereotyper Færdigheder: at kunne analysere, identificere, sammenligne og tale om stereotype forestillinger Holdninger/værdier: nysgerrighed, anerkendelse, kritisk stillingtagen...

20 Et komplekst og dynamisk kulturbegreb Færdigheder: at sammenligne og tale om stereotype forestillinger Holdninger/værdier: åbenhed, anerkendelse, kritisk stillingtagen... "Die Europäerin Europa in Klischees, Mareike Hölter 343,00.html

21

22 Fx markant skævvridning på teatrenes største scener, Dorte Madsen Generelt manifestede kvindelige scenekunstnere sig på de store scener med en underrepræsentation fra en tredjedel til det halve af deres mandlige kollegaer, dog fik ingen kvindelig dramatiker et stykke opført i denne periode. -> Tabuisering af skævvridningen i Danmark

23 Opsamling i en model: at læse - at tale, at skrive, at lytte Bjerre, K., & Daryai-Hansen, P. (2017). Interkulturel kommunikativ kompetence & autentiske tekster en oplagt mulighed. Sproglaereren 1 (2017), s

24 Potentiale til yderligere udvikling: Relationen mellem sprog og kultur (se fx Risager, 2003)

25 Interkulturel kommunikativ kompetence og progression > succesoplevelser Det er vigtigt, at man hele tiden bygger videre på det, man allerede har... (Elev, 9. klasse, Randersgades Skole, 2015) På mikroniveau: i undervisningen På makroniveau: brobygning mellem grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser

26 Tre-fase-modellen (Daryai-Hansen et al., 2015) 1. Før Grundlegendes Lernmodell 2. Under 3. Efter Grundlegendes Modell zur Unterrichtsplanung Musik, Filme, Literatur, Lesen, Schreiben, Hören, Sprechen...

27 Step into German, Goethe-Institut musik, film

28 Dias 28

29 Nyt projekt: Brobygning i tyskfaget: Styrket samarbejde mellem tysklærere på tværs af grundskoler og ungdomsuddannelser (2017) Tysklærerforeningen for Grundskolen i samarbejde med KU og UCC (Kirsten Lauta, Kirsten Bjerre, Ken Farø, koordination: Petra Daryai-Hansen) Fem regionale kontaktseminarer i hhv. Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København i oktober/november 2017 Brobygning gennem curriculumkendskab Brobygning gennem udvikling af fælles undervisningsforløb med afsæt i sprogdidaktiske greb, der er relevante for grundskolen og ungdomsuddannelser: fx interkulturel læring, taskbaseret undervisning/integreret grammatikundervisning, CLIL og handlingsorientering

30

31 Fagintegreret sprogundervisning Content and Language Integrated Learning (CLIL) Koblingen mellem fremmedsprogsundervisning og faglige indhold Content and Language Integrated Learning (CLIL) tre niveauer 1. Fagsprog fx fagsprog relateret til emnet Autos 2. Det sprog vi altid har behov for, lige meget hvilket emne vi taler om (Sprog til læring) fx for at beskrive: Das ist ein Auto, Es hat vier Räder sammenligne: Audi ist besser als Opel. vurdere: Ich mag Fiat. definere, introducere, konkludere, 3. De sproglige behov vi IKKE kan tilrettelægge, når vi giver vores elever mulighed for at arbejde selvstændigt (Sprog gennem læring) a) Eleverne har behov for at have kendskab til redskaber (fx en ordbog, en grammatik), hvis de selv skal kunne tage hånd om deres sproglige behov. b) Eleverne har behov for sproglæringsstrategier, for ikke at miste det sprog, de har tilegnet sig selvstændigt.