Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island

Transkript

1 Danmark Pædagogiske Universitetsskole Didaktik mshp. dansk Synopsis i almen didaktik Vejleder: Thorkild Hanghøj Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Aarhus, januar 2011 Anna Margrét Bjarnadóttir

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Teori og metode... 3 Analyse af den nationale læseplan for dansk som fremmedsprog i folkeskolen i Island... 4 Læseplanens struktur og indhold hvilke undervisningsmetoder lægger læseplanen op til?... 5 Læseplanen og den kommunikative undervisning... 6 Mål for klasse og de fire færdigheder... 7 Læseplanen og læreren hvad kræves der af læreren ud fra læseplanen?... 8 Konklusion og diskussion... 9 Perspektivering... 9 Litteraturliste

3 Indledning I denne synopsis vil jeg analysere og diskutere den nationale læseplan for danskfaget i folkeskolen i Island. Der er mange muligheder i forhold til analyse af læseplanen og mange spændende didaktiske perspektiver, men det er vigtigt med afgrænsning, og jeg har valgt at analysere og diskutere, hvilke undervisningsmetoder læseplanen lægger op til og i relation hertil hvilke krav, det stiller til læreren. Læseplanen lægger op til en kommunikativ orienteret undervisning og på den måde følger læseplanen den generelle udvikling, der har været inden for sprogundervisning. I læseplanen er der gjort meget ud af, hvad den enkelte elev skal opnå gennem undervisningen, og hvordan undervisningen skal tilrettelægges. Selv om læreren ikke er bevidst tilstede i læseplanen, kan man sige, at han eller hun er det implicit, og det er interessant at undersøge, hvilken betydning læseplanen har for læreren og undervisningen i klasserummet. Derfor lyder min problemformulering: Ud fra en analyse af læseplanen for dansk som fremmedsprog i Island, undersøges hvilke roller, læreren skal varetage i undervisningen. Teori og metode Jeg vil med udgangspunkt i teorier om sprogindlæring og dansk som andetsprog analysere læseplanen. I den sammenhæng har jeg valgt teorier om den kommunikative sprogundervisning fra Anne Holmen, professor i tosprogethed og dansk som andetsprog. Jeg vil bl.a. også bruge teorier fra Auður Hauksdóttir, ph.d, om hvordan undervisningen i dansk som fremmedsprog har ændret sig inden for de sidste årtier i Island. Det er vigtigt i forhold til at forstå de udfordringer, som lærere i dansk folkeskolen i Island dag står overfor i deres undervisning. Forskning inden for læseplaner har forskellige omdrejningspunkter, bl.a. hvad omhandler de mål, som bliver tilrettelagt, hvordan læseplanerne hænger sammen med de daglige 3

4 udfordringer i klassen og den vurdering eleverne får. Internationale sammenligninger af læseplaner har vist mærkbare forskelle mellem læseplaner i de angloamerikanske lande, Tyskland og de nordiske lande, fx ud fra hvor formelle de er, og hvor stor metodefrihed lærere har (Karseth og Sivesind, 2009: 46). På grund af min afgrænsning i forhold til analysen af læseplanen, har jeg valgt teorier fra Clandinin og Connelly (1992), idet de kan bidrage til en forståelse af lærerens rolle i forbindelse med læseplanen. Clandinin og Connelly hævder at: Teachers and students live out a curriculum (...) (1992: 365). De argumenterer for en bredere forståelse af curriculum, hvor lærerens fortællinger og oplevelser skal inddrages. De mener at ordet curriculum har mistet fokus på course of life, men fokuserer kun på course of study. De vil gerne bibeholde begge perspektiver (ibid. 365). Nu har jeg gennemgået mit formål med opgaven i ovenstående indledning. Jeg har endvidere gennemgået, hvilken teori jeg vil bruge til mit formål. I det efterfølgende vil jeg analysere den islandske folkeskoles nyeste læseplan for danskfaget (2007), som jeg har valgt som empiri for mine didaktiske overvejelser. Analyse af den nationale læseplan for dansk som fremmedsprog i folkeskolen i Island Den nationale læseplan for folkeskolen er udgivet af undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet i Island. Læseplanen skaber rammen for, hvad skal undervises i og læres i skolen. Dansk er obligatorisk i den islandske folkeskole og det andet fremmedsprog, som eleverne lærer. De fleste starter med dansk i 7. klasse. 1 Tidligere var dansk det første fremmedsprog islandske elever lærte, men efter 1999 blev engelsk prioriteret højere. Historisk set har det danske sprog spillet en stor rolle i Island og det var et skolefag i Islands eneste offentlige skole i starten af 1800-tallet. Dengang fandtes islandsk ikke som et selvstændigt fag, men danskfaget indeholdt de elementer, som på den tid traditionelt tilhørte modersmålsundervisning (Hauksdóttir, 2003: 174). I læseplanen for dansk i den islandske folkeskole argumenteres der for hvorfor, der skal undervises i dansk. En begrundelse er bl.a. Islands historiske kontakt og kulturforbindelse med Danmark og andre nordiske lande, men 1 Folkeskolen er fra klasse med obligatorisk 1.klasse 4

5 en begrundelse ses også i det store antal af Islændinge, der arbejder og videreuddanner sig i Danmark (Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet, 2007: 29). Læseplanens struktur og indhold hvilke undervisningsmetoder lægger læseplanen op til? I læseplanen er der en fælles indledning for fremmedsprogene engelsk og dansk på 10 sider. Det fremkommer at læseplanen bygger på en Common European Framework of References for Language (Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet, 2007: 5). Det er en ramme som Europarådets sprogcenter har lavet og udviklet ud fra forskning inden for sprogundervisning og læring inden for de sidste årtier. I starten af læseplanen gengives 11 slutmål som danskundervisningen i folkeskolen skal opfylde, dvs. medvirke til, at den enkelte elev: kan læse med forskellige tilgange og bruge forskellige læsemetoder (søge, skimme, hurtiglæse og detaljeret læsning) kan læse for sin egen skyld og kan gætte sig til, hvad ord betyder ud fra en sammenhæng forstår helheden i mundtlige fortællinger og samtale mellem to personer om emner, som passer til elevens alder og udvikling kan lytte efter og forstå detaljer i samtaler, præsentationer og fortællinger, hvor det er nødvendigt at forstå præcist hvad der bliver sagt kan deltage uforberedt i diskussion med forskellige samtalepartnere om emner, som han/hun kender, er interesseret i eller har forbindelse med i dagligdagen nogenlunde flydende kan fortælle om ting han/hun er interesseret i og holde logisk tråd i fortællingen kan skrive sammenhængende tekst med enkelte bisætninger og bruge hovedreglerne for sprogbrug kan anvende metoder for at øge ordforråd på en målbevidst måde ved, hvordan han/hun kan bidrage til egen fremgang i sproguddannelsen har fået mere sprogbevidsthed på dansk har fået indblik i danske skikke, kultur og samfund (Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet, 2007: 30. Min oversættelse og jeg har skrevet målene med tal foran for at kunne henvise til dem) I disse slutmål er fokus på alle fire færdigheder, læse, lytte, tale og skrive. Der er endvidere fokus på kulturen, og på at elever skal få indblik i danske skikke, kultur- og samfundsforhold. Det er efter min mening interessant at se tre punkter, som opfordrer til selvstændighed og bevidsthed om, hvordan sprog læres (mål nr. 8, 9 og 10). Hvis det er lykkedes efter sprogundervisning i folkeskolen, kan det hjælpe studerende både i deres gymnasie- og videregående uddannelse og også i en styrkelse af deres sprogkundskaber på egen hånd. 5

6 Jeg lægger også mærke til, at der ikke er fokus på grammatisk korrekthed, men hellere på at man kan bruge sproget kommunikativt. Dette reflekterer et metodeskift i danskundervisningen i Island, som har været undervejs de seneste år, hvor den kommunikative undervisning bliver prioriteret højere end den tidligere meget brugte grammatik- og oversættelsesmetode. I de kommende afsnit vil jeg se nærmere på den kommunikative undervisning, og på hvordan den er til stede i læseplanen, samt hvilke krav metoden stiller til læreren. Læseplanen og den kommunikative undervisning Metodeskiftet i danskundervisningen i Island er ikke tilfældigt. Den generelle udvikling inden for andet- og fremmedsprogsundervisning har været fra metoder som kaldes: grammatikoversættelsesmetoden, den audiolingvale metode og den direkte metode og til mere kommunikativt orienteret undervisning. I læseplanen for dansk i folkeskolen (Undervisnings, forsknings- og kulturministeriet, 2007) er der fokus på, at eleverne skal opnå kommunikativ kompetence på dansk: ( ) For at dansk skal kunne bruges af elever i deres studium og på deres arbejde, er det vigtigt, at de lærer om hverdagskultur og kommunikation. På alle trin i danskundervisningen skal der bidrages til, at eleverne oftest muligt får lejlighed til at opleve dansk, som det er brugt i dagliglivet og af dem, som har sproget som modersmål. Derfor er vigtigt, at dansk kultur er synlig i klasseværelset ved at bruge emner, som på forskellig vis handler om det, som er aktuelt i samfundet, fx i aviser, magasiner, fjernsyn, radio og på Internettet. (Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet, 2007: 29. Min oversættelse) Den centrale begrundelse for at undervise efter kommunikative læseplaner er, at det som driver tilegnelsen af det nye sprog frem er sprogelevernes søgen efter de sproglige udtryksmidler, der hurtigst og lettest sætter dem i stand til at kode og afkode kommunikationen. Begrundelsen for kommunikativ undervisning ligger ikke kun i målet, dvs. at opnå kommunikativ kompetence. Kommunikativ undervisning udgør i sig selv midlet frem for målet. Det at beskæftige sig med sproget er selve det middel, hvormed sprogeleven tilegner sig sproget (Holmen og Lund, 1999: 60). Den kommunikative undervisning tager udgangspunkt i en opfattelse af sprog som middel til kommunikation, dvs. et funktionelt og interaktionelt sprogsyn. For tilrettelæggelse af undervisning betyder det funktionelle sprogsyn, at eleverne skal have mulighed for at arbejde både med sprogets lingvistiske og pragmatiske side. Desuden skal eleverne have mulighed 6

7 for at bruge deres strategiske kompetence, dvs. at kommunikere på trods af mangler i de andre kompetencer (Svendsen Pedersen, 2001: 8). Skabelsen af et kommunikativt behov er en betingelse for, at læreren kan gennemføre en kommunikativ orienteret sprogundervisning. Undervisningen skal skabe muligheder for, at eleverne udvikler deres sprog gennem kommunikative aktiviteter (Svendsen Pedersen, 1996: 22). Både den naturlige indlæringsproces og begrebet kommunikativ kompetence bygger på, at det er elevernes egen indsats, der er drivkraften i sprogtilegnelsen. Det kommunikative læringsrum skal give den enkelte elev mulighed for at være med til at planlægge, kontrollere, gennemføre og evaluere sin egen læreproces. Et sprog læres, når man har brug for det, og det videreudvikles, når man tør afprøve sine ideer i et trygt miljø (Holmen, 1988: 84). I læseplanen er der lagt op til kommunikative aktiviteter i undervisningen. Det fremkommer bl.a. i uddannelsesmål for 10. klasse: (...) det er vigtigt, at opgaverne er bygget op omkring det at finde løsning (...) (Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet, 2007: 36). De kommunikative opgaver kaldes også task-baserede opgaver, hvor man organiserer undervisningen omkring kommunikative opgaver, som forudsætter, at eleverne skal bruge sproget til at løse en opgave. Den task-baserede undersivning bygger på et kognitivt sprogtilegnelsesyn. 2 I de kommunikative opgaver er der altid et bestemt formål med at bruge sproget. M.a.o. har eleverne et formål og en grund til at læse, lytte, skrive og tale. Uden et egentligt formål med aktiviteterne er undervisningen ikke kommunikativ (Lund, 1999: 28). Mål for klasse og de fire færdigheder Ifølge det kommunikative indlæringssyn skal de fire færdigheder, at tale, læse, lytte og skrive, integreres. Kun på den måde får eleverne det rigtige billede af målsproget i brug. Når man analyserer læseplanen, kan man se mange eksempler, hvor der er lagt op til en undervisning, hvor alle fire færdigheder integreres. Inden for hvert klassetrin: 7., 8., 9. og 10. klasse er det beskrevet hvilke uddannelsesmål, der er for hvert trin / år. Først kommer et tekststykke om, hvordan undervisningen skal tilrettelægges. Man kan sige, at det rettes mod læreren og undervisningen. Derefter beskrives hvad den enkelte elev skal have opnået med undervisningen. Disse mål deles op i afsnit: lytte læse tale / kommunikation tale / fortælling skrive. Det er nyt i denne læseplan, at det talte sprog deles op to dele, for det 2 Ifølge det kommunikative indlæringssyn er sprogindlæringsprocessen en individuel, kognitiv proces (se mere hos: Holmen, 1988) 7

8 første i kommunikation og for det andet i fortælling. I evalueringer skal der tages hensyn til alle de færdigheder, som bliver beskrevet i uddannelsesmålene (Undervisnings-, forskningsog kulturministeriet, 2007: 30). Jeg vil ikke gå i dybden med analyse af de evalueringsmetoder som er nævnt, det er et muligt emne i en anden opgave. Men jeg vil dog gøre rede for, at læseplanen lægger op til forskellige metoder for evalueringer på alle klassetrin, med fx selv-evaluering, elev/elev-evalueringer, lærer/elev evalueringer, dagbøger, mundtlige præsentationer og samtaler. Læseplanen og læreren hvad kræves der af læreren ud fra læseplanen? Som jeg har argumenteret for i denne synopsis, er der stor vægt på kommunikative metoder i læseplanen fra Men selv om læseplanens idealistiske billede ser ud på en bestemt måde, er der grund til at tage forbehold for den, fordi det ikke er ensbetydende med at undervisningsmetoderne, som der fokuseres på i læseplanerne, føres ud i praksis (Haukdóttir, 2003: 180). Auður Hauksdóttir s ph.d afhandling indeholder en empirisk undersøgelse, som rettede sig mod danskundervisningen i den islandske folkeskoles afgangsklasser. Indsamlingen af data fandt sted i , og det er første og eneste gang, at nogen har undersøgt sammenhængen mellem den officielle ramme og undervisningspraksis i danskundervisningen i Island på denne måde. Som Hauksdóttir peger på, så stiller praktisering af læseplanen, hvor målet er kommunikativ kompetence store sproglige og didaktiske krav til læreren (Hauksdóttir, 2001: 489). Kravene til lærerne er bestemt ikke blevet mindre i læseplanen fra 2007 end før. I denne sammenhæng er det vigtigt at tage højde for at læreruddannelsen i Island bygger på enhedslærerprincippet, som betyder, at alle, som har afsluttet lærereksamen, er berettiget til at undervise i alle boglige fag i grundskolen. For danskfaget gælder det også, selvom læreren fx ikke er blevet undervist i sproget siden gymnasiet (Hauksdóttir, 2003: 185). Hauksdóttir (2003) ser på lærernes fagspecifikke uddannelse i dansk og peger på, at en stor andel af lærerne ingen fagspecifik uddannelse har i dansk. Ifølge Hauksdóttir er gruppens heterogenitet bemærkelsesværdig. Der er et stort antal lærere med ringe uddannelsesmæssig baggrund og kun få lærere, der har sproglig og didaktisk uddannelse i dansk, og som har kombineret uddannelsen med henblik på undervisning i dansk som fremmedsprog (Hauksdóttir, 2003: 193). Det er ligeledes meget forskelligt, hvorvidt lærere i danskfaget har 8

9 boet i Danmark og derigennem stiftet bekendtskab med dansk kultur og hverdagsliv samt fået erfaring med at bruge det danske sprog i Danmark. Konklusion og diskussion På baggrund af ovenstående konkluderer jeg, at læseplanen for dansk i den islandske folkeskole stiller store krav til læreren i forhold til undervisningen ved at bruge målsproget/dansk til kommunikation, både skriftligt og mundtligt. Endvidere lægger læseplanen op til brug af forskellige undervisningsmetoder, forskellige evalueringsmetoder og brug af medier. Eleverne skal høre dansk, så meget som muligt i undervisningen. Læseplanens fokus på den kommunikative metode stiller store krav til læreren, og tidligere erfaring har vist, at det ikke altid er nemt at udføre læseplanens formål i praksis. Perspektivering I det mundtlige oplæg til eksamen vil jeg vurdere og diskutere didaktiske overvejelser i forhold til danskundervisningen i den islandske folkeskole, og i relation hertil også lærerens rolle. 9

10 Litteraturliste Clandinin, D.J. og F. Michael Connelly (1992). Teacher as a curriculum maker in P.W. Jackson (ed.): Handbook of Research on Curriculum. New York: Macmillian Publishing Company. Karseth, Berit og Kirsten Sivesind (2009). Læreplanstudier perspektiver og posisjoner in Erling Lars Dale (red.) Læreplan - et forskningsperspektiv. Universitetsforlaget. Hauksdóttir, Auður (2001). Lærerens strategier elevernes dansk. Dansk som fremmedsprog i Island. Nordisk Ministerråd, København. Holmen, Anne (1988). Sprogindlæring og undervisningsmetoder, Kvan, 8. årgang, februar, Holmen, Anne og Karen Lund (red.) (1999). Studier i dansk som andetsprog. København: Akademisk Forlag. Hauksdóttir, Auður (2003). Dansk som fremmedsprog i Island tradition og nytænkning, in Anne Holmen, Esther Glahn og Hanne Ruus, Veje til dansk forskning i sprog og tilegnelse. Akademisk forlag. Lund, Karen (1999). Er kommunikativ undervisning kommunikativ?, Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, 14,

11 Svendsen Pedersen, Michael (1996). What do you have in your Task today?, Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, 4, Svendsen Pedersen, Michael (2001). Task force, et bud på kommunikativ sprogundervisning, Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 20, Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet (2007). Læseplanen / Aðalnámskrá grunnskóla erlend tungumál. Tilgængelig på islandsk på 11