Forskningsbaseret og læringsmålstyret undervisning i den tidligere sprogstart i fransk og tysk
|
|
- Peder Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sproglæreren nr Forskningsbaseret og læringsmålstyret undervisning i den tidligere sprogstart i fransk og tysk Petra Daryai-Hansen, docent i fremmedsprogsdidaktik,, lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet Annette Søndergaard Gregersen, lektor i fransk, læreruddannelsen Zahle, 1. Tolv internationale praksisanbefalinger Der findes større europæiske og nordiske undersøgelser, der evaluerer den tidligere sprogstart (bl.a. Edelenbos et al. 2006, ELLiE 2011, Johnstone 2002, Lambelet & Berthele 2014, Siri et al. 2013), men sådanne empirisk baserede undersøgelser er kun i yderst begrænset omfang foretaget systematisk i dansk regi. Der er behov for undersøgelser i en dansk kontekst, fordi disse kan udgøre et solidt grundlag for udvikling af nye pædagogiske praksisser. En gennemgang af tre store europæiske forskningsprojekter samt et norsk projekt (jf. Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard 2014; Daryai- Hansen, Gregersen, Revier, Søgaard under udgivelse) viser, at eleverne generelt er glade for den tidligere sprogstart, men at undervisningen skal tilrettelægges omhyggeligt, hvis den skal have en positiv effekt på elevernes læring. Med afsæt i forskningsprojekterne kan der formuleres tolv centrale praksisanbefalinger for den tidligere sprogstart, hvor størstedelen er relevante for god fremmedsprogsundervisning generelt: 1. Formuler klare læringsmål. 2. Tilrettelæg en klar progression, og tag højde for overgangsproblematikker fra et skoletrin til det næste. 3. Giv feedback, og tematiser sproglæringsstrategier, fx ved at bruge portfolioer. 4. Sørg for, at eleverne får succesoplevelser. 5. Byg på emner, der interesserer eleverne. 6. Skab meningsfulde sprogbrugssituationer, bl.a. gennem internationale projekter. 7. Fokuser på mundtlig interaktion og lytteforståelse, men arbejd fra start af med alle færdigheder samt fluency og sproglig opmærksomhed/korrekthed. 8. Arbejd med elevernes samlede sproglige og kulturelle forkundskaber. 9. Byg på barnets veje til læring: imitation, leg, narration. 10.Brug målsproget i undervisningen. 11.Sæt tilstrækkelig tid af til den tidlige sprogstart. 12.Vær bevidst om, at det kræver velfunderede sproglige, kulturelle og didaktiske kompetencer at undervise denne aldersgruppe, og invester derfor i didaktisk, sproglig og kulturel grund- og efteruddannelse. (med afsæt i Daryai-Hansen, Gregersen, Revier, Søgaard under udgivelse) De tolv punkter understøttes af en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut om planlægning på mellemtrinnet med fokus på, hvilke elementer der understøtter elevernes læring. De følgende fem elementer hænger sammen og påvirker hinanden: et trygt og positivt læringsmiljø, tydelige og tilpassede læringsmål, feedback, elevinddragelse samt variation og struktur i organiseringen af undervisningen (EVA, 2013a). I denne artikel introducerer vi læserne til et forskningsbaseret, dansk udviklingsprojekt i folkeskolens hverdagsrum, som tager udgangspunkt i de tolv praksisanbefalinger for den tidligere sprogstart. Projektet består i et samarbejde mellem læreruddannelsen, Københavns Universitet og Den Internationale Profilskole i København. Formålet med forskningsprojektet er at analysere, videreudvikle og evaluere modellen tidligere sprogstart. Projektet satser på såvel proces- som produktniveau med fx udvikling af læremidler/undervisningsmaterialer samt evalueringer. Vi kan som forskningsgruppe ikke fremlægge vores afsluttende resultater endnu. Denne artikel fokuserer på vores idéudkast til udvikling af forskningsbaseret undervisningspraksis, der tager højde for centrale principper i den læringsmålstyrede undervisning. 2. Udvikling af pædagogisk praksis Ifølge Randersgades Skoles definition skal tilgangen til tidligere sprogundervisning og -læring i tysk og fransk være legende med vægt på de mundtlige kommunikative færdigheder samt begyndende skriftlighed. Undervisningen skal introducere til fransk/tysk kultur, bl.a. ved at inddrage IT, og der arbejdes hovedsageligt med nære og genkendelige emner, fx Mig og min familie, Mad, Tøj, Min fritid (Daryai- Hansen, Lundh & Mesic, 2012). I samarbejdet med skolens sproglærere har vi taget udgangspunkt i denne forståelse og videreudviklet den inden for rammen af en formativ evaluering, der tager udgangspunkt i de forskningsanbefalinger, som vi har opsummeret i indledningen. Den formative evaluering tager afsæt i, at en legende tilgang og multimodale medier i høj grad allerede er en del af begynderundervisningen på Randersgades Skole, men at det, ifølge lærernes oplevelse, er svært at finde egnet undervisningsmateriale og skabe en tydelig progression i un- 8 Temasider
2 dervisningen. Vi har derfor i samarbejdet med lærerne udformet forslag til, hvordan undervisningen kan udformes med en spiralformet progression omkring indhold og emner samt en integreret, anvendelsesorienteret grammatikundervisning, hvor leg og medier kan indgå. Vi har udarbejdet et forslag til et emnekatalog for 5. og 6. klasse, der fokuserer på barnets verden i en bredere, international orienteret forståelse: Se fig. 1. For at skabe en tydelig progression, organiseres alle emner ud fra en fast rammemodel, hvor der skelnes mellem tre faser: en før-fase, en underfase og en efter-fase. I før-fasen introduceres emnet/læringsmålene og elevernes sproglige og kulturelle ressourcer (re)aktiveres (fx ord/fraser, grammatik). Emne: I starten af forløbet 1. Læringsmål: I dette forløb lærer du at Hvad kan du allerede sige på tysk/fransk som du kan bruge i dette forløb. Før-fasen: Læringsmål og reaktivering Kilde: Videreuddannelsen/læreruddannelsen. I under-fasen gennemføres aktiviteterne, som blev stilladseret i førfasen. I efter-fasen afsluttes hvert emne med en opsamling og en efterbearbejdelse: - elevernes opsamling og indøvning af det lærte (her giver det rigtig god mening at arbejde med fokus på form) - elevernes refleksion af deres læring gennem feedback, (selv)evaluering og en drøftelse af deres læringsstrategier - elevernes anvendelse af det lærte, fx i internationale projekter Emne: Efter forløbet 1. Hvad har du lært i dette forløb? 2. Hvordan? Giv eksempler! Efter-fasen: Refleksion af elevernes læring Kilde: Videreuddannelsen/læreruddannelsen. Denne opbygning i før-under-efterfasen giver mulighed for, at der med jævne mellemrum kan repeteres de Fig Forslag til emnekatalog klasse (Daryai-Hansen, Gregersen, Lundh, Mesic, 2014: 24) gloser/konstruktioner/sætninger samt grammatiske strukturer, der blev anvendt i undervisningen. Elevernes sproglige/kulturelle viden, deres holdninger og deres færdigheder kan opbygges i en spiralformet progression: Se fig Læringsmålstyret undervisning Sprogfagenes fokus på læringsmålstyret undervisning indgår i Undervisningsministeriets samlede reformbeskrivelser i de nye forenklede Fælles Mål, der igen understøttes ved forskning i undervisning, læring og evaluering (jf. Hilbert Meyer, 2005 og John Hattie, 2009)). Læringsmålstyrede undervisningsforløb tager udgangspunkt i færdigheds- og vidensmålparrene, som den enkelte lærer skal omsætte til læringsmål for Fig Forslag til spiralformet progression: klasse (Daryai-Hansen, Gregersen, Lundh, Mesic, 2014) sit forløb i en klasse, og kan i høj grad bidrage til at løfte forskningens praksisanbefalinger 1-4: 1. Formuler klare læringsmål. 2. Tilrettelæg en klar progression, og tag højde for overgangsproblematikker fra et skoletrin til det næste. 3. Giv feedback, og tematiser sproglæringsstrategier, fx ved at bruge portfolioer. 4. Sørg for, at eleverne får succesoplevelser. Ud fra et læringsmålsperspektiv indeholder al undervisningstilrettelæggelse en planlægningsfase, gennemførelse og en evaluering af undervisningen: I planlægningen definerer læreren læringsmål og udvælger egnede undervisningsaktiviteter. Temasider 9
3 4samtidig de tegn på læring, som læreren i forløbet iagttager i forhold til den feedback, som eleverne skal have i arbejdsprocessen i forhold til de undervisningsaktiviteter, som skal understøtte elevernes læring af nyt stof. Læreren må med tilrettelæggelsen af undervisningen gøre sig klart, hvilke tegn han/hun vil se efter, når han/hun undersøger, om eleverne har nået deres mål eller i hvilken grad de er på vej hen mod målene. Tegn på læring skal i denne sammenhæng forstås som de konkrete handlinger, ord og udtryk, der kan observeres i undervisningen, og som viser, at eleverne har lært (eller er i gang med at lære) det, der var planen og dermed også, om man som lærer arbejder i den retning, som er meningen. Tegn på læring tydeliggør elevernes opnåede læring i forhold til det nye, de skal lære, og niveauet for elevernes målopfyldelse. Det kan fx være, om eleven ved bestemte ting, om eleven anvender visse elementer, om eleven udviser forståelse af nogle bestemte ting, om eleven kan analysere bestemte fænomener, kan syntetisere/fortolke det lærte eller kan vurdere det (EVA, 2013b). Elevernes tegn på læringsudbytte synliggøres i undervisningen i: - det, eleven kan kommunikere - det, eleven i praksis kan demonstrere - de produkter, eleven kan skabe. Fig. 3: Trefasemodellen i den læringsmålsstyrede undervisning. Kilde: Videreuddannelsen/læreruddannelsen I gennemførelsesfasen er lærer og elever sammen i et engagement om at nå læringsmålene. I før-fasen konkretiseres og reflekteres læringsmålene sammen med klassen. Derudover stilladseres undervisningsaktiviteterne, der gennemføres i under-fasen. I evalueringsfasen er lærer og elever sammen om at evaluere læringsudbyttet og de anvendte undervisningsaktiviteter. Se de tre faser i fig. 3. For at dette skal lykkes, er det en forudsætning, at læringsmålene er tydelige for eleverne, og at lærer og elever sammen forpligter sig til at nå de opsatte mål. 4. Tegn på læring I en læringsmålstyret undervisning med inddragelse af målpar fra de nye Forenklede Fælles Mål opstiller læreren i et samarbejde med eleverne læringsmål for det kommende undervisningsforløb. Læreren opstiller Fig. Elevernes læringsudbytte selvevaluering Hvordan får hver elev indblik i egen grad af målopfyldelse? Denne evaluering har afsæt i læringsmål og de indsamlede data fra tegn på læring. Lærerens undervisning selvevaluering Lærerens overvejelser over i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne støttede eleverne i at nå læringsmålene. Elevernes læringsudbytte lærerens vurdering feedback Hvordan får læreren overblik over hver elevs grad af målopfyldelse? Denne evaluering har afsæt i læringsmål og de indsamlede data fra tegn på læring. Lærerens undervisning elevens vurdering feedback Elevernes feedback til læreren i forhold til i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne støttede eleverne i at nå læringsmålene. Fig. 4: Tegn på læring: Evalueringsmodellens fire dimensioner. Kilde: Videreuddannelsen/læreruddannelsen Gennemførelsesfasen indeholder en lektionsplan, der viser sammenhæng mellem læringsmål og undervisningsaktiviteter ved skriftligt at fastholde, hvad henholdsvis lærer og elever gør. Efter forløbet evalueres elevernes læringsudbytte både af eleverne selv og af læreren. Denne vurdering foretages på baggrund af læringsmål og de indsamlede data fra tegn på læring. Læreren registrerer elevernes læringsudbytte summativt med henblik på at bruge denne viden formativt næste gang, der arbejdes inden for det samme område. Desuden evalueres, i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne understøttede eleverne i at nå læringsmålene. Der arbejdes både med elevernes og lærernes selvevaluering og vurdering. Evalueringsmodellens fire dimensioner præsenteres nedenfor: Se fig Et eksempel: Hjemme hos os Vi vil i det følgende med afsæt i emnet Hjemme hos os eksemplificere, hvordan den tidligere sprogundervisning i tysk og fransk kan kombinere den læringsmålstyrede undervisning med tre-fase-modellen (før-under-efter) samt leve op til forskningens praksisanbefalinger 5-8: 5. Byg på emner, der interesserer eleverne. 6. Skab meningsfulde sprogbrugssituationer, bl.a. gennem internationale projekter. 7. Fokuser på mundtlig interaktion og lytteforståelse, men arbejd fra start af med alle færdigheder samt fluency og sproglig opmærksomhed/korrekthed. 10 Temasider
4 8. Arbejd med elevernes samlede sproglige og kulturelle forkundskaber. I planlægningsfasen konkretiserer læreren læringsmålene for forløbet Hjemme hos os samt elevernes forudsætninger i forhold til de nedbrudte mål, undervisningsaktiviteterne og tegn på læring. Gennemførelsesfasen: I før-fasen tydeliggøres og reflekteres forløbets læringsmål i en dialog med eleverne. Elevernes læring stilladseres gennem en genaktiveringsfase med fokus på kendte gloser/konstruktioner/sætninger (fx farver: rouge, bleu / rot, blau, tal: 1-20, størrelsesadjektiver: grand, petit / klein, groß, udsagnsord: j aime, tu aimes / ich mag, du magst, konstruktioner og sætninger: c est / das ist) og en introduktion til nye gloser, konstruktioner og sætninger. I under-fasen, hvor elevaktiviteterne er i centrum, afsættes tid til værkstedsundervisning (se fx Laursen og Bjerresgaard 2009) med forskellige arbejdsstationer. Stationerne er udformet således, at de bygger på delkompetencerne fra Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR): tale, læse, skrive og lytte i et samspil med interkulturel læring og en flersprogethedsdidaktik (jf. Daryai-Hansen 2012). Alle elever arbejder aktivt på alle stationer. Forslag til organisering af arbejdsstationer i værkstedet (forslaget skal tilpasses det enkelte klassetrin samt klassen og dennes fysiske rammer, fx kan der udformes færre værksteder): Station 1: Tale, fx udforme et rollespil/interview om ens værelse (partnerarbejde) Eleverne udformer med afsæt i lærernes forslag til gloser/konstruktioner/sætninger i partnerarbejde et kort rollespil/interview, som opføres for en anden gruppe. Station 3: Skrive, fx skrive en kort paralleltekst til læseteksten, hvor fx Obelix og Asterix taler om deres lejlighed/hus (partnerarbejde) Station 4: Lytte, fx lytte til en indtalt tekst om et drømmeværelse og besvare en multiple choice-opgave (enkeltarbejde). Station 5: Integreret grammatikundervisning (partnerarbejde), fx stille spørgsmål og svare på fransk/tysk ved at tage afsæt i ordkort, som eleverne anvender i spørgsmåls- og svarkonstruktionerne. Station 6: Opgaver, der styrker interkulturel læring (partnerarbejde), fx I spørger hinanden på fransk/tysk om forskellige ting hjemme hos jer. Prøv nu at tegne/finde billeder på nettet, der ligner de ting, I snakker om. Hvilke ting i jeres værelse er ens, og hvilke er forskellige? Eller: Find på nettet et billede af en lejlighed eller et hus i et fransk- /tysksproget land. Beskriv billedet for din partner! Sammenlign billederne: Hvilke ligheder og forskelle er der? Station 7: Opgaver, der styrker elevernes flersprogede kompetencer på tværs af sprogene (partnerarbejde), fx La chambre, le lit, la table / Das Zimmer, das Bett, der Tisch hvad hedder det på andre sprog, du kender? Brug ordbogen.com, og oversæt de tre ord til et andet sprog. Hvilke forskelle/ligheder lægger du mærke til? I gennemførelsesfasen er lærerens rolle løbende at vurdere elevernes læringsudbytte i forhold til de opstillede fælles læringsmål. Formålet er at støtte alle elever i deres læringsproces, bl.a. ved at give dem feedback i forhold til lærerens observationer af elevernes tegn på læring : Det som eleven kan kommunikere (at udforme et rollespil/interview), det som eleven i praksis kan demonstrere (fx at finde ligheder og forskelle) samt de produkter, som eleven kan skabe i værkstedsundervisningen (fx at skrive en kort paralleltekst, at indtale en dialog). I efter-fasen organiser læreren en sproglig, en indholdsmæssig og en læringsmæssig efterbearbejdning og dermed en opsamling med fokus på det tilegnede stof, herunder nye gloser/konstruktioner/sætninger og nye kulturelle forståelser. Der lægges sær- Station 2: Læse, fx indtale en dialog med lydkulisse på smartphone (partnerarbejde) Forløbets læringsmål tydeliggøres og reflekteres i dialog med eleverne Temasider 11
5 lig vægt på systematisk at bearbejde de sproglige problemstillinger, som manifesterede sig i forbindelse med den kommunikative brug af sproget, og dermed at styrke elevernes sproglige opmærksomhed. Derudover lægges op til, at eleven bruger det lærte, fx ved at eleverne efter forløbet taler med deres partner i et E-Twinningprojekt på mail, skype eller Facebook om deres værelse. I efter-fasen indgår en evaluering, hvor lærer og elever evaluerer deres læringsudbytte og de anvendte undervisningsaktiviteter. Der lægges både op til elevernes og lærernes selvevaluering og vurdering: Læreren giver eleverne feedback, og eleverne giver læreren feedback i forhold til deres læringsmuligheder og læringsvanskeligheder i forhold til de opstillede mål. Undervisningsaktiviteterne evalueres med henblik på, om de gav eleverne passende læringsudfordringer. Undervisningsdifferentiering indgår således i den fælles evaluering af elevernes oplevede læringsmuligheder og er ikke kun et princip, der inddrages i lærerens planlægningsforløb. Læs mere på engelsk, fransk og tysk. Eleverne bruger det lærte ved at tale med deres partner i et e-twinning projekt 6. Opsummering Kombinationen af læringsmålstyret undervisning, tre-fase-modellen og værkstedsundervisning skaber en ramme for tysk-/ franskundervisningen i 5. og 6. klasse, der gør det muligt at leve op til otte ud af tolv praksisanbefalinger, som den internationale forskning formulerer for den tidligere sprogstart. Kombinationen lægger op til en sammenhængende, kommunikativ, indholdsbaseret sprogundervisning med en klar progression for elevernes læring. Undervisningsforløbet tager systematisk højde for elevernes sproglige og kulturelle forkundskaber, relaterer undervisningen til elevernes verden, skaber meningsfulde sprogbrugssituationer samt arbejder med alle sproglige færdigheder, fluency og sproglig opmærksomhed/ korrekthed. Derudover tematiseres elevernes sproglæringsstrategier, og den enkelte elev får feedback på sin læring. Vi diskuterer eksisterende forskning og alle tolv praksisanbefalinger yderligere i Sprogfag i forandring, som udkommer i 2015 i en udgave, der inddrager et kapitel om tidligere sprogstart. I kapitlet uddyber vi i samarbejde med Karoline Søgaard og Robert Lee Revier syv centrale tematikker, der går på tværs af sprogene engelsk, fransk og tysk: 1. læringsmålstyret undervisning, 2. progressionstanken, 3. læringsstrategier, 4. emner, der er meningsfulde i den tidligere sprogstart, 5. fokus på form/literacy, 6. barnets centrale veje til læring og 7. pluralistiske tilgange til sprog og kultur. Litteratur: Daryai-Hansen, P., Lundh, S. & Mesic, S. (2012). Tidlig fremmedsprogsundervisning på den Internationale Profilskole i København. Sproglæreren 2 (2012), Daryai-Hansen, P., Gregersen, A.S., & Søgaard, K. (2014). Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger. Sprogforum 58 (2014), Daryai-Hansen, P., Gregersen, A.S., Dupont Lundh, S., & Mesic, S. (2014). Tidlig fransk og tysk hvordan kan forskningsanbefalinger for den tidligere sprogstart omsættes til undervisningspraksis? Sprogforum 58 (2014), Daryai-Hansen, P., Gregersen, A.S., Revier, R.L., & Søgaard, K (under udgivelse). Tidligere sprogstart: Forskningsanbefalinger og pædagogiske veje at gå. I: Sprogfag i forandring pædagogik og praksis. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Edelenbos, P., Johnstone, R., Kubanek, A. (2006). Languages for the children of Europe. Published Research, Good Practice & Main Principles. Strasbourg: Europa-Kommissionen. ELLiE (2011). ELLiE Early Language Learning in Europe. British Council EVA (2013a). dervisning-i-skolen EVA (2013b). Johnstone, R. M. (2002). Addressing the age factor : some implications for languages policy. Council of Europe, Language Policy Division, Strasbourg. Lambelet, A. & Berthele, R. (2014). Age et apprentissage des langues à l école: revue de littérature. Fribourg: Institut de plurilinguisme. Laursen, P. F. & Bjerresgaard, H. (2009). Værkstedsundervisning. I: Laursen, P. F. & Bjerresgaard, H. (2009). Praktisk pædagogik. Metodik i folkeskolen. København: Gyldendal. Hattie, J. (2009). Visible Learning. London: Routledge, Meyer, H. (2005). Hvad er god undervisning? København: Gyldendal. Siri, Mordal et al. (2013). To år med fremmedspråk erfaringer og betraktninger. Helse: SINTEF. 12 Temasider
Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole
Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Fælles oplæg Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen Sproglig opmærksomhed Karoline Søgaard Taskbaseret sprogundervisning,
Læs mereTidlig fransk og tysk
Tidlig fransk og tysk hvordan kan forskningsanbefalinger for den tidligere sprogstart omsættes til undervisningspraksis? I denne artikel tager vi afsæt i skolens praksiserfaringer med tidlig sprogstart
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.- 9. klasse. 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole
Engelsk og tysk fra 1.- 9. klasse 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole Fælles oplæg 1. Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen 2. Taskbaseret sprogundervisning, Nicolai Schartau
Læs mereTidlig fransk og tysk. ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk
Tidlig fransk og tysk ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk Agenda 1. Hvorfor tidlig sprogundervisning i tysk og fransk? Hvad medfører NFFM for fagene?
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs mereTidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger
Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger I have been learning languages for long years but I haven t got anywhere (Nikolov 2001). I de fleste europæiske lande lærer eleverne deres første
Læs mereBegynderdidaktik og flersprogethed. Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet
Begynderdidaktik og flersprogethed Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet petra.dhansen@hum.ku.dk I dag: Ø Om projektet Tidligere sprogstart ny begynderdidaktik med
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs merePraksisanbefalinger for den tidligere sprogstart
Praksisanbefalinger for den tidligere sprogstart Petra Daryai-Hansen, Københavns Universitet/Københavns Professionshøjskole Hanne Thomsen, Københavns Professionshøjskole 25. maj 2018 L æ r i n g s m å
Læs mereHvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
Læs mereTysk fra 5.-9. klasse
Tysk fra 5.-9. klasse Petra Daryai-Hansen Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet I dag: Kl. 13-15: Workshop med faglige indspark - Forventninger og refleksion
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 3. november 2014, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for
Læs mereEvaluering af tidlig engelskundervisning
Evaluering af tidlig engelskundervisning i Danmark Tidlig engelskundervisning er et varmt politisk emne, og i debatten om folkeskolereformen har dette emne haft en fremtrædende rolle. I 2011 anbefalede
Læs mereFransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers
Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Program for eftermiddagens ateliers 13.45 15.45: Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mereNaturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereMoi et mon école dans le monde francophone
Moi et mon école dans le monde francophone Undervisningsforløbet Moi et mon école dans le monde francophone beskriver læringsmålstyret undervisning i faget fransk i 5. klasse, hvor der arbejdes med kompetenceområderne
Læs mereTysk fra 5.-9. klasse
Tysk fra 5.-9. klasse Petra Daryai-Hansen Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet I går: Kl. 13-15: Workshop med faglige indspark - tidligere sprogstart
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1
Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse 12-03-2015 Bjerringbro 1 Holdet fra Læreruddannelsen UCC Petra Daryai-Hansen : tysk Karoline Søgård : engelsk Robert Lee Revier : engelsk 12-03-2015 Bjerringbro 2 Hovedpunkter
Læs mereWorkshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Læs mereFællesmålene for franskundervisningen er inddelt i tre kompetenceområder: - Mundtlig kommunikation - Skriftlig kommunikation - Kultur og samfund
Årsplan for 7. klasse fransk 2018/2019 Generelt om franskundervisningen Undervisningen i Fransk bygger fundamentalt på frihed folkestyre/demokrati og kønnenes ligestilling. Dvs der er ytringsfrihed og
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereMy monster has four eyes
Ord og chunks læres i meningsfulde sprogbrugssituationer Birgit Henriksen & Jette von Holst-Pedersen Denne artikel beskæftiger sig med sprogs og dermed sprogfagenes grundsubstans: nemlig ord og chunks
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk og fransk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk og fransk længere læringsforløb Sproglæring kræver sproglig opmærksomhed intersprog Task-baseret undervisning er et bud på en sammenhængende og principiel kommunikativ undervisningstilrettelæggelse.
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel
Læs mereFælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole
Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereSommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor
Sommeruni 2015 Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov Trine Nobelius, lektor UCC Videreuddannelsen, Læring og Didaktik Mål med Sommeruni
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereFlersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart
Flersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart Petra Daryai Hansen, Københavns Universitet/Københavns Professionshøjskole Anne Holmen, Københavns Universitet Anna Vera Meidell
Læs merepraktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereGenerelt om franskundervisningen. Fællesmålene for franskundervisningen er inddelt i tre kompetenceområder:
Årsplan fransk 8. og 9. klasse 2017/2018 Anne Mette Hauge AMH Generelt om franskundervisningen Fællesmålene for franskundervisningen er inddelt i tre kompetenceområder: - mundtlig kommunikation - skriftlig
Læs mereFremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression
Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Engerom, KU Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC FIP-kursus 10. marts 2017
Læs mereLæringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning
Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereLæringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning
Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Udarbejdet af Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut
Læs mereLæringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen. Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1
Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1 Arbejdet med læringsmål i folkeskolen Vejledning ISBN: 978-87-603-3063-6 Elektronisk ISBN: 978-87-603-3064-3
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs mereHøringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk
Høring over bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Overordnet ser det samlede læseplansudkast fornuftigt ud med gode specificeringer af
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereWorkshop d ( ) Tidligere tysk med fokus på flersprogethed eksemplarisk årsplan og undervisningsmateriale
Workshop d. 25.5. 2018 (13-15.30) Tidligere tysk med fokus på flersprogethed eksemplarisk årsplan og undervisningsmateriale Program: Præsentation af deltagere og workshoppens indhold Sich begrüßen mit
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereINSPIRATIONSFORLØB MED GLOBALT FOKUS - ENGELSK CULTURAL ENCOUNTERS
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Inspirationsforløb Dato Juni 2015 INSPIRATIONSFORLØB MED GLOBALT FOKUS - ENGELSK CULTURAL ENCOUNTERS INDHOLD 1. INTRODUKTION 3 2. PLANLÆGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereUdviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb
Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereHøje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever
www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:
Læs mereSprog, identitet og kultur
Sprog, identitet og kultur Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Dansk 7.-9. klasse Læsning og fortolkning LÆSNING/Sprogforståelse FORTOLKNING/Perspektivering Formål Forløbets formål
Læs mereUniversity College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen
Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:
Læs mereMålstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereLærernes kompetencer i undervisningen i tidlig tysk i klasse - et casestudie i grænselandet. Karen Aarøe Lektor, UC SYD
Lærernes kompetencer i undervisningen i tidlig tysk i 0.-4. klasse - et casestudie i grænselandet Karen Aarøe Lektor, UC SYD Nabosprog og tidlig sprogstart i tysk Stigende interesse for potentialet i dansk
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereREFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT. Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet
REFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet HVAD ER EN PLURALISTISK TILGANG TIL SPROG OG KULTURER OG HVAD SKAL VI MED
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereÅrsplan engelsk 1. klasse 2017/18
Årsplan engelsk 1. klasse 2017/18 Hovedvægten i engelskundervisningen i 1. klasse lægges på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes sproglige selvtillid. Undervisningen tilrettelægges
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereForenklede Fælles Mål tysk
Forenklede Fælles Mål tysk CFU, UCC Onsdag den 6. maj 2015 kl. 13.00-16.00 Mål Deltagerne har: Kendskab til forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i forenklede
Læs mereBeton, et stærkt materiale
Beton, et stærkt materiale Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Natur/teknologi Forløbet kan udvikles ved at kombineres med Håndværk og Design 6. klasse Undersøgelse, kommunikation
Læs mereUddannelsesplan Brårup Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Brårup Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereBrobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. erfaringer fra et efteruddannelsesprojekt. Petra Daryai-Hansen
Brobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne erfaringer fra et efteruddannelsesprojekt i tysk Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU
Læs mere