Kragelund Aktivitetscenter

Transkript

1 Kragelund Aktivitetscenter - Idræt fra vugge til grav - Danmarks første CO 2 -neutrale idrætsanlæg Eksisterende udendørs svømmebad Eksisterende klubhus Idrætshal Mellembygning Solvarmefangere og solceller på taget Jordvarme-rør i fodboldbanen

2 Side 2 Forord Vi ønsker en hal i Kragelund fordi Lokalområdet har brug for lokale idrætsfaciliteter til den stigende efterspørgsel, især fra de ældre generationer og de mange nye tilflyttere De unge mangler i høj grad et sted at udfolde sig i vinterhalvåret Skolen mangler lokaler og tidssvarende idrætsfaciliteter Idrætsforening, svømmebad og skytteforening vil kunne drage store fordele af fælles faciliteter.og den skal være Silkeborg Kommunes energivenlige flagskib! Indhold: Forord...2 Visionen...3 Løsningen...7 Energiforsyningen - CO2 neutral idrætshal, hvorfor det?...9 Ejerform og finansiering...11

3 Side 3 Visionen Området og livet fra vugge til grav Kragelund og Frederiksdal har de senere år markeret sig som et område i udvikling. Der er fremgang i antal boliger og vækst i antal børn i skolen, børnehaven og dagplejen. I 2007 påbegyndes byggeriet af det nye plejehjem, der skal afløse det gamle utidssvarende plejehjem. I området er der bl.a. skole, Dagli Brugs, børnehave, FDF-kreds, sportsplads, klubhus og et udendørs svømmebad. Det folkevalgte lokalråd, som repræsenterer området interesser over for offentlige myndigheder, har som målsætning, at man skal kunne leve her fra vugge til grav. Det betyder, at der skal være tidssvarende faciliteter, således at man kan finde rum til udfoldelse og aktivitet uafhængigt af alder. Fra lokalrådets arbejde med at sikre plejehjemmets modernisering er der formuleret: Livshelhed For landsbyens børn og unge er det sundt at have ældre i byen, så landsbyen ikke kun kan tilbyde faciliteter for velbjærgede, selvklarende mennesker, men kan varetage livet i alle dets aldre og tilstande. Et naturligt næste skridt er nu at sikre, at der bliver tidssvarende idrætsfaciliteter for børn og unge også i vinterhalvåret i naturlig tilknytning til skolen. Energi og ansvar for miljøet I en tid, hvor det står stadig mere klart, at der er knappe energi-ressourcer, og hvor der sker stadige udviklinger i de teknologiske muligheder, er det bydende nødvendigt, at der tænkes i løsninger, der ikke belaster miljøet eller belaster miljøet minimalt. Det gælder ikke mindst i forhold til ressourceforbruget i driftsfasen. Visionen for opførelsen af en idrætshal i sammenhæng med det eksisterende svømmebad og det eksisterende klubhus knyttes på energiområdet til, at der i sommerhalvåret bruges energiressourcer til opvarmning af svømmebadet, og at der om vinteren skal bruges ressourcer til opvarmning af en idrætshal. Ved at kombinere de to dele energimæssigt vil det være muligt at udjævne forbruget, således at et alternativt varmesystem kan udnyttes optimalt. Varmekilden tænkes at være et jordvarmeanlæg, der kan baseres på rør nedgravet i den nærliggende fodboldbane, samt solvarmeanlæg placeret på taget af idrætshallen. Sammenfatning Den overordnede vision er baseret på at udbygge og fortsat udvikle ideen om et lokal-samfund, som man kan leve i fra vugge til grav på en miljømæssig bæredygtig måde.

4 Interessenter hvem er med? Side 4 FK73 Områdets idrætsforening med ca. 400 medlemmer, heraf fordelt på vintersport Badminton: 54 Håndbold: 57 Gymnastik: 72 Badminton og håndbold er i dag (2006/07) fordelt på 2 3 haller rundt omkring i Silkeborg og har derfor svært ved at have en tilknytning til resten af foreningen. Klubben ejer et klubhus, som blev bygget i 1985 af frivillig arbejdskraft. Huset er rammen om klubbens sociale aktiviteter, primært i sommerhalvåret i forbindelse med fodbold. Derudover afholdes klubbens bestyrelses- og afdelingsmøder i huset, som også stilles til rådighed for andre af områdets foreninger og institutioner. Klubhuset er i dag gældfrit med en ejendomsværdi på kr Derudover råder klubben over en likvid formue på ca. kr Disse midler er foreningen klar til at sætte i den mellembygning, som skal forbinde klubhuset og hallen og dermed tjene som aktivitets- og møderum og rum for diverse sociale aktiviteter. Foreningen kan altså umiddelbart bidrage med værdier for ca. 1 mio. kr. til realiseringen af projektet. Idrætsforeningen råder i dag kun over skolens to omklædningsrum i forbindelse med udendørssæsonens fodboldaktiviteter, hvilket ofte giver problemer, når der både er herre- og damehold, ude- og hjemmehold samtidig. Det har af og til været muligt at leje sig ind i svømmebadets omklædningsrum, men oftest er disse optaget af svømmeaktiviteter, eller det kolliderer med badets rengøring. FK73 ser derfor frem til at der i hallen etableres min. 4 omklædningsrum, hvilket skulle kunne dække klubbens behov, også i perioder, hvor vinter- og sommeridræt overlapper. Erfaringer fra andre landsbyer viser, at etableringen af en hal betyder et boom i antallet af medlemmer og i antallet af personer, der dyrker regelmæssig idræt. Dette vil bestemt også ske i Kragelund, hvor vi især vil forvente en stor tilgang til badminton, specielt på ungdomssiden, til ungdomshåndbold og til idrætsaktiviteter for ældre. Endvidere har der været forespørgsel om nye aktiviteter som volleyball. Endelig vil vi forvente, at der komme gang i en masse idræts- og lege aktiviteter på tværs af aldersskel, køn og idrætsgrene. Kragelund Svømmebad Kragelund Svømmebad er en selvejende institution etableret som et lokalt initiativ i Svømmebadet er åbent fra primo maj til primo sept. Det drives af frivillig arbejdskraft, dels i form af en selvsupplerende bestyrelse og driftsledelse, dels i form af frivillige livreddere, som har de daglige vagter.

5 Side 5 Silkeborg Kommune giver hvert år et driftstilskud til varmeforsyningen. Dertil kommer ekstraordinært vedligehold fra tid til anden. I tilknytning til svømmebadet er der en beach-volley bane, der flittigt benyttes på sommeraftener og i svømmebadets åbningstid. Svømmebadet har en lille kiosk, hvorfra der sælges is, slik og kaffe. Tidligere har man solgt madvarer (grillvarer), men dette blev stoppet af veterinærmyndighederne for nogle år siden. Kiosken passes af livredderen, hvis primære opgave dermed forstyrres. Skolen anvender svømmebadet til svømmeundervisning, ligesom FK73 arrangerer frivillig svømmeundervisning og andre svømmeaktiviteter. Årligt arrangerer svømmebadet et velbesøgt beach-party, hvor der er grill, badning og musik fra et mobilt diskotek. Svømmebadets interesse i en fælles løsning ligger derfor i et fælles, bemandet cafeteria, hvor badets gæster kan købe forplejning, uden at dette kommer til at gå ud over livredderens funktion. Endvidere vil det være et plus på de mere grå dage, at badets gæster kan trække inden døre, og specielt det ungdommelige publikum vil kunne drage nytte og tiltrækkes af de indendørs faciliteter som bordfodbold, bordtennis mv. Endvidere kunne man forestille sig, at der kunne ansættes en teknisk ansvarlig, med ansvar for og tilsyn med alle idrætsfaciliteterne: hal, klubhus, svømmebad og evt. skolen. Kragelund Kragelund holder til i kælderen under klubhuset. Kælderen er meget fugtig og mørk og har dårlig udluftning. Fugt- og luftproblemerne skulle gerne løses ved ombygningen. Med det påtænkte forslag, vil en få et stort, lyst forrum med adgang op til cafeteriet og øvrige fællesfaciliteter. Foreningen vil dermed få mulighed for i højere grad at tilbyde sociale aktiviteter, og specielt aktiviteter målrettet mod ungdommen. Det er tanken, at skytterne skal have adgang til den nyetablerede mellembygning, hvor der skal laves adgang via en trappe ned til kælderen. I dag har skytterne adgang via en udvendig trappe på bagsiden af klubhuset. Kragelund Skole Kragelund Skole er landsbyskolen for Kragelund og Frederiksdal og et ret stort landområde i den nordvestlige del af Silkeborg Kommune.

6 Der er til sommeren 2007 udsigt til at der er 120 børn på skolen fra 0. til 6. klasse. I tilknytning til skolen er der SFO og klubordning. Der er på skolen en idrætssal, der ikke kan siges at give tidssvarende forhold for undervisning i idræt. Kragelund Skole mangler i dag lokaler til at opfylde kravene til den nye pædagogik samtidig med, at skolens elevtal er stigende. Side 6 Med bygningen af en hal, vil skolens idrætsaktiviteter, og SFO ens og klubbens fritids-aktiviteter kunne flyttes dertil. Dette vil frigøre den eksisterende gymnastiksal og de to omklædningsrum til andre formål, f.eks. en udbygning af SFO en, som i dag er alt for lille, eller til nogle af kravene til den nye pædagogik. Øvrige foreninger og institutioner Af områdets øvrige institutioner og foreninger, vil den påtænkte løsning med hal og fællesfaciliteter have særlig interesse for Børnehaven, Legestuen og Dagplejen, som alle i dag benytter forskellige lokaler til fysiske og sociale aktiviteter. Endvidere vil cafeteria, mødelokaler og fitnessområde kunne benyttes af områdets ældreorganisationer og andre foreninger.

7 Løsningen Side 7

8 Hallen Kragelund Aktivitetscenter en CO 2 -neutral idrætshal Side 8 Idrætshallen skal i princippet være en almindelig idrætshal, forstået på den måde, at selve hallen ikke adskiller sig væsentligt fra andre lignende haller. Det vil sige, at hallen skal kunne danne ramme om almindeligt udbredte idrætter som f.eks. volleyball, hockey, håndbold, badminton og gymnastik. Kvalitetsmæssigt sigtes efter haller som i Resenbro og Sorring. Dog skal der være to hæve/sænke foldevægge, som kan opdele hallen i flere rum, så flere aktiviteter kan afvikles på samme tid, fx aerobic, og badminton. Tillige skal der være plads udenom selve håndboldbanen til tilskuere mm., så vi ikke får samme problemer som f.eks. i Buskelund hallen. Der følger her en beskrivelse af de faciliteter, som hallen skal indeholde: Omklædningsfaciliteter: Vi forventer minimum fire, og gerne seks store omklædningsrum, da de skal bruges af begge køn samt flere hold af gangen, da der kan være flere aktiviteter i gang på samme tid, især hvor sommer/vinter aktiviteter overlapper hinanden. Erfaringen fra Resenbro hallen er, at omklædningsfaciliteterne der er for utilstrækkelige Depotrum: Stort og muligvis flere end et, da redskaber og opstillingsudstyr (scene, bander mm.) fylder meget. Aktivitetsrum: Ovenpå omklædningsrummene etableres et aktivitetsrum og et antal opbevaringsrum, som det kendes fra Funder hallen. Aktivitetsrummet forbeholdes de små og de ældre til gymnastik og bevægelse. Derudover kan det bruges til opvarmning til fx håndboldkampe, når der spilles i hallen i forvejen. En del af rummet tænkes permanent anvendt til fitness maskiner, hvorfor der skal etableres elektronisk adgangskontrol, så der er adgang til omklædning og fitness på individuel basis i det meste af døgnets timer. En mobil scene bør indtænkes, så skolens behov i forbindelse med skolefester kan dækkes. Aktivitetsrummet skal endvidere kunne bruges både af idrætter i hallen og udendørs idrætter, som f.eks. fodbold, hvorfor der skal være adgang såvel indesom udefra.

9 Side 9 Mellembygningen Mellembygningen skal forbinde det eksisterende klubhus med hallen. Bygningen skal have glaspartier, der vender ud mod fodboldbanen den ene vej, og mod svømmebadet den anden vej. Bygningen skal have en trappe til en nyetableret forbindelse til skytternes lokaler i kælderen. Det vil samtidig betyde, at der bliver mulighed for at skytterne kan få adgang til toilet- og køkkenforhold. Mellembygningen bliver oasen, hvor man kan slappe af mellem aktiviteterne, hygge sig og få stillet sult og tørst. Cafeteriet: Skal tilbyde sund og nærende mad til alle. Med dets centrale beliggenhed mellem hal, klubhus og svømmebad, så der er aktivitet hele året, vil det kunne bære en forpagtnings-aftale. Forpagteren kunne evt. kombinere med mad ud af huset, f.eks. til skolebørnene og om aftenen til lokalbefolkningen. Spillebulen: I spillebulen mødes de unge hver aften over et slag bordtennis, bordfodbold, pool eller brætspil. Biblioteket: Område med dagens avis samt borgernes eget bibliotek bring dine aflagte bøger og find en anden (lige som på campingpladser). Netcafeen: Trådløst netværk med mulighed for tilslutning til internettet via hotspots. 2 faste pc er. Mulighed for at komme med sin egen bærbare og lave netspil Klubhuset Ombygning af køkken og bryggers til møderum og kontor med fælles kontormaskiner for hal, svømmebad og idrætsforeningen. Endvidere ommøbleres, så der fås et stort TV rum med mulighed for at vise sportsudsendelser på storskærm. Endvidere kunne her opstilles pool- og bordtennisborde. Energiforsyningen - CO2 neutral idrætshal, hvorfor det? At CO 2 udledningen er et globalt problem, årsager og virkninger, er der efterhånden almindelig enighed om. Fakta er simpelthen overvældende og langt de fleste undersøgelser peger i samme klare retning. Hvis vi bliver ved med at gøre tingene, som vi plejer, får vi de resultater, som vi plejer at få. Skal vi have ændret situationen, må vi altså gøre noget andet, end vi plejer at gøre. Når vi bygger en idrætshal, skal vi så gøre som vi plejer, eller har vi også et større ansvar, som vi skal tage på os?

10 Side 10 Det er spørgsmålet, og svaret må være, at vi skal prøve at gøre tingene bedre, end vi hidtil har gjort det. Det indebærer også, at vi ikke må skubbe vores del af regningen fra os den del der rammer globalt men må acceptere, at der er en del af regningen, som vi måske ikke ser helt tydeligt lokalt, men som vi må tage ansvar for. Det er baggrunden for, at vi, når vi skal bygge en hal, skal tænke større end bare til en hal, som man kan løbe i. Her er det vores opfattelse, at vi alle har et ansvar, men at det offentlige, f.eks. kommunen, også har et ansvar på alle borgernes vegne. Her bør kommunen gå forrest, når man bygger! Målsætningen en CO2 neutral idrætshal Det bedste vil være et helt CO 2 neutralt byggeri, men i det mindste bør der være en forbedring på området, i forhold til det almindelige, hidtil anvendte byggeri i kommunen. Vores oplæg baserer sig på to forslag: det ene indebærer et jordvarme-anlæg lagt ned i fodboldbanen nær området, hvor hallen foreslås placeret. Det andet forslag baserer sig ud over jordvarmeanlægget på et supplerende solcelleanlæg, der kan placeres på hallens tag, til dækning af den strøm, som bruges til jordvarmeanlæggets drift og strøm til belysning og opvarmning af varmt vand til bad. Fakta Økonomi og beregninger med store tals lov Vi har indhentet oplysninger fra forskellige kilder se vedlagte bilag bl.a. har EnergiMidt været behjælpelig med en række beregninger, som giver et overblik over økonomidelen såvel anlægsdelen som driftsdelen. Alle tal og beregninger er baseret på forudsætninger, der selvfølgelig kan diskuteres, men fokus har været at få de store linier frem hvor store tal tales der om altså hvordan beslutningsgrundlaget ser ud i overblik. Følgende tal kan udledes på jordvarmedelen: Årligt forbrug i kw Pris pr. kw Total (kr.) Total anlægsinvestering ,- (forskel ifht. Gasfyr) jordvarme Kr. 1, ,- varmt vand Kr. 1, ,- Total årlig driftsomkostning ,- EnergiMidt beregner en tilbagebetalingstid på ca. 10 år.

11 Side 11 Ses der på også at tilslutte et solcelle-anlæg, altså et anlæg der kan producere kw om året, så kan følgende tal udledes: Produktion Pris Kr. Total anlægsinvestering kw Kr ,- per kwh Total årlig driftsomkostning Kr. 0,- Det betyder, at solcelle-delen har en tilbagebetalingstid på ca. 20 år (kr ,- sparet per år). Dette skal holdes op mod en forventet levetid, der er betydeligt længere. Beregningerne viser altså, at der for en samlet anlægsinvestering på kr ,- kan fås et anlæg, der er CO 2 neutralt. For kr kan der fås et anlæg, der betyder en væsentlig forbedring i forhold til hidtidig praksis. Sættes den samlede anlægsinvestering på kr ,- i forhold til det oplyste forbrug i Resenbrohallen (El og Varme) på kr ,- giver det en tilbagebetalingstid på lidt over 15 år. Der indgår dog også formentlig el til belysning i Resenbrohallens el-forbrug, ud over forbruget til varmt vand. Konklusionen på beregningerne er samlet set forsigtigt vurderet - at investeringen på ,- medfører besparelser på et sted mellem kr og kr årligt. Om det er passende eller acceptabelt økonomisk er i sidste ende en politisk vurdering det giver ikke mening at holde investeringen op mod markedsrenten Der er en vision bag, der vanskelig at prissætte. Men vi og kommunen på borgernes vegne har et ansvar for i det mindste at undersøge, om ikke det er sund fornuft at tænke på det globale klima. Ejerform og finansiering Set fra vores synspunkt, er en kommunal bygget hal at foretrække, idet det vil være den nemmeste løsning for alle parter. Samtidig ser vi det for den mest retfærdige løsning i lyset af de øvrige hal-etableringer i den gamle Silkeborg Kommune. Vi er dog klar over, at der ikke er politisk enighed om den model, ligesom det økonomiske råderum i kommunen ikke befordrer den model. Vi er derfor som alternativ åbne overfor at skulle basere løsningen på en selvejende institution. I og med at Svømmebadet er en selvejende institution, vil det være nærliggende at omdanne denne til Kragelund Aktivitetscenter, at sælge klubhuset til den selvejende institution og at etablere mellembygningen og hallen som dele af denne. Den selvejende institution ejer dermed faciliteterne og kan ansætte fast personale til at tage sig af anlæggets drift (vedligehold, rengøring, tilsyn). Ved både at have svømmebad og hal er der basis for en helårsstilling tillige med forpagtning/drift af cafeteriet. Det er så op til foreningerne og institutionerne at arrangere og bemande aktiviteterne.

12 Side 12 Finansieringen ses at skulle være en kombination af indskudte ejendomme og faciliteter, midler søgt fra fonde, samt kommunale midler, samt en husstandsindsamling. Forventede anlægsudgifter. Anlægsudgifterne er anslået ud fra erfaringerne med tilsvarende halbyggerier i Resenbro og Sorring: Idrætshal kr Inventar Parkeringsarealer m.v Mellembygning og ombygning af klubhus Anlæg i alt kr Hertil kommer udgifter til jordvarme og evt. solcelleanlæg som tidligere beskrevet:: jordvarme Kr Solvarme Finansiering: FK73, lokalområdet ved indsamling og eget arbejde kr Fonde og kommunale lån Det må forventes, at der især til energidelen er store muligheder for fonds- og tilskudsmidler. Drift Driften vil skulle baseres på tilskud afledt af aktiviteter, herunder idrætsforeningens og skolens brug af hallen. Anslåede driftsudgifter (oplyst af Resenbro Skole for Resenbro hallen) Ejendomsdrift El kr Vand ??? 1 Varme Vedligehold Rengøring uoplyst kommunens centrale rengøring Finansielle omkostninger Renter og afdrag disse vil være afhængige af etablerings-formen, kommunal 1 Resenbro Skole fastholder, at det har været udgiften til vand i Det har ikke været muligt at indhente tal fra andre skoler inden rapportens udsendelse

13 Side 13 ejet eller selvejende institution, og dermed fordelingen af fondsmidler, kommunal finansiering og lån. Der er i opstillingen kun medtaget de af byggeriet afledte meromkostninger i forhold til den nuværende situation med separate regnskaber for klubhuset og svømmebadet.