RISIKOSTYRING ÅRSRAPPORT Arbejdsstillinger før anskaffelse af ny lift til den nye materialegård.

Transkript

1 RISIKOSTYRING ÅRSRAPPORT 2014 Arbejdsstillinger før anskaffelse af ny lift til den nye materialegård. 1

2 Forord. Kommunalreformen i år 2007 gav anledning til en revurdering og modernisering af Vejen Kommunes forsikringsstrategi. Som følge af kommunesammenlægningen blev den økonomiske bæreevne og risikospredningen større, og kommunen fik dermed selv mulighed for at finansiere flere risici uden forsikringsdækning. Vejen Kommune har derfor i vid udstrækning valgt at være selvforsikrende og at indføre store selvrisici. Med henblik på at mindske betydelige tab i kommunens forsikringsøkonomi, skal der i høj grad fokuseres på skadeforebyggelse og risikostyring. Byrådet godkendte en ny forsikrings- og risikostyringspolitik i år Politikkens overordnede formål er beskrivelse af forsikringsdækningen samt beskrivelse af risikostyringen, hvor disse tilsammen skal sikre fokus på skadesforebyggelse samt minimering af udgifterne på skader. Forsikrings- og risikostyringsområdet er organiseret i Bygningsservice og Beredskab. Administrationen af forsikringsområdet varetages af en deltidsansat medarbejder i samarbejde med forsikringsmæglerfirmaet Willis. Vejen Kommunes forsikringer har senest været i udbud i år 2011, og der er entreret med forskellige forsikringsselskaber til delvis dækning af skader indenfor bygning, løsøre, motor og erhvervsansvarsforsikringer. Vejen Kommune er selvforsikret på arbejdsskader og har dermed påtaget sig forpligtelserne til at udbetale erstatninger til de ansatte for arbejdsskader, der sker som følge af en ulykke jf. Lov om arbejdsskadesikring. Vejen Kommune har dog en katastrofedækning, der dækker arbejdsskader hvis mere end 2 personer kommer til skade ved samme begivenhed, og hvis skadeskravet overstiger selvrisikoen på 2,5 mill. kr. Risikostyring har til formål at begrænse skadernes antal og omfang samt gennem forebyggelse at skabe tryghed og tillid hos borgere og medarbejdere i forhold til kontinuerlige serviceydelser fra kommunens institutioner og administration. Til arbejdet med forebyggelse af skader afsættes i årsbudgettet en risikostyringspulje, der danner rammer for den forebyggende indsats. Risikostyringspuljen medvirker til at opretholde serviceniveauet for borgere og medarbejdere gennem forebyggelse og sikring af kommunens aktiver. Arbejdet med risikostyring varetages af 2 medarbejdere som en del af deres stilling. Endvidere er der en fuldtidsstilling som arbejdsmiljøkonsulent i afdelingen for Intern Service. Der er nedsat en risikostyringsgruppe bestående af Chefen for Bygningsservice og beredskab (formand) Sikringskonsulent 1 (personsikring) Sikringskonsulent 2 (fysisk sikkerhed tingsikring) Forsikring (forsikringsadministration) Arbejdsmiljøkonsulent fra Intern Service. Det korrigerede budget til forsikring og risikostyring var på 13,3 mill. kr. i år 2014, heraf udgør risikostyringspuljen til forebyggende formål 4,1 mill. kr. efter budgetoverførsler fra år Puljen til risikostyring er oprindelig på 2,5 mill. kr. Der er overført uforbrugte midler fra år 2013 til år 2014 på 1,6 mill. kr., som følge af igangsatte men ikke færdige projekter. Risikostyringspuljen administreres af risikostyringsgruppen, der behandler ansøgninger fra institutioner og afdelinger, der er medfinansierende i forhold til deres ansøgninger. Risikostyringsgruppen kan endvidere udpege indsatsområder, hvor der har været mange skader eller, hvor mulige skader vil betyde store gener for den/de skadesramte. 2

3 Indholdsfortegnelse: Beretning for risikostyring Side 4. Oversigt over bevillinger fra risikostyringspuljen for år Side 5. Evaluering af risikostyringspuljens bevillinger Side 6. Skadesudvikling år Side 7. Handlingsplan for risikostyring år Side 12. Eksempler på sikker opbevaring af IT-udstyr. Indsatsområde i år Jalusiskabe 3

4 Beretning for risikostyring: Dette er den tredje årsrapport om risikostyring og forsikring efter vedtagelse af den nye forsikrings- og risikostyringspolitik den Risikostyringsgruppen har afholdt 7 møder i år På møderne er der drøftet principper og indsatsområder for risikostyringen samt taget stilling til konkrete ansøgninger fra institutioner og afdelinger til forebyggelse af skader på ting og personer. Ansøgerne beskriver bl.a. hvilke risici ansøgningen forventes at minimere og hvor mange ansatte/brugere, der vil få gavn af det ansøgte. Risikostyringsgruppen har vurderet ansøgningerne set i forhold til den forventede nytteværdi og set i forhold til registrerede forsikringsskader på området. Den forebyggende nytteværdi af en bevilling vil ofte først være synlig efter flere år, idet anskaffelsen først skal virke i dagligdagen, før den kan give en effekt. Dette gør sig især gældende på arbejdsskadeområdet og i forhold til sikring af brand. Det er vigtigt med forebyggende tiltag på disse områder, idet der her skal tænkes på, at blot en omfattende arbejdsskade eller en stor brand på en institution kan have store omkostninger for de ramte personer og for Vejen Kommunes økonomi. Risikostyringsgruppen har haft flere drøftelser om de enkelte bevillinger alene har gavnlig effekt på tingskader eller om det også kan siges at have gavnlig effekt på personskader. Her er risikostyringsgruppen nået frem til, at fx bevilling af et brandalarmeringsanlæg og et videoovervågningsanlæg har effekt på både ting- og personskader, idet trygheden hos medarbejderne og minimering af skader har en gavnlig effekt på arbejdsmiljøet. Dette har også været nævnt i flere af ansøgningerne til fx videoovervågningsanlæg. Det kan ikke entydigt siges at et forebyggende tiltag til reducering af tingskader alene har effekt på dette område, derfor er risikostyringsmidlerne ikke øremærket med en andel til tingskader og en andel til personskader. Der har været i alt 3 ansøgningsrunder og 27 ansøgninger i år Ansøgninger fra institutioner og afdelinger har især dækket forebyggende tiltag indenfor arbejdsmiljøområdet og i forhold til tyveri- og brandsikring. Social og ældreområdet har sendt 7 ansøgninger, der har relateret sig til arbejdsmiljøområdet. 4 ansøgninger er bevilget. 3 ansøgninger er afslået, idet der bl.a. har været tale om genanskaffelse af inventar, der efter risikostyringsgruppens opfattelse skal genanskaffes over institutionens egne driftsmidler. Endvidere er en ansøgning vurderet til at være almindelig uddannelse af personalet, hvilket ligeledes skal dækkes af institutionens drift. Ældreområdet er registret med en del arbejdsskader i arbejdsskadestatistikken, hvorfor det er naturligt at forsøge at forebygge med arbejdsredskaber og kurser, der bl.a. skal forebygge skader i forhold til personforflytning og personhåndtering. Skoleområdet har sendt 12 ansøgninger, hvoraf 1 har relateret sig til arbejdsmiljø og de 11 har relateret sig til tyverisikring. Det skaber tryghed hos de ansatte samt driftssikkerhed, når tyverier forebygges og antallet heraf minimeres. Der er givet afslag på sikring af elevernes eget IT-udstyr. Administrationens afdelinger har sendt 4 ansøgninger - 2 om arbejdsmiljøtiltag i form af forebyggende alarmer og kursus samt 2 ansøgninger relateret til IT-sikkerhed med relation til minimering af skader ved tyveri samt optimering af sikker IT-drift. 4 andre institutioner har sendt 2 ansøgninger, der relaterer sig til tiltag, der forventes at forbedre arbejdsmiljøet, 1 ansøgning om adgangskontrol og 1 ansøgning om brandalarmeringsanlæg. Der er givet afslag på sikring i form af adgangskontrol, hvilket henhører under bygningsvedligehold. Risikostyringspuljen har endvidere finansieret følgende indsatsområder i år 2014: Brandsikring af 2 skoler i form etablering af brandsektioneringer og branddøre i skolens bygninger Tyverisikring af skolernes IT-udstyr til undervisningsbrug i form af sikre skabe til opbevaring af IT-udstyr, sikring af IT-lokaler, brandsikring af ladestationer samt tiltag til sikring af IT-driften. 16 skoler og 3 daginstitutioner har været omfattet af indsatsen i år Risikostyringspuljen har finansieret ca. 1,5 mio. kr. til dette indsatsområde i år Alle skoler har fået sikringsskabe til udstyr anskaffet som konsekvens af skolereformen. Skolerne er nu sikringsmæssigt dækket i forhold til det ITudstyr, der var på skolerne i år Skolerne skal herefter selv finansiere sikringen af fremtidige yderligere indkøb af IT-udstyr. 4

5 Der er udarbejdet en oversigt over bevillinger fra risikostyringspuljen for år Oversigt over bevillinger fra risikostyringspuljen for år 2014 Område Hvilke risikofaktorer minimeres Forventet effekt Ca antal der får gavn af indsatsen. Beløb i hele tusinde kr. Medarbejdere Brugere Egenbetaling i alt Bevilling fra puljen I alt investeret Arbejdsmiljø og tyverisikring: Videoovervågning, alarm, tyverisikring, sikring af IT-udstyr Skoleområdet: Videoovervågning på 2 skoler 2 Administrativ enheder. Forebygge hærværk og tyveri Alarmsystem hos medarbejderne skal minimere risikoen for overgreb på ansatte. Minimere hærværk og tyveri - og dermed større tryghed og færre udgifter til reperationer og genanskaffelser Skabe trygt arbejdsmiljø ved at have et alarmsystem indenfor rækkevide Skoleområdet: 1 skole Forebygge indbrud og tyveri At blive mindre sårbar for indbrud Skoleområdet: Sikring af skolernes it-udstyr til undervisningsbrug Forebygge tyveri Minimere tyveri - og dermed større tryghed og færre udgifter til genanskaffelser Daginstitutionsområdet: Sikring af 3 daginsitutioners it-udstyr Hele Kommunen: Øvrig itsikring Forebygge tyveri Forebygge tyveri og sikring af itdriften Minimere tyveri - og dermed større tryghed og færre udgifter til genanskaffelser Minimere tyveri og optimering af sikker IT-drift Arbejdsmiljø og brandsikring: Brandalarmeringsanlæg/brandsektionering: Vejen Kunstmuseum, Hytten: ABA-anlæg Skoleområdet: Brandsikring igangsat i 2 skoler Skoleområdet: flytning af containere ved 3 skoler Forebygge omfanget af brand i historisk bygning Minimere omfanget af en evt. brand Forebygge omfanget af brandskader ved etablering af brandsektioneringer og branddøre. Minimere brandskader Forebygge skolebrande ved flytning af containere væk fra bygninger Forebygge skolebrande Arbejdsmiljø: Forebyggende arbejdsredskaber Vej, Park & Genbrug: Lift til tunge køretøjer til Ny Materialegård Ældreområdet: Cykelhjelme Skoleområdet: Ændring af personalekøkken Liften giver ordentlige arbejdsstillinger og gode lysforhold til udførelse af arbejdet Øge sikkerheden for medarbejdere, der cykler i arbejdsmedfør Mindre risiko for rygskader Minimere rygskader, mere sikkerhedsmæssige og forsvarlig udførelse af arbejdet samt mere effektivt Forebygge skader ved uheld i trafikken Bedre arbejdsstillinger og dermed forventes forebyggelse af sygefravær Arbejdsmiljø: Forebyggende kurser Ældreområdet: Udbredning af undervisning i forflytning til hele medarbejdergruppen via forflytningsalgoritmer Social bo- & beskæftigelsesinstitution Risiko for akut overbelastningsskade ved personhåndtering minimeres. Risiko for gener i ryg, nakke og skuldre minimeres. Dårlig trivsel samt minimere sygefravær og nedslidning af medarbejdere Det forventes at nedbringe antallet af arbejdsulykker og dermed sygefraværsdage Øge trivslen og forebygge nedslidning og mindske sygefraværet Ældreområdet: Konflikt mellem en borgers pårørende og plejepersonalet Daginstitutionsområdet: Påbud fra arbejdstilsynet omkring det psykiske arbejdsmiljø i en daginstitution. Forebygge eskalering af konflikten samt sikre godt arbejdsmiljø Forebygge dårlig trivsel, mobning, usund kultur og ringe fagligt miljø Minimere risikoen for udbrændthed, mistrivsel og dårligt omdømme Godt psykisk arbejdsmiljø, glade medarbejdere, lavere sygefravær og udvikling af det faglige miljø Konsulentbistand, It-system og diverse følgeudgifter Total

6 Risikostyringsgruppen har i år 2014 i alt bevilget ca. 3,2 mill. kr. til forebyggende tiltag og ansøgerne bidrager med ca. 0,3 mill. kr. så i alt er der blevet givet mulighed for forebyggende tiltag for ca. 3,5 mill. kr. Til sammenligning var det samlede beløb til forebyggende tiltag i år år 2013 i alt 6,6 mill. Kr. På 4 år er der investeret 10,1 mill. kr. til forebyggende tiltag. Ansøgerne har i deres ansøgninger oplyst hvor mange ansatte og hvor mange brugere, der forventes at få gavn af det ansøgte. En sammentælling heraf viser at ca ansatte og ca brugere vurderes at få gavn af de bevilgede forebyggende tiltag for år Erfaringen med det hidtidige arbejde med effektuering af forebyggende tiltag har vist, at bevillingerne ikke altid kan blive gennemført i de år, hvor de er bevilget. Dette gælder især større bevillinger, som skal i udbud, hvilket er tidskrævende. Det skal hertil også bemærkes, at det udvidede arbejde med risikostyringen fortages uden ekstra tildeling af medarbejderresurser. Det har været nødvendigt at søge om budgetoverførsler af puljerammen til efterfølgende år, idet projekter igangsættes i et år og færdiggøres i det næste år. Evaluering af risikostyringspuljens bevillinger. Risikostyringsgruppen har i efteråret 2014 foretaget en evaluering af ansøgernes oplevede effekt af bevillinger fra risikostyringspuljen. Ansøgerne har besvaret 4 spørgsmål. Der er modtaget følgende generelle svar: 1. Anvendes det ansøgte stadig i jeres daglige drift. Ja - det ansøgte anvendes stadig. 2. Hvilken/hvilke risikofaktorer opleves minimeret siden ibrugtagning af det bevilligede? Tyverisikring og alarmer: Det har generelt givet en større tryghed for personalet at der er kommet mere sikring diverse steder. Dette har også givet sig udslag i færre indbrud og hærværk. F.eks. var der større indbrud på Jels skole 2 gange i 2013 og et forsøg først i 2014, hvorefter der ikke er sket yderligere indbrudsforsøg her. Brandsikring: Risikoen for at en brand får lov at udvikle sig uden alarm, er stort set udelukket. Dette har givet en større tryghed og færre skader. Psykiske arbejdsmiljø: De indkøbte kurser er meget brugbare og har givet en tryghed for alle medarbejderne, at alle forstår værktøjerne på samme måde og kan agere ud fra disse. Fysisk arbejdsmiljø: Videoovervågning der har ikke været overfald eller overgreb siden ej heller hærværk Tilskud til arbejdsredskaber har bevirket at risiko for skader på bevægeapparatet som følge af uhensigtsmæssige arbejdsgange- eller arbejdsmetoder er minimeret, hvilket kan måles på anlagte arbejdsskadesager. Flere steder er opmærksomheden på det fysiske arbejdsmiljø blevet styrket, så der efterfølgende er indkøbt elastikker og indført pause gymnastik. 3. Hvordan har det bevilligede levet op til den forventede effekt? Generelt er der blevet svaret at det bevilligede har levet op til den forventede effekt. Dog har der været problemer i forbindelse med falske alarmer fra ABA-anlæggene, som har givet en merudgift. Ligesom man ikke har regnet med finansiering af driftsudgifter til ABA-anlæg som alene for Højmarkskolen har udgjort kr kr. i Ville i have fået det ansøgte, hvis I ikke havde fået midler fra risikostyringspuljen. Mange steder er budgetterne stramme og generelt er der blevet svaret at de ikke ville have fået det ansøgte, hvis de ikke havde fået midler fra risikostyringspuljen. Evalueringen tydeliggør at midlerne fra risikostyringspuljen understøtter rigtig mange gode tiltag, som institutionerne ikke ville opnå med deres nuværende budgetter. Tiltag, der kan gennemføres med egenbetaling og midler fra 6

7 risikostyringspuljen. Risikostyringsgruppen kan udpege indsatsområder, hvilket giver en systematisk gennemgang af institutionernes sikringsbehov indenfor et bestemt område. En gennemgang af et indsatsområde kan afdække andre problemstillinger, der så kan tages hånd om ved samme lejlighed ved brug af bygningsvedligholdsmidler eller institutionens egne midler. Udpegning af indsatsområder tager mange midler fra risikostyringspuljens budget, da det omfatter mange institutioner, og der er ikke nogen egenbetaling fra institutionerne. Derfor er det vigtigt, at risikostyringspuljen forbliver og at evt. restbudgetter kan overføres fra år til år, så flest mulige sikrings- og forebyggelsestiltag kan foretages. Skadesudvikling år : Vejen Kommunes forsikringsmægler Willis laver en årlig statusrapport for forsikringsområdet. Den seneste rapport er for år 2013 og indeholder oplysninger for år 2012 og Rapporten for år 2014 er endnu ikke modtaget, men der er modtaget forskellige statistikker vedr. år 2014, som kan bruges i forhold til vurdering af skadesforløbet. I nærværende årsrapport fokuseres på skadesudviklingen for år 2011 til år 2014 med udgangspunkt i statistikker fra Willis udskrevet i februar Der er uafsluttede skader, hvorfor især skadesudgifterne vil ændre sig, når alle sager er afsluttet. Skadesudvikling Oversigt over årets erstatningsudbetalinger og afsatte erstatningsbeløb fordelt på hovedforsikringstype og sammenholdt med forrige år. Ved arbejdsskadesager, der er afgjort senere end skadesåret er udgiften henført til skadesåret. Skadesudgiften i årene er således ikke endelige, men opgjort pr. februar skader Skadeudgift skader Skadeudgift skader Skadeudgift skader Skadeudgift Bygning Løsøre Motor/køretøj Ansvar I alt Arbejdsskade I alt Det fremgår af ovenstående og nedenstående diagrammer er antallet af skader er faldet med 111 fra år 2011 til år 2014, og heraf udgør de 28 faldet af arbejdsskader. I år 2013 har der været 44 stormskader på kommunens bygninger, hvilket påvirker antallet af skader og skadesudgifter i år 2013 ekstraordinært. Faldet i udgifter er ikke endeligt, idet alle sager, især arbejdsskadesager, endnu ikke er afsluttet. Bygnings- og løsøreskader kommenteres nedenfor. Der har været 39 motorkøretøjsskader hvoraf de 31 anmeldelser kommer fra Social & Ældre, 1 anmeldelse fra Teknik & Miljø, 3 anmeldelser fra Jobcenteret, 1 anmeldelse fra Dagtilbud & Skole, 1 anmeldelse fra Familie & Sundhed og 1 anmeldelse fra Bygningsservice & Beredskab. 7

8 Diagram over skadesudgift år Diagram over antal sager år Udgift Udgift Udgift Udgift Skaderne på bygninger og løsøre specificeres yderligere i nedenstående diagrammer: Skadesårsag og udgifter til bygningsskader i år Beløb i hele tusinde kr. Udgifter Glas & sanitet Rørskade Anden skade Tyveri År År År År Skadesårsag og udgifter til løsøreskader i år Beløb i hele tusinde kr. Udgifter Glas & sanitet Vandskade Stormskade Brandskade Vandskade Stormskade Brandskade Rørskade Anden skade Tyveri År År År År I år 2014 har den største skadesudgift været brand i brandbil i Rødding Brandstation. Værdien af brandbilen var kr. og skadesudgiften på løsøret var kr. og kr. på bygningen. Kommunens samlede nettoskadesudgift blev ca kr. Den hærgede stormen Bodil landet. Det gav Vejen Kommune 34 stormskader, hvoraf de fleste var mindre skader. Men Skodborg Skole fik 700 m2 tag blæst af. Samtlige 34 skader kommer til at koste Vejen Kommune selvrisikoen på kr., idet de betragtes som en begivenhed på en fælles police. Den kom stormen Allan, der påførte kommunens bygninger 10 mindre stormskader, hvilket igen kom til at koste Vejen Kommune en selvrisiko på kr. for disse skader. Størsteparten af stormskaderne var på tage. Sådanne skader kan kun minimeres ved at sikre, at bygningernes tage ikke har synlige løse tagsten/tagplader, hvor en evt. storm kan gøre skade. I år 2012 var der en stor rørskade på Rødding Skole. Udgifter til tyveri er for nedadgående, hvilket henføres til, at der via risikostyringspuljen er iværksat videoovervågning på mange skoler og andre institutioner samt iværksat mærkning af IT-udstyr. I år 2013 havde Jels skole 2 større tyverier af IT-udstyr. Der er efterfølgende investeret meget i sikring af IT-udstyr på samtlige skoler. Jels skole havde også indbrud i år Her medførte den iværksatte tyverisikring af IT-udstyr at tyvene ikke fik tyvekoster med sig ved dette indbrud. 8

9 Til forebyggelse af vandskader foretages rensning af tagrender og spuling af kloaker, hvilket er medvirkende til faldet i vandskader. Som led i energistyringen i Vejen Kommune holdes der øje med vandforbruget, hvilket kan være forebyggende i forhold til at opdage rørskader før de helt store vandskader sker. Brandskader har ikke været hyppige skader i Vejen Kommune, men når der sker en brandskade på en institution bliver skaden ofte dyr. En del af risikostyringspuljen bruges til skadesforebyggelse af brand ved etablering af brandsektionering og ved installation af brandalarmeringsanlæg i kommunens bygninger. Da det er meget dyre forebyggelsestiltag, brandsikres max. 1-2 institutioner om året. I år 2013 har 39 af kommunens bygninger fået et el-tjek for at sikre at elinstallationerne er tidssvarende rent sikkerhedsmæssigt samt for at foretage transientsikring/sikring mod lynnedslag og overspændinger i elinstallationerne. let af anmeldte arbejdsskader er faldende fra år 2011 med 165 anmeldelser til år 2014 med 137 anmeldelser en reduktion på 28 anmeldelser. Udgifterne til arbejdsskader kan variere meget fra år til år afhængig af skadernes kompleksitet og omfang samt sagsbehandlingstid hos Arbejdsskadestyrelsen. Det kan i nogle tilfælde være svært at afgøre, hvad der skal anmeldes som en arbejdsskade, når pågældende ikke umiddelbart får mèn af hændelsen. Derfor har Vejen Kommunes arbejdsmiljøkonsulent undervist ledere og arbejdsmiljørepræsentanter i anmeldelse af arbejdsskader, hvilket sammen med forskellige andre forebyggende tiltag har haft indflydelse på mængden af anmeldte arbejdsskader i år 2012 og fremefter. Arbejdsskader opgøres af Willis i 8 forskellige skadesårsager, der fremgår af nedenstående diagram. De fleste arbejdsskader indberettes med årsagen fysiske uheld. Disse skader kan være svære at minimere, idet der kan være tale om hændelige uheld, som vanskeligt kan forebygges på andre måder end jævnligt at italesætte og skræpe medarbejdernes opmærksomhed på undgåelse af uheld. Dette sker fx gennem institutionernes sikkerhedsorganisationer, der gennem indberetning af nærvedulykker og udarbejdelse af handleplaner for undgåelse af disse nærvedulykker skaber fokus på forebyggelse af fysiske uheld. Diagram over arbejdsskader fordelt på skadesårsag År 2014 År 2013 År 2012 År 2011 Arbejdsskaderne kategoriseres også på jobtyper. Nedenfor er nævnt de jobtyper, der har haft flest anmeldelser i år år Det er social- og sundhedshjælperne og social- og sundhedsassistenterne i private hjem, der er topscorerne med flest skader. Der er dog sket et fald i antallet af skader i denne gruppe i år Dernæst følger lærerne, der underviser klasse og pædagogisk medhjælp. Dagplejen har færre skader end i år

10 Diagram over arbejdsskader fordelt på jobtype År 2014 År 2013 År 2012 På næste side fremgår et skema over, hvilke afdelinger, der har haft anmeldelser indenfor de væsentligste skadesårsage indenfor kategorierne fysisk og psykisk vold, personforflytning og personhåndtering samt uheld med fysiske skader. Det er Social & Ældreafdelingen der topper med flest anmeldelser over perioden i alt 165 anmeldelser, hvoraf 75 skyldes uheld og skaderne er fysiske. let af anmeldelser er på samme niveau i år 2014 og Den gennemsnitlige skadeudgift for Social & Ældreafdelingen udgør for de 3 år p.t. ca kr. pr. anmeldelse. Afdelingen for Dagtilbud & Skole følger dernæst med 129 anmeldelser og hvis de 6 anmeldelser fra den tidligere Børneafdeling lægges sammen med Dagtilbud & Skole udgør antallet 135 anmeldelser over perioden let af anmeldelser er steget men udgifterne er faldende over perioden. Den gennemsnitlige skadeudgift udgør for de 3 år p.t. ca kr., hvilket skyldes en større udbetaling i år Afdelingen for Jobcenter følger derefter med 18 anmeldelser i perioden og en gennemsnitlig skadeudgift på p.t. ca kr., hvilket hovedsagelig fremkommer ved store udgifter til uheld med fysiske skader i år 2013 samt ved 3 anmeldelser med fysisk og psykisk vold i år Jobcenteret ligger meget højt i gennemsnitlige udgift pr. sag i nedenstående opgørelse. Forebyggelse af skader på dette område kan fra Vejen Kommunes side kun ske ved, at jobsøgende kun formidles arbejde i jobs, de er kompetente til at udføre. Herefter er det op til arbejdstager og arbejdsgiver at sikre arbejdsmiljøet. Familie og sundhedsafdelingen har i perioden haft 6 anmeldelser med en gennemsnitlig skadesudgift på ca kr. Afdelingen for Teknik & Miljø har 15 anmeldelser i perioden med en gennemsnitlig skadesudgift på ca kr. hovedsagelig indenfor skadeskategorien uheld med fysisk skade. Afdeling for Intern Service har 4 anmeldelser i perioden med en gennemsnitlig skadesudgift på ca kr. indenfor skadeskategorien udheld med fysisk skade. Afdelingen for Bygningsservice & Beredskab har 2 anmeldelser i perioden med en gennemsnitlig skadesudgift på ca kr. indenfor skadeskategorien uheld med fysisk skade. 10

11 Skadeårsag år / data fra Willis februar 2015 skader i alt Total udgift i alt Genm. udg. pr. skade Fysisk og psykisk vold Personforflytning & -håndtering Uheld - fysisk Total udg. inkl. Reserver - beløb i Total udg. inkl. Reserver - beløb i Total udg. inkl. Reserver hele tusinde hele tusinde - beløb i hele tusinde Afdeling Beløb i hele tusinde Borgerservice Bygningsservice & Beredskab Dagtilbud & Skole Børneafdeling Jobcentret Social & Ældreafdeling Familie & Sundhedsafdeling Intern Service Teknik & miljø Øvrige Afdeling ukendt Total De anmeldte arbejdsskader kan ligeledes opdeles i anmeldte uarbejdsdygtighedsperioder, hvilket fremgår nedenfor. 11

12 Diagram over arbejdsskader fordelt på uarbejdsdygtighedsperiode År 2014 År 2013 År 2012 Ud over ovenstående uarbejdsdygtighedsperioder findes der en, der hedder mindre end 1 dag. Den viser at der har været 66 anmeldelser i år 2012, 80 anmeldelser i år 2013 og 81 anmeldelser i år Denne uarbejdsdygtighedsperiode tegner sig for en stigning i anmeldelser på 15 stk.. Denne kategori kræver større opmærksomhed i år En hændelse, der ikke er en arbejdsskade kan være en nærved-ulykke, der ikke skal anmeldes. Nærved-ulykker skal vurderes, og der skrives handleplaner i AM-online systemet for, hvorledes det kan undgås at nærved-ulykker bliver til en ulykke. Derved forebygger man lignede fremtidige skader. Af ovenstående diagram fremgår det, at uarbejdsdygtighedsperioderne for år 2014 på kategorier 1-3 dage har en stigning på 1 anmeldelse. 4-6 dage viser et fald på 10 anmeldelserne og 7-13 dage viser et fald på 4 anmeldelser i forhold til år Uarbejdsdygtighedsperioder fra 14 dage til 3 måneder har været næsten status qvo. Hvorimod de lange uarbejdsdygtighedsperioder fra 3-6 måneder er faldet med 1 og der har ikke været fravær på 6 måneder eller derover et fald på 3 sager fra år 2013 til Diagrammet anskueliggør også, hvilket potentiale der er i forhold til at reducere sygefraværsperioder og udgifterne hertil ved at undgå arbejdsskader. Handlingsplan for risikostyring år : Jfr. risikostyringspolitikken har det været et mål, at få lavet en 5 årig handleplan for risikostyringen, efter indsamling af data og opnået erfaringer med risikostyringsarbejdet. I spørgeskemaet til institutionerne var der udpeget 16 risikoområder, som havde forskellig relevans alt efter institutionstype. Områderne var følgende: o Bygningsmaterialer o Sikring mod brand brandalarmeringssystemer (ABA-anlæg) o Sikring mod tyveri alarmsystemer/videoovervågning o Døre/adgangskontrol låsesystemer o Sikring mod vandskade rensning af afløbsriste/nedløbsrør, vandalarmer, opstuvning af kloakvand m.m o Metalbearbejdning fx i skoler, dagcentre og værksteder m.m. o Træbearbejdning fx i skoler, dagcentre og værksteder m.m. o Brandbare/ætsende væsker m.m. fx i skoler, dagcentre og værksteder m.m. o Affald affaldscontainere i nærheden af bygninger eller andet brændbart materiale o Værdier fx opbevaring af værdier og transport af værdier o IT-udstyr samt elektriske apparater/maskiner opbevaring og brandfare, lynnedslag o Rygning, levende lys & fyraftensrunde fx brandfare og tyverisikring o Motorkøretøjer og arbejdsmaskiner fx sikre kørekort, kørebog og brandslukning o Forurening fx nedgravede olietanke o Legepladser sikkerhed/legepladstilsyn, forsvarlige legeredskaber, faldunderlag o Andre fx mange brugere af en institution uden for dennes normale åbningstid. 12

13 Besvarelserne fra ovennævnte områder samt udviklingen i forsikringsskader indgår i vurderingen af, hvilke områder, der udpeges til indsatsområder, hvor der ydes en ekstra forebyggelsesindsats. På arbejdsmiljøområdet vurderes indsatsområderne i forhold til arbejdsskadestatistikkerne, AM-onlinesystemet, trivselsundersøgelser og erfaringer med forskellige forebyggende tiltag indenfor området. Risikostyringspuljen skal anvendes til forebyggelse og minimering af skader, hvor det forventes at have størst effekt i forhold til person- og tingskader. Foruden konsekvenserne ved personlige tab af arbejdsduelighed og konsekvenserne i kontinuiteten i serviceydelser ved mistet arbejdskraft, mistet inventar og skadede bygninger m.m., er der de økonomiske følger for Vejen Kommune til skadeserstatninger. Mange skader og store skadesudgifter kan endvidere få konsekvenser i forhold til prisen for forsikringer ved et kommende forsikringsudbud. Disse konsekvenser fremhæver vigtigheden af forebyggende tiltag, idet forsikringsselskaberne tager kommunens forebyggelse til minimering af forsikringsskader med i betragtning, når de fastsætter prisen på forsikringspræmier. Puljen anvendes til ansøgninger med medfinansiering og til indsatsområder uden medfinansiering. For at opnå størst mulig effekt hurtigst muligt bør risikostyringspuljen anvendes til både ansøgninger og indsatsområder. Budgetrammen for risikostyringspuljen udgør ca. 2,5 mill. kr. pr. år. For at sikre at disse midler komme til at gøre nytte arbejder risikostyringsgruppen i forhold til følgende handlingsplan: År 2011 & 2012: Tyverisikring/utryghed ved videoovervågning Forebyggende arbejdsredskaber Affald minimere brandfare ved flytning af affaldscontainere, der stod for tæt på bygninger Døre/adgangskontrol afklaret at udskiftning af låsesystemer bør finansieres via bygningsvedligehold/anlæg. Mærkning af IT-udstyr År 2013: Indsatsområde: Brandsikring skoleområdet med udgangspunkt i de udarbejdede sikringsrapporter Transientsikring/lynnedslag - gennemgang af udvalgte institutioner Ansøgninger fra institutioner på individuelle forebyggende tiltag efter deres behov Udarbejdelse og godkendelse af videoovervågningspolitik Udarbejdelse af relevante tjeklister Vurdere indsats i forhold til skader på motorkøretøjer Vurdere indsats på arbejdsmiljøområdet i forhold til arbejdsskadestatistikker og indberetninger i AM-online År 2014: Indsatsområde: Fortsættelse af brandsikring skoleområdet og andre institutioner Ansøgninger fra institutioner på individuelle forebyggende tiltag efter deres behov - fx sikring af it-udstyr. Udarbejdelse af relevante tjeklister Vurdere indsats på arbejdsmiljøområdet i forhold til arbejdsskadestatistikker og indberetninger i AM-online År 2015: Indsatsområde: Fortsættelse af brandsikring skoleområdet og andre institutioner Ansøgninger fra institutioner på individuelle forebyggende tiltag efter deres behov Udarbejdelse af relevante tjeklister Vurdere indsats på arbejdsmiljøområdet i forhold til arbejdsskadestatistikker og indberetninger i AM-online År 2016: Indsatsområde: Fortsættelse af brandsikring skoleområdet og andre institutioner Legepladser Ansøgninger fra institutioner på individuelle forebyggende tiltag efter deres behov Udarbejdelse af relevante tjeklister Vurdere indsats på arbejdsmiljøområdet i forhold til arbejdsskadestatistikker og indberetninger i AM-online 13

14 Billed af ny lift. Liften som er opsat i det nye værksted på materielgården ligger plant med gulvet, hvilket vil sige at værkstedsrummet er multifunktionelt, som gør at værkstedspladsen er minimal og samtidig kan rumme de mangeartede maskintyper. Liften kan løfte 32 tons svarende til en stor lastbil. 14

15 15