Noget om billeder. Et billede kan sige mere end tusind ord. Derfor er billeder så vigtige i blade og magasiner.

Transkript

1 Noget om billeder 94 Det er ikke til at komme udenom: Kun de allerfærreste trykte medier har ikke brug for illustrationer. Ugeskrift for Læger og avisen Neue Zürcher Zeitung er eksempler på, at det godt kan lade sig gøre at overleve med få billeder men der er langt mellem eksemplerne. Billeder bliver stadig vigtigere i en verden, hvor det visuelle får stadig større betydning. Billeder er ikke mindst vigtige i blade og magasiner, uanset om der er tale om farvefotografier trykt på glittet papir eller sort/hvide tegninger i f.eks. et skoleblad. Det er illustrationerne, der mere end noget andet bestemmer, hvordan læserne kommer igennem vores blade om de bliver trukket ind i historierne og får lyst til at læse, eller de blot bladrer videre. Derfor er det vigtigt, at man har en klar holdning til, hvad man vil bruge illustrationer til i sit blad og hvordan stilen skal være i bladets illustrationer. Det er lige så vigtigt, at man i sit bladkoncept indarbejder retningslinier for fotostil, grafikstil og brug af andre illustrationer, som det er at lave retningslinier for, hvordan man skriver. Forskellige illustrationer Illustrationer i blade og magasiner er oftest fotografier. Ikke mindst gode fotografier, der er flot trykt, har været med til at sikre magasinerne den position i mediebilledet, de har i dag. Men der er andre måder at illustrere på end fotografier. Illustrationer kan også være tegninger, malerier, grafik (med eller uden brug af computer), lagkagediagrammer og meget mere. Når man har ansvaret for et blad, er det vigtigt at vide, hvornår man skal anvende hvilke former for illustrationer. Fotografier kan i høj grad dokumentere, hvordan ting og personer ser ud, men kan også i høj grad være med til at formidle følelser. Tegninger er mindre egnede til at dokumentere, hvordan ting ser ud medmindre der er tale om leksikale tegninger, der f.eks. skal illustrere, hvordan ting virker eller er bygget op. Den slags illustrationer bliver i dag mest udført som grafik hvor tegninger i større udstrækning bliver anvendt til karikaturer og andet, som kan kalde på det lille smil. Grafik eller nyhedsgrafik er en udtryksform, der har udviklet sig gevaldigt sammen med computerens indførelse på redaktionerne. Grafikken har her fundet sin egen udtryksform, hvor styrken ikke mindst ligger i, at den er i stand til med en blanding af ord og billeder at vise sammenhænge. Vejen til gode billeder Alt for mange blade bruger alt for dårlige billeder alt for dårligt. Det er selvfølgelig noget af en påstand, men det er min erfaring, at man på mange blade ikke har ord for, hvad det er, man vil med sine illustrationer og derfor ofte ender med, hvad der nu måtte komme ud af fotografens eller tegnerens egen iderigdom. Den iderigdom behøver der ikke være noget i vejen med men hvis man konsekvent forlader sig på, at billedleverandørerne nok Et billede kan sige mere end tusind ord. Derfor er billeder så vigtige i blade og magasiner. Men det er ikke ligegyldigt, hvilke billeder man vælger at bruge her er f.eks. to billeder taget ved samme lejlighed. De fortæller unægtelig hver sin historie. 95

2 Fotografier kan noget, der ikke kan gøres med ord eller andre former for illustrationer nemlig dokumentere, hvordan noget rent faktisk ser ud. 96 skal finde på et eller andet godt, ender man alt for nemt i en situation, hvor det bliver tilfældighed, der råder. Det er vigtigt for et blad, at det konstant udvikler sin måde at illustrere på. Ligesom det kan være en god ide på redaktionen at have en mappe med vellykkede eksempler på historier, kan det være en god ide at samle på eksempler på gode illustrationer enten de nu stammer fra ens eget blad eller andre steder fra. Vejen til gode billeder består bl.a. i at blive i stand til at kunne tale sammen om billeder. Men det kan være svært, hvis samtalen indskrænker sig til kun at dele billeder op i gode og dårlige. Det vil være godt, hvis man kan lave en egentlig billedpolitik. Her kan en eksempelmappe være en stor hjælp. Man kan pege, diskutere og f.eks. sige: Det er noget i den stil, jeg godt kunne tænke mig. Dokumentariske billeder Fotografier er i dag en af de vigtigste ingredienser i de fleste magasiner. Historisk set kan man tale om to væsentlige landvindinger for udviklingen af magasiner, som vi kender dem i dag: Første store skridt blev taget, da det blev muligt at reproducere fotografier, og magasinerne dermed fik mulighed for at udvikle sig fra et ordmedie til et visuelt medie. Andet store skridt blev taget, da det blev muligt ikke blot at repro- ducere sort/hvide fotografier, men også farvefotografier en udvikling, der har betydet lige så meget for de trykte medier som den tilsvarende udvikling kom til at betyde for tv, da fjernsynet ændrede sig fra at være i sort/hvid til at være i farver. Fotografier har først og fremmest én egenskab: De kan dokumentere. Selv om der tales og skrives meget om fotografiets svindende troværdighed i takt med, at det bliver nemmere og nemmere at manipulere med billeder, er det stadig den dokumentariske egenskab, der gør fotografier til nogle af de allervigtigste brikker i det puslespil, det er at lave et blad. Fotografier kan dokumentere mange ting. Hvordan en person eller en genstand ser ud, er noget af det, vi hyppigst ser fotografier af. Men fotografier kan også dokumentere begivenheder at de faktisk har fundet sted. Et eksempel på det sidste er f.eks. billedserien i toppen af disse sider. Her har fotografen været til stede, mens en flok dykkere har svømmet rundt mellem en flok hajer. Uden illustrationerne ville artiklen ikke være blevet den samme uanset hvor fremragende en skribent der havde skrevet den. Den kunne have haft store kvaliteter, og den kunne uden tvivl bidrage til, at læserne selv dannede sig rædselsbilleder i hovederne, mens de læste men den visuelle oplevelse ville ikke være der. 97

3 Billeder udsender forskellige signaler afhængigt af, hvordan de bliver brugt. Det er noget af det, fotografier kan, når de er bedst: De kan dokumentere, at noget har fundet sted, vise hvordan det så ud og samtidig formidle nogle følelser. Illustrative fotografier Det er imidlertid ikke altid, der rent faktisk er en begivenhed at tage udgangspunkt i, når en historie skal fortælles i billeder. I modsætning til journalister, der altid har mulighed for efterfølgende at kontakte vidner til begivenheder, der har fundet sted og kan skrive en artikel, selv om de ikke selv har været til stede er fotografer afhængige af at skulle være til stede det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Hvis de vel at mærke vil have det dokumentariske billede. De dokumentariske billeder er typisk reportagebilleder eller featurebilleder. I fotografisk terminologi dækker ordene reportage og feature over praktisk taget samme genrer som de tilsvarende journalistiske (se side 64-66). Der findes andre fotografier end de dokumentariske. Inden for dette område findes bl.a. det, man kan kalde det illustrative fotografi. Det illustrative fotografi opstår, når fotografen primært er iscenesætter som derefter trykker på knappen. Den slags fotografier bliver stadig mere udbredt i magasinverdenen, ikke mindst i forbindelse med forsideillustrationer og illustrationer til forskellige temaer. Det kan handle om alt fra madfotografering over en opstilling af legoklodser (som kan bruges til mange ting) til modelfotos og rene floskelfotos. De sidste opstår oftest i de situationer, hvor journalisten har skrevet sin artikel som så skal illustreres. En artikel, der hedder Penge ud ad vinduet, illustreres med et foto af ja, penge ud ad vinduet. Og hvis den kendte skuespiller er tilbage på sporet bliver han selvfølgelig fotograferet gående på en togskinne. Ligesom sproglige klicheer kan hæmme læsningen, kan visuelle klicheer også skære tingene for meget ud i pap. Forsøg selv at regne ud, hvordan floskelbilledet af denne vending ville se ud, hvis det skulle fotograferes. Portrætter Fotografier af mennesker er noget af det mest udbredte i de trykte medier. Portrætfotoet er med til at dokumentere, hvordan et menneske ser ud men kan samtidig være med til at sige noget om vedkommende. Groft sagt kan man skelne mellem to former for portrætter det klassiske portræt, der blot viser, hvordan personen ser ud, og det, der kaldes portræt i miljø. Et portræt i miljø viser mere end blot, hvordan personen ser ud. Det illustrerer også en del af personens arbejde, interesser eller lignende. Et portræt i miljø kan f.eks. vise fiskeren på sin båd, skakspilleren foran brættet eller skuespilleren ved sminkebordet. Ved den slags fotografier tilføjes der en ekstra dimension til det klassiske portræt, der primært skal dokumentere, hvordan personen ser ud. Det klassiske portræt er glimrende til mindre billeder, hvor detaljer nemt kan forsvinde som f.eks. enspaltede billeder eller i forbindelse med fotobylines. Anvendelsen af fotografier Magasiner er afhængige af fotografier. Men ligesom teksten skal også fotografierne ses i sammenhæng med resten af indholdet og ligesom med tekst kan det somme tider være nødvendigt at redigere i billederne. Det kan typisk ske ved beskæring, men det kan også ske på andre måder. Her på siderne er der således trykt et fotografi af den engelske dronning. Der er tale om et traditionelt portræt, som dokumenterer, hvordan hun ser men ellers ikke siger meget om hende som hverken menneske eller regent. Ved at anvende samme foto på forskellige måder kan man udtrykke forskellige ting og sende forskellige signaler. Øverst til venstre ses billedet, som det ser ud i sin oprindelige form. Farverne er temmelig dominerende og man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor vigtige de er for billedet. Et fotografi er ikke bare et fotografi. Her er det samme foto af den engelske dronning trykt på fem forskellige måder: Som farvebillede, som sort/hvidt billede, som duotonet, som delvist fritskabet farvebillede og lige herover som delvist fritskabet sort/hvidt billede uden ramme

4 Forskellige måder at anvende det samme billede på kan give vidt forskellige resultater. Her fire nøjagtigt ens sider, hvor kun formen på billedet varierer. Fra venstre et almindelig sort/hvidt foto, så det samme foto med flosset billedramme, det samme foto trykt som duotone og endelig trykt som farvebillede. Billedet nedenunder er nøjagtig det samme blot uden farverne. Ved at fjerne farverne fra billedet kommer man i større udstrækning til at lægge mærke til ansigtsform og -udtryk. Det er et af mange eksempler på, at farver faktisk kan distrahere. De tre andre billeder viser, hvordan billedet kan ændre karakter, hvis billedet bliver trykt med blot to farver eller det f.eks. bliver delvist fritskabet. Fotografier er firkantede Fotografier tages med kameraer uanset om de så anvender film eller er digitale. Fælles for alle fotografier er, at de i deres grundform er firkantede, enten de nu er kvadratiske eller de stammer fra f.eks. et 24/36 negativ. Når der nu anvendes så mange fotografier i vores magasiner og fotografierne i sagens natur er firkantede kan der være en risiko for, at magasinernes fremtræden også nemt kommer til at være lidt firkantet. Det er blot en af årsagerne til, at det for afvekslingens skyld kan være spændende ikke altid at anvende fotografier til at illustrere med. Tegninger er f.eks. sjældent firkantede, men kan i højere grad være med til at sprænge nogle rammer og skabe noget luft på siderne. I forsøget på at gøre op med firkantetheden oplever man ofte, at fotografer laver forskellige former for rammer om deres billeder. Det gøres i mørkekammeret ved at kopiere en del af negativkanten med, når billedet laves. Men også softwarefabrikanterne har fået øjnene op for denne udfordring, og der findes i dag et væld af forskellige billedrammer, man kan anvende på computere se bl.a. på forrige side, hvordan en flosset billedramme skaber et helt andet udtryk på en side. Flere og flere magasiner arbejder også med forskellige former for fritskrabninger af fotografier det kan også være med til at bryde det firkantede præg. Beskæring af billeder Ligesom en tekst fra en journalist eller en anden skribent ikke nødvendigvis skal anvendes præcis, som den er skrevet, kan der være grund til ikke at bringe fotografernes billeder præcis, som de er taget. Det kan være nødvendigt at beskære et billede, ligesom man beskærer en tekst. Det kan være, fordi der simpelthen sker for meget på billedet eller fordi historien i et billede kan fortælles tydeligere, hvis noget af det overflødige skæres væk. Ikke mindst når billederne ikke tages af professionelle fotografer, vil man ofte opleve, at fotografen ikke har været tæt nok på motivet. Her vil masser af billeder vinde betydeligt ved at blive beskåret. Men måden at beskære billeder på kan også være en del af hele et blads visuelle identitet. Eksemplet her på siden er f.eks. inspireret af den måde, britiske magasindesignere som bl.a. Neville Brody begyndte at arbejde med billeder på i 1980 erne. Denne måde at beskære billeder på, er udtryk for en minimalistisk indfaldsvinkel: Hvor lidt af en persons ansigt kan man nøjes med at vise så læserne stadig kan genkende vedkommende? Beskæring af billeder kan være et ømtåleligt emne. Her et eksempel på en beskæring, der er kraftigt inspireret fra den britiske magasin-tradition. Herunder ses originalbilledet ubeskåret

5 Bogstaver kan i visse sammenhænge have samme effekt som billeder, som i eksemplet herover. Til højre nøjagtig samme layout, men her er bogstavet faktisk lavet til et billede. Men det er absolut ikke alle billeder, der kan beskæres. Ved at skære i et billede kan man komme til at fjerne hele pointen. Ikke mindst i de daglige aviser ser man alt for tit eksempler på, at billeder ikke bare er blevet beskåret, men næsten er blevet skamskåret. En lille pointe her: Selv om nogle billeder godt kan stå for sig selv og fortælle en historie, bliver billeder altid opfattet som en del af en kontekst billede og billedtekst hører sammen. Så hvis man som redaktionssekretær skærer i et billede, skal man huske at undersøge, om billedteksten måske skal skrives om ved samme lejlighed. Som læser bliver man irriteret, hvis man ser på et billede af en enkelt mand mens der optræder to eller tre navne i billedteksten. være en anden. Men nogle billeder kan også vinde ved, at hovedmotivet bliver helt eller delvist fritskrabet. Det er en teknik, der med skiftende held har været anvendt gennem mange år. Tidligere foregik fritskrabningen ved hjælp af en saks og til nød en kniv i dag kan det gøres på computeren. Det har gjort teknikken meget nemmere. Men der er fortsat mange ting, der kun med stort besvær lader sig fritskrabe. Det gælder f.eks. mennesker, fordi man næsten altid kommer til at fjerne for lidt eller for meget hår fra billedet. Bygninger, biler og andre skarpt afgrænsede genstande er til gengæld nemme at skrabe fri fra baggrunden og kan give gode effekter på en ellers kedelig side. Fritskrabninger er ikke kun beregnet til at redde dårlige billeder med. I visse situationer kan det på forhånd være bestemt, at de billeder, der tages, skal fritskrabes. Det kan f.eks. gælde ved visse modereportager, ved billeder af mad osv. Herunder er et eksempel på en reportage fra et derby. Det er lavet i fire forskellige udgaver med samme tekst, samme rubrik og samme fotografi. Men der er stor forskel på, hvor dynamisk layoutet virker. I de to eksempler til højre er anvendt delvis fritskrabning, så hesten på en måde sprænger rammen for billedet. Fotografer kommer ikke altid hjem med verdens bedste billeder. Men somme tider kan der godt laves relativt spændende layout med selv dårlige billeder. Her fire eksempler fra et hestemagasin, hvor samme fotografi er anvendt. Siden til venstre er den mindst spændende det bliver lidt mere spændende, jo længere til højre, vi kommer. Fritskrabning af billeder Det er ikke alle fotografier, der er lige gode eller lige spændende. Somme tider kan det klares ved at sende fotografen af sted igen eller sende en anden fotograf på opgaven men nogle gange er det ikke muligt at gøre tingene om, og man må nøjes med det billedmateriale, der nu engang er til rådighed. Der er en række muligheder for at gøre noget ved billederne, så de måske kan fungere som indgange til historierne. Anderledes billedrammer kan være en måde. Bløde skygger kan

6 Der kunne selvfølgelig også have været brugt hel fritskrabning det er op til den enkeltes smag og behag, hvad man synes bedst om. Her til venstre en ganske anden form for fritskrabning. Det er et anderledes forsøg på at lave et fotografi, der ikke er firkantet, men som i kraft af billedets form fortæller en anden historie. Fotografier har normalt den egenskab, at de er firkantede. Hvis man anvender mange fotografier i sit blad, er der en risiko for, at bladets helhedsindtryk dermed også bliver lidt firkantet. Derfor kan af og til være fristende at lave billeder, der har en anden facon, som f.eks. dette billede af Big Ben. Andre illustrationer Eftersom fotografiet spiller så stor en rolle i de fleste magasiner, er det først og fremmest fotografiet, der er fokuseret på i dette kapitel. Men der findes jo også andre former for illustrationer, som i høj grad kan være med til at give et blad karakter. Det gælder bl.a. de illustrationer, der anvendes til ugebladenes romaner og noveller. Her har der gennem en lang årrække udviklet sig en særlig stil, som i høj grad har medvirket til at udvikle ugebladenes særpræg. Men det gælder også bladtegninger i forskellige afskygninger, grafik og diverse blandingsformer. I dag bliver langt de fleste blade fremstillet digitalt, dvs. ved hjælp af computere. Fotografier bliver enten optaget digitalt eller bliver efterfølgende scannet ind til videre bearbejdning. Det meste grafik fremstilles også digitalt. Måske derfor har det håndtegnede eller det håndmalede en stor opmærksomhedsværdi, når det endelig finder plads til siderne. Det samme kan siges om collager og lignende, som kan være gode at bruge til at bryde rækken af fotografier med. Gode illustratorer kan være svære at finde og nogle af de bedste hører ikke til blandt de billigste. Derfor kan det somme tider være en ide at benytte sig af en genvej til anderledes illustrationer således som det er sket i eksemplet til venstre øverst på næste side. Her er et ikke særlig spændende fotografi ved hjælp af en billedbehandlingsprogram lavet om, så det ligner noget, der er malet. På samme måde er det muligt at tilføje forskellige effekter til billeder, der ikke i sig selv fortæller en historie det kan f.eks. være lidt bevægelsesuskarphed. Genudsendelse af billeder Mulighederne for kreativ anvendelse af fotografier i blade og magasiner er næsten endeløse. Allerbedst bliver det selvfølgelig, hvis man har nogle gode billeder som udgangspunkt men det kan lade sig gøre at lave indbydende sider, selv når billederne ikke er specielt vellykkede. Det kan bl.a. gøres ved at fremhæve de dele af billedet, hvor der sker noget. Det kan ske ved hjælp af udtoning af billedet eller ved at fremhæve dele af billedet i farver, mens resten fremstår som sort/hvid. Eller det kan f.eks. ske som i eksemplet herover, hvor dele af et fotografi bliver genudsendt så der på den måde opstår en grafisk effekt. Tegninger og karikaturer Som nævnt udgør fotografiet den vigtigste del af illustrationerne i de fleste blade og magasiner. Men det betyder ikke, at de øvrige illustrationer er uvigtige. Tværtimod. For det er ikke mindst i de andre typer af illustrationer, det enkelte blad kan udvikle og fremhæve sin egen identitet. Ikke mindst kan tegninger være med til at give et blad karakter. Gennem masser af år har der udviklet sig en særlig genre eller kunstart, som ligefrem betegnes bladtegning. Fotografier er af natur dokumentariske men det er ikke altid det, man har brug for, når man skal layoute sit magasin. Her to eksempler på lidt anderledes måder at anvende fotografier på. Til venstre er brugt en af de mange udvidelser til billedbehandlingsprogrammet Photoshop, så et fotografi kommer til at ligne et maleri og til højre er anvendt den grafiske effekt, der kan kaldes genudsendelse af detaljer fra billedet

7 Illustrationer er andet og mere end fotografier, bl.a. grafik og tegninger. Ligesom det er vigtigt for et blad at finde sin egen stil, når det handler om fotografier, er det vigtigt at finde stilen for andre illustrationer. Der er stor forskel på, om man f.eks. vælger en lidt grov, naturalistisk stil som herover eller man lægger sig op ad en mere humoristisk streg som på højre side. Bladtegningen kan med få streger sætte en aktuel begivenhed i perspektiv meget ofte med et glimt i øjet. En særlig genre inden for bladtegningen er karikaturen. Nogle tegnere har en evne til at fremhæve en persons gode og dårlige sider ved hjælp af deres måde at tegne på. Her er det vigtigt, når man designer sit magasin, at man træffer nogle overordnede beslutninger: Skal der overhovedet være tegninger i vores blad? Hvis der skal, hvilken stil skal de så have? Skal de være i sort/hvid eller farve, og hvor store skal de være? Hvor mange tegninger vil vi bruge og hvor tit? Til hvad? En af de mange muligheder, der findes, er at lade bladtegneren fast levere en tegnet kommentar til tidens begivenheder. Det ses i en række aviser, hvor dagens tegnede kommentar findes samme sted i avisen hver dag ofte særdeles beske kommentarer til dagens politik eller andet. Det kan sagtens overføres til magasiner, der udkommer ugentligt eller månedligt. Her kan en fast tegning placeret et bestemt sted i bladet være med til virkelig at give et blad karakter. Men det er vigtigt at vide, hvor langt man vil lade en bladtegner gå i f.eks. sine karikaturer. Her på siderne er tre vidt forskellige måder at fremstille Ronald Reagan på. Det er ikke sikkert, de alle tre kunne finde plads i samme slags blade. Et helt særligt kapitel kunne helliges tegneserier. Her skal begrebet blot nævnes som en mulighed, der også kan være med til at sikre et blad en særlig visuel karakter. Fortæl historier med grafik Hvis man placerede de forskellige elementer i et blad på en skala over, hvordan de appellerer til læserne, ville brødteksten stå i den ene ende af skalaen og fotografierne i den anden ende. Et eller andet sted derimellem finder vi informationsgrafikken eller nyhedsgrafikken, som er en særlig udtryksform, der kombinerer ord og billeder til en helhed. I visse situationer kan en grafik står alene fortælle sin egen histo- rie. Men i langt de fleste tilfælde vil et stykke grafik indgå som en del af en historie, hvor der også er en journalistisk tekst og somme tider også andre typer af illustrationer, f.eks. fotografier. Ligesom med de øvrige former for illustrationer er det vigtigt, at hvert enkelt blad finder sin egen grafikstil: Det kan handle om, hvilken typografi man anvender, skriftstørrelser, farver osv. Et af de magasiner, der mest konsekvent gør brug af informationsgrafik, er det tyske nyhedsmagasin Focus, som har udviklet sin egen grafikstil, netop om brugen af skrifter og farver. Informationsgrafik har i sig selv noget nær samme funktion som layoutet af de enkelte sider i et magasin har: Nemlig at skabe sammenhæng mellem ord og illustrationer, så der skabes en anden forståelse, end hvis tingene stod alene. Man kan også sige, at grafikken taler til begge hjernehalvdele på samme tid. Grafikkens funktioner Informationsgrafikken kan anskueliggøre ting, som ikke kan gøres tydelige ved hjælp af kun ord eller billeder og den kan skabe overblik. I forbindelse med Golfkrigen oplevede nyhedsgrafikken et boom, fordi grafikerne dag for dag kunne anskueliggøre krigens udvikling på en måde, som hverken ord eller fotografier kunne. Grafik kan dybest set bruges til at giver læserne svar på fire af journalistikkens kerne-spørgsmål: Hvad, hvor, hvordan og hvor meget? Hvad er det? Her kan grafikken vise, hvordan en ting ser ud eller hvordan den ser ud indeni. Det kunne f.eks. i forbindelse med et valg være en grafik, der forestiller folketingssalen med forskellige farver, der angiver partifordelingen. Hvor er det? Det er et af de spørgsmål, grafikken nemmest kan give svar på. Det kan gøres ved hjælp af et kort med et kryds på. Kortet kan variere fra verdenskort til bykort eller udsnit af samme. I nogle sammenhænge kan det være nødvendigt at anvende to kort for f.eks. først at få lokaliseret, hvor et land befinder sig, og dernæst, hvor en bestemt region i landet ligger. Politisk korrekt eller ej der er mange måder at gengive personer på. Om Ronald Reagan f.eks. skal gengives som statsmand, som lidt djævelsk eller rent karikeret som cowboy herunder

8 Grafik kan bl.a. bruges til at vise, hvor bestemte begivenheder har fundet sted. Her et fiktivt eksempel, lavet ved hjælp af en af mange glober, der er til rådighed i diverse samlinger af såkaldte clip arts. Der er ganske enkelt tegnet et rødt kryds på kortet og samme sommerfugl er anvendt tre gange i forskellige størrelser. Her er det en tegning, der er anvendt det kunne også have været et foto. Nyhedsgrafik er blevet en stadig vigtigere del af magasiner. Grafik kan nemlig forklare i modsætning til f.eks. fotografier. Hvis en grafik skal forklare en sammenhæng eller en rækkefølge er tal en oplagt mulighed til at styre læserytmen. Grafik i sin enkleste form består af søjler, der kan vise en udvikling. Den slags kan alle lave. 108 Hvordan fungerer det? Her har grafikken sin leksikale funktion. Den kan bruges til at vise, hvordan en motor virker, hvordan det kan gå til, at humlebien kan flyve osv. Men grafikken kan også vise sammenhænge: Hvordan gik det til, at to biler stødte sammen eller hvad skete der, da flyet nødlandede? Hvor meget er der? Den slags grafik kan bl.a. bruges til at vise udviklinger ved hjælp af søjlediagrammer, enten det handler om valutakurser, oplagsudviklingen for magasiner eller politiske meningsmålinger. Men det kan også handle om f.eks. lagkagediagrammer, der i stedet for udvikling viser fordeling f.eks. antal læsere af forskellige typer af magasiner eller fordelingen af vælgere på politiske partier. Den slags grafik viser ikke udvikling, men er et statusbillede på en given situation. Her på siderne er nogle eksempler på, hvordan informationsgrafik kan se ud lige fra det meget enkle her til højre til noget lidt mere kompliceret herover. I perioden under og efter Golfkrigen udviklede informationsgrafikken internationalt sit eget formsprog. Karakteristisk for det var, at næsten alting blev tegnet på computeren. Først i løbet af de seneste år er der sket en opblødning af det: I dag er der masser af grafik, hvor det tegnede og fotografier blandes. 109