Evidensbaseret metode til evaluering af forvaltningstiltag. Djursmodellen

Transkript

1 Evidensbaseret metode til evaluering af forvaltningstiltag Djursmodellen Erik Aude Lennarth Skov Espersen Notat

2 1. Kolofon Forfattere: Erik Aude og Lennarth Skov Espersen Rekvirent: Syddjurs Kommune Kontaktperson: Hanne Henriksen, Syddjurs Kommune Projektansvarlig: Erik Aude, HabitatVision A/S Intern kvalitetssikring: Lene Thomsen, HabitatVision A/S Dokumenttitel: Evidensbaseret metode til evaluering af forvaltningstiltag Djursmodellen. Dokumenttype: Teknisk kundenotat Årstal: 2017 Sider: 28 1

3 1. Indhold 1. Kolofon Indhold Afgrænsning Motivation/baggrund Opsætning af mål for forvaltningstiltag Metode Efterbehandling Litteratur Bilag 1: Luftfoto med udlagte prøvefelter, Jeshøjvej Bilag 2: Eksempel fra overdrevet Jernhatten i Syddjurs Kommune Bilag 3: Feltskemaer til eng, mose, hede og overdrev

4 1. Afgrænsning Dette notat beskriver en metode, som er udviklet med henblik på evaluering af forvaltningstiltag i terrestriske lysåbne naturtyper og som danner grobund for en evidensbaseret naturforvaltning. 2. Motivation/baggrund For at bremse tilbagegangen af biodiversitet kræver det ind imellem, at der gennemføres forskellige forvaltningstiltag i landskabet. Inden man iværksætter et tiltag i et bestemt område eller for en bestemt art, er det vigtigt at overveje præcist, hvilket formål forvaltningen har, og hvilken tilstand man ønsker i sidste ende for et bestemt område eller art. Formålet beskrives gennem en eller flere målsætninger, og målsætningen kan med fordel uddybes så det fremgår, hvad der forstås ved en bestemt tilstand, og hvorfor den er fordelagtig. Målsætningen kan indeholde følgende overvejelser: 1. Hvilke arter der fokuseres på og hvorfor. 2. Hvilke områder der fokuseres på og hvorfor. 3. På hvilken måde og i hvilke områder den/de aktuelle arter bedst understøttes. 4. Om den ønskede tilstand og struktur for et område understøtter de arter, der fokuseres på. Når dette er afklaret, kan forskellige tiltag komme på tale. Formålet er, at opretholde et bestemt successionsstadium, som tilgodeser en bestemt naturtype eller bestemte arter, som ville blive truet eller helt forsvinde uden indgreb. Eksempelvis kan tiltag i lysåbne naturtyper være fjernelse af vedplanter efterfulgt af afgræsning, høslæt eller slåning eller genetablering af et områdes naturlige hydrologi eller at udpining af et eutrofieret naturareal. Forvaltningstiltag er oftest omkostningsfulde, og derfor er det naturligt at følge udviklingen, for at evaluere om målet med tiltaget kan nås eller, om der er behov for justeringer undervejs. Til dette er der udviklet en metode, der kaldes for Evidensbaseret naturforvaltning og hovedtrækkene fremgår af nedenstående figur (figur 1). Metoden går i store træk ud på, at der opsættes mål for arealudviklingen, hvorefter der indsamles data, som analyseres for at vurdere om målsætningen er opfyldt. Hvis ikke målsætningen er opfyldt iværksættes nye tiltag for at kunne opfylde målsætningen. Dette gentages i en iterativ proces indtil målsætningen er nået (figur 1). Styrken ligger således i, at metoden er reproducerbar med mulighed for løbende justeringer for at opnå målopfyldelse. Dette giver en effektiv naturforvaltning, med så minimale omkostninger som muligt, og samtidig mulighed for at formidle de opnåede resultater til andre interesserede. 3

5 Figur 1: Illustration af processerne i den evidensbaserede naturforvaltning: Første skridt er at opsætte en målsætning, derefter foretage dataindsamling, analysér data, vurdering af, om målsætningen er opnået - hvis ja, er der optimal pleje - hvis nej skal der iværksæt tiltag. Efter passende tid indsamles data igen, data analyseres, og der konkluderes på, hvorvidt målsætning er opnået. Hvis ikke, iværksæt nyt tiltag og proceduren gentages indtil målsætningen er opnået. Optimal pleje på hvert side af hegnet? 4

6 3. Opsætning af mål for forvaltningstiltag Inden igangsætning af forvaltningstiltag, er det vigtigt at opsætte konkrete, realistiske og præcise mål for indsatsen. Disse mål skal være målbare, og det anbefales, at opsætte mål som er målbare det meste af året, og som ikke afhænger af bestemte klimatiske forhold Geografiske områder Det er vigtigt, at der overvejes, om der skal udarbejdes specifikke målsætninger for hvert enkelt geografisk område, da der kan være lokale udfordringer, der skal tages hensyn til, froa område til område. Det anbefales endvidere, at opsætte mere end et mål for hvert område - gerne 3-5 mål afhængig af udfordringen. Målsætningerne vil således understøtte hinanden, og sikre en målopfyldelse, der fremmer flere elementer og minimere risikoen for, at eksempelvis målet for en art alene opnås, men at naturtypen ender med at være i en dårligere tilstand end da man startede. 3.2 Arter Det kan være vanskeligt kun at fokuseres på registrering af arter, idet disse kan være meget fluktuerende eller uforudsigelige i sine forekomster. Hvis man har en målsætning om at anvende at fremme en bestemt art, som er meget sporadisk og fluktuerende i området og måske på kanten af sit udbredelsesområde, kan det være mere relevant at anvende indikatorer, som er mere stabile og pålidelige, og som i stedet fortæller noget om, hvorvidt forholdene er gunstige for netop den art, det tilsigtes at fremme. I stedet for at opstille en konkret målsætning om x antal af en bestemt meget sjælden og sporadisk forekommende art, hvis biologi typisk er ukendt, anbefales altså en målsætning som indikerer, at forholdene er gunstige for arten. Det kan for eksempel være fravær af vedplanter, få eller ingen nitrofile (næringskrævende) arter, forekomst af naturtypespecifikke arter etc. Hvis der er tvivl om, hvilke forhold der er gunstige for en bestemt art, kan det være vigtigt at måle på selve arten også. I sådanne tilfælde er det vigtigt at benytte en reproducer- og målbar metode (se afsnit 4.2, pkt. 5 og 6). 3.3 Forslag til målsætninger Forslag til specifikke målbare og evaluerbare målsætninger for forskellige naturtyper ses nedenfor. Listen er ikke udtømmende, men giver eksempler på naturtype relaterede målsætninger, knyttet til forskellige indsatser. Der er sat tidsintervaller på forslag til målsætninger, og disse måles fra det tidspunkt naturgenopretningen påbegyndes. Tidsintervallerne er forslag, og kan sagtens variere afhængig lokale forhold som eksempelvis tilgronings eller eutrofierings grad. 5

7 De enkelte målpunkter (eks. frekvens, strukturindekse, m.v.) er defineret under afsnittet om efterbehandling Forslag til overdrevs-målsætninger Hvis tilgroning udgør en trussel mod naturtypen og dens arter: 1. Andelen af vedplanter skal reduceres med 75 % indenfor 2 år. 2. Den gennemsnitlige vegetationshøjde skal være < 15 cm indenfor 2 år. 3. Andelen af vedplanter skal være mindre end 1 % indenfor 5 år. 4. Andelen af gyvel skal reduceres med 99 % indenfor 3 år. 5. Andelen af gyvel skal være mindre end 1 % indenfor 5 år. 6. Frekvensen af naturtypespecifikke arter for surt overdrev skal være i fremgang indenfor 3 år. 7. Frekvensen af positivarter (artsscore > 3) for overdrev skal øges indenfor 3 år. 8. Strukturindekset skal være stigende indenfor 2 år. 9. Andelen af naturtypekarakteristiske rosetplanter (f.eks. alm. kongepen) skal øges indenfor 5 år. 10. Forholdet mellem den samlede score af store græsser og bredbladede urter skal falde indenfor 2 år. 11. Frekvensen af nektarplanter, som fx merian, knoldet mjødurt, blåhat og humle sneglebælg, skal øges indenfor 5 år. 12. Frekvensen af bladmosser skal øges indenfor 5 år. Ene der fortrænger opret kobjælde. 6

8 Hvis eutrofiering truer naturtypen og dens tilhørende arter: 13. Andelen af problemarter (arter med artsscore < 0) skal være mindre end 5 % indenfor 3 år. 14. Frekvensen af positive arter (artsscore > 3) for overdrev skal være i fremgang indenfor 3 år. 15. Artsindekset udregnet for minimum 10 tilfældigt udlagte prøvefelter skal være stigende indenfor 2 år. 16. Naturtilstanden skal opnå god tilstand (naturscore = 0,8) indenfor 10 år. Hvis invasive arter er en trussel mod arter eller naturtypen: 17. Frekvensen af rynket rose (eller andre invasive arter) skal være < 1 om 5 år. 18. Andelen af naturtypespecifikke arter skal øges med 25 % indenfor 5 år. Hvis tilbagegangen af en specifik sommerfugl eller andre sjældne insekter skal vendes: 19. Andelen af værtsplanter (f.eks. almindelig syre, rødknæ, hunde-viol, almindelig stedmoderblomst) skal øges indenfor 5 år. 20. Andelen af nektarplanter (f.eks. blåhat, kællingtand, timian) skal øges med 10 % indenfor 5 år. 21. Andelen af pin-point pinde, som ikke rammer en plante, men mineralsk jordbund skal være stigende indenfor 2 år. Bakke-gøgelilje i fuld flor. Mariehøneedderkop Forslag til hede-målsætninger Hvis tilgroning udgør en trussel mod arten eller naturtypen: 1. Andelen af vedplanter skal reduceres med 75 % indenfor 2 år. 2. Andelen af vedplanter skal være mindre end 1 % indenfor 5 år. 7

9 3. Frekvensen af eksotiske nåletræer skal reduceres med 75 % indenfor 1 år. 4. Andelen af gyvel skal reduceres med 99 % indenfor 1 år. 5. Andelen af gyvel skal være mindre end 1 % indenfor 5 år. 6. Frekvensen af naturtypespecifikke arter for f.eks. tør/våd hede skal være i fremgang indenfor 2 år. 7. Frekvensen af typiske arter for f.eks. hedenatur skal være i fremgang indenfor 2 år. 8. Strukturindekset skal være stigende indenfor 2 år. 9. Andelen af naturtypekarakteristiske rosetplanter (f.eks. alm. kongepen) skal øges indenfor 5 år. 10. Forholdet mellem den samlede score af dværgbuske og græsser skal øges indenfor 2 år. Hvis eutrofiering truer arten eller naturtypen: 11. Andelen af problemarter (arter med artsscore < 0) skal være mindre end 5 % indenfor 3 år. 12. Frekvensen af blåtop og bølget bunke skal reduceres indenfor 5 år. 13. Frekvensen af naturtypespecifikke plantearter for f.eks. våd hede skal være stabil eller i fremgang indenfor 5 år. 14. Frekvensen af typiske plantearter for f.eks. tør hede skal være i fremgang indenfor 3 år. 15. Artsindekset udregnet for minimum 10 tilfældigt udlagte prøvefelter skal være stigende indenfor 2 år. Hede- og klitlandskab med indslag af den invasive art rynket rose. 8

10 Hvis udtørring udgør en trussel mod arter eller naturtypen: 16. Andelen af plantearter tilpasset en fugtig eller våd natur (Ellenberg-værdi for fugtighed > 7) er stabil eller i fremgang indenfor 5 år. 17. Frekvensen af naturtypespecifikke arter for f.eks. våd hede skal være i fremgang indenfor 5 år. 18. Naturtilstanden skal opnå god tilstand (naturscore = 0,8) indenfor 10 år. Hvis invasive arter er en trussel mod arter eller naturtypen: 19. Frekvensen af rynket rose (eller andre invasive arter) skal være < 2 indenfor 5 år. 20. Frekvensen af mossen stjerne-bredribbe skal være stabil eller reduceres indenfor 5 år. 21. Andelen af naturtypespecifikke arter skal øges med 25 % indenfor 5 år. Hvis tilbagegangen af en specifik sommerfugl eller andre sjældne insekter skal vendes: 22. Andelen af værtsplanter (f.eks. almindelig syre, rødknæ, hunde-viol, almindelig stedmoderblomst) skal øges indenfor 5 år. 23. Andelen af nektarplanter (f.eks. blåhat) skal øges med 10 % indenfor 5 år. 24. Andelen af pin-point pinde, som ikke rammer en plante, men mineralsk jordbund skal være stigende indenfor 2 år Forslag til eng-målsætninger Hvis tilgroning udgør en trussel mod arten eller naturtypen: 1. Andelen af tagrør og rørgræs skal reduceres med 75 % indenfor 5 år. 2. Andelen af vedplanter skal være mindre end 1 % indenfor 5 år. 3. Frekvensen af naturtypespecifikke arter for eng skal være i fremgang indenfor 3 år. 4. Frekvensen af indikator arter for tidvis våd eng (Habitatnaturtype 6410) skal være i fremgang indenfor 5 år. 5. Den gennemsnitlige vegetationshøjde målt i minimum 10 tilfældigt udlagte prøvefelter skal være mindre end 25 cm ultimo august. 6. Strukturindekset skal være stigende indenfor 2 år. 7. Forholdet mellem den samlede frekvens af kulturgræsser, som f.eks. almindeligt rajgræs og naturligt forekommende arter, som f.eks. almindelig star, skal reduceres indenfor 5 år. Hvis eutrofiering truer arten eller naturtypen: 8. Andelen af problemarter (arter med artsscore < 0) skal være mindre end 5 % indenfor 3 år. 9. Frekvensen af ager-tidsel og almindelig kvik skal reduceres indenfor 5 år. 10. Frekvensen af naturtypespecifikke plantearter for tidvis våd eng skal være stabil eller i fremgang indenfor 5 år. 9

11 11. Artsindekset udregnet for minimum 10 tilfældigt udlagte prøvefelter skal være stigende indenfor 2 år. Hvis udtørring udgør en trussel mod arter eller naturtypen: 12. Andelen af plantearter tilpasset en fugtig eller våd natur (Ellenberg-værdi for fugtighed > 7) er stabil eller i fremgang indenfor 5 år. 13. Frekvensen af naturtypespecifikke arter for tidvis våd eng skal være i fremgang indenfor 5 år. 14. Naturtilstanden skal opnå god tilstand (naturscore = 0,8) inden 10 år. Topstar hvor der er sket en ændring i hydrologien. Hvis invasive arter er en trussel mod arter eller naturtypen: 15. Frekvensen af rynket rose (eller andre invasive arter) skal være < 2 indenfor 5 år. 16. Frekvensen af mossen stjerne-bredribbe skal være stabil eller reduceres indenfor 5 år. 17. Andelen af naturtypespecifikke arter skal øges med 25 % indenfor 5 år. 10

12 Hvis tilbagegangen af en specifik sommerfugl eller andre sjældne insekter skal vendes: 18. Andelen af værtsplanter (f.eks. almindelig syre, hunde-viol, almindelig stedmoderblomst, sump kællingetand) skal øges indenfor 5 år. 19. Frekvensen af nektarplanter (f.eks. djælvelsbid og kærtidsel) skal øges med 10 % indenfor 5 år. 20. Andelen af pin-point pinde, som ikke rammer en plante, men mineralsk jordbund skal være stigende indenfor 2 år Forslag til mose-målsætninger Hvis tilgroning udgør en trussel mod arten eller naturtypen: 1. Andelen af tagrør og rørgræs skal reduceres med 75 % indenfor 5 år. 2. Andelen af gråpil skal være mindre end 1 % indenfor 5 år. 3. Frekvensen af naturtypespecifikke arter for mose skal være i fremgang indenfor 3 år. 4. Frekvensen af indikator arter for rigkær (Habitatnaturtype 6410) skal være i fremgang indenfor 5 år. 5. Den gennemsnitlige vegetationshøjde målt i minimum 10 tilfældigt udlagte prøvefelter skal være mindre end 25 cm ultimo august. 6. Strukturindekset skal være stigende indenfor 2 år. 7. Forholdet mellem den samlede frekvens af arter fra slægten star og store græsser (f.eks. tagrør, rørgæs, mosebunke) og skal øges indenfor 5 år. 8. Frekvensen af mosser skal øges indenfor 5 år. Hvis eutrofiering truer arten eller naturtypen: 9. Andelen af problemarter (arter med artsscore < 0) skal være mindre end 5 % indenfor 5 år. 10. Frekvensen af ager-tidsel og stor nælde skal reduceres de næste 5 år. 11. Frekvensen af naturtypespecifikke plantearter for rigkær skal være stabil eller i fremgang de første 3 år. 12. Artsindekset udregnet for minimum 10 tilfældigt udlagte prøvefelter skal være stigende indenfor 2 år. Hvis udtørring udgør en trussel mod arter eller naturtypen: 13. Andelen af plantearter tilpasset en fugtig eller våd natur (Ellenberg-værdi for fugtighed > 7) er stabil eller i fremgang. 14. Frekvensen af naturtypespecifikke arter for mose skal være i fremgang indenfor 3 år. 15. Naturtilstanden skal opnå god tilstand (naturscore = 0,8) inden 10 år. Hvis invasive arter er en trussel mod arter eller naturtypen: 16. Frekvensen af kæmpe bjørneklo (eller andre invasive arter) skal være < 1 indenfor 5 år. 17. Andelen af naturtypespecifikke arter skal øges med 25 % indenfor 5 år. 11

13 Hvis tilbagegangen af en specifik sommerfugl eller andre sjældne insekter skal vendes: 18. Andelen af værtsplanter (f.eks. almindelig syre, hunde-viol, sump kællingetand) skal øges indenfor 5 år. 19. Frekvensen af nektarplanter (f.eks. djælvelsbid og kærtidsel) skal øges med 10 % indenfor 5 år. Mosser er værdifulde indikatorer fx stor rosetmos (t.v.) og engkost (t.h) 4. Metode Når den endelige metode vælges, skal den tilpasses de faktiske mål for forvaltningstiltaget. Nedenfor beskrives en metode, som er kompatibel med den nationale overvågning af naturtyper og besigtigelser af naturarealer. Metoden er gennemprøvet og kan tilpasses det enkelte naturforvaltningstiltag. Moniteringen iværksættes før naturplejeindsatsen igangsættes og igen efter f.eks. 2, 3, 5, 10 år, eller hvad der er relevant i forhold til formålet, og hvilke parametre man ønsker at måle på. Eksempel på anvendelse af metode fremgår af bilag Forberedelse 1. Som forberedelse på en indledende eller opfølgende monitering af naturtilstanden foretages en luftfotoanalyse af området. 12

14 2. Forskellige tilgroningsstadier identificeres ud fra luftfotos, fx højskov, tæt tilgroningskrat, lysåbne partier med spredte vedplanter, eller hel lysåben vegetation uden vedplanter. 3. Indenfor hvert af disse tilgroningsstadier udlægges tilfældigt 15 punkter f.eks. i et GISprogram (se fx bilag 1). For at opnå statistisk styrke til at teste om forvaltningstiltaget har haft en signifikant effekt, anbefales minimum 10 prøvefelter indenfor de forskellige tilgroningsstadier. Hvis der er tale om et meget stort og heterogent område (> 5 ha), skal man overveje at underopdele området eller udlægge flere punkter indenfor området. Grunden til, at der bør udlægges flere end 10 felter er, at det kan være nødvendigt at forkaste et punkt, som f.eks. er placeret i den forkerte naturtype. Herved sikres at man altid har mindst 10 felter. 4. De tilfældigt udlagte punkter overføres til håndholdt GPS, som kan navigere i træbevoksede områder. 5. På forhånd fastsættes forkastelseskriterier for de tilfældigt udlagte prøvefelter. Eksempelvis at et prøvefelt forkastes, hvis det krydses af sti eller vej, osv. 4.2 Feltarbejde 1. De tilfældigt udlagte felter eftersøges i felten, og der startes med prøvefelt 1-10 indenfor hvert delområde 2. I punktet placeres en pin-pointramme til undersøgelse af plantearters hyppighed i vegetationen. Pin-point ramme placeret i et tilfældigt udvalgt GPS-punkt. Registreringen foregår ved at en pin-point pind føres lodret ned gennem vegetationen i 16 krydspunkter og ved hvert punkt registreres, hvilke plantearter pinden berører. Med centrum i rammen registreres derefter plantearter i en cirkel med radius på 5 m 13

15 (areal 78,5 m 2 ). Metoden er den samme som anvendes i den nationale naturtypeovervågning (Fredshavn m.fl. 2014), og som desuden anvendes af mange kommuner ved besigtigelse af naturarealer (Fredshavn m.fl. 2010). 3. I hvert punkt registreres vegetationshøjden efter plademetoden (se figur 4) samt dækningsgraden af træer og buske i 5 meter-cirklen som beskrevet i Fredshavn m.fl. 2014, hvor nedenstående figur stammer fra. 4. Afslutningsvis registreres de strukturelle parametre som også registreres ved besigtigelse af naturarealer (Fredshavn m. fl 2010) f.eks. vegetationsstruktur, afgræsning og drift samt naturtypekarakteristiske strukturer. Disse parametre vurderes ud fra gps-punktet og de nærmest omgivelser i 5 meter cirklen. Disse registreringer er nødvendige for udregning af strukturindekset i naturtilstandsvurderingen. 5. Ovenstående kan suppleres med registrering af dagsommerfugle, guldsmede og køllesværmere langs en til flere meter lange transekter i de forskellige tilgroningsstadier på arealer større end 0,5 ha. Inden for et bånd på 5 meters bredde samt 2,5 meter i gå-retningen foran inventøren bliver alle individer noteret ved at gå med samme hastighed (3-4 km/t) langs hele transekten. Moniteringen foregår på et vejrmæssigt optimalt tidspunkt (højtrykssituation med lav vindhastighed, sol og varme) i juni-august i tidsrummet kl Transekternes placering og retning er den samme ved hvert besøg og findes vha. start- og slutpunkter på GPS. 6. Som et afsluttende supplement kan optælling af enkeltarter komme på tale som f.eks. hyldegøgeurt, salepgøgeurt, flagermus, kantet kohvede, kobjælder, mariehøneedderkop, strandtudse, løgfrø, sumphullæbe, rød glente, lungelav, kost nellike, sump-vindelsnegl, myg-blomst, markperlemor sommerfugl, eng blåfugl, vokshatte, indikator mosser. Hvis sidstnævnte foretages er det vigtigt, at der anvendes 14

16 en reproducerbar og målbar metode og at man har et indgående kendskab til artens økologi ellers er det spild af ressourcer. Optælling af enkeltarter. Her opret kobjælde i Nationalpark Molsbjerge 4.3 Alternative metoder Hvis de faglige eller økonomiske ressourcer er begrænsede, kan man anvende en alternativ og mindre omfattende metode. Det vigtigste er at metoden gennemføres på en måde, så data kan sammenlignes fra gang til gang, og at personafhængige data reduceres mest muligt. Eksempelvis frarådes at anvende metoder, hvor inventøren skal vurdere om en art er dominerende eller om vegetationshøjden er høj eller lav. I stedet bør anvendes objektive metoder som f.eks. pinpoint metoden til en dækningsgradsvurdering og plademetoden til at angive vegetationshøjden. Et forslag til en alternativ metode er udelukkende at registrere enkelte plantearter i pinpointanalysen, som f.eks. blåhat, violer, humle sneglebælg, nektarplanter, gramninoide arter 15

17 (græs-, halvgræs- og siv), bar jord eller registrere positiv-/negativ arter. Hertil udarbejdes efterfølgende en total artsliste indenfor en 5 meter cirkel. 5. Efterbehandling 1. Ved hjemkomst indtastes data i fx Naturdata via Naturappl, i en vegetationsdatabase eller i et regneark. Forslag til data fremgår af nedenstående liste. 2. Efterfølgende laves et udtræk af data, og der laves dataanalyse, som er relevant i forhold til de opstillede mål. 3. Det kan nu evalueres om målsætningen er nået, eller om der skal sættes ind med yderligere tiltag eller om målsætningen skal ændres Forslag til data Under afsnittet med forslag til målsætninger for naturtyper og arter, fremgår eksempler på specifikke data, der er relevant at indsamle, henholdsvis beregne til den efterfølgende databehandling. Nedenstående liste, definerer flere af de foreslåede data. Frekvensen: Antal prøvefelter hvor art forekommer (Fredshavn og Ejrnæs 2007) Positivarter: Arter der har en artsscore > 3 (Fredshavn og Ejrnæs 2007) Problemarter: Arter med artsscore < 0 (Fredshavn og Ejrnæs 2007) Strukturindekset: Beregnes som gennemsnittet af pointene for de vægtede indikatorer. Til brug for vurderingen af habitatnaturtypernes strukturelle naturtilstand er udvalgt fem indikatorgrupper for struktur og funktion, som er fælles for alle naturtyperne: 1. Vegetationsstruktur 2. Hydrologi og kystsikring 3. Afgræsning/pleje 4. Påvirkning af jordbrugsdrift 5. Naturtypekarakteristiske strukturer Inden for hver gruppe er knyttet en eller flere indikatorer, der registreres i felten. Hver indikator er opdelt i relativt grove kategorier, og registreringen foretages ved at afkrydse den kategori, der bedst svarer til naturtypens aktuelle tilstand (Fredshavn og Ejrnæs 2007). Samlede score: Antal gange en art er blevet ramt af pinden i pin-pointanalysen. Artsindekset: For hver dokumentationscirkel kan der udregnes en gennemsnitlig og en summeret pointværdi for de arter, der bidrager til den pågældende naturtype, og på basis heraf udregnes hhv. et artsscoreindeks og et artsdiversitetsindeks. Det endelige artsindeks er en vægtet sum af disse to indeks. Alle indeks angives ved en værdi på referenceskalaen mellem 0 og 1 (Fredshavn og Ejrnæs 2007). Naturtilstand: Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for naturtilstanden på arealet (Fredshavn og Ejrnæs 2007). Ellenberg indikatorværdi: Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed er et udtryk for arternes tilpasning til de hydrologiske forhold på voksestedet. Indikatorværdien tager udgangspunkt i Ellenberg s indikatorværdier, der er biologiske vurderinger af plantearters optimum langs de vigtigste økologiske gradienter, herunder næringsrigdom. Således indikerer forekomsten af sandskæg (indikatorværdi = 1), at voksestedet er ekstremt tørt. Djævelsbid og lyse-siv (indikatorværdi = 7) findes, hvor der er fugtigt, mens tagrør og kragefod (indikatorværdi = 10) peger på, at levestedet er meget vådt med periodvis stående vand (Ellenberg m.fl. 1992). Indikatorart: Arter der er karakteristiske for hovednaturtypen (Fredshavn og Ejrnæs 2007). 16

18 Velplejet overdrev med vindblæste træer. 17

19 6. Litteratur Ejrnæs, R., Nygaard, B., Fredshavn, J.R., Nielsen, K.E. & Damgaard, C. 2009: Terrestriske Naturtyper NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 150 s. Faglig rapport fra DMU nr Ellenberg, H., Weber, H. E., Düll, R., Wirth, V., Werner, W. & Paulißen, D.: 1992, 'Zeigerwerte von Pflanzen in Mitteleuropa', Scripta. Geobot. 18, Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. 2007: Beregning af naturtilstand - ved brug af simple indikatorer. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 90 s. - Faglig rapport fra DMU nr Fredshavn, J.R. & Skov, F. 2005: Vurdering af natur tilstand. Danmarks Miljøundersøgelser. 94 s. - Faglig rapport fra DMU nr Fredshavn, J. Nielsen, K.E., Ejrnæs, R. og Nygaard, B Teknisk Anvisning til overvågning af terrestriske naturtyper. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur, DCE, Aarhus Universitet Fredshavn, J. Nygaard, B. og Ejrnæs, R Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 mv. Version 1.04, Juni Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 18

20 Bilag 1: Luftfoto med udlagte prøvefelter, Jeshøjvej Kort med tilfældigt udlagte punkter i 3 forskelige tilgroningsstadier på Jeshøjvej i Syddjurs Kommune. Delområde 1: Højskov med birk, skovfyr, eg, bøg og ahorn, hvor enkelttræer ønskes efterladt. Delområde 2: Lysåben surt overdrev med spredte vedplanter. Delområde 3: Primært østvendt skråning med tilgroning af birk som ryddes. Delområde 4: Naturtype usikker og derfor uden punkter. 19

21 Bilag 2: Eksempel fra overdrevet Jernhatten i Syddjurs Kommune Et meget værdifuldt overdrev af national vigtighed, er under kraftig tilgroning, og der er derfor iværksat en delvis rydning af vedplanter på de stejle skrænter. Registreringen til den evidensbaserede naturforvaltning er udført 2 år efter den iværksatte indsats. Men selvom det mest optimale vil være at foretage basisregistrering inden første indsats iværksættes, kan det stadigvæk være brugbart, at indsamle data efter indsatsen er iværksat, som nedenstående vil vise. 1. Først blev området opdelt i 6 forskellige delområder afhængig af tilgroningsgraden (se luftfoto nedenfor). 2. Det blev besluttet at fokusere på delområde 2, hvor der er iværksat rydning af vedplanter. 3. Der er i 2016 udlagt 17 prøvefelter i delområdet, hvoraf de første 10 felter (nr. 1 til 10) blev opsøgt med gps og undersøgt. Hvis et felt blev forkastet, fordi det f.eks. ikke var den rigtige naturtype, blev punkt nr. 11 taget i brug (ikke nødvendigvis det punkt der var nærmest det forkastede punkt). 4. Der blev gennemført pin-pointanalyse og registreret arter indenfor en 5 meter cirkel, som beskrevet tidligere. Derudover er felt 1 i delområde 3 medtaget. 5. Resumé af resultat (se tabel 1): Den gennemsnitlige vegetationshøjde var 43,4 cm. Der blev registreret i alt 124 arter i de 11 prøvefelter. Det gennemsnitlige antal arter i prøvefeltet var 36,7. Det gennemsnitlige antal stjernearter pr. prøvefelt var 13,1. Den samlede frekvens af alle arter var 541,75. Frekvensen af de tre mest dominerende arter var slåen (72,5), draphavre (50,5) og dunet enghavre (48,5). Den samlede dækning af vedplanter var 134,75 svarende til ca. 25 % af totalen. Den samlede frekvens af nektar/værtsplanter var 99 svarende til knap 18 % af totalen. Den samlede frekvens af bladmosser var 3,5. Den samlede frekvens af problemarter ( minus 1 arter ) på overdrev var 67,75 svarende til ca. 12 %. Resultater Værdi Vegetationshøjde (middel i cm) 43,3 Antal arter i alt 124 Middel antal arter pr. prøvefelt 36,7 Antal stjernearter pr. felt (middel) 13,1 Samlet frekvens af alle arter 541,75 Vedplantefrekvens (20 %) 134,75 Bladmosfrekvens (0,6 %) 3,5 Problem-arters frekvens (12 %) 67,75 Tabel 1: Hovedresultater af data indsamlet i

22 6. Forslag til specifikke målsætninger for det undersøgte område på Jernhatten: A) Vedplantefrekvensen skal reduceres med 50 % indenfor 5 år. B) Den samlede frekvens af nektar/værtsplanter skal øges med 25 % indenfor 5 år. C) Den samlede frekvens af bladmosser skal øges med 100 % indenfor 5 år. D) Det gennemsnitlige antal stjernearter i prøvefelterne skal øges indenfor 5 år. E) Andelen af problemarter skal reduceres med 25 % indenfor 5 år. F) Den gennemsnitlige vegetationshøjde skal være < 25 cm indenfor 5 år. Luftfoto fra 2015 af overdrevet Jernhatten med inddeling i 6 delområder afhængig af tilgroningsgraden. 21

23 Tabel 2: Strukturelle data registeret i de 11 prøvefelter. Yderst til højre ses middelværdien af rækken. Prøvefeltnr Databasenummer År Måned Dag Areal (m2) Naturtype kode Lokalitetsnavn Jernh atten Jernh atten Jernh atten Jernh atten Jernh atten Jernh atten Jernh atten Jernh atten Jernh atten Jernh atten Jernh atten Inventør Erik Aude Erik Aude Erik Aude Erik Aude Erik Aude Erik Aude Erik Aude Erik Aude Erik Aude Erik Aude Erik Aude Vegetationshøjde Vegetationshøjde Vegetationshøjde Vegetationshøjde Vegetationshøjde middel , , ,5 62,5 21,5 43,4 Trædækning < 1 meter ,3 Trædækning > 1 meter , ,5 Trædækning total ,6 Utm_x Utm_y Arealandel uden vegetationsdække Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm Arealandel med græs/urtevegetation cm Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm Arealandel med dværgbuske Arealandel med vedplanter (kronedække) Arealandel med forekomst af invasive arter Arealandel med græsning/høslæt Arealandel med tydelige påvirkninger af landbrugsdrift (gødskning, sprøjteskader) P1: Store fritliggende sten, evt højryggede agre P2: Store fritliggende sten, evt højryggede agre Urterig vegetation med mange rosetplanter

24 Prøvefeltnr P3: Stejle uopdyrkelige skrænter, evt m. fårestier P4: Nedbidte træer og buske med fodpose N1: Kørespor, evt tegn på gødningsudbringning N2: Kraftig, mørkegrøn eutrofieret vegetation N3: Anvendelse af tilskudsfodring N4: Omsået med kulturgræsser/-kløver Skematype Overd rev Overd rev Overd rev Overd rev Overd rev Overd rev Overd rev Overd rev Overd rev Overd rev Overd rev Undertype Kalkov erdre v Kalkov erdre v Kalkov erdre v Kalkov erdre v Kalkov erdre v Kalkov erdre v Kalkov erdre v Kalkov erdre v Kalkov erdre v Kalkov erdre v Kalkov erdre v Antal arter i prøvefeltet ,7 23

25 Tabel 3: Artsdata registreret i de 11 prøvefelter. Arter markeret med hhv. grøn, gul og grå i 2. kolonne er hhv. nektar/værtsplante, problemarter og vedplanter. Prøvefeltnr Antal arter 36, Antal stjernearter 13, Antal Artsnavn Samlet frekvens forekom ster Latinsk artsnavn Slåen 72, ,25 0, Prunus spinosa Draphavre 50, , , Arrhenatherum elatius Dunet enghavre 48, ,25 0, ,25 0,25 0, ,25 Helictotrichon pubescens Rød svingel 40, , ,25 0,5 0,25 0, Festuca rubra Vedbend 30,50 7 0, , Hedera helix Merian 29, , ,25 1 0, Origanum vulgare Humle-sneglebælg 19, ,25 0,25 0,25 0,25 0,25 16 Medicago lupulina Almindelig hundegræs 18, ,25 0,25 1 0,25 0,25 0,25 0,25 0,5 3 Dactylis glomerata Opret hejre 16,50 3 0, ,25 Bromopsis erecta Glat hunde-rose 15,75 9 0,25 0,25 0,25 3 0, ,25 0,25 0,25 Rosa canina ssp. canina Gulhvid snerre 14,25 8 0, ,25 0,25 0,25 3 Galium mollugo x verum Almindelig knopurt 8, ,25 0,25 0,25 0,5 0,25 0,25 5 0,25 0,25 1 Centaurea jacea Brombær coll. 8, ,25 0,25 0,25 0,25 3 Rubus sect. Rubus Benved 7,75 8 0,25 0,25 0,25 0,25 6 0,25 0,25 0,25 Euonymus europaeus Skovarve 7,50 3 0,5 6 1 Moehringia trinervia Korbær 7,50 4 0, ,25 Rubus caesius Almindelig pimpinelle 7,25 8 0, ,25 0,25 1 0,25 0,25 Pimpinella saxifraga Gul snerre 6,75 4 0,25 0,25 0,25 6 Galium verum Mark-forglemmigej 5,50 4 0,25 0, Myosotis arvensis Fladstrået rapgræs 5,50 7 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 4 0,25 Poa compressa Gold hejre 5, ,25 Anisantha sterilis Grå-bynke 5,25 2 0,25 5 Artemisia vulgaris Almindelig kvik 5, ,25 2 Elytrigia repens Almindelig røllike 5, ,25 0,25 0,25 0,25 0,25 2 0,5 0,25 Achillea millefolium Nikkende limurt 4,75 8 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 3 Silene nutans Lancet-vejbred 4, ,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 Plantago lanceolata Almindelig høgeurt Hieracium sect. coll. 4,25 5 0,25 0,5 0,25 0,25 3 Vulgatiformia Ononis spinosa ssp. Mark-krageklo 4,25 8 0,25 0,25 1 0, ,25 0,25 maritima var. maritima Almindelig gedeblad 4, ,25 0,5 1 0,25 Lonicera periclymenum Bladmos 3, ,25 0,25 2 Bladmos Vild gulerod 3,50 3 0,25 0,25 3 Daucus carota ssp. carota Knoldet mjødurt 3,50 7 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 2 Filipendula vulgaris Phleum pratense ssp. Knold-rottehale 3,50 9 0,5 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 1 0,5 serotinum Eng-rapgræs coll. 3, ,25 Poa pratensis Hvid okseøje 3,00 5 0,25 0,25 0,25 0,25 2 Leucanthemum vulgare Almindelig hvene 2, ,25 0,5 Agrostis capillaris 24

26 Prøvefeltnr Skov-løg 2,75 7 0,25 0,25 1 0,5 0,25 0,25 0,25 Allium scorodoprasum Bromus hordeaceus ssp. Blød hejre 2, ,25 hordeaceus Tandfri vårsalat 2, ,25 Valerianella locusta Dusk-syre 2, Rumex thyrsiflorus Skov-stilkaks 1,75 4 0,25 1 0,25 0,25 Brachypodium sylvaticum Prikbladet perikon 1,75 7 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 Hypericum perforatum Mark-bynke 1,50 6 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 Artemisia campestris Håret høgeurt 1,50 6 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 Pilosella officinarum Sankthansurt, alm./rød 1, ,25 0,25 Sedum telephium Hvas randfrø 1,25 4 0,25 0,25 0,25 0,5 Torilis japonica Vild kørvel 1,00 3 0,5 0,25 0,25 Anthriscus sylvestris Arenaria serpyllifolia var. Almindelig markarve 1,00 4 0,25 0,25 0,25 0,25 serpyllifolia Bakketidsel 1,00 4 0,25 0,25 0,25 0,25 Carlina vulgaris Horse-tidsel 1,00 4 0,25 0,25 0,25 0,25 Cirsium vulgare Slangehoved 1,00 4 0,25 0,25 0,25 0,25 Echium vulgare Hvid snerre 1, Galium mollugo Ene 1,00 4 0,25 0,25 0,25 0,25 Juniperus communis Forskelligfarvet forglemmigej 1, Myosotis discolor Almindelig rapgræs 1, Poa trivialis Voldtimian 1,00 4 0,25 0,25 0,25 0,25 Satureja acinos Svinemælkslægten 1, Sonchus Tofrøet vikke 1, Vicia hirsuta Smalbladet vikke 1,00 3 0,25 0,5 0,25 Vicia sativa ssp. nigra Håret viol 1,00 3 0,25 0,25 0,5 Viola hirta Nælde-klokke 0,75 3 0,25 0,25 0,25 Campanula trachelium Skov-jordbær 0,75 3 0,25 0,25 0,25 Fragaria vesca Burre-snerre 0,75 2 0,5 0,25 Galium aparine Sød-æble 0,75 2 0,25 0,5 Malus domestica Skov-æble 0,75 3 0,25 0,25 0,25 Malus sylvestris Almindelig syre 0,75 3 0,25 0,25 0,25 Rumex acetosa Aften-pragtstjerne 0,75 3 0,25 0,25 0,25 Silene latifolia ssp. alba Stor nælde 0,75 2 0,5 0,25 Urtica dioica Sød astragel 0,50 2 0,25 0,25 Astragalus glycyphyllos Almindelig hulsvøb 0,50 2 0,25 0,25 Chaerophyllum temulum Hassel 0,50 2 0,25 0,25 Corylus avellana Éngriflet hvidtjørn 0,50 2 0,25 0,25 Crataegus monogyna Bakke-svingel 0,50 2 0,25 0,25 Festuca brevipila Feber-nellikerod 0,50 2 0,25 0,25 Geum urbanum Haremad 0,50 2 0,25 0,25 Lapsana communis Sølv-potentil 0,50 2 0,25 0,25 Potentilla argentea Knold-ranunkel 0,50 2 0,25 0,25 Ranunculus bulbosus Roseslægten 0,50 2 0,25 0,25 Rosa Bidende stenurt 0,50 2 0,25 0,25 Sedum acre 25

27 Prøvefeltnr Ager-svinemælk 0,50 2 0,25 0,25 Sonchus arvensis Stor fladstjerne 0,50 1 0,5 Stellaria holostea Hare-kløver 0,50 2 0,25 0,25 Trifolium arvense Rød-kløver 0,50 1 0,5 Trifolium pratense Almindelig agermåne 0,25 1 0,25 Agrimonia eupatoria Læge-oksetunge 0,25 1 0,25 Anchusa officinalis Stivhåret kalkkarse 0,25 1 0,25 Arabis hirsuta Engelskgræs 0,25 1 0,25 Armeria maritima Tidlig skov-hejre 0,25 1 0,25 Bromopsis benekenii Bryumslægten 0,25 1 0,25 Bryum Bjerg-rørhvene 0,25 1 0,25 Calamagrostis epigejos Stor knopurt 0,25 1 0,25 Centaurea scabiosa Almindelig hønsetarm, s. lat. 0,25 1 0,25 Cerastium fontanum Femhannet hønsetarm 0,25 1 0,25 Cerastium semidecandrum Gul okseøje 0,25 1 0,25 Chrysanthemum segetum Ager-tidsel 0,25 1 0,25 Cirsium arvense Ager-snerle 0,25 1 0,25 Convolvulus arvensis Bakke-nellike 0,25 1 0,25 Dianthus deltoides Almindelig mangeløv 0,25 1 0,25 Dryopteris filix-mas Snerle-pileurt 0,25 1 0,25 Fallopia convolvulus Stinkende storkenæb 0,25 1 0,25 Geranium robertianum Almindelig enghavre 0,25 1 0,25 Helictotrichon pratense Fløjlsgræs 0,25 1 0,25 Holcus lanatus Almindelig cypresmos 0,25 1 0,25 Hypnum cupressiforme Blåhat 0,25 1 0,25 Knautia arvensis Mark-frytle 0,25 1 0,25 Luzula campestris Almindelig bingelurt 0,25 1 0,25 Mercurialis perennis Bakke-forglemmigej 0,25 1 0,25 Myosotis ramosissima Korn-valmue 0,25 1 0,25 Papaver rhoeas Kantet konval 0,25 1 0,25 Polygonatum odoratum Krybende potentil 0,25 1 0,25 Potentilla reptans Hulkravet kodriver 0,25 1 0,25 Primula veris Fugle-kirsebær 0,25 1 0,25 Prunus avium Bidende ranunkel 0,25 1 0,25 Ranunculus acris Kruset skræppe 0,25 1 0,25 Rumex crispus Almindelig hyld 0,25 1 0,25 Sambucus nigra Hulbladet fedtmos 0,25 1 0,25 Scleropodium purum Almindelig fuglegræs 0,25 1 0,25 Stellaria media Mælkebøtte 0,25 1 0,25 Taraxacum officinale coll. Thalictrum minus ssp. Sand-frøstjerne 0,25 1 0,25 arenarium Smalbladet timian 0,25 1 0,25 Thymus serpyllum Gul kløver 0,25 1 0,25 Trifolium campestre Skov-elm 0,25 1 0,25 Ulmus glabra 26

28 Prøvefeltnr Uldbladet kongelys 0,25 1 0,25 Verbascum densiflorum Tveskægget ærenpris 0,25 1 0,25 Veronica chamaedrys 27

29 Bilag 3: Feltskemaer til eng, mose, hede og overdrev Feltskemaerne, der anvendes i den evidensbasserede naturforvaltning, følger på de næste sider. 28

30 Feltskema til fersk eng Basisregistrering af strukturelle forhold Stednavn Prøvefeltnr Inventør Dato Arealet omfattet af NBL 3 Ja Nej Bemærkninger Hovednaturtype Arealandel i pct. A-areal (relativt upåvirket) B-areal (tydeligt påvirket) Estimeret naturtilstand I) Høj, II) God, III) Moderat IV) Ringe, V) Dårlig Angiv ved afkrydsning evt. forekomster af undertyper Den undertype arealet ønskes tilstandsvurderet efter angives med cirkel om Næringsfattig eng Natureng Kultureng Habitattyper (angiv kode) Vegetationsstruktur (angiv kategori 1-5) Arealandel uden vegetationsdække Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm Arealandel med græs/urtevegetation cm Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm Arealandel med dværgbuske Arealandel med vedplanter (kronedække) 0% 1-10% 10-25% 25-50% % Arealandel med forekomst af invasive arter 0% 1-10% 10-25% 25-50% % Afgræsning og drift (angiv kategori 1-5) Arealandel med græsning/høslæt Arealandel med tydelige påvirkninger af landbrugsdrift (gødskning, sprøjteskader) 0% 1-10% 10-25% 25-50% % Naturtypekarakteristiske strukturer (Angiv kategori 1-3 for hver struktur) 1: ikke til stede 2: spredt/rudimentært 3: udbredt/veludviklet Positive strukturer p1 Naturlig fugtig bund, ofte mosrig p2 Vegetation domineret af bredbl. urter og halvgræsser p3 Tuet ujævn vegetation/bund p4 Fugtige artsrige kratpartier Negative strukturer n1 Vegetation domineret af græsser n2 Tør bund domineret af høje næringskrævende stauder n3 Omlagt/isået med kulturgræsser/-kløver n4 Tegn på tilskudsfodring/gødskning Hydrologi: Afvanding og vandindvinding (angiv kategori) Ingen afvanding. Intakt og veludviklet fugtigbundsvegetation Nogen afvanding. Fugtigbundsplanter udbredte. Afvanding tydelig. Fugtigbundsplanter pletvist. Afvanding udbredt. Fugtigbundsplanter hist og her Fuldstændig afvandet. Fugtigbundsplanter mangler Vegetationshøjde, dækning og drift Vegetationshøjde omkring rammens fire sider Nøjagtighed: 0-20 cm: 5 cm, cm: 10 cm, 1,5-5 m: 0,5 m 1: 2: 3: 4: Angiv dækning i m² for hver kategori (hele 5 m-cirklen = 78,5 m²) Dværgbuske Træer/buske under 1 m Træer/buske over 1 m Træer/buske samlet Vandflade 1320: Vadegræs 2160: Havtorn 2170: Gråris 2250/5130: Enebær 4010: Klokkelyng 2140/40xx: Lyngbladbille-angreb 7110/7120: Høljer 7210: Hvas Avneknippe Angiv ved afkrydsning forekomst af drift i 5m cirklen: Ingen drift (4 x Nej ) Græsning Høslæt Slåning Rydning Ja: Nej: Ja: Nej: Ja: Nej: Ja: Nej: Hvis yderligere plejeindsats er nødvendig angiv type Afbrænding/tørveskrælning Øge afgræsning Bekæmpe invasive arter Slåning/høslæt Mindske afgræsning Nedsætte eutrofiering Rørskær Hæve vandstand Ophøre gødskning Rydde vedplanter Ophøre dræning Ophøre tilskudsfodring Mixskema til Novana x bestigtigelse ver. 1.2 side 1 % af 78m 2 : 1% = 0,8 m 2, 5% = 3,8m 2, 25% = 19,6m 2, 50% = 39,3m², 75% = 58,9m 2

31 Feltskema til fersk eng, Artsregistrering Prøvefelt: UTM-X: UTM-Y: Art Suppl. arter X: i prøvefelt/ O: i 5 m-cirkel Pin-point angiv berøring i hver af 16 krydspunkter (sæt kryds) Krydspunkt nr: Mixskema til Novana x bestigtigelse ver. 1.2 side 2 % af 78m 2 : 1% = 0,8 m 2, 5% = 3,8m 2, 25% = 19,6m 2, 50% = 39,3m², 75% = 58,9m 2

32 Feltskema til mose og kær Basisregistrering af strukturelle forhold Stednavn Prøvefeltnr Inventør Dato Arealet omfattet af NBL 3 Ja Nej Bemærkninger Hovednaturtype Arealandel i pct. A-areal (relativt upåvirket) B-areal (tydeligt påvirket) Estimeret naturtilstand I) Høj, II) God, III) Moderat IV) Ringe, V) Dårlig Angiv ved afkrydsning evt. forekomster af undertyper NB: særligt feltskema til skov (aske-/ellesump og birkemoser) Den undertype arealet ønskes tilstandsvurderet efter angives med cirkel om Højmose Hængesæk Fattigkær Kildevæld Rigkær Højstaude-/rørsump Fugtigt krat Habitattyper (angiv kode) Vegetationsstruktur (angiv kategori 1-5) Arealandel uden vegetationsdække Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm Arealandel med græs/urtevegetation cm Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm Arealandel med dværgbuske Arealandel med vedplanter (kronedække) 0% 1-10% 10-25% 25-50% % Arealandel med forekomst af invasive arter 0% 1-10% 10-25% 25-50% % Afgræsning og drift (angiv kategori 1-5) Arealandel med græsning/høslæt Arealandel med tydelige påvirkninger af landbrugsdrift (gødskning, sprøjteskader) 0% 1-10% 10-25% 25-50% % Naturtypekarakteristiske strukturer (Angiv kategori 1-3 for hver struktur) 1: ikke til stede 2: spredt/rudimentært 3: udbredt/veludviklet Positive strukturer p1 Sphagnum- og/el mosrig bund p2 Vegetation domineret af bredbl. urter og halvgræsser p3 Trykvandspåvirket bund p4 Fugtige, artsrige kratpartier Negative strukturer n1 Ensartede bestande af tagrør el.a. høje græsser n2 Ensartede bestande af høje næringskrævende stauder n3 Jævn, kulturpåvirket bund uden terrænvariationer n4 Tegn på tilskudsfodring/gødskning Hydrologi: Afvanding og vandindvinding (angiv kategori) Ingen afvanding. Nogen afvanding. Afvanding tydelig. Intakt og veludviklet Fugtigbundsplanter Fugtigbundsplanter fugtigbundsvegetation udbredte. pletvist. Vegetationshøjde, dækning og drift Vegetationshøjde omkring rammens fire sider Nøjagtighed: 0-20 cm: 5 cm, cm: 10 cm, 1,5-5 m: 0,5 m Angiv dækning i m² for hver kategori (hele 5 m-cirklen = 78,5 m²) Afvanding udbredt. Fugtigbundsplanter hist og her Fuldstændig afvandet. Fugtigbundsplanter mangler 1: 2: 3: 4: Dværgbuske Træer/buske under 1 m Træer/buske over 1 m Træer/buske samlet Vandflade 1320: Vadegræs 2160: Havtorn 2170: Gråris 2250/5130: Enebær 4010: Klokkelyng 2140/40xx: Lyngbladbille-angreb 7110/7120: Høljer 7210: Hvas Avneknippe Angiv ved afkrydsning forekomst af drift i 5m cirklen: Ingen drift (4 x Nej ) Græsning Høslæt Slåning Rydning Ja: Nej: Ja: Nej: Ja: Nej: Ja: Nej: Hvis yderligere plejeindsats er nødvendig angiv type Afbrænding/tørveskrælning Øge afgræsning Bekæmpe invasive arter Slåning/høslæt Mindske afgræsning Nedsætte eutrofiering Rørskær Hæve vandstand Ophøre gødskning Rydde vedplanter Ophøre dræning Ophøre tilskudsfodring Mixskema til Novana x bestigtigelse ver. 1.2 side 3 % af 78m 2 : 1% = 0,8 m 2, 5% = 3,8m 2, 25% = 19,6m 2, 50% = 39,3m², 75% = 58,9m 2

33 Feltskema til mose og kær, Artsregistrering Prøvefelt: UTM-X: UTM-Y: Art Suppl. arter X: i prøvefelt/ O: i 5 m-cirkel Pin-point angiv berøring i hver af 16 krydspunkter (sæt kryds) Krydspunkt nr: Mixskema til Novana x bestigtigelse ver. 1.2 side 4 % af 78m 2 : 1% = 0,8 m 2, 5% = 3,8m 2, 25% = 19,6m 2, 50% = 39,3m², 75% = 58,9m 2

34 Feltskema til hede Basisregistrering af strukturelle forhold Stednavn Prøvefeltnr Inventør Dato Arealet omfattet af NBL 3 Ja Nej Bemærkninger Hovednaturtype Arealandel i pct. A-areal (relativt upåvirket) B-areal (tydeligt påvirket) Estimeret naturtilstand I) Høj, II) God, III) Moderat IV) Ringe, V) Dårlig Angiv ved afkrydsning evt. forekomster af undertyper Den undertype arealet ønskes tilstandsvurderet efter angives med cirkel om Tør hede Våd hede Hedekrat Habitattyper (angiv kode) Vegetationsstruktur (angiv kategori 1-5) Arealandel uden vegetationsdække Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm Arealandel med græs/urtevegetation cm Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm Arealandel med dværgbuske Arealandel med vedplanter (kronedække) 0% 1-10% 10-25% 25-50% % Arealandel med forekomst af invasive arter 0% 1-10% 10-25% 25-50% % Afgræsning og drift (angiv kategori 1-5) Arealandel med græsning/høslæt Arealandel med tydelige påvirkninger af landbrugsdrift (gødskning, sprøjteskader) 0% 1-10% 10-25% 25-50% % Naturtypekarakteristiske strukturer (Angiv kategori 1-3 for hver struktur) 1: ikke til stede 2: spredt/rudimentært 3: udbredt/veludviklet Positive strukturer p1 Aldersvariation i hedelyng p2 Aldersvariation i klokkelyng p3 Dominans af dværgbuske p4 Forekomst af rensdyrlav Negative strukturer n1 Gamle, udgåede lyngpartier uden regeneration n2 Dominans af græs, herunder blåtop n3 Bunden dækket af Stjerne-bredribbe (invasiv mos) n4 Forekomst af gyvel el. nåletræer (undtaget ene) Hydrologi: Afvanding og vandindvinding (for våd hede angiv kategori) Ingen afvanding. Intakt og veludviklet fugtigbundsvegetation Nogen afvanding. Fugtigbundsplanter udbredte. Afvanding tydelig. Fugtigbundsplanter pletvist. Afvanding udbredt. Fugtigbundsplanter hist og her Fuldstændig afvandet. Fugtigbundsplanter mangler Vegetationshøjde, dækning og drift Vegetationshøjde omkring rammens fire sider Nøjagtighed: 0-20 cm: 5 cm, cm: 10 cm, 1,5-5 m: 0,5 m 1: 2: 3: 4: Angiv dækning i m² for hver kategori (hele 5 m-cirklen = 78,5 m²) Dværgbuske Træer/buske under 1 m Træer/buske over 1 m Træer/buske samlet Vandflade 1320: Vadegræs 2160: Havtorn 2170: Gråris 2250/5130: Enebær 4010: Klokkelyng 2140/40xx: Lyngbladbille-angreb 7110/7120: Høljer 7210: Hvas Avneknippe Angiv ved afkrydsning forekomst af drift i 5m cirklen: Ingen drift (4 x Nej ) Græsning Høslæt Slåning Rydning Ja: Nej: Ja: Nej: Ja: Nej: Ja: Nej: Hvis yderligere plejeindsats er nødvendig angiv type Afbrænding/tørveskrælning Øge afgræsning Bekæmpe invasive arter Slåning/høslæt Mindske afgræsning Nedsætte eutrofiering Rørskær Hæve vandstand Ophøre gødskning Rydde vedplanter Ophøre dræning Ophøre tilskudsfodring Mixskema til Novana x bestigtigelse ver. 1.2 side 5 % af 78m 2 : 1% = 0,8 m 2, 5% = 3,8m 2, 25% = 19,6m 2, 50% = 39,3m², 75% = 58,9m 2

35 Feltskema til hede, Artsregistrering Prøvefelt: UTM-X: UTM-Y: Art Suppl. arter X: i prøvefelt/ O: i 5 m-cirkel Pin-point angiv berøring i hver af 16 krydspunkter (sæt kryds) Krydspunkt nr: Mixskema til Novana x bestigtigelse ver. 1.2 side 6 % af 78m 2 : 1% = 0,8 m 2, 5% = 3,8m 2, 25% = 19,6m 2, 50% = 39,3m², 75% = 58,9m 2

36 Feltskema til overdrev (inkl. Strandoverdrev) Basisregistrering af strukturelle forhold Stednavn Prøvefeltnr Inventør Dato Arealet omfattet af NBL 3 Ja Nej Bemærkninger Hovednaturtype Arealandel i pct. A-areal (relativt upåvirket) B-areal (tydeligt påvirket) Estimeret naturtilstand I) Høj, II) God, III) Moderat IV) Ringe, V) Dårlig Angiv ved afkrydsning evt. forekomster af undertyper Den undertype arealet ønskes tilstandsvurderet efter angives med cirkel om Kalkoverdrev Surt overdrev Tørt kalksandsoverdrev Habitattyper (angiv kode) Vegetationsstruktur (angiv kategori 1-5) Arealandel uden vegetationsdække Arealandel med græs/urtevegetation under 15 cm Arealandel med græs/urtevegetation cm Arealandel med græs/urtevegetation over 50 cm Arealandel med dværgbuske Arealandel med vedplanter (kronedække) 0% 1-10% 10-25% 25-50% Arealandel med forekomst af invasive arter 0% 1-10% 10-25% 25-50% % % Vegetationshøjde omkring rammens fire sider Nøjagtighed: 0-20 cm: 5 cm, cm: 10 cm, 1,5-5 m: 0,5 m Afgræsning og drift (angiv kategori 1-5) Arealandel med græsning/høslæt Arealandel med tydelige påvirkninger af landbrugsdrift (gødskning, sprøjteskader) 0% 1-10% 10-25% 25-50% % Naturtypekarakteristiske strukturer (Angiv kategori 1-3 for hver struktur) 1: ikke til stede 2: spredt/rudimentært 3: udbredt/veludviklet Positive strukturer p1 Store fritliggende sten, evt højryggede agre p2 Urterig vegetation med mange rosetplanter p3 Stejle uopdyrkelige skrænter, evt m. fårestier p4 Nedbidte træer og buske med fodpose Negative strukturer n1 Kørespor, evt tegn på gødningsudbringning n2 Kraftig, mørkegrøn eutrofieret vegetation n3 Anvendelse af tilskudsfodring n4 Omsået med kulturgræsser/-kløver Vegetationshøjde, dækning og drift 1: 2: 3: 4: Angiv dækning i m² for hver kategori (hele 5 m-cirklen = 78,5 m²) Dværgbuske Træer/buske under 1 m Træer/buske over 1 m Træer/buske samlet Vandflade 1320: Vadegræs 2160: Havtorn 2170: Gråris 2250/5130: Enebær 4010: Klokkelyng 2140/40xx: Lyngbladbille-angreb 7110/7120: Høljer 7210: Hvas Avneknippe Angiv ved afkrydsning forekomst af drift i 5m cirklen: Ingen drift (4 x Nej ) Græsning Høslæt Slåning Rydning Ja: Nej: Ja: Nej: Ja: Nej: Ja: Nej: Hvis yderligere plejeindsats er nødvendig angiv type Afbrænding/tørveskrælning Øge afgræsning Bekæmpe invasive arter Slåning/høslæt Mindske afgræsning Nedsætte eutrofiering Rørskær Hæve vandstand Ophøre gødskning Rydde vedplanter Ophøre dræning Ophøre tilskudsfodring Mixskema til Novana x bestigtigelse ver. 1.2 side 7 % af 78m 2 : 1% = 0,8 m 2, 5% = 3,8m 2, 25% = 19,6m 2, 50% = 39,3m², 75% = 58,9m 2