Vejledning for behandling af patienter med dobbeltdiagnose.
|
|
- Frode Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning for behandling af patienter med dobbeltdiagnose. Formål: Med udgangspunkt i litteraturgennemgang og kliniske erfaringer beskrives integreret psykiatrisk behandling af patienter med dobbeltdiagnose, hvor den psykiske lidelse og misbruget behandles samtidigt med psykosocial intervention, da det er vist, at samtidig udførelse af psykoterapeutisk og farmakologisk behandling i langt de fleste behandlinger af patienter med dobbeltdiagnose kan have en synergieffekt på behandlingens resultat. Denne vejledning har fokus på den samtidige psykoterapeutiske og farmakologiske behandling af patienter med dobbeltdiagnose. Målgruppe og anvendelsesområde: Klinisk personale i Region Hovedstadens Psykiatri Ansvar og organisering: Centerledelser Definitioner: ABC model: En model til analyse af en for patienten kritisk situation, der fx fremkalder angst, stoftrang mv. A = aktiverende begivenhed (activating event), B = Underliggende formodninger (beliefs), C = Konsekvenser (consequences) Contingency management: Adfærdsterapeutisk behandlingsmetode (f.eks. positiv opmærksomhed) benyttes til at inforcere hensigtsmæssig adfærd hos patienten, så han/hun opnår kontrol af en vanskelig situation. Craving: Voldsomt stort behov for og et stærkt ønske om at indtage rusmidlet Cue eksponering: Specielt benyttes i abstinensfasen for at undgå tilbagefald. Metoden er først at finde patientens tidskode, de tidspunkter, hvor der er forstærket tilbagefalds potentiale (f.eks. for kokain 30 dage efter ophør), her opleves af stærke fysiologiske reaktioner (craving). Patienten 1
2 udfører i disse perioder hyppigt sine mestrigsstrategier enten i vivo eller ved forestillet eksponering. Anbefales ved alkohol eller kokain misbrug/dobbeltdiagnose. Dialektisk adfærdsterapi: Specifik psykoterapeutisk metode inden for den kognitive tilgang. DAT kombinerer kognitiv adfærdsterapi med teknikker til regulering af følelser og har et adfærdsmæssigt, problemløsende fokus I kombination med accept-baserede strategier, og en vægt på dialektiske processer. Dobbeltdiagnose: To samtidige psykiatriske lidelser, hvoraf en er skadeligt brug eller afhængighed af et eller flere rusmidler. Exposure: Eksponering, udsætter sig for den situation eller genstand man fx er angst for, får drikketrang i m.v. Imaginal eksponering: Forestillet eksponering KAT: Kognitiv adfærdsterapi Metakognitiv copingstrategi: Teknikker til at kunne skelne mellem det tænkte og det virkelige. Ved metakognitiv terapi er fokus den tænkning (grublerier), der er vanskelig at kontrollere og som føre til forværring og vedligeholdelse af den psykiske lidelse. Igennem opmærksomhed udvikles evnen til at kontrollere tænkningen og det bliver muligt at forholde sig til de negative tanker og overbevisninger på en ny måde. Beslægtet med KAT Psykoedukation: Undervisning af den sindslidende eller dennes pårørende i emner relateret til psykisk sygdom. Sokratisk dialog: Ved brug af sokratiske (udforskende/undrende) spørgsmål stimulerer man patienten til refleksion og derved at opdage nye måder at forstå sin verden på. Step to step-program: Trin for trin- program med fokus på sociale færdigheder og med KAT intervention svarende til motivationsgraden. Fremgangsmåde: Kort om principper for psykiatrisk behandling af patienter med dobbeltdiagnose 1. Intensiteten af behandlingsindsatsen skal matche med sværhedsgraden af patientens tilstand. 2. En effektiv behandling opnås ved anerkendelse af patientens problemer. 3. Det er af afgørende betydning at få stillet de rigtige diagnoser, da det er afgørende for hvilken terapi, der primært skal etableres. F.eks. kan det være muligt at behandle alkoholafhængighed og en svær depressiv tilstand med mindre intensivt psykoterapeutisk 2
3 tilgang, fordi en effektiv farmakoterapibehandling for både depression og alkoholmisbrug er tilgængeligt. På den anden side kan behandlingen af let til moderat depression eller en angsttilstand med svær cannabisafhængighed kræve intensiv ambulant psykoterapi, evt. behandling under indlæggelse, da farmakologisk behandling af cannabismisbrug ikke eksisterer. 4. Udover at patienter med dobbeltdiagnose behandles med medicin, påbegyndes samtidigt en individuel- eller gruppeterapi en - to gange om ugen. 5. For at få et vellykket efterfølgende ambulant behandlingsforløb er det for de alvorligste psykiatriske tilstande nødvendigt med døgnbehandling, for at opnå afholdenhed fra psykoaktive stoffer og alkohol så hurtigt som muligt. I denne fase er det meget vigtigt at diagnosticere ikke-misbrugs inducerede psykiske lidelser og påbegynde behandlingen af den psykiske lidelse så tidligt som muligt. I den efterfølgende ambulante behandling anbefales step to step-program. 6. Ved gennemgang af seneste videnskabelig litteratur er det vist, at behandling med antidepressiv medicin af stofrelaterede affektive og angst symptomer ikke har den store effekt og direkte kan øge risikoen for bivirkninger og samt være toksiske. 7. Anden generation af antipsykotika er mere effektive til behandling af skizofreni og comorbidt stofmisbrug. Aktuel dokumentation tyder på, at Clozapin, Olanzapin og Risperidon er blandt de mest effektive. Clozapin synes at være det mest effektive antipsykotikum til at reducere alkohol, kokain og muligvis cannabis misbrug blandt patienter med skizofreni. 8. Behandlingen/planlægningen skal tage udgangspunkt i det motivationsniveau, hvor patienten befinder sig, for at behandlingen kan være effektiv. Det er endvidere meget vigtigt, at patienten får tillid til sin terapeut. Motivationssamtaler er nødvendige under hele behandlingsforløbet og skal have en egalitær, ikke dømmende og ikke truende karakter. Patientens selvbestemmelse er grundpillen i behandlingen. Behandlingsresultatet er naturligvis afhængig af kvaliteten af den terapeutiske indsats samt en terapeutisk alliance. Der er evidens for, at motivationssamtale er central i psykoterapien for at etablere og fastholde en terapeutisk alliance. Motiverende samtalers fokus er, at patienten finder sammenhæng mellem livsmål og problemer relateret til misbrug. En skriftlig behandlingsplan med klare mål kan derefter udvikles sammen med patienten. De tankeforstyrrelser og handlinger som forårsages af patientens psykiske lidelse, og som 3
4 hæmmer patientens interesse for og evne til forandring, skal udforskes. Patientens ambivalens overfor misbrug konkretiseres og udfordres igennem dialogen. 9. Det anbefales, at strukturerede ambulante terapi programmer indeholder case management og kognitiv adfærdsterapi (KAT). Generelle anbefalinger for behandling af patienter med angst og misbrug Farmakoterapi: SSRI og SNRI (f. eks.venlafaxin) er generelt at betragte som første valg. I forbindelse med abstinens fra misbrug af alkohol og psykoaktive stoffer som komorbiditet til angst og stressrelaterede tilstande, kan abstinenstilstanden forveksles med angst. Dette medfører, at patienten oplever forværring af sin angstlidelse. Efter akut abstinensbehandling ved misbrug af alkohol, benzodiazepiner og opioider og i forbindelse med abstinens som følge af misbrug af øvrige psykoaktive stoffer opnås empirisk den bedste behandling af angstlidelsen med tricykliske antidepressiva. Men på grund af den høje bivirkningsprofil og toksicitet udelukkes denne behandling som første valg. Behandling af angst med benzodiazepiner kan ikke anbefales på grund af risikoen for at udvikle afhængighed. Det er fra flere sider anbefalet, at alkoholafhængige patienter med komorbid angst effektivt kan behandles med Buspiron. I forbindelse med farmakologisk behandling af patienter med angsttilstande og misbrug som komorbiditet er det vigtigt ikke at bruge medicin, som kan bidrage til potentielt skadelig interaktion med alkohol og psykoaktive stoffer. Psykoterapi: Kognitiv adfærdsterapi (KAT) har vist sig at være mest effektiv mod angst og stressrelaterede tilstande. Med henvisning til Sundhedsstyrelsens Referenceprogram 2007 anbefales det at anvende enten antidepressiva eller KAT eller en kombination af disse behandlinger. Det anføres endvidere, at KAT med fordel kan anvendes som førstevalgsbehandling, idet KAT har en mere holdbar virkning end farmaka. Forudsætningen for at bruge KAT effektivt i behandlingen er, at terapeuten er veluddannet og bruger manual-baseret terapi i overensstemmelse med den specifikke angsttilstand. 4
5 Gennemgang af international litteratur og undersøgelser af integreret KAT behandling (motiverende dialog og specifik KAT intervention) af patienter med angst og komorbidt misbrug indikerer, at terapien øger dages/ugers afholdenhed, reducerer angstsymptomerne og forbedrer fastholdelse til behandlingen. Det er vigtigt at benytte exposure såvel i forbindelse med hjemmeopgaver som imaginal eksponering. I forbindelse med KAT kan denne terapi forværre misbruget, hvis ikke der samtidigt arbejdes med kontrol af misbrugsadfærden Det kan med rimelighed antages, at kombinationsbehandling med KAT og antidepressiva generelt kan anbefales i forbindelse med angst og et komorbidt misbrug. Denne behandling er specifikt anbefalet som evidensbaseret behandling af tilstande med komorbid opioidmisbrug og angst. Specifikke anbefalinger for behandling af patienter med psykiske lidelser og komorbidt misbrug Farmakoterapi af patienter med social angst og misbrug: Social angst og komorbid misbrug er fundet hos 2-3 % af den almene befolkning. På grund af den beroligende effekt er alkohol er mere tilbøjeligt til at blive misbrugt end noget andet rusmiddel hos patienter med social angst. En mulig undtagelse for dette kan være, at unge mennesker i større omfang misbruger hash, da de ofte har en lettere adgang til hash og støttes heri af deres sociale netværk. Patienter med social angst vil ofte være mere overbehandlet med farmakoterapi end patienter med generaliseret angst på grund af de angstrelaterede autonome symptomer, som er specifikke for de sociale situationer. Derfor bliver disse patienter ofte tidligere diagnosticeret og sat i behandling med MAO hæmmere og SSRI antidepressiva. Paroxetin er blevet identificeret som førstevalgsbehandling af social angst. Den psykofarmakologiske behandling har vist sig primært at virke på symptomerne på social angst, og når disse symptomer er reduceret opleves efterfølgende, at misbruget også dæmpes. Psykoterapi af patienter med social angst og misbrug: Her anføres KAT som førstevalg i behandlingen, og det bedste resultat opnås, når der fokuseres på såvel den sociale angst som misbruget i behandlingen. Der findes manualiserede terapiforløb på 12 ugers behandling med et opfølgningsforløb på 3 måneder. Behandlingen er i høj grad eksponering for angst- og misbrugsprovokerende situationer, hvor patienten lærer mestringsstrategier. KAT 5
6 behandlingen viser størst reduktion på socialangst med komorbid alkoholmisbrug, når behandlingsintervention overfor alkoholmisbruget til stadighed følges op med motiverende samtaler. Farmakoterapi og psykoterapi hos patienter med panikangst og misbrug: Anvendelse af farmakoterapi hos patienter med panikangst og komorbidt misbrug er begrænset beskrevet i international litteratur. Der peges dog på, at tricykliske antidepressiva, SSRI og MAO hæmmere er effektive til behandling af panikangst. Men det må samtidig understreges, at potentielle aktive medikamenter, så som SSRI, skal følges tæt, fordi de kan forværre angstsymptomerne tidligt i behandlingen og øge risikoen for komorbidt narkotika- og alkoholmisbrug. Der findes specifik KAT intervention, der består i, at patienten eksponeres for situationer, der tidligere har været forbundet med panikangst og misbrug. Ved eksponeringen er der fokus på negative følelser/stemninger og kontrol af disse. Patienten kan have meget gavn af at anvende afslappende strategier og metakognitive copingstrategier i forbindelse med terapien. Farmakoterapi og psykoterapi hos patienter med generaliseret angst og misbrug: Der er kun beskeden forskning i behandling af patienter med farmakoterapi for generaliseret angst og endnu mindre evidens, når der er tale om patienter med generaliseret angst og komorbidt misbrug. Det må anføres, at generaliseret angst ikke præcist kan vurderes, før patienten er ude af sit misbrug. Men behandling med antidepressiva bør overvejes, hvis generaliserede angstsymptomer vedvarer efter afgiftning. Farmakoterapi af generaliseret angst indikerer, at tricyklisk antidepressiva og SSRI og SNRI er effektive til behandling af generaliseret angst. Endvidere har Imipramin vist sig at være bedre end Diazepam til at reducere angst. Paroxetin kan være mere effektiv her end Diazepam Det må antages, at patienter med generaliseret angst oftest ikke behandles potent nok på trods af beviser for, at ubehandlet generaliseret angst kan føre til svær depression. Udover antidepressiva er det fundet, at buspiron et ikke vanedannende benzodiazepin reducerer angst. Der er desuden i forbindelse med behandlingen også set en vis effekt på alkoholmisbruget. Buspiron er ikke fundet effektivt til at reducere angst blandt metadonbehandlede opioidmisbrugere, men har derimod vist nogen positiv effekt på depression, når der er tale om lettere angst-depressionstilstande. KAT er effektiv i behandlingen af generaliseret angst og misbrug, når der i terapien er fokus på patientens negative automatiske tænkning og omstrukturering af denne. Der er gode resultater med 6
7 metakognitiv terapiintervention overfor patienter med generaliseret angst, men denne behandling er sparsomt beskrevet i forbindelse med komorbidt misbrug. Farmakoterapi og psykoterapi af obsessive kompulsive sygdomme og misbrug: Patienter med OCD vil ofte udvikle et komorbidt forbrug af psykoaktive stoffer og alkohol, og modtager ofte ikke behandling herfor. Hertil kommer, at det er påvist i klinikken, at undersøgelse for OCD symptomerne blandt stofmisbrugere typisk ikke bliver udført og bliver typisk heller ikke oplyst. Tidligere blev Chlorimipramin anset for at være effektiv til behandling af OCD, men på grund af præparatets høje bivirkningsprofil har der kun været begrænset brug af det i klinikken. Blandt de nyere generationer af antidepressiva har SNRI antidepressiva, Venlafaxin og Duloxetin, vist sig at være de bedste antidepressiva i behandling af OCD men også SSRI præparaterne er effektive. Ligeledes har to atypiske antipsykotica, Risperidon og Olanzapin vist sig at være effektive i behandlingen af OCD symptomer. Det må anbefales, at psykofarmakologisk behandling af OCD bør starte med antidepressiva som monoterapi, og at der kun bruges atypiske antipsykotica, hvor der er tale om svære OCD symptomer. Det anbefales, at der ved KAT behandlingen af patienter med OCD og misbrug først er fokus på adfærdsterapien i forbindelse med en gradvis eksponering og efterfølgende i terapiforløbet foretages en omstrukturering af tvangstankerne. Farmakoterapi af PTSD, alkohol misbrug og opioidmisbrug: PTSD og komorbidt stofmisbrug har ved internationale undersøgelser vist en komorbiditet på %. Der findes ikke tilsvarende danske undersøgelser. Ligeledes er det fundet, at patienter med PTSD med komorbidt stofmisbrug, specielt kvinder, har sværere belastende symptomer sammenlignet med PTSD uden stofmisbrug. Det fremgår endvidere, at ved misbrug som følgetilstand til PTSD, oftere anvendes amfetamin og opioider og i mindre grad alkohol og hash. SSRI antidepressiv medicin og antiepileptica, topiramat, kan være effektive i behandling af PTSD med komorbidt alkoholmisbrug, men der er ikke noget, der tyder på, at SSRI har nogen virkning på alkoholafhængigheden. Det er imidlertid blevet påvist, at SSRI kan nedsætte forbruget af alkohol og redicere PTSD-symptomerne, når der er tale om behandling af PTSD med tidlig debut og et mindre alkoholforbrug. Naltrexon og disulfiram giver ikke reduktion i PTSD-symptomerne i forbindelse med behandlingen af alkoholafhængighed. 7
8 Noget tyder på, at opioid substitutionsbehandling hos opioidafhængige patienter med PTSD skulle have en mulig dæmpende effekt på opioidafhængigheden. Psykoterapi og adfærdsterapi af PTSD: Aktuelt er der dokumentation, der tyder på, at længerevarende PTSD tilstande ofte forårsager eller forværrer stofmisbrug, og at trangen til psykoaktive stoffer er størst blandt PTSD patienter, der i forbindelse med genoplevelse af traume (flash back) oplever angst og depression. Ved sammenligning med kontrolgruppe har det vist sig, at patienter har god effekt af behandling med imaginal eksponeringsterapi, og at alkoholtrangen også rediceres. Som førstevalgs psykoterapi for PTSD er der nogenlunde enighed om at bruge cue eksponering som terapi. Denne terapiform kan dog kun anbefales, efter at misbruget er kommet under kontrol, da erfaringerne med terapien er, at eksponering af PTSD symptomerne hos patienter i misbrug stimulerer stof craving og øger risikoen for stofmisbrug. En god strategi for behandling af misbruget hos patienter med PTSD er, at den terapeutiske behandling benytter contingency management i forbindelse med dialektisk adfærdsterapi eller kognitiv adfærdsterapi. Specielt har det vist sig at denne terapi har kunnet reducere skadeligt brug af kokain blandt opioidafhængige patienter med PTSD. Blandt kvinder med PTSD og stofmisbrugslidelse er der opnået gode resultater ved gennem psykoedukation at fokusere på kvindernes sundhed. Herved opnås en reduktion i brugen af psykiaktive stoffer, men ingen reduktion i PTSD symptomer. Ved behandling af PTSD og alkoholafhængighed foreslås det, at der anvendes en flerstrenget tilgang til behandlingen, herunder en struktureret psykoterapeutisk metode, for eksempel KAT, i kombination med SSRI antidepressiva eller Topiramat. Der er udviklet forskellige behandlingsstrategier for behandling af PTSD i forbindelse med stofmisbrug, f.eks. kombinationen af motiverende interview og KAT, i en step to step-behandlingsstyring. Disse behandlingsformer er dog langt mindre empirisk understøttede. Kombineret behandling af patienter med unipolar depression og alkoholmisbrug: SSRI-antidepressiva har vist sig at være effektive mod affektive sindslidelser, men der er ikke beviser for, at effekten af SSRI-antidepressiva har nogen virkning på alkoholmisbrug. Reduktion af alkoholmisbrug synes at være relateret til forbedring i depressionen, og de bedste resultater er fundet i undersøgelser, hvor man kombinerer behandling med antidepressiva og psykoterapi. Der er fundet nedsat alkoholmisbrug i forbindelse med KAT og brug af Fluoxetin samt brug af Sertralin. 8
9 Ved individuel struktureret KAT findes der betydeligt bedre resultater sammenlignet med gruppebehandling eller mindre struktureret psykoterapi eller støttende psykoterapi. De bedste resultater er opnået, når den egentlige behandling først påbegyndes efter 2 ugers afholdenhed i forbindelse med hospitalsindlæggelse. Farmakoterapi af cannabismisbrug og unipolar depression: Der er i forbindelse med svær psykose og komorbidt misbrug fundet en kausal sammenhæng mellem cannabismisbrug og den psykiske lidelse, da patienter med stofinducerede psykoser ofte rapporterer om akutte debutsymptomer i forbindelse med, at de har taget stoffer. En tilsvarende kausal fortolkning af forholdet mellem cannabislidelser og depression kan ikke forklares på grund af mangel på studier af affektiv lidelse med komorbidt cannabismisbrug. Klinisk erfaring tyder dog på, at det forholder sig modsat, hvilket vil sige, at depression bidrager til brugen af cannabis, fordi affektive depressive symptomer ofte er til stede med en lang mere snigende debut forud for udvikling af cannabismisbrug. Der er lovende oplysninger om, at man med fordel kan bruge Fluoxetin mod cannabismisbrug blandt deprimerede ældre/unge. Adfærdsmæssige og psykoterapeutiske interventioner i relation til patienter med unipolar depression og cannabismisbrug: Her er det vigtigt, at den motiverende dialog er til stede samtidig med det det terapeutiske arbejde, hvor der primært arbejdes med kobling mellem aktiviteter og stemningsleje. I terapien skal der efterfølgende være fokus på depressionsudløsende situationer og forstyrrelsen i tænkningen samt mestringsstrategier. Metakognitiv terapi kan anbefales hos patienter med tendens til mange grublerier. Kombineret behandling af patienter med unipolar depression og kokainmisbrug: Her er der blevet rapporteret om delvis reduktion af de depressive symptomer i forbindelse med antidepressiv behandling, men ingen reduktion i kokainmisbruget. De mest opløftende resultater er fundet med KAT, hvor der arbejdes med mestringsstrategier overfor tilbagefaldssituationer. Her er der fundet såvel forbedringer af patientens depressive symptomer som reduktion i kokainmisbruget. Tidligere er det blevet påvist, at kokain forværrer den psykofarmakologiske antidepressive behandling af depressionen. Forklaringen på dette kan være, at de depressive symptomer er abstinensudløste. Det er derfor nødvendigt at bestemme ætiologien af den depressive tilstand for at 9
10 kunne behandle de komorbide depressive symptomer tidligt og mere potent. Dette understøttes af kliniske erfaringer, hvor der er fundet begrænset effekt på kokainmisbrug ved behandling med antidepressiva, og at effekt sandsynligvis er relateret til forbedring af komorbid depression. Det kan være nødvendigt at døgnindlægge patienter med en depression og kokainmisbrug i abstinensfasen. Kombineret behandling af patienter med unipolar depression og opioidmisbrug: Her er det fundet, at hos patienter i metadonvedligeholdelse er behandling af depressionen med antidepressiva ikke effektiv. Tidligere blev det anbefalet at benytte Imipramin eller Doxepin, som skal have vist nogen forbedring af den depressive tilstand samt en reduktion af opioidmisbruget. Her må det igen antages, at behandling med antidepressiva muligvis har en indirekte effekt med en reduktion af misbruget, gennem medicinens virkning på depressionen. KAT, psykoedukation og motiverende samtaler rettet mod patientens aktuelle situation kan have afgørende betydning i behandlingen af depression med komorbidt opioidmisbrug, specielt i starten af behandlingen. Farmakoterapi ved behandling af patienter med bipolar lidelse og alkoholmisbrug: Farmakoterapi af patienter med bipolar lidelse og komorbidt alkoholmisbrug involverer typisk brugen af stemningsstabiliserende eller atypiske antipsykotika og antidepressiva og samtidig brug af lægemidler til behandling af alkoholmisbruget, f.eks. Naltrexon eller Disulfiram. Det er blevet anbefalet at bruge såvel antiepileptika som Litium for at reducere craving, men anbefalingen er ikke dokumenteret. Andre undersøgelser viser, at antiepileptika og Litium ikke har indflydelse på forsat brug af alkohol. Dog har Litium og Valproat vist sig i en enkelt undersøgelse, at kunne reducere misbruget hos patienter med bipolar lidelse. Farmakoterapi ved behandling af patienter med bipolar lidelse og kokain- og cannabislidelser Der har været en enkelt meddelelse om, at Litium har vist sig effektiv til at reducere brugen af cannabis og kokain blandt unge patienter med bipolar lidelse og komorbid misbrugslidelse. Det er vist, at hashafhængige og kokainafhængige patienter med bipolar lidelse, som bliver behandlet med Divalproex, Buspiron, Lamotrigine eller Gabapentin, har kunnet opnå reduktion i deres cannabisog kokainmisbrug. 10
11 Psykoterapi til patienter med bipolar lidelse og misbrug: Patienter med bipolar lidelse er vanskelige at behandle med psykoterapi på grund af de svære depressive følelsesmæssige oplevelser. Det påpeges dog, at det er væsentligt at udvikle et tæt samarbejde mellem terapeuten og patienten. Behandling med KAT til patienter med bipolar lidelse og misbrug har kunnet reducere misbruget og de affektive symptomer. Denne KAT- intervention består i at stabilisere patientens døgnrytme ved at strukturere den daglige rutine, herunder søvncyklus og ved at have fokus på interpersonelle problemer. Psykoedukation og strategier til mestring af daglige aktiviteter kan have en afgørende virkning på dobbeltdiagnose tilstanden. Målet med at patienten skal lære mestringsstrategier er, at patienten lærer at erkende prodromalsymptomerne. For eksempel at modstå fristelsen til at involvere sig i mange aktiviteter i den maniske fase eller isolere sig i den depressive fase. Farmakoterapi ved behandling af patienter med psykoser og alkohol- og cannabismisbrug: Hos patienter med skizofreni ses oftest misbrug med alkohol, hash og kokain. Hashmisbrug er overordentlig udbredt hos patienter med skizofreni og det er påvist, at hash er det stof, der oftest er forbundet med forværring af akutte psykotiske episoder hos mennesker, der lider af skizofreni. Det er velkendt, at samtidig brug af cannabis i forbindelse med den psykofarmakologiske behandling bidrager til et dårligere behandlingsresultat af den psykotiske tilstand. Clozapin har vist sig at være mest effektiv til at reducere trang til alkohol og cannabis, mens undersøgelsesresultaterne for dette med andre antipsykotika ikke er entydige. De nyeste undersøgelser har vist, at integreret behandling med antipsykotika (Olanzapin eller Risperiodon) og KAT har kunnet reducere trangen til og brug af cannabis. Farmakoterapi til patienter med psykose og kokainmisbrug: Det er ved tidligere undersøgelser vist, at førstegenerations antipsykotikum Flupenthixol er effektivt til at reducere brugen af kokain og alkohol. Senere er det ved klinisk randomiseret undersøgelse vist, at Olanzapin reducerer crawing for kokain hos patienter med psykose (skizofreni) og kokainmisbrug. Det er tidligere blevet påvist, at tricykliske antidepressiva var gavnlige til at reducere brugen af kokain og andre stoffer hos psykotiske patienter. Det er rimeligt at antage, at SSRI også kan være effektivt, selv om der er meget lidt evidens for dette. 11
12 Adfærdsmæssige og psykoterapeutiske interventioner hos patienter med psykose samt alkohol- og stofmisbrug: Den adfærdsmæssige og psykoterapeutiske intervention er her ikke specifik overfor bestemt misbrug, men bør integreres i behandlingen af dobbeltdiagnose. De mest overbevisende resultater i forbindelse med at reducere misbruget og motivere patienter med skizofreni til psykofarmakologisk behandling, er kombinationen af motiverende interview, kognitiv adfærdsterapi og familieterapi. Traditionel KAT interventionen i relation til den psykotiske tilstand er refleksion (sokratisk udspørgen), realitetstest og adfærdseksperimenter i forbindelse med ABC model. Metakognitiv terapi er et lovende nyere terapeutiske tiltag i forbindelse med behandling af patienter med dobbeltdiagnose, hvor der er fokus på patientens forsøg på at opnå kontrol over sine følelser og forstyrrelser i tænkningen ved at misbruge. Hos motiverede patienter med dobbeltdiagnose anbefales gruppeterapi i op til 3 måneder for at opnå en afgørende effekt på både psykose og misbrug. Et alternativ som første terapeutiske intervention er step to step-behandling i forbindelse med motiverende samtaler og psykoedukation. Generelle anbefalinger for patienter med dobbeltdiagnose Farmakoterapi af misbrug: Det er vist, at psykofarmaka og psykoterapi er mere effektive i behandlingen af misbrug hos patienter med dobbeltdiagnose end behandling med lægemidler ved komorbidt misbrug alene. Farmakoterapi ved misbrug kombineret med flere psykofarmaka påvirker behandlingsmotivationen i negativt retning hos patienterne som følge af øgede bivirkninger. Ligeledes må det anføres, at der igennem psykoterapi opnås største effekt overfor alkoholmisbruget. Farmakoterapi af alkoholafhængighed Disulfiram er et yderst effektivt supplement til behandling af alkoholmisbrug, og er den mest effektive farmakologiske behandling af alkoholafhængighed. Der opnås størst effekt heraf ved at integrere behandlingen med psykoterapi (KAT). De sidste 10 år er der kommet flere medikamenter, så som Naltrexon, en opioidantagonist, der blokerer den euforiske effekt af alkohol og bliver anført som mest effektiv til at reducere craving. Men manglende kendskab til Naltrexon eksistens medfører, at Naltrexon ofte ikke ordineres, og patienterne har ofte en modvilje mod at tage lægemidlet på grund af bivirkninger. Naltrexon reducerer effektivt misbruget blandt alkoholafhængige patienter, men det er usikkert, om at det i 12
13 forbindelse angsttilstande/depression og alkoholmisbrug er mere effektivt end SSRI behandlingen (Sertralin) Acamprosat reducerer ligeledes craving og anbefales, når der samtidigt er en sværere angsttilstand. Acamprosat skal doseres 3 gange dagligt, hvilket kan være et problem. Off-label Topiramat (antiepileptika) har vist sig bedre end placebo hos patienter med alkoholmisbrug til at reducere alkoholdmængde og -trang, men præparatet er ikke bedre end Naltrexon. Anden medicin, Ondansetron, som er godkendt til postoperativ kvalme og benyttes i forbindelse med kemoterapi og stråleterapi, blokerer 5 HT på 5-HT3 receptorer i midten af hjernen. Det er vist, at Ondansetron sænker trang til alkohol, især hos den tidlige debuterende alkoholiker og det antages, at det har størst effekt, når der er tale om komobid OCD. Farmakoterapi af patienter med opioid- og kokainmisbrug Baclofen har vist sig effektiv til at reducere brugen af kokain blandt ikke samtidigt opioidafhængige misbrugere, men undersøgelserne er meget sparsomme. Disulfiram har vist sig at reducere brugen af kokain ved at blokere metabolismen af kokain. Dette gør, at virkningen af kokain bliver meget større, og patienten oplever en meget ubehagelig angst, der er forårsaget af et højt serumniveau af kokain. Desuden er der øget risiko for kardiovaskulære toksiciteter, hvilket også begrænser brugen af disulfiram som aversionsbehandling. Undersøgelser har vist at Carbamazepin reducerer stoftrangen blandt kokainmisbrugere, men man fandt ikke en reduktion af det faktiske forbrug af kokain. Topiramat har ligeledes vist sig effektiv til at reducere brugen af kokain, samtidig med behandling med KAT. Methylphenidat synes at være mest effektivt til at reducere brugen af kokain hos patienter med ADHD-symptomer, udover at præparatet har virkning på ADHD-symptomerne. Undersøgelser har ikke kunnet rapportere øget risiko for kardivaskulære hændelser i forbindelse med behandling, selv om det nu antages potentielt at eksistere. Antidepressiva Bupropion (benyttes ved rygeophør) samt Modafinil (benyttes mod ADHD) har vist en øget kokainafholdenhed, men det er bestemt ikke første valg, på grund af manglende dokumentation. 13
14 Endelig er det fundet, at en integreret behandlingsform så som dopaminantagonist (f.eks. Buproprion) og KAT er effektiv i behandlingen af patienter i opioidnedtrapning. Substitutionsbehandling af opiatmisbrug er førstevalg hos nye heroinafhængige patienter Suboxone (buprenorfin+naloxon), da Suboxone har lavere toksicitet og lavt afhængighedspotentiale sammenlignet med Metadon behandling, se Sundhedsstyrelsens vejledning af , Vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling. Der er noget, der tyder på, at Metadon har større effekt end Suboxone til at opretholde afholdenhed fra heroin hos dobbeltdiagnose patienter. Jørn Lykke Klinikchef, overlæge PC Sct. Hans, afd. M Feb Referencer, lovgivning og faglig evidens 1. Sundhedsstyrelsen : Referenceprogram for unipolar depression hos voksne Sundhedsstyrelsen : referenceprogram for angst hos voksne Sundhedsstyrelsen : Vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling 2008 Azorin, J. M., & Kaladjian, A. (2009). An update on the treatment of bipolar depression. Expert Opinion on Pharmacotherapy, 10, Back, S. E., Brady, K. T., Jaanimagl, U., & Jackson, J. L. (2006). Cocaine dependence and PTSD: A pilot study of symptom interplay and treatment preferences. Addictive Behaviors, 31, Back, S. E., Dansky, B. S., Carroll, K. M., Foa, E. B., & Brady, K. T. (2001). Exposure therapy in the treatment of PTSD among cocaine-dependent individuals: Description of procedures. Journal of Substance Abuse Treatment, 21, Baker, A. L., Hides, L., & Lubman, D. I. (2010). Treatment of cannabis use among people with psychotic or depressive disorders: A systematic review. The Journal of Clinical Psychiatry, 71, Barrowclough, C., Haddock, G., Wykes, T., Beardmore, R., Conrod, P., Craig, T., et al. (2010). Integrated motivational interviewing and cognitive behavioural therapy for people with psychosis and comorbid substance misuse: Randomized controlled trial. British Medical Journal, 1 12 (Online First). 14
15 Bellack, A. S., Bennett, M. E., Gearon, J. S., Brown, C. H., & Yang, Y. (2006). A randomized clinical trial of a new behavioral treatment for drug abuse in people with severe and persistent mental illness. Archives of General Psychiatry, 63(4), Brady, K. T., & Verduin, M. L. (2005). Pharmacotherapy of comorbid mood, anxiety, and substance use disorders. Substance Use & Misuse, 40( ), Brady, K. T., Verduin, M. L., & Tolliver, B. K. (2007). Treatment of patients comorbid for addiction and other psychiatric disorders. Current Psychiatry Reports, 9, Brady, K. T., Dansky, B. S., Back, S. E., Foa, E. B., & Carroll, K. M. (2001). Exposure therapy in the treatment of PTSD among cocaine-dependent individuals: Preliminary findings. Journal of Substance Abuse Treatment, 21, Bromet, E., Sonnega, A., & Kessler, R. C. (1998). Risk factors for DSM-III-R posttraumatic stress disorder: Findings from the National Comorbidity Survey. American Journal of Epidemiology, 147, Castells, X., Casas, M., Perez-Mana, C., Roncero, C., Vidal, X., & Capella, D. (2010). Efficacy of psychostimulant drugs for cocaine dependence. Cochrane Database of Systematic Reviews, 2, CD Castells, X., Kosten, T. R., Capella, D., Colom, J., & Casas,M. (2009). Efficacy of opiate maintenance therapy and adjunctive interventions for opioid dependence with comorbid cocaine use disorders: A systematic review and meta-analysis of controlled clinical trials. The American Journal of Drug and Alcohol Abuse, 35, Chambless, D. L., & Holton, S. D. (1998). Defining empirically supported therapies. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 66, Chen, S., Barnett, P. G., Sempel, J. M., & Timko, C. (2006). Outcomes and costs of matching the intensity of dual-diagnosis treatment to patients' symptom severity. Journal of Substance Abuse Treatment, 35, Coffey, S. F., Schumacher, J. A., Brimo, M. L., & Brady, K. T. (2005). Exposure therapy for substance abusers with PTSD: Translating research to practice. Behavior Modification, 29, Coffey, S. F., Stasiewicz, P. R., Hughes, P. M., & Brimo, M. L. (2006). Trauma-focused imaginal exposure for individuals with comorbid posttraumatic stress disorder and alcohol dependence: Revealing mechanisms of alcohol craving in a cue reactivity paradigm. Psychology of Addictive Behaviors, 20, COMBINE Study Research Group (2003). Testing combined pharmacotherapies and behavioral interventions in alcohol dependence: Rationale and methods. Alcoholism, Clinical and Experimental Research, 27, Conner, K. R., Pinquart, M., & Duberstein, P. R. (2008). Meta-analysis of depression and substance use and impairment among intravenous drug users (IDUs). Addiction, 103, Cornelius, J. R., Bukstein, O., Salloum, I., & Clark, D. (2003). Alcohol and psychiatric comorbidity. Recent Developments in Alcoholism, 16, Cornelius, J. R., Salloum, I. M., Ehler, J. G., Jarrett, P. J., Cornelius, M. D., Perel, J. M., et al. (1997). Fluoxetine in depressed alcoholics. A double-blind, placebo-controlled trial. Archives of General Psychiatry, 54, Cornelius, J. R., Salloum, I. M., Haskett, R. F., Ehler, J. G., Jarrett, P. J., Thase, M. E., et al. 15
16 (1999). Fluoxetine versus placebo for the marijuana use of depressed alcoholics. Addictive Behaviors, 24, Davidson, J. R. (2009). First-line pharmacotherapy approaches for generalized anxiety disorder. The Journal of Clinical Psychiatry, 70, Davis, L., Uezato, A., Newell, J. M., & Frazier, E. (2008). Major depression and comorbid substance use disorders. Current Opinion in Psychiatry, 21(1), DiClemente, C. C., & Velasquez, M. M. (2002). Motivational interviewing and the stages of change. In W. R. Miller, & S. Rollnick (Eds.), Motivational interviewing, 2nd edition, preparing people for change (pp ). New York: The Guilford Press. Donovan, B., Padin-Rivera, E., & Kowaliw, S. (2001). Transcend : Initial outcomes from a post-traumatic stress disorder/substance abuse treatment program. Journal of Trauma & Stress, 14, Donovan, D. M., Anton, R. F., Miller, W. R., Longabaugh, R., Hosking, J. D., Youngblood, M., et al. (2008). Combined pharmacotherapies and behavioral interventions for alcohol dependence (The COMBINE Study): Examination of posttreatment drinking outcomes. Journal of Studies on Alcohol and Drugs, 69, Drake, R. E., Mueser, K. T., Brunette, M. F., & McHugo, G. J. (2004). A review of treatments for people with severe mental illnesses and co-occurring substance use disorders. Psychiatric Rehabilitation Journal, 27, Elkashef, A., Vocci, F., Huestis, M., Haney, M., Budney, A., Gruber, A., et al. (2008). Marijuana neurobiology and treatment. Substance Abuse, 29, Fallot, R. D., & Harris, M. (2002). The trauma recovery and empowerment model (TREM): Conceptual and practical issues in a group intervention for women. Community Mental Health Journal, 38, Fals-Stewart, W., & Schafer, J. (1992). The treatment of substance abusers diagnosed with obsessive-compulsive disorder: An outcome study. Journal of Substance Abuse Treatment, 9, Fatseas, M., Denis, C., Lavie, E., & Auriacombe, M. (2010). Relationship between anxiety disorders and opiate dependence A systematic review of the literature: Implications for diagnosis and treatment. Journal of Substance Abuse Treatment, 38, Frank, E., Swartz, H. A., & Kupfer, D. J. (2000). Interpersonal and social rhythm therapy: Managing the chaos of bipolar disorder. Biological Psychiatry, 48, Garbutt, J. C. (2009). The state of pharmacotherapy for the treatment of alcohol dependence. Journal of Substance Abuse Treatment, 36, S15 S23. Geller, B., Cooper, T. B., Sun, K., Zimerman, B., Frazier, J., Williams, M., et al. (1998). Double-blind and placebo-controlled study of lithium for adolescent bipolar disorders with secondary substance dependency. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 37, Green, A. I., Burgess, E. S., Dawson, R., Zimmet, S. V., & Strous, R. D. (2003). Alcohol and cannabis use in schizophrenia: Effects of clozapine vs risperidone. Schizophrenia Research, 60(1),
17 Green, B., Young, R., & Kavanagh, D. (2005). Cannabis use and misuse prevalence among people with psychosis. The British Journal of Psychiatry, 187, Gueorguieva, R., Wu, R., Donovan, D., Rounsaville, B. J., Couper, D., Krystal, J. H., et al. (2010). Naltrexone and combined behavioral intervention effects on trajectories of drinking in the COMBINE study. Drug and Alcohol Dependence, 107, Haney, M., Hart, C. L., & Foltin, R. W. (2006). Effects of baclofen on cocaine selfadministration: Opioid-and nonopioid-dependent volunteers. Neuropsychopharmacology, 31, Hesse, M. (2009). Integrated psychological treatment for substance use and co-morbid anxiety or depression vs. treatment for substance use alone. A systematic review of the published literature. BMC Psychiatry, 9, 6. Hien, D. A., Jiang, H., Campbell, A. N., Hu, M. C., Miele, G. M., Cohen, L. R., et al. (2010). Do treatment improvements in PTSD severity affect substance use outcomes? A secondary analysis from a randomized clinical trial in NIDA's Clinical Trials Network. The American Journal of Psychiatry, 167, Hien, D. A., Wells, E. A., Jiang, H., Suarez-Morales, L., Campbell, A. N., Cohen, L. R., et al. (2009). Multisite randomized trial of behavioral interventions for women with cooccurring PTSD and substance use disorders. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 77, Hjorthoj, C., Fohlmann, A., & Nordentoft, M. (2009). Treatment of cannabis use disorders in people with schizophrenia spectrum disorders A systematic review. Addictive Behaviors, 34, Hofmann, S. G., & Smits, J. A. (2008). Cognitive-behavioral therapy for adult anxiety disorders: A meta-analysis of randomized placebo-controlled trials. The Journal of Clinical Psychiatry, 69, Jacobsen, L. K., Southwick, S. M., & Kosten, T. R. (2001). Substance use disorders in patients with posttraumatic stress disorder: A review of the literature. The American Journal of Psychiatry, 158, James, W., Preston, N. J., Koh, G., Spencer, C., Kisely, S. R., & Castle, D. J. (2004). A group intervention which assists patients with dual diagnosis reduce their drug use: A randomized controlled trial. Psychology Medicine, 34(6), Kadden, R., Carroll, K., Donovan, D., Cooney, N., Monti, P., Abrams, D., et al. (1992). Cognitive behavioral coping skills therapy manual: A clinical research guide for therapists treating individuals with alcohol abuse and dependence. Vol. 3. Washington, DC: U.S. Government Printing Office. Kampman, K. M. (2010). What's new in the treatment of cocaine addiction? Current Psychiatry Reports, 12, Karila, L., Gorelick, D., Weinstein, A., Noble, F., Benyamina, A., Coscas, S., et al. (2008). New treatments for cocaine dependence: A focused review. The International Journal of Neuropsychopharmacology, 11, Kenna, G. L. (2010). Medications acting on the serotonergic system for the treatment of alcohol dependent patients. Current Pharmaceutical Design, 16(19), Krampe, H., & Ehrenreich, H. (2010). Supervised disulfiram as adjunct to psychotherapy 17
18 in alcoholism treatment. Current Pharmaceutical Design, 16, Kranzler, H. R., Burleson, J. A., Del Boca, F. K., Babor, T. F., Korner, P., Brown, J., et al. (1994). Buspirone treatment of anxious alcoholics. A placebo-controlled trial. Archives of General Psychiatry, 51, Labbate, L. A., Sonne, S. C., Randal, C. L., Anton, R. F., & Brady, K. T. (2004). Does comorbid anxiety or depression affect clinical outcomes in patients with post-traumatic stress disorder and alcohol use disorders? Comprehensive Psychiatry, 45, Latt, N., Jurd, S., Tennant, C., Lewis, J., Macken, L., Joseph, A., et al. (2011, Aug 18). Alcohol and substance use by patients with psychosis presenting to an emergency department: Changing patterns. Australasian Psychiatry, 19(4), (Electronic publication ahead of print). Levin, F. R., McDowell, D., Evans, S. M., Nunes, E., Akerele, E., Donovan, S., et al. (2004). Pharmacotherapy for marijuana dependence: A double-blind, placebo-controlled pilot study of divalproex sodium. The American Journal on Addictions, 13, Levin, F. R., & Hennessy, G. (2004). Bipolar disorder and substance abuse. Biological Psychiatry, 56(10), Levin, F. R., Evans, S. M., Coomaraswammy, S., Collins, E. D., Regent, N., & Kleber, H. D. (1998). Flupenthixol treatment for cocaine abusers with schizophrenia: A pilot study. The American Journal of Drug and Alcohol Abuse, 24(3), Leweke, F. M., Gerth, C. W., & Klosterkotter, J. (2004). Cannabis-associated psychosis: Current status of research. CNS Drugs, 18, Longabaugh, R., Wirtz, P. W., Gulliver, S. B., & Davidson, D. (2009). Extended naltrexone and broad spectrum treatment or motivational enhancement therapy. Psychopharmacology, 206, Lybrand, J., & Caroff, S. (2009). Management of schizophrenia with substance use disorders. Psychiatric Clinics of North America, 32(4), Mancino, M. J., McGaugh, J., Feldman, Z., Poling, J., & Oliveto, A. (2010). Effect of PTSD diagnosis and contingency management procedures on cocaine use in dually cocaine-and opioid-dependent individuals maintained on LAAM: A retrospective analysis. The American Journal on Addictions, 19, Mann, K., & Hermann, D. (2010). Individualised treatment in alcohol-dependent patients. European Archives of Psychiatry and Clinical Neuroscience, 260, S116 S120. Maremmani, I., Pacini, M., Lamanna, F., Pani, P. P., Perugi, G., Deltito, J., et al. (2010).Mood stabilizers in the treatment of substance use disorders. CNS Spectrum, 15(2), Mariani, J. J., & Levin, F. R. (2004). Pharmacotherapy for alcohol-related disorders: What clinicians should know. Harvard Review of Psychiatry, 12, Mark, T. L., Kranzler, H. R., Poole, V. H., Hagen, C. A., McLeod, C., & Crosse, S. (2003). Barriers to the use of medications to treat alcoholism. The American Journal on Addictions, 12, Mark, T. L., Kranzler, H. R., & Song, X. (2003). Understanding US addiction physicians' low rate of naltrexone prescription. Drug and Alcohol Dependence, 71, McCarthy, E., & Petrakis, I. (2010). Epidemiology and management of alcohol dependence 18
19 in individuals with post-traumatic stress disorder. CNS Drugs, 24, Miklowitz, D. J., Otto, M. W., Frank, E., Reilly-Harrington, N. A., Wisniewski, S. R., Kogan, J. N., et al. (2007). Psychosocial treatments for bipolar depression: A 1-year randomized trial from the Systematic Treatment Enhancement Program. Archives of General Psychiatry, 64, Mills, K. L., Teesson, M., Ross, J., & Peters, L. (2006). Trauma, PTSD, and substance use disorders: Findings from the Australian National Survey of Mental Health and Well-Being. The American Journal of Psychiatry, 163, Moore, T. H., Zammit, S., Lingford-Hughes, A., Barnes, T. R., Jones, P. B., Burke, M., et al. (2007). Cannabis use and risk of psychotic or affective mental health outcomes: A systematic review. Lancet, 370, Najavits, L. M., Weiss, R. D., & Shaw, S. R. (1997). The link between substance abuse and posttraumatic stress disorder in women. A research review. The American Journal on Addictions, 6, Nordstrom, B. R., & Levin, F. R. (2007). Treatment of cannabis use disorders: A review of the literature. The American Journal on Addictions, 16, Nunes, E. V., & Levin, F. R. (2004). Treatment of depression in patients with alcohol or other drug dependence: A meta-analysis. Journal of the American Medical Association, 291, Nunes, E. V., Quitkin, F.M., Donovan, S. J., Deliyannides, D., Ocepek-Welikson, K., Koenig, T., et al. (1998). Imipramine treatment of opiate-dependent patients with depressive disorders. A placebo-controlled trial. Archives of General Psychiatry, 55, Otto, M. W., Smits, J. A., & Reese, H. E. (2004). Cognitive-behavioral therapy for the treatment of anxiety disorders. The Journal of Clinical Psychiatry, 65, Petrakis, I. L., Leslie, D., Finney, J. W., & Rosenheck, R. (2006). Atypical antipsychotic medication and substance use-related outcomes in the treatment of schizophrenia. The American Journal on Addictions, 15, Pittenger, C., Kelmendi, B., Bloch, M., Krystal, J. H., & Coric, V. (2005). Clinical treatment of obsessive compulsive disorder. Psychiatry, 2, Prochaska, J. O., & DiClemente, C. C. (1992). Stages of change in the modification of problem behaviors. Progress in Behavior Modification, 28, Project MATCH Research Group (1998). Matching alcoholism treatments to client heterogeneity: Treatment main effects and matching effects on drinking during treatment. Journal of Studies on Alcohol, 59, Quello, S. B., Brady, K. T., & Sonne, S. C. (2005). Mood disorders and substance use disorder: A complex comorbidity. Science & Practice Perspectives, 3, Randall, C. L., Johnson, M. R., Thevos, A. K., Sonne, S. C., Thomas, S. E., Willard, S. L., et al. (2001). Paroxetine for social anxiety and alcohol use in dual-diagnosed patients. Depression and Anxiety, 14(4), Ravindran, L. N., & Stein, M. B. (2010). The pharmacologic treatment of anxiety disorders: A review of progress. The Journal of Clinical Psychiatry, 71, Rickels, K., Zaninelli, R., McCafferty, J., Bellew, K., Iyengar, M., & Sheehan, D. (2003). 19
20 Paroxetine treatment of generalized anxiety disorder: A double-blind, placebocontrolled study. The American Journal of Psychiatry, 160, Saladin, M. E., Drobes, D. J., Coffey, S. F., Dansky, B. S., Brady, K. T., & Kilpatrick, D. G. (2003). PTSD symptom severity as a predictor of cue-elicited drug craving in victims of violent crime. Addictive Behaviors, 28, San, L., Arranz, B., & Martinez-Raga, J. (2007). Antipsychotic drug treatment of schizophrenic patients with substance abuse disorders. European Addiction Research, 13, Schade, A., Marquenie, L. A., van Balkom, A. J., Koeter, M. W., de Beurs, E., van den Brink, W., et al. (2005). The effectiveness of anxiety treatment on alcohol-dependent patients with a comorbid phobic disorder: A randomized controlled trial. Alcoholism, Clinical and Experimental Research, 29, Schmitz, J. M., Averill, P., Stotts, A. L., Moeller, F. G., Rhoades, H. M., & Grabowski, J. (2001). Fluoxetine treatment of cocaine-dependent patients with major depressive disorder. Drug and Alcohol Dependence, 63, Schneier, F. R., Foose, T. E., Hasin, D. S., Heimberg, R. G., Liu, S. M., Grant, B. F., et al. (2010). Social anxiety disorder and alcohol use disorder co-morbidity in the National Epidemiologic Survey on alcohol and related conditions. Psychological Medicine, 40, Simon, N. M. (2009). Generalized anxiety disorder and psychiatric comorbidities such as depression, bipolar disorder, and substance abuse. The Journal of Clinical Psychiatry, 70, Smelson, D. A., Losonczy, M. F., Davis, C. W., Kaune, M., Williams, J., & Ziedonis, D. (2002). Risperidone decreases craving and relapses in individuals with schizophrenia and cocaine dependence. Canadian Journal of Psychiatry, 47, Smelson, D. A., Ziedonis, D., Williams, J., Losonczy, M. F., Williams, J., Steinberg, M. L., et al. (2006). The efficacy of olanzapine for decreasing cue-elicited craving in individuals with schizophrenia and cocaine dependence: A preliminary report. Journal of Clinical Psychopharmacology, 26, Soyka, M., & Rosner, S. (2008). Opioid antagonists for pharmacological treatment of alcohol dependence A critical review. Current Drug Abuse Reviews, 1, Soyka, M., Alchmuller, C., v Bardeleben, U., Beneke, M., Glaser, T., Hornung-Knobel, S., et al. (2003). Flupenthixol in relapse prevention in schizophrenics with comorbid alcoholism: Results from an open clinical study. European Addiction Research, 9(2), Stewart, R. E., & Chambless, D. L. (2009). Cognitive-behavioral therapy for adult anxiety disorders in clinical practice: A meta-analysis of effectiveness studies. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 77, Tiet, Q. Q., & Mausbach, B. (2007). Treatments for patients with dual diagnosis: A review. Alcoholism, Clinical and Experimental Research, 31, Titievsky, J., Seco, G., Barranco, M., & Kyle, E. M. (1982). Doxepin as adjunctive therapy for depressed methadone maintenance patients: A double-blind study. The Journal of Clinical Psychiatry, 43,
Litteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder. samtidigt misbrug
Litteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug september 2019 Litteraturliste til temaet Psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug Baggrund for søgning Tidsmæssig afgrænsning:
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereHvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"
Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereOverblik over retningslinjer
Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder
Læs mereMennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer
Mennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer 1 Eller: Hvordan imødekommer vi det behov for at skabe integrerede indsatser, der går på tværs og skaber
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereMisbrug blandt retspsykiatriske patienter
Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereCannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.
Cannabis -psykoser og skizofreni Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København Carsten.rygaard.hjorthoej@regionh.dk Cannabis - psykoser og skizofreni Program - Forårsager cannabis-brug
Læs mereMedicin i alkoholbehandlingen
Medicin i alkoholbehandlingen Vingsted 230518 Ulrik Becker Professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Læs mereHVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING?
HVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING? RUSMIDLER I UNGDOMSÅRENE GENERELLE RISIKOFAKTORER 1. Individuelle faktorer - den unges personlige karakteristika; kognitive: nedsat eksekutiv function
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED Quick guide Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling til personer med alkoholafhængighed med en familie.
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereNår sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup
Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk
Læs mereHvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling. Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag
Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag 22-06-2010 Hvem taler jeg om? Specifikke enkelstående problemer Multiple sameksisterende problemer Behov
Læs merePsykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på den nyeste udvikling i forbrug af antidepressive
Læs mereSCREENING OG UDREDNING SOM DIALOGREDSKAB OG SAMARBEJDSPUNKT MELLEM BORGER OG SYSTEMER
SCREENING OG UDREDNING SOM DIALOGREDSKAB OG SAMARBEJDSPUNKT MELLEM BORGER OG SYSTEMER DECEMBER 2015 FLERE PROBLEMER FLERE FOKI Mange har sammenfaldende alkohol- og stofmisbrug og psykiske lidelser (Regier
Læs mereLitteraturliste for temaet Stofmisbrug
Litteraturliste for temaet Stofmisbrug Baggrund for søgning År for søgning: 2019 Tidsafgrænsning for søgning: 2014-2019 Den samlede litteraturliste Amilon, Anna et al. (2016). Kapaciteten i den sociale
Læs mereNeurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet
Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereTværsektorielle tiltag og konkrete initiativer
Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling
Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereAutisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015
Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs mereAnne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011
Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne
Læs mereBenzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark
Benzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark Christian Tjagvad PhD, PostDoc SERAF, UIO Konst. overlæge Gladsaxe Rusmiddelcenter Meeting the Dragon 06.06 2019 Benzodiazepiner (BZDer) Ashton, Current
Læs mereEvidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling
Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet
Læs mereDiagnosens ulidelige lethed
STOF nr. 23, 2014 Diagnosens ulidelige lethed Mennesker, der har både et misbrug og en psykiatrisk diagnose, skal behandles for begge dele. Men i det daglige arbejde er de psykiatriske diagnoser svære
Læs mereBehandling af stress, angst og depression i almen praksis
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1
Læs mereDanske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser
Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt
Læs mereSESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere
KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereFeedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014
- Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi
Læs mereNORDISK STATUS DANMARK
NORDISK STATUS DANMARK KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN, SENIORFORSKER OG LEDER AF KOMPETENCECENTER FOR DOBBELTDIAGNOSER, REGION H, FORMAND FOR DANS FAGLIGT NETVÆRK FOR DOBBELTDIAGNOSE OG LEKTOR PÅ CENTER FOR
Læs mereMBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det
MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det bagvedliggende rationale Sophie Juul, ph.d. studerende 1 Titel Short-term versus long-term outpatient mentalizationbased treatment for
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereAlkohol og depression
Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville
Læs mereCannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri
Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol
Læs mereSpot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark
Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse
National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk
Læs mereKompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition
MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.26 Artikler 19 artikler. adfærd måde som et individ eller en gruppe af individer udfører en aktivitet på Adfærd skal her forstås som aktiviteter, der kan iagttages af udøveren selv
Læs mereDobbeltdiagnoser. Hvordan giver koordinering bedre behandlingseffekt?
Dobbeltdiagnoser Hvordan giver koordinering bedre behandlingseffekt? Misbrug fylder mest Definition af dobbeltdiagnose Kaotisk misbrug Moderate psykiatriske lidelser, Affektive, ADHD personlighedsforstyrrelser,
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereklik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP
PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?
Læs mereInformation om behandling for Generaliseret angst
Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne
Læs merePsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst
PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst
Læs mereNye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer?
Nye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer? Psykofarmaka til Børn & Unge Anne Katrine Pagsberg Lektor, overlæge, PhD Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden Valg af
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereAngst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?
Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt
Læs mereNicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov
OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende
Læs mereAGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse
AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelses af bipolar lidelse Titel Evidence-based guidelines for treating bipolar disorder: revised second edition-- recommendations from the British
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereIndividuel Placement and Support - IPS. 3.Oktober 2018
x Individuel Placement and Support - IPS 3.Oktober 2018 Baggrund De fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme i arbejde og ønsker at komme i arbejde: o Det er forbundet med store menneskelige
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereAngst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt
Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til
Læs merePsykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne
Psykiatri Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne 2 HVAD ER OCD? Mennesker med OCD har tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er uønskede tanker, ideer og billeder, som presser sig på og vender
Læs mereDobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri
Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10
Læs mereTi veje til bedre psykiatrisk behandling
Bragt på Altinget den 5.februar 2014. Ti veje til bedre psykiatrisk behandling I de senere år er vi blevet klogere på mange aspekter inden for psykiatrisk behandling. Men vi kan blive endnu bedre. Dansk
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereMisbrug. Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30
Misbrug Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30 1 Hvad er misbrug Der er tale om misbrug, når n r man ikke kan lade være v med at indtage noget, som er skadeligt for én. Misbrug af diverse stoffer
Læs merePsykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER
Læs mereÆldre og alkohol - måltettet indsats
Ældre og alkohol - måltettet indsats Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD Gerontopsykiatrisk Team, Odense, Region Syddanmark UCAR, Klinisk Institut, SDU Take home messages Alkohol er et ofte overset
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereSvær behandlelig depression. Praktiserende læger 28. januar 2014
Svær behandlelig depression Praktiserende læger 28. januar 2014 F30-39 Affektive sindslidelser Lidelser, hvor den fundamentale forstyrrelse er en forandring i stemningsleje og aktivitetsniveau. De fleste
Læs mereInformation om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)
Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive
Læs mereEvidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe.
Evidens er ikke bare evidens om forskningsparadigmers betydning for vores forståelse af evidensbegrebet. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby, STOKs forskningsgruppe. I sidste nummer af Systemisk Forum
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs mere14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika
Behandling med Antipsykotika Psykotiske Tilstande og Adfærdsforstyrrelser hos Demente Rationel Brug af Psykofarmaka Januar 2009 Centerchef, dr. med. Psykiatrisk Center Glostrup Københavns Universitets
Læs mereHvad indebærer god behandling af alkoholproblemer? Associate Professor Anette Søgaard Nielsen University of Southern Denmark
Hvad indebærer god behandling af alkoholproblemer? Associate Professor Anette Søgaard Nielsen University of Southern Denmark ansnielsen@health.sdu.dk. Først og fremmest: Hvad er det, vi skal behandle?
Læs mereLars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa
Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige
Læs mereMichael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013
Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereLektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en
Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereMetacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial
Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode
Læs mereInformation om behandling for Panikangst og agorafobi
Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en
Læs mereSubstitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin
Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling
Læs mereANTIDEPRESSIVE EFFEKTER AF METHYLENBLÅT OG ANALOGER: EN NY KLASSE ANTIDEPRESSIVA?
ANTIDEPRESSIVE EFFEKTER AF METHYLENBLÅT OG ANALOGER: EN NY KLASSE ANTIDEPRESSIVA? GREGERS WEGENER, LEKTOR, OVERLÆGE, PH.D. CENTER FOR PSYKIATRISK FORSKNING AARHUS præsen TATION 1 TAK & DISCLOSURES Forsknings
Læs mereAngst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017
Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere
Læs mere