Den Selvejende Institution Overførstergården. Årsberetning 2005.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Selvejende Institution Overførstergården. Årsberetning 2005."

Transkript

1 30. april 2006 Den Selvejende Institution Overførstergården. Årsberetning Årsberetningen er i anledning af herbergets 10 års jubilæum skrevet, så den dækker begivenheder og erfaringer i perioden fra starten i august 1996 til i dag. Vi takker Dansk Funktionær Forbund for hjælp til tryk af beretningen, som har gjort den mere indbydende end vi selv magter. Starten i Overførstergården er en selvejende institution, stiftet i 1991 med det formål - ud fra et demokratisk og socialt livssyn - at tilbyde bolig og ophold, uddannelses- og erhvervsaktiviteter mv. til personer, der er hjemløse eller ikke kan tilpasse sig det almindelige samfundsliv, især på grund af alkoholproblemer og psyko - sociale vanskeligheder. Det lidt sære navn Overførstergården stammer fra den gang, hvor den danske statsadministration talte tysk, hvor gården blev bygget som tjenestebolig for områdets skovridder: Overförsteren. I starten af 1900 tallet blev ejendommen overtaget af velhavende familier, for i 1950 at blive købt af Københavns kommune. Gården var forfalden, men lå stadig som en smuk ejendom i en stor park, beboet af 25 fattige alkoholikere, da kommunen lukkede den i 1990 for at bruge ressourcerne på ambulatorier i byen. Den løsning brød alkoholikerne og personalet sig ikke om. De protesterede. Protesterne hindrede ikke lukningen, men den førte til starten af bestyrelsen for den selvejende institution, som tog navn efter Overførstergården. Herberget Overførstergården åbner i Bestyrelsens første mål blev at købe gården af Københavns kommune og omdanne den til et herberg, som kunne drives i overenskomst med Københavns amt. Med god opbakning fra Sygekassernes Helsefond og støtte fra Socialministeriet, Sundhedsministeriet m.fl. lykkedes det allerede i 1991 at samle i alt 3 mio. kr. til købet. Alligevel skulle der efterfølgende gå endnu 5 år, før det lykkedes at opnå de nødvendige aftaler med Københavns amt. Amtet kunne ikke leve op til den oprindelige aftale, så løsningen blev at amtet købte ejendommen og bestyrelsen lejede lokalerne af amtet. De indsamlede midler blev brugt til nødvendige istandsættelser og står som pant i ejendommen. Historien er kompliceret, den handler om almennyttige kræfters lille indflydelse i forhold til offentlige administrationer og falder som sådan uden for rammerne her. Her kan vi nøjes med at glæde os over resultatet: En smukt istandsat Herberg åbnedes i august 1996 med plads til 19 hjemløse, siden udvidet med 4 udflytterpladser. Siden åbningen i 1996 har over 1000 hjemløse boet på herberget. Mødet med de hjemløse har givet mange erfaringer og har ført til en stigende indsigt i holdninger og redskaber, som er nødvendige for at yde en optimal hjælp. Idé - grundlaget: En helhedsorienteret hjælp. Et herberg rummer tilbud om midlertidig bolig, mad, varme, personlig hygiejne, omsorg, støtte og rådgivning, og er som sådan kun en del af løsningen, hvis man skal yde ordentlig hjælp. Mange hjemløse misbruger alkohol, piller eller narko, har sociale og psykiske vanskeligheder, er fraskilte, ensomme, er mænd over 30 år. Økonomisk har de ofte en stor privat gæld. Arbejdsmæssig er stort set alle langtidsarbejdsløse, nogle har aldrig været i stabilt almindeligt job. De er fattige, lever af overførselsindkomster, især kontanthjælp. En mindre del får førtidspension. Enkelte får arbejdsløshedsunderstøttelse. 1

2 Bestyrelsens målsætning er at yde en hjælp der er helhedsorienteret, eller på moderne dansk: holistisk, og som omfatter det, der er brug for: arbejde og uddannelse, fritidsaktiviteter og klubber, personlige kontakter til venner og familie, et godt sted at bo, behandling af misbrug, sindslidelser og andre sygdomme, kort sagt en hjælp som giver hjemløse de samme muligheder og friheder som alle andre har. Målsætningen lyder vel ambitiøs, men skal ses i sammenhæng med at hvis man ikke stiler efter denne helhed i hjælpen, er effekten begrænset, både set ud fra den hjemløses synsvinkel og ud fra en samfundsmæssig og økonomisk synsvinkel. Hjælpen skal være individuel, den skal svare til den enkelte hjemløses behov og egne ressourcer. Det ville være nemt, hvis der kun var brug for en bolig. Men hjemløse har altid flere problemer. Et typisk eksempel. Lad os tage en af herbergets typiske beboere som eksempel: LL er 42 år. Han er enlig, har 1 barn på 23 år, som han ikke har set i flere år. LL var meget fraværende i folkeskolens afgangsklasser og kom ikke videre i en erhvervsuddannelse. Hjemmet støtter ham lidt men ikke meget. Forældrene er fraskilte, faderen er væk og moderen kan ikke klare ham alene. Efter flere mislykkede forsøg, bl.a. på Teknisk Skole, kom LL i arbejde på et byggemarked. Det gik godt de første 4 5 år, men så blev der for meget fravær, sygdom. Siden har han med stadig større mellemrum arbejdet inden for service og handel. Da han kommer til Herberget, havde han boet hos tilfældige bekendte i flere år. Han har på et tidspunkt fået anvist egen lejlighed, men mistede den igen da huslejen ikke blev betalt og naboerne klagede over støj og lugt. Økonomisk har han levet af midlertidig kontanthjælp i mere end 10 år. Han er fattig, har gæld på i alt kr. til DSB, NESA, Danske Bank, Lyngby Centret og kommunen. Han lever ensomt bortset fra en vis kontakt med moderen. Helbredsmæssig er han præget af at han har ondt i ryggen og dårlige tænder, han bliver nemt stresset, virker angst. Han er fyldt med følelser af skyld, skam og vrede. Kan virke truende. Han søger af og til hjælp hos læge, skadestue og ambulatorier, hvor han får ordineret smertestillende og beroligende medicin i et omfang som har karakter af misbrug. Medicinen står ikke alene. LL startede med at ryge hash og drikke i års alderen og er siden blevet mere og mere afhængig. Ind imellem har han brugt speed, kokain. Han har været gennem misbrugsbehandling flere gange, men er hver gang faldet tilbage. Han har været i aktivering i forskellige projekter uden resultater. LL har en sagsbehandler i opholdskommunen, men der har været så mange, han ved ikke hvem det er nu. Sagsbehandleren er den, der sammen med LL skal opstille en handleplan for, hvordan LL bliver hjulpet relevant, og som skal koordinere hjælpen. Planen skal følges op i samtaler med LL hver 3. måned. LL ved ikke om han har en handleplan og husker ikke, hvornår han sidst har mødt sagsbehandleren. Hvis han har været indkaldt er han ikke mødt op, formentlig fordi han har været påvirket. Sagsbehandlere har i reglen mere end 100 sager at tage vare på. Det er langt fra alle, der er så komplicerede som LL, men alle sager er vigtige. Regler og realiteter. Principielt set er der rigtig mange hjælpemuligheder til en mand som LL: Rådgivning, revalidering, støttekontaktperson, hjælp til behandling, boligstøtte, hjælp til enkeltudgifter, gældsrådgivning, kontaktsamtaler, erhvervspraktik, arbejdsprøvning, mentorordning, psykologsamtaler, tandpleje, gældsrådgivning, ophold på væresteder og midlertidige boformer, specialundervisning, psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling på døgninstitutioner eller ambulatorier, sygehusbehandling, fleksjob, førtidspension, beboerrådgivning m.m. m. Hvorfor bruger LL så ikke de mange tilbud? Realiteten er at LL ikke fortæller om sin situation til mennesker han ikke kender og at han skjuler sit misbrug; de skiftende kommunale sagsbehandlere når heller ikke at få overblik over LL s situation og har desuden ikke kompetence til at sammensætte handleplanen uden at skulle konferere med egen ledelse, andre myndigheder m.v. Alene proceduren for at komme i misbrugsbehandling kan slå forløbene i stykker. 2

3 Det er almindelig praksis at medarbejderne på herberget i samarbejde med de hjemløse udformer handleplaner, som de kommunale sagsbehandlere godkender eller eventuelt modificerer Men det er desværre også almindelig praksis at kommunale sagsbehandlere forestår økonomiske afgørelser og derudover kun har et spinkelt kendskab til de hjemløse. Derfor opstår der nemt forvirring om, hvem der har ansvaret for at følge planen op. Realiteten er at den koordinering, som er nødvendig for at opnå resultater, ofte overlades til den eneste som følger med hele tiden, men ikke kan klare opgaven: den hjemløse selv. Elementerne i helheden findes spredt uden for Herberget i kommuner (økonomi, aktivering, bolig m.m.), ambulatorier og institutioner (misbrugsbehandling), boligejere og udlejere (boliger), arbejdsformidlinger, uddannelsessteder og virksomheder (uddannelse og arbejde). Hvert af disse systemer er store og har deres egne prioriteringer, som kan være overordentlig svære at få til at gå op i den ønskede, højere enhed. Man kan godt søge at udvide et herberg, så det omfatter helheden, som det skete på tidligere tiders arbejdsanstalter og forsorgshjem. Men dels kan man ikke skrue udviklingen tilbage, dels vil det også medføre en udvikling i retning af total institutioner, som rummer andre former for begrænsninger og isolation. De optimale løsninger er de, som fremmer de hjemløses integration i det almindelige samfundsliv og som forudsætter et udvidet samarbejdet med kommuner, virksomheder, behandlingssteder, boligselskaber og andre, som har nøglerne til den helhed, der svarer til hjemløses faktiske situation. Man kan så måske stille spørgsmål ved, om det er rigtigt at stille så omfattende krav om koordinering til så svage grupper. Men som reglerne er i dag er der ingen anden udvej. Herberget Målgruppen: Herberget Overførstergården er et midlertidigt botilbud i henhold til den sociale servicelov. SEL, 94 for mænd og kvinder mellem 18 og 67 år, der på grund af alkoholrelaterede eller psyko - sociale problemer, ikke har nogen bolig eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Vi modtager ikke aktive stofmisbrugere, og man skal være i behandling eller være velbehandlet, hvis man har psykiatriske problemer. Omsorg: Det er herbergets opgave, i.h.t. Socialministeriets vejledning til Serviceloven, at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling omsorg og pleje. Herberget tilbyder ud over det helt basale som en seng at sove i, ligeledes ernæringsrigtig forplejning, mulighed for personlig hygiejne. Handleplaner: Efter SEL 111, stk.1 har kommunen eller amtskommunen pligt til at give tilbud om udarbejdelse af en skriftlig handleplan, bl.a. til personer der ikke har egen bolig eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig. Er der tale om en ydelse af længere varighed, skal der efter SEL 113 ske en løbende opfølgning af indsatsen. Det anbefales i Socialministeriets vejledning af 10 marts 1998, at 94 bo-formen tager initiativ til udarbejdelsen af handleplanen, og at denne så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med brugeren. Aktiverende støtte under opholdet kan omfatte fritidsaktiviteter og målrettede tilbud, samt arrangementer for nuværende og tidligere beboere, bl.a. i forbindelse med højtiderne. Der foretages udflugter til AF, væresteder, klubber i forskellige kommuner med henblik på tiden efter opholdet. Ud over dette generelle, motiveres de beboere som blot sidder, i en mere struktureret form til at deltage fysiske aktiviteter, så som gå og løbeture i omegnen, svømning, fitness etc. Efterværn: Herberget har jf. socialministeriets vejledning af 10 marts 1998 pligt til, i samarbejde med hjemkommunen og den enkelte bruger, at tilbyde efterforsorg. Denne vil som udgangspunkt være af indtil et års varighed. Tilbuddet om efterværn er baseret på en skriftlig og gensidigt forpligtende aftale/ handleplan. 3

4 Efterforsorgsarbejdet udføres i en vekselvirkning på brugerens eget hjem og på institutionen. Funktionen kan bestå af flere af følgende elementer: Praktiske gøremål i eller uden for boligen; almindelig rådgivning og vejledning, herunder økonomi; etablering af kontakt til familie, venner, fritidsaktiviteter; job/uddannelse; støtte til at holde sig ude af misbrug Beboerne, statistisk set. I 2005 har der været indskrevet 180 hjemløse på herberget. Nogle har været indskrevet flere gange. Renset for genindskrivninger er der tale om 152 personer. Heraf er 26 (17 %) kvinder og 126 (83 %) er mænd. Aldersmæssigt er 2 mellem år, 2 er mellem år, 15 er år, 39 er år, 76 er mellem år og resten, dvs. 46 er år. Hvor kommer de hjemløse fra? Det vides ikke altid, men som regel kendes den hjemløses opholdskommune, dvs. den kommune, hvor den hjemløse har folkeregisteradresse. Det er samtidig den kommune, der betaler en del af udgifterne ved opholdet. Rangordnet efter antal fordeler de 180 indskrivninger sig således: København 57, Gentofte 22, Gladsaxe 12, Brøndby 10, Lyngby 10, Høje-Taastrup 10, Ishøj 5, Greve 5 Søllerød 4, Rødovre 4, Hvidovre 3, Slagelse 3, Herlev 2, Glostrup 2. Resten fordeler sig med 1 og 2 indskrivninger fra mange forskellige kommuner over hele landet. Omregnet til helårspladser er fordelingen på kommuner således: København 6½, Gentofte 3, Brøndby 1, Lyngby 1, Gladsaxe 1, Høje-Taastrup 1, Ishøj 1, Søllerød ½, Rødovre 1, Hvidovre 1½, Herlev 1. Øvrige kommuner i alt 4 ½. Varigheden af opholdet svinger mellem nogle få timer og er sjældent mere end 6 måneder. Gennemsnittet er 3 måneder. I virkeligheden kort tid, når man tænker på, hvor meget en hjemløs skal have styr på. Hvor flytter beboerne her, når de flytter ud? 44 er flyttet til egen bolig, dvs. en ny bolig som pågældende ikke havde i forvejen; 40 er udskrevet til bolig hos venner, bekendte eller familie; eller de er kommet hjem til egen bolig, hvor opholdet på herberget har forebygget tab af boligen; 8 er udskrevet til et værelse 8 er udskrevet til udslusningsbolig, dvs. en midlertidig bolig med efterværn; 5 er udskrevet til sygehus; 4 er udskrevet til Blå Kors behandlingshjem; 16 er udskrevet til anden 94 boform; 29 er uoplyste, hvilket kan dække over pludselig, ikke planlagt udskrivning, udeblivelse, manglende lyst til at oplyse herom mv. Veje til arbejdet. Næsten alle hjemløse er langtidsarbejdsløse og har levet af midlertidig kontanthjælp i over 5 år. Nogle formår selv at finde arbejde, men er sjældent i stand til at beholde det på grund af misbrug og psykiske eller sociale vanskeligheder. Nogle finder midlertidig beskæftigelse i kommunale projekter eller støttet arbejde. Kommuner og AF har forpligtelser over for hjemløse som over for andre ledige med hensyn til rådgivning, aktivering osv. Men forpligtelsen synes svær at leve op til. 4

5 Hvis hjemløse skal videre i livet og ud af rollen som klienter, skal de have en chance for at komme i almindeligt lønnet arbejde. Hvis de ikke kan klare at arbejde, skal de alternativt kunne opnå fleksjob eller førtidspension. Blandt de godt 1000 hjemløse, der har boet på herberget siden åbningen, har nogle været så medtagne, at de har brug for førtidspension, andre har givet op og vil bare drikke videre i fred og ro. Men hovedparten kan og vil godt arbejde, hvis de er heldige at finde nogen der vil ansætte dem i et arbejde de kan klare. Vejen til arbejdsmarkedet går normalt gennem ansættelser på almindelige private og offentlige arbejdspladser. Men den vej er ikke altid lige inden for rækkevidde, når udgangspunktet er, at man er hjemløs, har alkoholrelaterede og psyko sociale problemer og bopælen er et herberg. Sociale virksomheder. I de første år efter herbergets åbning i 1996 søgte Overførstergårdens bestyrelse at sætte mere skub i adgangen til arbejdsmarkedet gennem start af små, sociale virksomheder, som kan ansætte og træne interesserede beboere. Resultaterne er bl.a. OFG Haveservice, der har indtægter fra havearbejde og rengøring m.m. Gentofte Loppemarked ved Charlottenlund Station, der har 45 stadepladser hver søndag kl i perioden april oktober. VIKA antik og Genbrug som i dag holder til i Virum. Virksomhederne er startede som projekter, men er siden etablerede som selvstændige virksomheder eller som del af Herbergets indtægtsdækkede virksomhed. Konklusionen om de sociale virksomheder er, at de er nyttige redskaber, men komplicerede at sætte i gang og at drive med det nødvendige overskud. Det er utænkeligt at de - på det nuværende regelgrundlag og økonomiske vilkår - får et omfang som opfylder behovet for arbejdspladser til hjemløse og alle andre, som må leve uden for arbejdsmarkedet. Hvis principperne i de sociale virksomheder skal føres videre og udbredes til de mange hjemløse, som har brug for arbejde, skal der ske lovændringer og gives tilskud til virksomhederne, som kompenserer for de ekstra omkostninger der er ved at løse de sociale opgaver. Helhedsorienterede jobkurser. I de senere år har bestyrelsen i stigende grad sat fokus på, hvordan vi sammen med herbergets medarbejdere selv kan yde en bedre hjælp til beboerne, så de bliver selvhjulpne og kommer på det almindelige arbejdsmarked. Der er initieret forskellige projekter, omtalt senere i afsnittet Alkoholmisbrug: viden, behandling, arbejde. Erfaringerne fra disse projekter er kort fortalt, at hjemløse godt kan hjælpes i arbejde, hvis der ydes en individuel, helhedsorienteret hjælp som starter med hjælp til at komme ud af misbrug og slutter med en placering i et egnet job, fulgt op med flerårige tilbud om rådgivning ved tilbagefald. Projektet har arbejdet med at forankre de helhedsorienterede forløb i kommuner og jobcentre, uden dette er lykkedes i tilstrækkelig grad. Kommuner og Jobcentre har kun kunnet udføre forløbene i begrænset omfang. Projekterfaringerne er derfor videreført i en privat kursusvirksomhed, VIKON, som har afdelinger i Lyngby Tårbæk, Holbæk og Præstø. Herberget samarbejder fra 2006 med VIKON om i fællesskab at sikre beboerne med problemer udover ledighed, f.eks. misbrug, manglende sociale kompetencer og psykiske vanskeligheder, en bedre adgang til ordinære job på det private arbejdsmarked. Forløbet forudsætter finansiering fra beboernes opholdskommuner og jobcentre, jf. Lov om en Aktiv Beskæftigelsespolitik 32. 5

6 Varige boliger og bo fællesskaber. De Hjemløses Boligselskab. Opholdet på et herberg er midlertidigt, men mulighederne for at anvise varige boliger er begrænsede. Hjemkommunen har ansvaret for at skaffe boliger, men hjemløse er kun en blandt mange andre og mindre belastede grupper, der presser sig på og som ikke har råd til at købe hus eller ejerlejlighed. Når der anvises bolig er det ofte i områder, der i forvejen er socialt belastede og hvor der er tæt til bodegaen. Mange hjemløse frygter udflytningen fra herberget fordi de ved den fører til en ny deroute og ensomhed. Igen er der tale om problemer som ikke kan løses alene af en selvejende institution, men som på de andre områder kan institutionen sammen med fonde starte med projekter, der spreder sig som ringe i vandet. Bestyrelsen har i flere år arbejdet for at opkøbe mindre ejendomme med plads til 6 8 beboere m.v. Foreløbig uden held, men som med andre projekter er det nok kun et spørgsmål om tid og stædighed. Behovet er der. I 2004 samledes ideerne i et større projekt, hvor Fonden Realdania har ydet tilskud til udarbejdelse af et projekt: Fremtidens Boformer og Centre for rehabilitering af hjemløse. Projektet indeholder både boliger, bofællesskaber samt de forskellige muligheder for hjælp og støtte, hjemløse har brug for med henblik på integration og forebyggelse. Oplæg til projektet blev færdig i december Det er endnu uvist om projektet kan realiseres. I 2005 har bestyrelsen gjort endnu et forsøg gennem nedsættelse af en arbejdsgruppe, hvis kommissorium lægger op til start af et boligselskab, der kan rådgive hjemløse, samt træffe aftaler med boligselskaber og kommuner om nye muligheder for tilskud til udslusningsboliger. Arbejdet har i 2006 ført til stiftelse af foreningen: De Hjemløses Boligselskab med følgende formål: At sikre hjemløses adgang til egnede boliger, job eller pension og ædruelighed samarbejde med 94 boformer m.v., kommuner, AF og almene boligorganisationer At give beboere på 94 boformer m.v. muligheder for en helhedsorienteret udflytning og opfølgning, som i fornøden og individuelt tilpasset form sikrer ædruelighed, job eller pension, sociale netværk og efterværn. At administrere aftaler om udslusningsboliger og skæve boliger, samt rådgive hjemløse, institutioner og myndigheder om etablering og drift af aftalerne. Foreningen kan opføre eller leje boliger til opfyldelse af formålet. Foreningen kan modtage tilskud og oppebære indtægter ved salg af ydelser Alkoholmisbrug: viden, behandling, arbejde. På Overførstergården er omkring 75 % af beboerne misbrugere af alkohol, hash, ordineret medicin m.m. Misbruget er et primært problem i den forstand at forsøg på at hjælpe med arbejde, bolig, fællesskab m.v. nærmest er dømt til at mislykkes, så længe misbruget varer ved. Alligevel er det vanskeligt at gennemføre behandling. Bestyrelsen har taget flere initiativer for at fremme mulighederne for behandling af misbrug blandt hjemløse. Et initiativ var åbningen af et Videnscenter om Alkohol i år Centrets formål var bl.a. at indsamle og formidle viden om alkoholmisbrug. Videnscentret er siden lagt sammen med andre centre i et Center for Socialt Udsatte. Et andet initiativ er projektet: Flere og bedre veje til behandling af alkoholmisbrug blandt socialt dårligt stillede. Projektet gennemføres med midler fra Socialministeriet og i samarbejde mellem 7 herberger og 6

7 forsorgshjem, 6 amter og 10 kommuner. Projektet startede i 2001 og afsluttes år I perioden skal der ydes behandling til mindst 100 hjemløse, samt efteruddannelse og organisationsudvikling. Dette projekt har åbnet nogle meget interessante nye veje. I starten forventedes det, at hjemløse skulle behandles på døgnbehandlingsinstitutioner for alkoholikere. Men erfaringerne var, at det dels var svært at motivere hjemløse for behandling, dels at når det lykkedes, var der alt for mange tilbagefald. Ud af en potentiel gruppe på over 2000 hjemløse, lykkedes det i perioden kun at få 60 i døgnbehandling. Heraf lykkedes det kun for godt 20 % at forblive ædru. Næsten alle blev ædru under behandlingen og forblev ædru medens de var i behandling; men efter udskrivningen kom de ud til deres gamle miljø og faldt hurtigt tilbage i drikkeriet. Den opfølgning, som er nødvendig for at sikre varige resultater, foregik stort set ikke. Projektet skiftede derfor over til at udvikle dagprogrammer i samarbejde med kommunernes jobcentre og arbejdsmarkedsafdelinger. Rationalet er, at næsten alle hjemløse med alkoholmisbrug samtidig er ledige på kontanthjælp, som kommunerne har en aktiveringsforpligtigelse over for. Dagkurser med jobsigte viste sig at være langt bedre som motivation for de hjemløse. Når der var udsigt til arbejde, var der en god grund til at stoppe drikkeriet. Det er også mere acceptabelt at komme på kursus for at få arbejde, frem for at skulle i behandling fordi man drikker. Ved at vende projektet således lykkedes det i løbet af at få op mod 300 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere med misbrug igennem dagkurserne. Kurserne blev gennemført i flere kommuner og der var forskelle i de anvendte metoder. Resultaterne varierede med metoderne mellem 30 % og helt op til 75 %, med hensyn til hvor mange, der kom ud af misbruget og i gang med arbejde, uddannelse eller afklaring til pension. Da dagkurserne samtidig kan gennemføres til priser som gennemsnitlig kun er halvdelen af, hvad der betales for døgnbehandling, er der ingen tvivl om at Overførstergården med dette projekt har lykkedes med at udvikle nogle meget gode alternative veje til ædruelighed og arbejde. Den endelige evaluering af projektet foreligger foråret 2006, men forventningen er, at der udover ny praksis også kommer mere varige forbedringer af mulighederne for at sikre ædruelighed og job eller pension til en meget stor gruppe af de hjemløse. Hjemløses økonomi. Næsten alle hjemløse er langtidsarbejdsløse og lever af overførselsindkomster. Nogle har førtidspension, nogle får arbejdsløsheds- eller sygedagpenge, men langt hovedparten lever af kontanthjælp. I 2005 var satsen for kontanthjælp for enlige over 25 omkring kr. om måneden. Ca efter skat. Det er ikke mange penge, når man tænker på at man alene til husleje skal være heldig for at finde en 1 værelses lejlighed til kr. i områderne omkring Overførstergården. Hertil kommer et særligt problem blandt hjemløse: Gæld, som måske ikke er så stor, men som er med til at gøre livet kaotisk. Typiske kreditorer er DSB, Skattevæsnet, kommunale myndigheder, EL selskabet, TDC. Måske er der også købt lidt på afbetaling. Måske har man rester af bankgæld. Hjemløse har som andre mennesker ret til at få respekteret deres betalingsevne, hvis de viser viljen til at betale gælden, men hjemløse er sjældent gode til selv at håndhæve deres rettigheder og har derfor sjældent styr på det økonomiske grundlag for deres liv. Bestyrelsen undersøger mulighederne for gældsrådgivning og håber at kunne realisere kurser herom i Uddannelse. Uddannelse har ikke nogen særlig prioritet blandt hjemløse, når bortses fra kurser i f.eks. EDB, kørekort, træfældning og andre korte, arbejdsrelaterede kurser. Det kan hænge sammen med at man som hjemløs i høj grad lever fra hånden til munden, præget af usikkerhed og uden langsigtede perspektiver. Uddannelse kan blive relevant ved senere revalidering eller omskoling, men ikke medens man er hjemløs, hvor der er meget 7

8 andet, som skal være i orden først. Bestyrelsen var i 1997 initiativtager til Daghøjskolen i Centrum, som fortsat fungerer som Daghøjskole i København, nu fortrinsvis for ledige med hjerneskade. Fritiden. For en hjemløs er al tid fri tid, men ikke fritid i den positive betydning, som ordet har for andre mennesker. Som hjemløs har man ikke noget at holde fri fra eller til. Under opholdet på herberget er der en vis struktur på dagen: morgenmad, frokost, aftensmad, kaffepauser og hyggesnak, rengørings- og køkkenpligter, billard, svømning, udflugter, TV, egne aktiviteter uden for gården. Man er sammen med andre, eller alene på sit værelse. Men opholdet på herberget er midlertidigt. Der er ingen fast grænse, men alle ved at opholdet normalt slutter efter gennemsnitlig 3 måneder. Og hvad så derefter? Mareridtet for mange er at komme ud til ingen ting, et lille værelse eller en dårlig lejlighed, hvor man igen sidder og rådner op i sin egen ensomhed og hvor fællesskab med andre er forbundet med druk, bænke og bodegaer. Bestyrelsen har igennem flere år støttet etablering og drift af klubben Boomerang, hvor nuværende og tidligere beboere kan finde sammen om de aktiviteter, som normalt hører til fritiden: fisketure, fælles spisning, hygge, billard, udflugter m.v. Visionen er at klubben skal udvikles og ledes af beboerne selv, støttet af bestyrelsen og tilknyttet herbergets efterværn. Meningen er ikke at udvikle endnu et værested, styret af professionelle eller frivillige medarbejdere. Økonomisk skal klubben stå på egne ben. Da medlemmerne er fattige, må kontingentet være lille. Klubben startede oktober 2001 med det formål at drive alkoholfri klubvirksomhed samt tage øvrige initiativer, der fremmer samfundets forståelse og politikudvikling til gavn for hjemløse. Boomerang har ca. 30 medlemmer og har i 2005 gennemført en række aktiviteter, herunder: biografture, udflugter, foredrag, viseaftener, samtalegruppe. Boomerang drev bl.a. en kaffebod på Gentofte Loppemarked og fik en god indtjening til klubbens aktiviteter. Internationalt samarbejde. Overførstergården deltager så vidt muligt i samarbejde med institutioner fra andre lande. Det giver god inspiration og visioner til det daglige arbejde. Første projekt var under EU s fattigdomsprogram i , hvor vi samarbejdede med partnere fra bl.a. England, Holland, Spanien om bedre metoder i uddannelse, arbejde og efterværn. I kom vi med i et nyt fattigdomsprogram under EU, denne gang målrettet mod at udveksle informationer, erfaringer og praksis om integration af hjemløse med partnere i Skotland, Italien, Frankrig, Tyskland, Sverige, Østrig, Letland og Rumænien. Projektet indgår i et større program som skal fremme bedre nationale planer og en fælles europæisk rapport for arbejdet med at integrere marginaliserede grupper. Projektet, der er afsluttet med udgangen af 2005, har en egen hjemmeside: Det internationale samarbejde førte til at Bestyrelsen tog initiativ til at bidrage til debatten om vilkårene for fattige og socialt udstødte i Danmark. Med støtte fra EU og Socialministeriet gennemfører Overførstergården sammen med en række organisationer på det sociale område i et arbejde for at udvikle den danske nationale handleplan for fattige og socialt udstødte, kaldet NAP incl. DK. Kommunalreformen. Kommunalreformen forventes at få meget stor indflydelse på mulighederne for at yde en helhedsorienteret hjælp til hjemløse. Den umiddelbare konsekvens for Overførstergården er at driftsoverenskomsten, som hidtil er indgået med Københavns amt, fremover kan aftales med institutionens hjemkommune Gentofte. 8

9 Lovgivningen lægger op til at den eksisterende driftsoverenskomst videreføres uden ændringer i 2 år fra Men det er bestyrelsens håb, at erfaringerne med herberget og projekterne vil blive brugt til at udvikle supplerende aftaler og rammer som fremmer hjemløses muligheder for at opnå bolig, arbejde eller pension og ædruelighed, jf. at kommunalreformen samler alle mulighederne i borgerens hjemkommune. -o0o- Bestyrelsen. Den selvejende institution Overførstergården ledes af en bestyrelse der består af: Mag.art. Preben Føltved (formand) Formand for I.O.G.T., Anne Sørensen, udpeget af Alkoholpolitisk Landsråd. Prokurist Jørgen Løkke, udpeget af Ledernes Hovedorganisation. Fhv. socialdirektør Paul H. Kristensen. Nina Berrig, medlem af Københavns Amtsråd, formand for sundheds- og forebyggelsesudvalget Karen Riis Kjølbye, udpeget af Gentofte kommunalbestyrelse. Cand. psyk. Per K. Larsen, Bringetoften Værløse. (forretningsfører) Bestyrelsen kan kontaktes ved henvendelse til forretningsfører Per K. Larsen, Unikon, Overgaden Neden Vandet 19, 1414 København K. Tlf Mail Herberget Overførstergården ledes af forstander Kaare Engel og stedfortræder John Andersen. Herberget kan kontaktes på adressen: Jægersborg Alle Gentofte. Tlf

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

"Flere veje og bedre metoder" Indsatser for socialt dårligt stillede med misbrugsproblemer

Flere veje og bedre metoder Indsatser for socialt dårligt stillede med misbrugsproblemer "Flere veje og bedre metoder" Indsatser for socialt dårligt stillede med misbrugsproblemer Evalueringsrapport Juni 2006 Finn Kenneth Hansen CASA "Flere veje og bedre metoder" Indsatser for socialt dårligt

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune (2) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gentofte og Gladsaxe Kommune Udvidet mulighed

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden

Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden Tilsynsrapport Socialtilsyn Hovedstaden Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014.

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014. SOCIALUDVALG Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Regnskab 2013 Oprindeligt 2014 Korrigeret 2014* pr. 01.07.14 Budget 2015 Visitations- og Hjælpemiddelsenheden U 34.038 32.256 0 0 I -2.385-2.184

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

DELMÅL. 110 flere anvises gennem den boligsociale anvisning. 15 unge fra ventelisten til boligsocial anvisning deler en lejlighed en anvist lejlighed

DELMÅL. 110 flere anvises gennem den boligsociale anvisning. 15 unge fra ventelisten til boligsocial anvisning deler en lejlighed en anvist lejlighed Aftaler med de almene boligselskaber om flere lejligheder som målgruppen kan betale Aftaler med de almene boligselskaber om at afvise færre borgere, der har gæld til de enkelte boligselskaber. 2-3 unge

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter

Læs mere

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Susan Fiil Præstegaard Socialforvaltningen Københavns Kommune 18. april 2013 Socialforvaltningen www.kk.dk Side 1 Status 2010 stigende antal udsættelser 900 Udsættelser

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 UDKAST af august 2015 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 Indledning Denne kvalitetsstandard er generel og retter

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR HVOR? FOR HVEM? HVILKET TILBUD? VISITATION? Psykiatrisk skadestue Gl. Vardevej 101 6715 Esbjerg N Tlf.: 7918 2962 Voksne

Læs mere

Socialpsykiatrien. Socialpsykiatrien

Socialpsykiatrien. Socialpsykiatrien Socialpsykiatrien Socialpsykiatrien Indhold Hvilke opgaver har visitatorerne?... 4 Hvem kan henvende sig?... 4 Hvilke tilbud har vi?... 4 Bostøtte... 5 Boliger... 5 Beskæftigelse...6 Øvrige tilbud...8

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11

Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11 Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11 Tiltag 9: Tilpasning af puljen til frivilligt socialt arbejde Frederiksberg Kommune støtter det frivillige sociale arbejde ved at udbyde en pulje,

Læs mere

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare Livet på hjemløseboformer Udvalgte resultater fra brugerundersøgelse af SFI 15 Kolofon Februar 15 Oplag: 1.5 Fotograf: Peter Elmholt (elmholt.dk) Grafisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen Høringsnotat over udkast til lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger mv.) 1.

Læs mere

Boliger til hjemløse NOTAT

Boliger til hjemløse NOTAT NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Området for socialt udsatte og dets organisering i Århus Kommune

Området for socialt udsatte og dets organisering i Århus Kommune Området for socialt udsatte og dets organisering i Århus Kommune Juni 2005 Finn Kenneth Hansen CASA Området for socialt udsatte og dets organisering i Århus Kommune Juni 2005 Finn Kenneth Hansen Center

Læs mere

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13 Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.

Læs mere

Kvalitetsstandarder Krisecentre

Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune Social Service oktober 2012 Indledning Byrådet skal fastsætte en kvalitetsstandard for kvindekrisecentre

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Institutionsprofil for Rødovre Ungdomspension

Institutionsprofil for Rødovre Ungdomspension Institutionsprofil for Rødovre Ungdomspension September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Rødovre Ungdomspension...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6

Læs mere

IOGT-RÅDGIVNING SVENDBORG Hvis alkohol styrer dit liv

IOGT-RÅDGIVNING SVENDBORG Hvis alkohol styrer dit liv IOGT-RÅDGIVNING SVENDBORG Hvis alkohol styrer dit liv Årsrapport 2011 I.O.G.T. Rådgivning i Svendborg I.O.G.T Rådgivning i Svendborg er en del af den verdensomspændte organisation I.O.G.T.`s sociale arbejde.

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

Institutionsprofil for Kvindehuset i Lyngby

Institutionsprofil for Kvindehuset i Lyngby Institutionsprofil for Kvindehuset i Lyngby September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Kvindehuset i Lyngby...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6 4.

Læs mere

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City 85 medarbejderne H.C. Andersens Boulevard 25,3 1553 København V Tlf.: 33328411 1 Hvem er vi Hjemmevejlederne omfatter 28 85 medarbejdere

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger.

Læs mere

1. Status på frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet. 5. Maj 2015 Lis Elgaard

1. Status på frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet. 5. Maj 2015 Lis Elgaard 1. Status på frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet 5. Maj 2015 Lis Elgaard Frikommune, hvorfor? Øgede frihedsgrader - frihed til at tilrettelægge en meningsfuld indsats Præstere bedre..eller minimum

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen.

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen. Socialministeriet J.nr. 2013-691 Jvi Notat om træk i pension Indledning Social- og Integrationsministeriet har modtaget en række spørgsmål fra KL vedr. forskellige tilbud/leverandørers muligheder for at

Læs mere

Skæve boliger i Helsingør Kommune

Skæve boliger i Helsingør Kommune Center for Kultur Idræt og Byudvikling Skæve boliger i Helsingør Kommune Boliger og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør Tlf. 49283216 Mob. 25313216 kjo25@helsingor.dk Dato 20.01.2015 Sagsbeh. Kit

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen XXXX Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard

Læs mere

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Psykiatri Birkevangen Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Socialpsykiatrisk

Læs mere

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.: 9628 4700 Vagtstuen: 9628 4727 Fax: 9628 4710 Web: www.bytoften.dk Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere