Den Selvejende Institution Overførstergården. Årsberetning 2005.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Selvejende Institution Overførstergården. Årsberetning 2005."

Transkript

1 30. april 2006 Den Selvejende Institution Overførstergården. Årsberetning Årsberetningen er i anledning af herbergets 10 års jubilæum skrevet, så den dækker begivenheder og erfaringer i perioden fra starten i august 1996 til i dag. Vi takker Dansk Funktionær Forbund for hjælp til tryk af beretningen, som har gjort den mere indbydende end vi selv magter. Starten i Overførstergården er en selvejende institution, stiftet i 1991 med det formål - ud fra et demokratisk og socialt livssyn - at tilbyde bolig og ophold, uddannelses- og erhvervsaktiviteter mv. til personer, der er hjemløse eller ikke kan tilpasse sig det almindelige samfundsliv, især på grund af alkoholproblemer og psyko - sociale vanskeligheder. Det lidt sære navn Overførstergården stammer fra den gang, hvor den danske statsadministration talte tysk, hvor gården blev bygget som tjenestebolig for områdets skovridder: Overförsteren. I starten af 1900 tallet blev ejendommen overtaget af velhavende familier, for i 1950 at blive købt af Københavns kommune. Gården var forfalden, men lå stadig som en smuk ejendom i en stor park, beboet af 25 fattige alkoholikere, da kommunen lukkede den i 1990 for at bruge ressourcerne på ambulatorier i byen. Den løsning brød alkoholikerne og personalet sig ikke om. De protesterede. Protesterne hindrede ikke lukningen, men den førte til starten af bestyrelsen for den selvejende institution, som tog navn efter Overførstergården. Herberget Overførstergården åbner i Bestyrelsens første mål blev at købe gården af Københavns kommune og omdanne den til et herberg, som kunne drives i overenskomst med Københavns amt. Med god opbakning fra Sygekassernes Helsefond og støtte fra Socialministeriet, Sundhedsministeriet m.fl. lykkedes det allerede i 1991 at samle i alt 3 mio. kr. til købet. Alligevel skulle der efterfølgende gå endnu 5 år, før det lykkedes at opnå de nødvendige aftaler med Københavns amt. Amtet kunne ikke leve op til den oprindelige aftale, så løsningen blev at amtet købte ejendommen og bestyrelsen lejede lokalerne af amtet. De indsamlede midler blev brugt til nødvendige istandsættelser og står som pant i ejendommen. Historien er kompliceret, den handler om almennyttige kræfters lille indflydelse i forhold til offentlige administrationer og falder som sådan uden for rammerne her. Her kan vi nøjes med at glæde os over resultatet: En smukt istandsat Herberg åbnedes i august 1996 med plads til 19 hjemløse, siden udvidet med 4 udflytterpladser. Siden åbningen i 1996 har over 1000 hjemløse boet på herberget. Mødet med de hjemløse har givet mange erfaringer og har ført til en stigende indsigt i holdninger og redskaber, som er nødvendige for at yde en optimal hjælp. Idé - grundlaget: En helhedsorienteret hjælp. Et herberg rummer tilbud om midlertidig bolig, mad, varme, personlig hygiejne, omsorg, støtte og rådgivning, og er som sådan kun en del af løsningen, hvis man skal yde ordentlig hjælp. Mange hjemløse misbruger alkohol, piller eller narko, har sociale og psykiske vanskeligheder, er fraskilte, ensomme, er mænd over 30 år. Økonomisk har de ofte en stor privat gæld. Arbejdsmæssig er stort set alle langtidsarbejdsløse, nogle har aldrig været i stabilt almindeligt job. De er fattige, lever af overførselsindkomster, især kontanthjælp. En mindre del får førtidspension. Enkelte får arbejdsløshedsunderstøttelse. 1

2 Bestyrelsens målsætning er at yde en hjælp der er helhedsorienteret, eller på moderne dansk: holistisk, og som omfatter det, der er brug for: arbejde og uddannelse, fritidsaktiviteter og klubber, personlige kontakter til venner og familie, et godt sted at bo, behandling af misbrug, sindslidelser og andre sygdomme, kort sagt en hjælp som giver hjemløse de samme muligheder og friheder som alle andre har. Målsætningen lyder vel ambitiøs, men skal ses i sammenhæng med at hvis man ikke stiler efter denne helhed i hjælpen, er effekten begrænset, både set ud fra den hjemløses synsvinkel og ud fra en samfundsmæssig og økonomisk synsvinkel. Hjælpen skal være individuel, den skal svare til den enkelte hjemløses behov og egne ressourcer. Det ville være nemt, hvis der kun var brug for en bolig. Men hjemløse har altid flere problemer. Et typisk eksempel. Lad os tage en af herbergets typiske beboere som eksempel: LL er 42 år. Han er enlig, har 1 barn på 23 år, som han ikke har set i flere år. LL var meget fraværende i folkeskolens afgangsklasser og kom ikke videre i en erhvervsuddannelse. Hjemmet støtter ham lidt men ikke meget. Forældrene er fraskilte, faderen er væk og moderen kan ikke klare ham alene. Efter flere mislykkede forsøg, bl.a. på Teknisk Skole, kom LL i arbejde på et byggemarked. Det gik godt de første 4 5 år, men så blev der for meget fravær, sygdom. Siden har han med stadig større mellemrum arbejdet inden for service og handel. Da han kommer til Herberget, havde han boet hos tilfældige bekendte i flere år. Han har på et tidspunkt fået anvist egen lejlighed, men mistede den igen da huslejen ikke blev betalt og naboerne klagede over støj og lugt. Økonomisk har han levet af midlertidig kontanthjælp i mere end 10 år. Han er fattig, har gæld på i alt kr. til DSB, NESA, Danske Bank, Lyngby Centret og kommunen. Han lever ensomt bortset fra en vis kontakt med moderen. Helbredsmæssig er han præget af at han har ondt i ryggen og dårlige tænder, han bliver nemt stresset, virker angst. Han er fyldt med følelser af skyld, skam og vrede. Kan virke truende. Han søger af og til hjælp hos læge, skadestue og ambulatorier, hvor han får ordineret smertestillende og beroligende medicin i et omfang som har karakter af misbrug. Medicinen står ikke alene. LL startede med at ryge hash og drikke i års alderen og er siden blevet mere og mere afhængig. Ind imellem har han brugt speed, kokain. Han har været gennem misbrugsbehandling flere gange, men er hver gang faldet tilbage. Han har været i aktivering i forskellige projekter uden resultater. LL har en sagsbehandler i opholdskommunen, men der har været så mange, han ved ikke hvem det er nu. Sagsbehandleren er den, der sammen med LL skal opstille en handleplan for, hvordan LL bliver hjulpet relevant, og som skal koordinere hjælpen. Planen skal følges op i samtaler med LL hver 3. måned. LL ved ikke om han har en handleplan og husker ikke, hvornår han sidst har mødt sagsbehandleren. Hvis han har været indkaldt er han ikke mødt op, formentlig fordi han har været påvirket. Sagsbehandlere har i reglen mere end 100 sager at tage vare på. Det er langt fra alle, der er så komplicerede som LL, men alle sager er vigtige. Regler og realiteter. Principielt set er der rigtig mange hjælpemuligheder til en mand som LL: Rådgivning, revalidering, støttekontaktperson, hjælp til behandling, boligstøtte, hjælp til enkeltudgifter, gældsrådgivning, kontaktsamtaler, erhvervspraktik, arbejdsprøvning, mentorordning, psykologsamtaler, tandpleje, gældsrådgivning, ophold på væresteder og midlertidige boformer, specialundervisning, psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling på døgninstitutioner eller ambulatorier, sygehusbehandling, fleksjob, førtidspension, beboerrådgivning m.m. m. Hvorfor bruger LL så ikke de mange tilbud? Realiteten er at LL ikke fortæller om sin situation til mennesker han ikke kender og at han skjuler sit misbrug; de skiftende kommunale sagsbehandlere når heller ikke at få overblik over LL s situation og har desuden ikke kompetence til at sammensætte handleplanen uden at skulle konferere med egen ledelse, andre myndigheder m.v. Alene proceduren for at komme i misbrugsbehandling kan slå forløbene i stykker. 2

3 Det er almindelig praksis at medarbejderne på herberget i samarbejde med de hjemløse udformer handleplaner, som de kommunale sagsbehandlere godkender eller eventuelt modificerer Men det er desværre også almindelig praksis at kommunale sagsbehandlere forestår økonomiske afgørelser og derudover kun har et spinkelt kendskab til de hjemløse. Derfor opstår der nemt forvirring om, hvem der har ansvaret for at følge planen op. Realiteten er at den koordinering, som er nødvendig for at opnå resultater, ofte overlades til den eneste som følger med hele tiden, men ikke kan klare opgaven: den hjemløse selv. Elementerne i helheden findes spredt uden for Herberget i kommuner (økonomi, aktivering, bolig m.m.), ambulatorier og institutioner (misbrugsbehandling), boligejere og udlejere (boliger), arbejdsformidlinger, uddannelsessteder og virksomheder (uddannelse og arbejde). Hvert af disse systemer er store og har deres egne prioriteringer, som kan være overordentlig svære at få til at gå op i den ønskede, højere enhed. Man kan godt søge at udvide et herberg, så det omfatter helheden, som det skete på tidligere tiders arbejdsanstalter og forsorgshjem. Men dels kan man ikke skrue udviklingen tilbage, dels vil det også medføre en udvikling i retning af total institutioner, som rummer andre former for begrænsninger og isolation. De optimale løsninger er de, som fremmer de hjemløses integration i det almindelige samfundsliv og som forudsætter et udvidet samarbejdet med kommuner, virksomheder, behandlingssteder, boligselskaber og andre, som har nøglerne til den helhed, der svarer til hjemløses faktiske situation. Man kan så måske stille spørgsmål ved, om det er rigtigt at stille så omfattende krav om koordinering til så svage grupper. Men som reglerne er i dag er der ingen anden udvej. Herberget Målgruppen: Herberget Overførstergården er et midlertidigt botilbud i henhold til den sociale servicelov. SEL, 94 for mænd og kvinder mellem 18 og 67 år, der på grund af alkoholrelaterede eller psyko - sociale problemer, ikke har nogen bolig eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Vi modtager ikke aktive stofmisbrugere, og man skal være i behandling eller være velbehandlet, hvis man har psykiatriske problemer. Omsorg: Det er herbergets opgave, i.h.t. Socialministeriets vejledning til Serviceloven, at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling omsorg og pleje. Herberget tilbyder ud over det helt basale som en seng at sove i, ligeledes ernæringsrigtig forplejning, mulighed for personlig hygiejne. Handleplaner: Efter SEL 111, stk.1 har kommunen eller amtskommunen pligt til at give tilbud om udarbejdelse af en skriftlig handleplan, bl.a. til personer der ikke har egen bolig eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig. Er der tale om en ydelse af længere varighed, skal der efter SEL 113 ske en løbende opfølgning af indsatsen. Det anbefales i Socialministeriets vejledning af 10 marts 1998, at 94 bo-formen tager initiativ til udarbejdelsen af handleplanen, og at denne så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med brugeren. Aktiverende støtte under opholdet kan omfatte fritidsaktiviteter og målrettede tilbud, samt arrangementer for nuværende og tidligere beboere, bl.a. i forbindelse med højtiderne. Der foretages udflugter til AF, væresteder, klubber i forskellige kommuner med henblik på tiden efter opholdet. Ud over dette generelle, motiveres de beboere som blot sidder, i en mere struktureret form til at deltage fysiske aktiviteter, så som gå og løbeture i omegnen, svømning, fitness etc. Efterværn: Herberget har jf. socialministeriets vejledning af 10 marts 1998 pligt til, i samarbejde med hjemkommunen og den enkelte bruger, at tilbyde efterforsorg. Denne vil som udgangspunkt være af indtil et års varighed. Tilbuddet om efterværn er baseret på en skriftlig og gensidigt forpligtende aftale/ handleplan. 3

4 Efterforsorgsarbejdet udføres i en vekselvirkning på brugerens eget hjem og på institutionen. Funktionen kan bestå af flere af følgende elementer: Praktiske gøremål i eller uden for boligen; almindelig rådgivning og vejledning, herunder økonomi; etablering af kontakt til familie, venner, fritidsaktiviteter; job/uddannelse; støtte til at holde sig ude af misbrug Beboerne, statistisk set. I 2005 har der været indskrevet 180 hjemløse på herberget. Nogle har været indskrevet flere gange. Renset for genindskrivninger er der tale om 152 personer. Heraf er 26 (17 %) kvinder og 126 (83 %) er mænd. Aldersmæssigt er 2 mellem år, 2 er mellem år, 15 er år, 39 er år, 76 er mellem år og resten, dvs. 46 er år. Hvor kommer de hjemløse fra? Det vides ikke altid, men som regel kendes den hjemløses opholdskommune, dvs. den kommune, hvor den hjemløse har folkeregisteradresse. Det er samtidig den kommune, der betaler en del af udgifterne ved opholdet. Rangordnet efter antal fordeler de 180 indskrivninger sig således: København 57, Gentofte 22, Gladsaxe 12, Brøndby 10, Lyngby 10, Høje-Taastrup 10, Ishøj 5, Greve 5 Søllerød 4, Rødovre 4, Hvidovre 3, Slagelse 3, Herlev 2, Glostrup 2. Resten fordeler sig med 1 og 2 indskrivninger fra mange forskellige kommuner over hele landet. Omregnet til helårspladser er fordelingen på kommuner således: København 6½, Gentofte 3, Brøndby 1, Lyngby 1, Gladsaxe 1, Høje-Taastrup 1, Ishøj 1, Søllerød ½, Rødovre 1, Hvidovre 1½, Herlev 1. Øvrige kommuner i alt 4 ½. Varigheden af opholdet svinger mellem nogle få timer og er sjældent mere end 6 måneder. Gennemsnittet er 3 måneder. I virkeligheden kort tid, når man tænker på, hvor meget en hjemløs skal have styr på. Hvor flytter beboerne her, når de flytter ud? 44 er flyttet til egen bolig, dvs. en ny bolig som pågældende ikke havde i forvejen; 40 er udskrevet til bolig hos venner, bekendte eller familie; eller de er kommet hjem til egen bolig, hvor opholdet på herberget har forebygget tab af boligen; 8 er udskrevet til et værelse 8 er udskrevet til udslusningsbolig, dvs. en midlertidig bolig med efterværn; 5 er udskrevet til sygehus; 4 er udskrevet til Blå Kors behandlingshjem; 16 er udskrevet til anden 94 boform; 29 er uoplyste, hvilket kan dække over pludselig, ikke planlagt udskrivning, udeblivelse, manglende lyst til at oplyse herom mv. Veje til arbejdet. Næsten alle hjemløse er langtidsarbejdsløse og har levet af midlertidig kontanthjælp i over 5 år. Nogle formår selv at finde arbejde, men er sjældent i stand til at beholde det på grund af misbrug og psykiske eller sociale vanskeligheder. Nogle finder midlertidig beskæftigelse i kommunale projekter eller støttet arbejde. Kommuner og AF har forpligtelser over for hjemløse som over for andre ledige med hensyn til rådgivning, aktivering osv. Men forpligtelsen synes svær at leve op til. 4

5 Hvis hjemløse skal videre i livet og ud af rollen som klienter, skal de have en chance for at komme i almindeligt lønnet arbejde. Hvis de ikke kan klare at arbejde, skal de alternativt kunne opnå fleksjob eller førtidspension. Blandt de godt 1000 hjemløse, der har boet på herberget siden åbningen, har nogle været så medtagne, at de har brug for førtidspension, andre har givet op og vil bare drikke videre i fred og ro. Men hovedparten kan og vil godt arbejde, hvis de er heldige at finde nogen der vil ansætte dem i et arbejde de kan klare. Vejen til arbejdsmarkedet går normalt gennem ansættelser på almindelige private og offentlige arbejdspladser. Men den vej er ikke altid lige inden for rækkevidde, når udgangspunktet er, at man er hjemløs, har alkoholrelaterede og psyko sociale problemer og bopælen er et herberg. Sociale virksomheder. I de første år efter herbergets åbning i 1996 søgte Overførstergårdens bestyrelse at sætte mere skub i adgangen til arbejdsmarkedet gennem start af små, sociale virksomheder, som kan ansætte og træne interesserede beboere. Resultaterne er bl.a. OFG Haveservice, der har indtægter fra havearbejde og rengøring m.m. Gentofte Loppemarked ved Charlottenlund Station, der har 45 stadepladser hver søndag kl i perioden april oktober. VIKA antik og Genbrug som i dag holder til i Virum. Virksomhederne er startede som projekter, men er siden etablerede som selvstændige virksomheder eller som del af Herbergets indtægtsdækkede virksomhed. Konklusionen om de sociale virksomheder er, at de er nyttige redskaber, men komplicerede at sætte i gang og at drive med det nødvendige overskud. Det er utænkeligt at de - på det nuværende regelgrundlag og økonomiske vilkår - får et omfang som opfylder behovet for arbejdspladser til hjemløse og alle andre, som må leve uden for arbejdsmarkedet. Hvis principperne i de sociale virksomheder skal føres videre og udbredes til de mange hjemløse, som har brug for arbejde, skal der ske lovændringer og gives tilskud til virksomhederne, som kompenserer for de ekstra omkostninger der er ved at løse de sociale opgaver. Helhedsorienterede jobkurser. I de senere år har bestyrelsen i stigende grad sat fokus på, hvordan vi sammen med herbergets medarbejdere selv kan yde en bedre hjælp til beboerne, så de bliver selvhjulpne og kommer på det almindelige arbejdsmarked. Der er initieret forskellige projekter, omtalt senere i afsnittet Alkoholmisbrug: viden, behandling, arbejde. Erfaringerne fra disse projekter er kort fortalt, at hjemløse godt kan hjælpes i arbejde, hvis der ydes en individuel, helhedsorienteret hjælp som starter med hjælp til at komme ud af misbrug og slutter med en placering i et egnet job, fulgt op med flerårige tilbud om rådgivning ved tilbagefald. Projektet har arbejdet med at forankre de helhedsorienterede forløb i kommuner og jobcentre, uden dette er lykkedes i tilstrækkelig grad. Kommuner og Jobcentre har kun kunnet udføre forløbene i begrænset omfang. Projekterfaringerne er derfor videreført i en privat kursusvirksomhed, VIKON, som har afdelinger i Lyngby Tårbæk, Holbæk og Præstø. Herberget samarbejder fra 2006 med VIKON om i fællesskab at sikre beboerne med problemer udover ledighed, f.eks. misbrug, manglende sociale kompetencer og psykiske vanskeligheder, en bedre adgang til ordinære job på det private arbejdsmarked. Forløbet forudsætter finansiering fra beboernes opholdskommuner og jobcentre, jf. Lov om en Aktiv Beskæftigelsespolitik 32. 5

6 Varige boliger og bo fællesskaber. De Hjemløses Boligselskab. Opholdet på et herberg er midlertidigt, men mulighederne for at anvise varige boliger er begrænsede. Hjemkommunen har ansvaret for at skaffe boliger, men hjemløse er kun en blandt mange andre og mindre belastede grupper, der presser sig på og som ikke har råd til at købe hus eller ejerlejlighed. Når der anvises bolig er det ofte i områder, der i forvejen er socialt belastede og hvor der er tæt til bodegaen. Mange hjemløse frygter udflytningen fra herberget fordi de ved den fører til en ny deroute og ensomhed. Igen er der tale om problemer som ikke kan løses alene af en selvejende institution, men som på de andre områder kan institutionen sammen med fonde starte med projekter, der spreder sig som ringe i vandet. Bestyrelsen har i flere år arbejdet for at opkøbe mindre ejendomme med plads til 6 8 beboere m.v. Foreløbig uden held, men som med andre projekter er det nok kun et spørgsmål om tid og stædighed. Behovet er der. I 2004 samledes ideerne i et større projekt, hvor Fonden Realdania har ydet tilskud til udarbejdelse af et projekt: Fremtidens Boformer og Centre for rehabilitering af hjemløse. Projektet indeholder både boliger, bofællesskaber samt de forskellige muligheder for hjælp og støtte, hjemløse har brug for med henblik på integration og forebyggelse. Oplæg til projektet blev færdig i december Det er endnu uvist om projektet kan realiseres. I 2005 har bestyrelsen gjort endnu et forsøg gennem nedsættelse af en arbejdsgruppe, hvis kommissorium lægger op til start af et boligselskab, der kan rådgive hjemløse, samt træffe aftaler med boligselskaber og kommuner om nye muligheder for tilskud til udslusningsboliger. Arbejdet har i 2006 ført til stiftelse af foreningen: De Hjemløses Boligselskab med følgende formål: At sikre hjemløses adgang til egnede boliger, job eller pension og ædruelighed samarbejde med 94 boformer m.v., kommuner, AF og almene boligorganisationer At give beboere på 94 boformer m.v. muligheder for en helhedsorienteret udflytning og opfølgning, som i fornøden og individuelt tilpasset form sikrer ædruelighed, job eller pension, sociale netværk og efterværn. At administrere aftaler om udslusningsboliger og skæve boliger, samt rådgive hjemløse, institutioner og myndigheder om etablering og drift af aftalerne. Foreningen kan opføre eller leje boliger til opfyldelse af formålet. Foreningen kan modtage tilskud og oppebære indtægter ved salg af ydelser Alkoholmisbrug: viden, behandling, arbejde. På Overførstergården er omkring 75 % af beboerne misbrugere af alkohol, hash, ordineret medicin m.m. Misbruget er et primært problem i den forstand at forsøg på at hjælpe med arbejde, bolig, fællesskab m.v. nærmest er dømt til at mislykkes, så længe misbruget varer ved. Alligevel er det vanskeligt at gennemføre behandling. Bestyrelsen har taget flere initiativer for at fremme mulighederne for behandling af misbrug blandt hjemløse. Et initiativ var åbningen af et Videnscenter om Alkohol i år Centrets formål var bl.a. at indsamle og formidle viden om alkoholmisbrug. Videnscentret er siden lagt sammen med andre centre i et Center for Socialt Udsatte. Et andet initiativ er projektet: Flere og bedre veje til behandling af alkoholmisbrug blandt socialt dårligt stillede. Projektet gennemføres med midler fra Socialministeriet og i samarbejde mellem 7 herberger og 6

7 forsorgshjem, 6 amter og 10 kommuner. Projektet startede i 2001 og afsluttes år I perioden skal der ydes behandling til mindst 100 hjemløse, samt efteruddannelse og organisationsudvikling. Dette projekt har åbnet nogle meget interessante nye veje. I starten forventedes det, at hjemløse skulle behandles på døgnbehandlingsinstitutioner for alkoholikere. Men erfaringerne var, at det dels var svært at motivere hjemløse for behandling, dels at når det lykkedes, var der alt for mange tilbagefald. Ud af en potentiel gruppe på over 2000 hjemløse, lykkedes det i perioden kun at få 60 i døgnbehandling. Heraf lykkedes det kun for godt 20 % at forblive ædru. Næsten alle blev ædru under behandlingen og forblev ædru medens de var i behandling; men efter udskrivningen kom de ud til deres gamle miljø og faldt hurtigt tilbage i drikkeriet. Den opfølgning, som er nødvendig for at sikre varige resultater, foregik stort set ikke. Projektet skiftede derfor over til at udvikle dagprogrammer i samarbejde med kommunernes jobcentre og arbejdsmarkedsafdelinger. Rationalet er, at næsten alle hjemløse med alkoholmisbrug samtidig er ledige på kontanthjælp, som kommunerne har en aktiveringsforpligtigelse over for. Dagkurser med jobsigte viste sig at være langt bedre som motivation for de hjemløse. Når der var udsigt til arbejde, var der en god grund til at stoppe drikkeriet. Det er også mere acceptabelt at komme på kursus for at få arbejde, frem for at skulle i behandling fordi man drikker. Ved at vende projektet således lykkedes det i løbet af at få op mod 300 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere med misbrug igennem dagkurserne. Kurserne blev gennemført i flere kommuner og der var forskelle i de anvendte metoder. Resultaterne varierede med metoderne mellem 30 % og helt op til 75 %, med hensyn til hvor mange, der kom ud af misbruget og i gang med arbejde, uddannelse eller afklaring til pension. Da dagkurserne samtidig kan gennemføres til priser som gennemsnitlig kun er halvdelen af, hvad der betales for døgnbehandling, er der ingen tvivl om at Overførstergården med dette projekt har lykkedes med at udvikle nogle meget gode alternative veje til ædruelighed og arbejde. Den endelige evaluering af projektet foreligger foråret 2006, men forventningen er, at der udover ny praksis også kommer mere varige forbedringer af mulighederne for at sikre ædruelighed og job eller pension til en meget stor gruppe af de hjemløse. Hjemløses økonomi. Næsten alle hjemløse er langtidsarbejdsløse og lever af overførselsindkomster. Nogle har førtidspension, nogle får arbejdsløsheds- eller sygedagpenge, men langt hovedparten lever af kontanthjælp. I 2005 var satsen for kontanthjælp for enlige over 25 omkring kr. om måneden. Ca efter skat. Det er ikke mange penge, når man tænker på at man alene til husleje skal være heldig for at finde en 1 værelses lejlighed til kr. i områderne omkring Overførstergården. Hertil kommer et særligt problem blandt hjemløse: Gæld, som måske ikke er så stor, men som er med til at gøre livet kaotisk. Typiske kreditorer er DSB, Skattevæsnet, kommunale myndigheder, EL selskabet, TDC. Måske er der også købt lidt på afbetaling. Måske har man rester af bankgæld. Hjemløse har som andre mennesker ret til at få respekteret deres betalingsevne, hvis de viser viljen til at betale gælden, men hjemløse er sjældent gode til selv at håndhæve deres rettigheder og har derfor sjældent styr på det økonomiske grundlag for deres liv. Bestyrelsen undersøger mulighederne for gældsrådgivning og håber at kunne realisere kurser herom i Uddannelse. Uddannelse har ikke nogen særlig prioritet blandt hjemløse, når bortses fra kurser i f.eks. EDB, kørekort, træfældning og andre korte, arbejdsrelaterede kurser. Det kan hænge sammen med at man som hjemløs i høj grad lever fra hånden til munden, præget af usikkerhed og uden langsigtede perspektiver. Uddannelse kan blive relevant ved senere revalidering eller omskoling, men ikke medens man er hjemløs, hvor der er meget 7

8 andet, som skal være i orden først. Bestyrelsen var i 1997 initiativtager til Daghøjskolen i Centrum, som fortsat fungerer som Daghøjskole i København, nu fortrinsvis for ledige med hjerneskade. Fritiden. For en hjemløs er al tid fri tid, men ikke fritid i den positive betydning, som ordet har for andre mennesker. Som hjemløs har man ikke noget at holde fri fra eller til. Under opholdet på herberget er der en vis struktur på dagen: morgenmad, frokost, aftensmad, kaffepauser og hyggesnak, rengørings- og køkkenpligter, billard, svømning, udflugter, TV, egne aktiviteter uden for gården. Man er sammen med andre, eller alene på sit værelse. Men opholdet på herberget er midlertidigt. Der er ingen fast grænse, men alle ved at opholdet normalt slutter efter gennemsnitlig 3 måneder. Og hvad så derefter? Mareridtet for mange er at komme ud til ingen ting, et lille værelse eller en dårlig lejlighed, hvor man igen sidder og rådner op i sin egen ensomhed og hvor fællesskab med andre er forbundet med druk, bænke og bodegaer. Bestyrelsen har igennem flere år støttet etablering og drift af klubben Boomerang, hvor nuværende og tidligere beboere kan finde sammen om de aktiviteter, som normalt hører til fritiden: fisketure, fælles spisning, hygge, billard, udflugter m.v. Visionen er at klubben skal udvikles og ledes af beboerne selv, støttet af bestyrelsen og tilknyttet herbergets efterværn. Meningen er ikke at udvikle endnu et værested, styret af professionelle eller frivillige medarbejdere. Økonomisk skal klubben stå på egne ben. Da medlemmerne er fattige, må kontingentet være lille. Klubben startede oktober 2001 med det formål at drive alkoholfri klubvirksomhed samt tage øvrige initiativer, der fremmer samfundets forståelse og politikudvikling til gavn for hjemløse. Boomerang har ca. 30 medlemmer og har i 2005 gennemført en række aktiviteter, herunder: biografture, udflugter, foredrag, viseaftener, samtalegruppe. Boomerang drev bl.a. en kaffebod på Gentofte Loppemarked og fik en god indtjening til klubbens aktiviteter. Internationalt samarbejde. Overførstergården deltager så vidt muligt i samarbejde med institutioner fra andre lande. Det giver god inspiration og visioner til det daglige arbejde. Første projekt var under EU s fattigdomsprogram i , hvor vi samarbejdede med partnere fra bl.a. England, Holland, Spanien om bedre metoder i uddannelse, arbejde og efterværn. I kom vi med i et nyt fattigdomsprogram under EU, denne gang målrettet mod at udveksle informationer, erfaringer og praksis om integration af hjemløse med partnere i Skotland, Italien, Frankrig, Tyskland, Sverige, Østrig, Letland og Rumænien. Projektet indgår i et større program som skal fremme bedre nationale planer og en fælles europæisk rapport for arbejdet med at integrere marginaliserede grupper. Projektet, der er afsluttet med udgangen af 2005, har en egen hjemmeside: Det internationale samarbejde førte til at Bestyrelsen tog initiativ til at bidrage til debatten om vilkårene for fattige og socialt udstødte i Danmark. Med støtte fra EU og Socialministeriet gennemfører Overførstergården sammen med en række organisationer på det sociale område i et arbejde for at udvikle den danske nationale handleplan for fattige og socialt udstødte, kaldet NAP incl. DK. Kommunalreformen. Kommunalreformen forventes at få meget stor indflydelse på mulighederne for at yde en helhedsorienteret hjælp til hjemløse. Den umiddelbare konsekvens for Overførstergården er at driftsoverenskomsten, som hidtil er indgået med Københavns amt, fremover kan aftales med institutionens hjemkommune Gentofte. 8

9 Lovgivningen lægger op til at den eksisterende driftsoverenskomst videreføres uden ændringer i 2 år fra Men det er bestyrelsens håb, at erfaringerne med herberget og projekterne vil blive brugt til at udvikle supplerende aftaler og rammer som fremmer hjemløses muligheder for at opnå bolig, arbejde eller pension og ædruelighed, jf. at kommunalreformen samler alle mulighederne i borgerens hjemkommune. -o0o- Bestyrelsen. Den selvejende institution Overførstergården ledes af en bestyrelse der består af: Mag.art. Preben Føltved (formand) Formand for I.O.G.T., Anne Sørensen, udpeget af Alkoholpolitisk Landsråd. Prokurist Jørgen Løkke, udpeget af Ledernes Hovedorganisation. Fhv. socialdirektør Paul H. Kristensen. Nina Berrig, medlem af Københavns Amtsråd, formand for sundheds- og forebyggelsesudvalget Karen Riis Kjølbye, udpeget af Gentofte kommunalbestyrelse. Cand. psyk. Per K. Larsen, Bringetoften Værløse. (forretningsfører) Bestyrelsen kan kontaktes ved henvendelse til forretningsfører Per K. Larsen, Unikon, Overgaden Neden Vandet 19, 1414 København K. Tlf Mail Herberget Overførstergården ledes af forstander Kaare Engel og stedfortræder John Andersen. Herberget kan kontaktes på adressen: Jægersborg Alle Gentofte. Tlf

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Institutionsprofil for Herberget Overførstergården

Institutionsprofil for Herberget Overførstergården Institutionsprofil for Herberget Overførstergården September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Herberget Overførstergården...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...7 4. Venteliste...7

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

Ophold på forsorgshjem mv.

Ophold på forsorgshjem mv. Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 110 Ophold på forsorgshjem mv. Godkendt af socialudvalget 2. december 2014 Indhold 1 Forudsætninger... 3

Læs mere

St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk

St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk 1 St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk St. Dannesbo er forankret i Social- & Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommunes Socialcenter under omsorgsområdet Vi er et midlertidigt

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum ALKOHOLBEHANDLING OG FOREBYGGELSE Cirka 140.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol*, og det har typisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016 Randers Krisecenter Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

2. Økonomirapportering pr. 31. august 2010 - Arbejdsmarkedsforvaltningen

2. Økonomirapportering pr. 31. august 2010 - Arbejdsmarkedsforvaltningen 2. Økonomirapportering pr. 31. august 2010 Arbejdsmarkedsforvaltningen J.nr.: 00.01.00.Ø09 Sagsnr.: 10/37002 BESLUTNING I SOCIAL OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Fraværende: Ingen. Udvalget godkendte indstillingen.

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag Handicappolitik S - et sammendrag Indhold Tilgængelighed 4 Information/kommunikation 6 Uddannelse og læring 8 Beskæftigelse 10 Kultur og fritid 12 Rehabilitering 14 Bolig 16 Hvordan bliver det til virkelighed?

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. 139 Gang i Gaden Jørgen Anker Anshu Varma & Lea Willumsen 2.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. 84 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Mads Sinding Jørgensen 05-09-2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

Skema A UDSATTE. Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K

Skema A UDSATTE. Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Skema A UDSATTE Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper Ansøgningsfrist 15. november

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 109

Kvalitetsstandard Botilbud 109 Kvalitetsstandard Botilbud 109 Ydelsens lovgrundlag Servicelovens 109: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Funktion Aktivitet Udgifter (kr.) Indtægter (kr.) 05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 1.428.000 0 05.32 I alt 1.428.

Funktion Aktivitet Udgifter (kr.) Indtægter (kr.) 05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 1.428.000 0 05.32 I alt 1.428. 05.32 Udgifter: 1.428.000 kr. Tilbud til ældre og handicappede Indtægter: 0 kr. 05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 1.428.000 0 05.32 I alt 1.428.000 0 05.32.33 Forebyggende indsats

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold kesocial og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra Bogruppen

Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra Bogruppen Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra Bogruppen Kategorier: På indskrivningstidspunktet beskrives de unges funktionsniveauer indenfor 11 kategorier. I skemaet sættes mål

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Susan Fiil Præstegaard Socialforvaltningen Københavns Kommune 18. april 2013 Socialforvaltningen www.kk.dk Side 1 Status 2010 stigende antal udsættelser 900 Udsættelser

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002 Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Skema A UDSAT Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper Ansøgningsfrist 15. november

Læs mere

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Velkommen til Haugegaard! Eleverne Vi er et botilbud for unge mellem 18-35 år med lettere

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune (2) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gentofte og Gladsaxe Kommune Udvidet mulighed

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Institutionsprofil for Lænkepensionatet

Institutionsprofil for Lænkepensionatet Institutionsprofil for Lænkepensionatet Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Lænkepensionatet...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6 4. Venteliste...6 0. Indledning

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005

Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005 SOCIALMINISTERIET Tilskudsadministrationen Postboks 1059 1008 København K Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005

Læs mere

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Notat Projekt nr. 41 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen Mads Sinding Jørgensen 30. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K

Læs mere

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010

De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte

Læs mere

Konkrete spørgsmål og afklaringsspørgsmål

Konkrete spørgsmål og afklaringsspørgsmål ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 09-02-2017 Konkrete spørgsmål og afklaringsspørgsmål Ansøgning om midlertidig huslejetilskud I forhold til et midlertidigt

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Løsning af sociale opgaver: Hvilke muligheder findes der i social- og beskæftigelseslovgivningen for at arbejde med socialt udsatte

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere