GENNEMSTRØMNINGS - SAGERNE IRAK-SAGEN SIGNALPROGRAMMET LD-SAGEN

Transkript

1 GENNEMSTRØMNINGS - SAGERNE IRAK-SAGEN SIGNALPROGRAMMET LD-SAGEN

2

3 Årsberetning 2010

4 Kammeradvokatens Årsberetning 2010 KAMMERADVOKAT- ORDNINGEN Kammeradvokatordningen indebærer, at ét advokatfirma, Advokatfirmaet Poul Schmith, varetager statens advokatopgaver. Siden 2004 har Karsten Hagel-Sørensen haft hvervet som kammeradvokat. Kammeradvokaten har valgt side til fordel for staten og det offentlige Danmark. Dermed sikres det, at alle statens institutioner til enhver tid har adgang til advokatbistand på et højt kvalificeret niveau og fra et advokatfirma, der er uafhængigt af andre interesser. Ved siden af staten betjener advokatfirmaet også offentlige virksomheder, kommuner og regioner inden for den ramme, der er fastlagt i virksomhedens habilitetspolitik. Samarbejdet mellem staten og kammeradvokaten reguleres i en aftale med Finansministeriet. For yderligere oplysninger Tal i denne årsberetning vedrører udelukkende sager, der er omfattet af kammeradvokataf talen. Oplysninger om medarbejdere er imidlertid for hele firmaet.

5 3 INDHOLD 05 / Forord 07 / 75 års grundighed og engagement 08 / Vores klienter / Interview: Gennemstrømningssagerne 12 / Brugen af Kammeradvokatordningen / Interview: Irak-sagen 16 / Udvikling i timepriser / Udvikling i salærer / Interview: Signalprogrammet 20 / Sagsområder / Retsagsstatistik / Vores medarbejdere er afgørende for firmaets udvikling 24 / Interview: LD-sagen 26 / Advokatfirmaet

6 Kammeradvokatens Årsberetning 2010

7 5 FORORD Staten er en særlig klient, og samfundsudviklingens alsidighed afspejlede sig også i 2010 i vores sagsportefølje. Vores rolle er at udrede de juridiske spørgsmål i sager, der ind imellem har stor samfundsmæssig betydning og politisk bevågenhed. Sagen om erstatningsspørgsmålet i forbindelse med gennemførelsen af den digitale tinglysning vakte bred interesse. Vi afgav en omfattende redegørelse, der mundede ud i, at der ikke var grundlag for at udbetale erstatning, før spørgsmålet var afgjort af domstolene. Den finansielle krise affødte fortsatte problemer, hvilket for os medførte både et løbende samarbejde med Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet samt en række opgaver som kurator, f.eks. i Capinordic Bank. I COP 15-sagen blev spørgsmålet om retten til at demonstrere sat på spidsen. Spørgsmålet var, om politiet var gået for langt for at beskytte de mange fredelige demonstranter, og ved den lejlighed tilbageholdt for mange, heriblandt uskyldige. Den hastige udvikling på it-området har affødt et tæt samarbejde med IT- og Telestyrelsen om udarbejdelse af vejledninger i forhold til agile kontrakter, cloud computing og creative commons. Disse sager er gode eksempler på, hvordan samfundets stigende kompleksitet afføder spørgsmål, der både trækker på vores juridiske indsigt og på vores forståelse for statsadministrationens rolle i forskellige sammenhænge. I dagligdagen har vi langt flere sager, der ikke»når forsiderne«, eller har principiel karakter, men som behandles med helt samme omhu. I denne årsberetning giver vi ordet til nogle af vores klienter, der har ansvar for sager med betydning for udviklingen af det danske samfund. Det er ikke mindst samarbejdet om de mange sager af vidererækkende karakter, der giver rollen som statens advokat mening. Og i et år, hvor vi fejrer virksomhedens 75 års jubilæum, er det tilfredsstillende at kunne konstatere, at vi stadig har en klar eksistensberettigelse. Vi kan se tilbage på et år med fortsat vækst på niveau med de øvrige store advokatfirmaer, og vi har netop rundet 310 medarbejdere. Indsatsen for at videreudvikle virksomheden, så den på alle felter er konkurrencedygtig, fortsætter naturligvis og medførte i 2010 bl.a., at vi indførte en ny ledelsesstruktur med en bestyrelse og en managing partner. Vi ser frem til at lægge spor ud for en yderligere professionalisering af vores virksomhed til gavn for både klienter og medarbejdere i de kommende år. I den forbindelse vil jeg gerne sige tak til alle for godt samarbejde og en stor indsats i Peter Biering Managing Partner April 2011

8 Kammeradvokatens Årsberetning 2010 Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen

9 7 INTERVIEW MED KAMMERADVOKATEN, KARSTEN HAGEL-SØRENSEN 75 års grundighed og engagement Hvorfor har staten brug for sin egen advokat?»siden 1936 har staten haft en advokat, som har valgt side til fordel for staten. Hvis staten ikke har sin egen advokat, så er der i sidste ende ikke nogen til at forsvare de beslutninger, der tages i vores demokratisk valgte Folketing. Det er med den ydmyghed og det ansvar, vi går på arbejde hos Kammeradvokaten«. Hvorfor er det vigtigt, at tinget er valgt af folket?»filosoffen Karl Popper sagde, at demokrati er den bedste styreform, fordi du kan komme af med folk. Egyptens nu afgåede præsident Mubarak var meget muligt en guttermand, som måske ikke havde taget af statskassen i alle de 30 år, han var præsident. Men efterhånden som han sad sikkert i sadlen og forfalskede alle valg, så troede han jo, at han kunne gå på vandet. Hvis vores nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen gjorde det, ville oppositionens leder Helle Thorning-Schmidt jo med sikkerhed blive statsminister næste gang, der var valg«. Men er de folkevalgte almægtige?»det er en meget vigtig del af den danske selvforståelse at vide, hvad det vil sige at leve i en retsstat. Jeg har selv studeret Alf Ross statsret på Københavns Universitet. Han var af den opfattelse, at Folketinget næsten var almægtigt, for derinde sad de folkevalgte, og det var dem, der lavede lovene. Man kan tage et aktuelt eksempel som Christiania, som jo ikke er en let sag; her siger et næsten enigt Folketing, at de samme regler, som gælder i resten af samfundet, de skal også gælde her. Sådan har det været siden 1241 med Jyske Lov, at med lov skal land bygges. Men Folketinget er ikke almægtigt i en retsstat. Hvis de opnår en absolut magt, så er der også en risiko for, at magten korrumperer, og derfor skal christianitterne, som alle andre borgere i dette land, kunne få deres sag prøvet ved domstolene. Her er alle lige for loven. Jeg kan ikke bare gå i Højesteret og sige, at jeg kommer fra staten, og derfor skal jeg vinde. Nej, i forhold til det er højesteretsdommerne fuldstændig kolde«. Men tromler staten med jeres hjælp ikke den enkelte borger?»ofte ser det ud som om, vi beskytter systemet imod den lille mand, når en virksomhed eller en gruppe borgere er kommet i klemme i loven. Men de andre borgere har omvendt også ret til at forvente, at Folketinget har den handlefrihed, som nu skal til for at udvikle samfundet. Retfærdigheden sker også fyldest, når den lille mand taber. Alle de andre borgere i Danmark, der ikke er på hans side, men som har afgivet deres stemme til Folketinget, har også krav på, at deres mening bliver hørt. Derfor går vi også ind i alle slags sager med lige stor omhu. Ikke kun de store principielle sager med stor samfundsmæssig betydning eller dem med de mange penge i, men også de små skattesager eller byggesager. Det handler om beskyttelsen af forudberegneligheden, som er fundamentalt for følelsen af retfærdighed i en retsstat. Det er en tryghedsskabende faktor. Og hvis domstole eller politikere kunne vælge efter deres forgodtbefindende eller umiddelbare følelsesregister, så ville forudberegneligheden, og dermed tiltroen til at alle er lige for loven, forsvinde«. Hvilken rolle vil Kammeradvokaten spille i fremtidens Danmark?»I gamle dage var vi et retssagskontor. Men vi udvikler os i retning af at være et konsulenthus. Og det er faktisk en meget fascinerende udvikling, for det stiller også nogle andre krav til vores ledelsesværktøjer. Vi er i dag et videnscenter. Vi vil lige så gerne rådgive for at undgå en sag, som vi vil føre sagen. Partnerne herinde har jo typisk siddet på deres område i år, så vi har ofte en længere hukommelse herinde, end de har i de fleste ministerier og kommuner. Med globale kriser smelter verden sammen, og virksomheder og den offentlige sektor er måske mere end nogensinde to sider af samme sag. I takt med det bliver reglerne mere komplekse, så vi vil gerne være dem, der holder den faglige fane højt. Dermed sikrer vi, at statskassen, og dermed i sidste ende alle borgernes interesser, ikke bliver ladt i stikken«.

10 Kammeradvokatens Årsberetning 2010 Vores klienter 2010 OMSÆTNING I / 1000 KR Skatteministeriet Transportministeriet Socialministeriet Miljøministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Integrationsministeriet Fødevareministeriet Udenrigsministeriet Kulturministeriet Videnskabsministeriet Undervisningsministeriet Øvrige 2010 / (3 %) 2009 / (2 %) 2008 / (2 %) 2010 / (3 %) 2009 / (2 %) 2008 / (1 %) 2010 / (2 %) 2009 / (2 %) 2008 / (3 %) 2010 / (1 %) 2009 / (2 %) 2008 / (2 %) 2010 / (8 %) 2009 / (8 %) 2008 / (9 %) 2010 / (7 %) 2009 / (7 %) 2008 / (5 %) 2010 / (6 %) 2009 / (4 %) 2008 / (6 %) 2010 / (5 %) 2009 / (5 %) 2008 / (4 %) 2010 / (5 %) 2009 / (5 %) 2008 / (6 %) 2010 / (5 %) 2009 / (4 %) 2008 / (3 % 2010 / (2 %) 2009 / (5 %) 2008 / (3 %) 2010 / (2 %) 2009 / (3 %) 2008 / (5 %) 2010 / (4 %) 2009 / (2 %) 2008 / (2 %) 2010 / (5 %) 2009 / (7 %) 2008 / (9 %) 2010 / (10 %) 2009 / (8 %) 2008 / (6 %)

11 / (33 %) 2009 / (34 %) 2008 / (33 %) Skatteministeriet har alle dage været virksomhedens største klient. De fleste sager inden for Skatteministeriets områder er retssager, som anlægges af virksomheder og borgere, men Skatteministeriet modtager også bistand fra os, navnlig vedrørende udbud på it-området, ansættelsesretlige spørgsmål og konkursbehandlinger. Skatte- og afgiftsområdet er i øvrigt et godt eksempel på, at statens sager bliver mere tværfaglige og internationale i takt med samfundsudviklingen. Sagerne på Transportministeriets område afspejler udbygningen af landets infrastruktur. Sagerne rummer både udbuds- og kontraktspørgsmål, men også bistand i forhold til dialogen med Europa-Kommissionen om statsstøttespørgsmål i forbindelse med trafikkøb. Indenfor Social-, Indenrigs- og Sundhedsministeriets områder bistår vi især med retssager om f.eks. arbejdsskader og patientskader og sager om tildeling af forskellige sociale ydelser. Sager med stor betydning for de berørte borgere. På Miljøministeriets område spænder opgaverne fra rådgivning af departementet, f.eks. om vindmøllerne i Østerild, til bistand med behandling af retssager og afgørelser i samarbejde med Natur- og Miljøklagenævnet. Samarbejdet med Justitsministeriet omfattede i 2010 bl.a. afklaring af erstatningsspørgsmålet i forbindelse med digitaliseringen af tinglysningen. På Forsvarsministeriets område rådgiver vi i forbindelse med indkøb af forsvarsmateriel, it-udstyr, m.v. Derudover er der løbende en række retssager med tilknytning til f.eks. Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan. Finansministeriet samarbejder vi med i forbindelse med de fællesstatslige indkøb, f.eks. udbud af tele- og datakommunikation og it-systemudvikling til fællesstatsligt brug.

12 Kammeradvokatens Årsberetning 2010 GENNEMSTRØMNINGSSAGERNE DETEKTIVARBEJDE I SKATTEMINISTERIET Alle FRA HØJRE TIL VENSTRE ER JO ENIGE OM DET, OG i krisetider, HVOR DER SKAL SPARES, bliver DET vel OGSÅ ET RETFÆRDIGHEDS- SPØRGSMÅL... Ivar Nordland, Skatteministeriet Gennemstrømning er det overordnede samlebegreb for en række skattesager, der omfatter situationer, hvor moderselskaber til danske selskaber trækker midler ud af de danske selskaber og placerer dem i de såkaldte skattelylande for at undgå beskatning. Det sker typisk via komplicerede selskabsstrukturer. Sagerne er særdeles komplekse og involverer meget betydelige beløb undertiden skattebeløb i millardstørrelsen. Problemet genfindes i andre lande og har stor bevågenhed internationalt.»det handler i virkeligheden om at finde ud af, hvorvidt indmaden svarer til facaden«, siger Ivar Nordland, der er fagdirektør for international beskatning i Skatteministeriet, og derfor har været involveret i håndteringen af de såkaldte gennemstrømningssager. Advokat Kim Lundgaard Hansen leder arbejdet med disse sager. Da det gik op for kollegaerne i ligningsmyndighederne, at en række virksomheder kort efter at være blevet overtaget af kapitalfonde var ophørt med at betale skat, ringede alarmklokkerne i Skatteministeriet. Sagerne viste sig særdeles ugennemsigtige, hvorfor man besluttede at rådføre sig med Kammeradvokaten.»Det var både national og international ret og politik blandet sammen i et stort sammensurium«, husker Ivar Nordland. Men at Kammeradvokaten også skulle bistå i ligningsdelen var noget nyt.»deres rolle har været anderledes i de her sager, end den normalt ville være, fordi de allerede gik ind i ligningsdelen. Men det var simpelthen nødvendigt, fordi omfanget af sagerne var så stort«, siger Ivar Nordland.»Og nu hjælper de os så med at føre sagerne fra A til Z.«Han er forsigtig optimistisk på Skatteministeriets vegne og fortæller videre, at sagerne også har tiltrukket sig opmærksomhed i udlandet.»at skattemyndighederne går ind og systematisk undersøger og slår ned på denne her måde, er også internationalt noget nyt, så på den måde kommer vi til at brolægge en helt ny vej.«og i Folketinget er der lige på dette område fælles linje i skattepolitikken.»alle fra højre til venstre er jo enige om det, og i krisetider, hvor der skal spares, bliver det vel også et retfærdighedsspørgsmål«, siger han og fortsætter:»mediemæssigt er opfattelsen nok også lidt omvendt i disse sager. Vi fornemmer, at der er bred opbakning til at standse det. Så her er det for en gangs skyld ikke systemet imod den lille mand, men snarere os, der er de små, i forhold til alle de ressourcer, vi er oppe imod.«

13 Ivar Nordland, fagdirektør i Skatteministeriet 11

14 Kammeradvokatens Årsberetning 2010 Brugen af kammeradvokatordningen AFREGNEDE TIMER Interessenter Advokater med mindst 3 års anciennitet Advokater med under 3 års anciennitet Advokater i alt Advokatfuldmægtige Studenter og juridiske assistenter I alt Vores samfundsmodel udfordres i disse år. Danmark er en del af et internationalt samfund i rivende udvikling, og det gælder uanset de økonomiske konjunkturer. Der er få områder, der ikke har gennemgået en mærkbar forandring, hvis man f.eks. ser 10 år tilbage, og det gælder ikke mindst i den offentlige sektor. Behovet for at finde nye løsninger afføder i mange tilfælde behov for afklaring af relaterede juridiske problemstillinger. Ændringer medfører ofte modstand fra borgere, der i stigende omfang er bevidste om deres klagemuligheder. Og internationale rammevilkår afføder helt sær lige udfor dringer. Den stigende udviklingshastighed og kom pleksiteten i samfundsstrukturen medfører et stigende behov for ekstern juridisk bistand. Det gælder ikke mindst for offentlige myndigheder, der har et særligt ansvar for at sikre juridisk holdbare løsninger. Det stigende behov for juridisk bistand afspejler sig i en stigning i timeforbruget på 12,7 % i forhold til I perioden 2005 til 2010 er timetallet gennemsnitligt steget med 7,0 % pr. år. Note 1 De anførte timetal er baseret på hver partners og medarbejders daglige opgørelse over anvendt, effektiv arbejdstid på hver enkelt sag, registreret pr. interval à 6 minutter. Da studenters arbejde med retsmøder og kildesøgning ikke i alle tilfælde registreres på den enkelte sag, er som supplement til deres tidsregistrering anvendt deres løntimeopgørelse med fradrag af skønnet indsats i sager for andre end staten. Note 2 Timeopgørelsen tager afsæt i den enkelte jurists status (f.eks. fuldmægtig versus advokat) i forbindelse med tidspunktet for sagens afregning, snarere end juristens status på det (tidligere) tidspunkt, hvor timerne blev registreret på sagen.

15 13 PROCENTVIS UDVIKLING I AFREGNEDE TIMER GNS Interessenter 9,8 % 1,9 % 9,2 % -1,0 % 3,4 % 4,6 % Advokater med mindst 3 års anciennitet 3,2 % 8,3 % -0,1% 3,3 % 12,8 % 5,4 % Advokater med under 3 års anciennitet -0,7 % -14,4 % 41,7 % 15,6 % 12,9 % 9,4 % Advokater i alt 4,2 % 0,5 % 11,9 % 5,2 % 10,0 % 6,3 % Advokatfuldmægtige -3,5 % 20,5 % -9,6 % 13,8 % 32,8 % 9,7 % Studenter og juridiske assistenter 5,7 % 11,5 % 5,1 % 4,7 % 8,1 % 7,0 % I alt 3,5 % 5,6 % 7,1 % 6,2 % 12,7 % 7,0 %

16 Kammeradvokatens Årsberetning 2010 IRAK-SAGEN HVEM BESTEMMER DANSK UDENRIGSPOLITIK KAMMERADVOKATEN VAR helt AFGØRENDE I DEN HER SAG. HAN KENDER JO hele DET STATSRETSLIGE SYSTEM INDGÅENDE. Thomas Winkler, Udenrigsministeriet. Det er ikke hverdagskost, at den danske regerings udenrigspolitik bliver en sag for Højesteret. Og det er nok meget godt, hvis man spørger Thomas Winkler, chef for den juridiske tjeneste i Udenrigsministeriet. Det var ellers præcis, hvad der skete i den såkaldte Irak-sag, hvor en gruppe borgere mente, at statsministeren og regeringen kunne drages til juridisk ansvar for invasionen af Irak i Ikke nogen ukompliceret sag, husker Thomas Winkler, som med sit normale fokus på EU-, menneskerettigheds- folkeretsområdet her blev kastet ind i en indenrigspolitisk dagsorden. Det var vigtigt at fare med lempe og udvise respekt over for de borgere, der følte sig krænket. Samtidig måtte man fastholde de almindelige regler i dansk ret og Grundlovens principper om magtens deling mellem de forskellige statsorganer, altså i sidste ende afgøre hvem der har beføjelse til at sende danske soldater i krig. En række borgere anlagde sag mod statsministeren om lovligheden af den danske deltagelse i krigen. Landsretten fandt, at sagsøgerne ikke havde fornøden retlig interesse i sagen, og at de derfor ikke havde søgsmålsret. Højesteret stadfæstede Landsrettens dom, bl.a. fordi der ikke forelå nogen konkret retlig tvist, som ville blive afgjort ved at tage påstandene under bedømmelse, idet ingen af appellanterne var særligt eller anderledes berørt af folketingsbeslutningen end befolkningen i almindelighed. Dommen er principiel, fordi den afviser at lade sagen realitetsbehandle på grund af sagsøgernes manglende retlige interesse, og fordi den fastslår, at domstolene er tilbageholdende i prøvelsen på det udenrigspolitiske område. Sagen blev ført af advokat Peter Biering på vegne af statsministeren. Sagsøgerne blev repræsenteret af advokaterne Christian Dahlager, Christian Harlang og Bjørn Elmquist. Thomas Winkler er tilfreds med, at Kammeradvokaten fandt balancegangen mellem disse forskellige hensyn:»kammeradvokaten var helt afgørende i den her sag. Han kender jo hele det statsretslige system indgående, og bliver ikke overrasket over at skulle forholde sig til en sag, der involverer flere forskellige ministerier«, siger han. Yderligere var det også en stor hjælp, at det var Kammeradvokaten, som førte sagen i praksis:»det var en sag, der i virkeligheden handlede meget lidt om folkeret og mere om procesret. Altså om hvorvidt borgere overhovedet kan stille spørgsmålstegn ved en folketingsbeslutning. Kammeradvokatens viden og erfaring med at føre sager er uvurderlig, når det kommer til at planlægge processen og fastlægge den rigtige taktik. Det oplevede vi også i Irak-sagen«, forklarer Thomas Winkler. Selve dommen er ifølge Thomas Winkler et vigtigt eksempel på, at man i et demokrati har flyttet magt over til det valgte folketing.»højesterets dom var interessant, fordi den sagde, at der er nogle balancer i Grundloven, som sikrer, at når et flertal i Folketinget vedtager, at det er nødvendigt at anvende magt i en konflikt, så viser domstolene tilbageholdenhed i prøvelsen af sådan en beslutning«, konkluderer han.

17 Thomas Winkler, chef for den juridiske tjeneste i Udenrigsministeriet 15

18 Kammeradvokatens Årsberetning 2010 Udvikling i timepriser VEDERLAG PR. TIME (AFREGNEDE SAGER) Interessenter Advokater med mindst 3 års anciennitet Advokater med under 3 års anciennitet Advokater i alt Advokatfuldmægtige Studenter og juridiske assistenter I alt PROCENTVIS UDVIKLING I TIMEVEDERLAG GNS Interessenter 3,1 % 6,2 % 5,9 % 6,6 % 2,4 % 4,8 % Advokater med mindst 3 års anciennitet 3,0 % 6,2 % 5,9 % 6,7 % 2,3 % 4,8 % Advokater med under 3 års anciennitet 3,1 % 6,2 % 6,0 % 6,6 % 2,4 % 4,8 % Advokater i alt 3,7 % 6,9 % 4,8 % 5,7 % 1,7 % 4,5 % Advokatfuldmægtige 3,1 % 6,2 % 5,9 % 6,6 % 2,3 % 4,8 % Studenter og juridiske assistenter 3,3 % 6,2 % 11,9 % 6,7 % 2,3 % 6,0 % I alt 3,8 % 4,3 % 7,3 % 5,6 % 1,3 % 4,3 % De gennemsnitlige timepriser for advokater steg med 1,7 % i For alle personalegrupper under ét udgjorde stigningstakten 1,3 %. Det er i begge tilfælde noget under den gennemsnitlige stigningstakt siden 2005 på henholdsvis 4,5 % for advokater og 4,3 % for personalegrupperne i alt. Note Man kan spørge, hvordan det kan være, at den samlede procentuelle udvikling i timevederlag for advokater i alt og for personalegrupperne i alt afviger fra den udvikling, man generelt ser i de enkelte personalekategorier. Det korte svar er, at det skyldes forskydninger fra år til år mellem de enkelte personalegruppers andel af den samlede mængde timer. Når den gennemsnitlige advokattimepris i blot steg med 1,7 % og ikke 2,3 2,4 %, som for de enkelte personalekategorier isoleret betragtet, så skyldes det, at der var større vækst i det præsterede antal timer blandt unge advokater med under 3 års anciennitet, end der var blandt interessenter i Og denne udvikling har altså øget andelen af timer fra unge advokater til en lavere timesats og omvendt reduceret andelen af interessenttimer til en højere timesats i opgørelsen af den samlede gennemsnitlige advokattimepris. Tilsvarende har der været en højere vækst i mængden af advokatfuldmægtigtimer til en lavere timesats (+ 9,7 %) end i advokattimer (+ 6,3 %), hvilket også gør den samlede timeprisstigning for alle personalekategorier lavere end timeprisstigningerne for de enkelte personalekategorier, nemlig 1,3 % sat i forhold til 2,3 % 2,4 %. Omvendt var de gennemsnitlige procentuelle stigninger højere for advokater i alt og for alle personalekategorier i alt, end for de enkelte personalekategorier isoleret betragtet i Udviklingen varierer derfor fra år til år alt efter de forskydninger, der sker i de enkelte personalekategoriers andel af den samlede mængde timer.

19 17 Udvikling i salærer SAMLEDE SALÆRER UNDER KAMMERADVOKATORDNINGEN 300 MIO 259,2 250 MIO 227,0 202,3 200 MIO 176,1 149,1 159,9 150 MIO De samlede salærer for kammeradvokatordningen udgjorde i 2010 kr. 259,2 mio. (ekskl. moms). Det er en stigning på kr. 32,2 mio. kr. eller 14,2 % i forhold til Stigningen skal ses i forhold til en stigning i mængden af afregnede advokattimer på 10,0 % og en stigning i afregnede timer i alt på 12,7 % i forhold til Staten fik i 2010 tilkendt 27,7 mio. kr. i sagsomkostninger. Note 1 Ovenstående udvikling er gengivet med de faktiske salærniveauer i hvert enkelt år, dvs. i løbende priser. Note 2 Vores afregningsprincipper er fastlagt i aftalen fra 2004 mellem Finansministeriet og Kammeradvokaten. Her står der bl.a. i pkt. 5:»I øvrigt oppebærer Kammeradvokaten salær for den enkelte sag med 2/3 af sædvanligt advokatsalær. Sædvanligt advokatsalær fastlægges i overensstemmelse med Advokatrådets meddelelse af 4. juli 1996 som et rimeligt vederlag med udgangspunkt i arbejdets art og omfang, det med sagen forbundne ansvar, sagsgenstandens størrelse, sagens betydning for klienten, den medgåede tid og det opnåede resultat. Det indebærer, at alle de nævnte omstændigheder tages i betragtning, idet der lægges betydelig vægt på arbejdets omfang. Salæret fastsættes således hverken til en vis procentdel af sagens værdi eller til et timevederlag. «

20 Kammeradvokatens Årsberetning 2010 SIGNALPROGRAMMET BLINK OG BANER FOR 20 MILLIARDER JEG er JO OGSÅ EN købmand, DER vil HAVE DET bedst OG billigst. Jesper Hansen, Banedanmark»Vi skal være med til skabe grundlaget for væksten i Danmark i de næste 15 år«! Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark er ikke bange for at tage et stort samfundsansvar på sine skuldre. Regeringens strukturkommission har påpeget sammenhængen mellem vækst i transportinfrastruktur og økonomisk vækst. Og efter at Banedanmark i 2009, af et bredt folketingsflertal, fik bevilget penge til et nyt og samlet signalsystem, er stemningen, ifølge ham, steget adskillelige grader i statens gamle jernbaneselskab. Der er truffet politisk beslutning om totaludskiftning af jernbanens gamle signalanlæg. Signalprogrammet medfører, at der bliver mindre udstyr langs banen i form af signaler og lignende, idet togene i stedet for visuelle signaler kommer til at køre efter elektroniske signaler inde i lokoførerens kabine. Signalprogrammet strækker sig frem til 2021, og de samlede omkostninger vil beløbe sig til omkring 20 mia. kr. Samlet set arbejder mere end 100 personer med udbuddene, hvor Kammer advokatens rolle bl.a. er at rådgive om udbud af det tekniske udstyr og indgåelse af vedligeholdsaftaler. Advokat Kristian Hartlev leder Kammeradvokatens rådgivningsteam. Men signalprogrammets størrelse medfører særlige krav til udbuddene. Udbuddene skal sikre, at projektet skal kunne gøres billigere, og processen skal også være juridisk skudsikker.»udbudslovgivningen er ikke lavet til at beskytte udbyders interesser«, siger Jesper Hansen. Samtidig ofrer budgiverne millioner på at byde, og udbuddet skal derfor være så tillokkende, at de bedste vil være med. Ikke mindst fordi bred konkurrence har været et hovedmål i forbindelse med udformningen af udbuddene. For Banedanmark var det derfor vigtigt at få den rigtige juridiske bistand i sagen.»på udbudsdelen er Kammeradvokaten stærk, og da Kristian Hartlev er én af de fremmeste advokater på dette område, er vi glade for, at han er på vores hold«, siger Jesper Hansen og tilføjer:»for os er Kammeradvokaten ikke et system men konkret rådgivning, som vi lytter til. Det er mennesker, vi har tillid til, og som lytter til os. Det betyder, at vi ikke skal starte forfra hele tiden«. Hos Banedanmark ønskede man også at udnytte de kommercielle muligheder, der ligger i udbuddene.»jeg er jo også en købmand, der vil have det bedst og billigst«, smiler Jesper Hansen og fortæller om den balancegang, det har været imellem Banedanmarks ønsker og Kammeradvokatens anvisninger:»dialogen har til tider været bestemt. Men sådan skal det også være, så vi ved, at vi har fået de bedste rammer ud af det. Og en dialog består jo gerne af to parter, der ikke nødvendigvis er spontant enige«, forklarer han og understreger:»men vi skal naturligvis holde os inden for, om ikke den smalle, så i hvert fald dydens sti«.

21 Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark 19

22 Kammeradvokatens Årsberetning 2010 Sagsområder SAGSTYPE OMSÆTNING 2008 / 1000 kr. OMSÆTNING 2009 / 1000 kr. OMSÆTNING 2010 / 1000 kr. Retssager + sager for nævn og voldgift ,6 % ,9 % ,9 % Udbud ,9 % ,7 % ,3 % Responsa ,3 % ,7 % ,8 % Rådgivning om privatretlige forhold ,2 % ,1 % ,1 % Kontrakter ,9 % ,2 % ,4 % Rådgivning om offentligretlige forhold ,8 % ,6 % ,3 % Inddrivelse ,7 % ,5 % ,2 % Forligsforhandlinger og tvister uden retssag ,8 % ,9 % ,7 % Bistand i forhold til EU-Kommissionen ,9 % ,6 % ,5 % Bistand ved udformning af myndighedsafgørelser ,2 % ,0 % ,0 % Bistand med love og bekendtgørelser ,4 % ,6 % ,3 % Øvrige ,1 % ,2 % ,6 % I alt ,0 % ,0 % ,0 % Retssager og sager for nævn og voldgifter udgør knap 2/3 af omsætningen inden for kammeradvokatordningen. Salæret for retssager m.v. udgjorde i ,2 mio. kr., hvilket er 12,4 mio. kr. eller 8,7 % mere end i Stigningen udgør 38,4 % af den samlede salærvækst i Der har i de senere år været en tendens til, at retssagernes relative andel af omsætningen har været vigende, men den udvikling bremsede op i 2009, hvor andelen steg til 63,0 % af omsætningen. Tendensen slår imidlertid igennem igen i 2010, hvor omsætningen for disse sager er nede på 59,9 % af den samlede omsætning. Inden for de øvrige sagsområder er rådgivning i forbindelse med udbud fortsat det største område. Med et samlet salær på 31,8 mio. kr. i 2010 udgjorde udbud 12,3 % af omsætningen. Der har i 2010 været en stigende efterspørgsel efter responsa, dvs. juridiske udtalelser om forskellige emner, som med et samlet salær på 12,5 mio. kr. og dermed 4,8 % af omsætningen har fyldt lidt mere end i de forudgående år. Derudover fremgår det ikke overraskende, at omsætningen i forhold til inddrivelsessager er steget noget og nu ligger på 8,2 mio. kr. eller 3,2 % af omsætningen.

23 21 Retsagsstatistik 2010 INSTANS HOVEDFORHANDLING GENNEMFØRT AFSLUTTET UDEN HOVEDFORHANDLING I ALT STATEN MEDHOLD STATEN OVERVEJENDE MEDHOLD BORGER OVERVEJENDE MEDHOLD BORGER MEDHOLD Byret Sø- og Handelsretten Landsret Højesteret Voldgift, inkl. faglig voldgift Andre retter, nævn m.v. * I alt * F.eks, Landsskatteretten, Tjenestemandsretten, Klagenævnet for Udbud og Ligebehandlingsnævnet

24 Kammeradvokatens Årsberetning 2010 Man må GERNE HJÆLPE heldet lidt PÅ VEJ VED AT GØRE SIG UMAGE K arsten Hagel-Sørensen kammeradvokat

25 23 Vores medarbejdere er afgørende for firmaets udvikling Dygtige, produktive og kvalitetsbevidste medarbejdere er en forudsætning for, at vi kan realisere firmaets vision om, at vi vil være anerkendte for vores enestående indsigt og erfaring på alle de områder, hvor staten efterspørger advokatbistand i Danmark og internationalt. I 2010 blev vi kåret som den bedste arbejdsplads i advokatbranchen, og det er fortsat afgørende, at vi kan være en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække, fastholde og udvikle de bedste medarbejdere. Kammeradvokatens HR-strategiske indsatsområder er symboliseret ved en åkande. Åkanden står for lærdom, visdom, liv og lys og har som medarbejderne brug for de bedste vækstbetingelser for at kunne spire, vokse og gro. Vi forventer, at vores vækst vil fortsætte, og vi har derfor fokus på fire nye indsatsområder: TALENT MANAGEMENT Talent Management skal sikre, at firmaet fortsat kan tiltrække, fastholde og udvikle de bedste og mest dedikerede talenter. Vi ønsker til enhver tid at kunne tilbyde de faglige, personlige, ledelses- og forretningsmæssige kompetencer, som vores klienter ønsker. Det indebærer et forstærket fokus på karriereveje, kompetenceprofiler og kompetenceudviklingsprogrammer. KVINDER I KARRIERE Kvinder i karriere er et indsatsområde, der er afgørende for, at vi kan opfylde vores forventning om fortsat vækst. Andelen af kvindelige jurister er samlet set på 46%, men på partnerniveau er andelen af kvinder på 22 %. Den ønsker vi at øge de kommende år. EFTERTRÆDERPLANLÆGNING Eftertræderplanlægning skal sikre det høje faglige niveau på alle områder, og der udarbejdes et overblik og en plan for, hvor mange og hvilke kompetencer, der er behov for på kort og lang sigt. PRÆSTATIONSLEDELSE Præstationsledelse skal sikre, at firmaets overordnede forretningsplan er integreret med de enkelte faggruppers og medarbejderes mål, kompetencekrav og udviklingsplaner. For at sikre fokus på resultatorientering, skal vores medarbejdersamtaler følge op på den enkelte medarbejders udvikling og præstationsevne. Det er med til at øge gen nemsigtigheden i forhold til opfølgning på og rapportering af firmaets samlede præstation.

26 Kammeradvokatens Årsberetning 2010 LD-SAGEN ET SPØRGSMÅL OM HABILITET VI VAR ENIGE OM, AT hvis DET DER STOD I PRESSEN VAR rigtigt, SÅ så DET meget BROGET UD. Lise Fangel, Beskæftigelsesministeriet Lise Fangel, Beskæftigelsesministeriet, havde netop sat sig i stolen som afdelingschef, da Jyllands-Posten bragte en artikel om LD s daværende direktør Jeppe Christiansen og et eventuelt brud på reglerne om habilitet.»i pressen så beskyldningerne voldsomme ud. Men sagen var ikke nem at få hold på. Vi befandt os i et område imellem flere lovgivninger, så det var vanskeligt at finde den rette tilgang«, husker hun. På baggrund af en artikel bragt i Jyllands-Posten indledte Rigsrevisionen i 2007 en undersøgelse af, hvorvidt den daværende direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Jeppe Christiansen, havde været inhabil ift. fondens investeringer i en række private virksomheder, som han samtidig selv var aktionær i. Beskæftigelsesministeriet som er fondens tilsynsfører bad Kammeradvokaten om bistand i sagen. Kammeradvokatens afgørelse blev, at Jeppe Christiansen, trods det at have været inhabil i seks af fondens investeringer, hverken havde overtrådt reglerne om insiderhandel eller fondens egne investeringsregler. Advokat Thorbjørn Sofsrud forestod undersøgelsen. Rigsrevisionen var gået ind i sagen, og Kammeradvokaten skulle hjælpe ministeriet med at undersøge habilitetsspørgsmålet.»på vores første møder med Kammeradvokaten vidste vi ikke, hvad der var op og ned. Men vi var enige om, at hvis det, der stod i pressen var rigtigt, så så det meget broget ud«, siger hun, og uddyber:»det var en temmelig kompliceret sag, idet den omfattede en række helt særlige regler om selskabs-, forvaltnings- og offentlig ret, som på mange måder overlappede hinanden«. Oveni den komplekse sag lurede muligheden for, at sagen kunne udvikle sig på en måde, så ministeriet kunne blive klandret for at have siddet fondens eventuelle lovbrud overhørigt.»derfor var det rart at kunne viderebringe sagen til Kammeradvokaten, og på den måde få set den efter af en uvildig uden for ministeriet«, siger Lise Fangel og forklarer, at sagen også var omfattende pga. mængden af materiale.»kammeradvokaten fik jo hele kasser med mapper sendt over fra LD. Så den fyldte rigtig meget, og for os var det jo også et mandskabsspørgsmål«. Set i bakspejlet er Lise Fangel tilfreds med at sagen blev undersøgt, også selvom der slet ikke var tale om overtrædelser af den størrelse, som pressen havde blæst op.»vi var lettede over, at sagen blev afsluttet. Og Kammeradvokatens præcise anvisninger af, hvor der havde været tale om habilitetsproblemer, gjorde, at LD s bestyrelse kunne agere fornuftigt og bl.a. stramme op i deres interne regler. For ministeriet som tilsynsførende er det også den rette udgang på sagen«, konkluderer hun.

27 Lise Fangel, afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet 25

28 Kammeradvokatens Årsberetning 2010 Advokatfirmaet BESTYRELSE Hans Christian Vinten K arsten Hagel-Sørensen Stig Grønbæk Jensen Tomas Ilsøe Andersen MANAGING PARTNER Peter Biering STABSFUNKTIONER Maiken Schack HR og Kommunikation Lars Normann Økonomi, IT og Service Cecilia Wilson Forretningsudvikling SKATTER OG AFGIFTER INSOLVENS KONTRAKTER OG UDBUD OFFENTLIG RET PROCES MILJØ OG INFRASTRUKTUR Steffen Sværke Boris Frederiksen Tom Holsøe Sune Fugleholm Henrik Nedergaard Thomsen Kasper Mortensen Direkte og indirekte skat International skatteret Konkurs og rekonstruktion Inddrivelse Svigssager IT og digitalisering Forsvar og sikkerhed Udbud og konkurrence Stats- og Forvaltningsret EU-ret og international ret Offentlig organisation Ansættelsesret Erstatnings- og forsikringsret Miljø og energi Byggeri og leje Infrastruktur

29 27 PR PARTNERE Antal: 41 Kvinder: 9 Mænd: 32 Kvinder/mænd: 22 % / 78 % Gns. alder 48 år ADVOKATER Antal: 62 Kvinder: 30 Mænd: 32 Kvinder/mænd: 48 % / 52 % Gns. alder 35 år FULDMÆGTIGE Antal: 54 Kvinder: 24 Mænd: 30 Kvinder/mænd: 44 % / 56 % Gns. alder 29 år STUDENTER Antal: 31 Kvinder: 13 Mænd: 18 Kvinder/mænd: 42 % / 58 % Gns. alder 26 år ADVOKATSEKRETÆRER Antal: 69 Kvinder: 69 Mænd: 0 Kvinder/mænd: 100 % / 0 % Gns. alder 45 år ADM. MEDARBEJDER Antal: 49 Kvinder: 33 Mænd: 16 Kvinder/mænd: 67 % / 33 % Gns. alder 40 år I ALT Antal: 306 Kvinder: 178 Mænd: 128 Kvinder/mænd: 58 % / 42 % Gns. alder 38 år Da vi i 2005 nåede op på 200 medarbejdere, var det en milepæl i virksomhedens historie, som vi fejrede med en vis benovelse. Den stigende efterspørgsel efter vores ydelser var velkommen, ikke mindst fordi den gav mulighed for at skabe kritisk masse på alle vores forretningsområder. Vi kunne imidlertid kun forklare væksten ved at pege på den almindelige samfundsudvikling, som medførte, at statens virke blev udbredt over nye områder i en stadig mere international kontekst, hvilket igen øgede behov for advokatbistand. I de forløbne 5 år er væksten fortsat, og i foråret 2011 er vi mere end 300 medarbejdere, heraf mere end halvdelen jurister. Det opleves ikke længere som overraskende, men som en naturlig del af udviklingen i samfundet og i advokatbranchen. En vigtig del af væksten ligger uden for det statslige område, f.eks. indenfor insolvens, hvor den økonomiske krise har udmøntet sig i en stigende mængde opgaver. Det komplekse samfund er kommet for at blive, staten har en særdeles vig tig rolle at spille, og behovet for kompetente sam arbejdspartnere er derfor stigende. Det gæl der ikke mindst på det juridiske område, hvor statens modparter også allierer sig med dygtige advokater. Vi har i de mellemliggende år vænnet os til at drive statens advokatfirma som en moderne virksomhed. Senest har vi med udgangspunkt i retningslinjerne for corporate governance valgt en bestyrelse og en managing partner, der sammen har ansvar for at udvikle virksomheden. Den overordnede retning udstikkes fortsat i god dialog med de øvrige partnere. I det kommende år har vi fokus på at effek tivisere vores sagsbehandling understøttet af bed re it-værktøjer og øget digital kommunika tion med klienter og andre samarbejdspartnere. Vi styrker indsatsen i forhold til rekruttering, talentudvikling og efteruddannelse, da medarbejderne og deres viden er kernen i vores forretning. Sidst men ikke mindst, har vi øget fokus på at iværksætte udviklingstiltag i alle forretningsområder, som skal komme vores klienter til gavn. Om det kan mærkes, vil vi måle på i en klienttilfredshedsundersøgelse, som gennemføres i løbet af sommeren 2011.

30 Kammeradvokaten Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København V Tryk: clausengrafisk Foto: Tuala Hjarnø Design: liebling

31

32