Brugervejledning til ADA

Transkript

1 Brugervejledning til ADA ADA version ADA er et program, der af Rigsarkivet er udviklet til at teste, om en given arkiveringsversion lever op til bestemmelserne i bekendtgørelse nr af 20. august Denne brugervejledning er formuleret med det sigte, at man som bruger kan teste en arkiveringsversion, og at man som bruger kender programmets funktioner. Vejledningen giver som det første et overblik over brugergrænsefladen. Denne er god at have ved hånden igennem hele vejledningen. Brugergrænsefladen Brugergrænsefladen kan groft sagt deles op i fem bokse: Boks 1: Titellinje. Boks 2: Inputboks, der bruges når en test skal påbegyndes. Boks 3: Statusboks, der viser fremdriften og markerer for fejl under test. Boks 4: Log, der bruges til at fortælle brugeren om testresultater. Boks 5: Multiboks med seks forskellige faneblade. Mellem boksene er der desuden en vertikal og en horisontal skillelinje, hvor man med musen kan ændre på størrelsen af boksene. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 1 af 32

2 Indhold 1 Den automatiske test - Dette kapitel handler om den automatiske ADA-test og giver den information, en bruger skal have for at kunne begynde en ADA-test og derefter fremfinde og fortolke testens resultater. 1.1 Begynd en test (Boks 2 + 5) Hvad skal ADA teste for? Hvilken arkiveringsversion skal testes? Hvis ADA er kørt før på samme arkiveringsversion Når testen er i gang (Boks 3 + 4) Når testen er slut (Boks 4) Den visuelle/manuelle test - ADA tester for at arkiveringsversionen har den rette struktur. For en semantisk test skal man dog visuelt og manuelt tilgå arkiveringsversionens data og metadata. Dette kapitel handler om hvordan ADA understøtter visuel test. 2.1 Muligheder for visuelt at inspicere data fra arkiveringsversionen (Boks 5) Fanebladet ContextDocumentation Fanebladet Dokument viewer Fanebladet Tabel Viewer Tabeldata E/R diagram Andre funktionaliteter -Dette kapitel indeholder information om andre nytte funktioner i ADA. 3.1 Andre funktionaliteter Fanebladet Værktøjer (Boks 5) ADA via kommandoprompt * I titlerne på afsnittene er der i parentes angivet Boks-numre (Eksempelvis Boks 4). Disse henviser til overblikket over brugergrænsefladen på side 1. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 2 af 32

3 1.1 Begynd en test (Boks 2 + 5) Når man begynder en test, skal man som bruger interagere med Boks 2 og i nogle tilfælde også Boks Hvad skal ADA teste for? Når ADA programmet åbnes vil fanebladet Indstillinger være synligt i Boks 5. Her er der 5 kolonner navngivet Aktive Drev, Struktur og filer, Kontekstdokumentation, Dokumenter og Tabeller. I de sidste 4 kolonner kan man angive hvilke specifikke tests, som man ønsker, at ADA skal teste for: ADA er præfigureret til at teste for alle relevante tests, men hvis man eksempelvis kun er interesseret i at teste for om arkiveringsversionens tabeller lever op til bestemmelserne i 1007, så kan man med fordel fravælge MD5-test under Struktur og filer og fravælge Aktiv testgruppe under KontekstDokumentation og Dokumenter for at få et hurtigere testsvar. Fravælger man en Aktiv testgruppe bliver alle tests slået fra, uanset hvad der er markeret af tests under disse. I kolonnen Aktive Drev kan man som bruger angive, på hvilke fysiske drev ADA skal teste. En arkiveringsversion vil altid ligge på minimum et drev, så hvis man som bruger kender navnet eller navnene på drevet eller drevene, kan dette markeres i denne kolonne. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 3 af 32

4 1.1.2 Hvilken arkiveringsversion skal testes? I skærmbilledets øverste venstre hjørne (Boks 2) kan man angive den arkiveringsversion, som skal testes. Dette kan gøres på to forskellige måder: 1) Hvis man som bruger ved hvor den arkiveringsversion, som man vil teste, er placeret, kan man blot skrive AVIDnummeret i tekstfeltet (se Pil 1) og samtidig markere hvilke(t) drev, som arkiveringsversionen ligger på i Boks 5 under Aktive Drev. 2) Det er dog også muligt at finde den arkiveringsversion, som man gerne vil teste, via en stifinderfunktion. Når man trykker på knappen (se Pil 2) vil et vindue åbnes, hvor man via stifinder kan finde den arkiveringsversion, som man vil teste: 3) Når arkiveringsversionen er valgt, trykker man på Start test -knappen (se Pil 3 på forrige billede). Hvis det er første gang, at ADA tester en arkiveringsversion med det arkiveringsversionsid (her AVID.SA.18000) vil programmet gå i gang med at teste. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 4 af 32

5 1.1.3 Hvis ADA er kørt før på samme arkiveringsversion Hvis der tidligere er kørt en ADA-test på en arkiveringsversion med dette arkiveringsversionsid kan det være, at der kommer følgende pop-up, når der trykkes på start: Dette skyldes, at når ADA tester en arkiveringsversion, så skabes der bagvedliggende databaser eller testsæt, som ADA bruger i testen. Det er således muligt at teste på data fra sidste kørsel. Hvis man trykker på Ja vil ADA genindlæse alle testresultater fra sidst kørte test, og det er muligt at tilgå eksempelvis tabeldata via tabelvieweren. Vær opmærksom på, at hvis der er sket ændringer i selve arkiveringsversionen siden sidste test, vil disse ikke detekteres. Vælger man Nej vil ADA slette data fra tidligere kørsel og køre en helt ny test. Bemærk: ADA gemmer som default databasefiler/testsæt under AppData, men der en funktion i Boks 5 under fanebladet Værktøjer, hvor man kan angive en sti til, hvor disse filer skal placeres. Det er samtidigt muligt at slette alle disse filer for en eller flere arkiveringsversioner via samme faneblad: Funktionen til at angive placering af databasefiler og sletning af databasefiler, er kun tilgængelig, inden man kører en test. Læs mere om funktionen i dette dokument side 30. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 5 af 32

6 1.2 Når testen er i gang (Boks 3 + 4) Tiden det tager at teste en arkiveringsversion kan variere alt efter hvor mange og hvor store filer, arkiveringsversionen indeholder. ADA er udviklet således, at man under en test løbende får præsenteret testresultater og fremdrift i testen. Når testen går i gang låses inputboksen i Boks 2 (se næste figur, pil 2). På den måde kan man se hvilken arkiveringsversion ADA programmet er i gang med at teste. Dette er desuden også angivet i titellinjen i Boks 1 (se pil 1). Her er en angivelse af ADA-versionsnummer, hvilket arkiveringsversionid, der testes, samt en parentes (kører), der angiver, om ADA er i gang med testen. Åbner man en Windows Jobliste vil man således også kunne se hvilken arkiveringsversion, der testes. I Boks 3, statusboksen, er den lineære testrækkefølge beskrevet. Først testes Struktur og Filer, hvor første opgave for ADA er at indlæse alle filer fra arkiveringsversionen. På billedet ovenover kan man se (pil 3), at ADA er nået til at indlæse filindekset (fileindex.xml). Indtil videre har ADA ikke opdaget nogen fejl. Dette kan ses ved, at der kun er grønne lamper. Samtidig med, at man kan følge med i Boks 3, statusboksen, så vil testloggen i Boks 4 ligeledes rapportere om testens forløb på samme lineære facon. Det kan ses (pil 4) at indlæsningen af filindekset gik i gang på angivne dato og tidspunkt. Det er i testloggen i Boks 4, at man kan se hvis der er fejl i arkiveringsversionen: På ovenstående billede kan man se, at ADA har fundet en fejl i arkiveringsversionen. Dette er markeret med en rød lampe i statusboksen (Boks 3), og fejlen er beskrevet mere grundigt i fejlloggen (Boks 4). For en forklaring af fejlmeddelelser i testloggen se næste afsnit Når testen er slut. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 6 af 32

7 1.3 Når testen er slut (forstå testresultatet) (Boks 4) Når ADA er færdig med at teste, vil der nederst i testloggen stå ADA test afsluttet og alle lamper i statusboksen vil være enten grønne eller røde: Man kan trykke på minimér-knappen (pil 1, næste billede) for at minimere vinduet, og omvendt maximere det, for at kunne se fejlloggen igen. Fejlloggen vil ofte være for lang til, at den i sin helhed kan læses på brugergrænsefladen. Der er derfor en scroll-mulighed (pil 2). Man kan ligeledes gemme sin fejllog som selvstændig fil (pil 3) eller udskrive den (pil 4). ADA (3.3.3) brugervejledning Side 7 af 32

8 Fejlmeddelelser vil som tidligere nævnt blive præsenteret med rød tekst (se forrige billede). Alle fejlmeddelelser, som ADA kan komme med begynder med et element i skarp parentes, hvori et unikt id indgår. Et eksempel kunne være, hvis tableindex.xml i en arkiveringsversion ikke er validt i henhold til skema, så vil der i testloggen komme følgende fejl: [4.C.1_8] tableindex.xml er ikke validt. ( + beskrivelse af specifik parsingfejl) Det unikke løbenummer [4.C.1_8] henviser til dokumentet: Hvad udgør en ADA-test - Dokumentation af testfunktioner i ADA (version 3.3.3). I omtalte dokument er bekendtgørelse 1007 brudt ned i en række testområder med tilhørende deltests. Eksempelvis lyder bekendtgørelsens punkt 4.C.1: Alle indeksfiler skal overholde deres tilhørende skema, jf. bilag 8.. Derfor er der en række deltests inden for testområdet 4.C.1 som tester wellformedness og validitet for de enkelte indeksfiler, hvoraf [4.C.1_8] som allerede nævnt tester for om tableindex.xml er validt. Der vil også være fejlmeddelelser i skarp parentes, som er markeret med grå skrift. Disse er blot hints og opmærksomhedspunkter, som ikke nødvendigvis betyder, at der er fejl i pågældende arkiveringsversion. Se eksempelvis: [6.C_9] Der findes 5 egenproducerede forespørgsler i arkiveringsversionen. [6.C.9] er blot en oplysning om, at der er sagsbehandlerdefinerede SQL-forespørgsler, som er navngivet med præfikset AV i tableindex.xml. Endeligt vil exceptions håndteres som en fejlmeddelelse i samme stil som de definerede deltests. Exceptions vil have klamancen [0.1] efterfulgt af en exception test omkring uventet fejl + eventuelt yderligere information: [0.1] Uventet fejl. ( + beskrivelse af fejl) Hvis man støder på denne fejl er der tale om en fejl i ADA, og ikke nødvendigvis i arkiveringsversionen. Fejl som disse eller andre uhensigtsmæssigheder kan meldes til ada-meldinger@sa.dk. Progress Log Trykker man på Progress log (pil 5, forrige billede), så får man en anden præsentationsform for testen: ADA (3.3.3) brugervejledning Side 8 af 32

9 Denne præsentationsform er en direkte afspejling af det, der er defineret i Hvad udgør en ADA-test - Dokumentation af testfunktioner i ADA (version 3.3.3). I træstrukturens første niveau, kaldet Alle test er en opsamling af alle tests. Hvis man med musen trykker på Alle test vil der komme en opsamling af alle eventuelle fejl og hints i arkiveringsversionen: Der er tre kolonner i boksen til højre: Første kolonne angiver med et lille museikon om man kan se flere informationer om den pågældende fejl. Er der et museikon, kan man på rækken højreklikke med musen og få vist informationer om gældende test (se næste billeder). Anden kolonne angiver hvilken type, der er tale om. Er det et hint/info vil dette være angivet med teksten Info. Er der tale om en reel fejl i arkiveringsversionen, så vil denne have teksten Error og hele rækken vil være markeret rød. Det er muligt ved tryk på kolonneheader Type at sortere på fejltype. Tredje kolonne angiver testnummer og beskrivelse af testresultatet. Flere informationer: Højreklik med musen på rækken med 5.E_7 og man får vist flere informationer om gældende test: ADA (3.3.3) brugervejledning Side 9 af 32

10 Trykker man på List results får en man en boks med did er for de 8 dokumenter, der indeholder private tags: Ved at trykke på kolonnen i den nye pop-up og genvejstaste CTRL-A markeres alle værdier i kolonnen. Disse kan kopieres (CTRL-C) så man kan få listen ud i eksempelvis i tekstdokument. Bemærk, at denne informationsmulighed pt. kun er på ganske få tests. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 10 af 32

11 Træstrukturen i Progress Log 1. niveau indeholder en opsamling af Alle test. 2. niveau afspejler de tre bilag i bekendtgørelsen (Bilag 4, 5 og 6) 3. niveau afspejler de testområder der er henvist til i Hvad udgør en ADA-test - Dokumentation af testfunktioner i ADA (version 3.3.3). 4. niveau afspejler den enkelte deltest. På forrige billede er 3. niveau markeret. Denne hedder 4.C.2 fileindex.xml, hvilket kan ses af den blå markering i selve træstrukturen samt i øverste grå bjælke i boksen til højre. I boksen til højre og under navnet på testområdet er der en grå boks med titlen Description. Når man stiller sig på testområde, 3. niveau, så vil bekendtgørelsens bestemmelser stå under Description. I det valgte tilfælde vil de to bestemmelser under 4.C.2 være beskrevet. Stiller man sig på 4. niveau er man helt nede på den enkelte deltest. Her vil beskrivelsen af testen være at finde i Description -boksen. Bemærk, at der også i Progress Log er et lampesystem, som ligner lampesystemet i statusboksen. Da der er en fejl i en opmærkning af en fils MD5-sum er denne fundet via deltesten 4.C.2_3, så er lampen for denne markeret rød. Dette arves op igennem de enkelte niveauer til 4.C.2 fileindex.xml og videre op til 4 Datastrukturer og slutteligt til 1. niveau. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 11 af 32

12 Lamperne kan dog ikke kun være røde og grønne som i statusboksen. Der er en del forskellige farver i spil. Trykker man på knappen med? vil der komme en forklaring på farvekoderne: Failed: Der er fundet fejl i arkiveringsversionen. Running: Testen kører stadig Unexpected result? [0.1] uventet fejl. Kontakt ada-meldinger@sa.dk ved disse. Not run Tests der er fravalgt fra testens start, og som ikke skal køres. Skipped Tests der er sprunget over. For eksempel kan der ikke køres en nøgletest, hvis tableindex.xml ikke er well-formed. Der kan heller ikke testes dokumenter, hvis arkiveringsversionen ikke indeholder dokumenter. Finished Testen er kørt, og der er ikke fundet fejl i arkiveringsversionen. Containing info Der er et hint/info fra denne test. Ikke en fejl. Check not recognized Dette er tests, som endnu ikke er indført i ADA. Men som er beskrevet i Hvad udgør en ADA-test - Dokumentation af testfunktioner i ADA (version 3.3.3). ADA (3.3.3) brugervejledning Side 12 af 32

13 2.1 Muligheder for visuelt at inspicere data fra arkiveringsversionen (Boks 5) I Boks 5 er der seks forskellige faneblade, hvoraf tre indeholder funktioner til visuelt at inspicere data fra arkiveringsversionen: ContextDocumentation, Dokument Viewer, Tabel Viewer. ContextDocumentation, Dokument Viewer funktioner, der giver mulighed for at inspicere arkiveringsversionens kontekstdokumenter og dokumenter, mens at Tabel Viewer giver mulighed for at se tabeldata og metadata om tabeldata. 2.2 Fanebladet ContextDocumentation Fanebladet ContextDocumentation kan deles op i følgende bokse: Når man trykker på fanebladet ContextDocumentation og ADA er i gang med at teste eller har testet en arkiveringsversion, vil man kunne inspicere pågældende arkiveringsversions kontekstdokumentation. Boks 1 er selve dokumentvieweren. (se uddybning af funktioner senere) Boks 2 er en oversigt over hvilke dokumenter, der ligger i arkiveringsversionen. Når man trykker en af titlerne, vil Boks 1 vise dokumentet. Titlerne er hentet fra contextdocumentationindex.xml. Boks 3 indeholder en beskrivelse af det markerede kontekstdokument. Beskrivelsen er hentet fra contextdocumentationindex.xml. Boks 4 viser hvor mange sider, det markerede dokument indeholder. Pil 5: Ved tryk på knappen Åben er det muligt via en stifinder at åbne en kontekstdokumentationsmappe fra en anden arkiveringsversion. Pil 6: Ved tryk på knappen Vis Tif Tags får man via et pop-up vist metadata informationer om dokumentet, herunder TIFF tags (se uddybning af funktioner senere). Pil 7: Ved tryk på knappen Print kan man udskrive det markerede dokument. Pil 8: Ved tryk på knappen Auto Visning vil dokumenter med flere sider automatisk scrolles igennem. Som bruger kan man følge med og kigge på gennemløbet af siderne i Boks 1, mens man kan se i Boks 4, hvilken side, der for nuværende vises. Den grønne bar til højre for Auto Visning -knappen angiver det tempo som siderne skal scrolles igennem med. Denne kan justeres efter behov. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 13 af 32

14 Ekstra beskrivelse: Dokumentviewer I dokumentvieweren kan man højreklikke, og der vil åbnes et selvstændigt vindue, hvilket kan gøre det lettere at inspicere dokumentet. Som standard vil dokumentet åbnes 1:1. ADAs viewer fungerer ikke som mange andre kendte viewere, der er gode til at finde optimal opløsning og udfylde med gråtoner. ADAs viewer viser de faktiske pixels og er derfor nærmere en inspector. I nedenstående eksempel er teksten således ganske stor og man kan se at pixels i bogstaverne ikke er snorlige, men at bogstaverne i dokumentet dog sagtens kan læses: Ved tryk på knappen Normal (pil 1) vises billedet 1:1. Ved tryk på knappen Sidebredde vises billedet i forhold til sidebredde. Ved tryk på knappen Tilpasset vises billedet i forhold til vinduet. Vis Tiff Tags Trykker man på knappen Vis Tiff Tags, kommer der følgende pop-up vindue: Visningen af dokumentets metadatainformationer herunder tif tags, bliver vist som standard (pil 1). Trykker man på Forklaring (Pil 2) kan man se en beskrivelse af hvad er menes med de enkelte informationer. Trykker man på Gruppe (Pil 3) kan man se en beskrivelse af om pågældende information er hentet fra eksempelvis baseline eller en extension. Trykker man på Gem som (Pil 4) kan man gemme de oplysninger, der er vist i popup'en som en selvstændig tekstfil. Trykker man på Udskriv (Pil 5) kan man udskrive de oplysninger, der er vist i popup'en. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 14 af 32

15 2.3 Fanebladet Dokument viewer Fanebladet Dokument Viewer fungerer næsten på samme måde som Konteksdokumentationsvieweren: Den eneste forskel, er, at den markerede boks 1 er en indbygget stifinder. Når man åbner fanebladet Dokument Viewer vil pågældende arkiveringsversion være markeret med lyseblå. Ved tryk på knappen Skjul stifinder (markeret med den røde boks 2) skjules stifinderboksen, og dokumentvieweren vil fylde mere. Ved tryk på samme knap kan stifinderboksen findes frem igen. Man navigerer via stifinderen hen til den doccollection, man er interesseret i, og kan her få vist doccollectionens filer: ADA (3.3.3) brugervejledning Side 15 af 32

16 2.4 Fanebladet Tabel Viewer Tabelviewer funktionen gør det muligt at orientere sig i tabeldata og metadata. Tabelvieweren fungerer først når Tabelindlæsningen er blevet færdig (se rød pil). Tabeltræ I venstre side er tabeltræet. Her bliver tabellerne i afleveringen listet. Informationerne er hentet fra tableindex.xml. (1) Viser det originale navn på databasen. (2) Giver mulighed for at udvide (eller samle) alle elementerne i listen. (3) Er selve listen, samt mulighed for at filtrere på viste tabeller i bunden. 1. og 2. niveau i listen 1. niveau er blot tabellens navn. (Her DOKTABEL, og lidt a INDKSTRM ses), i 2. niveua ses kolonnerne i de enkelte tabeller. Kolonner der er primærnøgler slutter med (PK). Kolonner der er fremmednøgler slutter med (FK). 3. niveau I 3. niveau ses typen for kolonnen. I tilfældet af fremmednøgler (FK) listes desuden kolonnen, der refereres til. Disse er skrevet som [(FK) TABEL ( KOLONNE )] hvor [TABEL] en der refereres til, og [KOLONNE] er den kolonne i [TABEL], som fremmednøglen peger på. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 16 af 32

17 Sammensatte fremmednøgler I tilfælde er sammensatte fremmednøgler, vises samtlige refererede kolonner, under hvert af de enkelte fremmednøgler i sammensætningen. Dette kan muligvis give en smule detektiv arbejde for hvilken del af nøglen der passer sammen. Der kan bruges mouseover til hjælp til dette, se næste afsnit. Mouseover Når musen holdes over et tabelnavn vises egenskaberne for denne. Det samme er tilfældet for kolonner: Samt fremmednøgle referencerne: ADA (3.3.3) brugervejledning Side 17 af 32

18 Flere muligheder Der kan højreklikkes på elementerne i listen. Her fra kan der startes en forespørgsel der får elementet til at blive vist i tabelvieweren til højre (for tabeller og kolonner). Tabellen som fremmednøgler peger på kan vælges ved tryk på følg reference. Der er også mulighed for at få åbnet et vindue med tabellens egenskaber. Egenskabsvindue Egenskabsvinduet er blot det samme som for mouseover, men det er et permanent vindue. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 18 af 32

19 2.4.1 Tabeldata Tabelvieweren indeholder: SQL-editor (rød boks 1) Kolonneinformationer (blå boks 2) Tabeldata (grøn boks 3) Orienteringsboks (orange boks 4) E/R diagram (gult faneblad 5) I SQL-editoren kan der skrives SQL-forespørgsler, der henter data og metadata fra arkiveringsversionen. Disse vil blive fremvist i blå boks 2 og grøn boks 3. Nederst i orange boks 4 kan der vælges, hvor mange rækker man ønsker vist, fra hvilken række der skal vises og i højre hjørne gives der en kort orientering om hvilke rækker ud af tabellens totale antal rækker, der vises. SQL-editoren I SQL-editoren kan der skrives SQL-forespørgsler. Disse er farvekodede for lettere genkendelse af keywords, tabelnavne og kolonnenavne. Til højre er en kør eller run -knap, der starter forespørgslen. Dette kan også gøres fra tekstboksen med genvejen CTRL-Enter eller F5: Forslag Der kan vises forslag ved at trykke på CTRL-Space i editoren, denne viser tabeller og kolonner der starter med det nuværende ord. Eller hvis der er et tabelnavn og et punktum, vises kun kolonnerne for den enkelte tabel. Tryk op og ned for at vælge og Enter for at indsætte. Dette virker dog kun for tabellerne, der også kan findes i tabellisten. Ved mere avancerede forespørgsler, hvor tabellerne får en ny identifier, kan det være en ide at skrive det oprindelige tabelnavn først, finde kolonnen, og endelig ændre tabelnavnet til den korrekte identifier. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 19 af 32

20 Drag-n-drop En tabel/kolonne kan trækkes fra tabel-listen over i SQL-editoren, for at indsætte navnet for denne. Dropdown I dropdown-menuen til højre kan der vælges forskellige forespørgsler. Disse er delt ind i tre sektioner, som hver i sær kan rulles sammen ved klik på sektionsheaderen: Seneste: Her findes de senest kørte forspørgsler. Fra aflevering: Her vises de AV-forspørgsler som er blevet afleveret sammen med afleveringen. Ved mouseover vises der også beskrivelsen for disse forespørgsler. Favoritter: Disse er forespørglser som er blevet gemt ved at klikke på stjernen til højre for en forespørgsel. De kan fjernes igen ved at trykkerpå stjernen igen. Denne liste vil være tom til at starte med. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 20 af 32

21 Tabeldata I tabeldata ses resultatet fra seneste kørte forespørgsel. Kolonnerne er farvekodet, så man som bruger kan se om der er opmærket primærnøgler og fremmednøgler på kolonnerne. I nedestående eksempel er der en primærnøgle (mørkegrå) opmærket på kolonne c1, DokumentID og fremmednøgle (lysegrå) opmærket på c4, SagsID : Kolonneinformationer Headeren for kolonnen beskriver den originale kolonne med angivelser fra tableindex.xml. Først kolonne-id'et (cx-værdien), derefter en tekstuel indikator om der er tale om primær eller fremmednøgle. På næste linje er kolonnenavnet. Nederst kolonne typen. Endelig vil der ved mouseover komme beskrivelsen for kolonnen E/R diagram I faneblad nummer 2 under Tabel Viewer findes E/R Diagrammet. Her kan tabelstrukturen visualiseres: ADA (3.3.3) brugervejledning Side 21 af 32

22 De grå bokse med navnene SAG, DOKTABEL etc. angiver arkiveringsversionens tabeller, og pilene (stregerne mellem kasserne) viser afhængigheder via fremmednøgler til primærnøgler. For sammensatte fremmednøgler vises kun en pil for det første kolonne-par. Der kan zoomes ind og ud med musserullen, og man kan trække i billedet ved at hold musen inde og trække i en given retning. Overview Nederst til højre kan der findes et overview af grafen. Herfra kan der zoomes på baren (1). Under (2) er der fire knapper: Der kan zoomes, så alt indhold vises på, billedet flyttes til indholdets center på. Endeligt kan overview et minimeres ved tryk på. Det kan vises frem igen ved at klikke på ankeret der kommer frem i stedet. Mouseover Ved mouseover fremhæves tabellen, og pilene. Desuden vises egenskaberne for tabellen/kolonnen som musen er over (her over en kolonne). ADA (3.3.3) brugervejledning Side 22 af 32

23 De enkelte pile har også en mouseover, her vises kolonne navn fra og til. For sammensatte fremmednøgler listes disse i kommasepareret liste: Markeret tabel En tabel kan markeres ved at trykke på den: Flere kan markeres ved at trykke videre (eller ved CTRL-ALT mouse-drag). ADA (3.3.3) brugervejledning Side 23 af 32

24 Flytte tabeller Tabellerne kan flyttes ved drag n drop. Tabellen der flyttes er markeret flyttes alle markerede tabeller. Slette enkelte tabeller En tabel kan fjernes fra grafen ved at højreklikke og trykke Slet. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 24 af 32

25 Filter for tabellisten I bunden af tabellisten kan der filtreres på de viste tabeller (tryk på Filtre for at for det frem) Kolonnefunktion Filtrer per kolonnefunktion giver mulighed for at filtrere kun de kolonner der har den nævnte funktion op mærket i afleveringen. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 25 af 32

26 Navne Giver mulighed for at filtrer for tabeller/kolonner i hvilke navnet indeholder det skrevne. Relationer vs markerede Her filtreres afhængigt af ER Diagrammet, og hvilke tabeller der er markeret der. Drag n drop En tabel kan trækkes fra tabellisten til ER Diagrammet, og hvis den ikke findes tilføjes den. Derefter bliver tabellen markeret og der zoomes ind på den. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 26 af 32

27 Værktøjer Til højre for E/R Diagrammet kan der findes værktøjer/tools frem. Klik på pilen. Ny fuld graf Ved tryk på Ny fuld graf generes en ny graf med alle tabeller synlige. Ny tom graf Ved tryk på Ny tom graf generes en graf uden nogen tabeller. Fjern tabeller fra graf Hvis der er tabeller markeret på grafen kan samtlige markerede tabeller fjernes ved tryk på Fjern tabeller fra graf ADA (3.3.3) brugervejledning Side 27 af 32

28 Find relationer Hvis to (og kun to) tabeller er markeret vil Find relationer finde direkte veje mellem de to markerede. Vejene vises som lyserød, styrken viser hvilke paths, der har de færreste hop. Kan især bruges sammen med drag n drop fra tabellisten (for at markere). Filtrér fx efter tabeller med kolonnefunktion Sagsidentifikation (til føj en), derefter nogle med Dokumentidentifikation. Vælg forbundede Når der er tabeller, der markerede kan der trykkes på Vælg forbundede for at markere alle viste tabeller, der kan nås gennem relationer på de viste tabeller. Denne feature sammen med fjern tabeller fra graf kan være specielt nyttig for at finde sammenhænge i tabel strukturen, eller fjern store dele af grafen. (Fx kan alle tabeller uden relationer til resten nemt findes på denne måde). En tabel er markeret. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 28 af 32

29 Efter tryk kan man se, at alle tre tabeller er markerede. Udlægning Under udlægning kan grafen gentegnes. Værdierne her har først effekt når der trykkes Gentegn graf. I udlægnings dropdownen kan der vælges mellem forskellige måder at tabellerne bliver placeret i forhold til hinanden. Kantudlægningsdropdownen styrer hvordan pilene vil forsøge udgå at ligge oven i hinanden/tabellerne. Fjernelse af overlap styrer måden tabellerne flyttes for at undgå de lægges oven i hinanden. Bløde kanter angiver om pilene tegnes som en række lige linjer, eller om de tegnes som en kurve. Grafik Under grafik kan det visuelle for grafen justeres. Markerede kanter vis betyder om pilene for de markerede tabeller også skal markeres. Fremhævning aktiveret er funktionen for highlight af tabeller ved mouseover. Dette kan slås helt fra, eller indstilles via Fremhævede kanter og Fremhævede komponenter. Den første styrer relationer (ind eller ud af den fremhævede). Den anden styrer om kun pilene, de relaterede tabeller, eller begge også skal fremhæves. Kolonnefilter styrer hvilke kolonner der vises under den enkelte tabel. (Valgmuligheder er Ingen, kun primærnøgler, primær- og fremmednøgler, eller alle kolonner ). ADA (3.3.3) brugervejledning Side 29 af 32

30 3.1 Andre funktionaliteter 3.2 Fanebladet Værktøjer (Boks 5) Fanebladet Værktøjer indeholder muligheden for at åbne de fem centrale indeksfiler i din default xml-editor (se boks 1). Hvis man har foretaget rettelser i arkiveringsversionen, vil tjeksummerne (MD5-værdierne) i de berørte filer naturligvis ikke længere være de samme. Du har derfor mulighed for skabe en ny fileindex.xml med nye opdaterede MD5-værdier (se boks 2). Hvis afleveringen består af et større antal filer, kan denne proces tage flere timer (ca GB/timen). Ofte vil man have foretaget ændringer i indeksfiler og/eller tabelfiler. Hvis man har en arkiveringsversion med dokumenter, kan det derfor være fordelagtigt i stedet at opdatere fileindex.xml (se boks 3). Ved tryk på Opdater fileindex.xml (se boks 3) vil ADA slette alle opmærkninger i fileindex.xml, som ikke er dokumentopmærkninger og tilføje nye opdaterede opmærkninger for de af arkiveringsversionens filer, som ikke er dokumenter. Efter endt ADA-test kan man slette databasefilerne/testsættene for den aktuelt kørte test og lukke ADA (se boks 8). I gul boks 4 DB Placering er det muligt inden en test at angive, hvor ADA skal placere testdatabaser/testsæt. Tryk på Set knappen (Pil 5) og vælg placering via et stifindervindue, der popper op. Det er også muligt at slette allerede dannede testdatabaser/testsæt. Ved tryk på Check all (Pil 6) kan man vælge alle nuværende testsæt og ved et tryk på Delete databases (Pil 7) kan man slette disse. Det er også mulig i listen kun at vælge et vist antal arkiveringsversioner, hvis testsæt, man ønsker at slette. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 30 af 32

31 3.3 ADA via kommandoprompt Det er muligt at teste med ADA via kommandolinje. Når ADA afvikles på denne måde er der mulighed for at angive otte parametre, hvoraf de to er obligatoriske. Parametrene ses her: Navn Symbol Formål Obligatorisk Input -i Fuld sti til arkiveringsversion, der skal testes. Ja Settings -s Sti til settingsfil Ja Output -o Fuld sti til outputfolder. Her lægges testdatabaser/testsæt. Default er brugerens appdata-folder. Bemærk at arkiveringsversionen data vil ligge duplikeret her. Continue -c Hvis der allerede ligger testdatabaser/testsæt fra tidligere ADAkørsler kan man med dette parameter angive, at ADA blot skal genindlæse resultater fra tidligere kørsel (ADA vil teste videre efter sidste vellykkede test, hvis testen blev afbrudt.) Hvis dette parameter ikke angives, vil ADA teste arkiveringsversionen på ny. Nej Nej Logfilefolder -f Fuld sti til Logfilefolder. Her placeres fejlloggen. Nej Verbose -v Vis alle fejl og hints. Default er False Nej Quiet -q Viser kun fejl (viser ikke hints) Nej Root -r Hvis arkiveringsversionen fordeler sig over flere medier, kan man omgå kravet om at anden mappe ligger i roden af et andet drev, ved at angive sti til mappe, hvor AVID.SA.xxxx.2 ligger. Nej Den første parameter er placeringen af den aktuelle aflevering med komplet sti. Dernæst skal man angive hvor filen med settings er placeret (settings.xml). Denne fil indeholder information om hvilke test, man ønsker ADA skal foretage. Formatet på filen er xml og indholdet kan for eksempel se ud som følgende: <?xml version="1.0"?> <TestSettings xmlns:xsd=" xmlns:xsi=" <TableTest> <Active>true</Active> <PrimaryKeyTest>true</PrimaryKeyTest> <ForeignKeyTest>true</ForeignKeyTest> <CaseSensitivity>false</CaseSensitivity> </TableTest> <Documents> <Active>true</Active> <Compression>true</Compression> <Blank_First_Page>false</Blank_First_Page> <Blank_All_Documents>false</Blank_All_Documents> <PDF_ODF_Header>false</PDF_ODF_Header> <Private_Tags>false</Private_Tags> <PageCount_High>false</PageCount_High> <PageCount_Alert_Level>0</PageCount_Alert_Level> <Max_Blank_Pages_Allowed>0</Max_Blank_Pages_Allowed> </Documents> <Documentation> <Active>true</Active> <Compression>true</Compression> ADA (3.3.3) brugervejledning Side 31 af 32

32 <Blank_First_Page>false</Blank_First_Page> <Blank_All_Documents>false</Blank_All_Documents> <PDF_ODF_Header>false</PDF_ODF_Header> <Private_Tags>false</Private_Tags> <PageCount_High>false</PageCount_High> <PageCount_Alert_Level>0</PageCount_Alert_Level> <Max_Blank_Pages_Allowed>0</Max_Blank_Pages_Allowed> </Documentation> <XML> <UnicodeStats>false</UnicodeStats> <Indexing>false</Indexing> <Validation>false</Validation> </XML> <FileIndex> <MD5Test>true</MD5Test> </FileIndex> <Drives> <DriveList> <DriveStatus> <Drive>C:\</Drive> <Status>true</Status> </DriveStatus> <DriveStatus> <Drive>D:\</Drive> <Status>false</Status> </DriveStatus> <DriveStatus> <Drive>E:\</Drive> <Status>false</Status> </DriveStatus> <DriveStatus> <Drive>F:\</Drive> <Status>false</Status> </DriveStatus> </DriveList> </Drives> </TestSettings> Elementerne i settingsfilen er en afspejling af de muligheder, man har i ADA. Strukturen er opdelt i de testgrupper, der er tilrådighed Tabletest, Dokuments, Dokumentation, XML, Fileindex. I den nederste gruppe angiver man hvilke aktive drev ADA skal teste på. Det er kun nødvendigt at angive de aktive drev altså drev, hvor status sættes til True. Inaktive drev behøver ikke være beskrevet. I mappen, hvor ADA er installeret, kan man finde en settings.xml, som man kan editere og evt. linke til. Hvis man ønsker at dirigere, hvor ADA lægger testdatabaser/testsæt kan dette ske med parameteren -o. Der angives en fuld sti til den ønskede folder. Bemærk, at der skal være skriveadgang for den pågældende bruger til den valgte folder. Når ADA afvikles uden GUI udskrives resultaterne af de valgte test på skærmen. Som default skrives udelukkende overskrifter fra de kørte test hvis der ønskes en fuld udskrift angives dette med -v Eksempel: Følgende kommando: "C:\Program Files (x86)\ada\ada.exe" -i "D:\AVID.SA " -s "D:\settings.xml" -o F:\Outputfolder -f D:\fejllog_folder v q Eksekverer ADA.exe fra C-drevet, tester på AVID.SA.18000, der ligger i roden på et D-drev, og tester med de parametre, der er angivet i settings.xml, som ligeledes ligger på D-drevet. Testsættene/databasefilerne bliver lagt i mappen kaldet Outputfolder som findes i roden på F-drevet. Fejlloggen, som er en direkte afspejling af det man kan se i kommandopromptvinduet, bliver gemt i mappen fejllog_folder som ligger i roden a D-drevet. Fejllogen viser alle de hårde røde fejl, men udelader hints/info-tests. ADA (3.3.3) brugervejledning Side 32 af 32