STUDIUM BIBEL. Evangeliet i Galaterbrevet ISSN ISBN

Transkript

1 ISSN ISBN BIBEL STUDIUM Evangeliet i Galaterbrevet Juli August September 2017

2 3. KVARTAL 2017 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 3. kvartal Forfatter Evangeliet i Galaterbrevet Carl P. Cosaert SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK 2017 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN ISSN

3 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN Udgiver: Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen Hovedforfatter: Carl P. Cosaert Oversættelse: Marit Birch Petersen Aktiviteter og dialog: Paul Birch Petersen Korrektur: Elsebeth Daugaard Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann Tryk: TopTryk Grafisk 2017 General Conference of Seventh-day Adventists. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af Bibelstudium for sabbatsskolen må redigeres, ændres, omformes, tilpasses, oversættes, gengives eller udgives af nogen enkeltperson eller organisation uden forudgående skriftlig godkendelse fra The General Conference of Seventh-day Adventists. Divisionskontorerne under The General Conference of Seventh-day Adventists har ret til at sørge for oversættelse af Bibelstudium for sabbatsskolen efter særlige retningslinjer. Ophavsretten til sådanne oversættelser og deres udgivelse forbliver hos Generalkonferensen. Seventh-day Adventist, Adventist og flammelogoet er registrerede varemærker tilhørende The General Conference of Seventh-day Adventists og må ikke benyttes uden forudgående godkendelse af Generalkonferensen.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Solnedgangstider... 4 Andagtsvers... 5 INDLEDNING TIL 3. KVARTAL juli 8. juli 15. juli 22. juli 29. juli 5. august 12. august 19. august 26. august 2. september 9. september 16. september 23. september 30. september 1. Paulus, hedningernes apostel Paulus myndighed og evangeliet Evangeliets enhed Retfærdiggørelse af tro alene Tro i Det Gamle Testamente Løftets prioritet Vejen til tro Fra slave til arving Paulus pastorale appel De to pagter Frihed i Kristus At leve i Ånden Evangeliet og kirken Jeg er stolt af Kristi kors

5 SOLNEDGANGSTIDER Tejn København Ringsted Odense Vejle Århus Herning Hjørring Tórshavn JUNI/JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER

6 ANDAGTSVERS JULI Gal 3,28 Joh 15,4 Joh 1,12 Kol 3,1 Tit 2,11 Es 45,22 Joh 6,51 Sl 34,8 ApG 10,38 Sl 121,3-4 Sl 34,15-16 Sl 139,14 Joh 14,16-17 Ordsp 22,29 Ordsp 14,15 Hebr 11,3 ApG 1,8 Sl 4,9 Sl 46,2 Sl 6 8,36 1 Kor 1,30 Es 8,20-21 Sl 1 1,17 2 Kor 9,8 Zak 10,1 Joh 3,16 Jer 10,6 Åb 3,18 Joh 14,3 Matt 5,8 1 Pet 2,21-22 AUGUST NOVEMBER OKTOBER SEPTEMBER DECEMBER Es 55,1 2 Tim 1,7 Sl 90,12 1 Kor 3,10 Præd 12,14 Jak 2,12 Hebr 12,9 Ordsp 25,11 1 Tim 5,8 Jer 6,16 Jak 5,20 Sl 16,11 Sl 34,16 Luk 10,20 Joh 3,5 Joh 14,23 Rom 8,14-15 Fil 2,13 Kol 1,9 Kol 2,6 Præd 5,4 Nah 1,7 2 Tim 2,19 5 Mos 31,8 Jak 3,17 2 Kor 2,14 1 Kor 10,31 5 Mos 7,6 1 Joh 3,2 Joh 17,3 Sl 16,8 Fil 3, Kor 9,24 1 Tim 6,17 1 Kor 10,13 Ordsp 6,6 Fil 1,29 Joh 12,24 Præd 12,1 Luk 12,30-31 Kol 3,2 Es 64,7 Am 5,14 Sl 91,2 Sl 102,18 Sl 146,5-6 1 Pet 5,10 Jak 1,12 Hebr 10,35-36 Rom 12,21 Rom 6,11 Ef 6, Pet 2,5 Sl 130,7-8 Sl 27,14 Luk 9,23 Hebr 3,12 Sl 103,2-3 Hebr 12,3-4 Fil 2,14-15 Rom 12,1 1 Pet 4,11 1 Pet 4,10 Es 58,7 Præd 11,6 Luk 6,38 Es 61,1 1 Pet 2,9 Dan 12,3 Matt 28,19 Matt 10,42 Es 52,7 Matt 5,14 Es 58,10 Matt 6,22 ApG 3,6 2 Kor 1,10 Rom 15,13 Rom 9,28 Matt 24,44 5 Mos 30,19 Es 13,12 Hag 2,4 Ordsp 6,32 Fil 2,12 1 Tim 4,16 2 Krøn 7,14 Hebr 4,13 Joh 13,35 Mal 3,16 Matt 5,9 Fil 4,13 Jos 24,15 2 Pet 3,18 Matt 10,28 Luk 16,10 2 Kor 6,2 Joh 8,32 1 Pet 5,8 Ordsp 14,12 Luk 13,24 Præd 9,10 Mark 2,5 1 Kor 2,2 Mark 14,38 Gal 5,22-23 Ordsp 23,36 2 Tim 2,3 Jos 1,9 Fil 4,6 Luk 1,53 Ef 5,8-9 Hebr 11,5 2 Kor 7,10 Sl 32,5 Es 1,18 Matt 5,4 Gal 3,13 Rom 5,8-9 Rom 4,7-8 Præd 12,13 Ef 2,10 Åb 3,20 2 Kor 5,17 Fil 4,19 Es 26,3-4 Matt 7,21 Åb 22,17 1 Joh 1,9 Mika 7,19 Ordsp 4,18 Rom 14,17 Matt 6, Pet 1,18-19 Matt 5,48 Kol 3,15 ApG 20,35 Mika 6,8 Hab 2,14 Jud Ef 3,20-21 Hebr 9,28 Dan 7,27 Matt 1,23 Matt 1,21 Luk 2,10-11 Es 9,6 Joh 1,14 1 Joh 5,5 1 Joh 4,15 1 Joh 3,24 1 Joh 3,6 1 Joh 2,28 5

7 3. KVARTAL 2017 Martin Luther og Galaterbrevet Den protestantiske verden er ved at gøre sig klar til at fejre den protestantiske reformations 500 års jubilæum, da Martin Luther vejledt af Helligånden bragte millioner af mennesker afgørende bibelske sandheder, der havde været gemt under århundreders overtro og traditioner. Man kan godt sige, at protestantismen blev født for 500 år siden ud fra Galaterbrevets (og Romerbrevets) blade. Det var, mens Martin Luther læste Galaterbrevet, at han første gang blev rørt af de fantastiske, gode nyheder om retfærdiggørelse af tro. Den store sandhed førte til den protestantiske reformation og befriede millioner af mennesker fra mange generationers teologiske og gejstlige fejltagelser. Hvad Luther læste i denne bibelske bog, forandrede ham, og verden har aldrig været den samme siden. Mange århundreder efter Luther står syvendedags adventisterne også i gæld til Galaterbrevet. Gennem et grundigt studium af Galaterbrevet hjalp E.J. Waggoner og A.T. Jones Adventistkirken i 1880 erne og 1890 erne til at genopdage sandheden om retfærdiggørelse af tro. Hvad gør Galaterbrevet til et så vigtigt fundament i Reformationen? Hvorfor har det været i stand til at berøre så mange menneskers hjerter, som fx Martin Luthers? Som ingen anden bog i Bibelen omhandler Galaterbrevet en række temaer af afgørende betydning for den kristnes sjæl. Det er i Galaterbrevet, at Paulus tager spørgsmålet op om den kristnes frihed, lovens rolle i frelsen, vores tilstand i Kristus, samt hvad et liv fyldt af ånden vil sige og det ældgamle spørgsmål om, hvordan syndige mennesker kan blive gjort retfærdige over for en hellig og retfærdig Gud? Måske var det frem for noget andet dette spørgsmål, der fik Martin Luther til at gå ind på den vej, han begyndte på, og fra hvilken han aldrig så sig tilbage. Selvfølgelig omtaler andre bøger, som fx Romerbrevet, de samme spørgsmål; men Galaterbrevet er anderledes. Det er ikke alene mere kortfattet; men dets righoldige temaer er skrevet på en meget personlig og dybfølt pastoral måde, som selv i dag ikke kan undgå at få os til at åbne vores hjerter for Guds Ånd. 6

8 INDLEDNING Selv om Paulus brev taler til os personligt, kan vores forståelse blive styrket, hvis vi er klar over den oprindelige historiske situation, som Paulus under Helligåndens vejledning skrev om. Mange forskere mener, at Galaterbrevet er det tidligste af Paulus breve. Det blev skrevet i år 49 e.kr. kort efter det kendte kirkemøde i Jerusalem (ApG 15). Brevet er derfor det ældste kendte kristne dokument. Som det tydeligt fremgår både af Apostlenes Gerninger og Galaterbrevet, befandt den tidlige kristne kirke sig midt i en alvorlig strid om frelsens natur, især mht. hedningernes rolle. Ifølge en gruppe jødiske troende, som var kendt som judaisterne, var tro på Jesus alene ikke nok for hedningerne. De skulle også omskæres og følge Moseloven (ApG 15,1). Det er derfor ingen overraskelse, at nogle af judaisterne rejste til Galatien for at belære brødrene, da Paulus havde oprettet en menighed for hedningerne der. Da Paulus hørte om problemet, reagerede han med det samme. Idet han så, at dette falske evangelium om frelse ved tro og gerninger truede med at underminere Kristi gerning, skrev Paulus et glødende forsvar for evangeliet til galaterne. I meget stærkt sprogbrug gjorde han klart, hvad denne falske lære i virkeligheden var, nemlig ren og skær lovtrældom. I dette kvartals bibelstudium inviteres vi til at rejse med apostlen Paulus, mens han bønfalder galaterne om at forblive tro imod Jesus. Samtidigt giver det os også en mulighed for at overveje vores egen forståelse af de sandheder, der banede vejen for Martin Luthers endelige brud med Rom og genoprettelsen af det bibelske evangelium. Carl Cosaert, Ph.d., er professor i bibelske studier ved Walla Walla Universitet i College Place, Washington, USA. 7

9 1 TIL SABBATTEN 1. JULI 2017 Paulus, hedningernes apostel Ugens vers Introduktion Da de hørte det, blev de rolige og priste Gud og sagde: Så har Gud da også givet hedningerne omvendelsen til livet (ApG 11,18). Det er ikke vanskeligt at forstå Saulus fra Tarsus (også kendt som apostlen Paulus) og hvorfor han gjorde det, han gjorde. Som oprigtig jøde, der hele sit liv havde lært om betydningen af loven og om Israels snarlige politiske forløsning, var det simpelthen for meget for ham at acceptere tanken om, at den længe ventede Messias skulle være blevet henrettet på den mest vanærende måde som den værste forbryder. Det var derfor ikke så mærkeligt, at han var overbevist om, at Jesu efterfølgere var illoyale over for Toraen og dermed forhindrede Guds plan for Israel. Han troede, at deres påstand om, at den korsfæstede Jesus var Messias, og at han var opstået fra de døde, var direkte vranglære. Der kunne ikke være nogen form for tolerance over for den slags vrøvl eller over for nogen, der nægtede at opgive sådanne tanker. Saulus var fast besluttet på at være Guds redskab til at fjerne disse ideer fra Israel. Dette er grunden til, at han, da vi første gang møder ham i Bibelen, voldsomt forfulgte andre jøder, der troede, at Jesus var Messias. Men Gud havde helt andre planer for Saulus, planer, som han aldrig selv kunne have forestillet sig. Ikke alene var denne jøde udset til at forkynde Jesus som Messias, han skulle også gøre det blandt hedningerne! Ugens tekster ApG 6,9-15; 9,1-9 1 Sam 16,7 Matt 7,1 ApG 11,19-21; 15,1-5 8

10 SØNDAG 25. JUNI 2017 Kristenforfølger Første gang, vi møder Saulus fra Tarsus i Apostlenes Gerninger, var han involveret i steningen af Stefanus (ApG 7,58) og dernæst i den mere omfattende forfølgelse, der brød ud i Jerusalem (ApG 8,1-5). Peter, Stefanus, Filip og Paulus spiller en stor rolle i Apostlenes Gerninger; for de deltog i begivenheder, der førte til den kristne tros udbredelse uden for den jødiske verden. Stefanus har stor betydning, for hans forkyndelse og martyrdød synes at have haft en dyb indflydelse på Saulus. Stefanus var selv en græsktalende jøde og en af de syv oprindelige fattigforstandere (ApG 6,3-6). Ifølge Apostlenes Gerninger var en gruppe græsktalende jøder, der havde bosat sig i Jerusalem (ApG 6,9), kommet op at skændes med Stefanus om det, han forkyndte om Jesus. Det er muligt og til og med sandsynligt, at Saulus fra Tarsus var involveret i disse debatter. ApG 6,9-15 Hvilke anklager blev fremført imod Stefanus? Hvad minder disse anklager dig om? (Se også Matt 26,59-61). Den voldsomme fjendtlighed over for Stefanus tale synes at skyldes to ting. Stefanus fremkaldte sine modstanderes vrede ved ikke at lægge størst vægt på de jødiske love og templet, der fremstod som skattede symboler på deres religion og nationale identitet. Men Stefanus gjorde mere end kun at nedtone disse to elskede symboler; han forkyndte ivrigt, at Jesus, den korsfæstede og opstandne Messias, var det sande centrum i den jødiske tro. Det er derfor ikke så overraskende, at han gjorde farisæeren Saulus vred (Fil 3,3-6). Farisæerne var en religiøs gruppe, der meget nøje fulgte de jødiske love. Saulus indså, at de store profetiske løfter om Guds rige endnu ikke var gået i opfyldelse (Dan 2; Zak 8,23; Es 40-55), og han troede sandsynligvis, at det var hans opgave at hjælpe Gud med at fremskynde den dag hvad der kun kunne ske ved at rense Israel for religiøs korruption. Dette indbefattede ideen om, at Jesus var Messias. Til at tænke over I sin overbevisning om, at han havde ret, var Saulus villig til at henrette dem, han mente tog fejl. Hvordan kan vi lære at styre vores iver, selv om iver og glød for det, vi står for, er vigtig, og indse, at vi af og til kan tage fejl? 9

11 MANDAG 26. JUNI 2017 Saulus omvendelse Han svarede: Hvem er du, herre? Han sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger (ApG 9,5). Selv om Saulus forfølgelse af de første kristne begynder forholdsvis uskyldigt (han passede kun på Stefanus bødlers kapper), blev den hurtigt mere intens (se ApG 8,1-3; 9, ; 22,3-5). Adskillige af de ord, Lukas benytter til at beskrive Saulus, maler et billede af et vildt, blodtørstigt rovdyr eller en rå soldat, der er opsat på at ødelægge sin modstander. Det ord, der oversættes med tilintetgøre i ApG 8,3, bruges fx i den græske oversættelse af Det Gamle Testamente til at beskrive et vildsvins ukontrollerede og ødelæggende handling (Sl 80,14). Saulus korstog mod de kristne var ikke en halvhjertet bekvemmelighedshandling, men en meget bevidst og vedvarende plan om at udrydde den kristne tro. ApG 9,1-18; 22,6-21; 26,12-19 Læs de tre beskrivelser af Saulus omvendelse. Hvilken rolle spillede Guds nåde i denne erfaring? Hvor meget fortjente Saulus med andre ord den godhed, Gud viste ham? Fra et menneskeligt synspunkt må Saulus omvendelse have virket helt umulig. Derfor møder vi også en stor skepsis, som mange gav udtryk for, da de første gang hørte om den. Det eneste, Saulus fortjente, var straf; men i stedet viste Gud nåde mod denne ivrige jøde. Men det er vigtigt at bemærke, at Saulus omvendelse ikke skete i et vakuum, og den var heller ikke påtvunget. Saulus var ikke en ateist. Han var en meget religiøs mand, men tog alvorligt fejl i sin forståelse af Gud. Jesu ord til ham: Det bliver hårdt for dig at stampe mod brodden (ApG 26,14) antyder, at Helligånden i nogen tid havde arbejdet med og overbevist Saulus. I datidens verden henviser brodden til et kæp med en skarp brod, der blev brugt til at stikke en okse hver gang den standsede, når man pløjede. Saulus havde i nogen tid modsat sig Guds tilskyndelser; men efter et mirakuløst møde med den opstandne Jesus på vejen til Damaskus valgte Saulus endelig at opgive at kæmpe imod. 10 Til at tænke over Tænk tilbage på din egen omvendelseserfaring. Måske var den som de flestes ikke så dramatisk som Saulus, men hvordan udtrykker den Guds nåde? Hvorfor er det vigtigt ikke at glemme alt det, vi har fået gennem Kristus?

12 TIRSDAG 27. JUNI 2017 Saulus i Damaskus Under sit møde med Jesus blev Saulus blind og fik påbud om at gå hen til et hus ejet af en mand ved navn Judas og vente på en anden mand, Ananias. Der er ingen tvivl om, at Saulus fysiske blindhed var en påmindelse om den endnu større åndelige blindhed, der havde fået ham til at forfølge Jesu tilhængere. Da Jesus viste sig for ham på vejen til Damaskus, blev alt forandret. Hvor Saulus tidligere havde ment, at han havde ret, havde han taget helt fejl. I stedet for at arbejde for Gud havde han arbejdet mod ham. Saulus kom ind i Damaskus som en helt anden person end den stolte og nidkære farisæer, der havde forladt Jerusalem. I stedet for at spise og drikke tilbragte Saulus de første tre dage i Damaskus med at faste og bede, mens han tænkte over alt det, der var sket. ApG 9,10-14 ApG 26,16-18 Forestil dig, hvad der må være gået gennem Ananias tanker. Ikke alene troede Saulus, forfølgeren, nu på Jesus; han var nu også Guds udvalgte apostel, som skulle bringe evangeliet til hedningerne. Det er ikke så mærkeligt, at Ananias var en smule forvirret. Hvis menigheden i Jerusalem tøvede med at acceptere Paulus tre år efter hans omvendelse (ApG 9,26-30), kan vi kun forestille os de spørgsmål og bekymringer, der har fyldt de troendes hjerter i Damaskus nogle få dage efter, at det skete. Læg også mærke til, at Ananias fik et syn fra Herren, der fortalte ham den uventede nyhed om Saulus fra Tarsus; måske kun et syn kunne overbevise ham om, at det, han blev fortalt om Saulus, var sandt at de jødiske troendes fjende nu var blevet en af dem. Saulus havde forladt Jerusalem med fuldmagt og opgave fra ypperstepræsterne til at udrydde den kristne tro (ApG 26,12); men Gud havde en helt anden opgave for Saulus, en, der var baseret på en langt højere myndighed. Saulus skulle bringe evangeliet til hedningerne. Denne tanke må have chokeret Ananias og de andre jødekristne måske endnu mere end selve Saulus omvendelse. Saulus havde forsøgt at sætte en stopper for spredningen af den kristne tro; men nu ville Gud bruge ham til at udbrede den langt videre, end de jødekristne nogen sinde havde forestillet sig. 1 Sam 16,7 Matt 7,1 1 Kor 4,5 Hvad fortæller disse tekster os om, hvor forsigtige vi bør være i vores vurdering af andre menneskers åndelige erfaringer? Hvilke fejl har du begået i din bedømmelse af andre, og hvad har du lært af disse fejl? 11

13 ONSDAG 28. JUNI 2017 Evangeliet bringes til hedningerne ApG 11, Hvor blev den første hedningekristne menighed oprettet? Hvilke begivenheder fik de troende til at tage dertil? Den forfølgelse, der udbrød i Jerusalem efter Stefanus død, fik en del af de jødekristne til at flygte næsten 500 kilometer nordpå til Antiokia. Antiokia var hovedstad i den romerske provins Syrien, og kun overgået af Rom og Aleksandria i betydning. Dens befolkning, som skønnes at have været ca. en halv million, var uhyre international, og byen var derfor et ideelt sted ikke alene for en kirke bestående af en stor gruppe både jødekristne og hedningekristne, men også som udgangspunkt for den tidlige kirkes verdensmission. ApG 11,20-26 Hvad skete i Antiokia, der fik Barnabas til at besøge byen og beslutte sig for at invitere Paulus til at slutte sig til ham der? Hvilket billede tegnes der af menigheden i byen? Det er vanskeligt at opstille en kronologisk rækkefølge af Paulus liv; men det ser ud til, at der er gået fem år mellem hans besøg i Jerusalem efter sin omvendelse (ApG 9,26-30) og indbydelsen fra Barnabas til at slutte sig til ham i Antiokia. Hvad foretog Paulus sig i alle de år? Vi ved det ikke med sikkerhed. Men baseret på hans kommentarer i Gal 1,21 kan han have forkyndt evangeliet i Syrien og Kilikien. Nogle mener, at det måske var i denne periode, at han blev udstødt af sin familie (Fil 3,8) og led nogle af de mange vanskeligheder, han beskriver i 2 Kor 11, Menigheden i Antiokia blomstrede under Helligåndens ledelse. Beskrivelsen i ApG 13,1 antyder, at byens kosmopolitiske situation snart også viste sig i menighedens etniske og kulturelle forskelligheder. Barnabas kom fra Cypern, Lukius fra Kyrene, Paulus fra Kilikien, Simeon sandsynligvis fra Afrika, og mange omvendte hedninger kom fra Romerrigets forskellige egne. Nu ønskede Helligånden at bringe evangeliet til endnu flere hedninger ved at benytte Antiokia som base for mere langtrækkende missionsaktiviteter, der rakte ud over Syrien og Judæa. Til at tænke over Læs ApG 11,19-26 igen. Hvad kan vi lære af menigheden i Antiokia, som var en meget forskelligartet menighed både etnisk og kulturelt, og hvordan kan det hjælpe os i dag til at efterligne de positive sider, som fandtes der? 12

14 TORSDAG 29. JUNI 2017 Konflikter inden for menigheden Selvfølgelig er der ikke menneskelig fuldkommenhed, og inden længe opstod der problemer blandt de første troende. Til at begynde med var ikke alle tilfredse med, at hedninger fik lov til at tilslutte sig menigheden. Man var ikke uenig mht. tanken om mission blandt hedningerne, men om, hvad der skulle til, for at hedningerne fik lov til at tilslutte sig. Nogle mente, at tro på Jesus ikke var nok til at definere en kristen; de mente, at troen måtte suppleres med omskærelse og lydighed mod Moseloven. For at være en sand kristen, hævdede de, måtte en hedning omskæres. Peters oplevelse med Kornelius og den reaktion der fulgte viser os, hvor omfattende skellet mellem jøder og hedninger var (læs beretningen i ApG 10). De officielle besøg fra Jerusalem, som skulle undersøge Filips arbejde blandt samaritanerne (ApG 8,14) og arbejdet blandt hedningerne i Antiokia (ApG 11,22), kan antyde en vis bekymring for at indbefatte ikke-jøder i den kristne forsamling. Men reaktionen på Peters dåb af Kornelius, en uomskåret romersk soldat, illustrerer tydeligt uenigheden mht. til spørgsmålet om hedningerne blandt de første kristne. Lejlighedsvis at inkludere en hedning som Kornelius kan have fået nogle til at føle sig ilde til mode; men Paulus bevidste indsats for at åbne menighedens dør på vid gab for hedningerne var baseret på tro på Jesus alene, og det resulterede i nøje tilsigtede forsøg fra andre på at underminere Paulus arbejde. ApG 15,1-5 Hvordan forsøgte visse troende fra Judæa at modvirke Paulus arbejde blandt de hedningekristne i Antiokia? Selv om kirkemødet i Jerusalem (i ApG 15) til sidst stod på Paulus side, når det gjaldt omskærelse, fortsatte modstanden mod Paulus arbejde. Under Paulus sidste besøg i Jerusalem omkring syv år senere var mange stadigvæk mistænksomme mht. Paulus evangelium. Paulus mistede faktisk næsten livet, da han besøgte templet, og nogle jøder fra provinsen Asien råbte: Israelitter, kom og hjælp! Her er den mand, som med sin lære alle vegne og over for alle er imod folket og loven og dette sted (ApG 21,28; se også 21,20-21). Til at tænke over Sæt dig selv i disse jødiske troendes sted. Hvorfor giver deres modstand mod Paulus og deres bekymring mht. hans lære en vis mening? Hvad viser det om, hvordan vores egne forudfattede meninger og kulturelle og religiøse opfattelser kan føre os på afveje? 13

15 FREDAG 30. JUNI 2017 Til videre studium Læs om forholdet mellem personlig omvendelse og menigheden i Ellen White, Testimonies for the Church, 3. bind, Individual Independence, s Paulus havde tidligere været kendt som en ivrig forsvarer af den jødiske religion og en utrættelig forfølger af Jesu efterfølgere. Modig, uafhængig, udholdende disse talenter ville have gjort ham i stand til at gøre tjeneste i næsten enhver stilling. Han kunne argumentere med usædvanlig klarhed, og med sin knusende sarkasme kunne han stille en modstander i et ikke særligt godt lys. Og nu så jøderne denne utroligt lovende unge mand slutte sig til dem, han tidligere havde forfulgt, og uden frygt forkynde i Jesu navn. En general, der falder under kamp, er tabt for hæren; men hans død giver ikke fjenden ekstra styrke. Men når en fremtrædende person tilslutter sig modstanderen, mister man ikke alene hans tjeneste; men dem, han tilslutter sig, vinder en betydelig fordel. Saulus fra Tarsus kunne med lethed være blevet slået ihjel af Gud på vejen til Damaskus, og meget af forfølgelsens kraft ville være blevet svækket. Men i sit forsyn sparede Gud ikke alene Saulus liv, han omvendte ham og overførte dermed en forkæmper fra fjendens side til Kristi side. Paulus, som var en veltalende taler og skarp kritiker, havde med sin urokkelige viljestyrke og uforfærdede mod netop de egenskaber, der var nødvendige for den første kirke. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 124). Spørgsmål til drøftelse 1. Hvad kan vi lære af den kendsgerning, at nogle af Paulus værste modstandere var andre jøder, der troede på Jesus? 2. Hvordan kan vi stå fast på religiøse principper og samtidig sikre os, at vi ikke kæmper mod Gud? Resume Saulus møde med den opstandne Jesus på vejen til Damaskus var det afgørende vendepunkt i hans liv og i den tidlige kristne kirkes historie. Gud forvandlede ham, som engang forfulgte kirken, og gjorde ham til sin udvalgte apostel, der skulle bringe evangeliet til hedningerne. Men det var vanskeligt for mange at acceptere, at Paulus godtog hedningerne som medlemmer af kirken ved tro alene. Dette er et stærkt eksempel på, hvordan forudfattede meninger og fordomme kan være en hindring for missionen. 14

16 DIALOG TIL SABBATTEN 1. JULI 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Et nyt studie begynder. Vi skal læse Galaterbrevet sammen. Den første uge har givet os en baggrund til forfatteren af brevet, apostlen Paulus. Men prøv allerede nu at forberede både studier og aktiviteter for kvartalet: Bibelstudiet Find nogle gode kort, som klassen kan printe ud og have hængende, som illustrerer Paulus mission til Galatien, dets beliggenhed etc. Der findes mange anvendelige kort på Google. Læs Galaterbrevet hurtigt igennem som en første gennemlæsning. Noter evt. spørgsmål, som dukker op ved den første læsning. - Bed nogle af medlemmerne af klassen om at undersøge og forberede svar på nogle af spørgsmålene. - Inviter evt. en gæst med ekspertise på besøg en bestemt sabbat. Lav sammenligninger mellem Galaterbrevet og andre breve, som fx - Hvordan beder Paulus for dem, han skriver til i Galaterbrevet og i de andre breve? Lad en eller flere af klassens medlemmer samle centrale tekster fra Ellen White, hvor hun har anvendt Galaterbrevet. - Husk at gøre det bredt, så der ikke gives et ensidigt billede. - Vær opmærksom på forskellig type anvendelse, som fx Exegetisk, dvs. for at fremhæve Paulus oprindelige hensigt. Pastoral, for at hjælpe mennesker på hendes tid med specifikke problemer. Af og til anvendte Ellen White ord og vendinger fra Bibelen uden dermed at ville fortolke den enkelte bibeltekst og gengive dens oprindelige mening, simpelthen fordi Bibelens ord og udtryk var så stor en del af hendes bevidsthed og sprog. 15

17 DIALOG TIL SABBATTEN 1. JULI 2017 Aktiviteter og fællesskab Find en god anledning i løbet af kvartalet til at have et sammenskudsgilde for klassen. Vær opmærksom på de personlige udfordringer, som I hver især kæmper med. - Tag tid til at høre personlige rapporter, når klassen mødes. - Husk at bede for hinanden og for mennesker, der står jer nær. Lad ikke klassen samles uden forbøn for andre mennesker. - Bed om hjælp til at forstå Galaterbrevet bedre og dets betydning for dagligt kristenliv. Uddybende spørgsmål Paulus var ivrig og religiøs er det bedre end at være irreligiøs og/ eller ateistisk? - Hvordan er de mennesker, du møder? Lektien fremhæver, hvorledes den kristne menighed i fx Antiokia var multietnisk. - Find data, der kan illustrere, i hvor høj grad jeres menighed/by eller område/danmark er multietnisk. Hvilke fordele og evt. ulemper havde og har sådanne forhold for kirkens mission? Baggrund Stefanus tale og efterfølgende martyrdød spiller en afgørende rolle i opbygningen af Apostlenes Gerninger. Indtil da fokuserer forkyndelsen på jøder i Jerusalem. Efter denne begivenheden spredes de kristne, og opmærksomheden vendes mod hele verden, og hedningemissionen tager sin begyndelse. Kirken bevæger sig, som ApG 1,8 indikerer, fra Jerusalem til Judæa, til Samaria (jf. ApG 8,5-25) og videre mod verdens ende. Paulus er afgørende for denne forkyndelse. Datidens rejsemuligheder var meget forskellige fra vores. Faremomenterne var mange, søfart afskrækkede alle, selv om fragt til vands var økonomisk givende. At blive syg på rejser i datiden var endnu værre end i dag. Samtidig havde det romerske rige skabt en sikkerhed mht. rejse og fragt, som aldrig tidligere var set. Der var bedre veje end nogensinde før, og der var generelt ro og orden og kontrol med kriminalitet. Der er ingen tvivl om, at denne situation ofte kaldt pax romana, den romerske fred hjalp den tidlige kristne kirke med at sprede evangeliet. 16

18 NOTER TIL SABBATTEN 1. JULI

19 2 TIL SABBATTEN 8. JULI 2017 Paulus myndighed og evangelium Ugens vers Introduktion Er det nu mennesker, jeg vil have på min side, eller Gud? Eller søger jeg at være mennesker til behag? Var det stadig mennesker, jeg ville være til behag, var jeg ikke Kristi tjener (Gal 1,10). En gruppe universitetsstuderende byggede et center tilknyttet universitetet, hvor alle uanset race, køn, social status eller religiøs overbevisning var velkomne. Forestil dig, at disse studerende mange år senere kom tilbage og opdagede, at andre studerende havde lavet helt om på centret. I stedet for det store rum med plads til sociale sammenkomster, som var indrettet for at fremme en fornemmelse af enhed for alle, var rummet blevet delt op i mange mindre rum med adgangsbegrænsninger i forhold til race, køn, osv. De studerende, der havde foretaget ændringerne, kunne have påstået, at de havde myndighed til at foretage disse forandringer på baggrund af århundreders vedtagne praksis. Dette svarer lidt til den situation, Paulus stod over for, da han skrev sit brev til menighederne i Galatien. Hans plan om, at hedningerne kunne tilslutte sig menigheden på basis af tro alene, var blevet anfægtet af falske lærere, der påstod, at hedningerne også skulle omskæres, før de kunne blive medlemmer af kirken. Paulus opfattede dette som et angreb på selve kernen i evangeliet; derfor var han nødt til at reagere. Brevet til galaterne er hans svar. Ugens tekster 2 Pet 3,15-16 Gal 1 Fil 1,1 Gal 5,12 18

20 SØNDAG 2. JULI 2017 Paulus, brevets forfatter 2 Pet 3,15-16 Hvad fortæller disse vers om, hvordan den tidlige kirke betragtede Paulus skrifter? Hvad lærer det os om, hvordan inspiration fungerer? Da Paulus skrev til galaterne, forsøgte han ikke at skabe et litterært mesterværk. I stedet tog han under Helligåndens ledelse fat på en helt bestemt situation, der angik ham og de troende i Galatien. Sådanne breve spillede en stor rolle i Paulus apostolske arbejde. Som missionær for hedningerne grundlagde Paulus en række menigheder, der var spredt rundt om Middelhavet. Selv om han besøgte disse menigheder, når han kunne, var det ikke muligt at blive på et sted i lang tid. For at kompensere for sit fravær skrev han breve til menighederne for at give dem vejledning. Med tiden blev kopier af Paulus breve delt med de andre menigheder (Kol 4,16). Selv om nogle af hans breve er gået tabt, bærer mindst 13 af bøgerne i Det Nye Testamente hans navn. Som vi ser af Peters udtalelse i teksten ovenover, blev Paulus skrifter også betragtet som en del af Skriften. Dette viser, hvilken stor myndighed hans arbejde fik tidligt i kirkens historie. På et tidspunkt mente nogle kristne, at den form, Paulus breve havde, var helt enestående en særlig form, skabt at Helligånden for at kunne indeholde Guds inspirerede ord. Dette synspunkt ændrede sig, da to unge forskere fra Oxford, Bernard Grenfell og Arthur Hunt, i Egypten opdagede omkring fem hundrede tusind fragmenter af gamle papyrusdokumenter. I tillæg til nogle af de ældste kopier af Det Nye Testamente fandt de regninger, skatteopgørelser, kvitteringer og personlige breve. Til alles overraskelse viste det sig, at grundformatet af Paulus breve var almindelig for alle brevskrivere på hans tid. Formatet indbefattede (1) en åbningshenvendelse, som fortalte, hvem afsenderen og modtageren var, samt en hilsen; (2) en tak; (3) brevets hovedindhold; og til sidst (4) en afsluttende bemærkning. Paulus fulgte ganske enkelt det almindelige brevformat for sin tid og talte til sine samtidige gennem et kommunikationsmiddel og en stil, de alle kendte til. Til at tænke over Hvilken kommunikationsform, format og stil tror du, Gud ville benytte for at nå os, hvis Bibelen skulle skrives i dag? 19

21 MANDAG 3. JULI 2017 Paulus kald Selv om Paulus breve generelt følger datidens grundlæggende form, indeholder Galaterbrevet en række enestående træk, som ikke findes i Paulus øvrige breve. Når man bliver opmærksom på dem, kan disse forskelle hjælpe os til bedre at forstå den situation, Paulus taler om. 20 Gal 1,1-2 Ef 1,1 Fil 1,1 2 Thess 1,1 Til at tænke over Sammenlign Paulus åbningshilsener. Hvori ligner hans hilsen til Galaterne de andre, og hvori adskiller den sig? Paulus åbningshilsen i Galaterbrevet er ikke alene noget længere end de andre; men han gør sig umage for at beskrive grundlaget for sin apostolske myndighed. Ordet apostel betyder en, der er sendt eller en budbærer. I Det Nye Testamente henviser det helt nøjagtigt til de oprindelige tolv af Jesu efterfølgere og andre, som Kristus sendte ud for at fortælle mennesker om ham (Gal 1,19; 1 Kor 15,7). Paulus siger, at han tilhører denne udvalgte gruppe. Det faktum, at Paulus så stærkt afviser, at hans stilling som apostel bygger på noget menneske, antyder, at nogle i Galatien forsøgte at underminere hans apostolske myndighed. Hvorfor? Det var ikke alle i kirken, der brød sig om Paulus budskab om, at frelsen alene var baseret på tro på Kristus, ikke på lovgerninger. De følte, at Paulus evangelium underminerede lydighed. Disse urostiftere var udspekulerede. De vidste, at fundamentet for Paulus evangelium var knyttet direkte til kilden for hans apostolske myndighed (Joh 3,34), og de besluttede sig for at komme med et kraftigt angreb på denne myndighed. Alligevel fornægtede de ikke direkte Paulus apostelskab; de påstod kun, at det i virkeligheden ikke havde nogen betydning. Sandsynligvis har de påstået, at Paulus ikke var en af Jesu oprindelige efterfølgere. Hans myndighed var derfor ikke fra Gud, men fra mennesker måske fra menighedslederne i Antiokia, som havde udsendt Paulus og Barnabas som missionærer (ApG 13,1-3). Eller måske kom den fra Ananias, som døbte Paulus (ApG 9,10-18.). I deres opfattelse var Paulus kun en budbringer fra Antiokia eller Damaskus og intet mere! Derfor påstod de, at hans budskab kun var hans egen mening, ikke Guds Ord. Paulus var klar over den fare, disse beskyldninger indebar. Derfor forsvarer han med det samme sin Gudgivne stilling som apostel. På hvilke måder bliver Skriftens autoritet draget i tvivl i dag, måske til og med inden for kirken? Hvordan kan vi genkende sådanne angreb? Har de haft indflydelse på din egen opfattelse af Bibelens autoritet?

22 TIRSDAG 4. JULI 2017 Paulus evangelium Gal 1,3-5 Udover at forsvare sit apostelembede, hvad lægger Paulus så vægt på i sin åbningshilsen til galaterne? Sammenlign med Ef 1,2; Fil 1,2 og Kol 1,2. Et af de særlige træk ved Paulus breve er den måde, han sammenkæder ordene nåde og fred i sine hilsner. Kombinationen af disse to ord er en modifikation af de mest karakteristiske hilsner i den græske og jødiske verden. Når en græsk brevskriver skrev Hilsner (chairein), skriver Paulus Nåde, som er et ord, der på græsk udtales næsten på samme måde (charis). Til dette tilføjer Paulus den typiske jødiske hilsen Fred. Kombinationen af disse to ord er ikke kun en høflighed. Tvært imod; ordene beskriver grundlæggende evangeliets budskab. Paulus benytter faktisk disse to ord mere end nogen anden nytestamentlig forfatter. Nåde og fred kommer ikke fra Paulus, men fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus. Gal 1,1-6 Hvilke sider af evangeliet inkluderer Paulus i denne tekst? Selv om Paulus ikke har meget plads i sin åbningshilsen til at udvikle evangeliets indhold, beskriver han mesterligt evangeliets kerne i ganske få vers. Hvad er hovedsandheden, som evangeliet bygger på? Ifølge Paulus er det ikke vores overensstemmelse med loven noget, Paulus modstandere udbasunerede. Evangeliet hviler tvært imod helt og alene på, hvad Kristus gjorde for os gennem sin død på korset og opstandelsen fra de døde. Kristi død og opstandelse gjorde noget, som vi aldrig kunne gøre for os selv. Den brød syndens og dødens magt og befriede Jesu efterfølgere fra det ondes magt, som holder så mange i frygt og slaveri. Mens Paulus reflekterer over den fantastiske nyhed om nåde og fred, som Gud skabte for os i Kristus, bryder han ud i en spontan lovprisning, som vi finder i vers 5. Til at tænke over Nedskriv med ca. ligeså mange ord, som Paulus bruger i Gal 1,1-5, din egen forståelse af, hvad evangeliet handler om. Del dine ord med klassen på sabbatten. 21

23 ONSDAG 5. JULI 2017 Intet andet evangelium Gal 1,6 Hvad følger normalt efter åbningshilsnen i Paulus breve? Hvordan adskiller Galaterbrevet sig på dette punkt? Sammenlign med Rom 1,8; 1 Kor 1,4; Fil 1,3 og 1 Thess 1,2. Selv om Paulus skriver om alle mulige former for lokale udfordringer og problemer i sine breve til menighederne, gjorde han det alligevel efter sin åbningshilsen til en vane at fortsætte med tak og bøn til Gud for sine læseres tro. Det gør han til og med i sit brev til korintherne, som kæmpede med alle mulige slags tvivlsom opførsel (sml. 1 Kor 1,4 og 5,1). Situationen i Galatien er derimod så alvorlig, at Paulus fuldstændigt udelader sin tak og i stedet går direkte til sagen. Gal 1,6-9; 5,12 Hvilke stærke ord bruger Paulus for at vise, hvor stor hans bekymring er over det, der sker i Galatien? Paulus holder sig ikke tilbage i sin anklage mod galaterne. Kort sagt anklager han dem for at svigte deres kristne kald. Udtrykket vende bort fra, som vi finder i vers 6, blev ofte brugt til at beskrive soldater, der opgav deres loyalitet mod deres land ved at desertere fra hæren. I åndelig forstand siger Paulus, at galaterne var desertører, som vendte Gud ryggen. På hvilken måde deserterede galaterne fra Gud? Ved at vende sig til et andet evangelium. Paulus siger ikke, at der er mere end et evangelium, men at nogle i menigheden opførte sig, som om der var. Det gjorde de ved at lære, at tro på Kristus ikke var nok (ApG 15,1-5). Paulus er så oprørt over denne forvrængning af evangeliet, at han ønsker, at enhver, der forkynder et andet evangelium, må blive forbandet af Gud (Gal 1,8)! Paulus ønsker at lægge så stor vægt på dette punkt, at han faktisk siger det samme to gange (Gal 1,9). Til at tænke over Der er i vore dage en tendens, selv i vores egen kirke, til at lægge vægt på erfaringer og oplevelser frem for læresætninger. Vi får at vide, at det, der betyder noget, er vores egen erfaring, vores forhold til Gud. Hvad siger Paulus i dette brev om, hvor vigtig den sande lære er, uanset hvor stor betydning erfaring har? 22

24 TORSDAG 6. JULI 2017 Oprindelsen til Paulus evangelium Gal 1, Urostifterne i Galatien påstod, at Paulus evangelium i virkeligheden skyldtes hans ønske om at opnå andres godkendelse. Overvej hvad Paulus ville have sagt anderledes i sit brev, hvis han kun ønskede at opnå menneskelig anerkendelse? Hvorfor krævede Paulus ikke, at hedninger, der omvendte sig, skulle omskæres? Paulus modstandere hævdede, at det skyldtes, at Paulus ønskede omvendelse for enhver pris. Måske mente de, at fordi Paulus vidste, at hedningerne havde betænkeligheder mht. omskærelse, krævede han det ikke. Han ønskede simpelthen at være mennesker til behag. Som svar på disse anklager henviser Paulus sine modstandere til de kraftige ord, han netop havde skrevet i vers 8 og 9. Hvis det eneste, han ønskede, var andres anerkendelse, ville han helt sikkert have skrevet noget andet. Hvorfor siger Paulus, at det er umuligt at være en Kristi tjener, hvis man ønsker at være mennesker til behag? I vers 11 og 12 hævder Paulus, at han modtog evangeliet og sin myndighed direkte fra Gud. Hvordan understreges det af hans ord i versene 13-24? Vers giver os en selvbiografisk beskrivelse af Paulus situation før hans omvendelse (vers 13-14), hans omvendelse (vers 15-16), og tiden efter hans omvendelse (vers 16-24). Paulus påstår, at de omstændigheder, der omgav hver af disse begivenheder, gjorde det helt umuligt for nogen at påstå, at han modtog evangeliet fra nogen anden end Gud. Paulus vil ikke finde sig i, at nogen nedgør hans budskab ved at så tvivl om hans kald. Han ved, hvad der skete for ham, han ved, hvad han blev kaldt til at forkynde, og det vil han blive ved med at gøre, uanset hvad det vil koste ham. Til at tænke over Hvor overbevist er du om dit kald i Kristus? Hvordan kan du være sikker på, hvad Gud har kaldt dig til at udrette? Hvorfor er det samtidigt vigtigt at være villig til at lytte til råd fra andre, selv om man er overbevist om sit kald? 23

25 FREDAG 7. JULI 2017 Til videre studium I næsten hver eneste menighed fandtes der medlemmer af jødisk herkomst. De jødiske lærere havde let adgang til disse medlemmer, og gennem dem fandt de fodfæste i menighederne. Det var umuligt ved hjælp af argumenter fra Skriften at vælte de læresætninger, som Paulus forkyndte; derfor greb de til de mest skrupelløse metoder for at modarbejde hans indflydelse og svække hans myndighed. De påstod, at han ikke havde været en af Jesu disciple, og at han havde ikke modtaget nogen befaling fra ham; alligevel havde han påtaget sig at forkynde læresætninger, der var direkte i modstrid med det, Peter, Jakob og de andre apostle lærte Paulus var oprørt i sin sjæl, da han så det onde, der truede med hurtigt at ødelægge disse menigheder. Han skrev øjeblikkeligt til menigheden i Galatien og afslørede deres falske teorier, og med stor alvor irettesatte han dem, der havde vendt sig bort fra troen. (Ellen White, Sketches From the Life of Paul, s ). Spørgsmål til drøftelse 1. Læs sammen i klassen jeres forklaring på, hvad I mener, at evangeliet betyder. Hvad kan vi lære af hinandens udtalelser? 2. I Paulus hilsen til galaterne påstår han, at Jesu død havde en helt bestemt hensigt. Hvad var denne hensigt, og hvad betyder det for os i dag? 3. I Gal 1,14 siger Paulus, at han brændte af iver for fædrenes overleveringer. Med overleveringer mente han sandsynligvis farisærenes mundtlige overleveringer. Er der plads til overleveringer og traditioner i vores tro, og i så fald, hvilke? 4. Hvorfor var Paulus så tilsyneladende intolerant over for dem, der troede noget andet end det, han sagde og gjorde? Læs igen nogle af de ting, han skrev om dem, der havde en anden opfattelse af evangeliet. Hvordan ville vi mon betragte nogen, der havde en så stærk og kompromisløs holdning i vores kirke i dag? 24 Resume De falske lærere i Galatien forsøgte at underminere Paulus gerning ved at påstå, at hans apostelskab og evangelium ikke kom fra Gud. Paulus imødegår begge disse beskyldninger i Galaterbrevets åbningsvers. Modigt påstår han, at der kun findes en vej til frelse, og beskriver dernæst, hvordan de begivenheder, der omgav hans omvendelse viser, at hans kald og evangelium kun kunne komme fra Gud.

26 DIALOG TIL SABBATTEN 8. JULI 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord Uddybende spørgsmål Husk i din læsning af Galaterbrevet at skrive ord og udtryk ned, som du synes behøver en dybere forklaring. Tag dem med til klassen og ved afslutningen af kvartalet kan du tjekke efter, om du har fundet svar på nogle af dine spørgsmål til Bibelen. Paulus stod over for mennesker, der angreb evangeliets og Skriftens autoritet. De gjorde det inden for kirkens rammer med andre ord, de var ikke hedninger, af hvem man naturligt kunne forvente det. Møder vi sådanne mennesker eller grupper i dag? - Hvordan skal vi afgøre, om vi gør det? - Hvordan skal vi reagere på dem? Er der lærepunkter, hvor vi som adventister kan være uenige og stadig have kirkefællesskab? - På hvilke områder er enighed om læren afgørende for os? Tænk over områder, hvor vi rent faktisk udtrykker uenighed! - Er de vigtige? - Er det altid godt eller altid dårligt at være enige? Begrund dit svar. Mødet med dagligdagen Del jeres brevskriver-erfaring med hinanden: - Hvor ofte skriver du i dag et brev? I hvilke situationer gør du det? - Hvor ofte modtager du et brev? I hvilke anledninger? Hvilken virkning har det på dig at modtage det? Tænk over tonen i breve og sammenlign med tonen på andre, mere moderne sociale medier. - Er den venligere, grovere, mere eller mindre formel etc.? Personligt kristenliv To kristne diskuterede, hvordan gudstjenesten skulle foregå. Efter lang drøftelse sagde den ene: Vi må simpelthen erkende, at vi har to forskellige måder at gøre tingene på, hvortil den anden svarede: Okay, så kan du tilbede Gud på din måde jeg vil gøre det på Guds! 25

27 DIALOG TIL SABBATTEN 8. JULI 2017 Tænk over, hvordan du kan bevare en fast overbevisning og samtidig forblive ydmyg, ikke tro, at du alene har svarene, og dermed respektere dine medkristne. Bed konkret for mennesker, med hvem du ved, at du er uenig på nogle områder. Til at tænke over Teologisk uenighed mellem kristne har ofte i historien haft voldsomme konsekvenser. Som mennesker har vi en tendens til at føle stærk uvilje mod dem, der udtrykker uenighed med vores synspunkter. Hvis fællesskabet i kirken skal bevares og styrkes, er det vigtigt, at vi lærer at udtrykke vores uenigheder i kærlighed, med venlighed, og med et oprigtigt ønske om at undersøge, hvad andre mener, og forstå, hvorfor de gør det. Et sådant fællesskab overlever kun, hvis vi hver især beder for de mennesker, der evt. er uenige med os. NOTER 26

28 NOTER TIL SABBATTEN 8. JULI

29 3 TIL SABBATTEN 15. JULI 2017 Evangeliets enhed Ugens vers Introduktion Så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind (Fil 2,2). Den protestantiske reformator John Calvin troede, at splid og splittelse var djævelens vigtigste våben mod kirken, og han advarede de kristne om at afsky splittelse som pesten. Men skal enhed bevares på bekostning af sandheden? Forestil dig, hvis Martin Luther, reformationens fader, i enhedens navn havde valgt at opgive sit synspunkt mht. frelse af tro alene, da han blev stillet for retten i Worms? Hvis Luther havde givet efter på ét eneste punkt, ville Satan og hans hær have sejret. Det var hans urokkelige fasthed, der var midlet til at frigøre kirken og indlede en ny og bedre tid. (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 134). I Gal 2,1-14 finder vi apostlen gøre alt det, der står i hans magt for at bevare enheden i den apostolske kreds midt i nogle troendes forsøg på at ødelægge den. Men hvor vigtig enhed end var for Paulus, nægtede han at tillade, at man gik på kompromis med evangeliets sandhed for at bevare enhed. Der er plads til forskellighed i enighed; men man må aldrig i forløbet gå på kompromis med evangeliets sandhed. Ugens tekster Gal 2, Kor 1, Mos 17,1-21 Joh 8,31-36 Kol 3,11 28

30 SØNDAG 9. JULI 2017 Betydningen af enhed 1 Kor 10,10-13 Hvad fortæller dette afsnit os om, hvor meget vægt Paulus lagde på enhed i kirken? Hvor betydningsfuldt synes han, det er? Efter at have tilbagevist anklagerne om, at hans evangelium ikke var Gudgivet, retter Paulus i Gal 2,1-2 sin opmærksomhed mod en anden anklage, der var rejst imod ham. De falske lærere i Galatien påstod, at Paulus evangelium ikke svarede til det, Peter og de andre apostle lærte. De sagde, at Paulus var frafalden. Som svar på denne anklage fortæller Paulus om et besøg, han havde foretaget til Jerusalem mindst 14 år efter sin omvendelse. Selv om vi ikke helt nøjagtigt ved, hvornår dette besøg fandt sted, var ingen rejse let på den tid. Hvis han rejste over land fra Antiokia til Jerusalem, ville den næsten 500 km lange rejse have taget mindst tre uger og ville have involveret alle mulige besværligheder og farer. Men på trods af disse vanskeligheder foretog Paulus rejsen, ikke fordi apostlene havde indkaldt ham, men fordi Helligånden havde. Og mens han var der, præsenterede han sit evangelium for apostlene. Hvorfor gjorde han det? Bestemt ikke, fordi han selv var i tvivl om, hvad han lærte. Han havde slet ikke brug for nogen form for bekræftelse fra dem. Han havde trods alt allerede forkyndt det samme evangelium i fjorten år. Og selv om han heller ikke havde brug for deres anerkendelse, satte han de andre apostles støtte og opmuntring højt. Anklagen om, at hans budskab var forskelligt fra de andres, var altså ikke alene et angreb på Paulus, men også på apostlenes enhed og på kirken selv. Det var altafgørende at bevare den apostolske enhed; for splittelse mellem Paulus hedningemission og moderkirken i Jerusalem ville have haft katastrofale følger. Uden samkvem mellem hedningekristne og jødekristne, ville Kristus være splittet, og al den energi, som Paulus havde brugt, og håbede at bruge på at bringe evangeliet til hedningernes verden, ville være uden effekt. (F.F. Bruce, The Epistle to the Galatians (Grand Rapids, Mich.: William B. Eerdmans Publishing Company, 1982). s. 111). Til at tænke over Hvilke problemstillinger kan true kirkens enhed i dag? Et vigtigere spørgsmål er, hvordan vi løser disse problemer, når vi har defineret dem. Hvad har større betydning end enhed? 29

31 MANDAG 10. JULI 2017 Omskærelse og de falske brødre 1 Mos 17,1-22 Gal 2,3-5 Gal 5,2.6 ApG 15,1. 5 Hvorfor var omskærelse et så vigtigt punkt i debatten mellem Paulus og nogle af de jødekristne? Hvorfor er det ikke svært at forstå, hvordan nogen kunne tro, at selv hedningerne skulle omskæres? Omskærelse var tegnet på det pagtsforhold, som Gud havde oprettet med Abraham, den jødiske nations fader. Selv om omskærelse kun gjaldt for Abrahams mandlige efterkommere, var alle indbudt til pagtsforholdet med Gud. Omskærelsens tegn blev givet til Abraham i 1 Mos 17. Dette skete efter Abrahams katastrofale forsøg på at hjælpe Gud med at opfylde sit løfte om en søn, ved at Abraham fik sig en søn med sin kones egyptiske slavepige. Omskærelse var et meget passende tegn på pagten. Det var en påmindelse om, at selv menneskers bedste planer ikke kan virkeliggøre Guds løfter. Den ydre omskærelse skulle være et symbol på hjertets omskærelse (5 Mos 10,16; 30,6; Jer 4,4; Rom 2,29). Den repræsenterer en udskiftning af åndelig selvsikkerhed med tillidsfuld afhængighed af Gud. Men på Paulus tid var omskærelse blevet et stolt tegn på national og religiøs identitet, langt fra den oprindelige hensigt. Omkring 150 år før Jesu fødsel tvang nogle ivrige patrioter ikke alene alle uomskårne jøder i Palæstina til at blive omskåret, de forlangte det også af alle mænd, der boede i de omkringliggende lande, der hørte under deres myndighedsområde. Nogle mente endda, at omskærelse var garantien for frelse. Dette kan ses i gamle epigrammer, der med overbevisning hævder, at omskårne mænd havner ikke i Gehenna (helvede). (C.E.B. Cranfield, A Critical and Exegetical Commentary on the Epistle to the Romans (Edinburgh: T. & T. Clark Ltd,, 1975) s. 172). Det ville være en stor fejl at antage, at Paulus var modstander af omskærelsen som sådan. Det, han protesterede mod, var påstanden om, at hedningerne skulle underlægges omskærelse. De falske lærere sagde: Hvis I ikke omskæres efter Moses skik, kan I ikke blive frelst (ApG 15,1). Hvad det i virkeligheden handlede om, var ikke omskærelse, men frelse. Enten opnås frelse ved tro på Kristus alene, eller den fortjenes gennem menneskelig lydighed. Til at tænke over Måske er omskærelse ikke et stridspunkt i dag. Men kæmper vi som en kirke med noget, der svarer til denne problemstilling? 30