Evangeliets enhed. Så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind (Fil 2,2).

Transkript

1 3 TIL SABBATTEN 15. JULI 2017 Evangeliets enhed Ugens vers Introduktion Så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind (Fil 2,2). Den protestantiske reformator John Calvin troede, at splid og splittelse var djævelens vigtigste våben mod kirken, og han advarede de kristne om at afsky splittelse som pesten. Men skal enhed bevares på bekostning af sandheden? Forestil dig, hvis Martin Luther, reformationens fader, i enhedens navn havde valgt at opgive sit synspunkt mht. frelse af tro alene, da han blev stillet for retten i Worms? Hvis Luther havde givet efter på ét eneste punkt, ville Satan og hans hær have sejret. Det var hans urokkelige fasthed, der var midlet til at frigøre kirken og indlede en ny og bedre tid. (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 134). I Gal 2,1-14 finder vi apostlen gøre alt det, der står i hans magt for at bevare enheden i den apostolske kreds midt i nogle troendes forsøg på at ødelægge den. Men hvor vigtig enhed end var for Paulus, nægtede han at tillade, at man gik på kompromis med evangeliets sandhed for at bevare enhed. Der er plads til forskellighed i enighed; men man må aldrig i forløbet gå på kompromis med evangeliets sandhed. Ugens tekster Gal 2, Kor 1, Mos 17,1-21 Joh 8,31-36 Kol 3,11 28

2 SØNDAG 9. JULI 2017 Betydningen af enhed 1 Kor 10,10-13 Hvad fortæller dette afsnit os om, hvor meget vægt Paulus lagde på enhed i kirken? Hvor betydningsfuldt synes han, det er? Efter at have tilbagevist anklagerne om, at hans evangelium ikke var Gudgivet, retter Paulus i Gal 2,1-2 sin opmærksomhed mod en anden anklage, der var rejst imod ham. De falske lærere i Galatien påstod, at Paulus evangelium ikke svarede til det, Peter og de andre apostle lærte. De sagde, at Paulus var frafalden. Som svar på denne anklage fortæller Paulus om et besøg, han havde foretaget til Jerusalem mindst 14 år efter sin omvendelse. Selv om vi ikke helt nøjagtigt ved, hvornår dette besøg fandt sted, var ingen rejse let på den tid. Hvis han rejste over land fra Antiokia til Jerusalem, ville den næsten 500 km lange rejse have taget mindst tre uger og ville have involveret alle mulige besværligheder og farer. Men på trods af disse vanskeligheder foretog Paulus rejsen, ikke fordi apostlene havde indkaldt ham, men fordi Helligånden havde. Og mens han var der, præsenterede han sit evangelium for apostlene. Hvorfor gjorde han det? Bestemt ikke, fordi han selv var i tvivl om, hvad han lærte. Han havde slet ikke brug for nogen form for bekræftelse fra dem. Han havde trods alt allerede forkyndt det samme evangelium i fjorten år. Og selv om han heller ikke havde brug for deres anerkendelse, satte han de andre apostles støtte og opmuntring højt. Anklagen om, at hans budskab var forskelligt fra de andres, var altså ikke alene et angreb på Paulus, men også på apostlenes enhed og på kirken selv. Det var altafgørende at bevare den apostolske enhed; for splittelse mellem Paulus hedningemission og moderkirken i Jerusalem ville have haft katastrofale følger. Uden samkvem mellem hedningekristne og jødekristne, ville Kristus være splittet, og al den energi, som Paulus havde brugt, og håbede at bruge på at bringe evangeliet til hedningernes verden, ville være uden effekt. (F.F. Bruce, The Epistle to the Galatians (Grand Rapids, Mich.: William B. Eerdmans Publishing Company, 1982). s. 111). Hvilke problemstillinger kan true kirkens enhed i dag? Et vigtigere spørgsmål er, hvordan vi løser disse problemer, når vi har defineret dem. Hvad har større betydning end enhed? 29

3 MANDAG 10. JULI 2017 Omskærelse og de falske brødre 1 Mos 17,1-22 Gal 2,3-5 Gal 5,2.6 ApG 15,1. 5 Hvorfor var omskærelse et så vigtigt punkt i debatten mellem Paulus og nogle af de jødekristne? Hvorfor er det ikke svært at forstå, hvordan nogen kunne tro, at selv hedningerne skulle omskæres? Omskærelse var tegnet på det pagtsforhold, som Gud havde oprettet med Abraham, den jødiske nations fader. Selv om omskærelse kun gjaldt for Abrahams mandlige efterkommere, var alle indbudt til pagtsforholdet med Gud. Omskærelsens tegn blev givet til Abraham i 1 Mos 17. Dette skete efter Abrahams katastrofale forsøg på at hjælpe Gud med at opfylde sit løfte om en søn, ved at Abraham fik sig en søn med sin kones egyptiske slavepige. Omskærelse var et meget passende tegn på pagten. Det var en påmindelse om, at selv menneskers bedste planer ikke kan virkeliggøre Guds løfter. Den ydre omskærelse skulle være et symbol på hjertets omskærelse (5 Mos 10,16; 30,6; Jer 4,4; Rom 2,29). Den repræsenterer en udskiftning af åndelig selvsikkerhed med tillidsfuld afhængighed af Gud. Men på Paulus tid var omskærelse blevet et stolt tegn på national og religiøs identitet, langt fra den oprindelige hensigt. Omkring 150 år før Jesu fødsel tvang nogle ivrige patrioter ikke alene alle uomskårne jøder i Palæstina til at blive omskåret, de forlangte det også af alle mænd, der boede i de omkringliggende lande, der hørte under deres myndighedsområde. Nogle mente endda, at omskærelse var garantien for frelse. Dette kan ses i gamle epigrammer, der med overbevisning hævder, at omskårne mænd havner ikke i Gehenna (helvede). (C.E.B. Cranfield, A Critical and Exegetical Commentary on the Epistle to the Romans (Edinburgh: T. & T. Clark Ltd,, 1975) s. 172). Det ville være en stor fejl at antage, at Paulus var modstander af omskærelsen som sådan. Det, han protesterede mod, var påstanden om, at hedningerne skulle underlægges omskærelse. De falske lærere sagde: Hvis I ikke omskæres efter Moses skik, kan I ikke blive frelst (ApG 15,1). Hvad det i virkeligheden handlede om, var ikke omskærelse, men frelse. Enten opnås frelse ved tro på Kristus alene, eller den fortjenes gennem menneskelig lydighed. Måske er omskærelse ikke et stridspunkt i dag. Men kæmper vi som en kirke med noget, der svarer til denne problemstilling? 30

4 TIRSDAG 11. JULI 2017 Enhed i forskellighed Gal 2,1-10 Joh 8,31-36 Rom 6,6-7 Rom 8,2-3 Gal 3,23-25 Gal 4,7-8 Hebr 2,14-15 Paulus siger, at indsnegne falske lærere havde listet sig ind for at udspejde den frihed, vi har i Kristus Jesus, og for at trælbinde os (Gal 2,4). Hvad er vi som kristne befriet fra? Hvordan oplever vi selv denne friheds virkelighed? Frihed som en beskrivelse af den kristne erfaring er en vigtig tanke for Paulus. Han benyttede ordet frihed mere end nogen anden forfatter i Det Nye Testamente, og i Galaterbrevet forekommer ordet frihed eller fri adskillige gange. Men frihed for den kristne betyder frihed i Kristus. Det er anledningen til at leve et liv i uhæmmet overgivelse til Gud. Det indbefatter frihed fra at være slavebundet af vores syndige naturs ønsker (Rom 6), frihed fra lovens fordømmelse (Rom 8,1-2), og frihed fra dødens magt (1 Kor 15,55). Apostlene anerkendte, at Paulus af Gud var blevet betroet evangeliet for de uomskårne, ligesom Peter for de omskårne (Gal 2,7). Hvad fortæller dette om kirkens enhed og forskellighed? Apostlene indså, at Gud havde kaldt Paulus til at forkynde evangeliet for hedningerne, ligesom han havde kaldt Peter til at forkynde det for jøderne. I begge tilfælde var evangeliet det samme; men den måde, det blev præsenteret på, var afhængig af de mennesker, apostlene forsøgte at nå. Evangeliet ville føre til denne enhed, der er grundlaget for kristen enhed, nemlig enhed i forskellighed. (James D. G. Dunn, The Epistle to the Galatians (Peabody, Mass.: Hendrickson Publishers, Inc., 1993), s. 106.) Hvor åbne bør vi være over for forskellige metoder til at forkynde evangeliet, som tager os ud af vores tryghedszone? Findes der evangeliske metoder, der generer dig? Hvilke metoder er det i så fald, hvorfor generer de dig, og hvordan ved vi, om en ny metode er god? Kan det være, at du har brug for at være mere fordomsfri med hensyn til disse ting? 31

5 ONSDAG 12. JULI 2017 Sammenstød i Antiokia Gal 2,11-13 Gal 2,11-13 ApG 10,28 Nogen tid efter Paulus møde med brødrene i Jerusalem besøgte Peter den første hedningekristne menighed i Antiokia i Syrien. Byen var også base for Paulus missionsaktiviteter, som vi finder beskrevet i Apostlenes Gerninger. Mens Peter var der, spiste han ofte sammen med de hedningekristne; men da en gruppe jødekristne ankom fra Jakob, ændrede Peter fuldstændigt sin opførsel af frygt for, hvad de ville sige. Hvorfor burde Peter have vidst bedre? Sammenlign de to tekster. Hvad fortæller hans opførsel om, hvor stor påvirkning indgroet kultur og tradition kan have i vores liv? Nogle har den forkerte opfattelse, at Peter og de andre jøder, der var sammen med ham, var ophørt med at følge Det Gamle Testamentes love om ren og uren føde. Men det lader ikke til, at dette var situationen. Hvis Peter og alle de jødekristne havde opgivet de jødiske spiseregler, ville det med sikkerhed have ført til stort postyr i kirken. Og hvis det var tilfældet, ville det helt sikkert have været omtalt; men det er det ikke. Det er mere sandsynligt, at sagen i stedet drejede sig om at sidde til bords sammen med hedninger. Mange jøder betragtede hedninger som urene, og det var derfor skik blandt nogle så vidt muligt at undgå enhver form for social kontakt med hedninger. Peter havde selv kæmpet med dette problem, og det var kun et syn fra Gud, der fik ham til at se sagen tydeligt. Efter at Peter var kommet ind i den romerske hærfører Kornelius hus, sagde han til ham: I ved, at det ikke er tilladt for en jøde at omgås eller besøge nogen fra et fremmed folk. Men Gud har vist mig, at jeg ikke skal kalde noget menneske vanhelligt eller urent (ApG 10,28). Selv om han vidste bedre, var han så bange for at såre sine egne landsmænd, at han vendte tilbage til sine gamle skikke. Så stærk var kultur og tradition tilsyneladende i Peters liv. Men Paulus kaldte Peters handling for præcist, hvad den var. Det græske ord, han bruger i Gal 2,13 er hypocrisy, som betyder at hykle. Selv Barnabas, skriver han, blev revet med af deres hykleri. Dette er en stærk udtalelse fra en Guds mand om en anden. 32 Hvorfor er det så let at være en hykler? Kan det være, fordi vi er blinde over for vores egne fejl, mens vi ivrigt leder efter fejl hos andre? Hvilken form for hykleri finder du i dit eget liv? Hvordan kan du blive klar over det og dernæst fjerne det fra dit liv?

6 TORSDAG 13. JULI 2017 Paulus bekymring Gal 2,14 Gal 2,11-14 Situationen i Antiokia var meget anspændt. Paulus og Peter, to af kirkens ledere, var i åbenlys konflikt med hinanden. Og Paulus lægger ikke fingrene imellem, når han irettesætter Peter for hans opførsel. Hvilke begrundelser giver Paulus for offentligt at irettesætte Peter? I Paulus øjne var problemet ikke, at Peter havde besluttet sig for at spise sammen med gæsterne fra Jerusalem. Gamle traditioner for gæstfrihed ville absolut have krævet det. Problemet var evangeliets sandhed. Det vil sige, det handlede ikke kun om samvær eller spisevaner. I virkeligheden gik Peters opførsel på kompromis med hele evangeliets budskab. Gal 3,28 Kol 3,11 Hvordan hjælper sandheden i disse tekster os til at forstå Paulus kraftige reaktion? Under Paulus møde med Peter og de andre apostle i Jerusalem var de kommet frem til, at hedningerne kunne nyde godt af alle de kristne velsignelser uden først at blive omskåret. Peters opførsel i Antiokia bragte denne enighed i fare. De jødekristne og de hedningekristne havde været sammen i et åbent og nært fællesskab; men nu var menigheden splittet med alvorlige konsekvenser for kirkens fremtid. Fra Paulus synsvinkel betød Peters opførsel, at de hedningekristne i bedste fald var andenrangs troende, og han mente, at Peters handlinger ville lægge et stort pres på hedningerne for at få dem til at indordne sig, hvis de ønskede at opnå og erfare fuldt medlemskab. Derfor siger Paulus: Når du, der er jøde, lever som hedning og ikke som jøde, hvordan kan du så tvinge hedningerne til at leve som jøder (Gal 2,14)? Udtrykket at leve som jøder kan mere direkte oversættes med gøre til jøder. Dette var et almindeligt udtryk, som betød at tillægge sig en jødisk måde at leve på. Det blev brugt om hedninger, som kom i synagogen og deltog i andre jødiske skikke. Det var også begrundelsen for, at Paulus modstandere i Galatien, som han omtaler som falske brødre, ofte betegnes som judaister. Som om Peters handlinger ikke var slemme nok i sig selv, blev også Barnabas fanget af denne opførsel, og han burde have vidst bedre. Her ser vi et tydeligt eksempel på gruppepres. Hvordan kan vi lære at beskytte os mod at blive ført i forkert retning af dem, vi er sammen med? 33

7 FREDAG 14. JULI 2017 Til videre studium Læs hvad Ellen White skriver om enhed og forskellighed i kirken: Counsels to Writers and Editors, Investigation of New Light, s Selected Messages, 1. bd, An Explanation of Early Statements, s. 75 Gospel Workers, Tactfulness, s Materials, 3. bd, Manuscript Release 898, s Selv de bedste personer vil, når de efterlades på egen hånd, begå alvorlige fejl. Jo større ansvar, der lægges på et menneske, jo større hans stilling tillader ham at bestemme og kontrollere, jo mere sikkert er det, at han vil forvolde åndelig skade på andres sind og hjerte, hvis han ikke omhyggeligt følger Herrens veje. I Antiokia snublede Peter med hensyn til principper for ubestikkelighed. Paulus var nødt til ansigt til ansigt at gå i rette med hans ødelæggende indflydelse. Dette er skrevet, for at andre kan lære af det, og for at denne lektie kan være en alvorlig advarsel for dem, der har høje stillinger, så de ikke svigter, når det gælder hæderlighed, men holder sig tæt til principperne. (Ellen White kommentar i The SDA Bible Commentary, 6. bd, s. 1108). Spørgsmål til drøftelse 1. Ikke mange mennesker bryder sig om konfrontation, men af og til er det nødvendigt. I hvilke situationer bør en menighed fordømme fejl og disciplinere dem, som nægter at godtage rettelser? 2. Syvende Dags Adventistkirken vokser på verdensplan og bliver derfor også samtidigt mere og mere forskellig. Hvad kan kirken gøre for at sikre, at enheden ikke går tabt midt i al denne forskellighed? Hvordan kan vi lære at acceptere og til og med glæde os over forskellighed i kultur og tradition samtidigt med, at vi bevarer enheden? 3. Hvilke elementer bør aldrig forandres, når vi forkynder evangeliet i en anden kultur end vores egen, og hvilke kan ændres? Hvordan lærer vi at skelne mellem det, der må forblive, og det, der kan opgives, hvis det er nødvendigt? 34 Resume Nogle jødekristnes påstand om, at hedningerne skulle omskæres for at blive sande Kristi efterfølgere, udgjorde en stor trussel for den tidlige kristne kirkes enhed. I stedet for at lade dette spørgsmål splitte kirken i to forskellige bevægelser, arbejdede apostlene sammen på trods af de uenigheder, der var iblandt dem, for at sikre, at Kristi legeme forblev forenet og tro mod evangeliets sandhed.

8 DIALOG TIL SABBATTEN 15. JULI 2017 Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål Hvad er egentlig Adventistkirkens troslære? - Drøft, hvad der er officielle udtryk for vores tro, og hvad der er tradition, måske kun i nogle dele af verden. Findes der sider ved Danmarks kultur, som vi kan værdsætte og følge i Danmark, men som vi ikke behøver at pålægge adventister andre steder i verden? - Giv eksempler og drøft dem i klassen! - Findes der eksempler, hvor vores (din/min) kulturelle baggrund skaber unødige fordomme, når vi møder ikke kristne eller ikke adventister i dagens Danmark? Som kristen er du frigjort! - Hvad er du frigjort fra?. Konstant forsøg på at være god nok til Gud? Fra altid at skulle forsvare sig selv, se godt nok ud, være en succes, have ret?? Det er almindeligt for kristne tænkere at tale om frihed fra synd på tre forskellige områder: frihed fra syndens fordømmelse, frihed fra syndens magt, og frihed fra syndens tilstedeværelse! - Overvej og drøft, hvad der sker hvornår i den kristnes liv! Hvornår er jeg fri for syndens fordømmelse? Dens magt? Dens tilstedeværelse? Hvis du som kristen nu er fri til at gøre alt det, du gerne vil, betyder det, at du som en kristen vil alt det, alle andre mennesker vil? Som kristen er du frigjort til at elske andre for deres egen skyld du behøver ikke at gøre det for at vinde Gud! Forstå det bedre Adventistkirken har valgt ikke at skabe en officiel trosbekendelse ; men vi udtrykker vores troslære i paragraffer, som kan forandres, og hvor vi kan tilføje eller fjerne noget af indholdet. I øjeblikket har vi 28 sådanne fundamentale trospunkter. De er vedtaget på Generalkonferensen med det forord, at de kan forandres, når menigheden som et hele beslutter sig for det. I 2005 blev et enkelt sådant punkt tilføjet, og i 2015 blev der foretaget den del redaktionelle ændringer. Dette foregik efter årelange drøftelser verden over. 35

9 DIALOG TIL SABBATTEN 15. JULI 2017 Ud over disse 28 lærepunkter vedtager Generalforsamlingen på verdensplan vores dåbsløfte, der altså også er et meget repræsentativt udtryk for kirkens tro. Der er i øjeblikket to versioner, en længere udgave og en forkortet version. - Af mindre repræsentativ betydning, men dog vigtige for at forstå kirken, er de officielle udtalelser ( statements ), som generalkonferensens bestyrelse vedtager om en række aktuelle spørgsmål. De kan alle findes på kirkens hjemmeside. Men lige så vigtigt er det at være opmærksom på de mange områder, hvor kirken ikke har et officielt synspunkt. - Kirkens medlemmer diskuterer, skriver artikler med forskelligt indhold osv. Det betyder ikke, at hver mening, jeg offentliggør, repræsenterer kirkens synspunkt som sådan. Det er en del af en sund meningsudveksling. NOTER 36

10 NOTER TIL SABBATTEN 15. JULI