Jeg er stolt af Kristi kors

Transkript

1 14 TIL SABBATTEN 30. SEPTEMBER 2017 Jeg er stolt af Kristi kors Ugens vers Introduktion Men gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors; ved ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden (Gal 6,14). Vi har haft et intenst studium af Galaterbrevet. Det skyldes, at brevet i sig selv er intenst. Overbevist om sit kald, overbevist om sandheden i det, han forkyndte han sagde adskillige gange, at den sandhed, han forkyndte, kom fra Gud skrev Paulus med den samme inspirerede glød som de gammeltestamentlige profeter Esajas, Jeremias og Hoseas. På samme måde, som de på deres tid bønfaldt Guds folk om at vende sig fra deres fejltagelser, gjorde Paulus det samme til mennesker på sin tid. Selv om de umiddelbare forhold var anderledes, kunne Jeremias ord i virkeligheden passe lige så meget til galaterne, som de gjorde til folket på Jeremias tid: Dette siger Herren: Den vise skal ikke være stolt af sin visdom, den stærke skal ikke være stolt af sin styrke, den rige skal ikke være stolt af sin rigdom. Nej, den, der er stolt, skal være stolt af dette, at han har indsigt og kender mig. For jeg, Herren, øver trofasthed, ret og retfærdighed på jorden; det er, hvad jeg ønsker, siger Herren (Jer 9,22-23). Intet sted kan vi med større tydelighed se tomheden i al vores menneskelige visdom eller rigdom end ved Kristi kors, som er Paulus fokus i sit brev til den fejlende flok i Galatien. Ugens tekster Gal 6,11-18 Rom 6,1-6; 12,1-8 2 Kor 4,10; 5,17; 11,

2 SØNDAG 24. SEPTEMBER 2017 Paulus egen hånd Sammenlign Paulus afslutningsord i Gal 6,11-18 med hans afslutningsord i andre breve. Hvori ligner hans afslutning af Galaterbrevet de andre, og hvori er den anderledes? (Se hans afslutningsord i Romerbrevet, 1. og 2. Korintherbrev, Efeserbrevet, Filipperbrevet, Kolosserbrevet og 1. og 2. Thessalonikerbrev.) Paulus afslutningsbemærkninger er ikke altid de samme; men de indeholder en række fælles træk. (1) Hilsner til specifikke personer, (2) en sidste formaning, (3) en personlig signatur og (4) en afslutningsbøn. Når vi sammenligner disse typiske træk med Paulus afslutningsbemærkninger i Galaterbrevet, finder vi to afgørende forskelle. For det første indeholder Galaterbrevet i modsætning til så mange af de andre af Paulus breve ingen personlige hilsner. Hvorfor? Ligesom med den manglende traditionelle tak i begyndelsen af brevet, er dette sandsynligvis endnu et tegn på det anspændte forhold mellem Paulus og galaterne. Paulus er høflig, men ikke formel. For det andet må vi huske, at det var Paulus vane at diktere brevet til en skriver (Rom 16,22). Når det var gjort, ville Paulus ofte selv tage pennen og skrive nogle få ord med sin egen hånd for at afslutte brevet (1 Kor 16,21). Men i Galaterbrevet fraviger han denne skik. Når han tager pennen fra skriveren, er han stadigvæk så bekymret over forholdene i Galatien, at han ender med at skrive mere. Han kan ikke lægge pennen fra sig, før han endnu en gang bønfalder galaterne om at vende om fra deres dumheder. I Gal 6,11 understreger Paulus, at han skrev brevet med store bogstaver. Vi ved ikke, hvorfor han gør det. Nogle har ment, at Paulus ikke henviser til størrelsen på bogstaverne, men til deres kluntede form. De mener, at Paulus hænder enten var så forkrøblede af mishandling eller af hans arbejde som teltmager, at han ikke kunne skrive bogstaverne nøjagtigt. Andre mener, at hans kommentar er endnu et bevis for, at han havde dårligt syn. Selv om begge synspunkter er mulige, virker det langt mindre spekulativt at drage den slutning, at Paulus ganske enkelt med vilje skrev med store bogstaver for at understrege og fremhæve sin pointe, på samme måde som vi vil fremhæve et vigtigt ord eller en tanke ved at understrege den, sætte den i kursiv eller skrive med STORE BOGSTAVER. Uanset formålet ønskede Paulus, at hans læsere skulle følge hans advarsler og formaninger. 139

3 MANDAG 25. SEPTEMBER 2017 Stolte af kroppen 140 Gal 6,12-13 Gal 1,7; 4,17 Til at tænke over Hvad siger Paulus i disse vers? Selv om Paulus tidligere havde hentydet til, hvad hans modstanderes agenda og motiver var, er hans udtalelser i Gal 6,12-13 de første direkte kommentarer om sine modstandere. Han beskriver dem som stolte af det, der sker på jeres krop. Den bogstavelige betydning på græsk af ordet stolte er at påtage et godt ansigt. Og ordet for ansigt er det samme som ordet for en skuespillers maske, og dette ord blev til og med brugt i overført betydning for den rolle, en skuespiller spillede. Paulus siger med andre ord, at disse mennesker var som skuespillere, der ønskede at få forsamlingens påskønnelse. I en kultur baseret på ære og skam var ensretning af stor betydning, og de, der lærte vranglære, ser ud til at have ønsket større ære hos de andre jøder i Galatien såvel som hos de jødekristne i Jerusalem. Paulus kommer med en vigtig pointe om deres motiver. De ønsker at undgå forfølgelse. Forfølgelse kan opfattes som den mere dramatiske form med fysisk mishandling, men den kan være lige så ødelæggende i de mildere udgaver som fx chikane og udelukkelse. Paulus havde tidligere forfulgt de kristne på den dramatiske måde (Gal 1,13); men de kristne blev også udsat for den mildere form for forfølgelse. De jødiske religiøse ledere havde stadigvæk stor politisk indflydelse på mange områder. De havde Roms officielle godkendelse; mange jødekristne var derfor ivrige efter at opretholde et godt forhold til dem. Urostifterne i Galatien kunne finde et fælles ståsted med de lokale jøder ved at omskære hedningerne og lære dem at følge Toraen. Dette ville ikke alene gøre dem i stand til at opretholde en venlig kontakt med synagogerne; men de kunne også forstærke deres bånd til de jødekristne i Jerusalem, som udviste en stadig stigende mistænksomhed over for det arbejde, der blev gjort blandt hedningerne (ApG 21,20-21). Det er også sandsynligt, at deres handlinger kunne gøre deres vidnesbyrd over for jøderne mere effektivt. Men uanset, hvilken situation Paulus havde i tankerne, er hans mening tydelig: Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus (2 Tim 3,12). Tænk over de begrundelser, disse mennesker havde for at komme med vranglære. De var trods alt forholdsvis fornuftige. Hvad siger det os om, hvor let selv de bedste motiver kan føre os på afveje, hvis ikke vi er forsigtige? Hvornår har du sidst kommet til at gøre noget forkert ud fra de rigtige motiver?

4 TIRSDAG 26. SEPTEMBER 2017 Stolt af Kristi kors Gal 6,14 Gal 6,14 Rom 6,1-6; 12,1-8 Fil 3,8 Til at tænke over Efter at have afsløret de motiver, der fik nogle til at insistere på omskærelse, præsenterer Paulus en sidste gang sit budskab om evangeliet, denne gang i en kortfattet udgave. For Paulus er evangeliet baseret på to fundamentale grundsætninger: (1) korsets centrale rolle (vers 14) og (2) læren om retfærdiggørelse (vers 15). I vores studium til i dag vil vi fokusere på den første af disse. Det kan være vanskeligt for os i det 21. århundrede at forstå, hvor chokerende Paulus kommentar om korset (Gal 6,14) var for de første læsere. I dag er Kristi kors et almindeligt og skattet symbol, som fremkalder positive følelser for de fleste. Men på Paulus tid var korset ikke noget, man var stolt af, men tvært imod noget afskyeligt. For jøderne var tanken om en korsfæstet Messias frastødende, og romerne fandt korsfæstelse så afskyelig, at den ikke engang blev anset for en passende henrettelsesmetode for en romersk borger. Den foragt, hvormed datiden betragtede Kristi kors, ses tydeligt i den allertidligste tegning af korsfæstelsen. Der findes et stykke graffiti fra først i det andet århundrede, der gengiver korsfæstelsen af en mand med et æselhoved. Nedenfor korset og ved siden af tegningen af en mand med hænderne løftet i tilbedelse, findes en inskription, der siger: Alexander tilbeder sin gud. Meningen er tydelig. Kristi kors anses som latterligt. I denne sammenhæng erklærer Paulus modigt, at han ikke kan være stolt af noget andet end Kristi kors! Hvilken forskel gjorde Kristi kors for Paulus forhold til verden? Kristi kors ændrer alt for den troende. Det udfordrer os ikke alene til at revurdere, hvordan vi ser på os selv, men også på vores forhold til verden. Verden vores nuværende onde tidsalder med alt, hvad den indebærer (1 Joh 2,16) er i modstrid med Gud. Da vi er døde i Kristus, har verden ikke længere magt over os som dens slaver, og det gamle liv, vi engang levede for verden, findes ikke mere. Hvis vi følger Paulus analogi, bør bruddet mellem den troende og verden være, som om de to er døde over for hinanden. Hvilken virkning har korset haft på dit forhold til verden? Hvilken forskel har det gjort for dit liv? Hvor stor forskel er der på dit liv nu og før du gav dit liv til Jesus, som døde for dig? 141

5 ONSDAG 27. SEPTEMBER 2017 En ny skabelse Efter at have understreget korsets centrale rolle i den kristnes liv fremhæver Paulus nu den anden fundamentale grundsætning i evangeliets budskab: retfærdiggørelse ved tro. Som vi har set i hele dette kvartal, har Paulus grundlæggende beskrevet omskærelse som i strid med evangeliet. Men han har ikke noget imod selve handlingen. Paulus er kommet med mange barske udtalelser imod omskærelse (se Gal 5,2-4); men han ønsker ikke, at galaterne skal komme til den slutning, at det er bedre over for Gud at være uomskåret end at være omskåret. Det er ikke hans pointe; for man kan være ligeså legalistisk i det, man gør, som i det, man ikke gør. Åndeligt talt er hele spørgsmålet om omskærelse irrelevant. Sand religion er mindre baseret på ydre handlinger end på hjertets tilstand. Jesus selv sagde, at et menneske kan se smuk ud udvendig, men være åndelig rådden indvendig (Matt 23,27). Gal 6,15 2 Kor 5,17 Hvad vil det sige, at være en ny skabning? Har du selv oplevet, hvad det betyder? 142 Ktisis er det græske ord i Gal 6,15, der oversættes med skabelse. Det kan enten henvise til en individuel skabning (Hebr 4,13) eller til hele skabningen, altså alt det skabte (Rom 8,22). Her benyttes det om skabelseshandlingen, der i alle tilfælde forudsætter en Skaber. Og det er Paulus pointe. At blive en ny skabelse kan ikke ske ved en menneskelig indsats hverken omskærelse eller noget andet. Jesus omtaler denne proces som en ny fødsel (Joh 3,5-8). Det er den guddommelige handling, hvor Gud blæser åndeligt liv ind i en person, der er åndeligt død. Dette er endnu et billede, der beskriver den frelseshandling, som Paulus typisk beskriver som retfærdiggørelse ved tro. Paulus omtaler denne nye skabelseserfaring mere detaljeret i 2 Kor 5,17. I dette vers forklarer han, hvordan det at blive en ny skabning indebærer langt mere end kun en ændring af vores status i himlens bøger; det medvirker også til en forandring i vores liv her og nu. Timothy George skriver: Det indbefatter hele omvendelsens proces: Helligåndens fornyende gerning, der fører til anger og tro, en daglig død og genoplivelse, vedvarende vækst i hellighed, der til syvende og sidst fører til en forvandling efter Kristi billede. (Galatians, s. 438). Men at blive en ny skabning er ikke, det der retfærdiggør os. Den radikale forandring er i stedet den umiskendelige manifestation af, hvad det betyder at blive retfærdiggjort.

6 TORSDAG 28. SEPTEMBER 2017 Afsluttende bemærkninger Gal 6,16-18 Paulus giver sin velsignelse til dem, der ifølge hans ord vil leve efter denne regel (Gal 6,16). Hvilken regel, tror du i lys af sammenhængen, at Paulus taler om? På græsk betyder ordet for regel egentlig den lige stav eller lineal, der blev brugt af murere eller tømrere til at måle med. Ordet fik efterhånden en overført betydning og henviste til de regler eller den standard, hvormed man evaluerer noget. Når man fx taler om den nytestamentlige kanon, henviser man til de syvogtyve bøger i Det Nye Testamente, der betragtes som autoritative med hensyn til at afgøre kirkens tro og praksis. Hvis en læresætning derfor ikke lever op til det, der findes i disse bøger, kan den ikke godkendes. Gal 6,17 2 Kor 4,10 11,23-29 Hvori består Jesu sårmærker, som Paulus bærer på sin krop? Hvad mener han, når han siger, at ingen må volde ham besvær på grund af dem? Kan Gal 6,14 være en hjælp til at besvare dette spørgsmål? Ordet sårmærke er oversat fra det græske ord stigmata, hvorfra også vores ord stigma (brændemærke) kommer. Måske henviser Paulus til den almindelige praksis at brændemærke slaver med deres herres mærke for at identificere, hvem de tilhørte, eller til den praksis, der findes i nogle mysteriereligioner, hvor et medlem ville brændemærke sig selv som et tegn på sin oprigtighed. Paulus bruger sandsynligvis udtrykket Jesu sårmærker som en henvisning til de ar, der findes på hans krop fra den forfølgelse og tortur, han havde været udsat for (se 2 Kor 4,10; 11,24-27). Hans modstandere insisterer nu på at tvinge de hedningekristne til at modtage omskærelsens mærker som et tegn på deres overgivelse til jødedommen. Men Paulus har mærker, der viser, hvis slave han er blevet, og for ham er der ingen anden at vise loyalitet over for end Kristus De ar, Paulus havde fået fra sine fjender, mens han var i sin Herres tjeneste, udtrykte med stor veltalenhed hans overgivelse til Kristus. (The SDA Bible Commentary, 6. bind, s. 989). Til at tænke over Hvilke mærker, enten fysiske eller andre, har du på grund af din tro på Jesus? Med andre ord: hvad har din tro kostet dig? 143

7 FREDAG 29. SEPTEMBER 2017 Til videre studium Golgatas kors er en udfordring og vil til sidst besejre enhver magt både på jorden og i helvede. Enhver positiv indflydelse har sit centrum i korset, og enhver positiv indflydelse udgår derfra. Det er det store centrum for al tiltrækning; for på det gav Kristus sit liv for menneskene. Dette offer blev bragt for at genoprette mennesket til sin oprindelige fuldkommenhed. Ja, endda mere, det blev bragt for at give mennesket en fuldstændig forvandling af karakteren og gøre det til mere end en sejrvinder. De, som i Kristi kraft vinder sejr over Guds og menneskenes store fjende, vil få en plads i de himmelske sale over den position, som englene, som aldrig har syndet, besidder. Kristus erklærer: Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig. Hvis korset ikke møder en positiv reaktion, skaber det selv en positiv indflydelse. Gennem den ene generation efter den anden er sandheden for den tid blevet åbenbaret som en nærværende sandhed. Kristus på korset var det middel, hvor nåde og sandhed mødtes, hvor retfærdighed og fred kyssede hinanden. Det er gennem korset, at verden skal bevæges (MS 56, 1899). (Ellen White kommentar, The SDA Bible Commentary, 6. bind, s. 1113). Spørgsmål til drøftelse 1. Paulus begynder og afslutter sit brev til galaterne med en henvisning til Guds nåde hvorfor? Sml. Gal 1,3 og 6, I lyset af Paulus udtalelse om, at være blevet korsfæstet for verden (Gal 6,14), hvilket forhold bør de kristne have til verden i dag? Hvordan bør en kristen forholde sig til emner som miljø, racisme, abort, etc., hvis de er døde for verden? 3. Hvordan kan man vide, om man har erfaret den nye skabelse, som Paulus skriver om? 4. Hvordan vil du på baggrund af det, du har lært i dette kvartal, opsummere Paulus syn på følgende emner: loven, lovgerninger, retfærdiggørelse ved tro, den gamle og den nye pagt, Kristi gerning, helligelse samt kristenlivets natur? 144 Resume Sand religion består ikke kun i ydre opførsel, men i hjertets tilstand. Når hjertet er overgivet til Gud, vil et menneskes liv mere og mere genspejle Kristi karakter, idet det vokser i tro. Hjertet må beherskes af Kristus; når det sker, vil alt andet følge efter.

8 DIALOG TIL SABBATTEN 30. SEPTEMBER 2017 Aktiviteter og dialog Klassens aktiviteter Dette er kvartalets sidste lektie. Det er tid til at opsummere. - Læs den liste over spørgsmål, du lavede i begyndelsen af studiet, igennem. Er nogle af spørgsmålene blevet besvaret? Hvilke andre har du fået i mellemtiden? Brug evt. denne sabbat til at invitere en gæst eller til at bede medlemmer forberede - Svar på konkrete spørgsmål - Resume af hovedpunkter i studiet Del med hinanden, hvad I har fundet specielt givende ved dette kvartals studie! - Hvad nyt har du lært om Gud eller hvad har du fået understreget i højere grad? - Hvad kan du tage med dig i dagliglivet fra kvartalets samvær i klassen? - Hvilke vers fra Galaterbrevet vil du særligt huske? Syng/læs sammen salmen Et kors det var det hårde, trange leje! - Find evt. andre salmer eller sange eller digte, der udtrykker nogle af tankerne fra Galaterbrevet Guds Ord Uddybende spørgsmål Hvad mener Paulus mon med at han bærer Kristi sårmærker på sin krop? - Var han stolt af det? På hvilken måde er du/i stolt af Kristi kors? - Er du stolt over at være en kristen? Adventist? Er der situationer, hvor du ikke er det? Hvor kristendommen eller kirken ikke opfører sig eller har handlet, så du ønsker at blive identificeret med den? Tænk over, hvad du er stolt af, hvad du har gjort, opnået, udrettet! - Er det forkert at være stolt over det? - Er der flere slags stolthed? Hvordan opmuntrer man andre til at gøre ting godt og til at sætte mål i livet, uden samtidig at lære dem selvisk stolthed? 145

9 DIALOG TIL SABBATTEN 30. SEPTEMBER 2017 Personligt kristenliv Sig Gud tak for, hvad hans Ord har givet dig i dette kvartal. Bed for din klasse, for de enkelte medlemmer, og for dem, I har haft kontakt med i løbet af kvartalet. NOTER 146

10 NOTER TIL SABBATTEN 30. SEPTEMBER