Kristen livsførelse 126

Transkript

1 13 TIL SABBATTEN 30. DECEMBER 2017 Kristen livsførelse Ugens vers Introduktion Men du, hvorfor dømmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder? Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol (Rom 14,10). Vi er nu nået til den sidste del af vores studium af Romerbrevet, den bibelske bog, af hvilken reformationen blev født, og som mere end nogen anden viser os, hvorfor vi er protestanter, og hvorfor vi må blive ved med at være det. Som protestanter, og specielt som syvendedags adventister, bygger vi på princippet om Sola Scriptura, altså at Bibelen alene er grundlaget for vores tro. Og det er ud fra Bibelen, at vi har lært den samme sandhed, som for flere århundreder siden fik vores åndelige forfædre til at bryde med Romerkirken, sandheden om frelse af tro en sandhed, som så mægtigt udtrykkes i Paulus brev til romerne. Måske kan det hele opsummeres i den hedenske fangevogters spørgsmål: Hvad skal jeg gøre for at blive frelst? (ApG 16,30). I Romerbrevet har vi fået svar på det spørgsmål, og svaret var ikke, hvad kirken lærte på Luthers tid. Derfor begyndte reformationen, og her er vi i dag. I denne sidste del af Romerbrevet behandler Paulus andre emner, som måske ikke er så centrale i forhold til hovedtemaet, men alligevel vigtige nok til at blive indbefattet i brevet. Og for os er de også en del af den hellige skrift. Hvordan afsluttede Paulus sit brev, hvad skrev han, og hvilke sandheder er der for os, som ikke alene er Paulus arvtagere, men også vores reformatoriske forfædres? Ugens tekster Rom

2 SØNDAG 24. DECEMBER 2017 Svage i troen I Rom 14,1-3 er spørgsmålet, om man måtte spise kød, der var ofret til afguderne. Kirkemødet i Jerusalem (ApG 15) havde afgjort, at omvendte hedninger skulle holde sig fra det. Men det var altid usikkert, om kød solgt på offentlige markeder stammede fra dyr, der var ofret til afguder (se 1 Kor 10,25). For nogle kristne betød dette ingenting. Andre valgte at spise grønsager i stedet, hvis der var den mindste tvivl. Spørgsmålet havde intet at gøre med vegetarisme og sund levevis. Paulus siger heller ikke noget i dette afsnit om, at forskellen mellem rent og urent kød var blevet afskaffet. Det er ikke, hvad det drejer sig om. Hvis ordene tillader ham at spise hvad som helst (Rom 14,2) opfattes som, at alle dyr, både rene og urene, nu kan spises, ville det være en forkert brug af teksten. En sammenligning med andre nytestamentlige tekster ville modsige en sådan brug af dette vers. At tage imod en, der er svag i troen, betød at give vedkommende fuldt medlemskab og social status. Man skulle ikke debattere med vedkommende, men give ham eller hende ret til at have sin mening. Rom 14,1-3 Hvilket princip finder vi i disse vers? Det er også vigtigt at forstå, at Paulus i Rom 14,3 ikke taler negativt om den, der er svag i troen. Han rådgiver heller ikke vedkommende om, hvordan han eller hun skal blive stærk. I forhold til Gud er den oversamvittighedsfulde kristne accepteret (tilsyneladende dømt oversamvittighedsfuld af sine medkristne, men ikke af Gud). Gud har jo taget imod ham (Rom 14,3). Rom 14,4 Til at tænke over Hvordan forstærker Rom 14,4 det, vi netop har set på? Findes der tider og steder, hvor vi er nødt til at gribe ind og dømme, ikke en persons hjerte, men i hvert fald vedkommendes handlinger, selv om vi må huske de principper, som vi har set på i dagens afsnit? Skal vi i enhver situation træde et skridt tilbage og intet sige eller gøre? Es 56,10 beskriver vogtere som stumme hunde, der ikke kan gø. Hvordan kan vi vide, hvornår vi skal tale, og hvornår vi skal tie? Hvordan finder vi den rette balance? 127

3 MANDAG 25. DECEMBER 2017 For Guds domstol Rom 14,10 Hvilken begrundelse giver Paulus her for, at vi skal være varsomme med, hvordan vi dømmer andre? Vi kan have en tendens til at dømme andre meget hårdt og ofte for de samme ting, vi selv gør. Men tit virker det, vi selv gør, ikke nær så slemt, som når andre gør det samme. Måske kan vi narre os; men vi kan ikke narre Gud, som har advaret os: Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? (Matt 7,1-4). Rom 14,11 Hvad er betydningen af den udtalelse fra Det Gamle Testamente, som Paulus citerer her? Citatet fra Es 45,23 støtter den tanke, at alle skal stå frem for Guds domstol. Hvert knæ og hver tunge gør dommen individuel. Det er tydeligt, at vi alle skal stå til ansvar for vores liv og vores handlinger (Rom 14,12). Ingen kan svare for en anden. Rom 14,14 Hvordan opfatter du i lyset af sammenhængen det, Paulus siger her? Emnet er stadigvæk mad, der var ofret til afguder. Det er tydeligt, at det ikke handler om forskellen mellem ren og uren føde. Paulus siger, at der i sig selv ikke er noget forkert i at spise mad, der er blevet ofret til afguder. For hvad er en afgud? Ingenting (se 1 Kor 8,4), så hvad så, om en eller anden hedning ofrede mad til en statue af en frø eller en okse? Men en person må ikke tvinges til at gå imod sin samvittighed, selv om vedkommendes samvittighed er overfølsom. Dette var en kendsgerning, som de stærke brødre tilsyneladende ikke forstod. De foragtede de svages samvittighedsfuldhed og fik dem til at snuble eller falde. 128 Til at tænke over Kan det tænkes, at du i din iver for Herren står i fare for at gøre det, Paulus advarer imod? Hvorfor må vi være varsomme med ikke at forsøge at være andres samvittighed, uanset hvor gode vores hensigter måtte være?

4 TIRSDAG 26. DECEMBER 2017 Intet anstød Rom 14, Kor 8,12-13 Skriv et kort resume af det, Paulus siger her. Hvilket princip finder vi i dette afsnit, som vi kan gøre brug af på alle livets områder? I Rom 14,17-20 sætter Paulus forskellige sider af kristenlivet i det rette perspektiv. Selv om mad og drikke er vigtigt, bør de kristne ikke skændes over, at nogle mennesker vælger at spise grønsager i stedet for kød, der måske er ofret til afguder. I stedet bør de fokusere på retfærdighed, fred og glæde i Helligånden. Hvordan kan vi anvende denne tanke på spørgsmål om kostvaner i dag i vores menighed? Uanset, hvor stor velsignelse vores sundhedsbudskab er, og især vores lære med hensyn til kost, er det ikke alle, der ser dette emne på samme måde, og vi bør respektere disse forskelle. I Rom 14,22, midt i al den snak om at overlade mennesker til deres egen samvittighed, tilføjer Paulus en meget interessant advarsel: Salig er den, der ikke dømmer sig selv med det valg, han træffer. Hvori består hans advarsel? Hvordan står dette i forhold til resten af det, han siger i denne sammenhæng? Har du hørt nogen sige; Det rager ikke andre, hvad jeg spiser eller drikker eller hvilken slags underholdning, jeg deltager i? Er det rigtigt? Ingen af os lever i et tomrum. Vores handlinger, ord, gerninger, ja til og med kostvaner kan have enten en god eller dårlig indflydelse på andre. Det er ikke vanskeligt at se det. Hvis en, der ser op til dig, ser dig gøre noget forkert, kan vedkommende blive tilskyndet til at følge dit eksempel og gøre det samme. Vi bedrager os selv, hvis vi tror noget andet. At påstå, at du ikke tvang vedkommende, er irrelevant. Som kristne har vi et ansvar over for hinanden, og hvis vores eksempel kan føre nogle på afveje, er vi skyldige. Til at tænke over Hvilken slags eksempel er du? Ville du føle dig vel til pas ved at andre, især unge eller nye troende, fulgte dit eksempel i alle ting? Hvad fortæller dit svar om dig selv? 129

5 ONSDAG 27. DECEMBER 2017 Overholdelsen af dage I diskussionen om ikke at dømme andre, som ser anderledes på tingene end os, og om ikke at medvirke til andres fald, fordi de bliver stødte over vores handlinger, bringer Paulus spørgsmålet om specielle mærkedage på bane. Nogle ønskede måske at fejre dem, mens andre ikke gjorde det. Rom 14,4-10 Hvordan skal vi forstå det, Paulus her siger? Siger dette noget om det fjerde bud? Hvis ikke, hvorfor ikke? Der var tilsyneladende strid i den tidlige kirke om overholdelsen af visse dage eller ikke. I Gal 4,9-10 kritiserer Paulus galaterne for at overholde dage og måneder og tider og år. Nogle i menigheden havde overtalt de kristne i Galatien til at blive omskåret og til at holde andre af Moselovens krav. Paulus frygtede, at disse ideer også kunne skade de romerske kristne. Men i Rom var det måske de jødekristne, der havde svært ved at overbevise sig selv om, at de ikke længere behøvede at overholde de jødiske fester. Paulus siger til dem: Gør, som I har lyst til i den sag; det vigtigste er, at I ikke dømmer dem, der har en anden opfattelse end jer på det punkt. Der var åbenbart nogle kristne, der havde besluttet sig for at overholde en eller flere af de jødiske fester for at være på den sikre side. Paulus råd er: Lad dem gøre det, hvis de har det bedst med det. At bringe den ugentlige sabbat ind i Rom 14,5, som nogle gør, er uberettiget. Som vi har set hele dette kvartal, lagde Paulus stor vægt på lydighed mod loven. Han taler her om mennesker, der blev forargede over at spise kød, der måske var blevet ofret til afguder, ikke om at holde de Ti Bud, så det er vanskeligt at se, hvorfor sabbatten skulle have noget med det at gøre. Selv om det er almindeligt at bruge disse vers som et eksempel for at vise, at den syvende dag som sabbat ikke længere gælder, siger de slet ikke det. At bruge teksten på den måde er et godt eksempel på det, Peter advarede imod, at man gjorde med Paulus skrifter: Sådan som han jo skriver i alle sine breve, for så vidt han kommer ind på dette emne. I hans breve er der nogle ting, som er vanskelige at forstå, og som ukyndige og ubefæstede sjæle fordrejer men det gør de jo også med de øvrige skrifter til deres eget fordærv (2 Pet 3,16). 130 Til at tænke over Hvad er din erfaring med sabbatten? Har den været den velsignelse, den er bestemt til at være? Hvilke forandringer kan du foretage for bedre at kunne opleve det, Gud tilbyder dig i sabbatten?

6 TORSDAG 28. DECEMBER 2017 Afslutningsord Rom 15,1-3 Hvilken vigtig kristen sandhed finder vi i disse vers? Hvordan beskriver dette afsnit, hvad det betyder at være en Jesu efterfølger? Hvilke andre vers lærer det samme? Hvordan kan du følge dette princip i dit eget liv? Rom 15, Rom 16,25-27 Hvilken bøn skrev Paulus som en afslutning på sit brev? Udholdenhedens Gud betyder den Gud, som hjælper sine børn til at være udholdende i trængsel. Det ord, der oversættes med udholdenhed, kan også betyde tapperhed eller urokkelig udholdenhed. Det ord, der oversættes med trøstens i trøstens Gud, kan også oversættes med opmuntringens Gud. Trøstens Gud er den Gud, der trøster og opmuntrer os. Håbets Gud er den Gud, der har givet menneskeheden håb. Og fredens Gud er på samme måde den Gud, som giver fred, og i hvem vi kan have fred. Hvordan afslutter Paulus efter mange personlige hilsner sit brev? Paulus afslutter sit brev med en fantastisk lovprisning til Gud. Gud er den, de romerske og alle andre kristne kan sætte deres lid til i forsikringen om, at de er Guds forløste sønner og døtre, retfærdiggjort af tro og nu under Helligåndens ledelse. Vi ved, at Paulus var inspireret af Gud til at skrive dette brev som et svar på en specifik situation på et bestemt tidspunkt. Men vi kender ikke alle detaljerne med hensyn til, hvad Herren havde åbenbaret ham angående fremtiden. Ja, Paulus kendte til frafaldet (2 Thess 2,3); men teksten siger ikke, hvor meget han vidste. Vi ved ganske enkelt ikke, om Paulus havde nogen ide om, hvilken rolle han og hans skrifter, især dette brev, ville få i de afsluttende begivenheder i verdenshistorien. På en måde betyder det ikke noget. Men det betyder noget, at i disse tekster blev protestantismen født, og i dem har de, som ønsker at forblive trofaste mod Jesus, haft og vil have det bibelske fundament for deres tro og overgivelse, selv om verden følger dyret med undren (Åb 13,3). 131

7 FREDAG 29. DECEMBER 2017 Til videre studium Ellen White, Testimonies for the Church, 5. bind, Unity and Love in the Church, s ; Love for the Erring, s Ellen White, Vejen til et bedre liv, Vi skal hjælpe de fristede, s The SDA Bible Commentary, 6. bind, s. 719 Jeg er blevet vist faren i, at Guds folk ser hen til bror og søster White og mener, at de må komme til dem med deres byrder og få råd fra dem. Sådan bør det ikke være. De inviteres af deres medfølende og kærlige Frelser til at komme til ham, når de er trætte og bærer tunge byrder, og han vil give dem hvile Mange kommer til os og spørger: Skal jeg gøre dette? Skal jeg tage del i dette foretagende? Eller med hensyn til tøj: Skal jeg klæde mig i dette eller hint? Jeg svarer dem: I bekender jer til at være Kristi disciple. Studer jeres bibler. Læs nøje og under bøn om vor kære frelsers liv, mens han var blandt mennesker her på jorden. Efterlign hans liv, så vil I ikke vige fra den smalle sti. Vi afviser på det kraftigste at være jeres samvittighed. Hvis vi fortæller jer, hvad I skal gøre, vil I se hen til os for jeres vejledning i stedet for selv at gå direkte til Jesus. (Ellen White, Testimonies for the Church, 2. bind, s ). Vi skal ikke lægge ansvaret for vor pligt over på andre og vente på, at de skal fortælle os, hvad vi skal gøre. Vi kan ikke være afhængige af menneskers råd. Herren vil belære os om vor pligt lige så gerne, som han vil gøre det for andre De, som beslutter sig til ikke på nogen måde at mishage Gud, vil, når de har fremlagt sagen for ham, nøjagtigt vide, hvilken vej de skal følge. (Ellen White, Jesu liv, s ). Spørgsmål til drøftelse 1. I lyset af nogle af denne uges temaer hvordan kan vi som kristne: a. leve i overensstemmelse med, hvad vi tror, uden dermed at dømme andre, som betragter tingene anderledes end os? b. være tro mod vores egen samvittighed og ikke være samvittighed for andre, mens vi samtidig forsøger at hjælpe mennesker, som efter vores mening tager fejl? Hvornår skal vi tale åbent, hvornår skal vi tie? Hvornår er vi skyldige, hvis vi tier? 132 c. leve i kristen frihed og dog samtidig indse vores ansvar for at være gode eksempler for mennesker, som måske ser op til os?

8 DIALOG TIL SABBATTEN 30. DECEMBER 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord Romerbrevet beskriver frelsen i lyset af retfærdiggørelse og Guds dom. Andre bibelske bøger gør det anderledes. - Hvordan beskriver de fire evangelierne frelsen? - Hvordan beskriver Åbenbaringens Bog den? - Hvordan kan det være, at Gud i sit Ord har fremstillet frelsen på forskellige måder? Hvad betyder det for os? Prøv at løbe igennem Romerbrevet og noter de direkte citater fra Det Gamle Testamente. - Hvor mange er der? Hvorfra i GT er de taget? - Hvad fortæller disse citater os i dag om betydningen af GT og dets forhold til Det Nye Testamente? Lektien kan ikke omfatte alle sider ved Romerbrevet. Prøv evt. sammen at læse Paulus personlige hilsener i Rom 16,1-16 igennem og se, om du ved hjælp af fodnoter og/eller bibelordbog kan lære mere om nogle af personerne. - Hvem var fx Føbe, Priska og Akvila? - Hvor mange er kvinder? - Hvordan kan Andronikus og Junias (som egentlig hedder Junia og er en kvinde) kaldes apostle ; hvad fortæller det om definitionen af en apostel? Uddybende spørgsmål Personligt kristenliv Forstå det bedre Findes der situationer i vores kultur i dagens Danmark, hvor nogle mennesker associerer bestemte handlinger eller steder med ugudelighed, hvor andre kristne ikke føler, at der er noget problem? - Tænk her over forhold, som ikke direkte strider mod, hvad Guds Ord beskriver, men som helt afhænger af vores fortolkning af situationen. Del med din klasse punkter, du specielt har sat pris på i kvartalets bibelstudium spørgsmål, du endnu har i forbindelse med Romerbrevet Når Paulus i Romerbrevet 14 taler om betydningen af ikke at dømme andre, introducerer han ikke en ny og fremmed tanke. Læg mærke til, hvordan han i 2,1-4 netop har understreget, at vi på dommens 133

9 DIALOG TIL SABBATTEN 30. DECEMBER 2017 dag vil blive dømt, fordi vi selv har dømt andre. Hans tanke er på linje med Jesu ord om fordømmelse og tilgivelse i bjergprædikenen (se Matt 6, og 7,1-5). For mange forskere er det usikkert, hvad Paulus helt præcist taler om i Rom 14,5, når han beskriver, hvordan nogle regner den ene dag for vigtigere end andre. Allerførst er det ikke helt tydeligt, om Paulus her omtaler særlige dage fra en jødisk eller hedensk synsvinkel. Hvis han har jødekristne i tanke, er de jødiske festdage relevante. Hvis hans synsvinkel er hedningekristnes baggrund, skal vi være opmærksomme på, at det græsk-romerske samfund var gennemsyret af tanken om forskellige dages betydning. Nogle dage var knyttet til bestemte guder, på nogle dage var man forsigtige på et område, andre dage på et andet. Nogle dage var mørke, andre lyse. Dernæst er det ikke helt klart, hvor stor betydningen, sammenhængen i Romerbrevet skal tillægges betydning, når man drøfter, hvilke dage der er tale om. Det er fx i lyset af talen om spisning i 14,3 og 6 blevet foreslået, at apostlen her tænker på diskussionen om fastedage; i det jødiske samfund foregik der en stadig diskussion om, hvilke to dage i ugen man burde faste! Denne usikkerhed bør ikke skabe problemer for de kristne i dag. Den bør tvært imod minde os om, at vi ikke skal bygge læresætninger og drage altafgørende konklusioner fra en enkelt vanskelig tekst. Når vi fx som adventister fejrer den syvende dag som sabbat, bygger det ikke på en enkelt vanskelig tekst, men på Bibelens klare lære som et hele. - Mht. tekster fra brevene, hvor specifikke situationer beskrives, og hvor vi ikke helt er klar over baggrunden, bør vi derfor udvise en vis forsigtighed og god portion sund fornuft. Hvad der er væsentligt, har Guds Ord gjort klart for os. Ord og udtryk Sola scriptura eller af Skriften alene er et af fire udtryk, der ofte bruges for samlet at give et overblik over den reformatoriske lære. Selv om ikke alle blev brugt af reformatorerne selv, udtrykker de klart det protestantiske syn på kristentroens kerne. De øvrige tre er af tro alene, altså ikke ved egne gerninger, af nåde alene, altså uden fortjeneste, og ved Kristus alene. 134

10 NOTER TIL SABBATTEN 30. DECEMBER