Arbejdsplan for. Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet Esbjerg

Transkript

1 Arbejdsplan for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet Esbjerg Oversigt over de strategiske mål og delmål, som Fiskeri- og Søfartsmuseet under forudsætning af fornøden finansiering vil forfølge i fireårs perioden

2 Museets mission og vision Mission: Fiskeri- og Søfartsmuseet skal gennem de indbyrdes forbundne opgaver indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv aktualisere viden om kultur- og naturarv og gøre denne tilgængelig og vedkommende, udvikle anvendelse og betydning af kultur- og naturarv for borgere og samfund og sikre kultur- og naturarv for fremtidens anvendelse. På det kulturhistoriske område skal museet arbejde med det danske fiskerierhverv i alle dets former, dets kulturhistorie og social- og erhvervsstruktur, inden for kystkulturens alsidige udnyttelse af kystens og havets ressourcer. På tilsvarende vis skal museet arbejde med den historiske udvikling af den offshore-baserede udnyttelse af naturens energiressourcer. Endelig skal museet arbejde med søfartens fortid og nutid centreret omkring de vestjyske havne og farvande, herunder vadehavsregionen og Nordsøen. Museets kulturhistoriske arbejde er afgrænset til perioden fra 1500-tallet og fremefter. På det naturhistoriske område skal museet arbejde inden for det danske havmiljø og belyse sammenhænge mellem havets organismer og de menneskelige aktiviteter. Specielt skal der arbejdes med vadehavets naturforhold og med havpattedyr i danske farvande. Dette arbejde danner baggrund for at drive en forskningsbaseret museumsattraktion med fokus på mennesket og havet og med et højt serviceniveau over for brugerne. Vision: Fiskeri- og Søfartsmuseet vil inden for sine fagområder være kendt som et moderne og velfungerende museum, der inden for alle felter lever op til museumslovens krav til god museumsdrift. Museets indsats baseres på en solid og internationalt orienteret forskning som grundlag for en bredspektret formidling rettet mod et varieret publikum bestående af både lokale og turister samt målgrupper spændende over alt fra eksperter til familiegrupper. Fiskeri- og Søfartsmuseet ønsker at være aktuel, vedkommende og perspektiverende i såvel forskning som formidling, ligesom museet lægger vægt på at være aktiv partner i samfundsdebat og -udvikling. Museet vil være et værdsat besøgssted for såvel turister som lokale. Museet vil prioritere gode faciliteter for såvel den almindelige museumsgæst som skoleelever og andre besøgsgrupper. Institutionens fysiske rammer skal være handicapvenlige og rumme såvel muligheder for aktivitet og fordybelse som velfungerende spisesteder og gode mødelokaler. Museet vil udvikle sine læringspotentialer på alle niveauer af børns og unges uddannelse og styrke sine samarbejdsrelationer til børnehaver, skoler og uddannelsesinstitutioner. Museet vil gennem en række formulerede strategier opbygge en bevidsthed om museets retning og mål. I tilknytning til strategierne opstilles konkrete målsætninger, der sikrer, at der arbejdes frem i mod de overordnede mål.

3 Strategi og ledelse Fiskeri- og Søfartsmuseet befinder sig i et stadig mere konkurrencebetonet marked i grænselandet mellem traditionel kultur- og forskningsformidlende virksomhed, public service og decideret oplevelsesøkonomi. Museets virksomhed er omfattet af lov- og kvalitetskrav som grundlag for tildeling af offentlige driftsmidler. Imidlertid er institutionens samlede økonomi også afhængig af husets evne til at tiltrække såvel fonds- som forskningsmidler og af evnen til at skabe besøg og sidesalg. Disse forhold stiller skarpe krav til husets ledelse om via målrettet fundraising og netværksarbejde at skabe grundlag for opfyldelse af følgende mål: Formidlingsudvikling Forbedring af rammer for forskning Relancering af museet Overordnet ledelse Formidlingsudvikling: Status: I planperioden har Fiskeri- og Søfartsmuseet i 2013 åbnet et nyrenoveret sælarium og i 2014 en ny Vadehavspavillon. Sideløbende hermed har man under arbejdstitlen 2018-projektet arbejdet med institutionens videre formidlingsmæssige udvikling i dels planperioden frem mod museets 50-års jubilæum i 2018, dels planperioden Projektet, der startede i 2013, rummer fire hovedelementer: Opbygning af en ny permanent udstilling om Energi fra havet Offshorehal Opbygning af en ny permanent udstilling om Mennesket ved Havet Danmarkshal Opbygning af en ny bygning med tilhørende udstilling om hvaler Hvalhal Om/tilbygning af museets østfløj til undervisnings- og formidlingsformål I planperioden blev der udfærdiget endeligt præsentationsmateriale vedrørende udstillingerne Energi fra havet og Mennesket ved Havet. Strategi: I planperioden vil der blive arbejdet frem mod færdiggørelse af præsentationsmateriale for samtlige delprojekter, som efterfølgende vil blive søgt finansieret og realiseret i henhold til nedenstående milepæle: 2015: Færdiggørelse af præsentationsmateriale for delprojekterne med ombygning af østfløjen og opbygning af en ny hvalhal igangsættelse af fundraising til 2018-projekterne. 2016: Åbning af Energi fra Havet : Øvrige projekter realiseres under forudsætning af fornødne bevillinger. Forbedring af rammer for forskning Status: Fiskeri- og Søfartsmuseets kulturhistoriske forskning har siden 1994 foregået i samarbejde med et universitet. I 1994 etablerede museet Center for Maritim og Regional Historie i samarbejde med Historisk Institut ved Aarhus Universitet. Siden 2000 er centret, der i dag kaldes Center for Maritime og Regionale Studier (CMRS), blevet drevet i samarbejde mellem Fiskeri- og Søfartsmuseet og Historisk Institut ved Syddansk Universitet. I planperioden har Syddansk Universitet nedlagt historiestudiet i Esbjerg og koncentreret aktiviteterne i Odense. I 2014 blev CMRS ud fra ønsker om større volumen udvidet med Museet for Søfart, Vikingeskibsmuseet og Limfjordsmuseet som associerede medlemmer. Udfordringen består nu i en afklaring af CMRS fremtidige virke under de nye vilkår. I de senere år er kravene til forskningen på museerne blevet skærpet, og der måles på om forskerne er på ph.d.-niveau, at publikationer er fagfællebedømt, at der samarbejdes med museer og

4 universiteter i såvel indland som udland, og at der publiceres på forlag, der ikke er museets eget. Også denne udfordring kræver konstruktiv løsning. Strategi: I planperioden skal rammerne for Fiskeri- og Søfartsmuseets fremtidige forskning sikres og videreudvikles, så museet fortsat matcher kravene til kvalitativ forskning. Det skal i denne sammenhæng afklares, hvordan CMRS kan støtte dette mål herunder hvorvidt CMRS også vil kunne rumme naturhistorisk forskning. Herudover skal der etableres gode kanaler og platforme til sikring af fornødne bibliometriske point til fortsat forskningsmæssig kvalificering af institutionens forskere. Arbejdet vil rumme følgende delmål: 2015: Afklaring af CMRS fremtidige organisation og udviklingspotentiale for rammerne omkring Fiskeriog Søfartsmuseets forskning. 2016: Sikring af internationale, fagfællebedømte og webbaserede publiceringsmuligheder. Relancering af museet Status: Som museum befinder Fiskeri- og Søfartsmuseet sig på et attraktionsmarked, der i løbet af de sidste par årtier er blevet stadig mere konkurrencebetonet. Det er derfor ikke nok, at museet fortsat udvikler sig kvalitativt. Det skal også synliggøres stadig mere intenst, hvis det skal stå som et tydeligt fyrtårn blandt museer og kulturtilbud i det sydvestjyske område. Det giver udfordringer i relation til kommunikation, markedsføring, fysisk synlighed og event-making. En strategiplan for kommunikation og markedsføring er udført i 2014 til implementering i planperioden , men på et mere overordnet plan kræves en egentlig relanceringskampagne. Strategi: 50-året for Fiskeri- og Søfartsmuseets åbning i 2018 giver oplagte muligheder for relancering af museet. Gennemførelse af 2018-projektet vil blive udnyttet som trin på vej mod den store jubilæumsfejring i planperiodens afsluttende år. Hvert enkelt trin følges på vej af den lagte strategi for markedsføring og kommunikation, hvor der på kort sigt afprøves en række konkrete tiltag, mens det på længere sigt vurderes, hvorvidt det vil være strategisk hensigtsmæssigt og økonomisk muligt at udbygge museets organisation med en kommunikationsenhed med ansvar for al markedsføring og PR. Sideløbende hermed arbejdes på udvikling af museets fysiske synlighed, og endelig skal museets 50-års jubilæum gøres til en begivenhed i sig selv : Introduktion og tilpasning af ekstra markedsførings- og kommunikationsmæssige tiltag. 2017: Konkrete tiltag omkring museets fysiske synlighed gennemføres. Forberedelse af 50-års jubilæum. 2018: 50-års jubilæumsfejring. Overordnet ledelse Status: Fiskeri- og Søfartsmuseet opererer ud fra fireårsplaner, og museets organisation justeres løbende i henhold til aktuelle behov. I planperioden har museet fået nyt vedtægtsgrundlag, og en ny bestyrelse er blevet udpeget med funktionsstart pr. 1/ I 2014 har bestyrelsen vedtaget det overordnede strategiske grundlag for museets fremtidige virke, som arbejdet i planperioden hviler på. Ligeledes i 2014 er der foretaget en ændring af museets organisation, der samler de fem tilskudsberettigede museumssøjler (indsamling, bevaring, registrering, forskning og formidling) i samme afdeling, mens museets øvrige aktiviteter er placeret i henholdsvis en administrations- og driftsafdeling samt en publikumsafdeling. Strategi: Museets leder forestår implementering af de lagte strategier for planperioden og sørger sammen med afdelingslederne for en løbende trimning af museets organisation i forhold til de aktuelle opgaver. I denne sammenhæng skal der fokuseres på husets interne kommunikation, værdisæt, personaletrivsel og mødestruktur, ligesom det skal vurderes, hvorvidt der er behov for etablering af et

5 samarbejdsudvalg. Undervejs i planperioden skal Fiskeri- og Søfartsmuseets bestyrelse og ledelse på baggrund af periodens resultater justere institutionens strategier og mål samt opsætte strategiske mål for såvel den efterfølgende planperiode som på længere sigt frem til 2030 erne. I forbindelse hermed skal vurderes, om og i så fald hvordan kommunikation og markedsføring skal opprioriteres til en selvstændig organisatorisk enhed : Bestyrelsen udvikler vision for Fiskeri- og Søfartsmuseets udvikling de næste 20 år. 2017: Opsamling af planperiodens foreløbige resultater og afholdelse af strategiseminar for bestyrelse og ledelse. 2018: Udmøntning af strategiarbejdet i hhv. en ny fireårsplan og en ny rammeplan for udviklingen frem til 2030 erne. Ovenstående strategiske hovedmål gennemføres i samarbejde mellem direktør og afdelingsledere og udmøntes i en række mere detaljerede delmål i hver af Fiskeri- og Søfartsmuseets tre afdelinger; Forskning og formidling, Administration & drift og Publikum.

6 Forsknings- og formidlingsafdelingen Status: Fiskeri- og Søfartsmuseet er et statsanerkendt natur- og kulturhistorisk museum, og fungerer som sådan under museumslovens rammer, og hvis ansvarsområde er Dansk fiskeri Dansk offshore Dansk havmiljø Danske havpattedyr Vestjysk søfart Vadehavets kultur- og naturhistorie I august 2014 blev alle museets museumsfaglige opgaver indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling samlet i en afdeling Forsknings- og Formidlingsafdelingen, der dækker såvel kultur- som naturhistorie. De fem opgaver er i museumslovens 2 beskrevet som indbyrdes forbundne. Målet med den nye afdeling er at sikre fremdrift og fælles retning for alle fem opgaver i det museumsfaglige arbejde med museumsloven og Fiskeri- og Søfartsmuseets overordnede strategi som ledetråd. Formålet er (jf. Museumslovens 2 stk. 1) i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv at 1) aktualisere viden om kultur- og naturarv og gøre denne tilgængelig og vedkommende, 2) udvikle anvendelse og betydning af kultur- og naturarv for borgere og samfund og 3) sikre kultur- og naturarv for fremtidens anvendelse Museet vil i videst mulig udstrækning samarbejde med andre museer om at løse opgaverne (jf. museumslovens 2 stk. 2). I denne fireårige arbejdsplan for Forsknings- og Formidlingsafdelingen vil afdelingens arbejde blive opdelt efter de fem opgaver. Det skal dog understreges, at alle fem opgaver ses som en integreret del af en større sammenhæng, dels internt i afdelingen og dels i relation til husets øvrige afdelinger. Strategi: Forsknings- og formidlingsafdelingen vil arbejde målrettet på at styrke samspillet mellem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling, styrke samspillet mellem natur og kultur i indfaldsvinklerne til museets faglige arbejde, sikre en faglige velfunderet formidling gennem tæt samarbejde mellem forskning og formidling, sikre en omhyggelig afvejet indsamling, der afspejler museets forsknings- og formidlingsaktiviteter, sikre, at museets natur- og kulturhistoriske samlinger er registreret og opbevaret korrekt, sikre en optimal brug af ressourcerne gennem omhyggelig afvejning af arbejdskraft og arbejdsopgaver, øge afdelingens aktiviteter gennem ansøgninger om eksterne midler, nøje prioritere eksterne opgaver, der tages ind, så de ikke kolliderer med opfyldelsen af museets planer, Samarbejde lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, Sikre at afdelingen arbejder for at understøtte museets overordnede mission og vision samt følger den fireårige arbejdsplan. Da afdelingen er nydannet, vil der i planperiodens første del blive brugt en del kræfter på at få afdelingen til at fungere som en helhed. Det kan i den sammenhæng blive nødvendigt at foretage justeringer i fireårsplanen. Det er desuden hensigten at supplere arbejdsplanen med en række strategier og beskrivelser af delopgaver.

7 Inden for afdelingen findes en lang række praktiske opgaver, som med fordel kunne samles til en stilling eller placeres under andre funktioner. Opgaverne omfatter bl.a. kopiering, referatskrivning, midlertidig opstilling af inventar til undervisning, assistance ved forskellige arrangementer, optagning af dyr til dissektion, tilsyn med akvarier i undervisningslokaler, ansvar for undervisningslokaler, herunder rengøring. Det bør undersøges, om der kan findes en eller flere personer til at varetage disse opgaver, evt. på tværs af afdelingerne. Der vil blive gjort en indsats i forhold til museets store skare af frivillige, sådan at deres arbejde indgår i den bedst mulige sammenhæng og at de højere grad bliver en integreret del af museet. I dette arbejde vil museet drage nytte af de erfaringer, andre museer har gjort sig. Afdelingen prioriterer arbejde i netværk og deltagelse i kollegiale samarbejder i ind- og udland højt. Det gælder således faglige samarbejder, såvel på nationalt plan som internationalt, kollegiale råd, faglige bedømmelser samt diverse samarbejder inden for bl.a. skibsbevaring. Gennem disse samarbejder sikres det, at medarbejderne opretholder et kollegialt netværk og en bred kontakt i de faglige miljøer. Ved deltagelse i møder vurderes nøje, om der skal mere end en person af sted, og ved deltagelse i konferencer skal der som hovedregel leveres et indlæg. Desuden lægges der vægt på, at medarbejderne får mulighed for at dygtiggøre sig i relation til deres fag og arbejde. 2015: Arbejdet vil koncentrere sig om at udlægge de overordnede rammer for den fusionerede afdeling: udstikning af overordnede mål, opfølgning på fireårige arbejdsplaner, oversigt over strategier for delområder, beskrivelser af arbejdsgange, fastlæggelse mødestruktur samt udarbejdelse af arbejdsplaner for den enkelte medarbejder. Museets fremtidige formidlingsprofil fastlægges forud for besættelsen af vakant formidlerstilling pr. 1. maj 2015 (opslag ultimo januar). Der følges op på Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering af museet den 30. oktober 2014 med forventet afrapportering ultimo november Det overvejes, hvordan udstillinger, arrangementer, hjemmeside og undervisningstilbud systematisk kan evalueres. Endelig skal der i samarbejde med museets andre afdelinger arbejdes med fortsat udvikling og forbedring af Fiskeri- og Søfartsmuseets hjemmeside og opbygning af en velfungerende kontakt- og formidlingsflade via sociale medier i henhold til den overordnede strategi for markedsføring for museet, herunder overvejelser om brugerinddragende faciliteter. 2016: Der arbejdes målrettet med optimering af arbejdsgange, udnyttelse af ressourcer og beskrivelse af fremgangsmåder. Fortsat udvikling af delstrategier. Der arbejdes med de frivillige medarbejderes tilknytning til museet og rammerne for deres virke. 2017: Evaluering af om afdelingens funktion lever op til intentionerne ved dens dannelse. Identifikation af fremtidige indsatsområder. 2018: Sikring af, at opgaverne i henhold til den fireårige arbejdsplan er udført ved årets udgang og forberedelse af ny fireårig arbejdsplan. Indsamling Status: Fiskeri- og Søfartsmuseets kulturhistoriske samling rummer ca genstande vedrørende dansk fiskeri, vestjysk søfart og dansk offshore. Hertil kommer arkivalier, fotografier og en stor samling af søkort og skibstegninger samt optegnelsesarkiv. Tidsmæssigt ligger samlingernes hovedvægt i sidste halvdel af det 19. og hele det 20. århundrede.

8 Hovedvægten i samlingerne vedrører dansk fiskeri. Alene museets samling af fiskeredskaber omfatter ca genstande fra hele Danmark, og alle væsentlige redskabstyper inden for dansk fiskeri siden midten af 1800-tallet er repræsenteret, dog med undtagelse af større redskabstyper fra nyeste tid. Hertil kommer en omfattende samling af genstande relateret til fiskeforarbejdning og -handel samt maritim arbejdsbeklædning og genstande relateret til maritime håndværk, herunder værktøj til vodbinder, smed, skibsbygger og sejlmager. Endvidere rummer museet betydelige samlinger relateret til skibsfarten fra det sydvestjyske område, fra hele fartøjer til navigationsinstrumenter, fartøjsdele og genstande relateret til arbejdet og livet om bord. Endelig rummer museets samlinger en række genstande og modeller i tilknytning til offshore energiproduktion. Af væsentlig betydning er museets samling på ca. 45 traditionelle danske småfartøjer i træ, dækkende næsten alle danske farvandsområder. Tidsmæssigt dækker bådsamlingen perioden fra ca til 1970 og omfatter bl.a. temaerne marskbåde, havgående joller, fjordbåde til transport og fiskeri samt en række pramme. Ud over de nævnte genstandsgrupper råder museet over arkivalske samlinger, som er væsentlige for museets dækning af sine emneområder. Det drejer sig dels om egentlige arkivfonde, dels om søkort, konstruktionstegninger fra danske skibs- og bådkonstruktører samt fotografier med motiver relateret til fiskeri, søfart, offshore og kystkultur. I det store hele er de kulturhistoriske samlinger dækkende for Fiskeri- og Søfartsmuseets arbejdsområde, dog primært for perioden Museet rummer desuden specialsamlingen Tage Sørensens Martin Spangsberg bibliotek, som er en samling af kobberstik, originale kort samt bogværker om Rusland, Sibirien og Japan med relation til Martin Spangsbjerg, som var med til at kortlægge den nordlige søvej til Japan som næstkommanderende for Vitus Bering. Materialet, hvoraf det ældste er kort fra 1500-tallet, belyser det nordlige Stillehavsområde før og efter det russiske zarriges danskledede Kamchatka-ekspeditioner i tallet. Samlingen omfatter knap 200 originale kort og kobberstik samt ca. 15 hyldemeter bogværker. Fiskeri- og Søfartsmuseets naturhistoriske samling omfatter ca præparater. Hovedvægten i samlingerne vedrører havpattedyr indsamlet som led i museets engagement i Naturstyrelsens Beredskabsplan vedrørende Havpattedyr. Præparater fra sæler, primært kranier og nedfrosne vævsprøver, udgør den ene, og største, del af havpattedyrsamlingen. En anden del udgøres af præparater fra hvaler, dvs. nedfrosne vævsprøver, kranier såvel som komplette skeletter. Hvalpræparaterne er indsamlet fra hele landet, mens de indsamlede sælpræparater primært stammer fra Vadehavsområdet. Foruden havpattedyr omfatter den naturhistoriske samling også fiskefaunaen i Danmark. Fiskesamlingen består af en række afstøbninger, udstoppede fisk samt formalinfikserede fisk. Størstedelen stammer fra farvandene omkring Danmark, men få præparater i samlingen er af udenlandsk herkomst. Slutteligt råder museet over en stor samling af invertebrater (hvirvelløse dyr). Størstedelen af denne samling udgøres af muslinger og havsnegle, nogle heraf fra tropiske farvande, men også pighuder, krebsdyr og insekter er omfattet af denne samling. Strategi: Museets indsamling skal som hovedregel ses som et resultat af museets forskningsindsats, og der vil i planperioden blive indsamlet genstande i relation til de undersøgelser, museet gennemfører. Imidlertid betyder pladsforholdene i magasinerne en meget restriktiv indsamlingspolitik, og den kulturhistoriske indsamling i planperioden vil som hovedregel begrænse sig til komplettering og ajourføring af genstandsgrupper inden for hovedområderne. Under forudsætning af, at der i perioden viser sig mulighed for at udvide museets magasinvolumen i form af en andel i et kommende vestjysk fællesmagasin, vil der blive søgt foretaget en målrettet indsamling af genstande relateret til offshore-aktiviteternes kultur- og erhvervshistorie inden for olieboring, vindenergi m.v. Desuden vil der under samme forudsætninger blive foretaget en mere målrettet indsamling af større genstande inden for det havgående fiskeri i perioden Den teknologiske udvikling i dansk fiskeri i 2. halvdel af 1900-tallet er veldokumenteret af museet, bl.a. i bogform samt via fotos, tegninger og beskrivelser, og der vil dermed kunne foretages en kvalificeret indsamling af genstande, som er centrale for de væsentligste redskabsteknologier fra perioden, herunder

9 trawl, snurrevod og nedgarn. Endelig vil der ske indsamling i relation til de nye planlagte permanente udstillinger. Den naturhistoriske indsamling vil i den kommende 4-årige planperiode fortsat koncentrere sig om komplettering af samlingen af præparater fra danske havpattedyr. Omfanget heraf søges af pladsmæssige hensyn samt begrænsede personaleressourcer reduceret ved i større omfang end tidligere at dele indsamlingsindsatsen med Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum. Udvidelse af de øvrige samlinger holdes af pladsmæssige hensyn på et minimum. Museets bestand af levende dyr (fisk, invertebrater og sæler) opretholdes gennem indsamlingsarbejde foretaget af museets egne folk og af aktive fiskefartøjer. Desuden tilvejebringes en del gennem bytteforbindelser og en mindre del ved eget opdræt. Med de faldende fiskebestande og de færre fiskekuttere er det en udfordring fortsat at skaffe levende dyr til museets akvarier. Da museets indsamling er en funktion af museets øvrige aktiviteter, er der ikke opstillet nogen milepæle for indsamling. Registrering Status: De kulturhistoriske samlinger registreres i Kulturstyrelsens system Regin, og museumssagerne publiceres via Regin til hjemmesiden Museernes Samlinger, Ud over genstande er arkivfonde, rapporter, fotos og film knyttet til de enkelte museumssager søgbare på siden. Nogle få større fotosamlinger og arkivalie-hjemtagelser mangler at blive registreret. Nye registreringer publiceres løbende. En del af museets fotosamling, som ikke tilhører en museumssag eller er af mere teknisk karakter, bliver håndteret af museets udstillingsteknik efter et særskilt system. Da de naturhistoriske museer endnu ikke har adgang til et fælles registreringssystem analogt med Regin, foretages registreringen af de naturhistoriske samlinger pt. elektronisk i Microsoft Excel samt i en sideløbende fysisk registrant. I den forløbne planperiode er der blevet gennemført en gennemgribende gennemgang af den kulturhistoriske samling, herunder identifikation af kassable genstande og omnummerering af flere tusinde museumsnumre til arkiv-, tegnings- og fotoregistreringer i Regin. I forlængelse af dette arbejde, er Kulturstyrelsen blevet søgt om tilladelse til at udskille 275 genstande fra samlingen, hvilket blev opnået og efterfølgende er blevet gennemført museumsnumre er blevet slettet i Regin. Det drejer sig om dobbeltregistreringer af arkivalier, fotos, tegninger, bøger m.v. som er blevet fejlregistreret som genstande, og efterfølgende blevet omregistreret i den rette kategori. Et stort antal genstande er blevet taget frem af magasinet til fotografering af museets fotograf, og de pågældende genstandsfotos er efterfølgende vedhæftet registreringerne i Regin. I perioden er genstande fotograferet, og endnu ca genstande mangler at blive fotograferet. Ca fotos af esbjergkuttere er blevet gjort tilgængelige via museets hjemmeside. I planperioden er udarbejdet Retningslinjer for registrering håndbog vedr. indlemmelse af genstande og øvrigt materiale i Fiskeri- og Søfartsmuseets kulturhistoriske samlinger på 35 sider, der detaljeret beskriver gældende praksis mht. modtagelse, registrering, sager, registreringskategorier, opbevaring og konservering samt udlån, deponering og udskillelse. Håndbogen vil blive anvendt som model for beskrivelsen af andre af afdelingens arbejdsområder.

10 Strategi: Museet arbejder for at leve op til de krav, Kulturstyrelsen stiller til registrering. Derfor følges styrelsen arbejde med indføring af nyt fælles Museums-IT (nu SARA) nøje af museet, ligesom museet afventer det naturhistoriske registreringssystem. Da arbejdet med at indføre disse er afhængigt af eksterne faktorer, er der ikke sat tid på, hvornår dette arbejde skal udføres. 2015: Forholdene for den tekniske fotosamling klarlægges. Opfølgning på egenkontrol af registrering. Hele perioden: Fotograferingen af museets genstande videreføres. Om fotograferingen kan tilendebringes i planperioden, afhænger af det museets budget til fotografering. Registrering af uregistrerede fotosamlinger og arkivfonds. Arbejdet med en fælles naturhistorisk registreringssystem følges tæt og vil blive taget i brug, snarest muligt efter at det foreligger. Udviklingen af SARA følges og integreres på museet, når det er klar. Bevaring Status: Museets kulturhistoriske magasiner og arkiver er ved at nå bristepunktet, hvorfor indsamlingen holdes på et minimum. Pladsproblemerne vil blive mærkbare i forbindelse med nedtagelse af den nuværende søfartsudstilling og etablering af udstillingen Energi fra havet. De naturhistoriske magasiner er små og utidssvarende. Der skal derfor arbejdes for at finde en løsning på magasinspørgsmålet. Et særligt problem består i de forhold, hvorunder indsamlede dyr macereres. Her bør en løsning tænkes ind i fremtidige byggeprojekter. I forbindelse med Kulturstyrelsens kvalitetsvurdering af Fiskeri- og Søfartsmuseets i oktober 2014 udarbejdede Konserveringscenter Vest et oplæg til bevaringsplan for Fiskeri- og Søfartsmuseet Heri påpeges følgende forhold: Dataloggere. Mange museer har ikke fast installerede dataloggere på udstillingssteder og magasiner det er også tilfældet på Fiskeri- og Søfartsmuseet. Der bør være loggere alle steder. Loggerne er forudsætningen for, at museet kan overvåge det klima, som er afgørende for, om samlingerne bliver bevaret bedst muligt over tid. For at kunne sige noget væsentligt om indeklima skal man kende årskurverne for luftfugtighed og temperatur. Derfor skal dataloggere forstås som en fast del af inventaret på et museum på linje med lamper og døre. Lys. Kun i Fiskeriudstillingen er lysforholdene ikke optimale jo flere vinduer desto mere ukontrolleret er lysindfaldet. En mulighed for afdækning af ovenlysvinduerne anbefales som løsning på dette. Ellers er museumspersonalets opmærksomhed på lysets skadelige indvirkning på de udstillede genstande fremherskende. I det fleste udstillingssteder er der benyttet UV frie lamper og de fleste lamper er placeret uden for montrerne. Lysforholdene på magasinerne er i orden. Samlingsorienteret beredskabsplan. Museet har ingen samlingsorienteret beredskabsplan, der beskriver, hvad man skal gøre og hvem, der skal gøre hvad i tilfælde af større uforudsete hændelser som brand og vandskade. Det anbefales, at museet udvikler en plan for disse procedurer med særligt fokus på værdiredning, idet det formodes, at der allerede findes procedurer for personredning i tilfælde af brand på museet. Planarbejdet kan udføres i samarbejde med Konserveringscenter Vest.

11 Rengøring. Rengøringsstandarden er generelt helt tilfredsstillende, når man ser på udstillingsstederne. På magasinerne er standarden ikke helt tilfredsstillende. Der bør principielt være samme regler og rutiner på hele museet. Regelmæssig rengøring på magasinerne bør indføres (f. eks. 2 gange om året). Som en væsentlig del af renholdelsesindsatsen bør museet derfor indføre regelmæssig skadedyrsovervågning med opsætning af insektfælder på strategisk udvalgte steder i udstillingerne og i magasinerne. Konservering. Konserveringscenter Vest har indtil nu konserveret genstande efter behov i forbindelse med udstillingsaktiviteterne. Der er en mindre antal af genstande på magasinerne som trænger til konservering, men en konservering af disse må ses i forhold til museets prioritering af samlingerne i øvrigt - samt de akutte behov i forbindelse med udstilling og forskning. Strategi: For at afhjælpe pladsmanglen i museets magasiner vil museet søge at øge sin magasinplads, hvilket formentlig ikke kan ske på museets matrikel. Der vil derfor blive søgt løsninger eksternt, gerne ved oprettelsen af fællesmagasin sammen med et eller flere andre museer. Forholdene for macerering bør beskrives og løsningsmuligheder for forbedring findes. Desuden vil arbejde for at imødekomme de anbefalinger, der er givet af Konserveringscenter Vest. Installering af loggere alle relevante steder Afhjælpning af problemer med regulering af luftfugtighed og temperatur i Fiskeriudstillingen (automatisk åbning af vinduer om natten mv.) Afhjælpning af problemer med lysindfald i fiskeriudstillingen ( Danmarkshallen ) Udarbejdelse af samlingsorienteret beredskabsplan med særligt fokus på værdiredning Plan for regelmæssig rengøring på magasinerne Regelmæssig skadedyrsovervågning af magasiner og udstillinger. Plan for konservering af museets genstande. Eventuelle yderligere anbefalinger i Kulturstyrelsens kvalitetsvurderingsrapport vil blive integreret i arbejdsplanen 2015: Strategi for at skaffe mere magasinplads til såvel natur- som kulturhistoriske genstande udarbejdes. Projekt for nye magasiner udarbejdes incl. sondering af finansieringsmuligheder beskrives. Afhjælpning af akutte problemer med lysindfald i fiskeriudstilling. Kontakt til Konserveringscenter Vest mhp. aftale om at udarbejde beredskabsplan. Bevaringsplan udarbejdes med bl.a. prioritering af bevaringsindsats, plan for regelmæssig tilsyn af magasiner og udstillinger, rengøring samt for skadedyrsovervågning. Der laves en plan for indsatsen vedr. macerering af indsamlede dyr samt en beskrivelse af mulige forbedringer for forholdene for macerering. Udstillingsplan bruges som rettesnor for, hvilke genstande, der sendes til konservering. Udvidelse af museets bådmagasin indarbejdes i projektet vedr. etableringen af udstillingen Mennesker ved havet. Forbedring af magasinforholdene for den naturhistoriske samling indarbejdes i projektet til renovering af østfløjen. 2016: Magasinplads skal findes til nedtagne genstande fra nuværende søfartsudstilling. Finde varige løsninger vedr. lysindfald i forbindelse med planlægning af ny permanent udstilling Mennesker ved havet. Beredskabsplan foreligger. 2017: Indretning af nye kulturhistoriske magasiner under forudsætning af, at de er realiseret. I modsat fald evalueres fremdriften i magasinprojektet, og evt. nye tiltag tilføjes projektet.

12 Der gøres status for arbejde med bådmagasin og naturhistoriske magasiner. 2018: Evaluering af i hvilken grad museet har opfyldt anbefalingerne fra Konserveringscenter Vest og Kulturstyrelsen. Identifikation af kommende opgaver til ny fireårsplan. Skibsbevaring En særlig konserveringsopgave er bevaringen af museets fartøjssamling, hvoraf en del er udstillet under åben himmel. Der foreligger en overordnet beslutning om, at dette også fremover vil være tilfældet. For at imødegå de nedbrydende effekter af skibenes eksponering for sollys og regnvand er der iværksat et forsøg med saltvandsoverrisling af fartøjerne. Museet har to fuldtidsansatte skibstømrere til at vedligeholde museets fartøjer. Ud over det daglige vedligehold forestår der omfattende opgaver i forbindelse med kutterne HELLAS og DANA. Dertil kommer den årlige vedligeholdelse af museets eneste sejlende fartøj E1 CLAUS SØRENSEN. I den forløbne planperiode er der bl.a. gennemført en grundig opmåling af DANA, som menes at være den sidste tilbageværende hajkutter i Danmark med dam og damtragte. Desuden har den sejlende museumskutter E1 i 2014 undergået en gennemgribende restaurering. Strategi: Der udarbejdes en egentlig bevaringsplan for museets fartøjer på basis af de foreliggende arbejdsplaner og andre skitser til bevaringsplan. For restaureringen af de to kuttere, HELLAS og DANA, udarbejdes der egentlige projekter, der kan danne basis for fundraising. 2015: Nedbrydningen af HELLAS standses. Styrehuset reproduceres. Der udarbejdes et samlet projekt for bevaring af HELLAS, incl. formidlingsplan. Der udarbejdes bevaringsprojekt for DANA. 2016: Fundraising på HELLAS og DANA. Renovering af HELLAS påbegyndes under forudsætning af fornøden finansiering. 2017: Renovering af DANA påbegyndes under forudsætning af fornøden finansiering. 2018: Status for og evaluering af bevaringsarbejdet med museets skibe set i relation til fireårsplanen. Ny fireårsplan udarbejdes. Forskning Status: Museets forskning sker i regi af Center for Maritime og Regionale Studie, som drives i fællesskab mellem Syddansk Universitet og Fiskeri- og Søfartsmuseet. Dermed sikres, at museets forskning kan evalueres på lige fod med universitetsforskning. Alle inspektører med forskningsforpligtelse skal have en have en ph.d.-grad eller tilsvarende og meritere sig inden for stillingsstrukturen ved at underkaste sig en ekstern seniorforskerbedømmelse inden for en begrænset årrække efter tildelingen af ph.d.-graden. I dag har museet tre medarbejdere med forskningsforpligtelse Mette Guldberg, mag. art. i europæisk etnologi, ph.d. i historie, seniorforskerbedømt 2002 Søren Byskov, mag. art. i etnografi og socialantropologi, ph.d. i historie, seniorforskerbedømt Lasse Fast Jensen, cand. scient. og ph.d. i biologi. Forskerne har som udgangspunkt 1/4 af deres arbejdstid til forskning. Desuden udføres der forskning af museets direktør Morten Hahn-Pedersen, cand. mag. i historie og kunsthistorie, seniorforskerbedømt 1994.

13 Ud over de faste forskeres projekter, har museet i den forløbne planperiode haft del i en del eksternt finansierede forskningsprojekter. Strategi: Fiskeri- og Søfartsmuseet vi i de kommende år arbejde på at bevare og styrke sin position som forskningsinstitution. udbygge det tværfaglige samarbejde mellem kultur- og naturhistorie, humaniora og naturvidenskab. gøre det faglige miljø større gennem eksterne bevillinger, gerne i form af ph.d.-stipendiater. udbygge og optimere samarbejdet med universiteterne herunder samarbejdet inden for CMRS. udbygge samarbejdet med andre museer med lignende forskningsmæssige satsninger. tilbyde attraktive rammer til specialestuderende. sikre at museets forskningsresultater udkommer i fagfællebedømte udgivelser. sikre at museet deltager i de relevante netværk, såvel nationalt som internationalt. sikre forskningstid til den enkelte forsker. skabe, udbygge og pleje faglige netværk. sikre egne forskningsfaciliteter, herunder adgang til litteratur. sikre samspillet mellem forskning og formidling på museet. opnormere den faste bemanding inden for naturhistoriske forskning. Museets faste forskere har følgende forskningsprojekter, som der arbejdes på løbende: Strukturer under forandring Vestjylland og Nordsøen siden 1960 Projektets formål er at beskrive, hvorledes udviklingen i fiskeri og søfart sammen med opkomsten af offshore energiproduktion, stigende kystturisme og infrastrukturelle forbedringer i forening har påvirket den vestjyske erhvervsstruktur i perioden fra 1960 til i dag. I planperioden har projektet fokuseret på henholdsvis grøn og sort offshore med resultater publiceret i dels årbogsartikler, dels en monografi. Desuden er der udført et indledende arbejde omkring kystturismens udvikling. I den kommende planperiode vil projektet behandle følgende hovedpunkter: 2015: Hovedtræk i kystturismens udvikling siden : Kystturismen og attraktionsmarkedet perspektiver omkring årtusindskiftet 2017/18: Sammenskrivning af det samlede projekt i en monografi Vadehavets kulturlandskab og historie Projektet udforsker menneskets brug af landskabet i den danske del af Vadehavet med særligt henblik på erhverv og bierhverv i perioden I planperioden er der blevet arbejdet med ladepladser, hval- og sælfangst fra Vadehavsområdet, Vadehavets landskab, søfarten i Vadehavet samt kontakten mellem Holland og den danske del af Vadehavet i tallet, 2015: Havnestruktur i den danske og nordfrisiske del af Vadehavet 2016: Lokalbefolkningens kontaktmønstre i og 1700-tallet : Påbegynde monografi om den nordlige del af Vadehavet. Dansk fiskeris historie Projektets formål er på basis af eksisterende forskning suppleret med egne detailstudier at give et samlet overblik over det danske fiskeris historie og tilknyttede problemstillinger i en publikation, som har sit hovedfokus på udviklingen af fiskeriet som et selvstændigt erhverv i et dansk samfund præget af industrialisering. I planperioden har arbejdet omhandlet fiskersamfund, blandt andet med fokus på missionsfiskere og på de særlige fællestræk med nordatlantiske fiskerisamfund generelt. Desuden er der arbejdet med fremkomsten af nye former for havfiskeri og øget fiskeriregulering, set som konsekvenser af et stadigt mere intensivt konsumfiskeri, der gennem 1900-tallet var præget af en markant teknologisk udvikling og effektivisering. I den kommende planperiode vil den samlede fremstilling af dansk fiskeris historie efter disse linjer blive søgt realiseret som følger:

14 2015: Syntese, overblik, fællestræk og markante forskelle i dansk fiskeri med særlig henblik på teknologi, organisering, mobilitet og afsætningsforhold, hovedvægt på perioden efter : Regulering af fiskeriet forholdet mellem fiskeriet og centrale myndigheder som et væsentligt ledemotiv i udviklingen af dansk erhvervsfiskeri : Udarbejdelse af monografi, Dansk erhvervsfiskeris historie Populationsstruktur og adaptiv evolution De evolutionære mekanismer bag populationsstruktur og lokal tilpasning i naturlige populationer danner kernen i den naturhistoriske forskning ved Fiskeri- og Søfartsmuseet. Forskningen er primært centreret omkring Vadehavets fisk, invertebrater og havpattedyr. At kende til populationsstrukturen og eventuelle lokale tilpasninger, såvel som mekanismerne bag, er essentiel i forbindelse med forvaltning og beskatning af populationer og arter. Samtidig muliggør kendskab til populationsstruktur, lokal tilpasning og de evolutionære kræfters samspil en prospektiv vurdering af konsekvenser af f.eks. fragmentering, enkelte populationers forsvinden eller miljøændringer. I den forløbne periode er der særligt arbejdet med adaptiv evolution hos den endemiske nordsøsnæbel og lokal tilpasning hos stillehavsøsters samt projektet Diversity and habitat-specific adaptation of Gasterosteus aculeatus in the North Sea. I den kommende planperiode vil der blive arbejdet med følgende emner: : Den truede snæbels vandringsmønstre og livshistorie. Modtaget økonomisk støtte på kr. fra 15. juni Fonden. Tilpasninger hos den truede snæbel, Coregonus oxyrinchus. En undersøgelse af adaptiv evolution i et common garden set up. Støtte til projektmodning på kr modtaget fra KFU Morfometri og parasitering hos sandkutling over en salinitetsgradient. Samarbejdsprojekt med AWI og Wiens Universitet. Ud over de faste forskeres projekter vil der under forudsætning af fornøden finansiering blive udført en række forskningsprojekter inden for områderne dansk fiskeri, vestjysk søfart, kystkultur, maritime erhverv, offshore energiproduktion, fisks adfærd og fysiologi, havpattedyr, Vadehavets kultur- og naturforhold, klimaændringer, invasive arter samt sammenhænge mellem havets organismer og de menneskelige aktiviteter. Projekterne findes beskrevet i en intern plan udarbejdet i tilknytning til den 4-årige arbejdsplan. Nogle af projekterne vil fungere som delundersøgelser i de faste forskeres projekter. Museet påregner i planperioden desuden at udføre eksternt finansierede ad hoc forskningsopgaver, hvilket kan forrykke tidsplanen i de faste medarbejderes forskningsprojekter. Endvidere vil der blive søgt midler til at knytte udefrakommende forskere og studerende til museet. I hvert enkelt tilfælde vil det blive vurderet, hvordan det eksterne projekt passer ind i museets arbejdsplan. For den enkelte medarbejder lægges en forskningsplan, der tager højde for den enkelte medarbejders placering i stillingsstrukturen. Det indebærer, at der ud over personens jobfunktion fokuseres på følgende opgaver: Studerende: Specialeprojekt Kandidater: Ansøgning til og udførelse af mindre forskningsprojekter samt forberedelse af ph.d.- ansøgning Ph.d.-studerende: Forskeruddannelse, pligtarbejde og ph.d.-afhandling Forskere: Publicering af artikler i videnskabelige tidsskrifter Seniorforskere: Artikler, synteser, monografier. Med hensyn til publicering vil Fiskeri- og Søfartsmuseet vil arbejde hen imod at museets forskere publicerer i fagfællebedømte tidsskrifter og forlag i et omfang, der svarer til 1/4 forskningstid (størrelsesorden førsteforfatter på en fagfællebedømt artikel ideelt set hvert andet år, mindst hvert fjerde år), der sikres mulighed, for at forskerne sideløbende kan publicere i formidlingsvenlig form,

15 blive tilsluttet et system, der registrerer forskningsaktiviteter på en måde, så forskningen kan sammenlignes med universitetsforskning. 2015: Strategi for sikring af forskningstid og af publiceringsmuligheder. Overvejelser over forskningens samspil med museets samlede virksomhed. Overvejelser over, hvordan tælling af gråsæler indgår i den samlede afdelings arbejde. Evaluering og strategi i forbindelse med større hvalstrandinger, hvor mange medarbejdere inddrages. 2016: Udvikling af konkrete projekter til at udbygge det tværfaglige samarbejde mellem kultur- og naturhistorie : Strategi for, hvordan de planlagte store skrivearbejder passes ind i husets øvrige opgaver. Formidling Status: Forsknings- og formidlingsafdelingen har ansvaret for skoletilbud, udstillingsflade, aktiviteter, events og anden formidling i forhold til fagligt niveau og overordnet planlægning. Fiskeri- og Søfartsmuseets formidling omfatter en bred vifte af tilbud og aktiviteter: Udstillinger o Permanente udstillinger o Særudstillinger Undervisning og undervisningsmateriale til o Børnehave o Indskoling o Mellemtrin o Udskoling o Ungdomsuddannelser o Videregående uddannelse o Andre målgrupper Aktiviteter o Sælfodring, fiskefodring, fuglefodring o Ferieaktiviteter vinterferie, påske, sommer, efterår, jul o Arbejdende værksteder på friland o Sejlads med E1 CLAUS SØRENSEN Anden direkte formidling o Bestilte arrangementer, f.eks. introduktioner, rundvisninger, fodringer med speak, børnefødselsdage o Foredrag ude af huset o Andre arrangementer ude af huset Events o Julemarked, børnefødselsdage, fiskens dag, fastelavn o.l. Trykt materiale o Guider og foldere om museets udstillinger o Småhæfter om relaterede emner o Årbøger om museets arbejde o Øvrige bøger udgivet på museets forlag Presse, PR og elektroniske midler o Hjemmeside o Facebook o Pressemeddelelser

16 o o o o Foldere Andet informationsmateriale Skiltning Nyhedsbreve Udstillinger Status: I planperioden har museet realiseret en gennemgribende renovering af Sælariet (2013) og opbygning af en ny Vadehavspavillon (2014). Desuden er der blevet afholdt en række særudstillinger. Strategi: I den kommende planperiode planlægges etableringen af to nye permanente udstillinger, Energi fra havet og Mennesker ved havet. Museets særudstillinger gradueres og planlægges ud fra størrelse og varighed: I forhal: Indtil videre vises hvalskeletter (semipermanent udstilling). Ud over disse friholdes forhallen for særudstillinger på nær evt. en nyhedsmontre og små flade udstillinger. I særudstillingslokalet: Udstillinger af ½ til 2 års varighed. På gangen langs særudstilling: Udstillinger af 1-6 måneders varighed. Nyhedsmontre: Placeres centralt med nyindkomne genstande/arkivalier/billeder. Caféen: Billeder på væggen udskiftes ca. en gang om året. Hensigten med de kortere særudstillinger er dels i højere grad at sætte museets samlinger i spil og dels af kunne være hurtigt på med aktuelle emner. For hvert enkelt udstillingsprojekt nedsættes en projektgruppe med en ansvarlig tovholder. I planlægningen af de kommende udstillinger vil museet afprøve forskellige former for brugerinddragelse, fokusgrupper, behovsanalyser etc. 2015: Særudstilling om Mærsks Triple E skibe i særudstillingslokalet åbner til påske. 1-2 mindre særudstillinger på gangareal. Etablering af nyhedsmontre. Midlertidig renovering af særudstillingslokale. Manual for særudstillinger udarbejdes for at opsamle erfaringer med seneste udstillingsprojekter. Nyskiltning af akvarium forberedes. 2016: Den nye permanente udstilling Energi fra havet færdiggøres. Særudstilling Den vestjyske laks. 1-2 mindre særudstillinger : Ny permanent udstilling Mennesker ved havet realiseres. 1 særudstilling, 1-2 mindre særudstillinger. Formidling i relation til udstillinger De nye faciliteter i forbindelse med Sælarium og Vadehavspavillon giver nye muligheder i forhold til såvel publikumsformidling som undervisningsaktiviteter. Det renoverede sælarium har givet flere muligheder for publikumsformidling og en mere målrettet undervisning omkring Vadehavets sæler. Flere aktiviteter kræver imidlertid bedre håndtering af sælerne. Træning med dyrene har i lang tid været nedprioriteret, men for at tilgodese både de stigende forventninger hos publikum og bedre undervisning bør det undersøges, hvordan en mere kontinuert træning kan opprioriteres. Indsatsen omkring husets Vadehavsformidling bør øges med henblik på fuld udnyttelse af mulighederne i Vadehavspavillonen. Med udgangspunkt i fokus på økosystemer skal der udvikles nye formidlings- og

17 undervisningsprogrammer. Der skal herudover arbejdes med formidling af Vadehavets fugle og marine fauna i forbindelse med fodringer m.v. I forbindelse med 2018-projektet arbejdes med udvikling af formidlingstiltag til iværksættelse i takt med realisering af de enkelte etaper i det samlede projekt. Undervejs i forløbet forventes udviklingsarbejdet udmøntet i en række testforsøg mhp. optimering af det færdige resultat. Der skal løbende udvikles guidemateriale til museets permanente udstillinger. På grundlag af erfaringerne med udviklingen af det digitale læringsspil Skipperen, Splejsen, Skuden og Skroget en tidsrejse i fiskeriets historie videreføres arbejdet med at udvikle museet som uformelt læringsmiljø. I relation til arbejdet med udstillingen Mennesker ved havet planlægges et metodisk projekt om, hvordan man kan formidle historiske personer. Dette arbejde ventes det også at der kan drages nytte af på museets frilandsudstilling, hvor der vil blive arbejdet med en forbedret formidling af fartøjerne der, særligt kutteren HELLAS og everten ANE CATHRINE. 2015: Udvikling af formidling i forbindelse med Sælarium og Vadehavspavillon, herunder fiske- og fuglefodring. Samlet strategi og plan for arbejdet med træning og fodring af sæler. Udvikling af formidling i forbindelse med Energi fra havet Metodeudvikling i forhold til formidling af livsforløb, levendegørelse af udstillinger samt udvikling af læringsspil i relation til nuværende og kommende udstillinger. (under forudsætning af ekstern bevilling) Fastlæggelse af udarbejdelsen af guider og informationshæfter til museets udstillinger. Projektbeskrivelse af formidlingsprojekt vedr. museets fartøjer på friland med særligt henblik på ANE CATHRINE og HELLAS. 2016: Udvikling af formidling i forbindelse med Energi fra havet. Udvikling af formidling i forbindelse med Mennesker ved havet. Udvikling af Vadehavs-relaterede formidlingstilbud. Realisering af planerne fra 2015 i takt med at der opnås finansiering : Fortsat realisering af planer i takt med at der kan opnås finansiering. Undervisning og anden formidling Status: Museet har i den forgangne planperiode leveret årligt undervisning til skoleklasser og andre besøgsgrupper med et samlet deltagerantal på personer. Tallet har været stigende gennem hele perioden ( , tal for 2014 foreligger endnu ikke). I den forløbne planperiode er der blevet arbejdet aktivt med udvikling af undervisningen i samarbejde med andre museer og uddannelsesinstitutioner i bl.a. følgende projekter: Udviklingsarbejde omkring gymnasieundervisning i samarbejde med Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed (NTS-centret), hvor der bl.a. er udarbejdet materiale til undervisning omkring faunaen i Vadehavet. Projektet Learning Museum, der har til hensigt at udvide og kvalificere samarbejdet mellem museumsverdenen, læreruddannelserne og skoleverdenen. I forlængelse af dette projekt er museet blevet godkendt som praktiksted for lærerstuderende. Undervisningsprojektet Mit Vadehav, som udvikles inden for samarbejdet i Vadehavets Formidlerforum, og som arbejder hen imod at tilbyde materiale til alle klassetrin fra børnehave til ungdomsuddannelser. Det digitale læringsspil Skipperen, Splejsen, Skuden og Skroget (SSSS), som aktivt inddrager museets frilandsudstilling. Spillet var udviklet til udskolingelever, men har vist sig også at appellere til ungdomsuddannelser og voksengrupper.

18 Museet har mange gruppebesøg, og ofte er det brugergrupper, som ikke falder ind under gruppen af typiske museumsgæster. Det gælder således hold fra ungdomsuddannelser, sosu-assistentuddannelsen, spejdere, ungdomsskoler, flygtninge, sprogskoler, ældrecentre og mange andre. Strategi: Museet forholder sig aktivt til folkeskolereformen og de nye, forenklede fælles mål og tilretter sine udbud til skolernes behov. Museet fungerer som et uformelt læringsmiljø såvel i forhold til skolerne og som i forhold til nye målgrupper inden for undervisningssektoren fra børnehaveniveau over skoler og ungdomsuddannelser til læreruddannelser og universiteter. Museet vil fortsætte sit arbejde med at nå nye brugergrupper i øvrigt, og udvikle tilbud til grupper, der ikke kommer i undervisningsøjemed. Museet vil arbejde videre med de erfaringer, der blev gjort med udviklingen af SSSS, dels med digitale læringsspil og dels med aktiv inddragelse af de kulturhistoriske udstillinger i formidlingen. Museet vil arbejde med metoder til at udvide undervisningstilbuddet, uden at det kræver mere personale fra museets side, f.eks. ved at tilbyde lærerkurser, tilgængeliggøre materiale på nettet m.v. Museet vil indgå i samarbejder, f.eks. med CFU, skoler eller andre museer omkring udvikling af undervisning og undervisningsmateriale. Desuden bør det undersøges, hvordan det sikres, at kapaciteten i museets undervisningsfaciliteter bruges bedst muligt ved f.eks. at have særlige tilbud i stille perioder. Museet vil bruge feriearrangementer til at afprøve og udvikle nye formidlingstilbud. 2015: Katalog over undervisningsmaterialer færdiggøres. Plan for, hvilke nye brugergrupper, man vil nå, og strategi for, hvordan det gøres. Strategi for optimal udnyttelse af lokalerne. Strategi for optimal udnyttelse af museets undervisningskapacitet. Plan for, hvilke undervisningsmaterialer, der skal udvikles. Påbegynde udvikling af et konkret undervisningstilbud/materiale. 2016: Realisering af undervisningstilbud/materiale Udvikling af tilbud til nye brugergrupper : Fortsat udvikling af undervisningstilbud. Formidling ud af huset Status: Museets formidling sker som hovedregel på eller ved museet, men der er også aktiviteter ude af huset, såsom deltagelse i den årlige naturvidenskabsfestival og i 2014 i markeringen af Vadehavet som Verdensarv. Desuden holder de videnskabelige medarbejdere lejlighedsvis foredrag i forskellige sammenhænge. I hvert enkelt tilfælde overvejes relevansen af museets deltagelse uden for huset, da det er ret omkostningskrævende. Indtil 2013 administrerede museet naturvejlederordningen på Fanø. Strategi: I forbindelse med det danske Vadehavs udnævnelse til verdensarv kan det være relevant at udbygge museets indsats omkring Vadehavet med yderligere aktiviteter ud af huset. De hidtidige vadevandringer og sejladser med museumskutteren E 1 CLAUS SØRENSEN skal videreudvikles og suppleres med yderligere tiltag. Det skal i planperioden undersøges, hvorvidt der kan etableres basis for inkorporering af museets aktiviteter under en naturvejlederordning for Grådybområdet. 2015: E1 CLAUS SØRENSEN deltager i Træskibssammenslutningens pinsestævne i Lemvig. Modeller for afholdelse af vadevandringer og anden formidling i landskabet afprøves Mulighederne for at få tilknyttet en naturvejleder undersøges. Bemandingen af museumskutteren E1 sikres.

19 2016: Vadevandringer udbydes på baggrund af forsøgene i 2015 Strategi for formidlingen på museumskutteren E1 i samarbejde med besætningen, hvoraf en del er skiftet ud : Realisering af ovenstående. Yderligere tiltag ud af huset overvejes. Digitale medier Der skal arbejdes med fortsat udvikling og forbedring af Fiskeri- og Søfartsmuseets hjemmeside og opbygning af en velfungerende kontakt- og formidlingsflade via sociale medier efter de retningslinjer, der udstikkes for det samlede museum. Fysiske rammer De nuværende undervisnings- og særudstillingslokaler er nedslidte og bør underkastes en gennemgribende renovering. En sådan er en del af det projekt, der er udviklet i forbindelse med østfløjens integration i museets bygningsmasse. Når tidsperspektivet for denne integration kan vurderes, vurderes det samtidig, om en midlertidig renovering af undervisningslokalerne bør finde sted. 2015: Særudstillingslokalet renoveres midlertidigt. Perspektiverne for renovering af undervisningsfaciliteter vurderes, og de nødvendige tiltag iværksættes.

20 Administrations- og driftsafdelingen Administrations- og driftsafdelingen forestår drift af administrationen omfattende bogholderi, regnskab, lønbehandling, hjemmeside, arkiv, EDB m.m. Desuden forestår afdelingens medarbejdere drift af bygninger, frilandsudstillingen, sælariet, akvariet, vadehavspavillonen, udendørs arealer m.m. Samlet består afdelingen af 6 fuldtidsansatte, 4 deltidsansatte og enkelte timelønnede. Hertil kommer frivillige, personer i jobprøvning o. lign. Bygninger Status: Fiskeri- og Søfartsmuseets bygninger er ejet af Esbjerg Kommune og stilles til rådighed for museet. Esbjerg Kommune står for driften af museet (vand, varme, el, klimaskjold, tekniske installationer og udendørs arealer). Museet står selv for drift af udstillinger, renhold, telefoni og data. Museets bygninger blev opført i 1968 med tilbygning af magasiner, administration og udstillingslokale i 1997/1998. I 2001/2002 blev saltvandsakvariet gennemgribende renoveret og i 2012/13 blev sælariet gennemrenoveret. I 2014 opførtes en ny vadehavspavillon. Undervisningslokaler i østfløjen Status: I 2010 overdrog Esbjerg Kommune tillige en ejerlejlighed i bygningen til museet. Ejerlejligheden var tidligere ejet af Københavns Universitet og husede Skalling Laboratoriet. Lejligheden indeholder laboratorier, gæsteværelser, mødelokale og kælderrum. I 2013 afsatte Esbjerg Kommune kr. ex. moms til integrering af lejligheden i museet omfattende tyverialarmer, brandalarmering m.m. I er der udarbejdet et projekt for tilbygning og renovering af hele østfløjen. Projektet indeholder opførelse af et 60m 2 stort auditorium i to etager for enden af østfløjen, hvori ejerlejligheden ligger. Samtidig vil de eksisterende lokaler få en gennemgribende renovering, således museet vil fremstå med moderne og tidssvarende faciliteter til formidling af vor kultur- og naturarv på mange forskellige måder og til mange forskellige grupper i samfundet. Kælderetagen i østfløjen vil blive indrettet til naturhistorisk magasin, dissektionsrum samt fryser til opbevaring af indsamlede dyr. Strategi: I planperioden søges formidlingsfaciliteterne opdateret for at optimere museets mulighed for at modtage de mange forskellige gæster, som hvert år besøger museet. Desuden søges opbevaring af de naturhistoriske samlinger tilvejebragt ligesom arbejdsmiljørigtige forhold ved håndtering af naturhistoriske genstande søges sikret. : : Opdatering og vedligehold af eksisterende lokaler, tekniske installationer og inventar. 2018: Realisering af østfløjsprojektet under forudsætning af fornøden finansiering. Hovedindgang Status: I forbindelse med museets udvidelse af især baglandsfaciliteter i 1997/1998 blev museets indgangsparti også ombygget. Der blev etableret en billetsalgs- og informationsø og et tidligere kontor blev ombygget til butik. Det har efterfølgende vist sig, at delingen mellem billetsalg og butik er uhensigtsmæssig med hensyn til bemanding. Det har ligeledes efterfølgende vist sig, at placeringen af informationsøen lige ved indgangsdørene giver trækgener, dels fra indgangsdørene og dels grundet undertryk i akvariet. Strategi: I planperioden arbejdes med løsning af arbejdsmiljømæssige udfordringer ved skranken samt muligheder for øget butiksareal med mindre bemanding. : : Gennemførelse af arbejdsmiljømæssige målinger. Udarbejdelse af løsningsforslag til sikring af et tilfredsstillende indeklima. Udarbejdelse af løsningsforslag til ombygning af ankomst og afgangsforhold med henblik på effektivisering af bemandingen i området samt sikring af at større butiksareal : Gennemførelse af ovennævnte løsningsforslag under forudsætning af fornøden finansiering.