Arbejdsmiljøredegørelse 2016

Transkript

1 Arbejdsmiljøredegørelse 2016 Udarbejdet 2017

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 2 Arbejdsmiljøpolitik... 3 Året der gik... 3 De væsentligste arbejdsmiljøudfordringer i Nærved-ulykker... 4 Intern audit i BM s Trivselsundersøgelse Arbejdsmiljømål... 5 Mål og målopfyldelse Arbejdsmiljømålet for 2016 og frem... 5 Mål vedrørende sundhedsfremme... 6 Mål vedrørende det rummelige arbejdsmarked... 7 Sygefravær... 7 fleksjob... 8 Ulykker og nærved-ulykker i Akut overbelastning... 8 Håndtering af nærved-ulykker i Arbejdstilsynet gode historier om arbejdsmiljøarbejdet i Arbejdsmiljøgruppen i AFC arbejder som et team... 9 Arbejdsmiljø Café i TC Syd Temadag med fokus på arbejdsmiljømålet SAT-aftalen skal revideres Arbejdsmiljøsider og revideret SafetyNet Arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalgets godkendelse

3 FORORD ved Hovedudvalgets formand Nanna Møller og næstformand Alexander Baadh. KONST. DIREKTØR NANNA MØLLER NÆSTFORMAND ALEXANDER BAADH Et systematisk arbejdsmiljøarbejde og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er en helt grundlæggende ingrediens i et velfungerende arbejdsmiljøarbejde har været et år, hvor vores interne samarbejde har været sat på prøve i forbindelse med de organisationsforandringer, som har været iværksat i Arbejdstilsynet. Det forgange år har således været med til at understrege, hvor vigtigt det er hele tiden at fastholde fokus på måder at styrke og udvikle det systematiske arbejdsmiljøarbejde på, og i en tæt dialog i samarbejdsorganisationen. Den 6. oktober 2016 blev resultaterne af Beskæftigelsesministeriets trivselsundersøgelse for Arbejdstilsynet offentliggjort. Her fremgik det desværre, at der på flere områder var udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø i Arbejdstilsynet. For det første blev det tydeligt, at den øverste ledelse i Arbejdstilsynet ikke har håndteret de store forandringer med bl.a. organisationsændringer og afskedigelser, som Arbejdstilsynet har været igennem i både 2015 og 2016, godt nok. For det andet var der også resultater i undersøgelsen, som pegede på mere konkrete belastninger i det psykiske arbejdsmiljø på tværs af organisationen. Dette resultat blev taget meget alvorligt, og der blev som konsekvens heraf hurtigt igangsat en række aktiviteter i centrene, hvor alle blev inddraget for nærmere at kvalificere trivselsmålingens resultater. Alle de mange input herfra blev efterfølgende brugt som udgangspunkt for drøftelser på det indkaldte SAT-seminar den 14. november. Det var meget positivt, at se den måde hvorpå både samarbejdsorganisation og medarbejdere i hele Arbejdstilsynet bidrog til den efterfølgende proces. Der blev på tværs af hele organisationen udvist et stort engagement og en stor vilje til at kvalificere resultaterne samt afklare, hvad der har lokal karakter, og hvad der bør adresseres fra centralt hold. Det gode samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i løbet af denne proces var således en væsentlig grund til, at ledelsen, inden årets udgang, kunne fremlægge en række initiativer og handlingstemaer, som sammenlagt skal bringe organisationen videre og genetablere trivsel og det gode arbejdsmiljø i Arbejdstilsynet. Det vil vi som hhv. formand og næstformand gerne kvittere for. Ledelsen, HU og KU er enige om, at samarbejdet i Arbejdstilsynet skal kendetegnes ved åbenhed, tillid, god dialog og gensidig respekt. Vi mener, at et afsæt i disse kendetegn skaber gode forudsætninger for det fortsatte arbejde med at styrke den interne sammenhængskraft, trivslen og arbejdsglæden i organisationen. Arbejdsmiljøredegørelsen beskriver en samlet status for Arbejdstilsynets interne arbejdsmiljø dvs. hvordan vi har arbejdet med arbejdsmiljøet i 2016, hvilke mål vi har nået samt hvilke udfordringer og fælles mål vi har sat for God fornøjelse med læsningen. Venlig hilsen Alexander Baadh og Nanna Møller 2

4 ARBEJDSMILJØPOLITIK Arbejdstilsynets arbejdsmiljøpolitik er, at der skal være et godt og udviklende arbejdsmiljø i Arbejdstilsynet. Dette er meget vigtigt for, at Arbejdstilsynet kan opfylde sin mission. Arbejdstilsynet vil derfor overholde arbejdsmiljølovgivningen og anden relevant lovgivning og efterleve relevante retningslinjer for god praksis og andre bestemmelser, som virksomheden har tilsluttet sig på arbejdsmiljøområdet samt arbejde for en løbende forbedring af arbejdsmiljøet. Ledelsen har ansvaret for, at den fastlagte arbejdsmiljøpolitik følges. Det er samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationens (SAT's) vigtigste opgaver at kontrollere, at arbejdsmiljøet i Arbejdstilsynet ligger på et højt niveau. De vigtigste redskaber til denne kontrol er arbejdspladsvurdering og arbejdsmiljøgennemgang/audit. Arbejdsmiljøpolitikken og resultatet af den årlige arbejdsmiljødrøftelse afspejles i den årlige arbejdsmiljøredegørelse. ÅRET DER GIK Nedenfor ses en oversigt over større arbejdsmiljøaktiviteter, der er gennemført i løbet af 2016: Arbejdstilsynet gennemførte den 5. februar 2016 den årlige arbejdsmiljødrøftelse efter nyt koncept med årshjul for bl.a. input til kompetenceudviklingsplan for supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Der blev den 4. og 5. februar 2016 afholdt SAT-seminar. Temaet var samarbejde om kerneopgaven, kompetenceudvikling og det nye PULS-koncept. Arbejdstilsynet fastholdt sin arbejdsmiljøcertificering i forbindelse med vedligeholdelsesbesøg ved Bureau Veritas Certification i marts Der blev på HU-mødet den 27. august 2016 aftalt en mere klar og systematisk tilgang til registrering af visse typer nærved-ulykker i SafetyNet. Formålet var at understøtte arbejdsmiljøgruppernes opgaver vedr. forebyggelse af arbejdsulykker. På HU-mødet den 27. oktober 2016 drøftede HU social isolation på distancen for tilsynsførende og aftalte en generel tilgang til arbejdsmiljøopgaven. Tilgangen evalueres i løbet af 3. kvartal Den 14. november 2016 blev der i forlængelse af trivselsmålingen afholdt SAT-seminar. Fokus var på konkrete tiltag til at genoprette den interne tillid og trivsel i Arbejdstilsynet. Direktionens forslag til handlingstemaer og konkrete tiltag blev fremlagt og drøftet. Der blev gennemført interne audit i efteråret 2016 i alle enheder en vigtig del af det fortsatte arbejde med at fremme det gode arbejdsmiljø i alle centrene. SafetyNet (APV-systemet) benyttes systematisk i alle centre og er løbende blevet justeret og optimeret i løbet af Særligt kan nævnes, at kategoriseringen af arbejdsmiljøopgaver i SafetyNet nu er fuldt sammenlignelig med de arbejdsmiljøproblememner, der i øvrigt anvendes internt i Arbejdstilsynet. 3

5 DE VÆSENTLIGSTE ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER I 2016 Direktionen og Hovedudvalget (HU) var i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse i februar 2016 enige om, at de væsentligste udfordringer i arbejdsmiljøet i Arbejdstilsynet også fremadrettet vedrører det psykiske arbejdsmiljø. Der var også i forbindelse med drøftelsen enighed om, at arbejdsmiljømålet - samarbejde om kerneopgaven skulle fastholdes i 2016, og med en aftale om, at lokaludvalgene arbejder med at konkretisere betydningen af arbejdsmiljømålet lokalt. Som året gik, blev det i forbindelse med de lokale drøftelser stadig mere klart, at arbejdsmiljømålet om samarbejdet om kerneopgaven blev oplevet forskelligt på tværs af organisationens centre. Der blev flere steder blandt ledelse og medarbejdere i stigende grad givet udtryk for en oplevelse af, at arbejdsmiljømålet på nogle områder var utidssvarende. Samtidig var der en opfattelse af, at organisationen havde rykket sig på en række områder set i forhold til, da målet blev fastsat første gang i I juni måned aftalte HU derfor at fortsætte arbejdet med arbejdsmiljømålet frem til næste års arbejdsmiljødrøftelse i januar 2017, samt at det arbejdsmiljøfaglige center kunne arbejde videre med arbejdsmiljømålet via det strategiarbejde, der var igangsat her. Der tegner sig et tydeligt billede i SafetyNet af, at der har været et stort fokus på det psykiske arbejdsmiljø i APV-arbejdet i centrene igennem hele året. Hovedparten af de registrerede APVopgaver i SafetyNet vedrører nemlig psykisk arbejdsmiljø, bl.a. tilrettelæggelse af arbejdet, kommunikation, klarhed om opgaver og mål, feedback, arbejdsmængde og tidspres samt organisationsforandringer. Dernæst fremgår akustik og indeklima som hyppigt angivne arbejdsmiljøopgaver indenfor det fysiske område det er bl.a. tør luft, støj i storrum og fra ventilation. NÆRVED-ULYKKER Indrapporteres og registreres alle relevante hændelser og bruger arbejdsmiljøgrupperne deres tid på de nærved-ulykker, hvor der er et forebyggelsespotentiale? Det var centrale spørgsmål ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse den 5. februar Drøftelsen igangsatte et efterfølgende udredningsarbejde, som mundede ud i en ny tilgang omkring registrering af ulykker. Den nye tilgang blev besluttet på HU-mødet i august, ligesom det samtidig aftaltes, at Arbejdsmiljøkoordinatoren skulle følge registreringerne og løbende orientere HU om dem. Du kan læse mere om ulykker på side 8. INTERN AUDIT I 2016 Det er den interne auditorgruppes generelle vurdering i 2016, at der arbejdes både målrettet, systematisk og udviklende med arbejdsmiljøarbejdet og med de udfordringer, som er væsentlige i alle centrene. Der er også påpeget forbedringsområder. Bl.a. foreslår auditorerne at styrke fokus på effekten af tiltag i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø, håndtering af traumatiske hændelser, tydelighed omkring prioritering af opgaver mv. Der er således også sat en vigtig retning for det lokale arbejdsmiljøarbejde i centrene her. 4

6 Den interne auditering i Arbejdstilsynet er et vigtigt element i et velfungerende arbejdsmiljøarbejde, og resultaterne herfra benyttes efter hvert besøg konstruktivt i det videre lokale arbejde. BM S TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016 Som nævnt indledningsvist, blev resultaterne af Beskæftigelsesministeriets trivselsundersøgelse offentliggjort den 6. oktober. Ledelsen indkaldte umiddelbart herefter samarbejdsorganisationen til SAT-seminar og igangsatte samtidig en rundtur i alle 4 centre for at få udbygget undersøgelsens resultater. Formålet med SAT-seminaret var dels at sikre "En fælles forståelse af, hvad der skal til for at genetablere et godt arbejdsmiljø i Arbejdstilsynet" og dels, at "Udarbejde konkrete forslag til aktiviteter og handlinger, der har til formål at forbedre trivslen i Arbejdstilsynet. Ledelsen havde inden seminaret konkretiseret de udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø, der blev rejst i trivselsundersøgelsen, og som efterfølgende blev uddybet på centermøderne, i konkrete handlingstemaer. Det udgjorde grundlaget for et intensivt workshop-arbejde for de næsten 100 deltagere i seminaret (tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og chefer). Alle de mange input var medvirkende til, at ledelsen inden årets udgang kunne fremlægge 6 handlingstemaer, som er fælles for hele organisationen: Klar strategi og retning Enhedsorganisation med sammenhængskraft Styrket kompetenceudvikling og forandringsledelse Styrket intern kommunikation Prioritering af ressourcer Tydelig ramme ved ændring af arbejdsvilkår Hertil kommer den lokale opfølgning på trivselsundersøgelsen, som sammenlagt skal bringe organisationen videre og genetablere trivsel og det gode arbejdsmiljø i Arbejdstilsynet. ARBEJDSMILJØMÅL MÅL OG MÅLOPFYLDELSE 2016 HU besluttede i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse i 2016, at arbejdsmiljømålet vedrørende det psykiske arbejdsmiljø (samarbejde om kerneopgaven) skulle fortsætte. Det videreførte arbejdsmiljømål, som oprindeligt er fra 2014, var med andre ord et procesmål, som der løbende i 2016 er blevet arbejdet med lokalt. Ønsket var oprindeligt, at så mange som muligt blev involveret og at forankringen i organisationen konsolideredes. ARBEJDSMILJØMÅLET FOR 2016 OG FREM Målet om samarbejde om kerneopgaven angiver, at Arbejdstilsynet, som led i den fortsatte indsats for at udvikle og forbedre det psykiske arbejdsmiljø, samtidigt vil sætte fokus på de sociale relationer på arbejdspladsen og samarbejdet omkring det at løse kerneopgaven. Bevæggrunden for arbejdsmiljømålet har været en tro på, at når vi løbende arbejder med disse positive faktorer, så vil det have en positiv virkning på det psykiske arbejdsmiljø som helhed. Udgangspunktet for arbejdet har været, at det er et lokalt anliggende at iværksætte indsatser og aktiviteter i relation til arbejdsmiljømålet. Det er derfor den lokale ledelse og LU, der i samarbejde har 5

7 været ansvarlige for at tage stilling til behovet for aktiviteter. LU har efterfølgende afrapporteret til HU, ligesom de interne auditorer via fokusgruppeinterviews har søgt at afdække status. Den årlige kvantitative temperaturmåling, som er en del af effektmålingen omkring arbejdsmiljømålet, blev gennemført første gang i december Temperaturmålingen i 2016 blev udsendt den 6. januar 1. Det blev i samarbejdsudvalget besluttet ikke at gennemføre den kvantitative måling ultimo 2016/primo 2017, da Beskæftigelsesministeriets trivselsundersøgelse også blev gennemført i dette tidsrum. Centrene i Arbejdstilsynet har med ovenstående in mente på forskellig måde fortsat det lokale arbejde med samarbejde om kerneopgaven i løbet af 2016 og har igangsat forskellige initiativer, der har fokuseret på at styrke området. Der har bl.a. været afholdt temadage, workshops, faglig sparring og fælles tilsynsdage med samarbejde om kerneopgaven som omdrejningspunkt. Du kan læse mere om hvordan eksempelvis TC Øst har arbejdet med kerneopgaven på side 9. Samarbejdsorganisationen enedes i juni måned 2016 om, at der ved det ordinære SAT-seminar/HUmøde 2017 skal ses på, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med arbejdsmiljømål i organisationen, og om arbejdsmiljømålet skal fornyes. MÅL VEDRØRENDE SUNDHEDSFREMME Som arbejdsmiljøcertificeret virksomhed skal Arbejdstilsynet beslutte, hvordan vi konkret vil arbejde for sundhedsfremme på arbejdspladsen. Det fremgår af den bekendtgørelse om anerkendt arbejdsmiljøcertificering, som Arbejdstilsynet er omfattet af. Du kan i vores sundhedsfremmepolitik se, at Arbejdstilsynet skal være en sund arbejdsplads, og derfor skal medvirke aktivt til at fremme sundheden ved at sætte fokus på et sundt livs betydning for trivsel og livskvalitet. Målet for 2016 var, at alle centre og sekretariater skulle gennemføre sundhedsfremme-aktiviteter og motivere medarbejderne til en sund levevis, herunder tilstræbe at gennemføre aktiviteter, der kan integreres i det daglige arbejde. Alle centre har gennemført en række sundhedsfremmeaktiviteter i 2016 og forsøgt at tænke indsatser og aktiviteter bredt og nyt. Det ses bl.a. afspejlet med følgende eksempler: Sundhedsfremmedag med en bred vifte af tilbud. Formålet var, at inspirere den enkelte til nye varige motionsformer Motionsarrangementer i form af fx DHL-stafetten, I form løb og Hjerteløb Centeraktiviteter såsom bl.a. crossfit, golf, go-cart, julearrangement, sommerfest og høstfest Sammenkobling af faglige møder og sundhedsfremmende sociale indslag Kantineordning - inspireret af nøglehulsordningen Statsaftale med fitness udbyder Mulighed for at deltage i yoga-lates en gang om ugen Bordfodbold, fitnessrum og billard på arbejdspladsen Elastikøvelser i som 2 ugentligt tilbagevendende begivenheder mhp fokusområderne nakke og skuldermuskulatur 1 resultaterne fremgår af arbejdsmiljøredegørelsen for

8 Frugtordning Aktiviteter med fokus på stillesiddende arbejde. Besøg af arbejdsmiljøkonsulent, der har fortalt om kroppen og hvordan man kan få mere bevægelse ind i løbet af arbejdsdagen Målet vedrørende sundhedsfremme fortsætter uændret, men vil blive evalueret i løbet af i MÅL VEDRØRENDE DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED Som certificeret virksomhed skal vi have en beskrivelse af de beslutninger, som vi har taget vedr. det rummelige arbejdsmarked. Det er besluttet, at Arbejdstilsynets indsats og arbejde med det rummelige arbejdsmarked skal koncentreres om en aktiv sygefraværspolitik med afsæt i Beskæftigelsesministeriets trivsels- og sygefraværspolitik. Ligeledes er der en målsætning om, at gøre en særlig indsats for at fastholde og integrere medarbejdere, der har risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet bl.a. ved at ansætte sådanne medarbejdere. Derfor har der i 2016 været iværksat forskellige tiltag. Eksempelvis kan nævnes: Ansættelse af medarbejdere på særlige ansættelsesvilkår (bl.a. to flygtninge i såkaldte IGUstillinger i servicefunktionen, som er et 2-års uddannelsesforløb, der skal gøre flygtningene klar til det danske jobmarked). Afholdelse af individuelle PULS-samtaler med alle medarbejdere på særlige vilkår, så der tages særlige hensyn til den enkeltes arbejdsevne. Gennemførelse af individuelle omsorgssamtaler for at skabe mulighed for dialog om trivselsmæssige forhold og ledelsens konkrete støtte af den enkelte, så sygefraværet nedbringes. Samarbejde med kommune om ansættelse af medarbejdere i løntilskudsordninger. Generelle drøftelser med arbejdsmiljørepræsentanter i forbindelse med aspekter af arbejdsrelateret sygefravær. Der følges også op i både direktion og HU med afsæt i de sygefraværsstatistikker, som Beskæftigelsesministeriets HR enhed udsender. Derudover har LU erne i løbet af året i varierende omfang behandlet sygefraværsstatistikker og iværksat forebyggende tiltag med henblik på at nedbringe sygefraværet i Arbejdstilsynet SYGEFRAVÆR Sygefraværet målt som det gennemsnitlige antal sygefraværsdage inklusive langtidssyge, deltidssygdom og arbejdsskade trukket fra ISOLA, fremgår af figuren nedenfor. Arbejdstilsynets udvikling fra 2015 til 2016, viser en stigning i sygefraværet. Vi så i 2015, at Arbejdstilsynet første gang siden 2011 lå lavere end BM s gennem-snitlige niveau, hvilket var en meget positiv udvikling, da dette indikerede et brud med stigningen i sygefraværet fra Stigningen i 2016 skal ses i sammenhæng med den afskedigelsesrunde, som Arbejdstilsynet har været igennem, og som har resulteret i langtidssygefravær blandt flere af de 7

9 berørte medarbejdere. Det underbygges af kvartalsoversigten for 2016, hvor sygefraværet var højest i 1. kvartal. Opgøres sygefraværet for 2016 eksklusiv afskedigede medarbejdere, ligger gennemsnittet på 7,5 dage pr. årsværk. Sygefravær er en arbejdsmiljø-markør. Sygefravær hænger ofte sammen med faktorer i arbejdsmiljøet, hvorfor udviklingen i omfanget af det arbejdsrelaterede sygefravær er et væsentligt fokusområde for Arbejdstilsynet. Det arbejdsrelaterede sygefravær vil også fremadrettet blive fulgt tæt mhp at få sygemeldte hurtigst muligt tilbage til arbejdet igen. Det gør vi bl.a. ved at sætte tidligt ind, have klare procedurer for håndtering af sygefravær og sygeforløb og ved fortsat at arbejde systematisk og målrettet med forhold i arbejdsmiljøet, som kan mindske sygefraværet. FLEKSJOB Derudover var målet i 2016 at fastholde antallet af ansatte i fleksjob/minifleksjob i forhold tilt antallet af ansatte i Udtræk fra ISOLA viser, at på de beskæftigelsesordninger som vedrører fleksjob, var der pr. 4. kvartal 2015 i alt 16 personer og i 4. kvartal personer ansat. Der er således tale om et status quo. I alle centre arbejdes der på forskellig vis med at inddrage medarbejdere med særlige behov i forskellige tilpassede arbejdsopgaver. Der afholdes individuelle udviklings-samtaler med alle disse medarbejdere med henblik på at vurdere behovet for særlige hensyn til den enkeltes arbejdsevne. Der vil også fremadrettet være fokus på at skabe muligheder for medarbejdere med særlige behov. Målet fortsætter således uændret i ULYKKER OG NÆRVED-ULYKKER I 2016 Samarbejdsorganisationen bliver løbende orienteret om anmeldte og undersøgte arbejdsulykker og nærved-ulykker, herunder om de forebyggende foranstaltninger, der træffes som følge af undersøgelserne. Der er i 2016 registreret 16 arbejdsulykker. 9 ud af de 16 registreringer er ulykker med under 1 dags fravær, og er således ikke anmeldepligtige. De resterende 7 registreringer er anmeldepligtige, hvilket svarer til ca. 31 % af anmeldelserne. Heraf har 2 et anmeldt fravær på mellem 1 til 3 uger. De 16 registrerede ulykkeshændelser fordeler sig på Akut overbelastning/psykisk overbelastning (7), Ramt af genstand (5), Anden kontakt/skademåde (2), Fald, stødt imod genstand (1) og Bid, spark (1). AKUT OVERBELASTNING Mødet med vrede, aggressive eller forulempende virksomhedsrepræsentanter er, som i 2014 og 2015, den overvejende årsag til anmeldelser om akut overbelastning/psykisk overbelastning. Ses på anmeldelser uden fravær fremgår det, at der i 2016 i alt er registreret 9 ulykker. Her fremgår akut overbelastning/ psykisk overbelastning også som den mest fremtrædende årsag. Området er således det mest fremherskende registreringsemne og har derfor også en stor bevågenhed i tilsynscentrene, hvorfra anmeldelserne foretages. Nogle tilsynscentrene har rettet særskilt opmærksomhed på området i forlængelse af de interne auditorers forbedringsforslag under audit Det er vigtigt, at der ikke kun sker en umiddelbar opsamling efter hændelsen, men at der løbende suppleres med opfølgende kontakt og dialog, og i øvrigt afpasset efter den enkeltes behov. 8

10 Selvom hver ulykke er én for meget, så er det positivt at se, at fraværet i forbindelse med registreringerne generelt set ligger lavt. Det er positivt, da det kan ses som en indikator på, at ulykkerne har mindre alvorlig karakter. Vi kan også konstatere, at der har været et fald i antallet af anmeldelser sammenlignet med 2015 (20 anmeldelser), og at vi nu ligger på samme niveau som i 2014 (15 anmeldelser). HÅNDTERING AF NÆRVED-ULYKKER I ARBEJDSTILSYNET Alle nærved-ulykker indtastes i EASY. Det er hovedreglen i Arbejdstilsynet, når der sker en nærvedulykke. I 2016 blev der registreret 22 nærved-ulykker. Disse hændelser undersøges af arbejdsmiljøgruppen og drøftes efter behov også i LU. HU har drøftet, hvorvidt Arbejdstilsynet kan styrke indsatsen og analysen af nærved-ulykkerne med det formål at højne forebyggelsen og dermed forekomsten af ulykker. Drøftelsen har konkret ført til, at der er igangsat to initiativer; det ene initiativ omhandler registrering af bagatelagtige ulykker uden forebyggelsespotentiale (gennemført i 2016) og det andet omhandler analyse og læring af nærved-ulykker. HU besluttede i august 2016, at der er en undtagelse fra hovedreglen om, at alle nærvedulykker skal registreres i EASY. Undtagelsen gælder i de situationer, hvor arbejdsmiljøgruppen i enighed, og med baggrund i en undersøgelse af baggrunden for hændelsen, vurderer, at hændelsen er bagatelagtig og uden forebyggelsespotentiale. Formålet er, at arbejdsmiljøgrupperne prioriterer tiden og opmærksomheden på de nærvedulykker, hvor der er et forebyggelsespotentiale. Det betyder, at det er arbejdsmiljøgruppen, der sammen foretager vurderingen og skal kunne argumentere for beslutningen. I disse undtagelsestilfælde registreres nærved-hændelsen i SafetyNet (APV-systemet) under kategorien Bagatelagtige nærved-ulykker uden forebyggelsespotentiale. Her beskrives årsagen sammen med resultatet af undersøgelsen. Arbejdsmiljøkoordinatoren følger udviklingen på området løbende og kan konkludere, at der ikke siden beslutningen i august er registreret bagatelagtige nærved-ulykker uden forebyggelsespotentiale i SafetyNet. Arbejdsmiljøkoordinatoren besluttede at igangsætte et samarbejde med arbejdsmiljøgrupperne omkring en styrket tilgang til analyse og læring af nærved-ulykker, hvor den tværgående læring mellem centrene også adresseres. Dette arbejde påtænkes igangsat 2. kvartal GODE HISTORIER OM ARBEJDSMILJØARBEJDET I 2016 ARBEJDSMILJØGRUPPEN I AFC ARBEJDER SOM ET TEAM I arbejdsmiljøfagligt center har arbejdsmiljøgruppen arbejdet med og arbejdsmiljørepræsentanternes rolle og funktion. Dette arbejde har gjort, at det nu er blevet mere klart, hvad der arbejdsmiljømæssigt sorterer under ledelsen, og hvad der er arbejdsmiljørepræsentanternes opgave. Arbejdet har også medført, at arbejdsmiljøgruppen i højere grad oplever gruppen som et team, hvor ledelses- såvel som medarbejderrepræsentanter mere fokuseret samarbejder om at løse arbejdsmiljøgruppens opgaver. Det målrettede samarbejde i gruppen har således båret frugt. 9

11 ARBEJDSMILJØ CAFÉ I TC SYD I tilsynscenter syd har de opstartet et nyt initiativ med arbejdsmiljø cafeer. Alle medarbejdere har haft mulighed for at komme og tale med arbejdsmiljøgruppen, stille spørgsmål, komme med ideer eller bare høre om, hvad der arbejdes med i arbejdsmiljøgruppen lige nu. TC syd har indtil nu holdt tre cafeer, som har været lagt i forlængelse af et centermøde, så alle har haft mulighed for at deltage. Konkret har arbejdsmiljøcafeerne bl.a. resulteret i, at TC syd har ændret på de fysiske rammer i centeret. TEMADAG MED FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØMÅLET I starten af 2016 stod TC Øst med et relativt nyt lokaludvalg med flere nye tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, ny chefbemanding og en ny rollefordeling. Det betød, at der var behov for en afklaring og en fælles forståelse af, hvad samarbejde om kerneopgaven egentlig var for en størrelse. Der var også behov for at se på, hvordan målene kunne gøres levende og vedkommende for alle i LU og i TC Øst. TC Øst valgte derfor at afholde en LU-temadag med samarbejde om kerneopgaven som omdrejningspunkt. Temadagen var med til at skabe et fælles ståsted for LU og viste samtidig, at et fokus på arbejdsmiljømålet om samarbejde om kerneopgaven var relevant og skabte effekt. SAT-AFTALEN SKAL REVIDERES Den gældende SAT-aftale udløber med udgangen af Der blev derfor i december måned påbegyndt en evaluering af aftalen med deltagelse af repræsentanter fra HU på både ledelses- og medarbejderside. ARBEJDSMILJØSIDER OG REVIDERET SAFETYNET En af de væsentligste justeringer der er foretaget i SafetyNet (APV-systemet) i 2016, er justeringen af kategoriseringen af arbejdsmiljøemnerne, så disse stemmer overens med og er sammenlignelige med de arbejdsmiljøproblem-emner (AMP), som i øvrigt anvendes i Arbejdstilsynet. Det har været et stort arbejde, men også givtigt, og det har været med til at sikre, at rammerne for den tekniske understøtning af APV-arbejdet er tidssvarende og passer til arbejdsmiljøgruppernes opgaver. Alle medarbejdere har via BM Intra mulighed for en hurtig og nem adgang til samtlige APVhandlingsplaner både i egen enhed og på tværs af centrene. Samtidig revideres siden Arbejdsmiljø i AT på BM Intra løbende, og der arbejdes på at gøre informationen så kort, præcis og anvendelig som mulig. Arbejdsmiljøgrupperne orienteres løbende om ændringer det har eksempelvis været relevant i forhold til justeret rygepolitik, ny beredskabsplan for brand og redning og håndtering af social isolation på distancen. Herefter sker der en centervis vurdering af behovet for yderligere lokal kommunikation eller opsamling. Alle opfordres til at gå ind på siden og klikke på ikonerne for at få mere viden om Arbejdstilsynets organisering, politikker og mål, procedurer for arbejdsmiljøarbejdet samt den løbende interne og eksterne kontrol af arbejdsmiljøledelsessystemet. 10

12 ARBEJDSMILJØ- OG SAMARBEJDSUDVALGETS GODKENDELSE Arbejdsmiljøredegørelsen er udarbejdet af den interne arbejdsmiljøkoordinator på baggrund af den løbende dialog med centrenes arbejdsmiljøgrupper og LU, SafetyNet, EASY, den årlige arbejdsmiljødrøftelse på SAT og HU-mødet den 4. og 5.februar Redegørelsen er godkendt af formanden og næstformanden for HU den 20. marts HU har været inddraget og hørt på samarbejdsudvalgsmødet d. 30 marts