Integration i praksis. en håndbog

Transkript

1 Integration i praksis en håndbog

2 Integration i praksis en håndbog ISBN Tryk: Saloprint A/S Oplag: stk. Layout: Dick Hale Grafisk Tegnestue Foto: Jens Dresling, Niels Hougaard, Tine Harden, Jan Grarup, Morten Langkilde, Poul Anker, Viggo Landau, Preben Kirkholt, Henrik Dithmer, Lars Skaaning/POLFOTO Publikationen er tilgængelig på Internet på Elektronisk ISBN: Redaktion og tilrettelæggelse, PLS RAMBØLL Management A/S: Chefkonsulent Mikkel Thøgersen Konsulent Leif Laszlo Haaning Researcher Sine Møller Sørensen Researcher Troels Rasmussen Pris: 60 kr. inkl. moms. Publikationen kan købes ved henvendelse til: Statens Information Publikationsafdelingen Kigkurren København S Tlf.: sp@si.dk Redaktionen er afsluttet juli 2001

3 Indhold Side Forord Indledning Håndbogens formål Hvordan er håndbogen opbygget? Hvilke opgaver har kommunerne efter integrationsloven? Vejen ind på arbejdsmarkedet Hvad er de kommunale aktiveringsopgaver? Elleve gode råd om at få udlændingene i arbejde Undervisning i dansk og samspillet med aktiveringen Hvad er de kommunale opgaver inden for danskundervisningen? Koordinering af aktivering og danskundervisning tre modeller Fordele og ulemper ved de tre modeller Kommunens tilbud om danskundervisning Handlingsplaner Kursus i samfundsforståelse Hvad er de kommunale opgaver i forbindelse med kursus i samfundsforståelse? Boligplacering og boligpolitik Hvad er de kommunale opgaver i forhold til boligplacering af flygtninge? Boligpolitik og fordelingen af flygtninge og danskere Boligpolitik er også andet end fordeling Kommunens samarbejdspartnere Andre kommuner Hvad skal kommunerne samarbejde om? Hvad kan kommunerne samarbejde om? Indvandrergrupper Indvandrerråd Integrationsråd Samarbejdet med foreningsliv og lokalbefolkningen Organiseringen af integrationsindsatsen Sæt ord på målsætningerne Otte gode råd til udformningen af en kommunal integrationspolitik Organisering af integrationsarbejdet Tre eksempler på organisering af integrationsarbejdet

4 7.3. Øvrige redskaber i integrationsarbejdet En personalepolitik omfattende etnisk ligestilling Et kommunalt beredskab omkring traumatiserede flygtninge Integrationsmedarbejderne vilkår og redskaber Hvordan understøtte medarbejdernes vilkår? Ledelsen og medarbejderne Indsatsen over for børn og unge Hvad er de kommunale opgaver? Sammenhæng i kommunernes integrationsindsats også over for børnene Daginstitutionsområdet Skoleområdet Udskoling fra folkeskolen Sent ankomne unge Tosprogede børn kræver en særlig faglighed men der er hjælp at hente Ældre 50 år og gammel? Hvad kan kommunen gøre? Yngre ældre årige De gamle ældre 65 og derover Hvor kan man hente mere viden? Udlændinges forventninger og ønsker til fremtiden Hvor kan man få mere at vide? Stikordsregister Bilag Integrationsloven

5 Forord Med integrationsloven har kommunerne fået ansvaret for integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. Kernen i integrationsindsatsen er det særlige introduktionsprogram, der varer i tre år, og som omfatter et kursus i samfundsforståelse, danskundervisning og aktivering. Målsætningen er, at nyankomne udlændinge skal blive aktive og ligestillede medborgere i det danske samfund. Desuden har kommunerne efter anden lovgivning en række integrationsopgaver, herunder ansvaret for danskundervisning af voksne udlændinge og tosprogede børn, som ikke er omfattet af integrationsloven. For nogle kommuner er opgaven med at integrere udlændinge ny, mens andre kommuner allerede har mange erfaringer. For alle kommuner gælder det, at de vil kunne drage stor nytte af de erfaringer, andre har indhøstet. Derfor har Indenrigsministeriet bedt PLS RAMBØLL Management og COWI om at udarbejde denne håndbog. Håndbogen bygger bl.a. på resultater fra den evaluering af integrationsloven, som Indenrigsministeriet fik gennemført i Formålet med håndbogen er at formidle gode erfaringer med integrationsindsatsen, så de kan anvendes dels af byrådet og de ledende embedsmænd i kommunerne, dels af de praktikere, der arbejder med integration i hverdagen. I håndbogen kan kommunerne hente inspiration til tilrettelæggelsen af integrationsindsatsen, f.eks. råd om aktivering og danskundervisning, boligplacering og indsatsen over for børn og unge. Der er også ideer at hente om kommunernes samarbejdspartnere og interne organisering på integrationsområdet samt om integrationsmedarbejdernes vilkår. Håndbogen indgår som led i Indenrigsministeriets indsats for at fremme erfaringsudveksling om kommunernes integrationsindsats. I løbet af efteråret 2001 etablerer Indenrigsministeriet en database, der skal omfatte kommunernes erfaringer med integration. Desuden vil Indenrigsministeriet ansætte tre fagkonsulenter og styrke efteruddannelsen på integrationsområdet. Jeg håber, at kommunerne med denne håndbog og den øvrige indsats får gode redskaber til at videreudvikle integrationsindsatsen. Karen Jespersen Integration i praksis en håndbog 1

6 2 Integration i praksis en håndbog

7 Kapitel 1: Indledning Integration i praksis en håndbog 3

8

9 1. Indledning 1.1. Håndbogens formål Formålet med håndbogen er at formidle gode erfaringer med integrationsindsatsen, så de kan anvendes dels af byrådet og de ledende embedsmænd i kommunerne, dels af praktikere, der arbejder med integration i hverdagen. Håndbogen bygger bl.a. på erfaringer fra den evaluering af integrationsloven, som Indenrigsministeriet fik gennemført i Evalueringen omfattede: En sagsbaseret evaluering af integrationsloven, der blev gennemført af Indenrigsministeriet. Evalueringens resultater blev formidlet i "Rapport om resultaterne af Indenrigsministeriets sagsbaserede evaluering af integrationsloven", der blev offentliggjort i december En undersøgelse af kommunernes implementering af integrationsloven og organisering af integrationsloven, der blev gennemført af PLS RAMBØLL. Rapporten "Integration i praksis Kommunernes første erfaringer med integrationsloven" blev offentliggjort i november En undersøgelse af udlændinges egen opfattelse af deres situation og integrationsprocessen, der blev gennemført af COWI. Rapporten "Udlændinges egen opfattelse af deres situation og integrationsprocessen i Danmark" blev offentliggjort i november Håndbogen ajourfører således på en række områder publikationen "Et skridt videre En håndbog om integrationsarbejde i kommunerne", som PLS Consult nu PLS RAMBØLL udarbejdede for Indenrigsministeriet i PLS RAMBØLL har udarbejdet håndbogen, bortset fra kapitel 11, som er udarbejdet af COWI. Integration i praksis en håndbog 5

10 1.2. Hvordan er håndbogen opbygget? Håndbogen er opbygget på følgende måde: Integrationsindsatsen over for voksne udlændinge Kapitel 2: Vejen ind på arbejdsmarkedet Kapitel 3: Undervisning i dansk og samspillet med aktiveringen Kapitel 4: Kursus i samfundsforståelse Kapitel 5: Boligplacering og boligpolitik. Samarbejde, organisering og medarbejdere på integrationsområdet Kapitel 6: Kommunernes samarbejdspartnere Kapitel 7: Organiseringen af integrationsindsatsen Kapitel 8: Integrationsmedarbejderne vilkår og redskaber. Integrationsindsatsen over for ældre samt børn og unge Kapitel 9: Indsatsen over for børn og unge Kapitel 10: Ældre 50 år og gammel? Samlende kapitler Kapitel 11: Udlændinges forventninger og ønsker til fremtiden Kapitel 12: Hvor kan man få mere at vide? Kapitel 13: Stikordsregister. Kapitel 6-8 retter sig mest mod byrådet og de ledende embedsmænd. I disse kapitler gives en række råd og forslag til den overordnede tilrettelæggelse af integrationsindsatsen. Resten af håndbogen retter sig mod såvel praktikere som byrådet og de ledende embedsmænd. Her gives råd og forslag til de forskellige delområder af integrationsindsatsen. Håndbogen kan læses på to måder: Som opslagsværk, hvor man ud fra indholdsfortegnelsen eller stikordsregistret bagest i håndbogen kan finde netop de emner, man har brug for viden om. I sin helhed fra start til slut. I så fald vil man under tiden støde på gentagelser, da nogle emner optræder i flere afsnit. 6 Integration i praksis en håndbog

11 1.3. Hvilke opgaver har kommunerne efter integrationsloven? Håndbogen fokuserer på de gode erfaringer, kommunerne har indhøstet med integrationsindsatsen efter integrationsloven. Den overordnede målsætning med integrationsloven er, at flygtninge og indvandrere gennem en integrationsindsats skal blive ydende medlemmer af det danske samfund på lige fod med andre borgere. Med integrationsloven har kommunerne fået ansvaret for integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge 1. Kommunerne har bl.a. følgende opgaver: Kommunerne skal tilbyde et treårigt introduktionsprogram til de nyankomne udlændinge. Den enkelte udlænding skal påbegynde programmet senest en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen. Introduktionsprogrammet skal udvikle den enkelte udlændings kompetencer, så den pågældende hurtigst muligt kan få et arbejde eller påbegynde en uddannelse. Kommunerne skal fra starten af introduktionsprogrammet tilbyde danskundervisning. Hvis udlændingen modtager introduktionsydelse, skal kommunerne fra samme tidspunkt tilbyde aktivering. Introduktionsprogrammet skal have et omfang af gennemsnitligt mindst 30 timer om ugen for udlændinge, der tilbydes aktivering. Kommunerne skal udarbejde en individuel handlingsplan for hver udlænding, der tilbydes et introduktionsprogram. Handlingsplanen skal udarbejdes inden for en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen. Handlingsplanen skal bygge på den enkelte udlændings færdigheder og forudsætninger og målrettet sigte mod den pågældendes introduktion på arbejdsmarkedet eller mod en uddannelse. Kommunerne skal udbetale introduktionsydelse og andre ydelser til de udlændinge, som er berettiget hertil. Hvis en udlænding, der alene har ledighed som problem, uden rimelig grund udebliver fra introduktionsprogrammet, skal kommuner- 1 Integrationsloven omfatter såvel flygtninge som indvandrere. Loven omfatter dog ikke flygtninge og indvandrere, der er statsborgere i de nordiske lande, EU-lande eller EØS-lande, eller som er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse mv. Desuden er flygtninge og indvandrere, der har fået opholdstilladelse før den 1. januar 1999, ikke omfattet af integrationslovens kapitler 3-6, 9 og 10. Integration i praksis en håndbog 7

12 ne foretage fradrag i introduktionsydelsen. Kommunerne skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis udlændingen afviser at deltage i introduktionsprogrammet, eller hvis udlændingen uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra introduktionsprogrammet, og såfremt udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af introduktionsprogrammet. Integrationsloven er optrykt som bilag bagest i håndbogen. 8 Integration i praksis en håndbog

13 Kapitel 2: Vejen ind på arbejdsmarkedet Integration i praksis en håndbog 9

14

15 2. Vejen ind på arbejdsmarkedet En af hovedmålsætningerne med integrationsloven er, at kommunen gennem en målrettet integrationsindsats skal støtte udlændinge til hurtigst muligt at blive selvforsørgende, og derved bidrage til at flygtninge og indvandrere deltager aktivt i samfundslivet. Kommunens beskæftigelsesindsats bør sigte på at afklare og styrke udlændingenes kompetencer, så de hurtigst muligt kan forlade aktiveringssystemet og påbegynde et ordinært arbejde eller en uddannelse. Indsatsen skal spille sammen med danskundervisningen. Det er den beskæftigelsesorienterede del af opgaven, der behandles i dette kapitel, mens danskundervisningen samt udfordringerne ved at koordinere danskundervisningen og aktivering behandles i næste kapitel Hvad er de kommunale aktiveringsopgaver? Kommunerne har en række forpligtelser i forhold til at hjælpe udlændinge til at blive integreret på arbejdsmarkedet. Dette afsnit giver en oversigt over kommunernes særlige opgaver på beskæftigelsesområdet. Med integrationsloven er der sket en fremrykning og styrkelse af aktiveringen af udlændinge. Nyankomne udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, skal tilbydes et introduktionsprogram på gennemsnitligt 30 timer om ugen, som den enkelte udlænding kan påbegynde senest en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen. Programmet strækker sig over tre år. Udlændinge, der modtager introduktionsydelse, skal fra starten af introduktionsprogrammet som udgangspunkt tilbydes aktivering, jf. 23 i integrationsloven og undtagelse i 1 i bekendtgørelsen om aktivering efter integrationsloven. Aktiveringen skal, sammen med undervisning i dansk og samfundsforståelse, introducere nyankomne udlændinge til det danske samfund og arbejdsmarked. Indholdet fastsættes i en handlingsplan, der skal være individuelt tilrettelagt og tilpasset den enkelte, således at der tilbydes et program med en hensigtsmæssig kombination af danskundervisning, samfundsforståelse og aktivering på baggrund af den enkeltes forudsætninger. Vi beskriver handlingsplanen mere detaljeret i afsnit 3.4. Aktiveringen har sammen med det øvrige introduktionsprogram til formål at afklare og udvikle den enkelte udlændings kompetencer, så den pågældende hurtigst muligt kan få et arbejde eller komme i gang med en uddannelse og dermed forlade aktiveringsdelen i introduktionsprogrammet. Aktiveringen tager udgangspunkt i, at alle men- Integration i praksis en håndbog 11

16 nesker har ressourcer og kompetencer, som der kan bygges videre på, uanset om det f.eks. fører til, at en udlænding kommer til at arbejde med rengøring og en anden som ingeniør. Rammerne for, hvad der kan indeholdes i aktiveringen, er ret brede, og den enkelte skal så vidt muligt have flere tilbud at vælge imellem. En stor del af de aktiviteter, der kan indgå som del af aktiveringen af udlændinge, er allerede velkendte for kommunerne, idet de for en stor dels vedkommende svarer til de aktiviteter, der kan tilbydes efter lov om aktiv socialpolitik. Det vil således, i en lang række tilfælde, være muligt at anvende de samme aktiveringstilbud, som kommunen anvender til kontanthjælpsmodtagere omfattet af lov om aktiv socialpolitik. Begrebet aktivering i integrationsloven anvendes imidlertid i en bredere betydning end efter lov om aktiv socialpolitik. Dette fremgår, blandt andet, af bekendtgørelsen om aktivering efter integrationsloven. Aktiveringen kan bestå af følgende aktiviteter: Kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer i henhold til integrationslovens 23, stk. 2, nr.1 bestående af vejledning og mulighed for afprøvning af uddannelses- og beskæftigelsesønsker. Formålet er at skabe klarhed over udlændingenes ønsker og muligheder i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Programmerne kan f.eks. bestå af et udvidet kursus i samfundsforståelse eller praktik med henblik på at afprøve udlændingens beskæftigelsesønsker. Jobrotation i henhold til 23, stk. 2, nr. 2 i integrationsloven, 20, stk. 1-3 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik samt bestemmelserne om jobrotation i bekendtgørelse om aktiv arbejdsmarkedsindsats. Ifølge denne ordning kan private eller offentlige arbejdsgivere ved beskæftigedes midlertidige fravær indgå aftale om, at ledige erstatter beskæftigede. Jobtræning med løntilskud i henhold til 23, stk. 2, nr. 2 i integrationsloven, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik samt bestemmelserne om jobtræning med løntilskud i bekendtgørelse om aktiv arbejdsmarkedsindsats. Jobtræning skal tilrettelægges, så der tages hensyn til arbejdspladsens karakter og den enkelte udlændings kvalifikationer. Formålet er at bidrage til genoptræning af den enkelte udlænding med henblik på at opnå beskæftigelse på almindelige vilkår. Virksomhedspraktik i henhold til integrationsloven 23, stk. 2, nr. 2 i privat eller offentlig virksomhed i en periode på 4-26 uger ad gangen med det formål, at udlændingene får kendskab til arbejdsmarkedet og/eller erhverver sig praktiske færdigheder. Udlændinge, der ikke har specifikke faglige kvalifikationer, kan indgå i en følordning, hvor de følges af en erfaren medarbejder. Individuel jobtræning er en mulighed for de udlændinge, der kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår. Individuel jobtræning kan også bruges i forhold til 12 Integration i praksis en håndbog

17 projekter i folkeoplysende organisationer, foreninger eller andre ulønnede aktiviteter. Udlændinge i virksomhedspraktik får ikke løn, men modtager et beskæftigelsestillæg oven i introduktionsydelsen på 11,20 kr. pr. aktiveringstime (2001- niveau) (jf. integrationslovens 29, stk. 2). Individuel jobtræning må kun bestå af aktiviteter, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde og skal, så vidt det er muligt, overlades til private. Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter i henhold til integrationsloven 23, stk. 2, nr. 3. Uddannelsen kan f.eks. bestå af AMU-kurser, kurser på erhvervsskoler, undervisning på daghøjskoler og produktionsskoler, kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, kurser på VUC eller uddannelse gennem åben uddannelse mv. En nærmere beskrivelse af de mulige uddannelsesaktiviteter findes i Socialministeriets bekendtgørelse nr af 14. december Dog omfatter særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter ikke undervisning, der er omfattet af lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge. Særligt tilrettelagte aktiverende forløb i henhold til integrationsloven 23, stk. 2, nr. 4 bestående af individuelt tilrettelagte forløb, hvori der indgår en kombination af flere forskellige aktiviteter. Hensigten med forløbene kan være at styrke den enkelte udlændings faglige kvalifikationer samt at fremme den enkeltes personlige udvikling. Frivillige ulønnede aktiviteter i henhold til integrationsloven 23, stk. 2, nr. 5. Eksempelvis deltagelse i projekter i idrætsklubber, i beboerforeninger eller i kulturelle eller humanitære foreninger. Voksen- eller efteruddannelse i henhold til integrationsloven 23, stk.2, nr. 6 og 27 stk. 1 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. I Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 18. december 2000 findes endvidere en uddybning af uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og om uddannelsesaktiviteter og indberetningspligt. Andre aktivitetstyper, som ikke umiddelbart falder ind under de ovennævnte, kan efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse godkendes af indenrigsministeren som værende omfattet af integrationslovens 23. En uddybende liste over aktiviteter, der kan indgå i aktiveringen, kan findes i Indenrigsministeriets vejledning om aktivering efter integrationsloven af 28. juni 2001 om aktivering efter integrationsloven. Integration i praksis en håndbog 13

18 2.2. Elleve gode råd om at få udlændingene i arbejde Checkliste for aktiveringsområdet Tilbyd målrettet aktivering fra starten af introduktionsprogrammet Skab politisk og ledelsesmæssig fokus på linien i beskæftigelsesindsatsen Tydeliggør beskæftigelsesperspektivet i aktiveringens delelementer Samarbejd med andre kommuner om aktiveringen Byg på udlændingenes uddannelses- og erhvervserfaring Inddrag virksomheder i et tæt samarbejde Inddrag arbejdsmarkedets parter i en dialog om aktiveringens indhold Jobkonsulent skal have beslutningskompetence Træk på det lokale foreningsliv i aktiveringen Støt netværksdannelse den første tid i arbejde Indgå i dialog med arbejdsgivere og udlændinge om barrierer på arbejdsmarkedet. Råd nr. 1: Tilbyd målrettet aktivering fra starten af introduktionsprogrammet En vigtig forudsætning for at blive godt integreret i det danske samfund er at få et arbejde. Det er med til at skabe kontakt til andre danskere og giver et øget selvværd for den enkelte. Nogle udlændinge har opholdt sig på et asylcenter gennem længere tid, inden de kommer til kommunen og har brug for at anvende deres ressourcer på det danske arbejdsmarked, få kontakt med danskere og lære om hvilke krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. En tidlig og målrettet aktivering mod det ordinære arbejdsmarked kan være med til at imødegå klientgørelse og sikre udlændingene en hurtigere adgang til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for aktiveringen skal være den enkeltes forudsætninger og behov. Aktiveringen skal have et umiddelbart erhvervssigte, så der ikke blot bliver tale om aktivering for aktiveringens egen skyld. Aktivering er afklaring, udvikling og nyttiggørelse af kompetencer. Aktiveringen skal derfor tage afsæt i, at alle har ressourcer, som samfundet har brug for hvad enten det fører til beskæftigelse som rengøringsassistent eller ingeniør. Kommunen skal formulere klare og entydige forventninger til udlændingene. Tydeliggør f.eks. formålet med aktiveringsindsatsen. Undersøgelsen af udlændinges opfattelse af integrationsprocessen viser nemlig, at nogle udlændinge ofte ikke er klar over, hvad formålet med aktiveringen er ( Udlændinges egen opfattelse af deres situation 14 Integration i praksis en håndbog

19 og integrationsprocessen i Danmark, COWI 2000), hvilket kan virke demotiverende. Tydelige krav kan også være med til at begrænse konfliktniveauet. Hvis kommunen f.eks. fører en kontant linie over for personer, der møder for sent, så gør det klar, hvad konsekvenserne er og understreg eventuelt, at samme krav gælder for danskere. Integrationsloven foreskriver, at der udarbejdes en individuel handlingsplan, og det vil være naturligt, at handlingsplanen danner udgangspunkt for aktiveringen (se i øvrigt afsnit 3.4. om handlingsplaner). Råd nr. 2: Skab politisk og ledelsesmæssig fokus på linien i beskæftigelsesindsatsen Erfaringer fra evalueringen af integrationsloven viser, at det er en fordel med en klar politisk og ledelsesmæssig linie i indsatsen. Dette gælder også for beskæftigelsesindsatsen. En klar linie kan f.eks. signalere til medarbejderne, at kommunen vurderer, at det er væsentligt, at udlændingene så hurtigt som muligt kommer ud på virksomhederne for at stifte bekendtskab med den danske arbejdspladskultur. En klar linie i beskæftigelsesindsatsen har også den fordel, at der frigøres ressourcer hos den enkelte medarbejder, som derfor ikke behøver at bruge unødig tid og kræfter på at koordinere og søge råd hos kollegaer om enkeltsager. Endvidere betyder en entydig linie i beskæftigelsesindsatsen, at medarbejderne kan fokusere på at tænke kreativt og utraditionelt inden for de politiske rammer. Og netop en utraditionel opgaveløsning kan være på sin plads, når det handler om at styrke beskæftigelse for flygtninge og indvandrere, som ofte står over for nogle særlige barrierer på arbejdsmarkedet. Endelig er den klare linie også en styrke i forhold til samarbejdspartnere, så der ikke opstår tvivl om rollefordelingen blandt de forskellige medspillere. En fælles enighed om linien i integrationsarbejdet betyder, at kommunerne generelt arbejder mere systematisk og målrettet i aktiveringsarbejdet. Derfor kan kommunen med stor succes tænke beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge ind i kommunens generelle erhvervsstrategi. Dette kan blandt andet gøres ved at koble erhvervsog arbejdsmarkedspolitikken sammen med bolig- og socialpolitikken, f.eks. i boligområder med mange almene boliger, hvor der traditionelt er mange udlændinge placeret. I samarbejde med erhvervslivet kan man f.eks. satse på at placere nye arbejdspladser i disse områder. Råd nr. 3: Tydeliggør beskæftigelsesperspektivet i aktiveringens delelementer Det er en god idé for den enkelte sagsbehandler at være opmærksom på, at aktiveringen skal have et beskæftigelsesperspektiv, og at der måske, i forhold til flygtninge Integration i praksis en håndbog 15

20 og indvandrere, skal gøres en særlig indsats for at synliggøre beskæftigelsesperspektivet. Det er også værd at bruge kræfter på at diskutere formålet med de mere bløde dele af aktiveringen indgående og sørge for, at den enkelte kan se erhvervsperspektivet med aktiveringen. Det kan være en god idé at synliggøre, at man arbejder med både en kortsigtet og en langsigtet erhvervsmålsætning, hvor det langsigtede mål kan være at give udlændingen nogle mere bløde kvalifikationer som f.eks. samarbejdsevne, fleksibilitet og initiativrighed. Overvej hele tiden, om det, der iværksættes over for den enkelte udlænding, også bringer vedkommende et skridt tættere på det ordinære arbejdsmarked. Hvis ikke er der måske ingen grund til at fortsætte ud ad det spor. For de fleste udlændinge vil beskæftigelsesmulighederne hovedsageligt være inden for den private sektor. Det er derfor oplagt at rette fokus på det private erhvervsliv, fordi det er her, at behovet for arbejdskraft er størst og vækstmulighederne mest gunstige. Flere områder melder om rekrutteringsproblemer. Eksempelvis er der i servicesektoren og inden for jern og metal et behov for arbejdskraft også i landbrugssektoren og fødevareindustrien er der flere steder gode beskæftigelsesmuligheder. Der er oplagt også mange kommunale arbejdspladser f.eks. på daginstitutions- og ældreområdet som er egnede til praktikforløb eller ordinære jobs til udlændinge. De regionale arbejdsmarkedsråd og Arbejdsmarkedsstyrelsen udgiver hvert kvartal en oversigt over, hvor der behov for arbejdskraft, og i hvilken retning udviklingen går. Opgørelserne kan være et godt pejlepunkt for kommunen, og beskæftigelsesindsatsen kan rettes ind efter behovet for arbejdskraft. De aktiveringsforløb, som kommunerne oftest beskriver som de mest succesfulde, er typisk de meget erhvervsrettede forløb, der enten tager udgangspunkt i den enkelte udlændings uddannelsesbaggrund eller i et fælles erhvervsønske hos en gruppe udlændinge. Råd nr. 4: Samarbejd med andre kommuner om aktiveringen Meget målrettede forløb kræver naturligvis, at der er et deltagergrundlag af en vis størrelse. For mindre kommuner, der ikke skal modtage større grupper af udlændinge, kan det være en god idé at samarbejde med andre kommuner om at lave fælles aktiveringsforløb. Det vil f.eks. være en god idé at samarbejde med de kommuner, man deler sprogcenter med, så aktiveringsindsatsen fortsat kan koordineres med danskundervisningen (se også afsnit 3.3 i næste kapitel om danskundervisningen og afsnit 6.1 i kapitlet om kommunens samarbejdspartnere). Endvidere kan erhvervsstrukturen 16 Integration i praksis en håndbog

21 i specielt de mindre kommuner være af en sådan karakter, at der eksempelvis kun er højteknologiske virksomheder eller produktionsvirksomheder, som ikke nødvendigvis efterspørger de kvalifikationer, som udlændingene besidder. Her kan der være gode perspektiver i at samarbejde med nabokommuner for at forbedre matchningen mellem virksomhedernes efterspørgsel og udlændingenes kompetencer. En anden model er at tænke amtets erhvervspolitiske indsats ind i de enkelte kommuners integrationsindsats, således at det tværkommunale samarbejde organiseres inden for regionale rammer. Denne form for samarbejde er indgået i Viborg Amt. Dette samarbejde præsenteres kort nedenfor. En styrket beskæftigelsesindsats i Viborg Amt I maj 2000 indkaldte Viborg Amt til et møde mellem arbejdsmarkedets parter, centerkommunerne i amtet (Viborg, Thisted, Skive) og arbejdsmarkedsrådets sekretariat. Formålet med mødet var at drøfte fremtidige behov for beskæftigelsesinitiativer over for flygtninge og indvandrere i amtet. På baggrund af det første møde blev der nedsat en arbejdsgruppe, der har arbejdet videre med at definere rammerne for en forbedret beskæftigelsesindsats og samarbejdsform mellem de forskellige parter i amtet. Arbejdsgruppen og baggrundsgruppens arbejde mundede ud i en nærmere afklaring af målgruppen og forslag til, hvad der skal sættes i værk. For at sikre en bred opbakning bag initiativet, har forslagene været til høring i samtlige kommuner i amtet og i de sociale koordineringsudvalg. Indsatsen retter sig mod fire målgrupper: Personer omfattet af integrationsloven Ledige kontanthjælpsmodtagere Ledige dagpengemodtagere Beskæftigede. Ud fra de fire målgrupper er planen at iværksætte foranstaltninger, som kan forbedre indslusningen på arbejdsmarkedet, introducerende forløb, kompetenceafklaring og opkvalificering. Under de forskellige foranstaltninger etableres forskellige aktiviteter. Indslusning på arbejdsmarkedet: Herunder har LO Viborg iværksat en oplysnings- og holdningsbearbejdning blandt arbejdsmarkedets parter, virksomhederne og de ansatte for at lette integrationen på arbejdsmarkedet. Et andet initiativ, som er iværksat 1. april 2001, er en brobyggerordning, hvor erfarne medarbejdere introducerer og støtter nyansatte med anden etnisk baggrund. Brobyggerordningen er gældende for alle private virksomheder i amtet og for både ledige kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. Der oprettes desuden en etnisk konsulenttjeneste, som administrerer brobyggerordningen, informerer og rådgiver virksomheder, organisationer, kommuner og AF om indslusning, uddannelse og efteruddannelse af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Introducerende forløb: Er særligt tilrettelagt for gruppen af nyankomne udlændinge, der har behov for introduktion til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Integration i praksis en håndbog 17

22 Kompetenceafklaring: I erkendelse af, at udlændinge kan have behov for kompetenceafklaring i forhold til en bedre udnyttelse af erhvervet uddannelses- og erhvervserfaring fra hjemlandet, iværksættes særlige forløb med et afklarende sigte. Kompetenceafklaringen retter sig mod uddannelsesbaggrunden og tidligere beskæftigelse. Det anbefales, at virksomhederne kan indgå i et kompetenceafklarende forløb. Opkvalificering: Efter vurdering af behov iværksættes opkvalificerende forløb for flygtninge og indvandrere. Råd nr. 5: Byg på udlændingenes uddannelses- og erhvervserfaring Som nævnt har mange udlændinge svært ved at se et klart beskæftigelsesformål med aktiveringen, og de oplever, at deres kvalifikationer ikke udnyttes. En del har tidligere haft en erhvervskarriere eller været i gang med en uddannelse, som de muligvis har måttet afbryde. Ofte har de et ønske om at bygge videre på disse erfaringer i deres nye liv her i landet, og det kan være en væsentlig berigelse det lokale arbejdsmarked, hvis man kan udnytte de medbragte kompetencer og erfaringer. Derfor er det vigtigt at bygge videre på udlændingenes kompetencer i aktiveringen. Som en udlænding udtrykker det: Der er brug for uddannelseskonsulenter, som beskæftiger sig specielt med de indvandrere, der har en god uddannelse. Disse personer har brug for individuel vejledning af kompetente personer, som vil hjælpe dem (familiesammenført, større kommune). For at det kan ske, er det nødvendigt, at der sker en afklaring af, hvad det mere præcist er, den enkelte udlænding tidligere har beskæftiget sig med og kan. Denne afklaring vil derfor ofte være en vigtig del af udarbejdelsen af den enkeltes handlingsplan. Nogle kommuner har lavet deciderede afklaringsforløb for grupper af udlændinge, mens afklaringen andre steder foregår mere individuelt. Den første del af afklaringen vil den enkelte sagsbehandler ofte stå for, idet han eller hun spørger ind til udlændingenes tidligere liv. I det videre arbejde med afklaringen kan kommunerne ofte hente hjælp hos lokale virksomheder eller uddannelsesinstitutioner, der kan gå ind i en nærmere afprøvning af den enkelte. For at lette den enkelte kommunes arbejde med afklaring af udlændinges erfaringer og kompetencer, kan kommunerne samarbejde om at opbygge viden på området. Denne problemstilling om godkendelse af udenlandske uddannelser er mere indgående behandlet i rapporten Bedre brug af flygtninges og indvandreres medbragte faglige ressourcer, udarbejdet af CASA, Integration i praksis en håndbog

23 Det er vigtigt, at alle parter, f.eks. fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og kommuner, udviser fleksibilitet, så udlændinge ikke holdes uden for arbejdsmarkedet på grund af, at de medbragte kvalifikationer ikke fuldstændig svarer til en dansk uddannelse. Man kan få hjælp til vurderingen af en udenlandsk uddannelse på Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser ( Råd nr. 6: Inddrag virksomheder i et tæt samarbejde For at kunne gøre aktiveringsindsatsen så erhvervsrettet som muligt, er det en fordel at arbejde tæt sammen med virksomheder i lokalområdet, så det private erhvervsliv deltager i et forpligtende samarbejde om kommunens aktiveringsindsats. Erfaringerne viser, at den bedste beskæftigelseseffekt opnås, hvor virksomhederne konkret er inddraget i aktiveringsindsatsen. Det er altså ikke nok at orientere handelsstandsforeningen, de lokale repræsentanter for DA og lignende om, at kommunen ønsker, at virksomhederne skal spille en rolle i integrationsarbejdet. Virksomhederne i kommunen skal på banen så tidligt som muligt i aktiveringen for at diskutere ønsker og behov og for at lægge rammerne for samarbejdet mellem kommunen og virksomheden. Det er samtidig en fordel, hvis udlændingene tidligt i forløbet kan komme på besøg på den virksomhed, de skal arbejde i, så de gradvist bliver knyttet til arbejdspladsen. Selv om mange virksomheder efterhånden er meget villige til at påtage sig et socialt ansvar, skal det i den sidste ende kunne betale sig for virksomheden at ansætte folk. Derfor skal man holde sig for øje, at det ikke blot for den enkelte sagsbehandler gælder om at få så mange udlændinge som muligt ud på virksomhederne, men at virksomhederne også skal have noget ud af det, for at ville blive ved med at samarbejde med kommunen. Dette gælder også i forhold til opfølgning på problemer, der eventuelt opstår senere i forløbet. En gensidig forståelse og anerkendelse af behov, forventninger mv. mellem sagsbehandlere, jobkonsulenter og virksomheder er en god forudsætning for at indrette en effektiv beskæftigelsesindsats. I Farum Kommune har man indrettet et virksomhedsnetværk, der tager højde for virksomhedernes behov. Kommunen leverer arbejdskraften, og virksomhederne stiller arbejdspladser til rådighed med gevinst for begge parter. Integration i praksis en håndbog 19

24 Virksomhedsnetværk i Farum Kommune I Farum Kommune har man stor succes med at drive og vedligeholde et virksomhedsnetværk med et meget stort antal virksomheder. Disse virksomheder kan med kort varsel inddrages, når kommunen skal opfylde sin 48 timers jobgaranti man kan fra dag til dag skaffe de nødvendige jobs gennem netværket. Der er sædvanligvis en af virksomhederne, der kan tage en medarbejder ind i kortere eller længere tid. Kommunen trækker på netværket i forhold til arbejdsplacering af alle ledige, både danskere og ledige med flygtninge- eller indvandrerbaggrund. Gennem den hurtige aktivering sikrer kommunen sig, at de ledige bibeholder deres arbejdsevne og ikke falder i en længere ledighedsperiode og derigennem bliver mindre interessante for erhvervslivet. En af årsagerne til, at så mange virksomheder har tilsluttet sig netværket, er, at virksomhederne føler, at de får noget igen. Relationen mellem kommunen og virksomhederne er en "noget for noget"-relation. Den samme forvaltning, som virksomhederne er i kontakt med omkring aktivering mv., servicerer virksomhederne på en lang række områder. Erhvervs- og beskæftigelsesafdelingen tager f.eks. imod nye virksomheder og udsender relevant introduktionsmateriale om kommunens erhvervsliv. Erhvervs- og beskæftigelsesafdelingen er samtidig sekretariat for Erhvervsforeningen. Kommunen vurderer også, at det er helt centralt, at den opsøgende part i kommunen kan fungere som sparring for virksomhedernes direktører. Derfor har man valgt at lade denne funktion ligge hos blandt andre Forvaltningschefen i Erhvervs- og beskæftigelsesafdelingen. Jobbet kræver, at vedkommende ikke alene er en god sælger med stor social forståelse, men også at vedkommende har en omfattende viden om erhvervslivet generelt og branchespecifik viden om den enkelte virksomhed, der opsøges. For at kunne opbygge et virksomhedsnetværk, der bygger på gensidig tillid og respekt, skal den opsøgende part i kommunen gå ind i arbejdet på erhvervslivets præmisser og samtidig fungere som erhvervschef. Den opsøgende person skal derfor have en betydelig personlig gennemslagskraft og kende til spillereglerne i det private erhvervsliv. Samtidig har man i Farum Kommune vurderet, at det er vigtigt, at den der samarbejder med virksomhederne også har beslutningskompetence. Derfor har kommunen placeret ansvaret for det opsøgende arbejde hos blandt andre forvaltningschefen. Jobkonsulenterne Gade-kanvas udfører opsøgende arbejde ved at tage ud til de enkelte virksomheder og tage en snak med dem og introducere dem for Produktionshuset, og den måde man tackler ledighed på i kommunen. Jobkonsulenterne gør desuden en del ud af kundepleje i forhold til de virksomheder, der allerede er etableret et samarbejde med. Skive Kommune har også indgået gensidigt forpligtende aftaler mellem kommunen og virksomhederne. Kommunen står for danskundervisning eller undervisning i det at arbejde på en dansk arbejdsplads, og virksomhederne tilbyder til gengæld praktik- og arbejdspladser. Igen et eksempel på, at begge vinder ved samarbejdet. 20 Integration i praksis en håndbog

25 Samarbejde med virksomheder i Skive Kommune I Skive Kommune er der indgået samarbejdsaftaler mellem indtil videre tre virksomheder og kommunens Integrationskontor om et optræningsforløb. Optræningsforløbet indgår som sidste led i et samlet introduktionsforløb med danskundervisning, kursus i samfundsforståelse og aktivering. Det samlede forløb består af en række fastlagte moduler og har form af et individuelt karrieresystem. Kommunen sørger for, at udlændinge, der tilknyttes optræningsforløbet, har de nødvendige sprogkundskaber og den nødvendige forståelse af danske samfundsforhold. Derefter har virksomheden ansvaret for at levere en praktisk oplæring i danske arbejdsnormer samt for den sociale integration på arbejdspladsen. Derudover tilknyttes en mentor eller ambassadør, der skal vejlede den enkelte udlænding på virksomheden. Der indgås en kontrakt mellem den faglige organisation, den enkelte udlænding, virksomheden og kommunen, som fungerer som en fælles forpligtigelse på beskæftigelsesindsatsen. Der er mulighed for, at optræningsforløbene kan kombineres med kurser på AMU-Centret. Der lægges i Skive Kommune stor vægt på, at udlændinge fra første dag vænnes til arbejdslivet. Der er derfor 37-timers arbejdsuger og fem ugers ferie i det modul, der ligger før virksomhedsoptræningsforløbet. Derudover kan der være behov for at introducere nyankomne udlændinge til et system, hvor de i højere grad selv skal tage ansvar i dagligdagen. Eksempelvis introduceres nyankomne udlændinge til det at arbejde i selvstyrende grupper. Tidligere blev danskundervisning og aktivering i Skive Kommune afviklet i et samarbejde mellem sprogcentret og en række aktiveringsprojekter. Hvert halve år blev det vurderet, om der aktuelt var behov for nye eller andre typer af projekter. Fordelen ved denne model var høj grad af fleksibilitet over for den aktuelle gruppe af flygtninges behov. Modellen var dog samtidig meget ressourcekrævende, og flygtningene fandt det frustrerende gang på gang at blive sendt ud i et nyt aktiveringsprojekt uden at komme i arbejde. Kommunen håber derfor med den nye model at kunne tilbyde en mere sammenhængende indsats, der er målrettet imod beskæftigelse. Hvordan får kommunen virksomhederne på banen? Når udlændingene modtages, kan kommunen tage kontakt til erhvervslivets organisationer i lokalområdet, enkeltvirksomheder mv. med henblik på at forpligte disse på integrationsopgaven, afstemme forventninger, etablere en samarbejdsstruktur etc. Jobkonsulenten skal personligt ud på virksomhederne og informere om kommunens aktiveringstilbud til udlændingene og de gevinster, virksomhederne kan få ud af samarbejdet. I mange virksomheder sker ansættelser via en værkfører eller en mellemleder. Kontakten til virksomhederne skal derfor rettes mod både den øverste ledelse og mellemlederne. Integration i praksis en håndbog 21

26 Virksomhederne skal orienteres løbende, hvis kommunen modtager udlændinge, der har kvalifikationer, der kunne passe til virksomhedernes arbejdskraftbehov eller udlændinge, der har erhvervsønsker inden for virksomhedernes fagområder. Kommunens medarbejdere skal stille sig til rådighed for diskussioner i MEDudvalg om hvordan medarbejdere med flygtninge- eller indvandrerbaggrund kan integreres på en arbejdsplads. Kommunen kan støtte netværksdannelse mellem virksomheder og medvirke til at opbygge et (tværkommunalt) forum, hvor de kan diskutere erfaringerne med at ansætte medarbejdere med anden etnisk baggrund. Virksomhedsledere og/eller tillidsmænd/repræsentanter fra MED-udvalg kan her hente inspiration til, hvordan lokale problemer kan tackles, inden de vokser sig store. Et sådant netværk behøver ikke at være meget formelt eller tidskrævende for virksomhederne, men kan bestå i en telefonliste med navne på kontaktpersoner på andre virksomheder af samme størrelse og inden for samme branche. Det er ofte også muligt at aktivere foreninger som lokalafdelinger af netværk blandt erhvervsfolk, f.eks. Rotary, Lions Club, Round Table og lignende. Råd nr. 7: Inddrag arbejdsmarkedets parter i dialog om aktiveringens indhold Arbejdsmarkedets parter er en anden indgang til at knytte udlændingene til arbejdsmarkedet. De lokale repræsentanter for arbejdsmarkedets parter kan blive aktive medspillere i integrationsarbejdet, hvis de inddrages i en dialog om, hvilke aktiviteter kommunen vil lade indgå i aktiveringen. Kommunens indsats kan dog af nogle blive opfattet som et forsøg på at underløbe de overenskomster, man har kæmpet for at få indført på de forskellige områder. Det kan derfor være en fordel at inddrage arbejdsmarkedets parter i en dialog for at diskutere indholdet af den erhvervsrettede aktivering. Herudover kan arbejdsmarkedets parter spille en aktiv rolle ved f.eks. at arbejde for en holdningsændring blandt arbejdsgivere og arbejdstagere. Der kunne også være tale om, at kommunen i samarbejde med parterne udarbejder arbejdskraftprofiler, der beskriver de enkelte branchers behov i forhold til udlændingenes kvalifikationer. En måde at drage nytte af samarbejdet med virksomheder og arbejdsmarkedets parter er at opbygge et arbejdsmarkedsnetværk som i Århus Kommune. 22 Integration i praksis en håndbog

27 Arbejdsmarkedsnetværket samarbejde med arbejdsmarkedets parter og private virksomheder I forbindelse med integrationsindsatsen har Århus Kommune i de seneste år søgt et tættere samarbejde med erhvervslivet. Den overordnede målsætning for samarbejdet har været at få udlændinge såvel som danskere i varig beskæftigelse. Som en følge af disse overvejelser oprettede Århus Kommune i 1995 et Arbejdsmarkedsnetværk som en selvstændig enhed under Socialforvaltningen. Netværkets vigtigste opgaver er at matche virksomheder og klienter samt at medvirke til at finde arbejde til de udlændinge, der har opholds- og arbejdstilladelse. Netværksgruppen kan bl.a. tilbyde virksomhederne at finde arbejdskraft med de ønskede kvalifikationer. Fra januar 2000 har Socialafdelingen i Magistratens 1. afdeling samlet de fleste af sine arbejdsmarkedsrettede projekter i Arbejdsmarkedsnetværket. Her arbejdes nu med fastholdelse af de af virksomhedens medarbejdere, som rammes af sygdom mv. samt integration af såvel danskere som flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. De fleste ansatte i Arbejdsmarkedsnetværket har en baggrund i erhvervslivet. Det har flere fordele. Vigtigst er deres kontakt til virksomhederne og deres forståelse for, at der skal handling til, hvis netværket skal opkvalificere arbejdsstyrken til virksomhedernes aktuelle behov. I forbindelse med de ændringer, der kom i 1999 i lov om aktiv socialpolitik om virksomhedsrevalidering, er der fra forskellige instanser bevilget penge til virksomhedsrevalideringsprojekter, hvilket har givet Arbejdsmarkedsnetværket nye muligheder for at få udlændinge i arbejde. Arbejdsmarkedsnetværket har forskellige projekter, der retter sig mod flygtninge og indvandrere. I 1999 opnåede Arbejdsmarkedsnetværket formel kontakt til 90 virksomheder, og netværket samarbejder i dag løbende med omkring 600 virksomheder i byen. Virksomhederne repræsenterer bredt arbejdsmarkedets forskellige brancher, men hovedvægten ligger klart på industri, handel, hotel og restauration, privat service samt social og sundhed. Der er tilknyttet en styregruppe til Arbejdsmarkedsnetværket bestående af repræsentanter for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Teknisk Skole, Købmandsskolen, AMU-centret, Sprogskolerne, AF, DA og LO i Århus, INDSAM og medarbejderne i netværket. Eksempel på samarbejdet med de tilknyttede virksomheder Det nyeste inden for revalidering er virksomhedsrevalideringsprojekter, og aktuelt er der 8 af disse projekter. I virksomhedsrevalideringsprojekterne tager en virksomhed, gennem Arbejdsmarkedsnetværket, en gruppe af borgere ind i virksomheden i et optræningsforløb. Det kan f.eks. være bygget op om en nicheproduktion i virksomheden. Virksomheden er selv med til at træne medarbejderen og kan ansætte medarbejderen i virksomheden eller medvirke til, at medarbejderen ansættes i en anden virksomhed. Arbejdsmarkedsnetværket yder den fornødne konsulentstøtte under forløbet samt giver løntilskud i optræningsperioden. Formålet er også, med udgangspunkt i den enkelte optræningsvirksomhed, at opbygge et netværk til andre virksomheder i lokalområdet med henblik på beskæftigelse af personer i målgruppen. Et sådant arbejdsmarkedsnetværk er et ambitiøst projekt, som kun de færreste kommuner selv kan løfte. Her er der igen muligheder for samarbejde på tværs af kommuner, især vil det være en oplagt mulighed at samarbejde med kommunens center- Integration i praksis en håndbog 23

28 kommune hvilket også vil kunne lette koordineringen mellem danskundervisning og aktivering (se kapitel 6). Råd nr. 8: Jobkonsulenten skal have beslutningskompetence Det er væsentligt at give kommunens jobkonsulent en central plads i integrationsarbejdet samt at give personen den nødvendige beslutningskompetence til at udføre opgaven. Det er ofte ham eller hende, der har kontakten til virksomhederne og ved, hvilke medarbejderprofiler de ansætter, hvilke behov de har etc. De fleste virksomheder sætter i øvrigt stor pris på, at de skal have kontakt med så få personer som muligt i kommunen og på at vedkommende har kompetence til at træffe beslutninger. Råd nr. 9: Træk på det lokale foreningsliv i aktiveringen Integrationsloven giver kommunerne mulighed for at benytte frivilligt ulønnet arbejde i projekter og foreninger som en del af deres aktiveringstilbud til udlændinge (jf. integrationsloven 23, stk. 2, nr. 5). Der kan være flere gode grunde til at indtænke denne mulighed som et led i kommunens aktivering. Dels kan de frivillige foreninger inddrages direkte i den kommunale integrationsindsats og dermed være med til at løfte integrationsopgaven de kan f.eks. være med til at udføre boligsociale opgaver i boligområder med mange udlændinge, eller de kan være med til at inddrage udlændingene i kommunens fritids- og kulturliv. Dels kan der være en afsmittende effekt ved at benytte frivilligt arbejde som led i aktiveringen, idet udlændingene får kontakt til andre borgere i kommunen og herved opbygger et socialt netværk, der kan være med til at hjælpe dem til en mere permanent plads på arbejdsmarkedet. Ifølge 115 i lov om social service har kommunerne pligt til at samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger, og de skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Kommunen kan vælge at prioritere disse midler, så nogle af dem bruges til at styrke integrationsarbejdet f.eks. ved at anvende dem på frivillige organisationer og foreninger, der gør en indsats i kommunens integrationsarbejde. Råd nr. 10: Støt netværksdannelse den første tid i arbejde Når udlændingene har fået arbejde eller ordinær uddannelse og er blevet selvforsørgende, er en stor del af målet med kommunens integrationsindsats nået. Det kan imidlertid være en fordel for kommunen at fortsætte sin indsats på beskæftigelsesområdet den første tid udlændingene er på arbejdsmarkedet. Nogle flygtninge og indvandrere oplever det som meget svært at "slå til" og blive accepteret på en arbejdsplads ikke mindst i sociale sammenhænge, hvor det ikke er 24 Integration i praksis en håndbog

29 de rent faglige kvalifikationer, der tæller. Disse problemer oplevede eller reelle kan i værste fald betyde, at flygtningen eller indvandreren mister sit job. For at forhindre, at det når så vidt, kan det være en god idé, at kommunen støtter dannelsen af netværk mellem udlændinge, der er kommet i beskæftigelse, så udlændingene tilbydes at mødes med andre udlændinge og dermed får mulighed for at diskutere deres oplevelser på arbejdspladserne. Ved at diskutere problemerne med andre, kan udlændingene dels finde ud af, at det ofte er almene problemer, de oplever, dels kan de, gennem diskussionen, få forslag til mulige løsninger fra andre, der har stået i samme situation, men som er kommet videre. Kommunens støtte til sådanne netværk kan bestå i at: Ordne det administrative med at skabe kontakt mellem udlændingene Indbyde til møder Sørge for et lokale, hvor møderne kan foregå Stille jobkonsulenten eller en erhvervsvejleder til rådighed for netværket, så der er lejlighed til at stille spørgsmål til én, der har erfaring med danske arbejdspladser Invitere virksomhedsledere til at fortælle, hvordan de ser på problemstillingen, og efterfølgende deltage i debatten. Råd nr. 11: Indgå i dialog med arbejdsgivere og udlændinge om barrierer på arbejdsmarkedet For at kunne løse beskæftigelsesproblemet for udlændingene er det vigtigt, at barrierer som rekruttering, holdninger, sprogniveau etc. diskuteres åbent og fordomsfrit. Dette kræver en debat mellem udlændinge, arbejdsgivere og medarbejdere om de barrierer og problemer, der blokerer for udlændinges integration på arbejdsmarkedet og i det danske samfund. Der er behov for at få afklaret, hvilke forhold der forhindrer en bedre integration, og hvad der skal til for styrke integrationen på arbejdsmarkedet. Mange problemer skyldes misforståelser og fordomme, som en åben dialog kan løse op for. Denne debat kan foregå inden for rammerne af Det rummelige arbejdsmarked eller med inddragelse af integrationsrådet. Det sociale koordinationsudvalg kunne også være et forum, hvor sådan en diskussion kunne foregå. Der er mange jobs, som besættes via anbefalinger fra kollegaer eller direkte kontakt til mellemledere eller værkførere. Udlændinge kan derfor have svært ved at få ansættelse. Det er følgelig en god idé at etablere en tæt kontakt mellem kommunen og de personer i virksomhederne, der reelt er ansvarlige for ansættelse af nye medarbejdere. Integration i praksis en håndbog 25