Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. august Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Hvalsø

Transkript

1 Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. august 2014 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Hvalsø

2 Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden ET - Orientering august ET - Temadrøftelse med Lejre Turistforening ET - Lokal virksomhedsdatabase ET - Status på erhvervsområdet ET - Fishing Zealand ET - Turistformidling i Lejre Kommune ET - Nye servicemål for myndighedsbehandlingen ET - Høring om Beskæftigelsesplan ET - Mobil- og bredbåndsdækning i Lejre Kommune ET - Status på Lejre Erhvervsudviklingsforum ET - Opfølgning på dagsordener som led i plan for øget kvalitet i politisk betjening ET - Eventuelt...27

3 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 1 1. ET - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Godkendt Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 2 2. ET - Orientering august 2014 Sagsnr.: 14/795 Resumé: A. Evaluering af markedsføringskampagnen for Visit Lejre maj-juni 2014 Vedlagt som bilag er en evaluering af den første periode med online-markedsføring for Visit Lejre, april-maj Som det fremgår af evalueringen har kampagnen medført ca. 1.5M visninger og klik via markedsføringen på TV2. Via Krak har kampagnen givet 2.7M visninger og klik. Til sammenligning havde Visit Lejre i alt for juni måned klik, hvor Visit Copenhagen havde klik og Visit Roskilde havde klik. Forklaring på den store succes hos Krak - i hovedpunkter: Face Media havde forhandlet en rigtig god pris hos Krak. Visit Lejre betalte kr., nu koster en tilsvarende kampagne ca kr. OpenDoor-konceptet var et helt nyt koncept, som Krak ikke har haft før og ønskede at prøve af. Derfor den lavere pris. Desuden gjorde dette, at interessen for kampagnen var større Krak glemte at tage kampagen af, så den kørte til den 9.juni i stedet for til den 30. maj. Denne ekstra periode har vi ikke betalt for Timingen var perfekt. Kampagnen var planlagt til at køre samtidigt med Livsstilsmessen på Ledreborg, Sagnlandets markedsføring og tidspunktet, hvor folk normalt er modtagelige for inspiration til ferien. Samtidig var vejret godt og ledte tankerne hen på ferie i Danmark. De mange personer, der er gået ind via Krak har kun været på hjemmesiden i ganske kort tid (5-6 sekunder), og er ikke kommet længere end til forsiden. Til gengæld har de mange klik sikret Visit Lejre en bedre placering på søgemaskinernes lister. De personer, der er kommet ind via TV2 har brugt længere tid (20-45 sekunder) og har klikket sig længere ind på hjemmesiden. Specielt oplysninger om overnatninger og Sagnlandet Lejre har haft folks opmærksomhed. Visit Lejre har kørt en lille kampagne juli. Evaluering af denne kampagne følger. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. At sagen tages til orientering Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Taget til orientering. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling:

5 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 3 Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser Økonomi og finansiering: Sagen har ingen økonomiske konsekvenser Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme Bilag: 1. Visit Lejre_evaluering2014_1

6 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 4 3. ET - Temadrøftelse med Lejre Turistforening Sagsnr.: 14/10990 Resumé: Lejre Turistforening ønsker at mødes med Udvalget for Erhverv & Turisme for dels at præsentere foreningen for Udvalget, dels for at drøfte det fremtidige samarbejde mellem kommunen og turistforeningen. Medlemmer fra Lejre Turistforening deltager under punktet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at sagen drøftes. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Drøftet. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Lejre Turistforening er stiftet i februar Formålet med Lejre Turistforening er: At medvirke til udviklingen af en turisme, der bygger på kvalitet, bæredygtighed samt synergi mellem lokalbefolkningen og turisternes interesser. At være i dialog med foreningens medlemmer, lokalbefolkningen og andre relevante interesseorganisationer om forhold der vedrører turisme i bred forstand. At bidrage til borgernes og myndighedernes forståelse for turismens positive betydning for Lejre Kommune. Lejre Turistforening ønsker at mødes med Udvalget for Erhverv & Turisme for dels at præsentere foreningen for Udvalget, dels for at drøfte det fremtidige samarbejde mellem kommunen og turistforeningen. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme

7 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 5 4. ET - Lokal virksomhedsdatabase Sagsnr.: 14/10987 Resumé: Der har fra virksomhedernes side i Lejre Kommune været stor interesse for, at der skabes en platform, hvor de lokale virksomheder bliver synlige både over for andre lokale virksomheder men også over for kommunen i forbindelse med udbud. Der har i denne forbindelse været dialog med en privat leverandør af web-løsninger til kommunale portaler, som kan tilbyde en løsning på hvor virksomhederne kan synliggøre deres kompetencer og forretningsområder, og hvor virksomhederne selv udfylder og vedligeholder deres profil. Denne løsning vil både give mulighed for, at de lokale virksomheder kan finde lokale leverandører og samarbejdspartnere og samtidig også blive synlige over for kommunen som potentiel leverandør. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Erhverv & Turisme godkender, at administrationen kan arbejde videre med sagen. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Godkendt. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Et vigtigt behov blandt de lokale virksomheder har vist sig at være synlighed over for hinanden, over for potentielle kunder og samarbejdspartnere og over for kommunens organisation. Der eksisterer i dag ikke et samlet overblik over lokale virksomheder inden for kommunens styrkepositioner eller virksomheder generelt. Lejre Kommunes erhvervsservice har derfor været i dialog med en privat leverandør af web-løsninger til kommunale portaler, hvor virksomhederne selv kan oprette og vedligeholde deres profil. Denne løsning giver mulighed for, at virksomheder i og uden for kommunen hurtigt og let kan finde en relevant leverandør, kunde eller samarbejdspartner i Lejre Kommune. Det vil også gøre det lettere for Lejre kommune at finde egnede virksomheder. Lejre kommune har været i dialog med en privat leverandør, som har givet et tilbud på oprettelse af en sådan web-løsning. Tilbuddet udgør kr. eks. Moms, som omfatter: Oprettelse af grundmodel på hjemmeside Moduler til nyhedsbrev og prækvalifering Oprettelse af 10 bruger licenser til Lejre kommune En halv dags undervisning i værktøjet

8 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 6 Den nye web-løsning vil kunne integreres på den eksisterende hjemmeside under Erhverv. Web-løsningen vil skabe hurtigt overblik og gennemsigtighed til underskoven af virksomheder i Lejre Kommune og bidrage til at synliggøre de lokale kompetencer hos virksomhederne. Der vil blive vist eksempler på web-løsningen på udvalgsmødet. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at initiativet kan spille en vigtig rolle for synliggørelse af de lokale virksomheder og deres kompetencer. Denne synlighed vil både have betydning for virksomhedernes mulighed for at finde relevante lokale leverandører og samarbejdspartnere og det vil have betydning for at tiltrække nye virksomheder inden for kommunens styrkepositioner. Endelig vil det også skabe et godt overblik for kommunen, når der skal sendes opgaver i udbud. Det vil derfor være relevant for udvalget at drøfte, om der skal arbejdes videre med en sådan web-løsning som en del af lejre kommunes hjemmeside. Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme

9 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 7 5. ET - Status på erhvervsområdet Sagsnr.: 14/10900 Resumé: Der gives i sagen status på erhvervsområdet og de forløb, som pt. er sat i gang sammen med lokale virksomheder. De enkelte forløb er opstået gennem besøg hos den enkelte virksomhed eller gennem henvendelse til Lejre Kommunes erhvervsservice. Forløbene har alle det fokus, at de skal støtte de lokale virksomheders vækstmuligheder. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Erhverv & Turisme tager administrationens orientering til efterretning. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Taget til efterretning. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Som led i at opbygge den nye erhvervsservicefunktion er der besøgt en række lokale virksomheder fra marts til juli måned Formålet med virksomhedsbesøgene har været at indsamle viden om virksomhedernes behov for erhvervsservice aktiviteter. Der er løbende igangsat konkrete forløb hos flere af virksomhederne, hvor det har kunnet styrke den enkelte virksomheds vækstmuligheder. I det følgende vil de igangsatte virksomhedsforløb blive skitseret med henblik på at skabe overblik over aktiviteter på erhvervsområdet. Ledersparring Udvalget for Erhverv & Turisme vedtog på mødet den 5. maj 2014 at bevilge kr. til etablering af advisory boards, som kan yde sparring til lokale virksomheder, der ikke selv har professionel bestyrelse. Det første forløb er nu sat i gang hos en lokal smedevirksomhed, som har ønsket professionel sparring på virksomhedens produktfokus og strategi. Der er tilknyttet en erfaren erhvervsmand med relevant brancheerfaring som sparringspartner. Der vil i den kommende tid blive arbejdet videre med konceptet i forhold til andre interesserede virksomheder, samt iværksættere, som har behov for sparring i et halvt års forløb. Det foreslås, at tilbuddet fremover vil blive benævnt Ledersparring. Virksomhedsvejledning Iværksættervirksomheden Dansk Dronekompagni henvendte sig i marts 2014 til Lejre kommunes erhvervsservice for at få sparring på forretningskonceptet, der omhandler at tage luftfotos og film fra fjernstyrede droner. Efter en række vejledningssessioner hos den nye erhvervsservice i Lejre kommune er virksomheden blevet hjulpet på vej med: o At identificere og udvælge forskellige kundesegmenter o At gennemføre test af produkterne hos relevante kundesegmenter og dermed opnå kundereferencer o Finde egnede erhvervslokaler i kommunen, som virksomheden nu har lejet sig ind i o At identificere egnede arealer til prøveflyvning af dronerne.

10 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 8 Der er vedhæftet en artikel fra Lejre Lokalavis som bilag, der beskriver iværksættervirksomheden og forløbet med Lejre Kommunes erhvervsservice. Eksportfremme i USA Lejre Kommunes erhvervsservice er ved at indgå et samarbejde med Coastal Bend Business Innovation Center i Texas, USA. Samarbejdet vil betyde, at Incubation Manager David Fonseca vil besøge Lejre Kommune i løbet af efteråret 2014 med henblik på at vurdere, hvilke lokale virksomheder, der har potentiale for at eksportere til Texas i USA. David Fonseca er allerede i dialog med to lokale bryggerier om mulighederne og vil følge op på denne snak med andet, når han besøger Danmark. Tiltrækning af virksomheder til Lejre Kommune Chokoladeproducenten Mikkel Friis-Holm, som bl.a. har vundet guldmedalje ved VM i chokolade, har ønsket at hjemtage sin chokoladeproduktion til Danmark fra Frankrig. Mikkel har henvendt sig til Lejre Kommunes erhvervsservice med henblik på at finde et egnet erhvervslejemål, hvor han kan drive sin virksomhed. Lejre Kommunes erhvervsservice har fundet flere forskellige muligheder til Mikkel Friis-Holm. En af mulighederne er køkkenet på Hvalsø Ældrecenter, som ikke har været i funktion i en årrække. Der er på denne baggrund ved at blive behandlet en byggeansøgning fra Mikkel Friis-Holm på lejemålet og igangsat en høring af naboer, så det kan afgøres om køkkenet kan lejes ud til Mikkel Friis-Holm. Salg af erhvervsjord Lejre Kommune vil sammen med lokale erhvervsmæglere udvælge forskellige områder i Lejre Kommune og udarbejde salgsmateriale, der viser mulighederne for erhvervsaktiviteter i de pågældende områder. Det forventes at dette arbejde vil være klart til markedsføring i efteråret Lejre kommune har modtaget en henvendelse fra en lokal virksomhed, som ønsker at købe kommunalt erhvervsjord i Kirke Saaby. Der vil derfor blive sat et arbejde i gang, således at det pågældende stykke jord kan udbydes i efteråret Innovation og Produktudvikling Der er sat et forløb i gang for en lokal virksomhed, som har patenteret en opfindelse til byggeindustrien. Der vil henover efteråret blive sat en række møder op med mulige investorer, således at opfindelsen kan blive kommercialiseret. Talsi, Letland Erhvervsschefen deltager i Lejre Kommunes fælles besøg i Talsi i august måned Der er blevet udarbejdet en række plancher over lokale virksomheder, som vil blive eksponeret i Talsi og der vil på besøget blive gennemført et møde med erhvervsrepræsentanter fra Talsi. Uddannelsesforløb i service Planlægningen af uddannelsesforløbet for medarbejdere med virksomhedskontakt er ved at være på plads og det virksomhedspanel, som skal deltage på modul 1 og 3 er sammensat. Forløbet starter i august måned og løber frem til oktober DJØF arrangement Lejre kommune har i samarbejde med DJØF (Juristernes og Økonomernes fagforbund) gennemført en matchmaking mellem lokale virksomheder og ledige DJØF ere. Seancen blev gennemført den 28. maj, hvor fire lokale virksomheder deltog. To ud af de fire virksomheder har allerede besluttet sig for at indgå i et nærmere samarbejde med nogle af kandidaterne fra arrangementet. Det forsøges at gentage arrangementet i efteråret Gevinsten for Lejre kommune er at medvirke til at skabe flere videnbaserede jobs i de lokale virksomheder.

11 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 9 Administrationens vurdering: Administrationen forelægger status til orientering. Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme Bilag: 1. Bilag_Dronekompagniet.pdf

12 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ET - Fishing Zealand Sagsnr.: 14/2388 Resumé: På Udvalget for Erhverv & Turismes møde den 3. marts 2014 blev det besluttet, at administrationen skulle præsentere en samlet vurdering af, om Lejre Kommune skal deltage som medlem i det tværkommunale samarbejde Fishing Zealand. Fishing Zealand rummer en række muligheder for Lejre Kommune, men også nogle udfordringer. Fishing Zealand (FZ) giver med sit værdiggrundlag mulighed for at forene interesser omkring turisme- og oplevelseserhverv, naturfremmende foranstaltninger og formidling af naturgrundlaget. Administrationen vurderer, at Fishing Zealand (FZ) har potentiale for at brande Lejre Kommunes indenfor oplevelsesturisme. Administrationen vurderer samtidig, at et medlemskab skal forstås som en investering, idet lokal interesse og engagement fra både borgere, lokale virksomheder og fra kommunens organisation er en forudsætning for konkrete aktiviteter. Lejre Kommunes budget til vandløbsvedligeholdelse kan udelukkende finansiere almindelige driftsopgaver. Supplerende forbedrings- og restaureringsprojekter forudsætter derfor at der afsættes yderligere midler alternativt at der ydes fonds- eller sponsorstøtte. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Erhverv & Turisme anbefaler UBU, UKF og UTM at Lejre Kommune bliver medlem af FZ for foreløbig en to-årig periode 2. at finansiering sker delt mellem udvalgene efter følgende model: UKF, UBU og UET finansierer kr. årligt mens UTM finansierer og påtager sig inden for eget område at prioritere midler til de tiltag, som vi binder os til i det omfang, der ikke kan skaffes ekstern finansiering. 3. at sagen genoptages i UET, når den har været behandlet i ovennævnte udvalg i september måned. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : 1-2 anbefales med den tilføjelse, at administrationen beder FZ uddybe hvad FZ mere konkret bidrager med, og at beskrivelse heraf vedlægges som bilag til behandlingen i UKF, UTM og UBU. 3 godkendt. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Fishing Zealand har til formål at fremme bæredygtigt lystfiskeri og lystfiskerturisme på Sjælland og de nærliggende øer.

13 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 11 Udvalget for Erhverv og Turisme besluttede på UET-møde den 3. marts 2014, at administrationen skulle præsentere en samlet vurdering for udvalget af om Lejre Kommune skal deltage som medlem i Fishing Zealand. På den baggrund har administrationen afholdt møde med tovholderne for projektet i hhv. Vordingborg og Roskilde Kommuner, chefkonsulent Paul Debois og udviklingskonsulent Jens Stærdahl. Der er endvidere indhentet udtalelser fra lokale interessenter i projektet, f.eks. Godsejer Johan Scheel, grundlægger af Herslev Bryghus Tore Jørgensen og en række lystfiskere. Om Fishing Zealand Projektet Fishing Zealand er inspireret af det fynske projekt Havørred Fyn, der har formået at få en årlig investering på 4 mio. kr. til at vokse til næsten 40 mio. kr. Indsatsen går her primært på at fremme ørredbestandene ved at lave forbedringer af vandmiljøet. Fishing Zealand vil dog have sin egen profil, der henter inspiration fra Havørred Fyn, men udvikler sig i forhold til Sjællandske potentialer og behov. Projektet er nærmere beskrevet på samt i baggrundspapiret En kort introduktion til Fishing Zealand. Til sagen er herudover vedhæftet et eksempel på en folder om lystfiskeri på Møn, der er udviklet i regi af Fishing Zealand. I dette link præsenteres hvordan Odsherred via Fishing Zealand præsenterer sig; Fishing Zealand er startet som et samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund, Odsherred og Vordingborg Kommuner. Alle kommuner på Sjælland vil på sigt kunne deltage. Roskilde Kommune blev medlem i 2013 og Kalundborg Kommune overvejer medlemskab. Fishing Zealand er i startfasen organiseret med en politisk styregruppe og en projektgruppe. Styregruppe og projektgruppe (p.t. sekretariat) er sammensat af medlemmer fra samarbejdspartnerne. Der er herudover dannet arbejdsgrupper, der arbejder mere målrettet med udvikling af aktiviteter for hhv. natur, erhverv og turisme og børn og unge. Forpligtelser I følger Fishing Zealands værdigrundlag forventes medlemskommunerne at arbejde for en god sø- og vandløbskvalitet. Konkret nævnes at der senest 18 måneder efter indtræden i Fishing Zealand er skabt forbedret natur og miljøkvalitet i et antal søer og vandløb svarende til omfanget i vandplanerne. Desuden forventes, at der i kommunen gennemføres yderligere 1 2 tiltag, der forbedrer gydemulighederne for ørred, gedde eller aborre. Endvidere forventes det, at der inden udgangen af 2016 er skabt forbedring i tilgængeligheden 2 steder i hver af de deltagende kommuner, ligesom der er udpeget og forberedt mindst et sted, der er velegnet til handicappede sportsfiskere. Der skal dannes minimum én erhvervsklynge med minimum 5 deltagende virksomheder med henblik på at skabe produktudvikling direkte relateret til Fishing Zealand. Udtalelser: En række interessenter er af Gordon Henriksen og administrationen blevet bedt om at udtale sig om deres interesse i lokalt medlemskab. Udtalelser fremgår af bilag.

14 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 12 Administrationens vurdering: Fishing Zealand vil brande kommunen som blandt andet friluftsorienteret og miljøbevidst kommune. Det vurderes, at et medlemskab af FZ vil styrke fokus og øge engagementet omkring at skabe forbedringer i vandløb og søer i Lejre Kommune. Medlemskab vil kunne medvirke til at udvikle og styrke samarbejdet mellem frivillige, såsom lystfiskerforeninger, og kommunen med henblik på gennemførelse af restaureringer i vandløbene og at skabe forbedring af tilgængeligheden til gode fiskepladser. FZ har endvidere potentiale for at styrke erhverv og turisme i Lejre Kommune ved at tilbyde konkrete nye aktiviteter for besøgende og turister. Endelig kan FZ bidrage til flere tilbud for børn og unge. Roskilde Kommune arbejder målrettet mod at skabe attraktive tilbud for børn og unge i samarbejde med Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK). Næsten alle skoler i Lejre Kommune har opnået grønt flag og deltager i det tværkommunale projekt Grøn Generation. FZ kunne give konkret indhold til de to samarbejdsprojekter. Endelig er der muligheder for samarbejde i forbindelse med skolereformen. Læs vedhæftede artikel fra Odense. Medlemskab vil endvidere kunne medvirke til at udvikle det eksisterende samarbejde på tværs af kommunegrænserne i forhold til vandløbspleje, fiskepleje og formidlingsaktiviteter. I forbindelse med LAG hvor Lejre Kommune indgår i gruppe med Kalundborg, Odsherred, Holbæk og Sorø kan der vise sig muligheder, idet Odsherred allerede er medlem af FZ og Kalundborg overvejer medlemskab. Administrationen vurderer, at et medlemskab skal forstås som en slags investering, idet lokal interesse og engagement fra både borgere, lokale virksomheder og fra kommunens organisation er en forudsætning for konkrete aktiviteter. Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Hver kommune bidrager til projektet med minimum kr. pr. år til markedsføring samt til konsulenthjælp til at stimulere og igangsætte forskellige aktiviteter. Forbedring af naturgrundlaget finansieres af kommunernes egne budgetter. Lejre Kommunes driftsbudget til vandløbsvedligeholdelse er kr. i Driftsmidlerne anvendes til opgaver omkring vedligeholdelsen af kommunevandløbene. Vedligeholdelsen udføres i henhold til gældende vandløbsregulativer, som fastsætter krav til grødeskæring, oprensning samt opmåling og kontrol af vandløbenes vandføringsevne. Administrationen arbejder allerede på nuværende tidspunkt for en gennemførelse af de indsatser overfor vandløb, søer og marine områder, som er fastlagt i statens udkast til vandplaner. Disse indsatser er 100 % finansieret af staten og EU. Der er i CBM afsat ca kr. til rekreative stier, naturinformation mv. Størstedelen af beløbet anvendes til vedligeholdelse af eksisterende stier og faciliteter og kun en mindre del til nye initiativer. Det er muligt at omprioritere en del af disse midler til hel eller delvis finansiering af de krævede forbedringer af adgangsforhold og etablering af handicapegnede fiskesteder. Det kræver dog en nedprioritering af vedligeholdelsen af eksisterende stier og faciliteter mv.

15 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 13 Der er en række muligheder for, at kommunen kan søge tilskud til medfinansiering af natur- og vandløbsprojekter, hvis kommunen selv bidrager til finansiering af projekterne. Ligeledes har foreninger og organisationer muligheder for at søge finansiering af projekter ved fonde o.l. I CBM er der ikke afsat budget til forbedrings- og restaureringsprojekter i vandløb. Gennemførelse af de forventede yderligere indsatser i vandløb og søer forudsætter derfor, at der afsættes midler til hel eller delvis finansiering af dette alternativt at der ydes fonds- eller sponsorstøtte. Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme Bilag: 1. Fishing Zealand Værdigrundlag.docx 2. Bilag til Kommunebrevet.docx 3. Lejre - Kommunebrev pr. septemberl 2013.docx 4. Interessenters udtalelser om FZ 5. sportsfiskeren_skoler.pdf

16 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ET - Turistformidling i Lejre Kommune Sagsnr.: 14/10991 Resumé: Udvalget for Erhverv & Turisme har bedt om en oversigt over mulighederne for formidling til turisterne i Lejre Kommune. For at supplere den nuværende formidling er det en mulighed at oprette små satellitter af turistinformationer via samarbejde med relevante, større aktører. En anden mulighed er at supplere formidlingen med en eller flere digitale løsninger. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Erhverv & Turisme drøfter sagen Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Drøftet. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Udvalget for Erhverv & Turisme har bedt om en oversigt over mulighederne for formidling af Lejre Kommunes tilbud til turister. Visit Lejre formidler i øjeblikket via hjemmesiden Visitlejre.dk, som også er tilgængelig på smartphones. Desuden er der turistformidling i turistinformationen i Sagnlandet Lejre, hvor der udover den personlige betjening, foldere og kort over seværdigheder også er en computer til rådighed, som besøgende frit kan søge informationer på. Der formidles desuden via nuværende skiltning ude i landskabet. For at supplere den nuværende personlige formidling er det en mulighed at oprette små satellitter af turistinformationer via samarbejde med relevante, større aktører om at udstille og formidle turistinformation til besøgende. Det vil sandsynligvis være nødvendigt at iværksætte en form for uddannelse af aktørerne ligesom et forløb med netværksmøder mellem aktørerne også vil være gavnligt for at sikre kvalitet i formidlingen. Fordelen ved dette er bla. at formidlingen spredes ud til steder, hvor turisterne færdes. Udfordringen kan være at få aktørerne til at samarbejde og præsentere alle kommunens tilbud og ikke kun egne tilbud. En anden mulighed er at supplere formidlingen med en eller flere digitale løsninger. En af disse kunne være tilføjelse af QR codes på skilte i landskabet i takt med at den eksisterende skiltning opdateres og fornys. QR ( quick response / hurtigt svar). Ved hjælp af en app kan den besøgende via sin telefon aflæse QR codes og derved dirigeres videre til en hjemmeside med relevant information. Udfordringerne er bla. at systemet er afhængigt af mobildækning, og af at den besøgende har en smartphone. Det er desuden en udfordring at de skilte, der sættes op, kun fornyes hver år, da der ikke skønnes at være behov og heller ikke budget til at udskifte skiltene oftere. En anden mulighed er at designe en specifik app til Visit Lejre. Apps (applicationer/ (softwareprogrammer) kan installeres på få sekunder med et enkelt klik, og er altid tilgængelige. Fordelene ved en app er, at den også kan fungere steder med en ustabil mobildækning. Udfordringen ved en app er, at denne også kræver, at den besøgende har

17 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 15 en smartphone. Apps skal desuden opdateres jævnligt, og den besøgende skal huske at downloade opdateringen for at have den seneste version. Til orientering dækkes landskabet i Lejre Kommune også af andre hjemmesider og apps: Skjoldungestiernes hjemmeside og app Friluftguidens hjemmeside og app mv. Naturstyrelsens hjemmeside Danmarks Naturfredningsforening hjemmeside og app Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Det skal undersøges nærmere, hvad det evt. vil koste at sætte et uddannelsesforløb sammen til relevante aktører. Hvis der vælges en digital løsning, skal det undersøges, hvad det vil koste at designe de forskellige digitale løsninger samt evt. trykning af skilte og evt. forstærkere på steder, hvor mobilsignalet er for svagt. Det skal desuden undersøges nærmere, om der er mulighed for at søge midler til digital formidling ad andre veje. Fx LAG-midler eller midler i forbindelse med Nationalparkprojektet. Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme

18 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ET - Nye servicemål for myndighedsbehandlingen Sagsnr.: 14/6855 Resumé: Udvalget for Teknik & Miljø besluttede den 4. juni 2014 at sende en sag om udarbejdelse af nye servicemål for myndighedsbehandlingen i høring i Udvalget for Erhverv & Turisme. Udvalget for Teknik & Miljø godkendte på mødet at administrationen arbejdede videre med at formulere konkrete servicemål ud fra en række opstillede spørgsmål og anbefalinger som administrationen havde stillet op, men udvalget ønskede ikke at virksomhedssager som generel retningslinje prioriteres og behandles før borgersager. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget drøfter de opstillede spørgsmål og anbefalinger, til brug for det videre arbejde med at formulere konkrete servicemål. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Drøftet. Udvalget anbefaler, at der sikres en tydelig formidling af den service Lejre Kommune tilbyder særligt til erhvervslivet, og at inspiration hertil indsamles fra andre kommuner som et led i det videre arbejde. UET opfordrer til, at der sikres retvisende dokumentation for udvikling i nettosagsbehandlingstider. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Udvalget for Teknik & Miljø godkendte den 4. juni 2014, at administrationen arbejdede videre med at formulere konkrete servicemål for myndighedsbehandlingen inden for Center for Byg & Miljøs ansvarsområde ud fra en række opstillede spørgsmål og anbefalinger. Udvalget besluttede også at sende sagen i høring i Udvalget for Erhverv & Turisme, idet Udvalget for Teknik & Miljø ikke ønsker at virksomhedssager som generel retningslinje skal prioriteres og behandles før borgersager, men at de konkrete ansøgninger på myndighedsområdet fortsat skal prioriteres efter ansøgningstidspunkt, dog således at sager af særlig karakter opprioriteres. Temaerne som drøftelserne i Udvalget for Teknik & Miljø tog udgangspunkt i er følgende som skal overvejes før man lægger sig fast på de enkelte servicemål: Hvilke sagstyper skal der fastlægges servicemål for? Skal der være differentierede servicemål for henholdsvis borgersager og virksomhedssager? Skal der alene opsættes servicemål for områder hvor status løbende kan opgøres? Hvordan opgør vi sagsbehandlingstid? Hvilket ambitionsniveau skal vi have for sagsbehandlingstid?

19 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 17 Der lægges op til en drøftelse af temaerne i Udvalget for Erhverv & Turisme. Herefter vil administrationen arbejde videre med sagen med henblik på forelæggelse af forslag til konkrete servicemål til godkendelse i Udvalget for Teknik & Miljø i november Administrationens vurdering: I relation til ovenstående spørgsmål anbefaler administrationen, at der fastsættes servicemål for sagsbehandlingstid på de sagstyper, hvor der fra statslig side udarbejdes statistikker for alle kommuners sagsbehandlingstider at der fastsættes servicemål for sagsbehandlingstid for de 8-10 sagstyper, hvor der træffes flest afgørelser at der fastsættes servicemål for generelle serviceparametre på tværs af alle opgaveområder. Administrationen anbefaler også, at der opsættes servicemål, uanset om det pt. er muligt at opgøre om servicemålene overholdes at målsætningerne generelt opstilles som bruttosagsbehandlingstid, mens der for byggesager og landbrugsgodkendelser opstilles målsætninger for både bruttosagsbehandlingstid og nettosagsbehandlingstid at der, hvor det konkret vurderes muligt, fastsættes målsætninger omkring den bedste 1/3 del i forhold til andre kommuner. I vedlagte notat, Nye servicemål for myndighedsbehandlingen i Lejre Kommune er nærmere redegjort for de overvejelser, der ligger til grund for administrationens anbefalinger. Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Udvalget for Teknik & Miljø Bilag: 1. Statslige statistikker på tværs af kommuner.doc 2. Sagsbehandlingstider for byggesager i andre kommuner 3. Eksisterende servicemål for myndighedsbehandlingen i Lejre Kommune 4. Brugertilfredshedsundersøgelse 5. Oversigt over opgaveområderne i Center for Byg & Miljø 6. Servicemål fra Silkeborg, København, Holbæk, Høje Taastrup og Faxe kommuner.pdf 7. Statistik for byggesager og landzonesager i Lejre - april 2014.pdf 8. Nye servicemål for myndighedsbehandlingen i Lejre Kommune

20 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ET - Høring om Beskæftigelsesplan 2015 Sagsnr.: 14/6494 Resumé: Udvalget for Job & Arbejdsmarked har på møde den 2. juni 2014 behandlet udkast til Beskæftigelsesplan 2015 og har i den forbindelse besluttet at sende udkast til Beskæftigelsesplan 2015 til høring i Udvalget for Erhverv & Turisme. I Beskæftigelsesplan 2015 er der særligt afsnit om Jobcenter Lejres virksomhedsservice og strategi for virksomhedsservice i 2015, ligesom der i beskæftigelsesplanen er opstillet Ministermål og lokale mål for virksomhedsindsatsen i Disse strategier, indsatser og mål støder op til erhvervsserviceområdet, hvorfor det er relevant at inddrage Udvalget for Erhverv & Turisme som høringspart. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Erhverv & Turisme drøfter og knytter bemærkninger til udkast til beskæftigelsesplan Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Drøftet. Udvalget havde ikke bemærkninger. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Udkast til Beskæftigelsesplan 2015 har været behandlet i Udvalget for Job og Arbejdsmarked på udvalgets møde den 2. juni I udkast til Beskæftigelsesplan 2015 er der opstilles der i alt 7 mål og resultatkrav. Ministermål. Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentret skal have maksimal fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, socialeller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så det sikres at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet er at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at kommunen understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Der skal prioriteres en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der

21 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 19 skal være fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet skal understøtte integrationsindsatsen. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Der skal fokus på bekæmpelse af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Jobcentret skal have fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige der er i risiko for at blive langtidsledige. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Der skal øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Der skal leveres proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere for eksempel i forbindelse med længerevarende sygemelding. Der foreslås endvidere 3 lokale mål i Beskæftigelsesplan Et om varighed på sygedagpenge, et om antal kampagnebesøg i lokale virksomheder og et om antal jobrotationsprojekter. Udtalelser: Beskæftigelsesplanen er sendt til høring i Det lokale beskæftigelsesråd, Beskæftigelsesregionen samt Udvalget for Erhverv & Turisme. Administrationens vurdering: Ingen Handicappolitik: Dansk Handicapråd er repræsenteret med 2 pladser i Det Lokale Beskæftigelsesråd, som også er høringspart omkring Beskæftigelsesplan 2015 I Beskæftigelsesplan 2015 for Lejre Kommune er handicappede ikke udpeget som en målgruppe. Handicappede indgår i de forskellige målgrupper for Jobcenter Lejres indsats i Jobcenter Lejres indsatser udmøntes i henhold til forskellige lovgivninger, som blandt andet indeholder specielle muligheder for handicappede på arbejdsmarkedet, i uddannelse, eller som har et udviklingsbehov for at kunne blive inkluderet. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme Bilag: 1. ET- Bilag Beskæftigelsesplan udkast maj 2015

22 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ET - Mobil- og bredbåndsdækning i Lejre Kommune Sagsnr.: 14/11648 Resumé: Økonomiudvalget har på deres møde den 17. juni 2014 behandlet en sag vedr. Lejre Kommunes handlemuligheder for, at borgere og virksomheder kan opnå en bedre mobilog bredbåndsdækning. Flere steder i Lejre Kommune har i dag meget dårlig mobil- og bredbåndsdækning, hvilket er et stort problem for borgere og virksomheder i de pågældende områder. På denne baggrund har økonomiudvalget besluttet, at: der fortsat stilles krav til leverandører om dækning i forbindelse med Lejre Kommunes udbud af IT- og teleydelser der afholdes møder med relevante parter, for at afdække muligheder for samarbejde og synergier vedr. gravearbejde og kabellægning det afdækkes, hvordan borgere og virksomheder kan gå sammen om tilslutning til mobil- og bredbånd og evt. andre trådløse teknologier og hvordan der kan sikres tilgængelig information om dette den nationale kortlægning følges tæt. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Erhverv & Turisme tager orienteringen til efterretning. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Taget til efterretning. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: En række geografiske områder i Lejre Kommune, har ikke den fornødne mobil- og bredbåndsdækning. Dette er en barriere for borgeres og ikke mindst virksomheders muligheder for at tilegne og omfavne de nye digitale krav, der stilles i de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier og kan have betydning for eksisterende virksomheders udviklingsmuligheder samt mulighed for at tiltrække bestemte virksomheder til Lejre Kommune. Udbredelsen af mobil- og bredbåndsdækning udgør et vigtig element i at fastholde og tiltrække borgere og virksomheder til landkommuner, og er som udgangspunkt styret af private leverandørers ageren på markedet. Det giver følgende handlemuligheder for Lejre Kommune til at tilskynde udbredelsen:

23 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 21 At stille krav (til større udbredelse) i forbindelse med de udbud, som Lejre Kommune som virksomhed gennemfører på IT-området At afdække muligheder for synergi og samarbejde mellem relevante aktører, således at leverandører kan tilbydes at lægge fiberkabler, når kommunen eller Lejre Forsyning alligevel skal foretage større gravearbejder. At udbrede kendskabet til, at grundejerforeninger, mindre landsbyer og evt. virksomheder kan gå sammen om hjemkøbe fiber fra udbyderne. At undersøge mulighederne indenfor trådløse teknologier i mindre befolkede områder. Lejre Kommune stiller krav om mobildækning i forbindelse med udbud af teleydelser. Kommunens leverandør, TDC A/S har oplyst, at de i 2. og 3. kvartal 2014 vil forbedre den mobile dækning væsentligt i Lejre Kommune, hvilket både vil have positiv indflydelse på kvaliteten af mobiltelefoni og adgangen til hurtig internet. Behov for bredbånd, fibernet eller andre trådløse teknologier vil fortsat blive vurderet i lyset af de enkelte kommunale bygningers anvendelse og behov. Der har tidligere været dialog med energiselskaber og teleudbydere om mulighed for at udbrede fibernet i forbindelse med gravearbejde i kommunen. For at tilskynde til udviklingen kan administrationen tage fornyet kontakt til relevante leverandører for at afdække mulighederne for yderligere udbredelse i forbindelse med gravearbejder, afdækning af muligheder for at borgere og virksomheder i de enkelte lokalområder kan gå sammen om at opnå favorable tilslutningsmuligheder samt om at tilvejebringe relevant information om fremgangsmåde samt om at afdække muligheder for yderligere opsætning af master eller alternative trådløse teknologier. På nationalt plan er det et centralt element i økonomiaftalen for 2015 mellem KL og regeringen, at der skal udarbejdes en finmasket kortlægning af mobil og bredbåndsdækningen i hele Danmark i et samarbejde mellem regeringen, KL, Danske Regioner og telebranchen, som på baggrund af kortlægningen vil gøre status på Udviklingen. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at de 4 angivne handlemuligheder krav om dækning i forbindelse med egne udbud, samarbejde i forbindelse med gravearbejder samt information og bistand til borgere og virksomheder, om hvordan de selv kan søge tilslutning tilsammen udgør de samlede muligheder for Lejre Kommune for at tilskynde til udbredelens af mobil- og bredbåndsdækning. Kortlægningen i KL og regeringens økonomiaftale for 2015 må forventes at tydeliggøre, hvor behovet er størst blandt landets kommuner, men kan mens kortlægningen pågår, risikere at medvirke til en vis tilbageholdenhed i markedet i forhold til at afvente eventuelle fællesnationale tiltag i forlængelse af kortlægningen. Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Intet. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget

24 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 22

25 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ET - Status på Lejre Erhvervsudviklingsforum Sagsnr.: 14/4070 Resumé: Udvalget for Erhverv & Turisme besluttede på sit møde den 5. maj 2014, at Lejre Erhvervsudviklingsforum skal etableres. Lejre Erhvervsudviklingsforum vil bestå af to repræsentanter fra Udvalget for Erhverv og Turisme og seks repræsentanter fra det lokale erhvervsliv. Lejre Erhvervsudviklingsforum har to primære funktioner: At være erhvervslivets talerør overfor Udvalget for Erhverv & Turisme At bidrage til øget samarbejde mellem de lokale virksomheder og Lejre Kommune. Status i sagen er pt., at udpegning af repræsentanter til Lejre Erhvervsudviklingsforum er igangsat, således at den endelige sammensætning af medlemmer kan blive vedtaget til mødet den 8. september i udvalget for Erhverv & Turisme. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Erhverv & Turisme tager orienteringen til efterretning. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Taget til efterretning. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Udvalget for Erhverv & Turisme besluttede på sit møde den 5. maj 2014, at Lejre Erhvervsudviklingsforum skal etableres. Der er på baggrund af udvalgets idé til det nye erhvervsudviklingsforum blevet gennemført et åbent møde den 10. juni, hvor repræsentanter for erhvervsforeningerne, turistforeningen og lokale erhvervs- og turismevirksomheder deltog. På baggrund af de mange inputs fra dette møde er der ved at blive udarbejdet et kommissorium for Lejre Erhvervsudviklingsforum. Udpegningen af de forskellige medlemmer til Lejre Erhvervsudviklingsforum er ligeledes sat i gang, således at der kan forelægges en beslutningssag til Udvalget for Erhverv & Turisme den 8. september. Herefter vil Lejre Erhvervsudviklingsforum blive formelt etableret i efteråret Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver.

26 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 24 Økonomi og finansiering: Intet. Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme

27 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ET - Opfølgning på dagsordener som led i plan for øget kvalitet i politisk betjening Sagsnr.: 14/6207 Resumé: Som led i den af Kommunalbestyrelsen vedtagne plan for øget kvalitet i den politiske betjening vil der på samtlige udvalgsmøder blive fulgt systematisk op på udvalgsmedlemmernes vurderinger af sagsfremstillingerne på dagsordenen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget giver sine kommentarer til sagsfremstillingerne. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Korte og præcise sagsfremstillinger, som der kan siges ja eller nej til. Gerne flere muligheder for valg, men uddybningen skal fremgå i bilag. Brug gerne tidligere sagsfremstillinger som bilag eller sagsindblik. Gerne konsekvensbeskrivelse via konkrete borgersager ift. politiske valgmuligheder. Kort resume. Afbud: Martin Stokholm (A) Thomas Stokholm (V) Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Dagsordenen blev drøftet og udvalget havde følgende bemærkninger: Kort og præcist resumé ønskes Entydig indstilling ikke til drøftelse Max. 3 sider pr. sag Præcedensvirkning fra tidligere sager belyses Ved forslag til nye planer skal de nugældende vedlægges Hvis mange bilag skal de vigtigste først Resumé skal ikke være mere fyldigt end sagsfremstilling Dokumentation i bilag Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Drøftet. Vurder nøje bilag og evt. prioriter dem og lav noget læsevejledning. Eks med sag om byggesagsbehandling. Giver det mening for administrationen når udvalget vedtager procesbeslutning f.eks. at arbejde videre. Ja sagerne er klart beskrevne og også hvad der skal besluttes. Politiske handlemuligheder ja, mangler i f.eks. digital turismeformidling. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling:

28 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side 26 Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. maj 2014, at der skal arbejdes med en generel styrkelse af politiske dagsordener og beslutningsoplæg. For at sikre størst mulig kvalitet i arbejdet blev det besluttet at inddrage de politiske udvalg løbende og systematisk. Det betyder blandt andet, at de forskellige fagudvalg får mulighed for at kunne give løbende tilbagemeldinger på de sager, der har været behandlet på dagsordenen. Tilbagemeldingerne kan både indeholde kommentarer til de mere tekniske aspekter af en sag (længde, antal af bilag o. lign.) eller til de indholdsmæssige elementer (forståeligt sprogbrug, politisk handlerum o. lign.). Konkret kan udvalgsmedlemmerne vurdere sagerne ud fra om spørgsmål om: - Er sagerne relevante for politisk behandling? Hvis nej hvilke er ikke relevante? - Er der sager som er svære at forstå? Hvilke og hvorfor? - Er der sager der indeholder overflødige bilag? Hvilke og hvorfor? - Giver resuméet en relevant og enkel indføring i sagens substans? - Er indstillingerne præcise, så det er klart, hvad udvalget skal beslutte eller tage til efterretning? - Er der sager, hvor der mangler politiske handlemuligheder? Hvilke sager og hvad mangler? Herudover kan der naturligvis tilføjes andre kommentarer til sagerne generelt eller til en enkelt sag specifikt. Der vil løbende blive arbejdet med udvalgenes tilbagemeldinger, som inddrages i det administrative arbejde med at forbedre sagsfremstillingerne. Ved udgang af 2014 vil der ske en samlet opsamling på tilbagemeldingerne. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen har ingen umiddelbare handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme

29 Lejre Kommune Udvalget for Erhverv & Turisme Side ET - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den : Intet. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

30 Bilag: 2.1. Visit Lejre_evaluering2014_1 Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 11. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 59796/14

31 KOMPLET EVALUERING FOR PERIODE 1, 2014

32

33 Krak Open door

34 TV2 Ejerskab ü ü ü ü ü ü ü Produkt: Periode: Målgruppe: Formater: Leveret visninger: Klik: Klikrate (CTR): visit lejre Kvinder med børn Ejerskab ( unikke) 862 (799 unik) 1,97% (3,44 % unik )

35 STATISTIKTAL FOR TV2.DK KAMPAGNEN GO Ejerskab SITE KAMPAGNETYPE FORMAT VISNINGER KLIK KLIKRATE (CTR%) TV2.dk GO Ejerskab ,00 1,97% VISNINGER Antal gange reklamen er blevet vist. KLIK Samlet antal klik på reklamen i de givne medier KLIKRATE (CTR%) Antallet af klik divideret med det antal gange reklamen blev vist

36 TV2 ROS ü ü ü ü ü ü ü ü ü Produkt: Periode: Målgruppe: Geosegmenteret: Formater: Booket visninger: Leveret visninger: Klik: Klikrate (CTR): ü Frekvens: visit lejre Kvinder med børn HT Ejerskab ,24% 3 per dag

37 STATISTIKTAL FOR TV2.DK KAMPAGNEN ROS SITE KAMPAGNETYPE FORMAT VISNINGER KLIK KLIKRATE (CTR%) TV2.dk ROS 930X X ,00 0,24% VISNINGER Antal gange reklamen er blevet vist. KLIK Samlet antal klik på reklamen i de givne medier KLIKRATE (CTR%) Antallet af klik divideret med det antal gange reklamen blev vist

38 KRAK EJERSKAB ü ü ü ü ü ü ü Produkt: Periode: Målgruppe: Geosegmenteret: Formater: Samlet visninger: Unikke visninger: visit lejre Kvinder med børn HT Open door

39 AKTIVERING AF KAMPAGNEN PÅ KRAK.DK SITE KAMPAGNETYPE FORMAT AKTIVERINGER UNIKKE AKTIVERINGER Krak.dk Forsiden Open door

40 Gennemsnitlig aktivering vs. Frekvens SITE KAMPAGNETYPE FORMAT ANTAL SEKUNDER KAMPAGNEN ER BLEVET VIST (GNS) ANTAL GANGE HVER PERSON HAR SET KAMPAGNEN Krak.dk Forsiden Open door 7 sekunder 1,75

41 Klik til visitlejre.dk SITE KAMPAGNETYPE FORMAT KLIK TIL VISITLEJRE.DK UNIKKE KLIK TIL VISITLEJRE.DK Krak.dk Forsiden Open door

42

43 Bilag: 5.1. Bilag_Dronekompagniet.pdf Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 11. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 68304/14

44

45 Bilag: 6.1. Fishing Zealand Værdigrundlag.docx Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 11. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 22062/14

46 Fishing Zealand Værdigrundlag (Vedtaget af Fishing Zealands Styregruppe d. 12/6 2013). Formålet med Fishing Zealand Den bærende idé for Fishing Zealand projektet handler om at forbedre naturen, vandmiljø og fiskemulighederne på Sjælland og Øerne, med henblik på at udvikle sportsfiskeriets potentiale som oplevelseserhverv. Fishing Zealand opererer med fem hovedaktiviteter: Udsætning af fisk Naturgrundlag Unge Kommunikation Produktudvikling Et samarbejdsprojekt Fishing Zealand er et samarbejde mellem Sjællandske kommuner og Danmarks Sportsfiskerforbund. Men samarbejdet vil i praksis være bredere. Samarbejdet vil omfatte en flerhed af kommuner, flere forvaltninger i den enkelte kommune, turistorganisationer, Danmarks Sportsfiskerforbund og forbundets lokalforeninger, øvrige lystfiskerforeninger og sammenslutninger samt eksterne partnere i form af lokale turismeorganisationer erhvervsvirksomheder. Fishing Zealands navn og det tilhørende logo skal være troværdigt for at skabe merværdi for de deltagende aktører. Det er altså helt afgørende for projektets succes, at alle involverede agerer i overensstemmelse med projektets formål. Hvis samarbejdspartnerne ikke holder sig det for øje, vil det være til skade for alle deltagere. Fishing Zealand har derfor formuleret et værdigrundlag som samarbejdspartnerne forventes at efterleve. Værdigrundlag Det er afgørende for Fishing Zealand, at der sker en bæredygtig benyttelse af natur og vandmiljø. Der skal være balance mellem benyttelse og beskyttelse. For at leve op til

47 Fishing Zealands formål forventes samarbejdspartnerne at medvirke til at naturgrundlaget styrkes, at der sker kvalitetsløft af tilbud og faciliteter, der formidler og understøtter lystfiskeriet, og der sker en indsats i forhold til at udvikle aktiviteter, der involverer unge. Kommunerne Vandløb, søer, vådområder og kystvande af god kvalitet er afgørende for at sikre et bæredygtigt fiskeri, der vægtes højt af mange indenlandske og udenlandske turister. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på god vandkvalitet både i forhold til ferskvand, brakvand og de marine områder. Medlemskommunerne forventes at arbejde aktivt for en god sø og vandløbskvalitet med henblik på at forbedre gyde og opvækstbetingelser for ørred, gedde, aborre og øvrige fiskearter. Det gælder både i forhold til vandkvalitet, vandføring, passage og fysisk variation. Inden udgangen af 2015 (eller senest 18 måneder efter indtræden i Fishing Zealand) er der skabt forbedret natur og miljøkvalitet i et antal søer og vandløb svarende til omfanget i vandplanerne samt gennemført yderligere 1 2 tiltag, der forbedrer gydemulighederne for ørred, gedde eller aborre. Medlemskommunerne forventes at arbejde aktivt for at forbedre tilgængeligheden (fysisk og/eller juridisk) til egnede fiskesteder. Inden udgangen af 2016 (eller senest 24. mdr. efter indtræden i Fishing Zealand), er der skabt forbedring i tilgængeligheden 2 steder i hver af de deltagende kommuner, ligesom der er udpeget og forberedt mindst et sted, der er velegnet til handicappede sportsfiskere. For at sikre gode servicetilbud dannes erhvervsklynger i de deltagende kommuner. Senest et år efter en kommunes optagelse i Fishing Zealand er der skabt 1 erhvervsklynge med minimum 5 virksomheder i hver klynge. Sportsfiskerne Danmarks Sportsfiskerforbund og de involverede sportsfiskere fra Sjælland og Øerne arbejder i Fishing Zealand inden for følgende tre områder for at genskabe autentiske og store fiskebestandene, der er så robuste, at et øget fiskeri med stang og snøre vil være bæredygtigt: 1. Miljøforbedringer i vandløb, søer og de marine områder. 2. Fiskeriforvaltningen 3. Udsætninger af fisk. Sportsfiskerne vil arbejde med at etablere passage samt gyde - og opvækstområder i ferskvand. Årligt udføres en lang række restaureringsprojekter i de egnede vandløb. Sportsfiskerne vil samarbejde med kommuner og lodsejere om andre relevante opgaver, der kan gavne bestandene af vildfisk. Dette gælder også i de marine områder, hvor eksempelvis reetablering af stenrev og hårdbundsområder vil gavne biodiversiteten.

48 Sportsfiskerne vil ligeledes arbejde for, at fiskeriet udføres, så det ikke belaster bestandene. Det gælder alle former for fiskeri i både fersk- og saltvand. Der er i nogle områder behov for at sikre fiskenes frie vandring i saltvand mellem de marine ædepladser og gydeområderne i ferskvand. Denne problemstilling og andre, der involverer kontrollen med fiskeriet, fiskeriloven og de tilhørende bekendtgørelser, skal også adresseres. Sportsfiskernes primære fokus i Fishing Zealand er at ophjælpe de vilde fiskebestande. Det er dog nødvendigt at supplere med udsætninger af primært ørreder. Dette arbejde, som i projektet varetages af foreninger, som er organiseret i Sjællands Ørredsammenslutning, udføres efter de retningslinjer, der er udstukket af DTU Aqua. Det vil blandt andet sige, at udsætningsarbejdet udføres på et forsvarligt genetisk grundlag, hvor brugen af lokale vildfisk indgår, og under hensyntagen til økosystemernes bærekapacitet. DTU Aqua bidrager med rådgivning til sportsfiskerne; dette sikrer, at arbejde inden for de tre områder udføres på et højt fagligt niveau. Virksomheder/turismedelen Fishing Zealands navn og logo skal forbindes med kvalitet. Der sker opstilling af en række kvalitetsstandarder, som retter sig mod en række virksomhedstyper. På nuværende tidspunkt er der standarder for følgende typer af virksomheder: Fiskefartøjer Feriehuse Grejforhandlere Overnatningssteder Turistbureauer. Fishing Zealands kvalitetsstandarder lægger sig tæt op af de krav, som AktivDanmark (VisitDenmark) har opstillet for sit mærke kaldet Fishing Denmark. Kravene til medlemmerne af en Fishing Zealand erhvervsklynge for brug af Fishing Zealands logo og navn er at virksomheden lever op til den eller de standarder/kvalitetsbeskrivelser, der er relevant for virksomhedens aktiviteter.

49 Bilag: 6.2. Bilag til Kommunebrevet.docx Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 11. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 22061/14

50 Bilag: KRITERIER FOR FERIEHUSE Nøgleudleveringssted Skal tilbyde min. 5 feriehuse, der lever op til kvalitetskrav for feriehuse herunder. Der skal være en liste med de kvalitetsmærkede huse. Lystfiskerirelevante kort over nærområderne skal være tilgængelige. Tidevandstabeller skal være tilgængelige. Salg/formidling af statslige fisketegn eller henvisning til salgssted. Tilknyttet videns partner eller kontakt til guide. Skilt for Fishing Zealand opsættes et centralt og synligt sted. Fishing Zealand logo indpasses på synligt sted på egen hjemmeside. Omtale af Fishing Zealand og kvalitetsmærkeordning og link til på egen hjemmeside. Feriehuse Mulighed for nedfrysning af fisk. Renseplads. Indendørs og/eller overdækket udendørs tørremulighed for tøj og udstyr. Uddeling af informationsmateriale fra Fishing Zealand, eksempelvis sammen med øvrigt informationsmateriale i velkomstpakken (såsom lystfiskervenlige kort, tidevandstabeller og vejroplysninger). KRITERIER FOR OVERNATNINGSSTEDER Adgang til nedfrysning af fisk i separat fryser udenfor overnatningsstedets køkken. Adgang til indendørs eller udendørs (overdækket) renseplads med minimum et bord med vask og rindende vand og hensigtsmæssig affaldssystem. Receptionen kan henvise til en eller flere fiskeguider med kendskab til områdets fiskevande. Indendørs og/eller overdækket udendørs tørremulighed for tøj og udstyr udenfor eget værelse. Fx et tørrerum, tørreskab eller overdækket udendørs tørresnor. Måltider (Gælder ikke ferielejligheder og campingpladser) o Morgen: Der tilbydes tidlig morgenmad (kl bestilles senest aftenen før). o Frokost: Mulighed for køb af frokostpakke til medtagning. o Aften: Mulighed for køb af aftensmåltid eller adgang til køkken. Oplysninger om måltider gives i velkomstmappe eller ved opslag samt mundtligt i receptionen. Salg eller udlån af kort i målestoksforhold max. 1: fx fra receptionen. Kort over kystområder skal indeholde dybdekurver. Formidling eller udlevering fra receptionen af de ugentlige prognoser for lokalområdets høj- og lavvande fra Dansk Meteorologisk Institut på internet ( Mulighed for køb af statsligt fisketegn over internet: eller udlevering af blanketter til køb af fisketegn.

51 Receptionen formidler information om lokale forhold o oplysninger om offentlig transport o forslag til fiskevande i området o andre kvalitetsmærkede virksomheder o spisesteder o adgang til dagens vejrudsigt i aviser eller på internet Skilt for Fishing Zealand opsættes et centralt og synligt sted. Fishing Zealand - logo indpasses på synligt sted på egen hjemmeside. Omtale af Fishing Zealand og kvalitetsmærkeordning og link til på egen hjemmeside. KRITERIER FOR FISKEFARTØJER Skibet skal altid fremstå i god vedligeholdt stand. Der skal være rent og opryddet alle steder. Toilet med skyl - ikke kemisk toilet. Håndvask med rindende vand samt rene håndklæder. Udlejning af fiskegrej samt begrænset udbud af grej til salg. Opvarmede opholdsrum med sidde- og spiseplads. Opslag med fiskeribekendtgørelse fra Søfartsstyrelsen på dansk, engelsk og tysk. Rindende vand til skylning af rensede fisk. Besætning skal være iklædt jakke eller lign. med skibsnavn således, at gæsterne tydeligt kan se, hvem der tilhører besætningen. Besætningen skal være behjælpelig med at instruere/informere gæsterne. Mulighed for varmt bad for overnattende gæster. Skibet skal overholde retningslinjer udstukket af Søfartsstyrelsen. Information om lystfiskeri på nettet eller i trykt format på dansk, engelsk og tysk. Skilt for Fishing Zealand opsættes et centralt og synligt sted. Fishing Zealand - logo indpasses på synligt sted på egen hjemmeside. Omtale af FZ og kvalitetsmærkeordning og link til på egen hjemmeside. KRITERIER FOR GREJFORHANDLERE Direkte faglig kontakt og servicering af lystfiskeriturister. Salg af fiskeudstyr og formidling af viden. Forhandler af kendte grejmærker (min. reol på 20 m).? Kundebetjening foretages af kvalificeret personale med lokalkendskab. Åben 6 dage om ugen. Sprogkyndig på samtaleniveau på tysk eller engelsk. Reparation/reservedele til udstyr. Salg/formidling af statslige fisketegn. Indvejning af fisk. Uddeling af informationsmateriale om Fishing Zealand. Skilt for Fishing Zealand opsættes et centralt og synligt sted. Fishing Zealand - logo indpasses på synligt sted på egen hjemmeside. Omtale af Fishing Zealand og kvalitetsmærkeordning og link til på egen hjemmeside.

52 KRITERIER FOR TURISTBUREAUER Bureauet skal fungere som autoriseret I-bureau. Bureauets personale har kendskab til de lokale lystfiskerimuligheder. Bureauets personale har kendskab til lystfiskeriguider og grejbutikker i området. Adgang til vejroplysninger. Information på nettet og i trykt format om lystfiskeri i det pågældende område på dansk, engelsk og tysk. Salg/formidling af statslige fisketegn (evt. via Tidevandstabeller (evt. henvisning til Salg og uddeling af lystfiskeri-relevante kort over nærområdet. Min. 3 Fishing Zealand kvalitetsmærkede overnatningssteder i bureauets lokalområde. Uddeling af informationsmateriale om Fishing Zealand. Skilt for Fishing Zealand opsættes et centralt og synligt sted. Fishing Zealand - logo indpasses på synligt sted på egen hjemmeside. Omtale af Fishing Zealand og kvalitetsmærkeordning og link til på egen hjemmeside.

53 Bilag: 6.3. Lejre - Kommunebrev pr. septemberl 2013.docx Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 11. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 22060/14

54 Til Lejre Kommune En kort introduktion til Fishing Zealand. Baggrund: Rapporten Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark, Fødevareministeriet 2010 understreger, at lystfiskerne genererer store værdier. Der var således 3,1 millioner overnatninger i 2008 af udenlandske turister, der havde fisket i Danmark. Når de danske lystfiskeres forbrug i forbindelse med udøvelse af lystfiskeri lægges sammen med de udenlandske, ender omsætningen på i alt 2,9 milliarder kroner. Sjælland har mange steder fantastisk fiskevand, og det er der mange, der benytter sig af. Alene på Sjælland vurderes der at være mennesker, der fisker mindst én gang pr. år. Dertil skal lægges udenlandske fisketurister samt når man taler om vækst og erhverv - ikke at forglemme de venner og familiemedlemmer, der følger i kølvandet på sportsfiskerne. Et forsigtigt skøn lyder på omkring personer om året alene relateret direkte eller indirekte til sportsfiskeri. Analysen fra Fødevareministeriet viser, at 18 % af den danske befolkning mellem 18 og 65 er lystfiskere. Andelen er langt højere i de andre nordiske lande, hvilket siger noget om projektets udviklingspotentiale. Projektet Fishing Zealand er inspireret af det fynske projekt Havørred Fyn, der igennem en længere årrække, har formået at få en årlig investering på 4 mil. kr. til at vokse til næsten 40 mil. Projektet tiltrækker især tyske lystfiskere, hvilket de fynske kommuner og turisterhvervet har draget stor fordel af. Projektet på Fyn viser, at lystfiskeriet er millioner af kroner værd. Indsatsen går her primært på at ophjælpe ørredbestandene ved at lave forbedringer af vandmiljøet. Fishing Zealand vil dog have sin egen profil, der nok henter inspiration fra Havørred Fyn, men udvikler sig i forhold til Sjællandske potentialer og behov. Fishing Zealand er startet som et samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund, Odsherred og Vordingborg Kommuner. Men det er intensionen at indbyde de øvrige kommuner i Region Sjælland og på sigt alle kommuner på Sjælland til at være del af samarbejdet. Pr. September 2013 har Roskilde kommune tilsluttet sig projektet. 1

55 Hvad er formålet med Fishing Zealand? Den bærende idé og værdigrundlaget for Fishing Zealand projektet handler om at forbedre naturen, vandmiljø og fiskemulighederne på Sjælland og Øerne, med henblik på at udvikle sportsfiskeriets potentiale som oplevelseserhverv. Der er altså en forventning om, at benyttelse og beskyttelse balanceres. Medlemskommunerne forventes at arbejde for en god vandløbskvalitet med henblik på at sikre gode gyde og opvækstbetingelser for ørred, gedde, aborre og øvrige fiskearter. Vandløb, søer, vådområder og kystvande af god kvalitet er afgørende for at sikre et bæredygtigt fiskeri, der vægtes højt af mange indenlandske og udenlandske turister. Erhvervslivet og lokalbefolkningerne skal involveres i at udvikle nye oplevelsesbaserede økonomier med afsæt i den kystnære natur, der tiltrækker lystfiskere og deres familier. Mulighederne for et aktivt liv i vandkanten skal synliggøres og suppleres med tilbud om services og gode oplevelser udbudt af det lokale erhvervsliv. Sommerhusejerne skal inspireres til at forlænge deres sæson parallelt med, at der fokuseres på at tiltrække og motivere lystfiskerne og deres familier til også at komme i ydersæsonerne, og til at bruge flere penge på services og oplevelser når de kommer. Fishing Zealand projektet skal sætte rammen for, hvordan lystfiskerturismen kan tilføre erhvervslivet i lokalområderne langs Sjællands kyststrækninger et nyt indtægtsgrundlag ved at udvikle services, der støtter op om de naturoplevelser der knytter sig til og ligger i forlængelse af lystfiskerturismen. Organisering: Fishing Zealand er i startfasen organiseret med en politisk styregruppe og en projektgruppe. Styregruppe og projektgruppe (p.t. sekretariat) er sammensat af medlemmer fra de tre samarbejdspartnere. Roskilde Kommune kommer med fra sept Figuren ovenfor illustrerer projektets aktivitetsorganisering. Øverst er sekretariatet, der har overblikket, der danner arbejdsgrupper og holder styr på fremdriften i aktiviteterne. Under sekretariatet er der dannet fem arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne kan være sammensat af vidt forskellige personer og faggrupper. Arbejdsgruppen Udsætningen af fisk er således sammensat udelukkende af frivillige mens naturgrundlaget varetages primært af de involverede kommuner. Fishing Zealand opererer med fem hovedaktiviteter: Udsætning af fisk Naturgrundlag Unge Kommunikation Produktudvikling Hvad kræves i øvrigt for at indgå i samarbejdet? Alle kommuner på Sjælland og Øerne kan indgå i projektet. Hver kommune bidrager til projektet med minimum kr. pr. år.(kontingent) til medfinansiering, markedsføring og forskellige aktiviteter. 2

56 En anden forudsætning for deltagelse er, at den pågældende kommune har dannet minimum 1 erhvervsklynge med minimum 5 deltagende virksomheder med henblik på at skabe produktudvikling direkte relateret til Fishing Zealand. Relevante virksomheder kan være alt fra kulturinstitutioner, gallerier, restauranter, oplevelsesparker, havne, fiskeforretninger, bryggerier, turguides, sommerhusudlejere, campingpladser, cykeludlejning, bådudlejning, grejbutikker etc. Hver deltagende virksomhed betaler årligt 2000 kr. for at deltage i projektet. For dette beløb modtager de hjælp fra en klyngekonsulent, der arbejder med at forbedre klyngens samlede innovationsevne, idéudvikling, produktudvikling, samlede identitet og markedsføring målrettet projektet. Dette får vi bl.a. som medlem af Havørred Sjælland/Fishing Zealand En unik mulighed for at udvikle potentialet for fisketurisme, lokale aktiviteter og friluftsaktiviteter i kommunen. Inkludering i PR-tiltag, events og stor positiv medieopmærksomhed En klar branding af kommunen som en friluftsorienteret, miljøbevidst kommune som gør meget for sine borgere Muligheder for at udvikle tilbud til unge og institutioner Eksponering via fra 1. sep på dansk, tysk og engelsk Eksponering i Fishing Zealand filmen på dansk, tysk og engelsk Eksponering i adskillige danske samt udenlandske medier som dækker/omtaler projektet Inkludering i Fishing Zealand app på dansk tysk og engelsk med oversigt over pladser, ophold osv. Mulighed for at trække på Gordon P, Henriksen, kommunikationsrådgiver i Fishing Zealand samt andre medlemmers erfaringer En samlet platform til at udvikle og promovere frivilligt foreningsarbejde i Kommunen i forhold til unge og miljøet Samarbejde om udvikling af vandløbs- og naturpotentialerne i kommunen til gavn for natur, friluftsliv - og turismeudvikling. Fishing Zealands forventede resultater: Projektet igangsættes ultimo 2013 og afsluttes ultimo 2016, hvorefter det overgår til drift. - Ultimo 2012 er der skabt 1 erhvervsklynger i hver deltagende kommune, med minimum 5 virksomheder i hver klynge. - Inden udgangen af 2013 er der udviklet og afprøvet mindst 4 nye produkter og services i hver erhvervsklynge - Inden udgangen af 2013 er der skabt 1 ny arbejdsplads i hver kommune relateret til projektet - Inden udgangen af 2014 er der skabt yderligere 5 nye arbejdspladser i hver kommune relateret til projektet - Inden udgangen af 2016 er det påvist, at minimum overnatninger kan tilskrives sportsfiskerturister, dvs. en stigning på 7 % på Sjælland og øerne - Inden udgangen af 2016 kan projektet vise en meromsætning i på Sjælland og øerne på min. 22 mio. kr. relateret direkte til projektet - Inden udgangen af 2016 har Sjælland fået positionen som førende destination for kystfiskeri. 3

57 - Inden udgangen af 2015, er der skabt forbedret natur og miljøkvalitet i et antal søer og vandløb svarende til omfanget i vandplanerne samt gennemført yderligere 1 2 tiltag, der forbedrer gydemulighederne for ørred, gedde eller aborre. - Inden udgangen af 2016, er der skabt forbedring i tilgængeligheden 2 steder i hver af de deltagende kommuner, ligesom der er udpeget og forberedt mindst et sted, der er velegnet til handicappede sportsfiskere. - Inden udgangen af 2016 er der skabt 1 underafdeling målrettet unge i sportsfiskerforeningerne i hver af de deltagende kommuner - Inden udgangen af 2016 er 15 nye unge indmeldt i en sportsfiskerforening i hver af de deltagende kommuner - Inden udgangen af 2013 er etableret. - Der er publiceret mindst 12 artikler relateret direkte til projektet, i nationale og internationale medier, hvert år, til og med år Inden udgangen af 2014 er der produceret 3 film, relateret direkte til projektet - Inden udgangen af 2016 er der etableret en årlig konkurrence der tiltrækker sig international opmærksomhed, relateret direkte til projektet. - Antallet af gydende ørreder (naturlig reproduktion) i vandløbene øges årligt. - Projektets aktiviteter sikre en stor overlevelse af fiskebestandene i saltvand. Allerede opnåede resultater: Der er skabt erhvervsklynger. Hjemmesiden er etableret inden udgangen af september Og dermed kan Lejre Kommune umiddelbart få glæde af denne facilitet. Hjemmesiden er finansieret af Odsherred og Vordingborg kommuner med tilskud fra fiskelag Nordvestsjælland og fiskelag Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland. Hjemmesiden stilles til rådighed for de deltagende kommuner. Der vil derfor ikke være etableringsudgifter til hjemmesiden for Lejre Kommune knyttet til medlemskabet. Frivilligt arbejde med optælling af gydeaktiviteter hos ørreder, udsætning af fisk og forbedringer af vandløbskvalitet. De første PR-aktiviteter er gennemført. Fishing Zealand er stadig i den indledende opbygningsfase. Projektet forventes at udvikle sig væsentligt de kommende år. Ønsker Lejre Kommune at tilslutte sig projekter, så får kommunen også rig mulighed for at kunne påvirke til denne udvikling. Projektets værdigrundlag medsendes. Kontakt os venligst, hvis der er behov for yderligere oplysninger. Vordingborg Kommune er sekretariat for Fishing Zealand. Vi kan kontaktes på nedenstående adresse og mail. På vegne af Fishing Zealand Med venlig hilsen Paul Debois chefkonsulent 4

58 Natursekretariatet Direkte: Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Breve sendes til: Vordingborg Kommune Postboks 200 Valdemarsgade Vordingborg 5

59 Bilag: 6.4. Interessenters udtalelser om FZ Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 11. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 48430/14

60 Konsulent i Fishing Zealand (FZ) Gordon Henriksen har bedt en række interessenter udtale sig om deres i interesse i at Lejre Kommune bliver medlem af FZ. Udtalelserne fremgår nedenfor. Fishing Zealands tanker om bl.a. turisme bygget på et bæredygtigt grundlag passer rigtig godt sammen med Herslev Bryghus idealer, og vi ser flere spændende muligheder for os og for kommunen ved at indgå i et samarbejde med Fishing Zealand. Vi ser gerne lystfiskere i området besøge vores gårdbutik og vi har ved flere lejligheder diskuteret mulighederne for events med Gordon P. Henriksen og ville bl.a. holde arrangementer med fisketure på fjorden og efterfølgende madlavning på bryghuset bl.a. i samarbejde med LØFF. Tore Jørgensen Ejer, Herslev Bryghus Vi har planer om et Bed & Breakfast baseret på økologisk og bæredygtig tankegang, og gæster i form af lystfiskere er i høj grad interessant. Ikke mindst fordi det gode havørred fiskeri i fjordene topper på de årstider, hvor der ellers ikke er mange turister i området. Fishing Zealand projektet ville give os netværk og samarbejdsmuligheder til at markedsføre os i lystfiskerkredse og medier, bl.a. i form af fiskekurser, fluebindingsarrangementer osv. Johanne Schimming, Ejer, Kommende økologisk B&B i Lejre Fishing Zealands profil med bæredygtigt fiskeri og bæredygtig turisme falder godt i tråd med vores fokus i forbindelse med etableringen af et besøgscenter ved Munkholmbroen. Vi ser mange muligheder for et kommende samarbejde med Fishing Zealand. Det kan være guidede ture i området til gode fiskepladser, kurser i fiskeri eller kombinerede kajak-/fisketure i området omkring Munkholmbroen, hvor det kommende besøgscenter kan være det oplagte udgangspunkt. Johan Scheel, Ryegaard Gods Som formand for Roskilde og Omegnens Lystfiskerklub (ROLK) tillægger jeg Lejre kommunes indtræden i Fishing Zealand som meget betydningsfuld. I ROLK arbejder vi målbevidst med at skabe attraktive arrangementer med stor fokus på børn og unge. Den seneste forskning viser at kun hver 4. unge kommer ud i naturen. Som forening føler vi her en forpligtelse til at ændre dette forhold. Skal vi have mulighed for at styrke dette arbejde, kræver det stor aktivitet og arbejde som vi som forening umuligt kan løfte alene. ROLK betragter også Lejre Kommune som vores område og har frivillige der gerne vil involveres i arbejdet med de unge men også vandpleje. Vi håber at Fishing Zealand bliver den mest betydningsfulde og væsentligste samarbejdspartner i denne proces. Uffe Clemmensen, Formand for ROLK Jeg kan varmt anbefale Lejre Kommune at deltage i Fishing Zealand projektet. Fishing Zealand har allerede udrettet en hel del på relativ kort tid i de nuværende medlemskommuner, og jeg er sikker på at Lejre Kommune ville kunne drage stor fordel af Fishing Zealand på mange områder til glæde for kommunen, lokalbefolkningen, turisterhvervet, miljøet og ikke mindst os lystfiskere. Harry Carstensen, Medlem af Grønt Råd i Lejre som repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund Set fra Holbæk og Omegns lystfiskerforening, så er det af største vigtighed, at alle kommuner og ikke mindst Lejre Kommune er en del af FZ. Fiskene har svært ved at skille kommunegrænserne fra hinanden, så en fælles indsats fra kommunerne er nødvendigt, for at sikre og forbedre den nuværende bestand af havørred, som trækker mange tusinde lystfiskere fra hele Sjælland til Isefjorden. Ligeledes er der heller ikke tvivl om, at med den rette indsats, fra flere kommuner, så

61 kan vi bl.a. få mange svenske lystfiskere hertil i efteråret. Hele den svenske sydkyst er jo fredet for havørredfiskeri fra 15/9-31/12. Ole Møller, Formand, Holbæk og Omegns Lystfiskerforening Lejre Sportsfiskerklub, som har fiskeretten på Svogerslev Sø og er med i Langvad-Å- Sammenslutningen, ser Lejre kommunes indtræden i Fishing Zealand projektet som en positiv udvikling for et bedre fiskeri i Roskilde Fjord. Lejre Sportsfiskerklub deltager aktivt i fremmelse af et bedre fiskeri i Roskilde fjord, og ser derfor Lejre kommunes opbakning, ved at træde ind i Fishing Zealand projektet, som en positiv tilkendegivelse af foreningens og Landvad-Å- Sammenslutningens arbejde for at fremme fiskeriet i Roskilde Fjord. En fremmelse af fiskeriet i Roskilde fjord vil have en positiv virkning på kommunens borgere og det lokale erhvervsliv, da man med et bedre fiskeri i Roskilde fjord, kan få flere borgere ud og fiske. Derudover vil et godt fiskeri i Roskilde fjord tiltrække udefrakommende, som det lokale erhvervsliv vil kunne tage hånd om med vejledning, udstyr og forplejning. Anders Bruun, Formand, Lejre Sportsfiskerklub

62 Bilag: 6.5. sportsfiskeren_skoler.pdf Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 11. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 69043/14

63 FISKESKOLEN Lystfiskeri på skoleskemaet. Det lyder som en drøm, men kan blive til virkelighed med den nye Folkeskolelov. Af Søren Skarby Al begyndelse er svær. Drengen har sat hjulet på stangen og spørger, om det er sådan, det skal sidde. Nah ikke helt, siger et af medlemmerne fra Odense Sportsfisker Klub og har svært ved at skjule et smil. Hjulet er vendt på hovedet. De fire medlemmer af klubben, der er her i dag, er blevet skolelærere på deltid. Vi er pensionister og skal jo lave noget fornuftigt. Den nye Folkeskolelov giver mulighed for, at foreninger og frivillige kan bidrage til undervisningen på skolerne. De længere skoledage skal ikke kun fyldes ud med flere timer i klasseværelset. Egentlig træder loven først i kraft med det nye skoleårs begyndelse til august, men et af klubbens medlemmer hørte om de nye muligheder og foreslog et pilotprojekt. Derfor står der nu 20 børn fra 4. klasse fra Seden Skole i Odense og er ved at rigge stænger til. Mange sponsorer De fire erfarne lystfiskere har mere end rigeligt at gøre med at hjælpe børnene. Hvordan vipper man bøjlen på hjulet? Skal linen gennem alle øjerne? Vil du binde spinneren på for mig? Det sidste især fordi de fleste af lystfiskernovicerne har voldsom respekt for de skarpe kroge. Til Førstehjælp. Seniorerne fra Odense Sportsfisker Klub hjalp eleverne fra Seden Skole, da de havde fiskeri på skoleskemaet og det kan I også få på din skole. Fiskelykke.»Det var én. Jeg har lovet min mor at fange fem, siger Ahmed med stolthed i stemmen.«sportsfisker AKADEMIET Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder med et stort projekt kaldet Sportsfisker Akademiet, der kort fortalt går ud på at få lystfiskeri ind på alle uddannelsesniveauer. Første store satsning er Serviceøkonom med speciale i lystfiskerturisme og dernæst er det folkeskolerne og i den forbindelse også et samarbejde med professionshøjskolerne om materialeudvikling og samarbejder med de lærerstuderende. sidst lykkes det, og alle fordeler sig rundt langs bredden af søerne hos Fyns Fiskevand. Indehaveren er til stede og går smilende rundt og ser på. Han er en af de mange, der har doneret til projektet. Det koster ikke noget for børnene at fiske i dag. Sådan har det været alle de steder, hvor Odense Sportsfisker Klub har spurgt om hjælp. Grejforretningerne i Odense og Danmarks Sportsfiskerforbund har også bidraget til det, der potentielt kan skabe nye lystfiskere. Det skal helst brede sig til hele landet. Lystfiskeri og læring Vinden er i sit lidt hidsige hjørne i dag, og børnene kæmper en brav kamp for at få spinnerne ud i vandet. Selv om de har øvet sig en enkelt gang på en græsplæne, er det noget helt andet med en krog på, der kan hænge fast i siv og træer. Instruktørerne har travlt med at hjælpe med at pille grøde af krogene. Respekten for krogspidserne får de små fingre til at holde sig væk. Det hele bliver heller ikke nemmere af, at det selvfølgelig er hyggeligst at stå tæt sammen, sådan at man kan snakke sammen, mens man fisker. Linerne bliver krydset, og der skal hjælp til at vikle dem fra hinanden igen. Aktivitetskoordinator fra Danmarks Sportsfiskerforbund, Ronny Lagoni Thomsen, hjælper til med at redde kludder ud. Han er selv uddannet lærer og har ikke svært ved at se potentialet i de nye muligheder. Lystfiskeri rummer en masse læring. Ikke kun i natur & teknik, men også i fysik, matematik og for den sags skyld dansk. Børnene kan lære en masse om naturen, og ikke mindst lære at passe på den. Vi kan tage dem med ud og give dem nogle gode oplevelser, som de ellers ikke ville få, siger Ronny. Det sidste sker lidt efter. Glatte fisk Jeg har en fisk på! Ahmed råber højt, da han kaner en fisk ind på bredden. Hvad skal jeg gøre nu?, siger han og ser på den sprællende ørred. Et af sportsfiskerklubbens medlemmer sender den til de evige dambrug med en sten og rækker fisken til drengen. Det er ikke nemt første gang, man skal holde på en fisk, og den» PROJEKTET I ODENSE Odense Sportsfisker Klubs ihærdige seniorer laver et fantastisk benarbejde i et lokalt projekt, der er en stor succes blandt skolebørnene og lærerne. Der er tale om et pilotprojekt, som Danmarks Sportsfiskerforbund har fulgt på nært hold, da det er en enestående mulighed for at få indsigt i de kulturer, sportsfiskerne skal tilpasse sig for at skabe gode muligheder for succes i folkeskolen. 20 Sportsfiskeren 4 // Maj 2014 Maj 2014 // 4 Sportsfiskeren 21

64 Forår hos Effektlageret glider rundt i hænderne på ham som et stykke vådt håndsæbe. Da han først har lært tricket med at stikke en finger ind under gællelåget, stiller han op til fotografering med et stort smil. Der bliver fanget f lere fisk, der også smutter rundt i hænderne. De voksne glæder sig. Kig ind I butikken eller se mere og køb på Et par af drengene stopper først, da de får at vide, at nu skal vi altså hjem Det er det bedste, der kunne ske. Det er femte gang, børnene er sammen med instruktørerne fra sportsfiskerklubben. Inden dagens fisketur har de spolet line på hjulene og kastet på en græsplæne ved klubhuset, bundet knuder og lært om de forskellige fiskearter og fiskemetoder. Regler for sikkerhed ved vandet og mindstemål er selvfølgelig også blevet gennemgået. Den første tur væk fra klubhuset gik til klækkeriet Elsesminde, hvor de lærte om havørredens livscyklus. Det er første gang, de er ude at fiske. Men ikke sidste. Undervisningsmaterialer Blæsten har hevet varmen ud af børnene, og en efter en sætter de sig ind i bilerne med en sodavand. Et par af drengene stopper først, da de får at vide, at nu skal vi altså hjem. Der er ingen, der får deres fisk med, for der skal kun være vindere og ingen tabere. Næste gang de mødes med instruktørerne, skal smagsløgene kildres. Dagens fangst bliver frosset ned og røget og stegt, når der igen er lystfiskeri på skemaet. Der er allerede nogen, der er begyndt at spørge, hvordan man går til fiskeri, men instruktørerne har ikke travlt med at hive et friskt medlemskort op af lommen. Det tager vi stille og roligt. Der er ingen grund til at presse på. Sportsfiskerforbundets aktivitetskoordinator, Ronny, er godt klar over, at mange lokale fiskeforeninger vil være ivrige for at komme i kontakt med folkeskolerne, men han beder dem om at vende skråen et par gange. Vi har skaffet midler til at fremstille nyt undervisningsmateriale for, og det vil vi nu gå i gang med at udarbejde. Når det er færdigt, vil vi tage kontakt til landets folkeskoler, sin ger Ronny. DET MENER DSF Danmarks Sportsfiskerforbund ser mange muligheder i den nye skolereform både til at udbrede fiskeri som hobby og friluftsaktivitet samt skabe et oplevelsesrum i skoledagen, hvor eleverne kan få autentiske oplevelser i og med naturen centreret omkring fiskeri og vandmiljø. Abu rygeovn Put & Take fiskeri Vejl. pris kr. 599,- ABU Venerate spinnesæt KUN 799,- Vejl. pris kr ,tilBUD Å-fiskeri Savage Gear Effect spinnesæt tilbud 1.499,- Det ultamative sæt til å- og kystfiskeren, lavet i samarbejde med Mads Grossel. Vejl. pris kr. 2298,- 299,Ron Thompson Ontario Keep Net Bait Former Vejl. pris kr. 49,- FrA 49,- tilbud 3950 tilbud 1950 DLT Put&Take taske VIL DU OGSÅ HAVE FISKERI PÅ SKOLESKEMAET 499,- Scierra Priest ''Hit Man'' 3 glas 100,- Vejl. pris kr. 29,50 FrA 1.999,Geoff Anderson Urus 4 Pr. glas kr. 49,50. X2 krogudløser tilbud Ole Jørgensen å-net tilbud Dynamite Bait Vejl. pris kr. 699,- Er du bidt af en gal lystfisker, og synes du også, det bør fylde i dit skoleskema så vis artiklen til din lærer og bed ham eller hende kontakte rlt@sportsfiskerforbundet.dk for at høre mere om mulighederne. Geoff Anderson Dozer 4 tilbud 199,- 599,Scierra CC3 XP åndbar waders tilbud med fast støvle Vejl. pris kr , 1.699,FrA Ron Thompson Tyran N- serie fluesæt Komplet med Scierra HMT flueline, Okuma SLV højspolehjul, bagline, forfang mv. Vejl. pris kr ,25 sætpris tilbud 59, ,- Rapala Scatter Rap tilbud Spændene nyhed fra Rapala, en rigtigt dræber til åens havørreder og laks! 1.199,Kyst-fiskeri 1.399,- Sø-fiskeri Shimano kystspinnesæt ABU Vendeta Baitcast sæt Bestående af det nye Shimano Exage FD & Shimano tilbud Super X spinnestang. Vejl. pris kr ,- Vejl. pris kr 2.298,- Fiskegalge Vejl. pris 59,- tilbud 899,- 39,- Savage Gear sætpris 1.499,- Scierra Polaroid fiskebriller Er du efterlønner, måske tidligere lærer, eller har du bare lyst til at tage nogle unge med ud i naturen og i samarbejde med lokale lærere skabe lærerige oplevelser med udgangspunkt i lystfiskeriet, så snak med din forening eller kontakt rlt@sportsfiskerforbundet.dk og hør mere om mulighederne. 399,- Åndbar waders sæt Vejl. pris kr ,- Scierra kystnet Savage Gear 3D Manic Shrimp FrA 249,- EFTERLØNNERE ER MULIGHEDEN tilbud 999,- - fås i 6 forskellige farver. Den perfekte agn til Bombarda fiskeren! Viking neopren waders 5,5 mm. Vejl pris. kr 1.399,- Skolerne har deres virke i almindelig arbejdstid, hvilket gør, at de færreste har mulighed for at hjælpe til i skolen. Der er dog en ressource, som er altafgørende i denne sammenhæng, og det er efterlønnerne. De har tiden og kan være rigtig gode til at møde børn og unge der ofte er på alder med deres børnebørn. tilbud 499,- Xoom bukser. Vejl. pris. kr 699, ,- FrA Berkley stangholder Quick sæt Vejl. pris kr. 119,4 stk. 299,- 449,- tilbud Tournament Shirt. Vejl. pris kr. 999,- 699,- Savage Gear Effect 8' Op til 60 gram geddestang. Vejl. pris 899,- 59,- Savage Gear Real Eel FrA 89,- Berkley trolling stangholder Vejl. 99,4 stk. 299,- 6 stk 6 stk Kinetic Waterspeed G2 Vejl. pris kr. 599,tilBUD DIN HJÆLP KAN VÆRE AFGØRENDE sætpris NU FRILUFTSRÅDET BAKKER OP OM INDSATSEN Friluftsrådet er meget opsatte på, at få folkeskolen ud i naturen og naturen ind i folkeskolen. De støtter derfor projektet økonomisk. iere? Klar til geddeprem 899,Savage Gear Effect dørgesæt Vadejakke. Vejl. pris kr ,- med fast støvle. Vejl. pris 1.599,- FrA 1.499,- Scierra Kanai Scierra CC3 XP Waist Waders FAST LAV PRIS 399,MP Paravane Vejl. 299,- tilbud 169,tilBUD 599,- Kig ind i butikken og få en snak, vi ved hvad vi snakker om! Join us on 22 Sportsfiskeren 4 // Maj 2014 facebook Maj 2014 // 4 facebook.com/effektlageret Sportsfiskeren Holmboes Alle Horsens Telefon

65 Bilag: 8.1. Statslige statistikker på tværs af kommuner.doc Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 11. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 43313/14

66 Notat Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Camilla Sparre Rügge D casr@lejre.com Statslige statistikker på tværs af kommuner Dato: 6. maj 2014 Statistik fra Energistyrelsen. Kommune Antal Simple Enfamilieshus Industri- Etage- Etage- Gennemsnit for sager konstruktionebygninger og lagerbyggeribyggeri, alle byggesager mv. erhverv boliger Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Fanø Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg Midtfyn Gentofte Gladsaxe

67 Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Lyngby Taarbæk Læsø Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Side 2 af 4

68 Odsherred Randers Rebild Ringkøbing Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerlands Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Aarhus Side 3 af 4

69 Note: Siden 2009 har kommunerne i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) registreret, hvor lang tid det tager at behandle ansøgninger om byggetilladelser. Energistyrelsen offentliggør hvert halve år kommunernes sagsbehandlingstider for byggesager. Sagsbehandlingstiderne viser den tid, som det i gennemsnit tager (antal dage) at få behandlet en tilladelse eller anmeldelse i kommunerne fra start til slut. Sagsbehandlingstiderne viser således den samlede sagsbehandlingstid, fra kommunen første gang modtager ansøgningen, og til der er truffet en endelig afgørelse i sagen dvs. bruttosagsbehandlingstiden. Med i den beregning indgår således også den tid, som det tager kommunerne at indhente fyldestgørende oplysninger fra ansøgeren, høringer af naboer og andre parter, eventuelle udtalelser fra andre myndigheder samt eventuelt en politisk behandling i kommunen af byggesagen. Tabellen viser de seneste sagsbehandlingstider for sager modtaget i kommunerne fra marts 2009 og afsluttet mellem marts 2012 og marts 2013 Side 4 af 4

70 Bilag: 8.2. Sagsbehandlingstider for byggesager i andre kommuner Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 11. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 43309/14

71 Notat Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Camilla Sparre Rügge D casr@lejre.com Dato: 9. april 2014 Sagsbehandlingstid på byggesager i andre kommuner Der er indhentet følgende ordlyd om sagsbehandlingstider fra andre kommuners hjemmesider: Faxe kommune Sagsbehandlingstiden er den tid som går fra sagen er fuldt oplyst, og eventuelle andre godkendelser er opnået, og til der gives en byggetilladelse. I øjeblikket er sagsbehandlingstiden for byggesager ca. 8 uger. Som udgangspunkt prioriteres erhvervssager først. Den sagsbehandlingstid som ansøger oplever, kan dog være længere end de 8 uger, og længere end det tidsforbrug som vi udregner gebyr efter, da sagsbehandlingstiden, ud over den konkrete tid til behandling og vejledning omkring en byggesag, også kan afhænge af: Hvor lang tid der går fra vi eventuelt har bedt om supplerende oplysninger, til de er modtaget hos Faxe Kommune. Om byggeriet kræver dispensation og sagen derfor skal i høring i 2 uger. Om byggearbejdet kræver forudgående godkendelse efter anden lovgivning (f.eks. dispensation fra lokalplan, skovbyggelinje, landzonetilladelse, VVM, miljøgodkendelse), da det skal være på plads inden der kan meddeles byggetilladelse. Københavns kommune Alle byggesager der vedrører ombygning inden for et enkelt lejemål på højst 150 m2, afgøres inden for gennemsnitligt 5 arbejdsdage. Disse sager kaldes lette sager. Alle andre byggesager afgøres inden for gennemsnitligt 20 arbejdsdage med mindre, der er lavet en aftale om en længere behandlingstid. Disse sager kaldes svære sager Sagsbehandlingstiden gælder fra fyldestgørende ansøgningsmateriale er modtaget i kommunen. Det betyder fra den dag, kommunen har modtaget alle de nødvendige oplysninger der er brug for, for at kunne behandle byggesagen. Roskilde kommune

72 Målet er at have en effektiv byggesagsbehandling, hvor sagsbehandlingen påbegyndes inden for en uge efter ansøgningen er modtaget Resultatkravet er at sagsbehandlingstiden i 2012 fastholdes på højst 8 uger for store byggesager og målsættes til 4 uger for mindre byggesager. Hjørring kommune Sagsbehandlingstiden for en byggesag er p.t. 6-8 uger. Sagsbehandlingstiden regnes fra det tidspunkt, hvor en byggesag er fuldt belyst. Hvis det ansøgte byggeri kræver dispensation fra en lokalplan, byplanvedtægt eller en landzonetilladelse, vil sagsbehandlingstiden blive forlænget med 8-12 uger afhængigt af, om der skal foretages naboorientering i forbindelse med sagsbehandlingen. Stevns kommune Den generelle sagsbehandlingstid ved byggesager, som er fuldt oplyste vil være: Ca. 8 uger ved sommer- og helårsbebyggelse. 2 uger ved anmeldelsessager garage, carporte, og udhuse under 50 m2 Ca. 6 uger ved erhvervsbyggeri uger ved landzonesager I 20-30% af alle byggesager ved vi erfaringsmæssigt, at der skal ske høringer, hvilket medfører en længere sagsbehandlingstid. Holbæk kommune: Sagsbehandlingstiderne på byggesager må maksimalt være: 4 uger for enfamilieshuse 4 uger på carporte, udhuse og lign 8 uger for ukomplicerede om- og tilbygninger 6-12 uger for erhvervsbyggeri og komplicerede om- og tilbygninger I nogle - ofte store og/eller komplicerede - byggesager fastlægges sagsbehandlingstiden konkret for den pågældende sag i dialog mellem By og Landskab og ansøger. Side 2 af 2

73 Bilag: 8.3. Eksisterende servicemål for myndighedsbehandlingen i Lejre Kommune Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 11. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 43305/14

74 Notat Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Camilla Sparre Rügge D casr@lejre.com Dato: 30. april 2014 Gældende servicemål for byggesager og natur- og miljøadministration i Lejre Kommune Specifikke servicemål for byggesager i Lejre Kommune Alle anmeldelsessager behandles inden 14 dage jf. reglerne i bygningsreglementet. Alle forespørgsler af generelkarakter besvares indenfor 14 dage. Alle andre sager modtager indenfor 5 hverdage et kvitteringsbrev, hvor der oplyses om den forventede sagsbehandlingstid. Ukomplicerede sager modtager sammen med kvitteringsbrevet en foreløbig gennemgang over eventuelt manglende materiale (screening). 90 % af alle sager er påbegyndt indenfor 4 uger. Der er i kommunens åbningstid mulighed for at tale med en byggesagsbehandler, enten via telefonen eller ved personligt fremmøde. Det er via byggesagsvagten altid muligt at aftale et forhåndsmøde omkring en kommende byggesag. Specifikke servicemål for Natur- og Miljøadministrationen i Lejre Kommune Sikre kvalitet i administrationens afgørelser ved, at der inden for 10 arbejdsdage som minimum er kvitteret for 85% af alle skriftlige henvendelser via mails eller indscannede breve, målt fra mail- eller scanningsdato til svardato, ved stikprøvekontrol af 2% af sager oprettet i kontrolåret. Sikre kvalitet ved, at administrationen i minimum 95% af alle afgørelser, omfattet af reglerne i Forvaltningsloven om partshøring, foretager partshøring/varsel, inden den endelige afgørelse træffes, målt ved stikprøvekontrol af 2% af sager oprettet i kontrolåret. Sikre kvalitet ved, at administrationen i minimum 60% af alle sager, hvor der er konstateret en lovovertrædelse inden for natur- og miljøområdet, har truffet en afgørelse inden for 4 uger efter, at sagen er fuldt ud belyst ved tilsyn, høring, varsel, målt ved stikprøvekontrol af 2% af sager oprettet i kontrolåret. Sikre at administrationen som minimum overholder minimums-frekvensen for tilsyn, jf. aftale mellem KL og Miljøstyrelsen. Sikre kendskab til og implementering af kvalitetsstyringssystemet ved at administrationen minimum 2 gange årligt holder informations- og statusmøde for sagsbehandlere om kvalitetsstyringssystemet og procedurer. Sikre kompetencerne hos sagsbehandlere, som arbejder inden for områder omfattet af

75 kvalitetsstyringssystemet, ved at minimum 80% er medlem af et netværk inden for deres fagområder Sikre kvalitet i administrationens afgørelser ved, at minimum 60% af de adspurgte borgere/erhverv er tilfredse med den myndighedsmæssige sagsbehandling i en brugertilfredshedsundersøgelse. Generelle servicemål for administrationen i Lejre Kommune Som udgangspunkt besvares s indenfor 2 arbejdsdage Breve besvares indenfor 10 arbejdsdage s, der indeholder ansøgning eller anden information, der kræver en egentlig sagsbehandling, besvares indenfor 10 arbejdsdage. Side 2 af 2

76 Bilag: 8.4. Brugertilfredshedsundersøgelse Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 11. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 43307/14

77 Lejre Kommune Bygge- og miljøundersøgelse Telefonundersøgelse foretaget november-december respondenter nr

78 Om undersøgelsen (1 af 2) Lejre Kommune har ønsket, at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelser blandt virksomheder og borgere i kommunen, der har haft kontakt med Center for Byg og Miljø inden for en periode af ca. 2 måneder i efteråret Undersøgelsen blev gennemført planmæssigt og fuldt tilfredsstillende i perioden december Denne rapport skal afdække den generelle tilfredshed for borgere og virksomheder, der har været i kontakt med Center for Byg og Miljø i Lejre Kommune inden for følgende sagsområder: nr 26. november til 2. Byggesag, BBR Drikkevand, grundvand Landzone Natur & Vandløb Miljø & Landbrug Ejendomsskat, Lokalplan & øvrige Forskelle i undersøgelsens resultater er kommenteret på et 95% signifikansniveau. Dette betyder, at en observeret forskel kun er kommenteret, når forskellen ligger uden for det konfidensinterval i normalfordelingen, der med en sikkerhed på 95% indeholder forskellen. 95%-niveauet er en alment accepteret standard i både kommerciel og videnskabelig sammenhæng. I kommenteringen kan der være +/- 1% til forskel i sammenlægningen af resultater i forhold til tal, der står i parentes, hvilket skyldes afrundinger.

79 Om undersøgelsen (2 af 2) nr I rapporten kommenteres der i forhold til tilfredshedsandelen, hvilket vil sige, at der ses på den totale andel af tilfredse og meget tilfredse. Tilsvarende er utilfredshedsandelen den samlede andel af utilfredse og meget utilfredse. Ved spørgsmål angående graden af en oplevelse benytter MEGAFON som udgangspunkt samme fremgangsmåde som ved tilfredshedsspørgsmål. I visse tilfælde kan det dog være hensigtsmæssigt at betragte svarkategorien i nogen grad som en positiv tilkendegivelse, ligesom i høj grad og i meget høj grad. Som udgangspunkt er tilfredshedsmålsætningerne kommenteret i forhold til ovenstående retningslinjer, således at i høj grad og i meget høj grad svarer til tilfreds og meget tilfreds. Det er dog op til Lejre Kommune selv at vurdere, hvorvidt i nogen grad skal anses som et positivt svar inden for de enkelte områder og deraf hvordan resultatet skal tolkes. MEGAFON vil i denne type undersøgelse typisk anbefale en målsætning for en tilfredshedsandel på 80% tilfredse eller meget tilfredse respondenter, og eventuelt som delmål sætte, at de 20% skal være meget tilfredse. Dette mål kan Lejre Kommune overveje at bruge i fremtidige undersøgelser. Denne rapport tager ikke stilling til konkrete målsætninger, men MEGAFON kommenterer på et generelt plan og giver anbefalinger til, hvad der kan forbedres. MEGAFON anbefaler, at Lejre Kommune bruger resultaterne fra denne undersøgelse som en nulpunktsmåling med mulighed for at opsætte konkrete målsætninger til brug fremover, samt til at iværksætte tiltag forud for en senere måling. Fremtidige målsætningsbeskrivelser må dog i høj grad ses i lyset af, hvilke ressourcer der bruges på et givent område. Hvorvidt resultaterne er tilfredsstillende er således i høj grad op til, hvilke målsætninger Lejre Kommune selv har til tilfredsheden blandt borgere og virksomheder i kommunen. For en yderligere metodebeskrivelse og uddybende resultater henvises til tabelrapporten.

80 Sammenfatning og konklusioner (1 af 5) Høj grad af generel tilfredshed Generelt ses en rimelig høj grad af tilfredshed. Mere end tre fjerdedele (77%) af respondenterne angiver, at de generelt er tilfredse/meget tilfredse med den seneste kontakt de har haft med Lejre Kommunes Center for Byg og Miljø eller den sagsbehandling de har fået i forbindelse med den seneste sag (spm. 3). Særlig blandt virksomhederne er der en høj grad af tilfredshed. Således angiver hele 86% af dem, at være generelt tilfredse/meget tilfredse mens 71% af borgerne angiver dette. Lidt lavere ligger den generelle tilfredshed med tilgængeligheden af sagsbehandlere og oplevelsen af en kompetent og hurtig sagsbehandling. To tredjedele (66%) oplever det som nemt/meget nemt, at komme i kontakt med en sagsbehandler i Center for Byg og Miljø (spm. 6). 60% oplever en kompetent (sags)behandling (spm. 7) og 53% oplever en hurtig (sagsbehandling), når de henvender sig (spm. 8). Betragtes i nogen grad som en positiv besvarelse er det dog 76%, der oplever kompetent (sags)behandling og 69%, som oplever en hurtig (sags)behandling. Det er op til Lejre Kommune at vurdere, hvorvidt man vil at tolke i nogen grad som en positiv besvarelse, men det anbefales, at Lejre Kommune sætter sig som målsætning, at tilfredsheden på disse områder generelt skal stige de kommende år. Venlige, imødekommende og let forståelige medarbejde, der bruger passende mængde tid på vejledning Overordnet set udviser respondenterne en meget positiv holdning til den kontakt de har haft med Center for Byg og Miljø. Især den personlige og telefoniske kontakt scorer rigtig højt. Skriftlig kontakt ligger lidt lavere, men stadig højt. Lejre Kommune kan være meget tilfredse med resultaterne på disse områder. nr Personlig kontakt Blandt de respondenterne, der har været i personlig kontakt med medarbejdere fra Center for Byg og Miljø, angiver hele 95%, at medarbejderne optrådte meget venligt eller venligt i forbindelse med deres sidste sag (spm. 11). Hele 97% svarer desuden, at medarbejderne talte i et let/meget let forståeligt sprog (spm. 12). 75% af respondenterne angiver, at den mængde tid medarbejderne i Lejre Kommune brugte på at vejlede var passende. 13% svarer for lidt/alt for lidt (spm. 13).

81 Sammenfatning og konklusioner (2 af 5) Telefonisk kontakt I forhold til telefonisk kontakt angiver hele 94%, at medarbejderne i forbindelse med seneste sag optrådte meget venligt/venligt (spm. 14). 95% af respondenterne angiver desuden, at de medarbejdere de var i telefonisk kontakt med i forbindelse med deres seneste sag, kommunikerede i et let/meget let forståeligt sprog (spm. 15). 86% af respondenterne angiver, at der er brugt en passende mængde tid på at vejlede om deres sag eller henvendelse. Blot 5% angiver for lidt/alt for lidt tid (spm. 16). Skriftlig kontakt 86% af respondenterne svarer, at de generelt har oplevet den skriftlige kontakt de har haft med Center for By og Miljø som venlig og imødekommende (spm. 17). 85% angiver, at den skriftlige kommunikation de har modtaget fra Center for Byg og Miljø generelt har været meget overskuelig/overskuelig og let forståelig (spm. 18). Hjemmeside Angående Lejre kommunes hjemmeside ( angiver 65% at have brugt den til at indhente information og af disse fandt 76% hvad de søgte (spm. 9 og 10). Oplevelsen af den konkrete sagsbehandling De respondenter, der har haft en sag til behandling i Center for Byg og Miljø er blevet stillet en række spørgsmål angående deres oplevelser af denne. nr Høj grad af tilfredshed blandt de respondenter, der har fået en sag afsluttet med medhold Næsten tre fjerdedele (73%) af de respondenter, der har haft en sag til behandling, som er blevet afsluttet, angiver overordnet at være tilfredse med sagsbehandlingstiden (spm. 24). 76% af disse angiver desuden, at være tilfredse, med den afgørelse Center for Byg og Miljø har truffet (spm. 26). Til sammenligning fik 70% af disse respondenter medhold i deres sag og 6% delvist medhold (spm. 23). Altså afspejler andelen, der er tilfredse i høj grad andelen, der har fået medhold, hvilket må siges at være forventeligt. Derudover angiver 62%, at de generelt har været meget tilfredse/tilfredse med Lejre Kommunes evne til at forklare baggrunden for afgørelsen/afgørelserne i afgørelsesbrevet (spm. 27) og 78% angiver desuden, at de er helt/overvejende enige i, at afgørelserne truffet i deres sag(er) er rimelige og fornuftige (spm. 28).

82 Sammenfatning og konklusioner (3 af 5) Mere utilfredshed blandt dem, der ikke har fået deres sag afsluttet Der ses en større grad af utilfredshed blandt dem, der har en sag til behandling, som endnu ikke er afsluttet. Dette ses både på den generelle tilfredshed, hvor hele 25% af disse er utilfredse/meget utilfredse mod 14% i gennemsnit (spm. 3). Tendensen ses desuden i spm. 5, 6, 7 og 8, hvor der gives udtryk for, at der opleves langsommere sagsbehandling, mindre kompetence, og at det er sværere at komme i kontakt med en sagsbehandler. Det må anses for naturligt, at den usikkerhed der omkring den pågående behandling af sagen kan skabe mere utilfredshed, og at tilfredsheden med forløbet kan stige, hvis man får en positiv afgørelse. Manglende information tidligt i forløbet Blot 46% af respondenterne svarer at de i høj/meget høj grad oplevede at Lejre kommune formidlede informationer til dem om, hvilke oplysninger de skulle levere til kommunen inden selve sagsbehandlingen kunne starte op (spm. 19). Hvis i nogen grad medtages som en positiv besvarelse er det 60%, der oplevede dette. 22% angiver, at de ikke har haft brug for information, mens 14% i mindre grad eller slet ikke oplevede at få det. Respondenterne er ligeledes blevet spurgt hvorvidt de, tidligt i sagsforløbet, fik en række informationer om sagsforløbet (spm. 20A-E). Andelene af respondenter, der har svaret nej er store. Dette gælder særligt angående information om betaling og om konsekvenserne for borgerne eller deres virksomheder, hvor henholdsvis 37% og 35% har svaret, at de ikke har fået information om dette tidligt i processen. Information til borgere og virksomheder tidligt i processen, er således et område, hvor der er plads til forbedringer. nr Mere fokus på koordinering af godkendelser/tilladelser De respondenter, der har eller har haft en sag til behandling, er også blevet spurgt, om de har fået eller skal have godkendelser/tilladelser inden for flere områder i forbindelse med deres seneste sag. Blandt dem, der har svaret ja til det, har 61% svaret, at de tidligt i processen blev oplyst om alle de nødvendige godkendelser/tilladelser. 28% er blevet oplyst om dette sent i processen, mens 11% slet ikke er blevet oplyst om det, hvorfor der kan gøres en indsats, for at informere om dette tidligere (spm. 21). 61% af disse respondenter angiver endvidere, at de har været tilfredse med Center for Byg og Miljøs evne til at koordinere de godkendelser/tilladelser, der skulle til for de kunne gennemføre deres projekt. Hele 24% har været utilfredse/meget utilfredse (spm. 22).

83 Sammenfatning og konklusioner (4 af 5) Virksomheder generelt mere positive end borgere Generelt er virksomhederne mere positive i deres svarafgivelser end borgerne. De er mere tilfredse med kontakten/sagsbehandlingen generelt (spm. 3: 86% mod 71%), ligesom de i højere grad angiver, at opleve en kompetent (spm. 7: 71% mod 53%) og hurtig (sags)behandling (spm. 8: 61% mod 46%). Derudover angiver flere virksomheder, at opleve en venlig (93%) og let forståelig (91%) skriftlig kontakt, end det er tilfældet for borgerne (begge 79%) (spm. 17 og 18). Samme tendens ses ved, at flere borgere end virksomheder mener, at der er blevet brugt for lidt tid på at vejlede dem telefonisk (spm. 16: 8% mod 1%). Flere borgere er også utilfredse med både afgørelsen på deres sag (18%) og kommunens evne til at forklare baggrunden for denne (16%), end det er tilfældet for virksomheder (begge 3%) (spm. 26 og 27). Noget tyder på, at en fremtidig indsat især skal målrettes borgerne. Det kan tænkes, at systemet på visse områder er nemmere at navigere i for virksomhederne, hvorimod privatpersoner kan have sværere ved at gennemskue procedurer osv. Center for Byg og Miljø kan derfor med fordel overveje forbedringer, der i højere grad tilpasses borgernes behov. Sagsområderne Miljø & Landbrug og Ejendomsskat, Lokalplan & øvrige skiller sig positivt ud Der kan ses mange afvigelser mellem de forskellige sagsområdet, som beskrevet i denne rapport. Der er dog to sagsområder, der generelt skiller sig ud: Særligt skiller området Miljø & Landbrug sig positivt ud. Flere oplever en venlig (95%) og let forståelig (98%) skriftlig kontakt, end gennemsnittet (86% og 85%) (spm. 17 og 18). Flere angiver også, at være tilfredse med koordineringen af godkendelser/tilladelser (spm. 22: 89% mod 61%). Samtidig er der færre (5%) end gennemsnittet (14%), som i mindre grad/slet ikke oplevede, at få informationer om hvilke oplysninger, de skulle levere for sagsbehandlingen kunne opstartes, og flere (72% mod 59% i gennemsnit) fik informationer om hvad der forventedes af dem, tidligt i forløbet (spm. 20B). For sagsområdet Ejendomsskat, Lokalplan & øvrige angiver flere (86%) end gennemsnittet (66%), at det var nemt at komme i kontakt med en sagsbehandler (spm. 6), ligesom også flere oplever en hurtig (sags)behandling (79% mod 53%) (spm. 8). Angående telefonisk kontakt, angiver 100% under dette sagsområde desuden venlige medarbejdere (spm. 14) og et let forståeligt sprog (spm. 15), end gennemsnittet (hhv. 94% og 95%). nr

84 Sammenfatning og konklusioner (5 af 5) Overordnet konklusion Generelt er tilfredsheden med Lejre Kommunes Center for Byg og Miljø rimelig høj. Når der spørges ind til mere konkrete forhold, som hvor nemt det er at komme i kontakt med en sagsbehandler og hvor kompetent og hurtig (sags)behandlingen er, er tilfredsheden dog lidt lavere. Hvad angår kommunikation, ses der nogle rigtig flotte resultater. Især når der spørges ind til medarbejderne og Center for Byg og Miljøs imødekommenhed og evne til at kommunikere let forståeligt, er resultaterne aldeles positive. Hvad angår evnen til at informere tidligt i processen, er der dog knap så flotte resultater, da mange respondenter ikke har fået de informationer der spørges ind til. MEGAFON anbefaler derfor, at en fremtidig indsats fra Lejre Kommune fokuserer på at informere bedre tidligt i processen. Der ses desuden en forskel i hvor positive borgere og virksomheder er, hvorfor MEGAFON anbefaler, at en fremtidig indsats i høj grad målrettes borgerne. MEGAFON anbefaler at Lejre Kommune bruger denne undersøgelse som en nulpunktsmåling, der kan danne grundlag for at sætte mål for fremtidige undersøgelser nr

85 02. På hvilken af følgende måder har du været i kontakt med Lejre Kommunes Center for Byg og Miljø inden for de seneste 2 måneder? Er der andre måder du har haft kontakt med Lejre Kommunes Center for Byg og Miljø? Nedenfor ses hvilke måder borgere og virksomheder har været i kontakt med Lejre Kommunes Center for Byg og Miljø på, opdelt efter sagsområder. De hyppigste kontaktformer er telefonisk (63%) og via (56%). I resten af rapporten er kontakt via , printet og indsendt ansøgningsskema, sendt anden type brev, modtaget breve og søgt via skemaer på internettet sammenlagt i kategorien skriftlig kontakt, som dermed kommer op på 69%. Byggesag, BBR: 159 respondenter, 384 besvarelser Drikkevand, grundvand: 26 respondenter, 58 besvarelser Landzone: 47 respondenter, 118 besvarelser Natur & Vandløb: 32 respondenter, 60 besvarelser Miljø & Landbrug: 82 respondenter, 208 besvarelser Ejendomsskat & Lokalplan & Øvrige: 14 respondenter, 29 besvarelser Total: 360 respondenter, 857 besvarelser nr

86 03. Har du generelt været tilfreds eller utilfreds med sagsbehandlingen i forbindelse med den seneste sag du har eller har haft til behandling/den seneste kontakt du har haft med Lejre Kommunes Center for Byg og Miljø? Når der spørges til tilfredshed med den seneste sagsbehandling eller kontakt respondenten har haft med Center for Byg og Miljø angiver 77%, at de er meget tilfredse (37%) eller tilfredse (40%). 14% er meget utilfredse (8%) eller utilfredse (5%). Ingen sagsområder skiller sig signifikant positivt eller negativt ud. Blandt dem, der har en sag til behandling, som ikke er afsluttet er der større utilfredshed. Således svarer 25% af disse utilfreds/meget utilfreds. Virksomhederne er overordnet mere tilfredse end borgerne. 86% af virksomhederne svarer, at de er tilfredse/meget tilfredse mod 71% af borgerne. Indenfor virksomhederne er der flere med funktionen medarbejder, der er tilfredse/meget tilfredse (95%), mod 86% i gennemsnit. resp nr

87 04. Hvad har været positivt i den kontakt du har eller har haft med Center for Byg og Miljø i forbindelse med din seneste sag/du har haft med Center for Byg og Miljø? Når respondenterne uhjulpet bedes nævne de ting, der har været positive i deres kontakt med Center for Byg og Miljø, svarer 43% venlige/servicemindede medarbejdere, mens 30% svarer hurtig sagsbehandling. Nedenfor ses de fire svar, som flest har afgivet. Angående sagsområdet drikkevand/grundvand svarer færre fagligt kompetente medarbejdere (12%) end gennemsnittet (25%). For landzone svarer flere god skriftlig kommunikation (26%) end gennemsnittet (14%). Derimod svarer færre gode råd/brugbar information (4%) end gennemsnittet (13%). For sagsområderne under natur & vandløb svarer færre hurtig sagsbehandling (13%) end gennemsnittet (30%). Under miljø og landbrug har flere svaret god forståelse for branchen/virksomhedstypen end gennemsnittet (9%). Dem der har haft en sag til behandling, som er afsluttet, angiver generelt flere positivt ting. Det gælder også dem, der har været i telefonisk kontakt. De enkelte fordelinger af svar kan ses i tabelrapporten. Flere virksomheder end borgere svarer både hurtig sagsbehandling (hhv. 36% og 25%), god skriftlig kommunikation (hhv. 19% og 11%) og god forståelse for branchen/virksomhedstypen (hhv. 14% og 6%). Omvendt svarer flere borgere end virksomheder gode råd/brugbar rådgivning (hhv. 17% og 7%). Færre direktører/ejere svarer god skriftlig kommunikation (11%) i forhold til gennemsnittet for virksomheder (19%). Byggesag, BBR: 159 respondenter, 289 besvarelser Drikkevand, grundvand: 26 respondenter, 37 besvarelser Landzone: 47 respondenter, 96 besvarelser Natur & Vandløb: 32 respondenter, 57 besvarelser Miljø & Landbrug: 82 respondenter, 177 besvarelser Ejendomsskat & Lokalplan & Øvrige: 14 respondenter, 28 besvarelser Total: 360 respondenter, 684 besvarelser nr

88 05. Hvad har været negativt i den kontakt du har eller har haft med Center for Byg og Miljø i forbindelse med din seneste sag/du har haft med Center for Byg og Miljø? Når respondenterne uhjulpet bedes nævne de ting, der har været negativt i deres kontakt med Center for Byg og Miljø, svarer hele 62%, at der intet negativt er. 15% svarer langsom sagsbehandling, mens 16% svarer andet. Andet-besvarelserne kan ses i tabelrapporten. Angående sagsområde er der færre under Miljø & landbrug (7%), som svarer langsom sagsbehandling end gennemsnittet (15%). Blandt dem, der har en sag til behandling, som ikke er afsluttet, samt dem, der har været i skriftlig kontakt, er der flere, der har svaret langsom sagsbehandling (hhv. 31% og 18%) end gennemsnittet (15%). Blandt førstnævnte er der også færre, som har svaret, at der intet negativt er (45%). nr Byggesag, BBR: 159 respondenter, 188 besvarelser Drikkevand, grundvand: 26 respondenter, 36 besvarelser Landzone: 47 respondenter, 60 besvarelser Natur & Vandløb: 32 respondenter, 38 besvarelser Miljø & Landbrug: 82 respondenter, 93 besvarelser Ejendomsskat & Lokalplan & Øvrige: 14 respondenter, 16 besvarelser Total: 360 respondenter, 431 besvarelser

89 06. Oplevede du generelt, at det var nemt eller svært at komme i kontakt med en sagsbehandler i Center for Byg & Miljø? 66% oplevede, at det var meget nemt (26%) eller nemt (41%) at komme i kontakt med en sagsbehandler i Center for Byg og Miljø. 14% oplevede det som meget svært (4%) eller svært (10%). Blandt dem, der har haft en byggesag angiver flere (72%), at det er nemt/meget nemt at komme i kontakt med deres sagsbehandler. Dette gælder også for ejendomsskat, lokalplan & øvrige, hvor 86% har angivet dette. Omvendt svarer blot 47% af dem med sager angående natur & vandløb dette. Blandt dem, der har en sag til behandling, som er afsluttet, oplevede flere (74%), at det var nemt/meget nemt, at komme i kontakt med en sagsbehandler. For dem, hvor behandlingen af deres sag ikke er afsluttet, oplevede flere (22%) derimod, at det var svært/meget svært (hvorimod 66% af dem svarer nemt/meget nemt). Blandt dem, der har været i telefonisk kontakt svarer flere (17%) også svært/meget svært. I de virksomheder med 3-9 ansatte angiver flere (83%) end gennemsnittet (68%) nemt/meget nemt. resp nr

90 07. I hvilken grad oplever du en kompetent (sags)behandling, når du henvender dig til Center for Byg og Miljø? 60% af respondenterne oplever i meget høj grad (21%) eller høj grad (39%) en kompetent (sags)behandling, når de henvender sig til Center for Byg og Miljø. Medtages i nogen grad (16%), som en positiv besvarelse angiver 76% således i meget høj/høj/nogen at opleve en kompetent (sags)behandling. Blot 11% oplever i mindre grad (8%) eller slet ikke (3%) dette. Der er ingen signifikante forskelle i forhold til sagsområde. Flere af dem, der har haft en sag til behandling, som er afsluttet (76%) og dem, som har været i telefonisk kontakt (68%) svarer, at de i høj/meget grad oplever en hurtig (sags)behandling. Utilfredsheden er derimod større blandt dem, der har en sag til behandling, som ikke er afsluttet. Således svarer 20% af disse af de i mindre grad/slet ikke oplever en kompetent (sags)behandling. Flere virksomheder (71%) end borgere (53%) svarer i høj/meget høj grad. Dette modsvares af, at flere borgere (19%) end virksomheder (12%) svarer i nogen grad. resp nr

91 08. I hvilken grad oplever du en hurtig (sags)behandling, når du henvender dig til Center for Byg og Miljø? 53% af respondenterne oplever i meget høj grad (19%) eller høj grad (33%) en hurtig (sags)behandling, når de henvender sig til Center for Byg og Miljø. Medtages i nogen grad (17%) som et positivt svar, angiver 69% i meget høj/høj/nogen grad at opleve en hurtig (sags)behandling. 17% oplever i mindre grad (11%) eller slet ikke (6%) dette. Blandt dem, der har henvendt sig med sager under Ejendomsskat, lokalplan & øvrige, oplever flere (79%) i høj/meget høj grad kompetent (sags)behandling. Flere af dem, der har haft en sag til behandling, som er afsluttet (69%) og dem, som har været i telefonisk kontakt (57%) svarer, at de i høj/meget grad oplever en hurtig (sags)behandling. Utilfredsheden er derimod større blandt dem, der har en sag til behandling, som ikke er afsluttet. Således svarer hele 32% af disse af de i mindre grad/slet ikke oplever en hurtig (sags)behandling. Flere virksomheder (61%) end borgere (46%) svarer i høj/meget høj grad. Inden for virksomhederne svarer flere mellemledere/chefer (74%) i høj/meget høj grad, mod 61% i gennemsnit. Flere medarbejdere svarer i nogen grad (29%), mod 17% i gennemsnit. resp nr

92 09. Har du brugt Kommunens hjemmeside ( til at indhente information? 65% af respondenterne har brugt Lejre Kommunes hjemmeside til at indhente information. Blandt dem, der har været i kontakt med kommunen angående byggesager, har flere brugt hjemmesiden (72%). Derimod har færre, der har anvendt sig angående drikkevand/grundvand (46%) brugt den. Blandt dem, der har haft en sag til behandling, som er afsluttet og blandt dem, der har været i skriftlig kontakt, er der flere, som har brugt hjemmesiden (henholdsvis 77% og 69%). En større andel af borgerne (69%) end virksomhederne (58%) har brugt hjemmesiden til at indhente informationer. I de virksomheder med 3-9 ansatte har flere (74%) brugt hjemmesiden. resp nr

93 10. Fandt du hvad du søgte på kommunens hjemmeside? Blandt de respondenter, der har brugt Lejre kommunes hjemmeside, angiver 76%, at de fandt det de søgte på hjemmesiden. Der er ingen signifikante forskelle i forhold til sagsområder. Indenfor virksomhederne er der flere mellemledere/chefer (92%) end gennemsnittet (79%), der fandt hvad de søgte. resp nr

94 11. Synes du generelt, at medarbejderne fra Center for Byg og miljø, som du har været i personlig kontakt med i forbindelse med din seneste sag optrådte venligt eller uvenligt? Blandt de respondenter, der har været i personlig kontakt med Center for Byg og Miljø, svarer hele 95%, at medarbejderne fra Center for Byg og Miljø optrådte meget venligt (53%) eller venligt (42%). Omvendt svarer kun 2% uvenligt, mens ingen svarer meget uvenligt. Der er ingen signifikante forskelle mellem de forskellige sagsområder. resp nr

95 12. Synes du generelt, at medarbejderne fra Center for Byg og Miljø, som du har været i personlig kontakt med i forbindelse med din seneste sag talte i et let forståeligt eller svært forståeligt sprog? Blandt de respondenter, der har været i personlig kontakt med Center for Byg og Miljø, svarer hele 97%, at medarbejderne fra Center for Byg og Miljø talte i et meget let (45%) eller let (52%) forståeligt sprog. Omvendt svarer kun 1% svært forståeligt, mens ingen svarer meget svært forståeligt. Der er ingen signifikante forskelle mellem sagsområderne. resp nr

96 13. Synes du, at medarbejderne fra Lejre Kommune som du har været i personlig kontakt med i forbindelse med den seneste sag brugte for meget, passende eller for lidt tid på at vejlede om din sag? Blandt de respondenter, der har været i personlig kontakt med Center for Byg og Miljø, svarer 75%, at den tid de medarbejdere de har været i kontakt med brugte på deres sag var passende. 5% synes de brugte alt for meget (2%) eller for meget tid (3%). 13% synes de brugte for lidt (12%) eller alt for lidt tid (1%). Der er ingen signifikante forskelle mellem sagsområderne. Blandt de virksomheder med 0-2 ansatte og ansatte er der flere (henholdsvis 93% og 100%) end gennemsnittet 77%, der har svaret, at der blev brugt en passende mængde tid. Dette er der dog færre af dem, der har funktionen medarbejder i virksomheden, som svarer (50%). resp nr

97 14. Synes du generelt, at medarbejderne fra Center for Byg og miljø, som du har været i telefonisk kontakt med i forbindelse med din seneste sag optrådte venligt eller uvenligt? Blandt de respondenter, der har været i telefonisk kontakt med Center for Byg og Miljø, svarer hele 94%, at medarbejderne fra Center for Byg og Miljø optrådte meget venligt (49%) eller venligt (46%). Omvendt svarer kun 1% uvenligt, mens ingen svarer meget uvenligt. For de respondenter, der har henvendt sig med sager hørende under Ejendomsskat, lokalplan & øvrige har 100% svaret, at de generelt synes, at medarbejderne har optrådt venligt/meget venligt. Blandt dem, der har en sag til behandling, som endnu ikke er afsluttet svarer flere (98%) end gennemsnittet (94%) også venligt/meget venligt. resp nr

98 15. Synes du generelt, at medarbejderne fra Center for Byg og Miljø, som du har været i telefonisk kontakt med i forbindelse med din seneste sag talte i et let forståeligt eller svært forståeligt sprog? Blandt de respondenter, der har været i telefonisk kontakt med Center for Byg og Miljø, svarer hele 95%, at medarbejderne fra Center for Byg og Miljø talte i et meget let (46%) eller let (49%) forståeligt sprog. Omvendt svarer kun 2% svært forståeligt, mens ingen svarer meget svært forståeligt. For de respondenter, der har henvendt sig med sager angående Natur & vandløb eller Ejendomsskat, lokalplan & øvrige har 100% svaret, at de generelt synes, at medarbejderne talte et let/meget let forståeligt sprog. Blandt dem, der også har været i skriftlig kontakt er der færre, som svarer let/meget let forståeligt. Dog er det stadig hele 93%. resp nr

99 16. Synes du, at medarbejderne fra Lejre Kommune som du har været i telefonisk kontakt med i forbindelse med den seneste sag brugte for meget, passende eller for lidt tid på at vejlede om din sag? Blandt de respondenter, der har været i telefonisk kontakt med Center for Byg og Miljø, svarer 86%, at den tid de medarbejdere de har været i kontakt med brugte på deres sag var passende. 1% synes de brugte alt for meget (0%) eller for meget tid (1%). 5% synes de brugte for lidt (4%) eller alt for lidt tid (1%). Der er ingen signifikante forskelle mellem sagsområder. Blandt dem, der også har været i skriftlig kontakt svarer lidt flere (6%) for lidt/alt for lidt tid. Også flere borgere (8%) end virksomheder (1%) har svaret for lidt/alt for lidt. Blandt de virksomheder med 0-2 ansatte og ansatte er der flere (henholdsvis 93% og 100%) end gennemsnittet 77%, der har svaret, at der blev brugt en passende mængde tid. Dette er der dog færre af dem, som har funktionen medarbejder i virksomheden, der svarer (50%). resp nr

100 17. Har du generelt oplevet den skriftlige kontakt du har haft med Lejre Kommunes Center for Byg og Miljø som venlig og imødekommende? Blandt de respondenter, der har været i skriftlig kontakt med Center for Byg og Miljø, svarer hele 86%, at medarbejderne fra Center for Byg og Miljø optrådte meget venligt og imødekommende (27%) eller venligt og imødekommende (60%). Omvendt svarer kun 4% uvenligt og ikke imødekommende, mens 0% svarer meget uvenligt og i høj grad ikke imødekommende. For de respondenter, der har henvendt sig med sager angående miljø & landbrug har flere (95%) svaret, at de generelt synes, at medarbejderne har optrådt venligt/meget venligt. Blandt dem, der også har været i personlig kontakt med Center for Byg og Miljø, svarer flere (94%) meget venlig/venlig og imødekommende. Også flere virksomheder (93%) end borgere (79%) svarer dette. I de virksomheder med 3-9 ansatte svarer 100%, at den skriftlige kontakt har været meget venlig/venlig og imødekommende, mod 93% for virksomhederne i gennemsnit. resp nr

101 18. Synes du, at den skriftlige kommunikation du har modtaget fra Lejre Kommunes Center for Byg og Miljø har været overskuelig og let forståelig? Blandt de respondenter, der har været i skriftlig kontakt med Center for Byg og Miljø, svarer 85%, at den skriftlige kommunikation de har modtaget fra Center for Byg og Miljø har været meget overskuelig og let forståelig (28%) eller overskuelig og let forståelig (58%). Omvendt svarer kun 7% meget uoverskueligt og svært forståeligt (1%) eller uoverskueligt og svært forståeligt (6%). For de respondenter, der har henvendt sig med sager angående miljø & landbrug har 98% svaret, at de synes den skriftlige kommunikation de har modtaget fra Center for Byg og Miljø har været overskuelig og let forståelig eller meget overskuelig og let forståeligt. Flere virksomheder (91%) end borgere (79%) svarer også dette. I de virksomheder med 25 ansatte eller derover, svarer endnu flere (97%) dette. resp nr

102 19. I hvilken grad oplevede du, at Lejre Kommune formidlede information til dig om, hvilke oplysninger du skulle levere til kommunen, inden selve sagsbehandlingen af din sag kunne starte op? Blandt de respondenter, der har eller har haft en sag til behandling hos Center for Byg og Miljø, oplevede 46% i meget høj grad (9%) eller høj grad (38%), at Lejre Kommune formidlede information til dem om, hvilke oplysninger de skulle levere til kommunen, inden selve sagsbehandlingen kunne starte op. Medtages i nogen grad (14%) er det 60%, der i meget høj/høj/nogen grad oplevede dette. 14% oplevede i mindre grad (9%) eller slet ikke (5%) dette. 22% angiver, at de endnu ikke har haft brug for information. Fratrækkes disse, udgør dem, der har svaret i meget høj/høj grad 59%. For sager under miljø & landbrug er der færre (5%), der i mindre grad/slet ikke oplevede, at de fik information om hvilke oplysninger de skulle levere. Flere af dem, der har været i personlig kontakt med Center for Byg og Miljø (57%) end gennemsnittet (46%) svarer, at de i meget høj/høj grad har oplevet at få informationer om hvilke oplysninger de skulle levere for, at sagsbehandlingen kunne gå i gang. I de virksomheder med 3-9 ansatte svarer færre (32%) end gennemsnittet for virksomheder (49%), at de i høj/meget høj grad oplever dette. resp nr

103 20A. Oplevede du, at du tidligt i forløbet fik generel information om forløbet Blandt de respondenter, der har eller har haft en sag til behandling hos Center for Byg og Miljø, angiver 51%, at de tidligt i forløbet fik generel information om forløbet. 29% angiver, at de ikke fik det, mens 20% ikke ved det eller ikke husker det. Der er ingen signifikante forskelle mellem sagsområder. Blandt de virksomheder, der har 0-2 ansatte, oplevede 55% ikke, at de tidligt i forløbet fik generel information om forløbet. Derimod svarer kun 3% af de virksomheder med mindst 25 ansatte, at de ikke oplevede dette. Også flere direktører (43%) end medarbejdere (11%) angiver, at de ikke fik sådan information tidligt i forløbet. resp nr

104 20B. Oplevede du, at du tidligt i forløbet fik information om hvad der forventes af mig/virksomhed under sagsbehandlingsforløbet Blandt de respondenter, der har eller har haft en sag til behandling hos Center for Byg og Miljø, angiver 59%, at de tidligt i forløbet fik information om hvad der forventedes af dem under sagsbehandlingsforløbet. 25% angiver, at de ikke fik det, mens 16% ikke ved det eller ikke husker det. Blandt dem med sager hørende under miljø & landbrug oplevede flere (72%), at de tidligt i forløbet fik information om hvad der forventes. Færre virksomheder med mindst 25 ansatte (10%) end gennemsnittet for virksomheder (26%) angiver, at de ikke fik sådan information. resp nr

105 20C. Oplevede du, at du tidligt i forløbet fik information om sagsbehandlingstiden Blandt de respondenter, der har eller har haft en sag til behandling hos Center for Byg og Miljø, angiver 54%, at de tidligt i forløbet fik information om sagsbehandlingstiden. 31% angiver, at de ikke fik det, mens 15% ikke ved det eller ikke husker det. Der er ingen signifikante forskelle på tværs af sagsområder eller andre baggrundsvariable. resp nr

106 20D. Oplevede du, at du tidligt i forløbet fik information om betaling Blandt de respondenter, der har eller har haft en sag til behandling hos Center for Byg og Miljø, angiver 36%, at de tidligt i forløbet fik information om betaling. 36% angiver, at de ikke fik det, mens 28% ikke ved det eller ikke husker det. Der er ingen signifikante forskelle i forhold til sagsområde. Flere borgere (44%) end virksomheder (26%) oplevede, at få information om betaling tidligt i forløbet. resp nr

107 20E. Oplevede du, at du tidligt i forløbet fik information om konsekvenser for mig/virksomhed Blandt de respondenter, der har eller har haft en sag til behandling hos Center for Byg og Miljø, angiver 39%, at de tidligt i forløbet fik information om konsekvenser for dem som person eller virksomhed. 35% angiver, at de ikke fik det, mens 26% ikke ved det eller ikke husker det. Der er ingen signifikante forskelle på baggrund af sagsområde eller andre baggrundsvariable. resp nr

108 21. Har du fået eller skal du have godkendelser indenfor flere områder i forbindelse med den seneste sag, du har/har haft til behandling i Lejre Kommunes Center for byg og Miljø? Hvis ja: Blev du tidligt i processen oplyst om alle de godkendelser/tilladelser? Blandt de respondenter, der har svaret ja til, at de skulle have godkendelser inden for flere områder i forbindelse med deres seneste sag (32%), har 61% angivet, at de tidligt i processen blev oplyst om alle de nødvendige godkendelser/tilladelser. 28% angiver, at de først sent i processen blev oplyst om dette, mens 11% angiver, at de ikke blev oplyst om alle nødvendige godkendelser/tilladelser. Der er ingen signifikante forskelle i forhold til sagsområder. Flere virksomheder (74%) end borgere (48%) angiver, at de tidligt i processen blev oplyst om alle nødvendige godkendelser/tilladelser. resp nr

109 22. Har du generelt været tilfreds eller utilfreds med Center for Byg og Miljø s evne til at koordinere de godkendelser/ tilladelser der skal til for at du vil/ville kunne gennemføre dit projekt? Blandt de respondenter, der har svaret ja til, at de skulle have godkendelser inden for flere områder i forbindelse med deres seneste sag, har 61% generelt være meget tilfredse (9%) eller tilfredse (52%) med Center for Byg og Miljø s evne til at koordinere de forskellige godkendelser/tilladelser. 24% har været utilfredse (17%) eller meget utilfredse (7%). For dem med sager vedrørende miljø & landbrug er der flere (89%), der er tilfredse/meget tilfredse med Center for By og Miljø s evne til at koordinere godkendelser og tilladelser. Omvendt er der færre (33%) under landzone, der angiver dette. Blandt dem med funktionen direktør/ejer i en virksomhed har færre (45%) end gennemsnittet for virksomheder (70%) svaret tilfreds/meget tilfreds. resp nr

110 23. Har du i den sag, du har haft til afgørelse i Lejre Kommune fået medhold, delvist medhold eller afslag? Blandt de respondenter, der har haft en sag til behandling hos Center for Byg og Miljø, som er afsluttet, angiver 70%, at de har fået medhold. 6% angiver, at de har fået delvist medhold, mens 12% angiver, at have fået afslag. Der er ingen signifikante forskel på baggrund af sagsområde eller andre forhold. resp nr

111 24. Er du helt overordnet tilfreds eller utilfreds med sagsbehandlingstiden, dvs. den tid, der gik fra du rettede henvendelse vil Center for Byg og Miljø og til din sag blev afsluttet? Blandt de respondenter, der har haft en sag til behandling hos Center for Byg og Miljø, som er afsluttet, angiver 73%, at de helt overordnet er meget tilfredse (41%) eller tilfredse (33%) med sagsbehandlingstiden. For byggesager har flere 54% end gennemsnittet (41%) angivet, at de er meget tilfredse. Forskellen udlignes dog, når meget tilfreds og tilfreds sammenlægges. I virksomheder med 3-9 ansatte svarer 100%, at de er tilfredse/meget tilfredse med sagsbehandlingstiden. resp nr

112 26. Er du generelt tilfreds eller utilfreds med afgørelsen på den sag du havde til afgørelse i Center for Byg og Miljø? Blandt de respondenter, der har haft en sag til behandling hos Center for Byg og Miljø, som er afsluttet, angiver 76%, at de generelt er meget tilfredse (38%) eller tilfredse (37%) med afgørelsen på deres sag. Der er ingen signifikante forskelle mellem sagsområder. Flere borgere (18%) end virksomheder (3%) angiver, at være utilfredse/meget utilfredse med afgørelsen på deres sag. I de virksomheder med 3-9 ansatte er flere (100%) end gennemsnittet for virksomheder (82%) tilfredse/meget tilfredse med deres afgørelse. Omvendt er færre af virksomhederne med mindst 25 ansatte tilfredse/meget tilfredse (55%). resp nr

113 27. Har du generelt været tilfreds eller utilfreds med kommunens evne til at forklare baggrunden for afgørelsen/afgørelserne i afgørelsesbrevet? Du skal ikke tage stilling til SELVE afgørelsen Blandt de respondenter, der har haft en sag til behandling hos Center for Byg og Miljø, som er afsluttet, angiver 62%, at de generelt enten har været meget tilfredse (24%) eller tilfredse (37%) med kommunens evne til at forklare baggrunden afgørelser. Der er ingen signifikante forskelle på baggrund af sagsområder. Flere borgere (16%) end virksomheder (3%) er utilfredse/meget utilfredse evnen til at forklare baggrunden for afgørelser. resp nr

114 28. Det er min oplevelse, at de afgørelser som er truffet i forbindelse med denne sag er rimelige og fornuftige Blandt de respondenter, der har haft en sag til behandling hos Center for Byg og Miljø, som er afsluttet, angiver 78%, at de er helt enige (51%) eller overvejende enige (27%), at de afgørelser truffet i forbindelse med deres sag er rimelige og fornuftige. 8% er overvejende uenige (3%) eller helt uenige (5%) i dette. Der er ingen signifikante forskelle mellem sagsområder eller andre baggrundsvariable. resp nr

115 32. Borger/virksomhed/forening Nedenfor ses fordelingen mellem borgere, virksomheder og foreninger blandt respondenterne. Foreninger udgør en meget lille del af respondenterne og er derfor udeladt af statistiske årsager. resp nr

116 34. Hvor mange ansatte er der på din arbejdsplads (Angiv et cirkatal, hvis du er i tvivl) resp nr

117 35. Hvad er din funktion i virksomheden? resp nr

118 Bilag: 8.5. Oversigt over opgaveområderne i Center for Byg & Miljø Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 11. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 43308/14

119 Center for Byg & Miljø Én indgang til myndighedsbehandling vedrørende fast ejendom Byggeri 10 medarbejdere Natur & Miljø 10 medarbejdere (+vakant afdelingslederstilling) Plan 4 medarbejdere Opgaver: Byggesager Lokalplanadministration Landzonesager, beskyttelseslinier, fredninger Sekretariat for Hegnssyn Sommerhuse (helårsforbud) Opkrævning af ejendomsskat Opgaver: Virksomheder Landbrug Røg, støj og møg Vandløb Grundvand Spildevand Natur Rekreative stier og faciliteter Opgaver: Kommuneplan Planstrategi (Lejrestrategien) Lokalplaner Gis (digitale kort) Klima/energi 1

120 Bilag: 8.6. Servicemål fra Silkeborg, København, Holbæk, Høje Taastrup og Faxe kommuner.pdf Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 11. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 43312/14

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132 Bilag: 8.7. Statistik for byggesager og landzonesager i Lejre - april 2014.pdf Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 11. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 43315/14

133 Ledelsesinformation Lejre Kommune / månedsrapportering Udvalget for Teknik & Miljø Statistik over byggesager, April 2014 Bevillingsnr./ emne: Myndighedsopgave (konto 6) Byggesager i denne statistik er alle henvendelser vedr. byggeri, der giver anledning til sagsbehandling. Sager er derfor byggeansøgninger, anmeldelser af byggeri, lovliggørelse af byggeri, naboklager mv. 350 Antal byggesager apr-14 mar-14 feb-14 jan-14 dec-13 nov-13 okt-13 sep-13 aug-13 jul-13 jun-13 maj-13 apr-13 Nye sager i perioden Antal sager ultimo Sager hvor sagsbehandlingen ikke er påbegyndt Afsluttede sager Sager med påbegyndt sagsbehandling Forklaring: Figuren viser antallet af nye og afsluttede sager i de enkelte måneder som søjler. Som kurver vises antallet af sager ultimo måneden samt hvor mange der er påbegyndt og hvor mange der ikke er påbegyndt. 1/4

134 Ledelsesinformation Lejre Kommune / månedsrapportering Udvalget for Teknik & Miljø Udviklingen for sagsbehandling for sager, der ikke er påbegyndt - de "røde" sager overholder ikke målsætningen på maksimalt 4 uger før påbegyndt sagsbehandling Overskrider Overholder April 2014 Marts 2014 Februar 2014 Januar 2014 December 2013 November 2013 Oktober 2013 September 2013 August 2013 Juli 2013 Juni 2013 Maj 2013 April 2013 Forklaring: Det er målsætningen for almindelige byggesager, at sagsbehandlingen påbegyndes inden for 4 uger efter modtagelse. Hvis den oprindelige ansøgning ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger vil der blive sendt et mangelbrev, og det er så målsætningen, at sagen vil blive behandlet inden for 14 dage efter det supplerende materiale er modtaget. Forudsætninger: Kilde: Center for Byg & Miljø Opdateringshyppighed: Nøgletal er opdateret ultimo hver måned, 12 gange årligt. Faldet i sager med påbegyndt sagsbehandling i august 2013 skyldes oprydning i arkivet. En del sager var ved en fejl ikke blevet registreret som afsluttet ved tidligere lejlighed. 27 af de behandlede sager i denne måned var anmeldelsessager, forespørgsler om ejendomsavancebeskatning eller sager under "noget for noget" ordningen, der bliver behandlet indenfor 14 dage. Ved slutningen af måneden var der 44 sager, der endnu ikke var påbegyndt. Den ældste af disse var ca. 8 uger gammel. Der har i marts 2014 manglet en byggesagsbehandler, hvilket har været medvirkende årsag til at målsætningen på 4 uger ikke helt overholdes. 2/4

135 Ledelsesinformation Lejre Kommune / månedsrapportering Udvalget for Teknik & Miljø Statistik over landzone- og beskyttelsesliniesager, April 2014 Bevillingsnr.: Myndighedsopgave (konto 6) 120 Antal sager om landzonesager, beskyttelseslinier eller fredninger, apr-14 mar-14 feb-14 jan-14 dec-13 nov-13 okt-13 sep-13 aug-13 jul-13 jun-13 maj-13 apr-13 Antal nye sager i perioden Antal afsluttede sager i perioden Antal sager ultimo Heraf påbegyndt Heraf ikke påbegyndt Forklaring: Grafen viser antallet af nye og afsluttede sager i de enkelte måneder som søjler. Som kurver vises antallet af sager ultimo måneden samt hvor mange der er påbegyndt og hvor mange der ikke er påbegyndt. 3/4

136 Ledelsesinformation Lejre Kommune / månedsrapportering Udvalget for Teknik & Miljø 2 Alder af sager, hvor sagsbehandlingen endnu ikke er påbegyndt Antal sager 1 0 Landzonesager Sager om beskyttelseslinier eller fredninger Bemærkninger til statistikken: Alle sager er påbegyndt sagsbehandling. Kilde: Center for Byg & Miljø Opdateringshyppighed: Nøgletal er opdateret ultimo hver måned, 12 gange årligt. 4/4

137 Bilag: 8.8. Nye servicemål for myndighedsbehandlingen i Lejre Kommune Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 11. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 43301/14

138 Notat Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Camilla Sparre Rügge D casr@lejre.com Dato:8. maj 2014 Nye servicemål for myndighedsbehandlingen i Lejre Kommune 1. Indledning og baggrund Som led i det øgede fokus på erhverv- og turisme er der et ønske om, at Lejre Kommune udstikker ambitiøse servicemål indenfor de områder som borgere og virksomheder opfatter som vigtige. Servicemål er konkrete mål for kommunens serviceniveau på en række områder. Servicemålene viser, hvilke ydelser og services kommunen tilbyder borgere og virksomheder. Formålet med servicemål er todelt: at signalere udadtil til borgerne og virksomhederne, hvilke ydelser og service man kan forvente af kommunen (eksternt sigte), og at være et redskab til intern styring for administrationen (internt sigte). De nye servicemål skal erstatte de eksisterende service- og kvalitetsmål for myndighedsbehandlingen i Lejre Kommune disse fremgår af bilaget Eksisterende service- og kvalitetsmål for myndighedsbehandlingen i Lejre Kommune. 2. Proces for formulering af servicemål Arbejdet med at fastlægge nye servicemål for myndighedsbehandlingen kræver involvering af en lang række aktører. Der lægges op til en proces hvor Udvalget for Teknik & Miljø i juni måned 2014 drøfter temaerne for fastlæggelse af servicemål, hvorefter der sker en høring af Udvalget for Erhverv og Turisme i august måned 2014, drøftelser med udvalgte, lokale virksomheder på uddannelsesforløb for medarbejdere med virksomhedskontakt i august og september måned 2014, således at Udvalget for Teknik & Miljø i november 2014 kan vedtage de nye konkrete servicemål. Når beslutningen om de nye servicemål er truffet, skal arbejdet med at justere de eksisterende arbejdsgange der er nødvendige for at kunne afrapportere på de nye servicemål, igangsættes. Afhængig af, hvilke servicemål der besluttes, kan det

139 f.eks. dreje sig om nye screeningsprocedurer, ny registreringspraksis, nye måder at trække data ud på til afrapportering m.m.. Arbejdet med at fastlægge nye servicemål omfatter bl.a.: Input fra erhvervslivet på inspirationsaftenen den 2. oktober 2013, erfaring fra det eksisterende arbejde med servicemål i kommunen, herunder hvilke servicemål der findes i dag, opgørelsesmetoder og afrapportering til det politiske niveau, input fra den brugertilfredshedsundersøgelse der i november-december 2013 blev foretaget af myndighedsbehandlingen i Center for Byg og Miljø se bilag brugertilfredshedsundersøgelse, erfaringer fra, hvordan andre kommuner arbejder med servicemål og, på sigt, input fra det planlagte uddannelsesforløb for medarbejdere med erhvervskontakt der afholdes i august og september Temaer og spørgsmål der skal overvejes forud for beslutning om servicemål Etablering af servicemål er en kompleks opgave, som kan få stor betydning for hvorledes den kommunale administration bliver opfattet af borgere og virksomheder, hvorledes den daglige sagsbehandling tilrettelægges og prioriteres samt hvorledes politikerne har mulighed for at følge med i status på området. Nedenfor er angivet en række temaer og spørgsmål, som skal overvejes før man lægger sig fast på de enkelte servicemål. a) Hvilke sagstyper skal der fastlægges servicemål for? Myndighedsbehandlingen indenfor Byg- og Miljø-administrationen i Lejre Kommune omfatter i dag en række forskellige opgaver disse fremgår af bilaget Oversigt over opgaveområderne i Center for Byg & Miljø. Hvert opgaveområde omfatter mange forskellige sagsområder. I forbindelse med centerdannelsen i 2011 blev der kortlagt ca. 100 sagsområder i Center for Byg & Miljø. Og inden for hvert sagsområde kan der igen være mange sagstyper afhængigt af, hvilken lovgivning der administreres. Det er således ikke realistisk, at fastsætte servicemål for alle de sagstyper, der kan forekomme i Center for Byg & Miljø. På den baggrund lægger administrationen op til, at Der fastsættes servicemål for sagsbehandlingstid på de sagstyper, hvor der fra statslig side udarbejdes statistikker for alle kommuners sagsbehandlingstider, dvs. pt. byggesager og landbrugsgodkendelser, Der derudover fastsættes servicemål for sagsbehandlingstid for de 8-10 sagstyper, hvor der træffes flest afgørelser, herunder byggesager, landzonesager, beskyttelsesliniesager, udtalelser til fredningsnævnet og de mest almindelige sager på miljøområdet. Side 2 af 5

140 Og at der fastsættes servicemål for generelle serviceparametre på tværs af alle opgaveområder, herunder målsætninger vedr. svartyper, kvitteringsskrivelser, mundtlig og skriftlig kommunikation, vejledning mv. Andre kommuners praksis med servicemål kan ses i bilagene Sagsbehandlingstider for byggesager i andre kommuner og Servicemål fra Silkeborg, København, Holbæk, Høje Taastrup og Faxe kommuner. b) Skal der være differentierede servicemål for henholdsvis borgersager og virksomhedssager? I dag er praksis indenfor myndighedsbehandlingen, at alle sager behandles i den rækkefølge de modtages i administrationen. Som led i det øgede fokus på erhverv- og turisme anbefaler administrationen, at virksomhedssager som generel retningslinje prioriteres og behandles før borgersager. Retningslinjen skal administreres retningsgivende og ikke kategorisk, idet andre hensyn, f.eks. akut risiko for forurening og andre særlige omstændigheder kan betinge en anden prioritering. Såfremt virksomhedssager prioriteres og behandles før borgersager, så er det væsentligt at være opmærksom på, at der vil være borgere, der oplever sagsbehandlingstider, der er længere end den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er udtryk for, og der vil være borgere der oplever sig overhalet i en eventuel kø til sagsbehandling. Eller sagt med andre ord: Det er ikke muligt at opprioritere nogle målgrupper uden at nedprioritere andre. c) Skal der alene opsættes servicemål for områder hvor status løbende kan opgøres? Som led i beslutningen om, hvilke servicemål der skal opsættes, skal der også tages stilling til, om der alene skal udarbejdes servicemål hvor status kan opgøres løbende (f.eks. elektronisk), eller om der også kan udarbejdes servicemål for områder hvor det ikke eller kun sjældent - og ved et stort ressourceforbrug (f.eks. en brugertilfredshedsundersøgelse) er muligt at opgøre status. Det er i dag meget forskelligt, i hvilken grad der uden større ressourceforbrug kan trækkes de nødvendige informationer fra sagsstyrings- og journaliseringssystemerne for de enkelte sagstyper, og opsætning og formidling af servicemål bør ikke medføre et større bureaukrati eller ressourceforbrug til opfølgning og måling på servicemål. Administrationen anbefaler derfor, at servicemål opsættes, uanset om det pt. er muligt at opgøre, om servicemålene overholdes. Dette fordi alene signalværdien i et servicemål er vigtig. Side 3 af 5

141 Det vil betyde, at der for nogle servicemål løbende kan følges op med statistikker og ledelsesinformation, mens der for andre ikke eller kun sjældent, f.eks. ved brugertilfredshedsundersøgelser, kan følges op. d) Hvordan opgør vi sagsbehandlingstid? Når vi opstiller målsætninger for og opgør sagsbehandlingstid, så kan det gøres som bruttosagsbehandlingstid eller som nettosagsbehandlingstid. Ved bruttosagsbehandlingstid forstås den tid, der går fra ansøgeren første gang sender sin egentlige ansøgning til der meddeles en afgørelse. Herimellem kan der gå tid til at vente på sagsbehandling og til selve sagsbehandlingen, som Lejre Kommune er ansvarlig for, der kan gå tid med sagsbehandling og ventetid hos andre myndigheder, som disse er ansvarlige for, og der kan gå tid til fremskaffelse af supplerende oplysninger, projektændringer mv. som ansøger er ansvarlig for. Ved nettosagsbehandlingstid forstås alene den tid, som Lejre Kommune er ansvarlig for i perioden fra ansøgningen modtages til der meddeles en afgørelse. Administrationen anbefaler, at målsætningerne opstilles som bruttosagsbehandlingstid. Dette dels fordi, at bruttosagsbehandlingstiden er den tid, som ansøgerne selv naturligt oplever som sagsbehandlingstid, og dels fordi at nettosagsbehandlingstiden kan være meget svær at opgøre, fordi der i et sagsforløb ofte er mange forskellige faser, hvor sagens fremdrift er betinget af hhv. Lejre Kommunes, andre myndigheders eller ansøgers initiativ. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ved opsætning af servicemålsætninger som bruttosagsbehandlingstid må indregnes et realistisk tidsrum til ansøgers og andre myndigheders disposition. Og det er lige så vigtigt at være opmærksom på, at opfølgningen på servicemålene nødvendigvis må basere sig på gennemsnitlige sagsbehandlingstider på samme måde som ved de statslige opgørelser. Der kan ikke gives garantier for maksimale sagsbehandlingstider, når dele af sagsbehandlingstiden er uden for kommunens indflydelse. For byggesager og for landbrugsgodkendelser anbefaler administrationen, at der opstilles målsætninger både som bruttosagsbehandlingstid og som nettosagsbehandlingstid. Dette fordi der i bygningsreglementet er indført krav om servicemålsætninger opgjort som nettosagsbehandlingstid, og fordi ansøgningssystemet for landbrugssager er indrettet på at opgøre nettosagsbehandlingstid. Side 4 af 5

142 Ved også at opgøre sagsbehandlingstiden som nettosagsbehandlingstid for disse områder, opnås desuden en sammenlignelighed med de nationale statistikker, idet det må formodes, at Energistyrelsen med bygningsreglementets krav om målsætning for nettosagsbehandlingstid også fremtidigt vil opgøre sine statistikker som nettosagsbehandlingstid. Se bilaget Statslige statistikker for kommuner. e) Hvilket ambitionsniveau skal vi have for sagsbehandlingstid? Når vi opstiller målsætninger for sagsbehandlingstid, så skal målsætningerne være passende ambitiøse men ikke urealistiske. Der er en naturlig sammenhæng mellem de ressourcer, der er til rådighed, og den sagsbehandlingstid, der er mulig. Der vil være perioder, hvor der på områder kommer mange sager, og der vil være perioder, hvor der kommer få. I perioder med mange sager, vil der ofte være ventetid på sagsbehandling, fordi kapaciteten ikke kan tilpasses hurtigt nok. Der er også en naturlig sammenhæng mellem god styring og tilrettelæggelse af arbejdet og den sagsbehandlingstid, der er mulig. Og da flere ressourcer i udgangspunktet ikke er en mulighed, så er det - med de til rådighed værende ressourcer - styring og tilrettelæggelse, der sætter den øvre grænse for det realistiske ambitionsniveau. Administrationen anbefaler med dette udgangspunkt, at der, hvor det konkret vurderes muligt, sigtes efter målsætninger omkring den bedste 1/3 del, når der ses på de statslige statistikker og de målsætninger, som andre kommuner har offentliggjort. I bilaget Statistik byggesager og landzonesager i Lejre april 2014 findes en oversigt over de servicemål som hver måned offentliggøres på lejre.dk Bilag a) Eksisterende servicemål for myndighedsbehandlingen i Lejre Kommune b) Brugertilfredshedsundersøgelse c) Oversigt over opgaveområderne i Center for Byg & Miljø d) Sagsbehandlingstider for byggesager i andre kommuner e) Servicemål fra Silkeborg, København, Holbæk, Høje Taastrup og Faxe kommuner f) Statslige statistikker for kommuner. g) Statistik byggesager og landzonesager i Lejre april 2014 Side 5 af 5

143 Bilag: 9.1. ET- Bilag Beskæftigelsesplan udkast maj 2015 Udvalg: Udvalget for Erhverv & Turisme Mødedato: 11. august Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 47498/14

144 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2014 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1b (23. MAJ 2015) BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE

145 Indhold INDLEDNING BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER RAMMEVILKÅR FOR DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS I LEJRE MÅLGRUPPER FOR DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS UDFORDRINGERNE PÅ ARBEJDSMARKEDET FOR LEJRE KOMMUNE FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE (STATUS) FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE (UDFORDRINGER) LANGVARIGE MODTAGERE AF OFFENTLIGFORSØRGELSE SKAL HAVE EN TVÆRFAGLIG INDSATS, DER HAR SIGTE PÅ STØRRE TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET. (STATUS) LANGVARIGE MODTAGERE AF OFFENTLIG FORSØRGELSE SKAL HAVE EN TVÆRFAGLIG INDSATS, DER HAR SIGTE PÅ STØRRE TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET. (UDFORDRINGER) LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES (STATUS) LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES (UDFORDRINGER) EN TÆTTERE OG STYRKET DIOLOG MED VIRKSOMHEDERNE (STATUS) EN TÆTTERE OG STYRKET DIOLOG MED VIRKSOMHEDERNE (UDFORDRINGER) BORGERRETTET INDSATS MÅL OG STRATEGIER FOR DEN BORGERRETTEDE INDSATS MÅL OG STRATEGIER FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS SAMLET OVERSIGT OVER MÅLENE I BESKÆFTIGELSESPLAN BESKÆFTIGELSESRÅDETS PLAN FOR SÆRLIGE VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVITETER I BUDGET FOR INDSATSEN BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE

146 INDLEDNING Siden 2008 har ledigheden i Lejre Kommune været stigende på grund af den internationale recession. De aktuelle arbejdsmarkedspolitiske udfordringer er i høj grad stadig påvirket af denne situation. Først midt i 2013 var der tendenser til en faldende ledighed. Et fald i ledigheden, som forventes at fortsætte svagt i resten af 2014 og i Der forudses helt andre udfordringer i takt med faldende ledighed. Dette i form af specifikke rekrutteringsbehov på det lokale og regionale arbejdsmarked, som skal håndteres. Beskæftigelsesplan 2015 samler strategier og mål for, hvordan Lejre Kommune vil håndtere denne udvikling på arbejdsmarkedet, ikke kun i 2015 men også for de kommende år. Det er Jobcenter Lejre, som har hovedansvaret for at implementere beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen beskriver jobcentrets indsats i 2015 i forhold til modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ressourceforløb, ledighedsydelse samt personer i fleksjob. Jobcentret forventes i 2015 løbende dvs. måned for måned - at skulle håndtere den beskæftigelsespolitiske indsats for ca borgere i ovennævnte målgrupper. På årsniveau vil jobcentret være i kontakt med ca borgere. Desuden indeholder beskæftigelsesplanen en beskrivelse af jobcentrets indsats i forhold til de beskæftigelsesrettede opgaver over for de ca virksomheder i Lejre Kommune. Lejre Kommune vil arbejde løbende på at forbedre beskæftigelsesindsatsen. Det skal bl.a. ske ved at have fokus på, om indsatsen over for de forskellige grupper af borgere medvirker til at bringe dem i job eller uddannelse. Lejre Kommune vil ligeledes fokusere på en beskæftigelsesindsats der dels har fokus på arbejdsmarkedet uden for Lejre Kommune, og dels har fokus på at understøtte Lejre Strategien på det erhvervspolitiske område. Endelig tænkes beskæftigelsesindsatsen også ind i Lejre Kommunes visioner på det økologiske område. Dette kan bl.a. ske ved løbende at afprøve nye metoder og tiltag, som f.eks. nye aktiveringstilbud der kan matche den økologiske tilgang og understøtte jobrotation på det økologiske område. Kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen skal sikres gennem et bæredygtigt, fagligt og professionelt miljø inden for jobcentret, og i tæt samarbejde med en lang række samarbejdsparter, herunder borgerne, virksomhederne, arbejdsmarkedets parter, kommunens øvrige centre, uddannelsesinstitutioner, nabojobcentre, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, det lokale Beskæftigelsesråd m.fl. Formand for Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Christian Plank. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 3

147 1. BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER Beskæftigelsesplan 2015 tager udgangspunkt i de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, som landet som helhed og Lejre Kommune står over for i Konkret tager Beskæftigelsesplan 2015 udgangspunkt i følgende udfordringer: Arbejdsstyrken skal opretholdes og gerne øges Uddannelsesniveauet skal øges, især for de unge. Ungdomsarbejdsløsheden skal afskaffes Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have større tilknytning til arbejdsmarkedet. Langtidsledigheden skal sænkes Virksomhedsindsatsen skal koordineres, og virksomhederne skal sikres kvalificeret arbejdskraft Ovennævnte udfordringer ligger fint i tråd med Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål for 2015, som beskæftigelsesplanen også skal tage udgangspunkt i. Ministerens beskæftigelsespolitiske mål ser således ud: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentret skal have maksimal fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så det sikres at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet er at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at kommunen understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Der skal prioriteres en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal være fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet skal understøtte integrationsindsatsen. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Der skal fokus på bekæmpelse af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årige dagpengeperiode. Jobcentret skal have fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige der er i risiko for at blive langtidsledige. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Der skal øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Der skal leveres proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere for eksempel i forbindelse med længerevarende sygemelding. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 4

148 Ministerens indsatsområde vedrørende mål 4 om en tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder skal i høj grad medvirke til opfyldelsen af de øvrige 3 mål. 2. RAMMEVILKÅR FOR DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS I LEJRE Lejre kommune får samme rammevilkår for indsatsen i de kommende 2 år som i den foregående periode, hvor krisen satte ind. Det bedste scenario for udviklingen de kommende 2 år peger på uændret beskæftigelse blandt kommunens borgere, færre ledige, flere arbejdspladser i kommunen og færre personer uden for arbejdsstyrken. 1 Ledigheden har været faldende i Det fremgår af figur 01, der er Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands fremskrivning af udviklingen i beskæftigelse og ledighed frem til og med udgangen af Figur 01. Udviklingen i beskæftigelse og ledighed i Lejre (16-64 årige) Det er ikke en stigende beskæftigelse, der har medført denne gunstige ledighedsudvikling i 2013, men derimod at arbejdsstyrken af årige er blevet reduceret siden 2007 og at der er blevet flere udenfor arbejdsstyrken, hvilket er det modsatte af trenden hidtil. 1 Fremskrivningen bygger på en prognose fra Økonomi og Indenrigsministeriet fra december 2013, som Styrelsen for Rekruttering og Fastholdelse har fordelt på regioner og som Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har fordelt på kommuner. Fremskrivningerne i denne arbejdskraftbalance er tilgængelig på BRHS hjemmeside, hvor der også linkes til et notat der beskriver metoden bag fremskrivningerne. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 5

149 Beskæftigelsesregionen har udarbejdet følgende scenario for udviklingen på arbejdsmarkedet i Lejre frem til ultimo Figur 02. Ændring i befolkningen fra ultimo 2013 til ultimo 2015 fordelt på socioøkonomiske grupper, antal årige i Lejre Kommune Som det vises i figur 02 forventes beskæftigelsen i Lejre at blive nogenlunde uændret fra slutningen af 2013 til slutningen af Af figur 03 fremgår det, at Lejre ikke forventes at få del i den beskæftigelsesstigning, der bliver i Østdanmark. Det skyldes, at Lejre siden krisen satte ind har fået en stadig mindre andel af beskæftigelsen i Østdanmark 2. Ledigheden forventes fortsat at falde i Lejre (figur 02) og hurtigere end i Østdanmark (figur 03), selv om beskæftigelsen ikke forventes at ændre sig. Det er en faldende befolkning og arbejdsstyrke, der trækker ledigheden ned. Et fald der er betinget af demografi (aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet) og flyttebevægelser, der er flere unge der unge ud af kommunen for at uddanne sig. Faldende arbejdsstyrke og befolkning forventes også at resultere i, at der bliver færre udenfor arbejdsstyrken i løbet af 2014 og Det er en ny tendens, idet der løbende er blevet flere udenfor arbejdsstyrken fra krisen satte ind til i slutningen af Arbejdskraftbalancen og metoden bag er tilgængelig på Beskæftigelsesregionens hjemmeside. Med mindre andet nævnes er beskæftigelsen lig med bopælsbeskæftigelsen. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 6

150 Figur 03. Ændring i befolkningen fra ultimo 2013 til ultimo 2015, fordelt på socioøkonomiske grupper, pct. udvikling for årige i Lejre Kommune og Østdanmark 3. MÅLGRUPPER FOR DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS Udfordringerne på arbejdsmarkedet i Lejre Kommune tager udgangspunkt i antallet af personer på overførselsindkomst i kommunen, som fremgår af tabel 01: Tabel 01. Fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Lejre Kommune opgjort efter ydelse BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 7