Disposition til essay

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Disposition til essay"

Transkript

1 Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange og lav understregninger i teksten. Hvad kan du tage afsæt i? Hvilken tanke, hvilket fokus, hvilken pointe? Tænk på det retoriske pentagram: afsender, titel, situation/kontekst, årstal, hovedpointe. Dette må max fylde 2-3 linjer; du må altså ikke redegøre for tekstens indhold. Tænkeskrivning (til dig selv) 1. Skriv stikord til et centralt emne fra den tekst, du har læst 2. Grupper dine stikord i følgende kategorier (i et mindmap eller i kolonner): egne konkrete erfaringer du har haft (og som andre også kan have haft) sansninger litterære tekster og film (intertekstuelle referencer) eller debatter i medierne (avisartikler, radioprogrammer ) stikord til, hvilken danskfaglig viden og hvilke danskfaglige begreber, du kan bruge i denne opgave. Det kan fx være: Det sproglige område: sproghandlinger, retorik, appelformer, argumentation, billedsprog, sproglige virkemidler.. Det litterære område: analysemetoder, genrer, litteraturhistoriske perioder og tendenser herfra i dag, fortællertyper Det mediemæssige område: sagprosa, aviser, fortællende journalistik, levende billeder, dokumentarisme 3. Find ud af, hvilke perspektiver, der kan vokse ud af emnet. 4. Hvilke refleksioner tilbyder emnet? 5. Bestem (nogenlunde), hvilke pointer du vil skrive hen imod. Formidlingsskrivning (til læseren) Tag udgangspunkt i en konkret scene, en oplevelse, et citat (evt. fra teksten). Brug de stikord, du har lavet, så du får sansninger og konkrete erfaringer med. Reflekter over dine egne reaktioner. Reflekter over de større og mere almene (nationale, kulturelle, moralske, historiske) perspektiver. I dine refleksioner skal du vise at du har danskfaglig viden og kan anvende danskfaglige begreber om emnet. Stil et centralt spørgsmål undervejs. Stil aldrig mere end to spørgsmål. Husk at vende tilbage til dine spørgsmål, der viser du er blevet klogere undervejs. 1

2 Deløvelse på vej mod essay Læs essayet Sne af Kim Skotte højt med følelse og indlevelse. Læg mærke til: De konkrete og abstrakte ord. Skriv dem i to kolonner. Konkrete ord Abstrakte ord Find eksempler på sansninger; streg dem under i teksten. Find eksempler på refleksioner; streg dem under. Læs linjerne 7-14 igen. Hvordan er sætningsopbygningen og rytmen i sproget her? Hvilken effekt har ordet men? Find eksempler på gentagelser i teksten; streg dem under. Deløvelse trin for trin 6. Skriv stikord til et af følgende ord: - byens lys æble fugl biler kniv bøgetræ 7. Lav et mindmap. Dit mindmap skal indeholde grene med stikord til: egne konkrete oplevelser du har haft (og som andre også kan have haft) sansninger litterære tekster og film, du tænker på 8. Find ud af, hvilke temaer, der kan vokse ud af ordet. 9. Hvilke refleksioner tilbyder temaerne? 10. Skriv nu et udkast på ca. ½ side. NB: Vi har her lavet et par skriveøvelser; vær opmærksom på, at øvelserne her ikke indeholder alle kravene til essayet. Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. 2

3 Skabelon til litterær artikel (lyrik) Læs opgaveformuleringen grundigt. Den litterære artikel indeholder en analyse og fortolkning af en eller to tekster. Husk en perspektivering hvor du undersøger, hvad der omgiver teksten, fx genren eller den litteraturhistoriske periode. Husk at du skriver til en læser, der ikke har teksterne foran sig. Hvis du skal analysere to digte, skal du overveje, om du skal lave analyserne sideløbende og undervejs sammenligne opbygning, sprogbrug etc. Eller om du skal arbejde med teksterne hver for sig og først sammenligne til sidst. Find dine bøger frem, fx Krydsfelt, Begreb om dansk og måske Litteraturen veje. Skriv dit navn og klasse i et sidehoved i dit dokument til opgaven. Skriv den overskrift, du bliver bedt om i opgaveformuleringen. Læs teksten igennem 2-3 gange. Lav understregninger og skriv notater i teksten. Husk at undre dig! Præsentation af teksten: skriv genren, titlen, forfatteren og årstallet. genrer formål Spring to linjer, så du starter på et nyt afsnit. Komposition (ydre) digtets layout/grafiske udtryk metrik (rim og rytme) Digtet/rapteksten/(national)sangen [titlen] fra [årstal] skrevet af [forfatternavnet] har temaet [skriv først temaet på, når du er helt sikker på, hvad temaet er] Digtet bærer titlen. Det skyldes at/peger på splittelsen mellem/skaber fokus på Tekstens formål er at rose/hylde/forføre/ disse Digtets formål er at udtrykke angst/kærlighed/tvivl/savn/håb/melankoli [titlen] er skrevet i den litteraturhistoriske periode [perioden]. Det er typisk for litteraturen i denne periode, at der er fokus på Begynd med det helt overordnede (hvordan teksten ser ud: er den kort, lang, med korte eller lange strofer, ensartet ): Digtet/rapteksten/sangen er inddelt i x strofer med x vers i hver/af varierende længde. Digtets layout viser harmoni/fri form/ brud på normerne. Digtets layout/grafiske udtryk svarer til/står i modsætning til indholdssiden. Ordene danner enderim, skaber assonans, allitteration, rytme Rytmen understøtter/står i modsætning til stemningen i digtet. Rytmen er meget varieret/ensartet, hvilket farver indholdet Komposition (indre) indhold handling eller Overordnet falder teksten i x dele [ofte tre dele], og herigennem skildres en udvikling fra til I forløbet er der fokus på og det viser at 3

4 stemning mødet/skænderiet/ samtalen får alvorlige konsekvenser for personen/personerne. Der sker et vendepunkt i digtet, da Teksten begynder med en beskrivelse af et sted Stemningen i digtet er Det kan man se her: [indsæt citat] Digtet omhandler et stemningsmættet øjeblik [forklar herefter hvordan] Spring to linjer, så du starter på et nyt afsnit. Det lyriske jeg den stemme, der taler i digtet digtets personer tekstens Spring to linjer, så du starter på et nyt afsnit. Sprog ordklasser semantiske felter modsætninger billedsprog gentagelser symboler Husk dokumentation med citater. Det lyriske jeg udtrykker sit forhold til Jegets holdning til ses i følgende vers; [Hvilken holdning har fortælleren til det formidlede stof?] Digtet henvender sig direkte/indirekte til et du, som er Centralt i digtet er et du. Den der tales til er Temaet/perioden/personernes forhold til hinanden kan ses i tekstens sprog. Følgende plusord i teksten viser Følgende minusord i teksten viser [Begrund gerne med citater] Ordvalget er præget af [ordklasser, passivformer, stemningsbeskrivelser ] Der er to/tre/flere semantiske felter i digtet. Ordene x,y,z danner et semantisk felt for [familie, tab, død, kærlighed]. Det semantiske felt er kildeområde for målområdet I digtet optræder følgende centrale metaforer Der er sparsom/udpræget brug af billedsprog [Det kan være relevant at præcisere, om der er tale om besjæling, personificering, metaforer, symboler eller sammenligninger.] Mange af ordene tilhører samme semantiske felt. Følgende ord [skriv ordene] omhandler natur/religion/sorg/sociale forhold. Der er mange ord i dette semantiske felt, fordi tekstens tema er/personernes forhold er præget af/perioden har fokus på 4

5 I første strofe benyttes anafor/epifor/symploke Ordet/ordene gentages flere gange. Sætningen bruges anaforisk/epiforisk/som symploke Husk at dokumentere! I teksten bruges ordet/titlen som symbol/metafor for I teksten ses flere gange Det symboliserer at Det, denne tekst vil sige om [skriv temaet] er, at [Indsæt et citat og kommenter på det] Tema Måske har du allerede skrevet om temaet, men så skal du slå temaet fast igen her. Spring to linjer, så du starter på et nyt afsnit Perspektivering Ordvalget/billedsproget/de semantiske felter har samlet sig omkring... Det viser en tematik, som handler om Analysen af sproget understreger digtets tematik, som er Den litteraturhistoriske periode [skriv periodebetegnelsen] er kendt for Denne tekst har disse træk/afviger fra perioden ved [skriv hvordan teksten kan relateres til perioden]. Det er tidstypisk når [titlen] Denne tekst kan sammenlignes med/perspektiveres til Også [titel] af [forfatternavn] behandler dette tema, men her... I denne forbindelse er det relevant at inddrage Denne tekst kan sammenlignes med/perspektiveres til Også [titel] af [forfatternavn] handler om/behandler dette tema. I denne forbindelse er det relevant at inddrage De to digte behandler det samme tema, men er fra forskellige perioder/udtrykker forskellige holdninger til temaet. Spring to linjer, så du starter på et nyt afsnit Afslutning Analysen af [titlen] har vist at [titlen] sætter tanker i gang om Der er ikke noget klart svar på, om Teksten kan ses i en større sammenhæng, fordi den behandler et tema, som også ses hos [forfatternavne/tiden] Teksten får én til at undre sig over Teksten sætter tanker i gang om, men teksten kan være 5

6 med til at vise Når man læser teksten i dag, bider man mærke i [Skriv om udviklingen eller om temaet stadig gælder] 6

7 Skabelon til analyserende oplæg Hvad skal du? Du skal skrive en interessant indledning til særteksten eller emnet for hæftet. Du skal analysere og fortolke en litterær tekst (særteksten) med fokus på emnet. Du skal inddrage tekster fra hæfte 1 (fællestekster), som passer til særtekstens emne. Husk at bruge din danskfaglige viden om forfattere, genrer og perioder. Du skal benytte dig af de faglige begreber, vi har arbejdet med i timerne. Rubrik Formuler en fængende og informativ overskrift. Indledning Se indledningsmodellerne Præsentation af særteksten Teksten [titlen] fra [årstal] skrevet af [forfatternavnet] omhandler temaet [ skriv først temaet på, når du er helt sikker på, hvad temaet er] Lav nyt afsnit Analyse og fortolkning af særteksten (hæfte 2) Her skal du vælge de faglige begreber, der passer til særteksten. Kig i Begreb om dansk. Husk, at du skriver til en læser, der ikke kender teksten. Tip: Erstat evt. teksten med genren eller uddraget Afslutning på analysen og fortolkningen Inddragelse af Teksten handler om Centralt i teksten er Teksten er bygget op af Vendepunktet sker da, Til sidst Teksten har en alvidende/tredjepersons/jeg-fortæller. Det kan man se i citatet: [skriv citatet] Den/de centrale personer er Der er flere eksempler på modsætninger/billedsprog/plusord/minusord i teksten. Det kan fx se i citatet: [indsæt citat] Når der stå [indsæt citat], viser det Teksten tematiserer Dette kan fortolkes som Fælles for eksemplerne/citaterne/iagttagelserne/karakteristikkerne er, at Sammenfattende kan man sige, at Tænk på hvad i teksten i sæt 1 du kan bruge til at styrke din analyse 7

8 teksten fra sæt 1 undervejs i din analyse Lav en afslutning undervejs. Skriv fx Her ser vi et eksempel på det, som [forfatteren navn] udtaler/skriver i teksten [titlen] fra [årstal] Hertil kommer at Teksten belyser Denne pointe er netop, hvad [forfatteren fra særtekst 1] udtaler/skriver i teksten [titlen] i sætningen: [skriv citatet] Det samme belyses/spejles i [skriv titlen på særtekst 1], hvor Det er netop [forfatteren fra særtekst 1] hvad fremhæver, og det kan vi se i citatet: Overfor dette standpunkt står Skriv en afslutning, som samler op på dine pointer fra tekstanalysen. Du skal referere tilbage til dit opgavefokus og sættets emne. Bilag 1: Den fængende indledning og tekstpræsentation modeller: Brug din viden om emnet: Salt er ikke alene om at opføre sig som det gør: I kemiens verden er salte en stor gruppe med mange fælles egenskaber: I fast form danner salt krystaller, som vi kender det fra saltflagerne til maden. Dette og meget mere kan man læse om i den informerende artikel Hvad er salt? skrevet af Kristine Kristensen i Brugsens forbrugermagasin Samvirke, april Brug et citat fra teksten: Med chili, med hvidløg, med tang selv med mango. Det helt almindelige køkkensalt er blevet et luksusprodukt, der forbindes med unikke historier om oprindelse og identitet. Sådan skriver Klaus Klausen i Politiken den 5. marts Titlen Med et gran salt er med til at vise os, at artiklen er kritisk over for de stigende priser på de små portioner salt, der sælges i delikatesseforretningerne. Brug nøgleord: Fra fattigmandens konserveringsmiddel til luksusprodukt. Sådan beskriver Kristian Kristensen saltets historie. Dette kan vi læse i Mangler der ikke lidt salt? i Politikens madtillæg søndag den 22. maj I artiklen redegør journalisten Kristian Kristensen for, hvordan salt kom til. 8

9 Skabelon til introducerende artikel Hvad går det ud på? Du skal vække en læsers interesse for hæftes emne. Husk at din læser ikke kender til emnet og ikke har læst teksterne. Du skal vise din evne til at analysere en tekst og sætte den i sammenhæng med emnet. Gruppearbejde: Brug gruppearbejdet til at finde gode pointer fra fællesteksterne (hæfte 1), undervisningen i dansk og andre fag, medierne, dit eget liv Individuelt arbejde: Find en skriveide, som kan binde opgaven sammen og være dit pejlemærke! Hvad skal være din konklusion? Lav en disposition med stikord hvad er de vigtigste pointer? Rubrik Formuler en fængende og informativ overskrift. Underrubrik/ manchet Indledning Lav nyt afsnit Præsentation af emnet Det er VIGTIGT, at du præsenterer teksterne, fx årstal, forfatter, genre og indhold!! Lav nyt afsnit Analyse af særteksten Formuler et par sætninger, der resumerer indholdet og dit fokus i din artikel. Det må du først gøre som det allersidste. Skriv en indledning se indledningsmodellerne. Her skal du præsentere forskellige pointer om emnet. Brug noter fra gruppearbejdet til at vise forskellige vinkler. Du skal bruge fællesteksterne og faglige begreber til at dokumentere dine pointer. Skriv fx [emnet] er blevet set/behandlet/beskrevet/oplevet på forskellige måder eller [emnet] har haft stor betydning for. [emnet] er centralt i [titlen], skrevet af [forfatteren navn] i [årstal] Teksten er skrevet i [den litteraturhistoriske periode] der er kendetegnet ved. (noget om værdier, kritik, holdninger, opfattelser Hertil kommer at Teksten belyser Det samme belyses/behandles i [skriv titlen på en anden tekst], hvor Over for dette standpunkt står En helt anden opfattelse af emnet kommer til udtryk i... Find på en god overskrift til dit afsnit om særteksten Husk først at præsentere særteksten: Teksten [titlen] fra [årstal] skrevet af [forfatternavnet] omhandler temaet [skriv først temaet på, når du er helt sikker på, hvad temaet er]vælg et par citater, du vil fokusere på i din analyse. Til dette afsnit skal du vælge de faglige begreber, der passer til fokus og tekstens genre. Kig fx i Begreb om dansk og find det kapitel, der passer til opgavesættets fokus (og så har du sikkert nogle fantastiske noter). 9

10 Måske kan du bruge nogle af de nedenstående sætningsindledninger. Det lyriske jegs opfattelse af udtrykkes gennem.. Teksten er præget af opremsninger/billedsprog/modsætninger som det ses i disse vers: Teksten omhandler [emnet]når der står. Teksten tematiserer Denne beskrivelse viser tekstens tematik Sproget er præget af. Husk citater fra særteksten som dokumentation for din analyse. Skriv fx: Følgende citat giver et godt indtryk af Det ses fx i citatet: [skriv citatet] Når skribenten/forfatteren skriver/udtaler [skriv citatet], er det et eksempel på Kort afslutning på analysen af særteksten Inddragelse af eksempler på tekster om emnet Iagttagelserne danner et mønster Fælles for eksemplerne/citaterne/iagttagelserne/karakteristikkerne er, at Du skal nu formidle, hvordan emnet kommer til udtryk eller behandles i udvalgte tekster fra hæfte 1, og derudover måske også fra undervisningen eller din viden i øvrigt. Lav en afslutning Skriv en afslutning, som samler op på dine pointer fra tekstanalysen. Du skal referere tilbage til dit opgavefokus og opgavesættets emne. Sammenfattende kan man sige, at Emnet er relevant/aktuelt fordi Et af problemerne ved emnet kan være 10

11 Bilag 1: Den fængende indledning og tekstpræsentation modeller: Brug din viden om emnet: Salt er ikke alene om at opføre sig som det gør: I kemiens verden er salte en stor gruppe med mange fælles egenskaber: I fast form danner salt krystaller, som vi kender det fra saltflagerne til maden. Dette og meget mere kan man læse om i den informerende artikel Hvad er salt? skrevet af Kristine Kristensen i Brugsens forbrugermagasin Samvirke, april [Viden om emnet giver læseren en retning/et fokus for teksten] Brug et spørgsmål: Hvor ville vi være uden salt? Et helt andet sted, set ud fra en handelsvinkel. Salt var nemlig i mange år et uundværligt betalingsmiddel, når man ville bytte sig til stoffer, metaller eller madvarer. Dette kan vi læse om i Kirsten Kampmanns artikel Saltvejen i Illustreret videnskab i majnummeret I artiklen informerer Kirsten Kampmann om saltets historie. [Et spørgsmål gør læseren nysgerrig efter at læse videre] Brug et citat fra teksten: Med chili, med hvidløg, med tang selv med mango. Det helt almindelige køkkensalt er blevet et luksusprodukt, der forbindes med unikke historier om oprindelse og identitet. Sådan skriver Klaus Klausen i Politiken den 5. marts Titlen Med et gran salt er med til at vise os, at artiklen er kritisk over for de stigende priser på de små portioner salt, der sælges i delikatesseforretningerne. [Et citat præsenterer emnet og den eller de centrale personer] Brug nøgleord: Fra fattigmandens konserveringsmiddel til luksusprodukt. Sådan beskriver Kristian Kristensen saltets historie. Dette kan vi læse i Mangler der ikke lidt salt? i Politikens madtillæg søndag den 22. maj I artiklen redegør journalisten Kristian Kristensen for, hvordan salt kom til. [Nøgleord slår emnet fast] Brug en scene Rijtz, rijtz. Saltkornene smelter på et øjeblik små huller i fortovets snedække. Den velklædte familiefader holder en kort pause for at hilse på naboen, der med stædige bevægelser fejer sneen væk på den anden side af vejen [En scene skaber en stemning] 11

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster)

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Indledning 1.0 2.0 Brug indledningsmodellerne, se bilag 1 Præsentation af teksten Redegørelse for tekstens fokus og emne Analyse af argumentationen

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

MODUL 6. Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1.

MODUL 6. Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1. MODUL 6 Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1. Tema Tekster og billeder i hæfte l og 2 handler om, hvad litteratur og

Læs mere

MODUL 7 MODULOPGAVE 3

MODUL 7 MODULOPGAVE 3 MODUL 7 MODULOPGAVE 3 Materialer Din oparbejdede viden fra argumentationsforløbet Stilesæt fra sommereksamen 2008: Jonathan Wichmann: Kunsten at tale godt. Uddrag af artikel i Weekendavisen 7. september

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Dagens program 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Digtanalyse i gymnasiet Skriftlig opgave: Sidst på dagen udleveres

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Håndbog: Lyrik-Poesi

Håndbog: Lyrik-Poesi Håndbog: Lyrik-Poesi Elevhåndbog til Poesi - lyrik Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE VURDERING AF REPORTAGE Vurderingskriterier 1 u Fx: Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fremgår vinklen af rubrik og underrubrik? Rummer teksten faktuelle oplysninger, citater fra kilder og

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå). Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Ele vh ån dbog - essa y 1

Ele vh ån dbog - essa y 1 Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest

Læs mere

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune FORLAG Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Luremine. Bogen består af to dele,

Læs mere

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Side 1 af 13 Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Velkommen i 7. kl. Årsplan introduceres, mål, indhold og visioner for

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Årsplan 6. kl. Dansk KS

Årsplan 6. kl. Dansk KS Uge Indhold Mål 32 Præsentation af hinanden, elever og lærer lære hinanden at kende + intro til årets arbejde + vælge frilæsningsbog på bib. + påbegyndelse af emnet Identitet 33-34 Identitet, dannelse,

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) STX Dansk A Peter Balmer Hold 1.i

Læs mere

Uge Emne Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål

Uge Emne Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål Skoleåret 2011/12 Uge Emne Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål Essay-skrivning Bogsystemet, dansk i dybden * kendskab til genrens særlige kendetegn gennem analyse, bearbejdning og produktion og

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

Forord... 9. For-maning: Start med at skrive ud fra dine egne faglige interesser... 11

Forord... 9. For-maning: Start med at skrive ud fra dine egne faglige interesser... 11 Indhold Forord....................................... 9 For-maning: Start med at skrive ud fra dine egne faglige interesser...... 11 1. Kend artikelgenrerne............................. 13 1. Hvad er en

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 9. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Dansk 9. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Dansk 9. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Uge 33 Aktivering af baggrundsviden Anvendelse af læseteknikker

Læs mere

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE NONFIKTION: ARTIKELANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Artiklen Flemming er rejst væk er fra BT den 3. april 2010. Den er skrevet af journalist Berit Hartung. GENRE Artiklen er nonfiktion og er

Læs mere

Forløbsvejledning, forfatterskab: Tom Kristensen

Forløbsvejledning, forfatterskab: Tom Kristensen Forløbsvejledning, forfatterskab: T Kristensen Forløbsvejledning, forfatterskab: T Kristensen Af Simon Skov Fougt Niveau 8.-10.klasse Varighed 15-18 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne arbejde

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Fagkonsulentens nyhedsbrev, februar Nedenfor findes evalueringen af den skriftlige prøve i Dansk A, htx, maj 2014.

Fagkonsulentens nyhedsbrev, februar Nedenfor findes evalueringen af den skriftlige prøve i Dansk A, htx, maj 2014. Dansk A i htx Fagkonsulentens nyhedsbrev, februar 2014 Kære danskkolleger, Nedenfor findes evalueringen af den skriftlige prøve i Dansk A, htx, maj 2014. Mange efterlyser tidligere opgavesæt til brug for

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

8. klasse Dansk. Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fælles mål 2014 for faget dansk.

8. klasse Dansk. Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fælles mål 2014 for faget dansk. 8. klasse Dansk Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fælles mål 2014 for faget dansk. Arbejdsformer: For at undervisningen bliver

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Skriftlig eksamen. Dansk A. Eksamensformen og de tre eksamensgenrer. Dansk A VUC & hf Nordjylland, Aalborgafdelingen

Skriftlig eksamen. Dansk A. Eksamensformen og de tre eksamensgenrer. Dansk A VUC & hf Nordjylland, Aalborgafdelingen Skriftlig eksamen Dansk A Eksamensformen og de tre eksamensgenrer Dansk A VUC & hf Nordjylland, Aalborgafdelingen Ulla Loumand, Sidsel Hovalt Skovsgaard, Anne Marie Løgager Nielsen, Ann Jensen. Udgivet

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

" Mål for læsning på Vinding Skole."

 Mål for læsning på Vinding Skole. Februar 1999. I forbindelse med " Skoleplanen for Vinding Skole 98/99 " blev det besluttet at udarbejde " Mål for læsning på Vinding Skole." En arbejdsgruppe bestående af Lauge Høj, Vibeke Kristensen og

Læs mere

Elevopgaver til: Multimediefortælling: Kunstens ensomhed

Elevopgaver til: Multimediefortælling: Kunstens ensomhed Elevopgaver til: Multimediefortælling: Kunstens ensomhed Målrettet 7.-9. klasse 1 ensomhed Elevopgaver til: Multimediefortælling: Kunstens ensomhed KORT 1: Med i eller uden for fællesskabet Opgave 1: Billedanalyse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Den skriftlige eksamen i dansk Genreforventninger og bedømmelseskriterier Konference for danskfaget på HTX

Den skriftlige eksamen i dansk Genreforventninger og bedømmelseskriterier Konference for danskfaget på HTX Den skriftlige eksamen i dansk Genreforventninger og bedømmelseskriterier Konference for danskfaget på HTX 3.2.2011 Tværfaglig skrivning Bilag 4 Elevernes studieforberedende skrivekompetencer htx, juni

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2013 / 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Teknisk Gymnasium, Esbjerg HTX Dansk A Lærer(e)

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Kilde. Brug Bolden. Billedsprog s. 38-58. http://www.emu.dk/sites/default/files/brug%20indersiden%20af%20bolden.pdf

Kilde. Brug Bolden. Billedsprog s. 38-58. http://www.emu.dk/sites/default/files/brug%20indersiden%20af%20bolden.pdf Kilde Brug Bolden Billedsprog s. 38-58 http://www.emu.dk/sites/default/files/brug%20indersiden%20af%20bolden.pdf Billedsprog Begreber og ordforklaringer Billedsprog: Samlet betegnelse for en lang række

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Skriftligt arbejde Problemstillinger og pædagogiske redskaber. Ena Ørum Mogensen

Skriftligt arbejde Problemstillinger og pædagogiske redskaber. Ena Ørum Mogensen Skriftligt arbejde Problemstillinger og pædagogiske redskaber Ena Ørum Mogensen Elever med Aspergerssyndrom har ofte dårlig skrivemotorik svært ved at udtrykke sig skriftligt tendens til at forlade et

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-maj, 2013 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Dansk A-niveau Martin

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

F-modul 1: Faglitteraturens genrer

F-modul 1: Faglitteraturens genrer F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold Klasse 34 har 9 lektioner dansk ugentligt. Derudover er der 30 minutters læse- eller skrivebånd dagligt. Aktiviteterne i læse- og skrivebånd kan ses herunder: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Læsebånd

Læs mere

Historie-/danskopgaven i 2g

Historie-/danskopgaven i 2g 2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer NNMF/SMDI Göteborg Universitet 6.12.2013 Ellen Krogh, Syddansk Universitet Projekt Faglighed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Skoleår: efterår 2013 - grundforløb Institution: Teknisk Gymnasium Skive Fag og niveau: Dansk A Lærer(e): JPA Hold: 1.c Titel 1: Introduktion til danskfaget Periode: uge 33 Titel

Læs mere

Tiltag Hvad skal eleverne lave?

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Årsplan Klasse: 9.årgang Fag: Dansk År: 2016/2017 Periode Hvornår på året, og hvor lang tid? Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen?

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige

Læs mere

Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016

Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016 Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016 Kim Rafn Uge Tema Litteratur Formål Lære hinanden at kende. Noveller: Solstrålen Mundtlige mål: Kunne arbejde med læste tekster gennem analysemetoder Dansk fagdag Indhold:

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere