Bacheloruddannelse i fysisk aktivitet, ernæring og sundhed Købehavns Universitet

Transkript

1 Bacheloruddannelse i fysisk aktivitet, ernæring og sundhed Købehavns Universitet Ny uddannelse, 2013

2 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Begrundelse... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 18 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for bacheloruddannelsen i fysisk aktivitet, ernæring og sundhed Oplysninger til UI om bacheloruddannelsen i fysisk aktivitet, ernæring og sundhed

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Docent Peter Korp, Institutionen för kost- och idrottsvetenskap, Göteborgs Universitet Peter Korp er docent i sociologi och lektor i idrottsvetenskap. Han forskar inom områdena health promotion och hälsosociologi och har mångårig erfarenhet av undervisning och utveckling av utbildning på universitetsnivå. Han har bl.a. varit studierektor vid Idrottshögskolan vid Göteborgs universitet och är nu ställföreträdande prefekt vid Institutionen för kost och idrottsvetenskap. Aftagerrepræsentant Morten Ørsted-Rasmussen, Leder af Forebyggelsescentret, Gladsaxe Kommune. Morten Ørsted-Rasmussen er kandidat i Folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet og har desuden flere lederudannelser bag sig. Siden 2006 har han beskæftiget sig med ledelse, politikudvikling, projektstyring og organisering i den kommunale del af sundhedsvæsenet. Han er desuden næstformand og bestyrelsesmedlem i Danske Selskab for Folkesundhed. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der er ikke indhentet supplerende dokumentation. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 27. september 2013 Høringssvar modtaget 14. oktober 2013 Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at understøttelsen af kompetenceprofil ikke var tilstrækkelig for færdigheden i at vejlede. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har uddybet deres beskrivelse af, hvordan de studerende lærer at vejlede og har ændret læringsmål på to fagelementer. Vurderingen af kriterium 4 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Kriterium 5 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke var et tilstrækkeligt informationsgrundlag for monitorering af studieordninger. Vurderingen er ændret, fordi universitetet har uddybet deres beskrivelse af, hvordan de tilvejebringer information til monitorering af studieordninger. 5

6 Vurderingen af kriterium 5 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 25. oktober 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. november

7 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i fysisk aktivitet, ernæring og sundhed på Københavns Universitet indstilles til afslag på akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2). - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3). - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriteriet for: - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi der ikke er et fuldt tilfredsstillende kvalitetssikringssystem med en samlet politik ved fakultetet, og heller ikke et informationsgrundlag for monitorering af studieordninger.. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på ikke tilfredsstillende vis opfylder kriteriet for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi uddannelsen ikke adskiller sig klart fra beslægtede uddannelser, arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser ikke klart sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil og universitetet ikke har anvendt aftagernes kommentarer om, at uddannelsen er for tæt beslægtet med eksisterende uddannelser. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne. I udviklingsprocessen har universitetet ikke forholdt sig til, at den ansøgte uddannelse overlapper i erhvervssigte med professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed, og at den uddannelse har forholdsvis høj dimittendledighed og overlappende videreuddannelsesmuligheder. Universitetet har heller ikke klart imødegået de bekymringer for manglende behov for uddannelsen, som flere aftagere giver udtryk for i den høring, som universitetet har gennemført i løbet af udviklingsprocessen. Uddannelsen indstilles til afslag på akkreditering, da den samlede vurdering er, at uddannelsen ikke er af tilstrækkelig relevans. 7

8 Grundoplysninger Udbudssted København Sprog Dansk Hovedområde Naturvidenskab Antal forventede studerende 60 per år Uddannelsen ønskes udbudt første gang September 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 8

9 Uddannelsens kompetenceprofil Viden: - Udtrykke viden om grundlæggende love og principper inden for kemi, biokemi og statistik. - Udtrykke viden om træning og testning/måling af fysiologiske parametre med betydning for sundhed. - Udtrykke viden om samt reflektere over sundhedssociologi og metoder til identificering af sundhedsfaglige problemstillinger (på individ og samfundsniveau). - Udtrykke viden om psykologi, filosofi og sociologi relateret til livsstil. - Forstå og reflektere over grundlæggende principper om menneskets fysiologi, anatomi og metabolisme. - Forstå og reflektere over mikro- og makronæringsstoffers betydning for sundhed. - Reflektere over videnskabsteori indenfor fagområdet. Færdigheder: - Læse, forstå og anvende faglitteratur af relevans for arbejdet med fysisk aktivitet, ernæring og sundhed. - Anvende centrale begreber og teorier indenfor livsstils-problematikken og kunne operationalisere disse i forhold til interventionsstudier. - Analysere og diskutere etiske problemstillinger indenfor fysisk aktivitet, ernæring og sundhed. - Demonstrere færdigheder i statistisk analyse af eksperimentelle/empiriske datasæt. - Anvende viden om neurobiologiske læreprocesser og pædagogisk-psykologisk teori til at fremme kropslig læring. - Opstille og udføre basale biokemiske og humanfysiologiske forsøg og tests. - Medvirke ved udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af projekter med et sundhedsperspektiv. - Evaluere forskellige målgruppers fysiske funktion og kapacitet. - Vurdere mulige løsninger på sundhedsmæssige problemstillinger vedrørende ernæring og fysisk aktivitet. - Formidle faglige problemstillinger og løsninger både mundtligt og skriftligt. - Vejlede om fysisk aktivitet, ernæring og sundhed. Kompetencer: - Tilrettelægge, gennemføre og evaluere sundhedsmæssige interventioner med fysisk aktivitet og ernæring ud fra en alsidig teoretisk viden og grundlæggende praktiske færdigheder. - Anvende og diskutere humanistisk-samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige teorier og empiri med relevans for fysisk aktivitet, ernæring og sundhed, herunder kunne diskutere og vurdere anvendelsesmuligheder og begrænsninger. - Deltage i faglige diskussioner relateret til fysisk aktivitet, ernæring og sundhed på et akademisk niveau. - Indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt projektsamarbejder i relation til sundhed med en professionel faglig tilgang. - Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring. - Opsøge, tilegne sig og forholde sig kritisk til ny viden. Supplerende kvalifikationer afhængigt af den studerendes valg af fagpakke: Fagpakken Fysiologi : Udtrykke viden om centrale cellulære funktioner med angivelse af molekylære mekanismer Have kendskab til de processer der forårsager sygdom hos mennesker Demonstrere færdigheder i laboratoriet og in silico analyser i relation til basal molekylære og cellebiologi Analysere og vurdere træningseffekten på mavetarm funktion, endokrinologi og metabolisme 9

10 Kunne anvende principielle patologiske og farmakologiske mekanismer indenfor fagområdet Fagpakken Samfund og Sundhed Udtrykke viden om centrale begreber og teorier indenfor sundhedscoaching Udtrykke viden om frivillige organisationer og deres rolle i dansk velfærdspolitik Anvende coachingteknikker i praksis Udvikle, gennemføre og analysere kvalitativ og kvantitative forskningsmetoder Kunne analysere og vurdere sammenhængen mellem idræt og velfærdspolitik Uddannelsens struktur I de blokke, hvor der både er orange og lilla felter ligger fagpakkespecifikke studieelementer. Indholdet af disse blokke afhænger af, hvilken fagpakke den studerende har valgt. 10

11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Universitet lægger vægt på et samfundsmæssigt behov for at integrere viden om ernæring og fysisk aktivitet i arbejdet med sundhed og forebyggelse Udviklingsprocessen har internt fulgt universitetets faste procedurer og involveret ledelsen på universitetet i form af institutledere på Institut for Idræt og Ernæring, på fakultetsniveau studienævnet, koordinationsudvalget for studienævn og fakultetsdirektionen. Endelig er det forelagt det Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR). Inddragelsen af eksterne interessenter er sket gennem to møder i hhv. et aftagerpanel i september 2012 og i en udvalgt gruppe af repræsentanter for et andet aftagerpanel i marts Ved udgangen af februar 2013 blev et udkast til uddannelsen også sendt i høring blandt 26 mulige aftagere. På baggrund af tilbagemeldingerne har universitetet foretaget ændringer i uddannelsens indhold. Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Erhvervssigtet for uddannelsen skal ses i lyset af, at universitetet forventer, at langt de fleste vil fortsætte på en kandidatuddannelse. Uddannelsen kan give adgang til kandidatuddannelserne i human ernæring (retskrav), humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (retskrav), human fysiologi, klinisk ernæring samt gastronomi og sundhed. (Ansøgning s. 7) Dimittenderne skal vejlede og rådgive i sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende projekter i offentligt og privat regi. Universitetet giver følgende eksempler: Kommuner: Vejledning og deltagelse i sundhedsfremmende projekter f.eks. sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Forskningsinstitutioner: Forskningsassistent eller forsøgsassistent. Interesseorganisationer: Koordinering af projekter indenfor sundhed med fokus på ernæring og fysisk aktivitet samt rådgivning og vejledning. Fitness/aktivitetscentre: Uddannelse af personale og vejledning samt rådgivning af medlemmer. Private virksomheder: Sundhedsrådgivning i private firmaer eller underviser på diplomkurser og højskoler. Selvstændig virksomhed: Vejledning og rådgivning af individer. (Ansøgningen s. 1) Akkrediteringspanelet vurderer, at kompetenceprofilen indeholder videns- og færdighedselementer, der understøtter erhvervssigtet, fx: Vejlede om fysisk aktivitet, ernæring og sundhed. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem erhvervssigtet og kompetenceprofilen. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitetet har identificeret følgende uddannelser på Københavns Universitet til at være beslægtede bacheloruddannelser: 11

12 - Bachelor i it og sundhed - Bachelor i folkesundhedsvidenskab - Bachelor i fødevarer og ernæring - Bachelor i idræt Universitetet argumenterer for, at bacheloruddannelsen i fysisk aktivitet, ernæring og sundhed adskiller sig fra de to førstnævnte ved, at de dels ikke indeholder elementer om ernæring og fysisk aktivitet, og dels ikke er naturvidenskabelige. Forskellen til de to sidste er illustreret i en oversigt: Følgende bacheloruddannelser ved andre universiteter bliver også nævnt som beslægtede: - Folkesundhedsvidenskab på Syddansk Universitet og Aarhus Universitet - Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet - Idræt på Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet Dog vurderer universitetet ikke, at disse uddannelser er tæt beslægtede, da de udbudte uddannelser i idræt lægger vægt på idrætspraksis og hverken folkesundhedsvidenskab eller sundhedsteknologi har en naturvidenskabelig basis i hverken ernæring eller fysisk aktivitet. Universitetet vurderer, at professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed med studieretningen sundhedsfremme, forebyggelse og formidling er delvist beslægtet med bacheloruddannelsen i fysisk aktivitet, ernæring og sundhed. De adskiller sig dog fra hinanden, da de skal opfylde forskellige kvalifikationsrammer som hhv. forskningsbaseret og professions- og udviklingsbaseret, og bacheloruddannelsen har større vægt på kemi, biokemi og fysiologi. Det var høringen af aftagere, der fik universitetet til at sammenligne med denne uddannelse, da en af aftagerne (UC Sjælland) nævnte den uddannelses som overlappende. Akkrediteringspanelet bemærker, at en anden aftager ( Madkulturen, et videnscenter etableret af Fødevareministeriet) også udpeger den uddannelse som beslægtet sammen med en yderligere professionsbacheloruddannelse i Global Nutrition and Health med fagpakken Lifestyle and Health Education targeting the individual level. 12

13 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen ikke klart adskiller sig fra beslægtede uddannelser. Selv om der er forskel i vidensgrundlaget for professionsbacheloruddannelser og universitetsbacheloruddannelser, så er der overlap i erhvervssigtet. Universitetet forventer selv, at mindst halvdelen af bachelordimittenderne vil læse videre på kandidatuddannelsen i human ernæring, og den uddannelse er der også adgang til med en professionsbacheloruddannelse i ernæring og sundhed, hvilket illustrerer det reelle overlap i sigtet med uddannelserne. Universitetet påpeger i høringssvaret (s. 2f), at de fleste professionsbachelorer, som begynder på kandidatuddannelsen i human ernæring forinden skal supplere med fag i statistik og biokemi. Derfor mener universitetet ikke, at der er et overlap mellem den ansøgte uddannelse og professionsbacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelet anerkender, at de fleste professionsbachelorer skal supplere deres uddannelse for at leve op til adgangskravene. Det fremgår af akkrediteringsrapporten for kandidatuddannelsen i human ernæring fra 2012, at professionsbachelorer udgør den uddannelses primære rekrutteringsgrundlag, og at universitetet har tilrettelagt undervisningen i statistik under hensyn til professionsbachelorerne. Akkrediteringspanelet ser derfor fortsat et overlap. Universitetet redegør for beskæftigelsen for bachelordimittender i idræt som tættest beslægtede og for kandidatdimittender fra human ernæring og fra humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab. Ledigheden for naturvidenskabelige bachelordimittender er 0 % i de senest opgjorte år. For dimittender i idræt er den det samme. Beskæftigelsen er dog højere for idrætsdimittenderne, det vil sige at flere af dem vælger bacheloruddannelsen som afstigningstrin. For de to kandidatuddannelser ligger ledigheden på niveau med eller lidt lavere end gennemsnittet på hovedområdet. Akkrediteringspanelet bemærker, at beskæftigelsestal for professionsbachelorer i ernæring og sundhed også er relevante. I aftagerhøringen bemærker ovennævnte Madkulturen: Det er vores vurdering, at aktørerne i feltet samstemmende melder tilbage, at der ikke er nok beskæftigelsesmuligheder til PB/bachelorer indenfor ernæringsområdet og heller ikke med toningen i forhold til fysisk aktivitet, som allerede findes på de eksisterende uddannelser. (Bilag 1.2-8e). Generelt for professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed er % ledige eller uden for arbejdsmarkedet 4-19 måneder efter endt uddannelse, og der uddannes i alt over 400 dimittender om året på landsplan, heraf halvdelen fra Professionshøjskolen Metropol i København (UG.dk). En del af dem, der ikke er ledige er i gang med en kandidatuddannelse. I høringssvaret (s. 3f) fremhæver universitetet, at nogle af aftagerne har vurderet, at der er beskæftigelse til et mindre antal bachelordimittender, men pointerer samtidig, at hovedparten vil læse videre på kandidatuddannelser, som har god beskæftigelse, hhv. humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab og human ernæring. Universitetet forventer i lyset af samfundsmæssige problemstillinger med at fremme sund livsstil,... at et øget optag på de (...) uddannelser vil modsvare den fremtidige fokus på disse samfundsmæssige problemer. Akkrediteringspanelet bemærker at idrætsuddannelsen har lav ledighed sammenlignet med hovedområdet i flere år ifølge akkrediteringsrapporten fra 2012, men dog at den i statistikkerne ikke kan skelnes fra kandidatuddannelsen i humanfysiologi. Da kandidater med bachelor i fysisk aktivitet, ernæring og sundhed ikke får undervisningskompetence i gymnasierne er sammenligneligheden dog begrænset. Akkrediteringsrapporten fra 2012 for human ernæring viser, at den i alle år har lidt højere ledighed end hovedområdet. Universitetet fremhæver dog styrkede kompetencer målrettet de identificerede samfundsmæssige problemer hos de færdige kandidatdimittender, som har taget den ansøgte bacheloruddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer fortsat, at uddannelsen i sit erhvervssigte ikke adskiller sig klart fra beslægtede uddannelser, og at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser ikke klart sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Involvering af interessenter Udviklingen af uddannelsen har fulgt faste procedurer ( årshjul ) på KU og på KU-SCIENCE for udvikling af nye uddannelser. Årshjulene betyder, at ønsket om uddannelsen er fremsat af institutlederen på Institut for Idræt og Ernæring efter en vurdering i fagmiljøet, og at behovet for uddannelsen er vurderet på fakultetsniveau af det relevante studienævn, koordinationsudvalget for studienævn og fakultetsdirektionen. Herefter 13

14 er uddannelsesforslaget blevet forelagt for KU s Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR), der bl.a. skal sikre videndeling, tværgående samarbejde og sammenhæng til universitetets overordnede strategi. (Ansøgningen s. 6). Det fremgår ikke af ansøgningen, hvornår de forskellige ledelsesniveauer har forholdt sig til uddannelsesforslaget og udviklingsprocessen og dens resultater. Uddannelsesforslaget har været drøftet i Aftagerpanel for fødevarer og ernæring på et møde den 19. september Det aftagerpanel blev nedlagt som følge af omstruktureringer på universitetet. 6. marts 2013 blev der holdt et temamøde med 8 inviterede medlemmer fra et nyt aftagerpanel for fødevarer, human ernæring og idræt ; 4 personer deltog heraf 1, som også var medlem af det tidligere anvendte aftagerpanel. Forud for de to møder havde panelmedlemmerne modtaget notater med beskrivelse af uddannelsens formål, behovet, beslægtede uddannelser og udkast til kompetenceprofil og uddannelsens indhold. Ingen af de to notater nævner eksisterende professionsbacheloruddannelser som beslægtede. Kun to af universitets egne bacheloruddannelser, idræt og fødevarer og ernæring, nævnes. Det fremgår af referatet for temamødet 6. marts, at aftagerne udtrykker bekymring for beskæftigelsesmuligheder inden for feltet og uklar afgrænsning til beslægtede uddannelser, herunder professionsbacheloruddannelser. De udtrykker dog også et behov for et vidensløft inden for området, men blandt deltagerne (repræsentanter for Landbrug og Fødevarer, DI Fødevareindustrien, Team Danmark og Anti Doping Danmark) refereres ingen for, at de selv eller nogle af deres medlemsvirksomheder vil aftage dimittender; de peger på kommunerne og fitnesscentre som mulige aftagere. I høringssvaret skriver universitetet, at Anti Doping Danmark (...) ser bachelorerne som ideelle i forhold til et af deres nuværende tiltag omkring sundhed i fitnesscentre (høringssvar, s. 3). Men som nævnt ovenfor giver Anti Doping Danmark ikke udtryk for selv at ville ansætte nogen, ifølge mødereferatet (Bilag 1.3-1). På baggrund af kommentarer fra deltagerne på de to møder har universitetet ændret flere elementer i uddannelsen. De har justeret indholdet af kurser, fx har de inkorporeret elementer om formidling i kurset introduktion til fysisk aktivitet, ernæring og sundhed, og de har oprettet nye kurser, fx et valgfrit kursus i sundhedscoaching og et andet i styrketræning. 28. februar 2013 sendte universitetet samme notat, som blev anvendt til temamødet 6. marts, i høring blandt 26 mulige aftagere inden for områderne. Aftagerne blev spurgt, om de så beskæftigelsesmuligheder for dimittender fra uddannelsen i deres egen organisation eller branche, om de kan nævne kompetencer der ville kunne kvalificere dimittenderne bedre og om der er fordele eller ulemper ved uddannelsens opbygning. Der er i bilag 1.2-8a-k vedlagt 11 indkomne svar fra: Københavns Madhus Region Midtjylland Professionshøjskolen Metropol University College Sjælland University College Syddanmark Madkulturen Københavns Kommune, Forebyggelsesafdelingen Sundhedsstyrelsen 4H Madskolerne, Landbrug og Fødevarer (1 samlet svar) Danmarks Idræts-Forbund Sundhed.dk (afgiver dog ikke et høringssvar på grund af manglende relevans) Dertil kommer et skriftligt svar (bilag 1.3-3) fra projektchef for Fysisk aktivitet og kost i Kræftens Bekæmpelse, fordi hun ikke kunne deltage i temamødet 6. marts. Universitetet konstaterer at svarene fra Københavns Madhus og Region Midtjylland afviser behov hos dem for uddannelsens dimittender. Det samme gælder de tre professionshøjskoler, som alle derudover fremhæver, at uddannelsen ikke adskiller sig fra professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed. I bilaget fremgår det, at UC Syd har vedlagt en analyse af kompetenceprofilerne for de to uddannelser, hvor graden af overlap fremgår. Universitetet vurderer dog der er en stor difference på viden, færdigheder og kompe- 14

15 tencer for professionsbachelorer og universitetsbachelorer alene ud fra kvalifikationsrammen. Det er især den forskningsbaserede undervisning, som på universitets-bacheloruddannelsen i fysisk aktivitet, ernæring og sundhed er forankret i et aktivt forskningsmiljø, der udgør en afgørende forskel. (Ansøgningen s. 4) Universitetet refererer Madkulturen (Fødevareministeriets videnscenter) for, at dimittenderne vil få øget viden indenfor fysiologi og biokemi, hvor professionsbachelorerne mangler nødvendig viden, færdigheder og kompetencer. (Ansøgningen, s. 4) Af bilaget fremgår det, at disse kvalifikationer er nogle, der formodes at være nødvendige for at læse videre på en kandidatuddannelse inden for feltet mellem fysisk aktivitet og ernæring. Som nævnt ovenfor er det ikke tilfældet for den primære kandidatoverbygning, som giver adgang for professionsbachelorer. Madkulturen forventer i høringssvaret i øvrigt, at dimittenderne ikke kan konkurrere med professionsbachelorer om job, da professionsbachelorerne er mere praksisrettede, og bemærker at der er dårlige beskæftigelsesmuligheder, og i fødevarebranchen et ønske om færre uddannelser. (Bilag 1.2-8) Universitetet refererer Københavns Kommune for at se et behov for dimittender fra universitetsuddannelser inden for fysisk aktivitet og ernæring og et stigende behov for personer, der kan rådgive om begge områder og ikke kun et af dem. Af bilaget fremgår det, at kommunen vurderer, at behovet er for personale, der møder borgere i det daglige. Den funktion varetages i dag af fysioterapeuter, diætister, sygeplejersker og professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Kommunen er usikker på, om der er behov for personer med andre uddannelser, men det kan være, at det er relevant med fagpersoner, der kan undervise i og rådgive om både ernæring og fysisk aktivitet og ikke kun i et af emnerne, som det er tilfældet for fysioterapeuter og diætister. (Bilag 1.2-8) Akkrediteringspanelet vurderer ikke, at det udtrykker et tydeligt behov for dimittender fra uddannelsen. Universitetet refererer Sundhedsstyrelsen for at se uddannelsen som relevant og komme med anbefalinger om supplerende emner i uddannelsen. Uddannelsen er efterfølgende blevet justeret med tilføjelse af nogle af emnerne. Af bilaget fremgår det, at styrelsen kun ansætter dimittender med kandidatgrader. Universitetet refererer Kræftens Bekæmpelse som mulig aftager af dimittender til stillinger som forsøgsassistenter og i arbejde med patientstøtte. Af bilaget fremgår det dog, at de ikke kan se, at uddannelsen har en unik profil i sammenligning med eksisterende uddannelser, hvor den nærmeste konkurrent er professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed. Og samlet på jobmarkedet anslår høringssvaret at der kan findes arbejde til mellem 5 og 10 dimittender om året, i løbet af 3 til 5 år, såfremt de konkurrerende uddannelser ikke ændres. (Bilag 1.3-3) Universitetet refererer 4H for at se jobmuligheder til koordinering af madskolerne (et projekt om formidling af viden om mad til skolebørn i skoleferierne, baseret på frivillig arbejdskraft) og at anbefale projektledelse og praktik i uddannelsen. Universitetet har tilføjet et valgfag i projektledelse og bemærker, at praktik kan afløse et valgfag. Universitetet refererer Danmarks Idrætsforbund for, at der er behov for viden om samspillet mellem fysisk aktivitet, ernæring og sundhed. Af bilaget fremgår det dog ikke klart, da høringssvaret siger, at den viden kan være relevant i projekter med et sundhedsmæssigt afsæt placeret i et samarbejde mellem kommuner og andre aktører Især hvis dimittenderne også har de fornødne projektlederegenskaber. Men de oplever, at dimittenderne fra uddannelsen vil savne kompetencer inden for projektledelse og til at fungere som rådgivere og sparringspartnere i et spændingsfelt mellem flere forskellige interessenter. (Bilag 1.2-8a) I høringssvaret til akkrediteringsrapporten henviser universitetet til, at Københavns Kommune, 4H og Kræftens Bekæmpelse giver... udtryk for at bachelordimittender kan få ansættelse i deres organisation... (høringssvar, s. 3). Akkrediteringspanelets vurdering af meldingerne fra Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse er en anden. Som det fremgår ovenfor udtrykker Københavns Kommune, at de er usikre på, om der er behov for uddannelsen, og udtaler sig ikke om at ville ansætte nogen. Kræftens Bekæmpelse konkluderer om relevansen i egen organisation, at uddannelsen ikke har en unik profil i 15

16 forhold til eksisterende uddannelser og skriver om mulighederne for beskæftigelse på arbejdsmarkedet i det hele taget: På vegne af kommende dimittender på den foreslåede bacheloruddannelse er jeg derfor bekymret for at der er begrænsede jobmuligheder, sådan som jobmarkedet ser ud for tiden. Jeg anslår, at der kan findes arbejde til mellem 5 og10 dimittender om året, i løbet af 3 til 5 år, såfremt de konkurrerende uddannelser ikke ændres. (Bilag 1.3-3) Universitetet lægger i høringssvaret også vægt på, at dimittenderne fra bacheloruddannelsen ifølge kompetenceprofilen vil få en række kvalifikationer, som professionsbachelorerne i ernæring og sundhed ikke har. De understreger, at aftagerne i høringen ikke har set den endelige kompetenceprofil, og i det lys skal aftagernes skeptiske kommentarer, især om konkurrencen fra professionsbachelorer ses. I bilag 1 til høringssvaret fremæver universitetet de kvalifikationer, som dimittender med bacheloruddannelsen vil opnå, hvor professionsbachelorerne ikke har tilsvarende. Det afhænger af hvilken fagpakke den enkelte vælger, men drejer sig blandt andet om viden om kemi, biokemi, statistik og sundhedssociologi, færdigheder i laboratorier samt de kvalifikationer der er fagpakkespecifikke. Akkrediteringspanelet anerkender, at dimittenderne fra uddannelsen vil have andre kvalifikationer end dimittender fra den beslægtede professionsbacheloruddannelse. Især naturvidenskabelige og akademiske kvalifikationer. Dimittenderne vil derfor kunne have et bedre udgangspunkt for videreuddannelse på en kandidatuddannelse. Men det er ikke givet, at det vil give dem en mere relevant profil efter endt kandidatuddannelse, blandt andet fordi det ikke er indgået i høringen af aftagere. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har inddraget relevante interessenter i udviklingen af uddannelsen. Interessenterne har modtaget information om uddannelsen og begrænset information om beslægtede uddannelser. De fleste interessenter forholder sig dog til flere beslægtede uddannelser end universitetet selv nævner. Universitetet har lyttet til en række anbefalinger fra interessenterne om justeringer af uddannelsen og brugt dem til at tilpasse uddannelsen. Men universitetet har ikke i tilstrækkelig grad forholdt sig til skepsis hos mange af interessenterne over for relevansen af uddannelsen; og de har alene afvist professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed som en konkurrerende uddannelse med henvisning til de to uddannelsers forskellige vidensgrundlag, men ikke dimittendernes kompetenceprofiler, erhvervssigte og videreuddannelsesmuligheder. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetet har ikke sikret sig, at der er behov for uddannelsen. Set isoleret er uddannelsen en konkurrent til professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed. Selvom universitetet forventer, at de fleste bachelordimittender vil læse videre, så vil de også da være i konkurrence med dimittender fra professionsbacheloren, men vil på Københavns Universitet vinde konkurrencen om studiepladser på kandidatuddannelsen i human ernæring på grund af reglerne om retskrav. Universitet har ikke forholdt sig reelt til mange aftageres bekymring for ringe beskæftigelsesmuligheder i det erhvervsfelt, som uddannelsen sigter mod. De har heller ikke forholdt sig til mange aftageres kommentarer om, at det er svært at se uddannelsen som klart adskilt fra beslægtede. Kommunerne, som kvantitativt er blandt de væsentligste aftagere har kun været inddraget med en enkelt repræsentant i høringen. Selv landets største kommune, som efter erhvervssigtet skulle være den største fremtidige arbejdsplads for dimittender, udtrykker tvivl om, at uddannelsens kompetenceprofil er relevant hos dem. De ændringer, som universitetet har lavet i kompetenceprofilen efter aftagerhøringen er ikke blevet forelagt aftagere, så de kunne vurdere relevansen, hverken set isoleret eller set i kombination med videreuddannelse på en kandidatuddannelse. At universitetet ser et øget fokus på sundhed, fysisk aktivitet og ernæring nu og i fremtiden kan ikke i sig selv begrunde, at der er behov for dimittender fra en ny uddannelse, hvis personer med anden uddannelsesbaggrund kan løse eventuelt nye opgaver lige så godt. Universitetet har ikke inddraget tal for beskæftigelsen for beslægtede professionsbachelorer, som ikke klart sandsynliggør et behov for uddannelsen. Men væsentligst er det, at der ikke er et tydeligt erhvervssigte, som 16

17 adskiller sig fra beslægtede uddannelser, heller ikke efter en videreuddannelse til kandidat. Og det praksiselement i kompetenceprofilen, som er væsentligt for erhvervssigtet, er ifølge aftagerne ikke tilstrækkeligt stærkt sammenlignet med professionsbachelorerne. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set ikke er tilfredsstillende opfyldt, fordi uddannelsen ikke adskiller sig klart fra beslægtede uddannelser, arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser ikke klart sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil og universitetet ikke har anvendt aftagernes kommentarer om, at uddannelsen er for tæt beslægtet med eksisterende uddannelser. Dokumentation Ansøgning, s Bilag Medlemsoversigt for ophørt aftagerpanel 'Fødevarer og ernæring Bilag Dagsorden for møde i aftagerpanel den 19. september 2012 Bilag Oplæg om ny bacheloruddannelse til møde i aftagerpanel 19. sep Bilag Oversigt over inviterede medlemmer fra aftagerpanel til temamøde den 6. marts Bilag Mail og materiale til temamøde med medlemmer fra aftagerpanel 6. marts 2013 Bilag Oversigt over øvrige aftagere hørt via mail Bilag Mail og materiale til øvrige aftagere Bilag 1.2-8a-k Høringssvar fra øvrige aftagere Bilag Referatuddrag af aftagerpanelmøde 19. september 2012 Bilag Referat fra temamøde med aftagere 6. marts 2013 Bilag Høringssvar fra Kræftens Bekæmpelse Bilag Den fælles del af bachelor- og kandidatstudieordninger for uddannelser ved SCIENC E Bilag Idræt beskæftigelsestal Bilag Human ernæring beskæftigelsestal Bilag Humanistisk samfundsvidenskabelig idrætvidenskab - beskæftigelsestal. Høringssvar s. 1-4 og bilag 1 17

18 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Forskningsmiljøet bag uddannelsen består af flere forskningsenheder, hvilket afspejler dens tværfaglige karakter: - August Krogh Centret (forskning i stofskifte og molekylær fysiologi) - Center for Holdspil og Sundhed - UNIK Food, Fitness and Pharma (tværdisciplinær forskning i miljømæssige, genetiske og epigenetiske årsager til overvægt, diabetes og tilknyttede livsstilssygdomme) - SHARE Synergy in Human and Animal Research (tværfakultær forskning i det molekylære grundlag for sygdomme i dyr og mennesker) - OPUS Optimal trivsel, udvikling, sundhed gennem Ny Nordisk Hverdagsmad Uddannelsens fagelementer og forskningsområderne gengives i en tabel som her vises i uddrag: (Ansøgning s. 11) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Den overvejende del af forskningen foregår i samarbejde med eksterne institutioner og virksomheder herunder finansiering af (erhvervs)ph.d.-studerende. Instituttet nævner følgende organisationer og private virksomheder som eksempler på samvirke med praksis: - Internationale organisationer: WHO og FIFA 18

19 - Interesseorganisationer: DGI, DIF, Team Danmark, Landbrug og Fødevarer, Kræftens Bekæmpelse) - Offentlige instanser: Kommuner, Gymnasieskoler, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Fødevareinstituttet) - Private virksomheder: Novo Nordisk, Helene Elsass Center, Steno, Chr. Hansen A/S, Arla Amba, Carlsberg Herudover nævner instituttet også specifikke forskningsprojekter som relevante, eksempelvis OPUSprojektet. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Ansvarsområderne er inddelt således: - Studieleder på bacheloruddannelsen i fysisk aktivitet, ernæring og sundhed har ansvaret for overordnet tilrettelæggelse udvikling og kontinuerlig kvalitetssikring. - Studienævnet for fødevarer, human ernæring og idræt har ansvaret for endelig godkendelse af studieordning og kurser sammen med studielederen. - Institut for Idræt og Ernærings undervisningsudvalg har ansvaret for at sikre den praktiske gennemførelse af enkelte kurser på uddannelsen. - Det udførende kursusansvar for hvert enkelt kursus har de kursusansvarlige, dvs. for at kursusaktiviteter tilrettelægges og afvikles ifølge de endeligt godkendte kursusbeskrivelser og læringsmål. Ansvar for vejledning af bachelorprojekter er ligeledes placeret hos VIP er, der er aktive forskere indenfor området - En arbejdsgruppe af VIP er har udviklet uddannelsen (se nedenfor) I ansøgningen er der linket til deres CV er og publikationslister. Akkrediteringspanelet vurderer, på den baggrund, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Der vil blive tilknyttet i alt 27 VIP er indenfor uddannelsens kerneområder til uddannelsen som undervisere eller kursusansvarlige. Universitetet forventer dertil at ansætte en lektor eller professor yderligere. Det forventede studenteroptag er 60. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. 19

20 Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har opgjort antallet af publikationer fra institut for Idræt og ernæring, som omfatter 125 VIP heraf halvdelen ph.d.-studerende: (Ansøgningen s. 15) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag Forskningssektionernes kursusansvar og forskningsområder Bilag 2.1-3a-t Kursusbeskrivelser - obligatoriske fagelementer Bilag Centrale underviseres CV og publikationsliste 20

21 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsen har hovedvægt på det naturvidenskabelige område, titlen bachelor (BSc) i fysisk aktivitet, ernæring og sundhed på dansk samt Bachelor of Science (BSc) in Exercise, Nutrition and Health på engelsk. Ifølge studieordningen er det overordnede formål med uddannelsen at give den studerende forskningsbaseret indsigt i naturvidenskabelige og humanistisk-samfundsvidenskabelige discipliner af betydning for samspillet mellem fysisk aktivitet, ernæring og sundhed, samt at give den studerende viden og færdigheder, der giver kompetencer til at analysere og agere i forhold til problemstillinger i relation til fysisk aktivitet, ernæring og sundhed med en tværfaglig tilgang (jf. bilag 1.1-1, kap. 1.1). Af de obligatoriske fagelementer ligger hovedvægten på det naturvidenskabelige område, idet 80 ECTSpoint af de obligatoriske fagselementer er inden for dette område. De resterende 25 ECTS-point har en humanistisk-samfundsvidenskabelig vinkel, hvilket giver uddannelsen dens tværfaglige snit (jf. bilag 1.1-1, kap. 2 og bilag 3.1-1). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn, men bemærker at sundhedsbegrebet i uddannelsen er relativt snævert. Niveau Universitetet har udarbejdet en oversigt, der viser, hvordan kravene i kvalifikationsrammen opfyldes af kompetenceprofilen. Se uddrag: (Ansøgning bilag 3.2-1) 21

22 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag Sammenhæng mellem kvalifikationsramme og uddannelsens kompetenceprofil 22

23 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Bacheloruddannelsen i fysisk aktivitet, ernæring og sundhed skal placeres under det naturvidenskabelige hovedområde, med følgende adgangskrav: - Dansk A - Engelsk B - Matematik A Uddannelsesspecifikke: - Fysik B og Kemi B eller - Fysik B og Bioteknologi A Da undervisningen og eksamen vil foregå på dansk, forudsætter det, at ansøgerne har Dansk A, mens mange lærebøger vil være på engelsk, hvorfor det er en forudsætning, at ansøgerne har Engelsk B. Matematik A og de uddannelsesspecifikke krav er nødvendige for kurserne i kemi og for matematiks vedkommende statistik. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Studieåret på KU-SCIENCE er opbygget efter en blokstruktur bestående af fire blokke af 15 ECTS, svarende til de 60 ECTS, der udgør et studieår. En blok består enten af to kurser på 7,5 ECTS eller et kursus på 15 ECTS. Uddannelsens opbygning og placering af fagelementer fremgår af udkastet til studieordningen (jf. afsnit om uddannelsens struktur forrest i denne rapport). På første år er der udelukkende grundfag og ingen valgfrie kurser. Grundfagene er generelt opbygget med først et introduktionsfag eller fag 1 i en blok og senere et opfølgningsfag ved navn fag 2. Her kan blandt andet nævnes Introduktion til fysisk aktivitet, ernæring og sundhed (blok 1) og Bevægeapparatets fysiologi og funktionelle anatomi 1, som bliver til Bevægeapparatets fysiologi og funktionelle anatomi 2. Senere i forløbet bliver de studerende givet mere valgfrihed i form af valgfrie kurser indenfor to valgfagspakker og eventuelt mulighed for at tage på udlandsophold. Samtidig får de også mulighed for at kombinere de naturvidenskabelige aspekter med mere samfundsvidenskabelige fag. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at der ikke er fagelementer der går på tværs af de tre emner ernæring, sundhed og fysisk aktivitet. Akkrediteringspanelet bemærker også efter ændringer i læringsmål ifm. høringssvaret, at de studerende på fagelementet Kropslig læring... skal lære at vejlede om fysisk aktivitet og sundhed på 1. semester før de har lært om fysisk aktivitet og sundhed ud over introduktionskurserne i første halvdel af semestret. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet illustrerer sammenhæng mellem læringsmål i fagelementerne med kompetenceprofilen i et skema, som her ses i uddrag: 23

24 Mål i kompetenceprofilen Færdigheder Vejlede om fysisk aktivitet, ernæring og sundhed (efter Bilag 4.1-1) Fagelement Introduktion til fysisk aktivitet, ernæring og sundhed Kropslig læring i et pædagogiskpsykologisk og neurobiologisk perspektiv Arbejdsfysiologiske undersøgelser og træningsprincipper Ernæring og kost metodik Livsstil og samfund Læringsmål i fagelement Udføre simple målinger af fysisk form, antropometri og kostindtag Være i stand til at integrere udvalgte undervisningsteknikker og relevant teori i et meningsfyldt og perspektiveret praksisforløb for en given målgruppe Kunne opstille anbefalinger for udførelsen af fysisk træning baseret på arbejds og træningsfysiologisk evidens Foretage interviews og spørgeskemaundersøgelser af kostindtag Benytte kostdatabaser til beregning af kostindtag Kunne anvende centrale begreber og teorier indenfor livsstilsproblematikken og kunne operationalisere disse i forhold til emner der vedrører fysisk aktivitet og ernæring således at interventionsstudier bliver mere succesfulde I høringssvaret har universitetet uddybet skemaet og oplyst, at de har ændret i læringsmål til to af fagelementerne, så der nu indgår læringsmål om vejledning. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at de studerende skal lære at vejlede i fysisk aktivitet og sundhed (nyt læringsmål til fagelementet Kropslig læring Høringssvar, bilag 3) allerede på første semester, hvor de endnu kun har fået introduktion fysisk aktivitet og sundhed. Akkrediteringspanelet vurderer, på baggrund af hele skemaet og oplysningerne i høringssvaret (s. 4ff samt bilag 2 og 3), at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer Universitetet har vedlagt en oversigt over prøveformer på uddannelsen i bilag Det fremgår, at, at der er en bred variation i prøveformerne. Der er mundtlig evaluering på seks kurser og bachelorprojektet (60 ECTS-point), skriftlig evaluering med og uden hjælpemidler på seks obligatoriske kurser (45 ECTS-point) og to kurser inden for fagpakken i Fysiologi (15 ECTS-point) samt skriftlige hjemmeopgaver på tre obligatoriske (22,5 ECTS-point) og to kurser inden for fagpakken i Samfund og sundhed (15 ECTS-point). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Ved nyansættelser stiller universitetet krav til undervisernes pædagogiske evner. Alle professorer og lektorer vedlægger undervisningsportfolio i ansøgningen samt holder en kort prøveforelæsning for ansættelsesudvalget for at sikre vedkommendes pædagogiske kompetencer. KU-SCIENCE stiller krav om at adjunkter gennemfører et adjunktpædagogikum. Post.doc er bliver tilbudt deltagelse i adjunktpædagogikum. Lektorer uden nødvendige pædagogiske kompetencer skal gennemføre et adjunktpædagogikum. Alle ph.d.-studerende bliver tilbudt at følge IUP-Introduction to University Pedagogy, som udbydes af Institut for Naturfagenes Didaktik. Alle undervisere tilbydes deltagelse i et kursus om integrering af IT i undervisningen på pædagogisk vis og Institut for Idræt og Ernæring tilbyder en uddannelses- og undervisningsdag for alle undervisere 24

25 Bacheloruddannelsen i fysisk aktivitet, ernæring og sundhed vil følge fakultetets regler for evaluering af undervisningen. Institutlederen har det overordnede ansvar for forbedring af kritiske forhold. Evalueringsresultaterne behandles af et undervisningsudvalg, hvor kritiske forhold og forbedringsmuligheder fremhæves. Institutlederen modtager resultaterne fra undervisningsudvalget og er ansvarlig for at følge op på resultaterne med den enkelte underviser. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil evaluere den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der vil blive fulgt op på evalueringerne. Fysiske forhold Uddannelsen vil få adgang til auditorier, grupperum, laboratorier, biblioteker mv. på lige fod med fakultetets øvrige uddannelser. Derudover har instituttet specifikke laboratorier til rådighed med det basale og specifikke apparatur og instrumenter, der er nødvendigt for undervisningen i de praktiske kurser og laboratoriearbejde. En stor del af dette udstyr benyttes til såvel undervisning som forskning, hvorved det sikres, at de studerende stifter bekendtskab med apparatur og metoder, der er relevant for den aktuelle forskning, og er det mest avancerede indenfor de fagfelter, som instituttet forsker i. Instituttet har desuden afsat egne midler (undervisningsbudget) til at understøtte indkøb af yderligere øvelsesudstyr, materialer og andet til undervisning. Instituttet har sit eget bibliotek på Nørre campus, hvor der er adgang for de studerende. Der er adgang til trådløst internet på hele campus med egen bærbar computer. De studerende vil evaluere campusfaciliteterne i forbindelse med undervisningsevalueringen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Studieophold i udlandet Studiestrukturen er opbygget, så de studerende har mulighed for udlandsophold på særligt 3.år, hvor der er valgfrie kurser i halvdelen af blok 1 og 3 og hele blok 2. Derfor opfordres de studerende at tage på udlandsophold i forbindelse med deres valgfrie kurser. Dermed skal de studerende kun finde 1 fag, som kan erstatte et obligatorisk kursus. Resten af udlandsopholdet kan bruges til valgfrie kurser. Som følge af strukturen er det nødvendigt for de studerende at ansøge på det 1. eller 2.studieår. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for at tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag Samenhæng mellem kompetenceprofil og obligatoriske kurser Bilag Sammenhæng mellem kompetenceprofil og kursernes læringsmå Bilag Oversigt over kurser og deres prøveformer Høringssvar s. 4-6 og bilag 2 og 3. 25