Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i statskundskab. Bacheloruddannelsen i statskundskab (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 6. oktober 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 10. oktober 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 28. oktober 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Universitets- og Bygningsstyrelsen (herefter UBST) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 20. oktober 2011 fra UBST til ACE Denmark med kopi til universitetet. UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i statskundskab Bachelor of Science (BSc) in Political Science Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene - Dansk A - Engelsk B - Historie B eller Idéhistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B - Matematik B ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7103 AUDD 7103 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for statskundskab/samfundsfag. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). 5 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

3 Akkrediteringen er gældende til og med 31. oktober 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Juridiske opmærksomhedspunkter Det bemærkes, at der ikke er valgfag på bacheloruddannelsen i statskundskab. Universitetet har i supplerende dokumentation af 1. marts 2011 tilkendegivet, at valgfriheden er dækket af bachelorprojektet og det tilhørende seminar, hvilket imidlertid ikke imødekommer bestemmelserne i uddannelsesbekendtgørelsens 14, stk. 3. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Side 3/3 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bachelor- og kandidatuddannelser i statskundskab og samfundsfag Aarhus Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Sagsbehandling... 6 Indstilling for bacheloruddannelsen i statskundskab... 8 Indstilling for kandidatuddannelsen i statskundskab... 8 Indstilling for kandidatuddannelsen i samfundsfag... 9 Resumé af kriterievurderingerne: Statskundskab Resumé af kriterievurderingerne Samfundsfag Juridiske opmærksomhedspunkter Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelserne Bacheloruddannelsernes kompetenceprofiler Kandidatuddannelsernes kompetenceprofiler Bacheloruddannelsernes struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen: statskundskab Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen: samfundsfag Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps

7 Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 5

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for det politologiske fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for det politologiske fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelserne i statskundskab og samfundsfag består af: Kernefaglig ekspert Professor i statsvetenskap, Jonas Hinnfors, Statsvetenskapliga institutionen, Göteborgs Universitet Aftagerrepræsentant Kontorchef, Anker Lund Vinding, Region Nordjylland Studerende Stud.scient.soc. Kamilla Korsgaard, Aalborg Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. januar 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Supplerende oplysninger af 3. marts 2011 vedr.: - VIP/DVIP-ratio og STUD/VIP-ratio Supplerende oplysninger af 21. marts 2011 vedr.: - Afrapportering fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultets spejlingsprocesser Supplerende oplysninger af 21. marts 2011 vedr.: - Monitorering af studerendes frafald og gennemførelse Supplerende dokumentation af 9. maj De forskellige linjer på kandidatuddannelsen i samfundsfag Supplerende dokumentation af 19. september Uddybende redegørelse af den et-faglige kandidatuddannelse i samfundsfag Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 11. marts 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 24. juni 2011 Høringssvar modtaget 8. juli 2011 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende for kandidatuddannelsen i samfundsfag, idet vurderingen af sammenhæng mellem adgangsgrundlag og faglig niveau samt progression er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 6

10 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende for kandidatuddannelsen i statskundskab, idet vurderingen af sammenhæng mellem adgangsgrundlag og faglig niveau samt progression er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering for kandidatuddannelsen i samfundsfag, idet vurderingen af kriterium 4 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 28. september 2011 Bemærkninger 7

11 Indstilling for bacheloruddannelsen i statskundskab ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bachelor i statskundskab på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Indstilling for bacheloruddannelsen i samfundsfag ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bachelor i samfundsfag på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet det vurderes, at prøveformerne ikke til fulde understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Indstilling for kandidatuddannelsen i statskundskab ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidat i statskundskab på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. 8

12 Indstilling for kandidatuddannelsen i samfundsfag ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidat i samfundsfag på Aarhus Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet det vurderes, at det ikke sikres, at alle studerende vil kunne nå målene for mundtlig formidling som det fremgår af kompetenceprofilen, idet uddannelsens tilrettelæggelse ikke systematisk sikrer en mundtlig udprøvning. Det bemærkes videre kritisk, at studerende der følger den et-faglige kandidatuddannelse (linje 4) har 30 ECTSpoint mindre inden for samfundsfag end de to-faglige samfundsfagsstuderende i det samlede bachelor- og kandidatforløb, hvilket kan være en udfordring i forhold til at leve op til niveauet på 3. og 4. semester, og nå uddannelsens kompetenceprofil og niveauet for kandidater som formuleret i kvalifikationsrammen. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering, idet vurderingen af kriterium 4 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 9

13 Resumé af kriterievurderingerne: Statskundskab Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Resumé af kriterievurderingerne: Samfundsfag Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Det bemærkes, at der ikke er valgfag på bacheloruddannelsen i statskundskab. Universitetet har i supplerende dokumentation af 1. marts 2011 tilkendegivet, at valgfriheden er dækket af bachelorprojektet og det tilhørende seminar, hvilket imidlertid ikke imødekommer bestemmelserne i uddannelsesbekendtgørelsens 14, stk

14 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelserne Udbudssted Aarhus Sprog Uddannelserne udbydes på dansk Hovedområde Samfundsvidenskab Bacheloruddannelsen i statskundskab grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Bacheloruddannelsen i samfundsfag grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsen i statskundskab grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsen i samfundsfag grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

15 Bacheloruddannelsernes kompetenceprofiler Der foreligger enslydende kompetenceprofiler for bacheloruddannelsen i statskundskab og bacheloruddannelsen i samfundsfag: En bachelor i statskundskab og samfundsfag har følgende faglige kompetencer: 1) Har et indgående kendskab til statskundskabens centrale discipliner og de væsentligste teorier, metoder og begreber inden for disse discipliner 2) Har et indgående kendskab til statskundskabens tilgrænsende discipliner og de væsentligste teorier, metoder og begreber inden for disse discipliner 3) Er i stand til selvstændigt at analysere en politologisk og samfundsvidenskabelige problemstilling, hvor fagets og de tilgrænsende discipliners væsentligste teorier, metoder og begreber anvendes. En bachelor i statskundskab og samfundsfag har følgende intellektuelle kompetencer: 1) Er i stand til selvstændigt at sætte sig ind i samfundsvidenskabeligt stofområde 2) Er i stand til selvstændigt at indsamle data og informationer 3) Er i stand til selvstændigt at formulere en samfundsvidenskabelig problemstilling 4) Kan applicere en teoretisk indsigt på et empirisk materiale 5) Kan vurdere videnskabeligt arbejde. En bachelor i statskundskab og samfundsfag har følgende praktiske kompetencer: 1) Kan formidle en samfundsvidenskabelig teori og problemstilling samt samfundsvidenskabelig indsigt offentligt såvel skriftlig som mundtligt 2) Kan anvende IT redskaber og andre kilder til dataindsamling og databehandling. (Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, s. 1f og studieordningen for bacheloruddannelsen i samfundsfag, s. 1f). 12

16 Kandidatuddannelsernes kompetenceprofiler Kompetenceprofilerne for kandidatuddannelserne er enslydende med undtagelse af formuleringen af en enkelt faglig kompetence. Nedenfor er kompetenceprofilen for statskundskab gengivet. Den faglige kompetence, der adskiller samfundsfag fremgår tydeligt nedenfor. Kandidatuddannelsen bygger videre på de kompetencer, der er erhvervet på bacheloruddannelsen. Det skal bemærkes, at der er mulighed for inden for visse rammer at tilrettelægge uddannelsen individuelt, hvilket betyder, at de studerendes faglige profil ikke er helt identisk. En kandidat i statskundskab og samfundsfag har følgende faglige kompetencer: 1.a.: For statskundskab: Har indsigt i en række udvalgte specialiserede og avancerede problemstillinger og resultater inden for statskundskabens centrale og tilgrænsende discipliner. 1.b: For samfundsfag: Har indsigt i et begrænset antal udvalgte specialiserede og avancerede problemstillinger og resultater inden for statskundskabens centrale og tilgrænsende discipliner. 1) Er i stand til selvstændigt at erhverve sig relevant videnskabelig baseret viden inden for statskundskabens centrale og tilgrænsende discipliner. En kandidat i statskundskab og samfundsfag har følgende intellektuelle kompetencer: 1) Kan argumentere selvstændigt, analytisk, reflekterende og kritisk på et højt akademisk niveau 2) Kan selvstændigt opstille relevante samfundsvidenskabelige problemstillinger og selvstændigt gennemføre undersøgelsen af en problemstilling på en måde, der lever op til gænge forskningsmæssige standarder En kandidat i statskundskab og samfundsfag har følgende praktiske kompetencer: 1) Kan formidle resultatet af egne og andres undersøgelser på en sikker og klar måde, skriftligt såvel som mundtligt 2) Kan vedligeholde og videreudvikle sin faglige og intellektuelle kompetencer 3) Kan anvende og udtrykke sine kompetencer i en fremmedsproglig sammenhæng. (Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab, s. 2 og studieordningen for kandidatuddannelsen i samfundsfag, s. 1f). 13

17 Bacheloruddannelsernes struktur Statskundskab (Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, s. 4). Samfundsfag (Studieordning for bacheloruddannelsen i samfundsfag, s. 4) * Der skrives bachelorprojekt i Politologisk opgaveseminar 14

18 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i statskundskab: 15

19 Linje 1: Kandidatuddannelsen i samfundsfag 5. semester Speciale 30 ECTS 4. semester Seminar i komparativ politik 10 ECTS Seminar i international politik 10 ECTS Seminar i sociologi 10 ECTS 3. semester Tilvalg 15 ECTS Politologisk opgaveseminar 15 ECTS 2. semester Tilvalg 30 ECTS 1. semester Tilvalg 30 ECTS Obligatorisk Valgfri Linje 1: Den første linje henvender sig til studerende med et tilvalg på et andet fakultet, hvor kandidatuddannelsen indeholder en rammeudvidelse (jf. ovenfor). Sammenlagt er kandidatuddannelsen for disse studerende på 150 ECTS point fordelt med 75 ECTS point på 2. del af tilvalget og 75 ECTS point på hovedfaget i samfundsfag. For at få adgang til linje 1 skal man have en bachelorgrad i samfundsfag med 1. del af et tilvalg på et andet fakultet. Tilvalget skal vælges inden for udbuddet på det humanistiske, teologiske eller det naturvidenskabelige fakultet fx historie, religionsvidenskab eller matematik (Supplerende dokumentation af 9. maj 2011). 16

20 Linje 2 I nedenstående kassogram illustreres opbygningen af kandidatuddannelsen i samfundsfag, som den ser ud for studerende med et tilvalg i samfundsfag: 4. semester Speciale 30 ECTS 3. semester Seminar i komparativ politik 10 ECTS Seminar i international politik 10 ECTS Seminar i sociologi 10 ECTS 2. semester Tilvalg i samfundsfag 30 ECTS 1. semester Tilvalg i samfundsfag 30 ECTS Obligatorisk Valgfri Linje 2: Den anden linje henvender sig til studerende med et tilvalg i samfundsfag. Denne linje er således forbeholdt studerende med en to-faglig bacheloruddannelse, hvor 1. del af tilvalget i samfundsfag indgår. Sammenlagt er kandidatuddannelsen for disse studerende på 120 ECTS point fordelt med 60 ECTS point på 2. del af tilvalget i samfundsfag og 60 ECTS point på hovedfaget i samfundsfag. For at få adgang til linje 2 skal man have en bachelorgrad hvor 1. del af tilvalget i samfundsfag indgår. Hovedfaget på bacheloruddannelsen kan være et hvilken som helst fag inden for den gymnasiale fagrække. Denne linje henvender sig således til studerende, som ønsker en kandidatuddannelse i samfundsfag men som ikke allerede har en bacheloruddannelse med hovedfag i samfundsfag. For disse studerende er kandidatuddannelsen et-faglig, idet alle fag på kandidatuddannelsen udbydes på samfundsfag (Supplerende dokumentation af 9. maj 2011). 17

21 Linje 3 I nedenstående kassogram illustreres opbygningen af kandidatuddannelsen i samfundsfag, som den ser ud for studerende med et tilvalg på 90 ECTS point: 4. semester Speciale 30 ECTS 3. semester Seminar i komparativ politik 10 ECTS Seminar i international politik 10 ECTS Seminar i sociologi 10 ECTS 2. semester Tilvalg 15 ECTS Politologisk opgaveseminar 15 ECTS 1. semester Tilvalg 30 ECTS Obligatorisk Valgfri Linje 3: Den tredje linje henvender sig til studerende, der har behov for et tilvalg på 90 ECTS point. Det vil ofte være studerende, som tager et samfundsvidenskabeligt tilvalg på et andet universitet. Sammenlagt er kandidatuddannelsen for disse studerende på 120 ECTS point fordelt med 45 ECTS point på 2. del af tilvalget og 75 ECTS point på hovedfaget i samfundsfag. For at få adgang til linje 3 skal man have en bachelorgrad i samfundsfag med 1. del af et tilvalg der i alt udgør 90 ECTS point (45 ECTS på bacheloruddannelsen og 45 ECTS på kandidatuddannelsen). På de andre danske universiteter er tilvalgets størrelse ofte fastlagt til 90 ECTS point mens det på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, er fastlagt til 105 ECTS point når rammeudvidelsen ikke indgår (fordelt med 45 ECTS point på bacheloruddannelsen og 60 ECTS point på kandidatuddannelsen se linje 4 nedenfor). Denne linje er således lavet for at gøre det muligt for studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen i samfundsfag ved Aarhus Universitet at følge et tilvalg på et andet universitet og samtidig forblive indskrevet på hovedfaget i samfundsfag på Aarhus Universitet. Det kan fx være et tilvalg i psykologi på et andet universitet (Supplerende dokumentation af 9. maj 2011). 18

22 Linje 4 I nedenstående kassogram illustreres opbygningen af kandidatuddannelsen i samfundsfag, som den ser ud for studerende med et tilvalg på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet: 4. semester Speciale 30 ECTS 3. semester Seminar i komparativ politik 10 ECTS Seminar i international politik 10 ECTS Seminar i sociologi 10 ECTS 2. semester Tilvalg 30 ECTS 1. semester Tilvalg 30 ECTS Obligatorisk Valgfri Linje 4: Den fjerde linje henvender sig til studerende med et tilvalg på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (dog ikke et tilvalg i samfundsfag, som er beskrevet i linje 2 ovenfor). Sammenlagt er kandidatuddannelsen for disse studerende på 120 ECTS point fordelt med 60 ECTS point på 2. del af tilvalget og 60 ECTS point på hovedfaget i samfundsfag. For at få adgang til linje 4 skal man have en bachelorgrad i samfundsfag med 1. del af et tilvalg. Tilvalget skal vælges inden for udbuddet på det samfundsvidenskabelige fakultet, Aarhus Universitet fx erhvervsøkonomi eller psykologi (Supplerende dokumentation af 9. maj 2011). 19

23 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Statskundskab Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Samfundsfag Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelserne Institut for statskundskab nedsatte i 2004 et aftagepanel. I aftagerpanelet sidder 9 eksterne repræsentanter for blandt andet den offentlige sektor, interesseorganisationer og rådgivningsbranchen, og derudover er censorformandskabet repræsenteret (Dokumentationsrapporten, s.4 og bilag 1a). På mødet med ledelsen fremgik det, at uddannelserne repræsenteres ved leder af Institut for Statskundskab, instituttets administrative leder og studieleder. Herudover deltager ligeledes instituttets ph.d.-koordinator samt en studerende. Aftagerpanelet afholder et årligt møde, og det fremgår af dokumentationsrapporten, at særligt drøftelsen af større og mindre revisioner af studieordninger har været en del af panelets drøftelser. Resultatet af drøftelserne har jf. dokumentationsrapporten blandt andet medført en stærkere statistisk-metodisk profil, og at der i højere grad lægges vægt på at fremme de studerendes skriftlige fremstillingsevner. Ligeledes er der indført flere karakterbedømte eksamener (Dokumentationsrapporten, s.4). Aftagerpanelet for Institut for statskundskab indgår i et samlet aftagerpanel for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, der ligeledes mødes en gang årligt, og hvor formændene fra institutternes aftagerpaneler deltager samt dekan og institutleder. Her drøftes mere generelle og tværgående emner eksempelvis internationalisering (Dokumentationsrapporten, s. 4). Universitetet nævner endvidere censorkorpset som dialogpartner. Universitetet anfører, at uddannelsens aftagere er i stort omfang er repræsenteret i censorkorpset, og at deres deltagelse i uddannelsernes eksamensaktiviteter medfører, at de har et aktuelt og realistisk billedes af de studerendes kompetencer, og på den baggrund giver censorerne et værdifuldt bidrag til en løbende evaluering af kvaliteten og relevansen af instituttets udbudte uddannelser (Dokumentationsrapporten, s. 4f. og bilag 1b). Akkrediteringspanelet vurderer, at Institut for Statskundskab er i løbende dialog med aftagere og aftagerpaneler, og det vurderes, at dialogen anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsernes relevans og kvalitet. 20

24 Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelserne Det fremgår af Universitets- og Bygningsstyrelsens universitetsstatistik, at % af bachelordimittenderne i statskundskab/samfundsfag i perioden fortsatte på en kandidatuddannelse. Universitetets bilag 1e viser, at for bachelorer i samfundsfag og statskundskab på Aarhus Universitet, der afsluttede deres uddannelse i perioden 1. april 2008 til 31. marts 2009, gør det sig gældende, at henholdsvis alle bachelordimittender i samfundsfag fortsatte på kandidatuddannelsen i samfundsfag, og 83, 8% af bachelordimittenderne i statskundskab fortsatte på kandidatuddannelsen i statskundskab. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er en dialog med dimittenderne gennem uddannelsernes fælles studieleder og de øvrige undervisere, og gennem dialogen med dimittender. Gælder kun for kandidatuddannelserne Siden 2007 er der på Aarhus Universitet gennemført en årlig beskæftigelsesundersøgelse, hvor kandidater, der har været færdige i henholdsvis 1 og 5 år, får tilsendt et spørgeskema om deres beskæftigelsessituation. Undersøgelsen anføres af universitetet som en vigtig kilde til løbende tilbagemeldinger fra dimittenderne om uddannelsernes kvalitet og relevans (Dokumentationsrapporten, s. 5). I undersøgelsen spørges der blandt andet til, i hvilken grad de studerende oplever, at uddannelsen har rustet dem til arbejdslivet. Endvidere spørges der til dimittendernes oplevelse af tilegnelsen af en række kompetencer og deres anvendelse i forhold til arbejdsmarkedet. I undersøgelsen foretaget i 2009 er spørgeskemaerne blandt andet fremsendt til 109 kandidater i statskundskab og 13 kandidater i samfundsfag, og af dem har henholdsvis 71 og 8 svaret (Dokumentationsrapporten, s.5; bilag 1d og bilag 1f). Undersøgelsen afspejler, at der er en række kompetencer, de studerende oplever, at de har tilegnet sig på studiet og som ligeledes efterspørges på arbejdsmarkedet, for eksempel evnen til at håndtere komplekse problemstillinger og arbejde selvstændigt (Dokumentationsrapporten, s.5 og bilag 1f). Samtidig er der en række kompetencer, dimittenderne oplever, efterspørges på arbejdsmarkedet, men som de kun i mindre grad oplever, at de har tilegnet sig på studiet. Det gælder for eksempel formidlings- og præsentationsteknik. Studienævnet har med udgangspunkt i denne undersøgelse og aftagernes tilbagemeldinger fokuseret på styrkelsen af de studerendes skriftlige formidlingsevner. Det er blandt andet sket ved øget antal skriveøvelser på bacheloruddannelserne og for kandidatuddannelsen i statskundskab et krav om, at de studerende skal bestå mindst én hjemmeopgave pr. semester (Dokumentationsrapporten, s. 7, bilag 4c og bilag 4d). Som kilde til dialog med dimittenderne henviser universitetet også til kandidatforeningen på Institut for Statskundskab. Foreningen henvender sig til studerende på 6. semester og instituttets kandidatstuderende og dimittender. Det anføres, at foreningens formål blandt andet er at skabe et bedre studiemiljø på overbygningen og øge de studerendes jobmuligheder efter endt studie (Dokumentationsrapporten, s. 7). På besøget fremgik det, at kandidatforeningen blandt andet er ansvarlig for en årlig erhvervsmesse for studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Det fremgår videre af dokumentationsrapporten, at Institut for Statskundskab afholder et årligt seminar med henblik på at holde uddannelsens dimittender fagligt opdateret. Seminaret består af en række workshopper og afsluttes med en middag (Dokumentationsrapporten, s. 5 og bilag 1c). Det blev på besøget oplyst, at der er omkring 150 deltagere på seminaret. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet er i løbende dialog med uddannelsernes dimittender, og at dialogen med dimittenderne er relevant for begge kandidatuddannelser, og at den anvendes til sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. 21

25 Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelserne Jf. ovenfor fremgår det af Universitets- og Bygningsstyrelsens universitetsstatistik at % af bachelordimittenderne i statskundskab/samfundsfag i perioden fortsatte på en kandidatuddannelse. Mellem 3 og 4 % fandt beskæftigelse og i 2007 er 1 % fortsat på et ophold i udlandet. Akkrediteringspanelet vurderer, at dimittenderne videreuddanner sig i et tilfredsstillende omfang. Gælder kun for kandidatuddannelserne Nedenstående tabel viser beskæftigelsestal for nyuddannede dimittender fra statskundskab/samfundsfag 4-19 måneder efter fuldførelse sammenholdt med tallet for det samfundsvidenskabelige hovedområde: AU Samf. total for landet AU Samf. total for landet AU Samf. total for landet Ph.d. uddannelse 0 % 1 % 3 % 1 % 2 % 1 % Beskæftigelse 87 % 80 % 85 % 81 % 90 % 81 % Udlandet 7 % 10 % 7 % 10 % 5 % 10 % Ledighed 4 % 4 % 3 % 3 % 1 % 2 % Uden for arbejdsstyrken 1 % 4 % 2 % 4 % 1 % 5 % Antal nyuddannede (Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Universitets- og bygningsstyrelsens universitetsstatistik) Beskæftigelsestallene viser, at dimittender fra Aarhus Universitet opnår beskæftigelse eller videreuddannelse i et omfang, der ligger over gennemsnittet på landsplan for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Af universitetets beskæftigelsesundersøgelse fra 2009 fremgår det, at 95,8 % af dimittenderne fra statskundskab var i beskæftigelse, da undersøgelsen blev gennemført, og af de 8 dimittender fra samfundsfag der deltog i undersøgelsen, var alle i beskæftigelse (Dokumentationsrapporten, s. 9). Beskæftigelsesundersøgelsen viser, at dimittender fra statskundskab overvejende finder beskæftigelse i den offentlige administration (73 %), efterfulgt af i konsulent- og rådgivningsfirmaer (7, 4 %). For dimittender i samfundsfag viser undersøgelsen, at de overvejende finder beskæftigelse i undervisningssektoren (61,5 %), efterfulgt af offentlig administration (38,5 %). Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at der ved procenttallene for dimittenderne i samfundsfag må tages forbehold for, at der er få respondenter (Dokumentationsrapporten, s. 9f og bilag 1g). Akkrediteringspanelet konstaterer, at dimittenderne fra Aarhus Universitet opnår beskæftigelse eller videreuddannelse i et omfang, der ligger over det samfundsvidenskabelige hovedområde. Panelet vurderer, at uddannelsens dimittender opnår beskæftigelse eller videreuddannelse i et tilfredsstillende omfang, og at dimittendernes beskæftigelse er relevant. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 22

26 Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1a: Aftagerpanel_mar_2010. Bilag 1b: Censorberetning 2009 Bilag 1c: Aarhus-seminar 2010 Bilag 1d: Datagrundlag beskæftigelsesundersøgelsen 2009 Bilag 1f: Kompetenceprofiler for kandidater i statskundskab bilag 1g: Branche for kandidater i statskundskab og samfundsfag Bilag 4c: Studieordning for Kandidatuddannelsen i statskundskab Bilag 4d: Studieordning for Kandidatuddannelsen i samfundsfag Supplerende dokumentation af 9. maj

27 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Statskundskab Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Samfundsfag Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne Det er den samme VIP-gruppe, der udgør forskningsmiljøet bag bachelor- og kandidatuddannelserne i statskundskab og samfundsfag (Supplerende oplysninger af 3. marts 2011). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der i 2009 var 94 videnskabelige medarbejdere på Institut for Statskundskab fordelt på 20 professorer, 24 lektorer, 16 adjunkter/post.doc er og 34 ph.d.-studerende fordelt på instituttets 6 forskningsafdelinger: 1. Afdelingen for komparativ politik 2. Afdelingen for sociologi 3. Afdelingen for offentlig forvaltning 4. Afdeling for offentlig politik 5. Afdeling for politisk teori 6. Afdeling for international politik Alle afdelingens medlemmer forventes at kunne undervise i de for afdelingen relevante fag (Dokumentationsrapporten, s. 17). De enkelte undervisere roterer således, at der er løbende udskiftning. Det vil altid imidlertid altid være videnskabelige medarbejdere, der forsker i et felt direkte relateret til faget, der underviser i et givet fag. (Dokumentationsrapporten, s. 12). Gælder kun for bacheloruddannelserne Bacheloruddannelsen i samfundsfag udgør med undtagelse af fagelementerne mikroøkonomi, offentlig forvaltning, offentlig politik og forvaltningsret en delmængde af bacheloruddannelsen i statskundskab. Derudover følger bachelorstuderende i samfundsfag et valgfrit projektseminar på 2. semester og vælger på deres 5. semester et fag fra fagudbuddet på kandidatuddannelsen i forbindelse med deres bachelorprojekt (Dokumentationsrapporten, s. 12). I dokumentationsrapporten oplistes i tabel 2.1 (s. 12) sammenhængen mellem fagelement, VIP og forskningsområde(r) for bacheloruddannelserne. De navngive VIP er dem, der varetog undervisningen i Nedenfor er et uddrag af tabel 2.1: 24

28 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelserne og uddannelsernes fagelementer. Gælder kun for kandidatuddannelserne Kandidatuddannelserne er opbygget af valgfrie seminarer og specialet. Seminarudbuddet på kandidatuddannelserne varierer fra semester til semester og er ifølge universitetet udtryk for et ønske om, at de studerende undervises i forskningsaktuelle emner (Dokumentationsrapporten, s. 14). Der udbydes seminarer inden for fem hovedområder: komparativ politik, international politik, offentlig forvaltning, offentlig politik og sociologi. Der udbydes mellem 25 og 30 seminarer hvert semester (Dokumentationsrapporten, s. 38). I dokumentationsrapporten er sammenhængen mellem seminarer udbudt i efteråret 2010, underviser og undervisers forskningsområde(r) oplistet i tabel 2.3 (s. 14 ff.). Et uddrag af tabellen der vedrører international politik fremgår nedenfor: 25

29 I bilag 4k findes en oversigt over seminarudbuddet for 2011 med link til de relevante fagbeskrivelser i kursuskataloget. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelserne Og seminarerne udbudt på uddannelserne. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne Om uddannelsens tilrettelæggelse fremgår det at: Den formelle tilrettelæggelse af uddannelserne påhviler studienævnet, som har ansvaret for bachelor- og kandidatuddannelserne i statskundskab og samfundsfag. Studienævnet for statskundskab og samfundsfag er sammensat af fire af instituttets fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere samt af fire studerende (jf. universitetslovens 18, LBK nr. 754 af 17/06/2010). Der er normalt personsammenfald mellem studielederen og studienævnsformanden. (Dokumentationsrapporten, s. 17). Videre fremgår det, at drøftelse af koordinering, organisering og fagligt indhold af undervisningen drøftes af instituttets syv afdelinger, der hver har en afdelingsformand. Funktionen som afdelingsformand går på skift mellem afdelingens medarbejdere. Afdelingsformændene skal hvert semester til studielederen byde ind med undervisning på bacheloruddannelserne og kandidatseminarerne (Dokumentationsrapporten, s. 17). Universitetet anfører, at studienævnets VIP-medlemmer bredt repræsenterer instituttets fagområder, og der er i bilag 2A vedlagt publikationslister for studienævnets VIP- medlemmer og afdelingsformændene (Dokumentationsrapporten, s. 17 og bilag 2A). 26

30 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af de vedlagte publikationslister, at uddannelserne i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne Universitetet oplyser følgende samlede VIP/DVIP tal for uddannelserne: Gennemsnitsratioen for samfundsvidenskab på landsplan for 2009 fremgår endnu ikke af ACE Denmarks sammenligningsgrundlag, men for 2008 er ratioen 1,51, som det fremgår af tabellen. Om opgørelsen oplyser universitetet, at den ikke inkluderer instituttets ph.d.-studerendes årsværk ligesom VIP-årsværk leveret af VIP tilknyttet andre af universitetets enheder ikke er inkluderet (Dokumentationsrapporten, s. 18 og supplerende oplysninger af 3. marts 2011). Universitetet anslår, at VIP/DVIP ratioen kan justeres til 1,64. Ratioen opnås når ph.d.-årsværk medregnes (17,1 årsværk med en undervisningsforpligtigelse på 1/6 af deres tid i 2009) og 0,5 VIP årsværk leveret af Institut for Økonomi, hvorved der samlet opnås 21,4 VIP-årsværk. (Supplerende oplysninger af 3. marts 2011). I supplerende oplysninger af 3. marts 2011 har universitetet med udgangspunkt i fagudbudsplanerne for 2009 opgjort, hvor mange konfrontations- og vejledningstimer, der leveres af VIP og DVIP på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelserne: VIP timer DVIP timer Ratio Bachelor 3575,4 56 % 2782,0 44 % 1,3 Kandidat 7086,6 96 % 272,5 4 % 26,0 Konfrontationstimer (hold- og forelæsningstimer) og vejledningstimer (specialer/opgaver) er opgjort med udgangspunkt i fagudbudsplaner for forår og efterår Universitetet oplyser i forbindelse med opgørelsen, at den ikke inkluderer undervisernes tid anvendt til forberedelse og eksamensaktiviteter (Supplerende oplysninger af 3. marts 2011). Som det fremgår af tabellen opnås ved denne beregning en ratio på bacheloruddannelsen på 1,3 og 26 for kandidatuddannelsen. På mødet med ledelsen blev det endvidere oplyst, at undervisning leveret af studenterinstruktorer er medregnet i DVIP opgørelsen. Yderligere anfører universitetet, at der udelukkende anvendes VIP er på mindst adjunktniveau til grundgennemgangene på bacheloruddannelsen og til specialevejledning. Holdundervisningen på semester varetages af studenterinstruktorer, mens den på 5. semester varetages af ph.d. studerende (Dokumentationsrapporten, s. 35). Om anvendelsen af DVIP fremgår det, at andelen generelt er lav, men at de eksempelvis anvendes på kandidatuddannelsen ved udbud af seminarer, der er tænkt at være mere praktisk orienteret end andre kandidatseminarer (Dokumentationsrapporten, s. 17f.) 27

31 Gælder kun for bacheloruddannelsen Det gør sig gældende for alle fagelementer, der er fælles for bacheloruddannelserne i statskundskab og samfundsfag, at der er tilknyttet undervisning afviklet af studenter instruktorer i et omfang af mellem 1 og 4 ugentlige holdtimer (bilag 4a og bilag 4b). Der er ca studerende pr. hold. Det blev på besøget med ledelsen bekræftet, at studenterinstruktorernes timer dermed udgør en væsentlig del af de 44 % DVIP timer. Omkring undervisning afviklet af instruktorer skriver universitetet: instruktorundervisningen koordineres tæt af den videnskabelige medarbejder, der har ansvaret for undervisningsforløbet. Tæt koordinering indebærer, at VIP-underviseren afholder ugentlige møder med studenterinstruktorerne, hvor indholdet af holdtimen gennemgås, og hvor også de pædagogiske/didaktiske aspekter diskutere. Typisk tager et sådant møde 1-3 timer. (Supplerende oplysninger af 3. marts 2011). Det blev på mødet med VIP erne ved uddybning og eksemplificering bekræftet, at der foregår en løbende koordinering mellem helårgangsforelæsningerne og holdundervisningerne gennem ugentlige møder mellem VIP er og instruktorer. Her gennemgås blandt andet de faglige spørgsmål, der skal arbejdes med på holdundervisningen og mulige spørgsmål til fagstoffet og svar herpå drøftes. Ligeledes tilkendegav de studerende, at VIP erne på helårgangsforelæsningerne inddrager deres egen forskning, og at de overvejende oplever, at der er en tæt kontakt mellem VIP-undervisere og instruktorer, der afspejles i holdundervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der ved holdundervisning afviklet af studenterinstruktorer sikres en løbende koordinering med den VIP, der er ansvarlig for helårgangsforelæsningerne. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelserne i udstrakt grad undervises af VIP. Der er ved vurderingen lagt særligt vægt på VIP/DVIP beregningen foretaget for fagudbuddet i 2009, og der er taget højde for, at instruktorer ved den beregning er medtaget som DVIP. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelserne sammensættes af en række kandidatseminarer. Om seminarerne fremgår det at: Der er højst 22 deltagere på kandidatseminarerne og undervisningen varetages næsten udelukkende af instituttets videnskabelige medarbejdere. Seminarerne giver således de studerende mulighed for tæt kontakt med videnskabelige medarbejdere omkring deres aktuelle forskningsområder. (Dokumentationsrapporten, s. 14). På baggrund af de beregnede VIP/DVIP ratioer samt besøget vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne Vedrørende antal studerende pr. VIP anfører universitetet følgende: Aarhus Universitet har i forbindelse med Aktivitetsindberetningen 2010 fået accept af UBST til, at Aarhus Universitet ikke kan levere data opdelt på bachelor og kandidat STÅ før vi er overgået til STADS. Dette skyldes, at tallene ikke vil være sikre pga. den måde, de er registreret på. Derfor kan vi desværre heller ikke levere STÅ og afledt heraf ressourceudløsende studerende opdelt på bachelor og kandidat til akkreditering [.](Supplerende oplysninger af 3. marts 2011). I nedenstående tabel har universitetet angivet relationen mellem studerende og VIP er opgjort i antal og årsværk samlet for bachelor- og kandidatuddannelserne i statskundskab og samfundsfag: 28

32 Af supplerende oplysninger fremgår det, at opgørelsen over VIP er foretaget ud fra en gennemgang af undervisningsplanerne for forår og efterår 2009 og oversigten over specialevejledere for 2009 (Supplerende oplysninger af 3. marts 2011). Tages der udgangspunkt i det justerede VIP-årsværk tal jf. ovenstående på 1,64 fås en Stud/VIP ratio på 42,9 (Supplerende oplysninger af 3. marts 2011). På instituttet anføres det, at der er tradition for åbne døre, og at medarbejderne skal være tilstede på instituttet mindst tre dage om ugen (Dokumentationsrapporten, s. 19) Universitetet henviser også til Aarhus Universitets studiemiljøundersøgelse fra 2007, hvoraf det blandt andet fremgår, at 82 % af de studerende ved Institut for Statskundskab er enten helt enig, enig eller hverken uenig eller enig i, at det er nemt at få kontakt til underviserne: Gælder kun for bacheloruddannelserne De studerende gav på besøget udtryk for, at der er åbne døre på instituttet, men de gav også udtryk for, at de i mindre grad gør brug af den. De studerende henvender sig oftest til studenterinstruktorerne med eventuelle spørgsmål på første del af deres studium. På mødet henviste ledelsen til, at der på instituttet er indført en faglig dag på 1. semester. Her får de studerende blandt andet mulighed for at møde instituttets VIP er og spørge til de pædagogiske valg i fagelementerne (bilag 4e). Der blev også henvist til, at der er indført VIP vejledning på de studerendes opgaver i politologisk grundkursus og i offentlig politik (statskundskab) på henholdsvis 1. og 5. semester. Videre er der afsat tid til, at de studerende efter karaktergivning af de skriftlige opgaver har mulighed for individuel feedback. Akkrediteringspanelet bemærker, at den udstrakte brug af holdundervisning ved studenterinstruktorer i nogen grad skaber en distance til uddannelsens VIP er på uddannelsens første år. Akkrediteringspanelet noterer sig dog, at de studerende overvejende er glade for holdundervisningen og koordineringen heraf med helårgangsforelæsningerne jf. ovenfor. De studerende gav blandt andet udtryk for, at rammerne for holdundervisningen giver dem mulighed for at stille en anden type af spørgsmål, end til forelæsningerne. Videre gav de studerende udtryk for, at VIP erne er villige til at besvare spørgsmål ved henvendelse og muligheden for individuel feedback på skriftlige afleveringer gør de brug af og er glade for. 29

33 Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har sandsynliggjort, at de studerende har mulighed for tæt kontakt til VIP erne. Panelet bemærker dog kritisk, at forholdet mellem antal studenterårsværk og antal VIPårsværk ikke opgjort for de enkelte uddannelsesudbud. Gælder kun for kandidatuddannelsen Som det fremgår ovenfor udgøres kandidatuddannelserne af en række kandidatseminarer der overvejende undervises af VIP, og hvor der højst er 22 deltagere. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har mulighed for tæt kontakt til VIP erne. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne Af dokumentationsrapporten fremgår det at: Både bachelor- og kandidatuddannelserne i statskundskab og samfundsfag udbydes på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i Aarhus, hvor forskningsmiljøet også er placeret. Der undervises i stor udstrækning i egne lokaler (bygningerne 1330, 1331 og 1332), men også andre steder på campus Aarhus pga. af bl.a. kapaciteten i lokalemassen lige omkring instituttet. (Dokumentationsrapporten, s. 19). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne udbydes i nær tilknytning til forskningsmiljøet. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne Universitetet redegør for forskningsmiljøernes publiceringer i tabel 2.7 og 2.8 (Dokumentationsrapporten, s. 20f.). For 2007 og 2008 er publikationer opgjort efter dagældende principper og opdelt i forskningspublikationer, konferencebidrag, formidlingspublikationer, øvrige formidlingsbidrag og undervisningspublikationer. For 2009 er den bibliometriske forskningsindikator anvendt. Universitetet oplyser, at de validerede publikationer i universitetets publikationsdatabase i 2007 fordeler sig på 71 personer, i 2008 på 77 personer og i 2009 på 94 personer (Supplerende oplysninger af 3. marts 2011). (Uddrag af Tabel 2.7, dokumentationsrapporten, s. 20). Tabel 2.8 Oversigt over pointudløsende publikationer ved Institut for Statskundskab i

34 Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter udgør en væsentlig del af instituttets forskningspublikationer. Akkrediteringspanelet vurderer at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelserne, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2A: Publikationer Bilag 4a: Studieordning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab Bilag 4b: Studieordning for Bacheloruddannelsen i samfundsfag Supplerende oplysninger af 3. marts

35 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Statskundskab Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Samfundsfag Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelserne Bacheloruddannelserne i statskundskab og samfundsfag er reguleret af bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen). Bacheloruddannelsen i statskundskabs danske titel er bachelor (BSc) i statskundskab og den engelske titel er Bachelor of Science (BSc) in Political Science. Bacheloruddannelsen i samfundsfags danske titel er bachelor (BA) i samfundsfag/ bachelor (BSc) i samfundsfag og den engelske titel er Bachelor of Arts (BA) in Social Sciences/Bachelor of Science (BSc) in Social Sciences Af uddannelsesbekendtgørelsens 2 fremgår det blandt andet, at en bacheloruddannelse skal: 1: indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets/fagområdernes teori og metode, sådan at den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen 2) give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer, sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets/fagområdernes relevante bestanddele (Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni ). Universitetet anfører at både bachelorer i samfundsfag og statskundskab har et indgående kendskab til statskundskabens centrale og tilgrænsende discipliner og de væsentligste teorier, metoder og begreber inden for disse (Dokumentationsrapporten, s. 32). Af uddannelsernes kompetenceprofiler fremgår eksempelvis, at de studerende skal opnå et indgående kendskab til statskundskabens centrale discipliner og de væsentligste teorier, metoder og begreber inden for disse discipliner, at de selvstændigt skal kunne analysere en politologisk og samfundsvidenskabelige problemstilling (Bilag 4a og bilag 4b). 32

36 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes kompetenceprofiler svarer til uddannelsernes titler og navne. Gælder kun for kandidatuddannelsen i statskundskab Kandidatuddannelsen i statskundskab er reguleret af bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen) 18 og bilag 1 afsnit 3.9, hvoraf det blandt andet fremgår at: Kandidatuddannelsen i statskundskab har til formål at kvalificere den studerende til at analysere politiske og samfundsfagsmæssige fænomener i en foranderlig verden for herved at kunne bestride akademiske funktioner inden for den offentlige og private sektor. Kandidatuddannelsen sikrer kvalifikationer inden for områder som europæisk og international politik, offentlig forvaltning på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau, teoretisk politik, sammenlignende politik og samfundsanalyse samt statistik og metode. Kandidatuddannelsen består af moduler, der videreudvikler færdigheder inden for politologien og sætter den studerende i stand til selvstændigt og kritisk at anvende videregående samfundsvidenskabelig og politologisk teori og metode på faglige problemstillinger. Af kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i statskundskab fremgår det til eksempel, at de studerende skal opnå indsigt i en række udvalgte specialiserede og avancerede problemstillinger og resultater inden for statskundskabens centrale og tilgrænsende discipliner. De skal videre være i stand til, at argumentere selvstændigt, analytisk, reflekterende og kritisk på et højt akademisk niveau, og selvstændigt gennemfører undersøgelsen af en problemstilling på en måde, der lever op til gængse forskningsmæssige standarder (Dokumentationsrapporten, s. 24 og bilag 4c, s.1). Kandidatuddannelsen i statskundskabs danske titel er cand.scient.pol. og den engelske titel er Master of Science (MSc) in Political Science. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen i samfundsfag Kandidatuddannelsen i samfundsfag er reguleret af bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen) 18 og bilag 1 afsnit 3.11., hvoraf det blandt andet fremgår at: Kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at identificere og analysere komplekse samfundsmæssige fænomener på baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for en flerhed af fagtraditioner med henblik på virke i privat og offentlig virksomhed, herunder i de gymnasiale uddannelser. I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det samfundsvidenskabelige område eller andre områder, der er relevante for den samfundsvidenskabelige kandidats virke. Af kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i samfundsfag fremgår det for eksempel, at de studerende skal opnå indsigt i et begrænset antal udvalgte specialiserede og avancerede problemstillinger og resultater inden for statskundskabens centrale og tilgrænsende discipliner. De skal videre være i stand til, at argumentere selvstændigt, analytisk, reflekterende og kritisk på et højt akademisk niveau, og selvstændigt gennemfører undersøgelsen af en problemstilling på en måde, der lever op til gængse forskningsmæssige standarder (Dokumentationsrapporten, s. 24 og bilag 4d, s.1f.). Kandidatuddannelsen i samfundsfags danske titler er for den et-faglige kandidat cand.soc. i samfundsfag og for den to-faglige cand.soc. i samfundsfag og [tilvalg]. For den et-faglige er den engelske titel er Master of Social Sciences in Social Science og for den to-faglige Master of Social Sciences in Social Science and [tilvalg på engelsk]. 33

37 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne Det fremgår af dokumentationsrapporten, at uddannelsernes kompetenceprofiler er organiseret i henhold til den tidligere kvalifikationsnøgle og ikke i henhold til de grupperinger, der anvendes i den gældende danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Uddannelsernes kompetenceprofiler er opbygget i faglige, intellektuelle og praktiske kompetencer (Dokumentationsrapporten, s. 26 og bilag 4a -d). Universitetet anfører, at uddannelserne i statskundskab og samfundsfag er genrealistuddannelser, hvilket indebærer, at det er generelle analytiske kompetencer, der skal vægtes i uddannelserne (Dokumentationsrapporten, s. 31). Om uddannelsernes kompetenceprofiler skriver universitetet, at de er formuleret i generelle og abstrakte vendinger, og at der er overlap mellem kompetenceprofilerne:...hænger sammen med den måde hvorpå kompetenceprofilerne er beskrevet. Der er et reelt og tilsigtet sammenfald mellem de overordnede kompetencer, der opnås som bachelorer og kandidater i henholdsvis statskundskab og samfundsfag. Således har både bachelorer i samfundsfag og statskundskab et indgående kendskab til statskundskabens centrale og tilgrænsende discipliner og de væsentligste teorier, metoder og begreber inden for disse discipliner. Det ændrer imidlertid ikke på, at der på et mere konkret niveau er forskel på opbygningen, indholdet og de kompetencer, der opnås som bachelor og kandidat i samfundsfag og statskundskab. (Dokumentationsrapporten, s. 31). På mødet med ledelsen fremgik det, at universitetet har igangsat et revisionsarbejde af uddannelsernes kompetenceprofiler. Herom fremgår i dokumentationsrapporten: Det er ønsket, at kompetenceprofilerne i større udstrækning skal opsummere kompetencer opbygget gennem de enkelte fag og på den anden side mere udførligt beskrive, hvad kandidaterne erfaringsmæssigt har forudsætninger for at løse af arbejdsopgaver. Det er forventningen, at uddannelsernes kompetencebeskrivelser på den baggrund i større udstrækning vil fungerer som målbeskrivelser for studierne og deklarationer for kandidater og arbejdsgivere. (Dokumentationsrapporten, s. 31). Gælder kun for bacheloruddannelserne Universitetet har i tabel 3.1 og tabel 3.3 opstillet sammenhængen mellem den danske kvalifikationsramme og de enslydende kompetenceprofiler for bacheloruddannelsen i statskundskab og bacheloruddannelsen i samfundsfag (Dokumentationsrapporten, s. 28 og 30). Nedenfor er tabel 3.1 gengivet: 34

38 (Dokumentationsrapporten, s. 28). Akkrediteringspanelet bemærker, at kompetenceprofilerne for bacheloruddannelsen i statskundskab og bacheloruddannelsen i samfundsfag er enslydende og formuleret i generelle vendinger, og dermed kun i nogen grad giver en præcis beskrivelse af uddannelsernes læringsudbytte inden for viden, færdigheder og kompetencer jf. den danske kvalifikationsrammes kategorier. Akkrediteringspanelet anerkender i den forbindelse, det pågående revisionsarbejde vedrørende uddannelsernes kompetenceprofiler. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at selvstændig anvendelse af viden og færdigheder som det kommer til udtryk i kvalifikationsrammens kompetenceelementer, ikke afspejles eksplicit i uddannelsernes kompetenceprofiler. Det fremgår af kompetenceprofilerne, at de studerende skal være i stand til selvstændigt at sætte sig ind i samfundsvidenskabeligt stofområde. Det er imidlertid akkrediteringspanelets vurdering, at selvstændig anvendelse af viden og færdigheder som kvalifikationsrammens kompetenceelementer foreskriver, delvist genfindes implicit i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer eksempelvis, at kvalifikationsrammens krav om, at de studerende selvstændigt [skal] kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, er en kompetence der delvist opøves ved læsegrupper og de oplæg, de studerende er ansvarlige for ved holdundervisningerne. Samlet er det akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsernes kompetenceprofiler i overvejende grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelserne Universitetet har i tabel 3.2 og tabel 3.4 opstillet sammenhængen mellem den danske kvalifikationsramme og kompetenceprofilerne for henholdsvis kandidatuddannelsen i statskundskab og kandidatuddannelsen i samfundsfag (Dokumentationsrapporten, s. 29 og 31). Kompetenceprofilerne for kandidatuddannelserne er næsten enslydende med undtagelse i formuleringen af en enkelt faglig kompetence. Af kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i samfundsfag fremgår det, at de studerende har indsigt i et begrænset antal udvalgte specialiserede og avancerede problemstillinger og 35

39 resultater inden for statskundskabens centrale og tilgrænsende discipliner, for statskundskab har de studerende indsigt i en række udvalgte specialiserede og avancerede problemstillinger og resultater inden for statskundskabens centrale og tilgrænsende discipliner. Nedenfor er tabel 3.2 gengivet: (Dokumentationsrapporten, s. 29). Akkrediteringspanelet bemærker, at kompetenceprofilerne med undtagelse af beskrivelsen af en enkelt faglig kompetence er enslydende. Som for bacheloruddannelserne anerkender akkrediteringspanelet det pågående revisionsarbejde vedrørende uddannelsernes kompetenceprofiler, men det bemærkes at kompetenceprofilerne er formuleret i generelle vendinger, og dermed kun i nogen grad giver en præcis beskrivelse af uddannelsernes læringsudbytte inden for viden, færdigheder og kompetencer, jf. den danske kvalifikationsrammes kategorier. Det bemærkes i den forbindelse at være centralt, at det tydeliggøres, hvilke kompetencer de studerende tager med sig fra henholdsvis kandidatuddannelsen i statskundskab og de forskellige linjer inden for samfundsfag jf. kriterium 4. Det bemærkes dog kritisk at kvalifikationsrammen krav om, at de studerende inden for et eller flere fagområder [skal] have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et forskningsområde, ikke afspejles eksplicit i uddannelsernes kompetenceprofiler. Kravet vurderes dog delvist at imødekommes af kompetenceprofilens formulering om, at de studerende har indsigt i en række udvalgte specialiserede og avancerede problemstillinger og resultater inden for statskundskabens centrale og tilgrænsende discipliner (for samfundsfag indgående kendskab til), og videre at det er en forudsætning for, at de studerende kan argumentere selvstændigt, analytisk, reflekterende og kritisk på et højt akademisk niveau. Akkrediteringspanelet bemærker desuden kritisk, at kvalifikationsrammens krav om, at de studerende skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye 36

40 løsningsmodeller og skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar ikke afspejles eksplicit af kompetenceprofilerne. Samlet er det dog akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsernes kompetenceprofiler i overvejende grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 4a: Studieordning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab Bilag 4b: Studieordning for Bacheloruddannelsen i samfundsfag Bilag 4c: Studieordning for Kandidatuddannelsen i statskundskab Bilag 4d: Studieordning for Kandidatuddannelsen i samfundsfag Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen) 37

41 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Statskundskab Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Samfundsfag Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelserne Universitetet har i dokumentationsrapporten angivet, at beskrivelsen af introduktionen på bacheloruddannelserne, fagene, progression, undervisningsformer og prøveformer er enslydende (Dokumentationsrapporten, s. 37). Bacheloruddannelserne vil nedenfor blive behandlet under et og de relevante forskelle vil fremgå. Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravene er de samme for såvel statskundskab som samfundsfag: Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B. Matematik B Om det uddannelsesspecifikke adgangskrav oplyser universitetet i dokumentationsrapporten at flere af fagene på bacheloruddannelsen forudsætter en vis matematisk forståelse. Det gælder for eksempel metodefagene, hvor de studerende skal opnå færdigheder inden for kvantitativ analyse både ved hjælp af deskriptive metoder og ved brug af sandsynlighedsteoretiske metoder (ibid.). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes faglige niveau er tilrettelagt, så det svarer til adgangsgrundlaget. Faglig progression fra første til sidste semester Bacheloruddannelsen i statskundskab udgøres af 180 ECTS-point. Bacheloruddannelsen i samfundsfag udgør 135 ECTS-point og udgør, som nævnt under redegørelsen for sammenhængen mellem det bagvedliggende forskningsmiljø og uddannelsens fagelementer i kriterium 2, med undtagelse af fagelementerne mikroøkonomi, offentlig forvaltning, offentlig politik og forvaltningsret en delmængde af bacheloruddannelsen i statskundskab. Derudover følger bachelorstuderende i samfundsfag et valgfrit projektseminar på 2. semester og vælger på deres 5. semester et fag fra fagudbuddet på kandidatuddannelsen i forbindelse med deres bachelorprojekt (Dokumentationsrapporten, s. 12). Strukturen på bacheloruddannelsen i statskundskab som den fremgår af studieordningen: 38

42 (Bilag 4a, s.4) Det fremgår af ovenstående kassogram, at der på bacheloruddannelsernes første år er placeret tre introducerende fag. Universitetet anfører, at formålet blandt andet er, at præsentere de studerende for studiets kernefag, bredde og forskningsbasering (Dokumentationsrapporten, s. 34). Fagelementet politologisk introduktionskursus giver de studerende en indføring i grundlæggende politologiske emner, og det faglige indhold går på tværs af hovedområderne komparativ politik, international politik, offentlig politik, offentlig forvaltning og sociologi (Dokumentationsrapporten, s. 34). Som det fremgår ovenfor, er det fagområder, der senere udfoldes i selvstændige fagelementer. Fagene på bacheloruddannelserne sigter generelt mod: at give en grundlæggende forståelse af det politiske system i dets relation til omgivelserne. Hovedparten af fagene er rettet mod politologiske problemstillinger af såvel teoretisk som empirisk art. Men også andre samfundsvidenskabelige fag indgår, navnlig økonomi og sociologi. Desuden indgår metodiske og videnskabsteoretiske fag og problemstillinger som væsentlige grundlæggende elementer i uddannelsen. (Dokumentationsrapporten, s. 35). Om progression på bacheloruddannelserne anfører universitetet, at den sikres ved at: de studerende først lærer at forstå og redegøre for væsentlige faglige teorier og begreber og lærer de grundlæggende metoder inden for statskundskaben, men allerede fra første semester bevæger man sig udover forståelsesstadiet, idet de studerende også lærer at anvende teorier og metoder. Der stilles gennem uddannelsen gradvist stigende krav til selvstædighed i analyser og i evnen til at anvende teorier, begreber og metoder. I løbet af bachelordelen tilegner den studerende sig gradvist flere færdigheder, der kan anvendes i den afsluttende bacheloropgave og derefter uddybes og udbygges på kandidatuddannelsen. (Dokumentationsrapporten, s. 36). Akkrediteringspanelet vurderer, at der på bacheloruddannelsen i statskundskab og samfundsfag fra første til sidste semester sikres en faglig progression i såvel bredden som i dybden. I bredden da de studerende i løbet af studiet stifter bekendtskab med en række forskellige fagområder, og i dybden da der inden for en række af disse fagområder sker en trinvis progression. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i statskundskab og bacheloruddannelsen i samfundsfag er enslydende jf. kriterium 3. Universitetet har i tabel 4.1 på s. 43 i dokumentationsrapporten har lavet en overordnet beskrivelse af, hvor der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsernes kompetenceprofil for 39

43 bacheloruddannelsen i statskundskab. En tilsvarende eksemplificering for bacheloruddannelsen i samfundsfag findes i tabel 4.3 på s. 45 i dokumentationsrapporten. Uddrag af tabel 4.1 er gengivet nedenfor: Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at en række af uddannelsernes læringsmål ligesom kompetenceprofilerne er formuleret i generelle vendinger, og at flere fagelementer har næsten enslydende læringsmål. Det gør sig for eksempel gældende for fagene almen statskundskab, sammenlignende statskundskab, international politik og offentlig forvaltning (statskundskab). Akkrediteringspanelet vurderer dog, at der er sammenhæng mellem faglementernes læringsmål og uddannelsernes kompetenceprofiler. Panelet bemærker dog kritisk, at læringsmål angående mundtlige færdigheder i at formidle det tillærte fagstof for bacheloruddannelsen i statskundskab kun fremgår eksplicit af læringsmålene for forvaltningsret, hvoraf det fremgår, at den studerende skal kunne:..formulere sig i et juridisk sprog og strukturerer den mundtlige fremstilling på en overskuelig og forståelig måde (Bilag 4b s. 14). Bachelorstuderende i samfundsfag følger ikke dette fag, og der er således i uddannelsens læringsmål ingen eksplicit understøttelse af kompetenceprofilen på dette punkt jf. senere i dette kriterium. Frafald Nedenfor er gengivet for bacheloruddannelserne de dele af tabel 4.5 og 4.6 på s. 46 i dokumentationsrapporten, der viser frafaldet på bacheloruddannelsen på AU og for hovedområdet på landsplan: (Uddrag af tabel 4,5 og tabel 4.6,Dokumentationsrapporten, s. 46). 40