Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Transkript

1 Aarhus Universitetet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab. Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bilag 1, 5.8. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 6. oktober 2011 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab har til formål, at kvalificere den studerende til beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed med baggrund i folkesundhedsvidenskabelig teori og metode. Kandidater i folkesundhedsvidenskab skal varetage en række forskelligartede opgaver og funktioner i forbindelse med sundhedsplanlægning og sundhedsadministration så som opgaver, der indbefatter analyse, udvikling, planlægning, projektledelse, rådgivning, undervisning og forskning i relation til befolkningens sundhed. Folkesundhedsvidenskab er videnskaben om samspillet mellem samfund, borger og sundhed samt om indsatser til forbedring af befolkningens sundhed gennem uddannelse og oplysning, fremme af sunde omgivelser og sund levevis, samt forebyggelse af sygdomme. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Akkrediteringsrådet 1. november 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. marts Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 10. oktober 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 20. oktober 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient.san.publ. Master of Science (MSc) in Public Health Side 2/3 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-points. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 2. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 7185 AUDD 7185 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen) 13. Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme på 55 studerende. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for folkesundhedsvidenskab, Master of Public Health, bacheloruddannelsen i IT og Sundhed. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 4, med opstart i september Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

3 Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2017, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Adgangskrav - Bestået bacheloruddannelse i folkesundhedsvidenskab fra Aarhus Universitet (retskravsbachelor) - Bestået bacheloruddannelse i folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet - Bestået bacheloruddannelse i folkesundhedsvidenskab fra Syddansk Universitet - Bestået bacheloruddannelse med minimum 5 ECTS-point for hvert af de nedenfor nævnte fagområder og samlet for cirka 60 ECTS-point: Sundhed og sygdom, sundhedsvæseners organisation og funktion, forebyggelse og sundhedsfremme, elementære statistiske metoder, elementær epidemiologi, kvalitative metoder og praktisk erfaring i brug af statistisk programpakke. Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside, såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Aarhus Universitet har den 31. oktober 2011 over for ACE Denmark bekræftet, at ovenstående bemærkninger fra Universitets- og Bygningsstyrelsen vil blive fulgt og indarbejdet i såvel studieordningen som på universitets hjemmeside. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Tekst til uddannelsesguiden.dk Formålet med kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab er 1. udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, 2. give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og

4 3. kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne (ph.d.- bekendtgørelsen). Folkesundhedsvidenskab er videnskaben om samspillet mellem samfund, borger og sundhed samt om indsatser til forbedring af befolkningens sundhed gennem uddannelse og oplysning, fremme af sunde omgivelser og sund levevis, samt forebyggelse af sygdomme. Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed med baggrund i folkesundhedsvidenskabelig teori og metode. Kandidater i folkesundhedsvidenskab forventes at kunne varetage en række forskelligartede opgaver og funktioner i forbindelse med sundhedsplanlægning og sundhedsadministration så som opgaver, der indbefatter analyse, udvikling, planlægning, projektledelse, rådgivning, undervisning og forskning i relation til befolkningens sundhed. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab Aarhus Universitet Ny uddannelse, 2011

6 Ny uddannelse, 2011 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af vurderingerne... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 9 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 15 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab består af: Kernefaglig ekspert Rolf Rønning, Professor i socialpolitik, Høgskolen i Lillehammer Aftagerrepræsentant Helle Vibeke Nyborg Rasmussen, sundhedschef i Kolding Kommune Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. juni 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der er ikke indhentet supplerende dokumentation. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 29. august 2011 Høringssvar modtaget 12. september 2011 Sagsbehandling afsluttet 22. september

10 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til samtlige kriterier 6

11 Resumé af vurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter 7

12 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Aarhus Sprog Dansk Hovedområde Det sundhedsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 55 Uddannelsen ønskes udbudt første gang 2013 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 8

13 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed med baggrund i folkesundhedsvidenskabelig teori og metode. Kandidater i folkesundhedsvidenskab skal varetage en række forskelligartede opgaver og funktioner i forbindelse med sundhedsplanlægning og sundhedsadministration så som opgaver, der indbefatter analyse, udvikling, planlægning, projektledelse, rådgivning, undervisning og forskning i relation til befolkningens sundhed. Folkesundhedsvidenskab er videnskaben om samspillet mellem samfund, borger og sundhed samt om indsatser til forbedring af befolkningens sundhed gennem uddannelse og oplysning, fremme af sunde omgivelser og sund levevis, samt forebyggelse af sygdomme. Uddannelsens kompetenceprofil Formålet med kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab er 1. udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, at 2. give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og 3. kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.- uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne (ph.d.-bekendtgørelsen). Folkesundhedsvidenskab er videnskaben om samspillet mellem samfund, borger og sundhed samt om indsatser til forbedring af befolkningens sundhed gennem uddannelse og oplysning, fremme af sunde omgivelser og sund levevis, samt forebyggelse af sygdomme. Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed med baggrund i folkesundhedsvidenskabelig teori og metode. Kandidater i folkesundhedsvidenskab forventes at kunne varetage en række forskelligartede opgaver og funktioner i forbindelse med sundhedsplanlægning og sundhedsadministration så som opgaver, der indbefatter analyse, udvikling, planlægning, projektledelse, rådgivning, undervisning og forskning i relation til befolkningens sundhed. En kandidat i folkesundhedsvidenskab har viden som er på højeste internationale forskningsniveau på selvvalgte områder inden for nedenstående fagområder. Begreber, teorier og modeller, samt relevante refleksioner over disses anvendelsespotentialer inden for Sundhedsbegreber og opfattelser Befolkningssundhed og sygdom Sociale forhold og mekanismer. Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Miljøpåvirkninger og sundhed Sundhedssystemer, sundhedspolitik og sundhedsøkonomi primært i danske men også i internationale sammenhænge Epidemiologiske design, begreber og analysemodeller Planlægning, udførelse og evaluering af interventioner En kandidat i Folkesundhedsvidenskab har på nedenstående områder viden og evne til refleksion over anvendelse inden for Statistiske begreber, modeller og programpakker 9

14 Kvalitative design, begreber og analysemodeller Dataindsamling fra spørgeskemaer og registre, samt fra observation, interview og dokumenter Kommunikation og sundhedspædagogik på individ, gruppe og samfundsniveau o Efter endt uddannelse skal en kandidat i Folkesundhedsvidenskab selvstændigt kunne Vurdere sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige undersøgelser med folkesundhedsvidenskabelig relevans Vurdere og kritisk vælge relevante metoder til at undersøge og besvare et folkesundhedsvidenskabelig spørgsmål. Designe undersøgelser om befolkningsgruppers helbred og trivsel Designe folkesundhedsindsatser herunder interventioner. Vurdere forskellige indsatsers betydning ud fra et sundhedsfagligt, organisatorisk, sundhedsøkonomisk og patient/borger perspektiv med henblik på at bidrage til en forskningsbaseret prioritering i sundhedsvæsenets indsatser Foretage systematisk indsamling og analyse af data om o befolkningens og befolkningsgruppers fysiske, mentale og sociale sundhed, o biologiske, adfærdsmæssige, miljømæssige og sociale forholds indflydelse på befolkningsgruppers sundhed, samfundsmæssige forhold, som har betydning for befolkningens sundhed, herunder specielt sundhedsvæsenets organisation og funktion, sundhedspolitik samt sundhedsøkonomi. Vurdere kommunikationsstrategier til formidling af folkesundhedsrelateret viden, metoder, problemer og resultater. Formidle om og undervise i emner inden for folkesundhedsvidenskab for fagfæller og ikke specialister. Efter endt uddannelse har en kandidat i Folkesundhedsvidenskab opnået vidtgående og alsidige kompetencer med hensyn til: Selvstændigt at planlægge og gennemføre folkesundhedsvidenskabelige undersøgelser samt at opstille relevante løsningsmodeller for udvalgte problemområder for udvalgte målgrupper og i forskellige kontekster. Deltage i udvikling af, organisering og administrationen af sundhedspolitik. Indgå i, igangsætte og gennemføre samarbejde med relevante aktører. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Uddannelsens struktur 10

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Aarhus Universitet (AU) anfører i ansøgningen, at Kandidater i folkesundhedsvidenskab skal varetage en række forskelligartede opgaver og funktioner i forbindelse med sundhedsplanlægning og sundhedsadministration så som opgaver, der indbefatter analyse, udvikling, planlægning, projektledelse, rådgivning, undervisning og forskning i relation til befolkningens sundhed. AU anfører, at kandidaterne primært forventes at blive ansat i den offentlige sektor. AU nævner i den forbindelse statsforvaltningen herunder især Indenrigs-, Social- og Sundhedsministeriet med tilhørende styrelser, social- og sundhedsplanlægningsafdelinger i regioner og kommuner samt i Sygehus- og sundhedsinstitutioner regionalt og kommunalt. Videre anføres det, at der vil være stillinger i private virksomheder inden for f.eks. rådgivende ingeniørfirmaer og private konsulentfirmaer med opgaver inden for social- og sundhedsområdet, medicinal- og levnedsmiddelindustrien, analyseinstitutter samt i nationale og internationale organisationer som fx WHO, EU, Røde Kors, Verdensbanken mv. Også patientforeninger som Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen vil ifølge AU være naturlige aftagere af personer med en folkesundhedsvidenskabelig uddannelse. Endelig anføres det, at også forskning og undervisning ved universiteter og højere læreranstalter vil være et oplagt karrierevalg for en kandidat i folkesundhedsvidenskab (Ansøgning, s. 5). AU har desuden vedlagt en undersøgelse fra Foreningen for Kandidater i Folkesundhedsvidenskab (FKF) gennemført i Undersøgelsen viser, at blot 11 % af respondenterne er ansat i kommuner og 16 % i regioner, mens 44 % er ansat i staten, 15 % er ansat i en privat virksomhed og 14 % ansat i en NGO, INGO eller interesseorganisation (Bilag 1.9.: Undersøgelse fra Foreningen for Kandidater i Folkesundhedsvidenskab). Det anføres i ansøgningen, at opgaverne i kommuner og regioner i dag primært varetages af generalister, men at man har en forventning om, at også dimittender fra kandidatuddannelsens i folkesundhedsvidenskab vil kunne besætte disse stillinger. Det er vurderingen, at uddannelsen har et klart erhvervssigte. Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen Det fremgår af ansøgningen, at AU tilbage i 2007 i forbindelse med ansøgning om akkreditering af bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab, hvor det dengang også var planen at etablere en kandidatuddannelse inddrog Region Midt i vurderingen af behovet. Af bilaget fremgår det, at Region Midt fik forelagt motivationen for ønsket om at oprette uddannelserne, og gav deres anbefaling af oprettelsen af både bachelor- og kandidatuddannelsen (Bilag 1.1.: Region Midt). Det fremgår dog ikke af ansøgningen, om Region Midt i forbindelse med deres anbefaling er kommet med konkrete anbefalinger til uddannelsens faglige indhold eller struktur, der har indgået i udviklingen af uddannelsen, ligesom det ikke fremgår om de har fået forlagt udkast til kompetenceprofil og kursusbeskrivelser ifm. deres anbefaling. Det fremgår af ansøgningen, at AU i år har nedsat et specifikt aftagerpanel for bachelor- og kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab, der består af repræsentanter fra: - Aarhus Kommune - Holstebro Kommune 11

16 - Aalborg Kommune - Regionshospitalet Silkeborg - SST Center for forebyggelse - Kræftens Bekæmpelse - COWI Panelet var samlet første gang 1. marts 2011, hvor bacheloruddannelsen blev præsenteret, og hvor strukturen og kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen også var på dagsordenen (Ansøgning, s. 6). Aftagerpanelet udtrykte på mødet et ønske om, at de studerende får stærke kompetencer inden for offentlig forvaltning, og gav desuden udtryk for, at de var enige i uddannelsens fokus på interventioner i folkesundhed og projektledelse (Bilag 1.5.: Referat fra aftagerpanelets møde 1. marts 2011). Det fremgår af ansøgningen, at der på baggrund af aftagerpanelets kommentarer vil blive udbudt et fag inden for offentlig forvaltning via Institut for Statskundskab. Det fremgår videre af ansøgningen, at panelets kommentarer omkring en række øvrige fagområder i uddannelsen efterfølgende er blevet behandlet i en styregruppe for uddannelsen bestående af tilrettelæggerne fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Institut for Statskundskab og (Center) for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, der også leverer undervisning til bacheloruddannelsen på AU. Styregruppen har eksempelvis givet udtryk for, at det er for ambitiøst, at de studerende selv skal gennemføre en intervention, men at de dog skal kunne lave en implementeringsstrategi. Styregruppen har ligeledes foreslået, at de studerende skal kunne tage valgfag inden for projektledelse ved andre uddannelser eller at Institut for Folkesundhedsvidenskab selv udvikler et (Ansøgning, s. 6). Endelig har AU gennemført en høring, hvor kompetenceprofilen og en beskrivelse af uddannelsen er sendt til sundhedsdirektørerne i kommunerne samt sundhedscheferne i Region Midt og Region Nord. Det fremgår af ansøgningen, at AU har modtaget svar fra 9 kommuner og en region, der både udtrykker sig positivt omkring uddannelsens kompetenceprofil og behovet for uddannelsen (se senere i dette kriterium). Enkelte kommuner har dog også nogle konkrete forslag til uddannelsen, og en kommune efterlyser bl.a. flere politologiske redskabsfag i uddannelsen. Det fremgår ikke af ansøgningen, hvordan disse kommentarer er indgået i udviklingen af uddannelsen. I høringssvaret af 12. september 2011 anfører universitetet, at Det er korrekt, at høringssvarene ikke formelt er behandlet fx i uddannelsens styregruppe. Høringssvarene afspejler netop aftagernes modsatrettede behov gående fra kandidater med meget brede kompetencer til efterspørgsel af meget specifikke kompetencer. At der er mulighed for at der uddannes kandidater med begge profiler er der i den sammenhæng argumenteret for på s. 8 i dokumentationsrapporten. Det er således muligt inden for de skitserede rammer for uddannelsen, at studerende specialiserer sig inden for fx politologien. Derfor har det ikke synes nødvendigt at tage disse forslag under yderligere formel behandling, da disse hensyn allerede er indarbejdet i den skitserede struktur for uddannelsen. Det er samlet vurderingen, at universitetet har involveret en række relevante aftagere i udviklingen af uddannelsen, og at AU via høringssvaret sandsynliggør, at aftagernes kommentarer ikke har medført ændringer i uddannelsen, idet disse hensyn i forvejen er indarbejdet i uddannelsens struktur. Aftagernes behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Aftagerne udtrykker sig generelt positivt omkring behovet for uddannelsen, og at de ville være oplagte aftagere af uddannelsens dimittender. Aftagerne har fået tilsendt udkastet til uddannelsens kompetenceprofil, men det fremgår ikke, om de har fået tilsendt kompetenceprofiler eller anden redegørelse for beslægtede uddannelser. Universitetet anfører dog i høringssvaret af 12. september 2011, at aftagerne er blevet oplyst om, at der eksisterer tilsvarende uddannelse ved SDU og KU. Det anføres videre i høringssvaret, at ansøgningen om uddan- 12

17 nelsen bl.a. begrundes i et regionalt behov for kandidater i folkesundhedsvidenskab, der ifølge universitetet fremgår eksplicit af svarene fra Region Nord og Region Midt, hvori der anføres, at Københavns Universitet og Syddansk Universitet udbyder i dag en tilsvarende uddannelse. Der er imidlertid også behov for en kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab i Aarhus, da det har vist sig, at de færdiguddannede bachelorer og kandidater fortrinsvist får job i Østdanmark. AU henviser i høringssvaret videre til, at Aalborg Kommune og Syddjurs Kommune udtrykker vanskeligheder med at rekruttere kandidater i folkesundhedsvidenskab, idet de anfører, at der er sammenhæng mellem uddannelsessted og efterfølgende arbejdssted. Aftagerpanelet udtrykker sig ligeledes positivt om dimittendernes ansættelsesmuligheder. Således udtaler aftagerrepræsentanten fra Regionshospitalet, at Der bliver større afdelinger på sygehusene, hvor kandidaterne vil kunne bruges til at lede forskellige udviklingsprojekter både inden for sundhed og økonomi. Fra Kræftens Bekæmpelse lyder det bl.a., at de har et løbende behov for 3-4 stk. stærke forskere inden for sundhedstjenesteforskning, og som samtidig har stærke samarbejdskompetencer til at sikre frugtbart samarbejde med andre partere som fx regionen [og at der] mangler nogle kandidater med kompetencer, færdigheder og viden inden for interventioner, implementering og målgruppeanalyse. Fra repræsentanterne fra kommunerne lyder det videre, at der er behov for kandidater med stærke analytiske, pædagogiske og kommunikative kompetencer [og at det er] Vigtigt med kandidater, der har et tværsektorielt perspektiv og som kan være med til at sikre sammenhæng i patientforløb på tværs af det primære- og sekundære sundhedssystem. Endelig udtrykker SST Center for forebyggelse under Sundhedsministeriet, at de leder efter kandidater til at lede projekter og at kandidaterne kan fungere som brobyggere i samspillet mellem forskning og praksis (Bilag 1.5.: Referat fra aftagerpanelets møde 1. marts 2011, s. 117ff). Det er vurderingen, at de adspurgte aftagere er relevante i forhold til uddannelsens erhvervssigte og at de udtrykker et behov for den ansøgte uddannelses kompetenceprofil og uddannelsens dimittender. Det er på baggrund af høringssvaret vurderingen, at aftagerne er blevet oplyst om de beslægtede uddannelser på Københavns- og Syddansk Universitet i deres vurdering af behovet for uddannelsen. Beslægtede uddannelser Universitetet anfører, at kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab til en vis grad vil være beslægtet med kandidatuddannelsen i statskundskab, idet begge uddannelser har bl.a. sigte mod ansættelse i den offentlige forvaltning. AU anfører dog, at folkesundhedsvidenskab har et specielt fokus på (folke-)sundhed og fagområder som sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering samt interventioner inden for disse områder. Inden for sundhedsvidenskab anføres det, at Master of Public Health (MPH) naturligt er beslægtet med kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab, men hvor forskellen ligger i, at der er tale om en masteruddannelse, der udbydes til studerende med allerede opnået erhvervserfaring. Derimod bygger kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab direkte videre på en bacheloruddannelse, og AU vil som udgangspunkt derfor forvente en generel større viden, bedre færdigheder og bredere kompetencer blandt kandidater i folkesundhedsvidenskab sammenlignet med MPH. Derudover anføres det, at uddannelsen er naturligt beslægtet med de tilsvarende uddannelser under Københavns- og Syddansk Universiteter i både sin struktur og kompetenceprofil. Det anføres dog, at AU i særlig grad ønsker at give de studerende mulighed for skærpet en profil inden for offentlig forvaltning, og at strukturen ved uddannelsen i Aarhus har vægtet en større grad af fleksibilitet og valgfrihed. Endelig anføres det, at adgangskravene til uddannelsen ved Syddansk Universitet er mindre restriktive. Som anført tidligere oplyser AU i høringssvaret, at aftagerne er blevet forholdt de beslægtede uddannelser på SDU og KU i deres vurdering af behovet for uddannelsen. Det fremgår videre af høringssvaret, at MPHuddannelsen ikke giver de studerende kompetencer inden for folkesundhedsvidenskab på samme faglige niveau som kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab, da en del af MPH-uddannelsens fagelementer indgår som en naturlig del af bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab. 13

18 Det er samlet vurderingen, at uddannelsen ikke adskiller sig væsentligt fra folkesundhedsuddannelserne på KU og SDU. Arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser Beskæftigelsen for dimittender fra beslægtede uddannelser sandsynliggør, at der på arbejdsmarkedet er et behov for denne type uddannelse jf. nedenstående tabel. (Ansøgning, s. 12) Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2: Sundhedslederes anbefaling af oprettelse af uddannelsen Bilag 5: Referat fra møde i aftagerpanel Bilag 7: Høringsbrev til sundhedschefer i kommuner og Region Midt Bilag 8: Høringsmateriale fra sundhedschefer i kommuner og Region Midt Bilag 9: Undersøgelse: Foreningen for Kandidater i Folkesundhedsvidenskab Bilag 11: Høringssvar fra aftagere Høringssvar af 12. september 2011 Vurderingen af kriterium 1 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende på baggrund af høringssvaret. 14

19 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Det fremgår af ansøgningen, at kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab er tilknyttet Institut for Folkesundhed, der består af følgende 8 afdelinger: - Almen Medicin - Biostatistik - Epidemiologi - Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering - Medicinsk Teknologivurdering (MTV) - Miljø- og Arbejdsmedicin - Sundhedstjenesteforskning - Sygeplejevidenskab AU har i ansøgningen redegjort for de tilknyttede centres forskningsområder. Derudover vil der ifølge AU være to andre væsentlige institutioner knyttet til bachelor- og kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab; (Center for) Folkesundhed og Kvalitetsudvikling og Institut for Statskundskab. (Center for) Folkesundhed blev dannet i forbindelse med strukturreformen i Centret er en fusion af Afdelingen for Folkesundhed fra det tidligere Århus Amt, Sundhedsfremmeafdelingen fra det tidligere Ringkjøbing Amt og MarselisborgCentret (www. centerforfolkesundhed.dk). (Center for) Folkesundhed og Kvalitetsudvikling er med til at varetages regionens forskningsforpligtigelse, og det bidrager til at udvikle samspillet mellem hospitalerne, almen praksis og kommunerne. Centret leverer forskning inden for bl.a. befolkningsundersøgelser, sundhedsfremme og forebyggelse samt rehabilitering, og er på kandidatuddannelsen ansvarlig for det obligatoriske fag Sundhedskommunikation og sundhedspædagogik, sammen med Institut for Pædagogik. Derudover forventer AU, at centeret vil kunne bidrage med folkesundhedsvidenskabelige seminarer, projektforløb og vejledere til specialer (Ansøgning, s. 13). Institut for Statskundskab vil årligt vil udbyde et folkesundhedsvidenskabeligt seminar, hvor der bygges videre på det grundlæggende kendskab, de studerende har opnået på bacheloruddannelsen i offentlig forvaltning. Endvidere er det ifølge ansøgningen aftalt, at folkesundhedsvidenskabsstuderende kan få særlig adgang til øvrige kandidatseminarer udbudt af Institut for Statskundskab (Ansøgning, s. 14). Sammenhængen mellem fagelementer, fagansvarlige og de bagvedliggende forskningsinstitutter fremgår af tabellen nedenfor. 15

20 (Ansøgning, s. 15) Det er vurderingen, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Forskningsområdets samvirke med praksis Forskningsområdets samvirke med praksis sikres ifølge AU gennem samarbejdet med Folkesundhed og Kvalitetsudvikling og Region Midt samt via en samarbejdsaftale med Randers, Aarhus og Syddjurs kommuner. Det fremtidige samarbejde skal ifølge ansøgningen sikre sammenhæng mellem forskning og praksis, og muliggøre, at den øgede viden kommer kommunernes borgeres sundhed til gode. I aftalen nævnes også eksplicit muligheden for samarbejde omkring uddannelsen i folkesundhedsvidenskab i forbindelse med bacheloropgaver og kandidatspecialer samt muligheden for at komme i erhvervsorienterede projektforløb (Ansøgning, s. 20). Det er på den baggrund vurderingen, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsen er tilrettelagt af en styregruppe bestående af repræsentanter fra de forskellige afdelinger fra Institut for Folkesundhed, Institut for Statskundskab og Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Gruppens 16

21 medlemmer består af studieleder, institutleder for Institut for Folkesundhed samt fagansvarlige og undervisere for de forskellige fag på bacheloruddannelsen (Ansøgning, s. 20). Derudover er VIP-medlemmer i studienævnet for folkesundhedsvidenskab også medlemmer af styregruppen. På baggrund af en gennemgang af tilrettelæggernes CV er er det vurderingen, at uddannelsen tilrettelægges og udvikles af VIP er. Uddannelsens VIP er Ifølge AU er udgangspunktet for undervisningen udbudt på de folkesundhedsvidenskabelige uddannelser, at undervisningen planlægges og udføres primært af VIP er eller DVIP ansat ved Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. For at sikre, at sidstnævnte leverer forskningsbaseret undervisning, forventes de enten at være ansat i delestillinger mellem Institut for Folkesundhed og Folkesundhed og Kvalitetsudvikling eller tilknyttet instituttet som kliniske/ eksterne lektorer, der er godkendte som ph.d.-vejledere, hvilket efter instituttets praksis kræver, at de er aktive forskere. Alle afdelinger på Institut for Folkesundhed bidrager allerede i dag til bacheloruddannelsen, og de vil også alle have mulighed for at udbyde folkesundhedsvidenskabelige seminarer til kandidatuddannelsen. For yderligere at anskueliggøre, at der er tilstrækkelig VIP kapacitet til denne opgave, kan det nævnes, at Institut for Folkesundhed i 2010 havde 36,6 årsværk VIP og 10,4 årsværk DVIP (bilag 19). Dette giver en VIP/DVIP ratio på 3,52 som er væsentlig højere end landsgennemsnittet for sundhedsvidenskab i 2009 på 1,93 og for samfundsvidenskab i 2009 på 1,54. (Ansøgning, s. 21). AU forventer at optage 55 studerende, og på baggrund af de tilknyttede fagansvarlige er det er vurderingen, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Det er vurderingen på baggrund af nedenstående tabel og en gennemgang af de vedlagte CV er, at forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Bidrag til tidsskrifter i niveau 1 og 2, Institut for Folkesundhed, : (Ansøgning, s. 22) 17

22 Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 15-18: CV er Bilag 20: Publikationsopgørelse for Institut for Statskundskab Bilag 21-27: Opgørelser over peer-reviewed artikler set d. 15. august

23 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab udbydes i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), og giver ret til betegnelsen cand.scient.san.publ. På engelsk er titlen Master of Science (MSc) in Public Health. I kompetenceprofilen for uddannelsen står der bl.a., at formålet med kandidatuddannelsen, at give dimittenderne viden på selvvalgte områder bl.a. inden for sundhedsbegreber og opfattelser, befolkningssundhed og sygdom, sociale forhold og mekanismer samt sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Derudover skal uddannelsen give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde (Studieordningen). Det er vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau AU har i nedenstående tabel vist sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen. De understregede markeringer er tilføjelser til kompetenceprofilen i henhold til teoretiske færdigheder og kompetencer indsendt i høringssvaret af 12. september Det fremgår videre af høringssvaret, at AU har opdateret kursusbeskrivelserne og deres læringsmål til at ligge i tråd med præciseringen i kompetenceprofilen. Viden Kompetenceprofil En kandidat i folkesundhedsvidenskab har viden som er på højeste internationale forskningsniveau på selvvalgte områder inden for nedenstående fagområder. Begreber, teorier og modeller, samt relevante refleksioner over disses anvendelsespotentialer inden for: Sundhedsbegreber og opfattelser Befolkningssundhed og sygdom Sociale forhold og mekanismer Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Miljøpåvirkninger og sundhed Sundhedssystemer, sundhedspolitik og sundhedsøkonomi primært i danske, men også i internationale sammenhænge Kvalifikationsrammen Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. 19

24 Færdigheder Kompetencer Epidemiologiske design, begreber og analysemodeller Planlægning, udførelse og evaluering af Interventioner En kandidat i Folkesundhedsvidenskab har på nedenstående områder viden og evne til refleksion over anvendelse inden for: Statistiske begreber, modeller og programpakker Kvalitative design, begreber og analysemodeller Dataindsamling fra spørgeskemaer og registre, samt fra observation, interview og dokumenter Kommunikation og sundhedspædagogik på individ, gruppe og samfundsniveau. Efter endt uddannelse skal en kandidat i Folkesundhedsvidenskab selvstændigt kunne: Vurdere sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige undersøgelser med folkesundhedsvidenskabelig relevans Vurdere og kritisk vælge relevante videnskabelige teorier og metoder til at undersøge og besvare et folkesundhedsvidenskabelig spørgsmål. Designe undersøgelser om befolkningsgruppers helbred og trivsel Designe folkesundhedsindsatser herunder interventioner. Vurdere forskellige indsatsers betydning ud fra et sundhedsfagligt, organisatorisk, sundhedsøkonomisk og patient/borger perspektiv med henblik på at bidrage til en forskningsbaseret prioritering i sundhedsvæsenets indsatser Foretage systematisk indsamling og analyse af data om befolkningens og befolkningsgruppers fysiske, mentale og sociale sundhed, biologiske, adfærdsmæssige, miljømæssige og sociale forholds indflydelse på befolkningsgruppers sundhed, samfundsmæssige forhold, som har betydning for befolkningens sundhed, herunder specielt sundhedsvæsenets organisation og funktion, sundhedspolitik samt sundhedsøkonomi. Vurdere kommunikationsstrategier til formidling af folkesundhedsrelateret viden, metoder, problemer og resultater. Formidle om og undervise i emner inden for folkesundhedsvidenskab for fagfæller og ikke-specialister. Efter endt uddannelse har en kandidat i Folkesundhedsvidenskab opnået vidtgående og alsidige kompetencer med hensyn til: Selvstændigt at planlægge og gennemføre Folkesundhedsvidenskabelige undersøgelser samt at opstille relevante løsningsmodeller på baggrund af relevante videnskabelige teorier og metoder for udvalgte problemområder for udvalgte målgrupper og i forskellige kontekster. Deltage i udvikling af, organisering og administrationen af sundhedspolitik. Indgå i, igangsætte og gennemføre samarbejde med relevante aktører. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne. Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikkespecialister. Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 20

25 (Ansøgning, s. 24f) Det er vurderingen, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Høringssvar af 12. september Vurderingen af kriterium 3 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende på baggrund af høringssvaret. 21

26 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Studerende med en bacheloruddannelse i folkesundhedsvidenskab fra Aarhus Universitet har retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen. Derudover optages bachelorer i folkesundhedsvidenskab fra Københavns og Syddansk Universitet. For alle andre ansøgere foretages en individuel vurdering af de enkelte ansøgeres kvalifikationer. Videre fremgår det af ansøgningen, at for at blive optaget på kandidatuddannelsen, [så] kræves en afsluttet bacheloruddannelse på universitetsniveau (f.eks. inden for samfundsvidenskab og/eller sundhedsvidenskab) eller en bacheloruddannelser suppleret med anden uddannelsesaktivitet eller andre kvalifikationer opnået gennem f.eks. erhvervserfaringer. Ansøgerne skal besidde kvalifikationer inden for hvert af de nedenfor nævnte fagområder svarende til en uddannelsesindsats på universitetsniveau på min. 5 ECTS for hvert fag og samlet for ca. 60 ECTS: sundhed og sygdom, sundhedsvæseners organisation og funktion, forebyggelse og sundhedsfremme, elementære statistiske metoder, elementær epidemiologi, kvalitative metoder og praktisk erfaring i brug af statistisk programpakke. (Ansøgning, s. 26). Ifølge ansøgningen giver strukturen på kandidatuddannelsen mulighed for, at de studerende udbygger deres kompetencer fra bacheloruddannelsen ved det obligatoriske fag Interventioner i Folkesundhed og gennem de folkesundhedsvidenskabelige seminarer, ved muligheden for andre valgfag og gennem kandidatspecialet. Det anføres, at fagelementet Sundhedskommunikation og sundhedspædagogik er en mere generel introduktion fagområdet, og at der via de valgfrie elementer vil være mulighed for at udbygge viden og færdigheder på dette område. Uddannelsens 2. og 3. semester består udelukkende af valgfag, hvilket ifølge AU betyder, at de studerende selv må tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering, som er en af de mere generelle kompetencer, de studerende også skal opnå (Ansøgning, s. 27). Det er vurderingen, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Som det fremgår af nedenstående tabel, består kandidatuddannelsen i høj grad af valgfrihed, hvilket ifølge AU betyder, at de studerende selv skal tage stilling til, hvorledes de vil sammensætte deres 2. og 3. semester med den valgfrihed, der gives her. Dette betyder, at de studerende selv må tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering, som er en af de mere generelle kompetencer, de studerende også skal opnå jf. uddannelsens kompetenceprofil. (Ansøgning, s. 30) 1. semester Interventioner i folkesundhed Sundhedskommunikation og sundhedspædagogik 20 ECTS-point 10 ECTS-point 2. semester Min. 30 ECTS inden for folkesundhedsvidenskabelige seminarer 3. semester Valgfrit max. 30 ECTS - erhvervsorienteret projektforløb 22

27 - valgfag - studiekreds/projektseminar m. selvvalgt emne 4. semester Speciale Universitetet anfører videre, at der Blandt de folkesundhedsvidenskabelige seminarer tænkes tre mere eller mindre fast udbudte seminarer inden for miljø og sundhed, sundhedstjenesteforskning samt sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Disse seminarer vil naturligt skulle inddrage og eksemplificere elementer fra de to obligatoriske fag. I det foreslåede fsv-seminar i udvidet sundhedsøkonomi (inden for fagområdet Sundhedssystemer, sundhedspolitik og sundhedsøkonomi), vil målet analysere og kritisk vurdere sundhedsrettede interventioner med anvendelse af MTV og økonomiske evaluering, relevante forskningsdesign og datakilder naturligt bygge videre på Interventioner i Folkesundhed (bilag 10). I seminaret om Miljø og sundhed vil risikokommunikation og formidling af risikovurderinger naturligt bygge videre på det obligatoriske fag Sundhedskommunikation og Sundhedspædagogik (bilag 28). Andre folkesundhedsvidenskabelige seminarer vil oplagt kunne være mere specialiserede fx sundhedsfremme og forebyggelse indenfor udvalgte grupper (børn, unge eller ældre, minoriteter osv.) og vil for den enkelte ses som en overbygning af de andre gennemførte fag. Der vil også være en progression til mere forskningslignende arbejdsmetoder fra de obligatoriske fag via de fast udbudte til de specialiserede folkesundhedsvidenskabelige seminarer. Kandidatspecialet kan ses som den ultimative overbygning på den enkelte studerendes fagvalg. (Ansøgningen, s. 27). Universitetet har i høringssvaret vedlagt fagbeskrivelser af to folkesundhedsvidenskabelige seminarer, som giver et grundlag at vurdere progressionen på. Her fremgår det, at disse kurser bygger oven på dels bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab og kandidatuddannelsens obligatoriske kurser på 1. semester. Det bemærkes, at der ikke er spredningskrav i uddannelsen og at den studerende derfor kan vælge mellem en række forskellige fagområder og dermed opnå en progression i bredden eller vælge at specialisere sig og dermed opnå en progression i dybden. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har i ansøgningen redegjort for sammenhængen dels mellem de obligatoriske fag på uddannelsen samt en række påtænkte valgfag og kompetenceprofilen inddelt i viden, færdigheder og kompetencer. Her fremgår det bl.a.,: Viden Kompetenceprofilen En kandidat i folkesundhedsvidenskab har viden som er på højeste internationale forskningsniveau på selvvalgte områder inden for nedenstående fagområder. Begreber, teorier og modeller, samt relevante refleksioner over disses anvendelsespotentialer inden for Sundhedsbegreber og opfattelser Befolkningssundhed og sygdom Sociale forhold og mekanismer Sundhedsfremme, forebyggelse og Rehabilitering Miljøpåvirkninger og sundhed Sundhedssystemer, sundhedspolitik og sundhedsøkonomi primært i danske men også i internationale sammenhænge Epidemiologiske design, begreber og analysemodeller Planlægning, udførelse og evaluering af interventioner Fagelement Interventioner i Folkesundhed De studerende skal kunne forklare og diskutere formålet med interventioner. Herunder mål for konkrete typer af interventioner og deres samfundsmæssige implikationer fx for miljømæssige, sociale, psykologiske og sundhedsmæssige forhold. De studerende skal kende strategier og metoder for gennemførelse af interventioner, herunder inddrage folkesundhedsvidenskabelig teori De skal kunne beskrive og skelne mellem simple og komplekse interventioner De skal have viden om forskellige målgrupper, aktører og samarbejdspartnere, organisering og settings. 23

28 Færdigheder Kompetencer Efter endt uddannelse skal en kandidat i Folkesundhedsvidenskab selvstændigt kunne Vurdere sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige undersøgelser med folkesundhedsvidenskabelig relevans Vurdere og kritisk vælge relevante metoder til at undersøge og besvare et folkesundhedsvidenskabelig spørgsmål. Designe undersøgelser om befolkningsgruppers helbred og trivsel Designe folkesundhedsindsatser herunder interventioner. Vurdere forskellige indsatsers betydning ud fra et sundhedsfagligt, organisatorisk, sundhedsøkonomisk og patient/borger perspektiv med henblik på at bidrage til en forskningsbaseret prioritering i sundhedsvæsenets indsatser Foretage systematisk indsamling og analyse af data om befolkningens og befolkningsgruppers fysiske, mentale og sociale sundhed, biologiske, adfærdsmæssige, miljømæssige og sociale forholds indflydelse på befolkningsgruppers sundhed og samfundsmæssige forhold, som har betydning for befolkningens sundhed, herunder specielt sundhedsvæsenets organisation og funktion, sundhedspolitik samt sundhedsøkonomi. Vurdere kommunikationsstrategier til formidling af folkesundhedsrelateret viden, metoder, problemer og resultater Formidle om og undervise i emner inden for folkesundhedsvidenskab for fagfæller og ikke-specialister. Efter endt uddannelse har en kandidat i Folkesundhedsvidenskab opnået vidtgående og alsidige kompetencer med hensyn til: Selvstændigt at planlægge og gennemføre folkesundhedsvidenskabelige undersøgelser samt at opstille relevante løsningsmodeller for udvalgte problemområder for udvalgte målgrupper og i forskellige kontekster. Deltage i udvikling af, organisering og administrationen af sundhedspolitik. Indgå i, igangsætte og gennemføre samarbejde med relevante aktører. Kandidatspecialet Den studerende kunne planlægge, udføre og dokumentere en struktureret og fokuseret litteratursøgning med fremdragelse af relevant litteratur Den studerende skal kunne planlægge og gennemføre en selvstændig analyse med udgangspunkt i problemstillingen og forholde sig kritisk til sine resultater samt inddrage empirisk materiale: - hvis materialet er indsamlet af den studerende, skal design og metodevalg begrundes og materialets kvalitet diskuteres, herunder anføres evt. forskningsetiske overvejelser; - hvis materialet ikke er indsamlet af den studerende, så skal der tages kritisk stilling til dette materiales design, metodevalg, kvalitet, evt. forskningsetiske overvejelser; Den studerende skal kunne gennemføre en logisk sammenhængende og velunderbygget argumentation fra problemformulering over analyse til konklusion; Den studerende skal kunne dokumentere evnen til både skriftlig og mundtlig akademisk fremstilling. FSV seminar: (Miljømedicin fra basal toksikologi og epidemiologi til risikohåndtering). De skal kunne anvende de basale og udvalgte avancerede epidemiologiske undersøgelsesmetoder inden for det miljømedicinske genstandsfelt herunder selvstændigt kunne foreslå anvendelse af relevante løsningsmodeller for forskellige grupper af befolkningen, der måtte være i risiko for påvirkning af deres sundhed for så vidt angår miljøfaktorer. De skal kunne formidle indholdet af en risikovurdering. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering (Ansøgning, s. 27ff) Det fremgår af dokumentationsrapporten, at den studerende skal tage minimum 30 ECTS inden for folkesundhedsvidenskabelige seminarer og derudover kan vælge at tage 30 ECTS på andre institutter. Disse fag skal dog på forhånd godkendes af studienævnet, således at fagene giver den studerende kvalifikationer, der ligger i tråd med uddannelsens kompetenceprofil (Høringssvar af 12. september 2011). Prøveformer Det er vurderingen, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. 24