Dagsorden for møde i Danske Havnes 5-Gruppe og 15- Gruppe

Transkript

1 Dagsorden for møde i Danske Havnes 5-Gruppe og 15- Gruppe tirsdag den 6. maj 2014 kl hos Danske Havne, Weidekampsgade 10, mødelokale 2 1-2, 2. sal

2 Indholdsfortegnelse Punkt 1 Meddelelser... 3 Punkt 2 Vandselskabernes overgang til aktieselskabsform v/dir. Carl-Emil Larsen, DANVA... 3 Punkt 3 Danske Havnes udvalg og nye samarbejds- og mødeformer?... 4 Punkt 4 Konkrete og aktuelle emner... 5 Punkt 5 Danske Havnes repræsentation i råd, nævn og udvalg... 8 Punkt 6 Revision af havneloven Punkt 7 Studierejse til Benelux Punkt 8 Eventuelt Punkt 9 Næste møde... 13

3 Punkt 1 Meddelelser Punkt 2 Vandselskabernes overgang til aktieselskabsform v/dir. Carl-Emil Larsen, DANVA Direktør i vandværkernes organisation, DANVA, Carl-Emil Larsen indleder om de kommunale vandselskabers reaktion på at blive aktieeller anpartsselskaber ved lovkrav i Lovgivningen skulle sikre, at vandforsyning blev organiseret i selskabsform og uden for den kommunale forvaltning. Organisering i selskaber skulle være afsluttet inden Set ude fra har flere af de nye selskaber mest markeret sig ved konflikt med deres ejere, kommunerne, og i nogle tilfælde kommunernes tekniske forvaltninger. Konflikterne har mest været kompetencestridigheder. Nu har selskaberne fungeret i nogle år, og mange erfaringer er høstet. Ikke mindst er der arbejdet meget med forholdet mellem direktioner og bestyrelser, og DANVA tilbyder et større uddannelses- og kursusprogram om den nye organisering. Alle vandselskaberne er omfattet af offentlighedsloven. Carl-Emil vil kort orientere om vandselskabernes erfaringer med håndtering af regler for offentlighed. Transportministeren har nu i flere uger haft en bekendtgørelse liggende til underskrift, der giver Frederikshavn Havn A/S, Grenaa Havn A/S og ADP A/S fritagelse fra kravene om offentlighed i forvaltningen. De kommunale affaldsselskaber er på vej til at blive aktieselskaber ved lov, som det skete for vandselskaberne. Samtidig er de med lovgivningen i forbindelse med regeringens ressourcestrategi ved at miste en del af deres monopol på affaldshåndtering. I havneverdenen har man i Finland netop gennemført en tilsvarende aktieselskabsgørelse af havnene. Først var der voldsom modstand, men nu ser flere havne fordele, jf. Finske Havnes oplæg også på Havnekonferencen. Ingen politikere har endnu foreslået tvangsaktieselskabsgørelse af havne, og ingen af de maritime organisationer har sat emnet på dagsordenen til evaluering af havneloven i Side 3

4 DANVA er interesseorganisationen for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand. Foreningen er en selvstændig nonprofit forening, finansieret af medlemmerne og ved indtægtsdækket virksomhed. Foreningen har 32 medarbejdere. Punkt 3 Danske Havnes udvalg og nye samarbejds- og mødeformer? Danske Havnes nye, og meget enkle, vedtægter siger ikke noget om, hvordan havnene frem over skal og kan mødes i udvalg, fora og forsamlinger. Det skal udvikles nu, og bestyrelsen vil på sit møde den 21. maj 2014 begynde debatten om den praktiske organisering. Transportudvalget var vedtægtsbestemt som rådgiver for bestyrelsen, og udvalgets indstillinger blev indskrevet i bestyrelsens dagsorden. Med flere havnedirektører i bestyrelsen får bestyrelsen de gode anbefalinger direkte. Dermed bortfalder rådgivningsfunktionen. Næste udfordring er antallet af havne, som mødes. Transportudvalget bestod af 13 medlemmer i sidste periode. Før 11 medlemmer. Hvis stor-havnegruppen og mellemgruppen skal samles, bliver det 20 havne. Det er en stor gruppe at samle, selvfølgelig afhængig af hvad der skal ske på møderne. Tredje udfordring er indhold og form på møderne. Der vil stadig være fora for a/s havne, intermodal transport, vindenergi og offshore, maritim sikring og netværk for miljø, nautiske og administrative emner. Men hvordan skal kredsen om det tidligere Transportudvalg samarbejde? Fjerde udfordring er deltagerkredsen. I nogle sammenhænge er det vigtigt, at havnedirektørerne medvirker til at sætte sager højt på foreningens dagsorden. Men har man plads i bestyrelsen, et eller to fora, en ESPO komite og forventes at deltage i et forum for grupperne, kan det være vanskeligt i praksis at deltage i alle møderne. Andre brancheorganisationer samler medlemmer efter interesser i fora, der minder om Danske Havnes markedsgrupper. Side 4

5 Vindmølleindustrien har følgende arbejdsgrupper: Netværk og projekter Udvikling og omstilling i Vindindustrien Offshore Wind Denmark QA-Netværk Markeds- og planlægningsudvalg Value of wind Developerforum Offshore planlægningsgruppe Vindkraftnet Danish Wind Export Association Flere af Danske Havnes fora og netværk er fortsat med samme aktiviteter før og efter generalforsamlingerne. Gruppen af 33 mindre havne ventes fortsat at mødes halvårligt til erfa-møder og ellers i udvalgte temamøder eller projektmøder som f.eks. Projekt Forretningsudvikling for mindre havne. På mødet kan gruppen indlede udviklingen af erstatningen for Transportudvalget. Punkt 4 Konkrete og aktuelle emner Offentlighedsloven Alle havne er omfattet af offentlighedsloven. Der er pt. usikkerhed om tre af a/s havnene, hvor kommunerne og havnene har ønsket havnene undtaget. Ministeren har i skrivende stund endnu ikke underskrevet bekendtgørelsen. Tanken med den offentlighedslov, der trådte i kraft den 1. januar 2014, er øget åbenhed. Hovedreglen er, at alle kan bede om aktindsigt i eksisterende dokumenter, som er sendt til havnen eller er oprettet af havnen. For a/s havnene gælder det kun dokumenter, der er oprettet efter 1. januar Havnen kan være opmærksom på, at offentlighedsloven indeholder en række undtagelsesbestemmelser, som letter de administrative Side 5

6 byrder i forhold til krav til f.eks. kommunen. Det gælder f.eks. undtagelser fra krav om notatpligt og journalisering. I forhold til samarbejdsparter, er der også visse undtagelsesmuligheder. Undtagelser kan kun anvendes efter en konkret vurdering, så havnen er nødt til at tage anmodningerne seriøse og overveje på enkeltsagsniveau../. Der vedhæftes et kort notat om havne og offentlighedsloven. Lodsning Danske Havnes bekymringer over udkast til lovforslag til lodsændringer er i et vist omfang blevet hørt i det lovforslag, der er blevet fremsat. Det gælder først og fremmest, at grænsen for, hvornår en havn er mindre, er rykket, så flere havne bliver omfattet. Men det er stadig ikke godt. Konsekvenserne for lodsning til havne - ikke mindst i forhold til prisen på lods - er uklar. Første behandlingen den 22. april 2014 viste, at der er generel opbakning til en liberalisering af gennemsejlingslodsninger. Flere var inde på, at en ændring kan få betydning for en række havne og bad derfor om mere dokumentation i forhold til de konsekvenser, forslaget kan have for særlig de mindre havne samt en redegørelse for problemernes omfang. Der er også stillet spørgsmål til ministeren om disse dele. Danske Havne har foretræde for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg den 8. maj Et er de overordnede betragtninger, men intet kan underbygge og skabe en forståelse som konkrete eksempler, hvor vi kan sandsynliggøre en konsekvens. Er der gode, konkrete eksempler på konsekvenserne i forhold til de større havne, så kom meget gerne med input. Kommunale a/s havnes lånemuligheder i KommuneKredit Transportministeren og samtlige partier, der deltog i panelet på Havnekonference 2014, er positive for, at også kommunalt ejede a/s havne kan optage lån i KommuneKredit med kommunal garanti. Side 6

7 Sekretariatet har valgt selv at søge afklaringen i ministerier og EU, og når den foreligger, så fremlægges sagen for Transportministeriet og ministeren. Sagen har to udfordringer. Konkurrenceforvridning og EU. Kommunale aktieselskaber må agere på det kommercielle marked. Med billigere lånemuligheder end de private konkurrenter kan opnå, kan der blive tale om konkurrenceforvridning. Det skal både de danske konkurrencemyndigheder og EU tage stilling til. Danske Havne afventer svar fra Statsstøttesekretariatet i Erhvervs- og Vækstministeriet. Uofficielt har vi ok fra centrale personer i Kommissionen, men henvendelsen skal komme fra Erhvervs- og Vækstministeriet. Vandselskaberne fik de samme konkurrencefolk til at hjælpe med formuleringerne i forhold til EU. Kommunalfuldmagt og regler for kommunale a/s selskaber. Naturstyrelsen og Indenrigs- og Økonomiministeriet hjalp DANVA og vandselskaberne med formuleringer, der gjorde kommunegaranti mulig. Også her fra venter vi stadig på svar. Der kan blive problemer med at låne til alle opgaver. Især de, hvor havnene deltager i kommercielle selskaber. Sondringen er ikke gjort for vandselskaberne, men de er mere monopolforetagender og begrundede ønsket med store investeringsbehov i rørledninger og rensningskapacitet. KommuneKredit er positiv, og det forventer vi også KL er, når de respektive kommuner er så interesserede, som de er. Sekretariatet styrker sin tilgang ved at indhente tilsagn fra ministerier med juridisk assistance til formulering af henvendelse til Transportministeriet. Status på VVM sager i Trafikstyrelsen Ti havne havde VVM-sager til behandling hos Kystdirektoratet, da ansvaret for direktoratets sagsbehandling ved kongelig resolution af 3. februar 2014 blev overført til Naturstyrelsen. Havneloven blev hos Internationalt kontor i Transportministeriet, men der var længe usikkerhed om placering af VVM sagerne. Side 7

8 Det blev Trafikstyrelsen, som fik sagerne. De har i forvejen VVM sager vedrørende veje. Det skabte dog nogen usikkerhed, om hvornår afgørelser og høringer kunne sættes i værk. Det er i sig selv fuldstændig urimeligt, at ændring i den statslige opgavevaretagelse skal forsinke sager, så de aftalte beslutningsprocedurer i havne og kommunalbestyrelser forsinkes betydeligt. For nogle havne betyder det direkte omkostninger til entreprenører. Danske Havne har med brev af 20. marts 2014 beskrevet problemerne konkret i forhold til havnene. Transportministeriet og Trafikstyrelsen har sat de pågældende ti sager og to sager for privathavne til høj prioritering, og for alle sager, hvor behandlingen kan fremmes ved møder, er der aftalt møder. Punkt 5 Danske Havnes repræsentation i råd, nævn og udvalg Danske Havne indstiller en række repræsentanter til diverse råd og nævn. Bestyrelsen skal på bestyrelsesmødet den 21. maj 2014 tage stilling til, hvilke ændringer der skal ske gruppen skal tilkendegive, om der er nogle, der ønsker genudpegning eller er interesseret i at repræsentere Danske Havne. Pt. gælder det følgende steder. Det er angivet, hvem der repræsenterer/har repræsenteret Danske Havne: National repræsentation: Erhvervshavnerådet Tidligere formand Uffe Steiner Jensen Godstransportens Tænketank Tidligere formand Uffe Steiner Jensen, Fredericia Suppleant: Sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne Persontransportens Tænketank Sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne Side 8

9 Concito - Danmarks Grønne Tænketank Sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne Kontaktudvalget for EU's Østersøstrategi Erhvervspolitisk konsulent Bjarne Løf Henriksen, Danske Havne EU-specialudvalget for miljø Vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne EU-specialudvalget for skibsfartspolitiske forhold Vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne EU-specialudvalget for transport Erhvervspolitisk konsulent Bjarne Løf Henriksen, Danske Havne Koordinationsudvalget for skibsrelaterede spørgsmål Vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne Fiskeriudviklingsudvalget Erhvervspolitisk konsulent Bjarne Løf Henriksen, Danske Havne Suppleant: Sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne Tidligere næstformand i Danske Havne, borgmester Iver Enevoldsen, Hvide Sande, udpeget af KL Arbejdsgruppe om Kystfiskeri Havnefoged Søren Brink, Hundested Havn Kystkulturforeningen Havnechef Erik Clausen, Hvide Sande (fratrådt) Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum Sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne Isbrydningsrådet Havneudvalgsmedlem Jens Peder Hedevang, Skive Sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne (CMP har også med den nye organisering egen plads i rådet) Miljøklagenævnet Teknisk chef Mette Schmidt, Aalborg Miljøleder Anne Kirstine Lindvang, Odense (fratrådt) Havneingeniør Klaus Andersen, Kolding (fratrådt) Side 9

10 Miljøklagenævnets Visitationsudvalg Teknisk chef Mette Schmidt, Aalborg Miljøleder Anne Kirstine Lindvang, Odense (fratrådt) Havneklagenævnet Tidligere havnedirektør Bjarne Mathiesen, Aarhus Forskningspolitisk Kontaktudvalg for Tværgående Maritim Forskning Vicekontorchef Nete Herskind Europas Maritime Udviklingscenter Havnedirektør Ole Ingrisch, Esbjerg Transportens Innovationsnetværk Havnedirektør Ole Ingrisch, Esbjerg Præsidiet for Transportøkonomisk Forening Tidligere havnebestyrelsesmedlem Dan Madsen, Esbjerg International repræsentation Danske Havne er medlemmer af: BPO (Baltic Ports Organization), IAPH (International Association of Ports and Harbors), PIANC (World Association for Waterborne Transport Infrastructure) og ESPO (European Sea Ports Organisation). Danske Havne er for perioden november repræsenteret i ESPO som følger: General Assembly Adm.direktør Jens Peter Peters, ADP A/S Tidligere havnedirektør Bjarne Mathiesen, Aarhus Havn Tidligere formand Uffe Steiner Jensen Sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne (suppleant) Executive Committee Erhvervspolitisk konsulent Bjarne Løf Henriksen Sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne (suppleant) Port Governance Committee Direktør Thomas Kampmann, Køge Side 10

11 Sustainable Development Committee Ingen kandidater - varetages af Danske Havnes sekretariat Intermodal and Logistics Committee Salgs- og marketingchef Ole Haugsted Jørgensen, ADP A/S (national repræsentant) Havnedirektør Ole Ingrisch, Esbjerg Havn Marine Affairs and Security Committee Havnekaptajn Søren Felix Andersen, CMP AB Havnedirektør Claus Holm Christensen, Kolding Havn (Det nationale ansvarsområde deles mellem de to repræsentanter) Passenger Committee General manager Arnt Møller Petersen, CMP AB Legal Advisory Committee Advokat Henrik Kleis, Advokatfirmaet Delacour Economic Analysis and Statistics Committee Ingen kandidater - varetages af Danske Havnes sekretariat Labour and Operations Committee Ingen kandidater - varetages af Danske Havnes sekretariat PIANC Danmarks bestyrelse Danske Havne udpeger 3 medlemmer til PIANC Danmarks bestyrelse. Teknisk chef Kjeld Dahl Sørensen, Esbjerg Havn (formand) Teknisk chef Peter Ydesen, Hirtshals Havn Anlægschef og havnebygmester Hans Vasehus, By og Havn/CMP Punkt 6 Revision af havneloven Transportminister Magnus Heunicke har nu besluttet, at evaluering af havneloven fra 2012 skal ske i Erhvervshavnerådet. Ministeren vil indkalde rådet efter sommerferien med henblik på, at evalueringen Side 11

12 kan gennemføres i Alle de maritime organisationer samt organisationen Landbrug og Fødevarer er repræsenteret i rådet. Danske Havne har over for tidligere transportminister Pia Olsen Dyhr og for transportminister Magnus Heunicke udtrykt følgende ønsker til revision af havneloven: a) Reglerne for selskabsdannelse er fortsat for stramme. Især kravet om, at aktiviteter, som havnen igangsætter, skal udbydes efter 5 år er begrænsende. Kravet gælder f.eks. ikke for statslige selskaber. b) Flere havne har fået afslag på at etablere aktiviteter uden for kommunegrænsen. Det har stoppet flere initiativer. En kommunegrænse må ikke stå i vejen for gode projekter. c) A/S formen skulle være fremtidens organisationsform for havne. Men der er kun 7 a/s havne tilbage og ingen nye er kommet til siden Lånemuligheder er begrænsede, og der er fortsat uklarhed i forhold til den skattemæssige afgrænsning. d) Offentligt ejede a/s havne har som udgangspunkt ikke kunnet optage lån i KommuneKredit. Det gør det dyrere for en a/s havn at optage lån end en selvstyrehavn. Den mulighed kom sidste år ind i lov om vandselskaberne. Det kunne hurtigt gøres i havneloven. e) Både a/s havne og selvstyrehavne har en forpligtigelse til at handle forretningsmæssigt og agere i konkurrence. Derfor bør begge havnetyper være undtaget fra offentlighedsloven via havneloven. f) Der var i havnelovsarbejdet en anbefaling om at se på vederlaget. Der er fortsat et behov for bredere rammer for at tiltrække kvalificerede bestyrelsesmedlemmer til selvstyrehavne. Sekretariatet vil i løbet af maj og juni indsamle havnenes erfaringer med en ny havnelov. Da forberedelse af arbejdet med revision af havneloven i 2012 beslaglagde mange af sekretariatets og medlemmernes ressourcer i næsten to år, vil det være en stor hjælp, hvis ønskerne til ny havnelov prioriteres, og at medlemmerne vurderer behovet for ændringer i havneloven i forhold til f.eks. de fem vigtigste udfordringer de enkelte medlemshavne står overfor. Kræver f.eks. de forretningsmæssige udfordringer ændringer i havneloven? Side 12

13 Punkt 7 Studierejse til Benelux Udvalget skal drøfte, om der er interesse i, at der arrangeres en studietur til eksempelvis Ghent og Bruxelles. Fomålet med besøget i Ghent er at sætte fokus på forretningsudvikling og muligheder. I undersøgelser foretaget af Erasmus Universitetet blev det i 2008 konstateret, at havneselskabet i Ghent havde optimeret sine forretningsområder og havde en indtjening på størrelse med den ti gange større Rotterdam Havn. I Bruxelles kan temaet være TEN-T og Motorways of the Sea. Måske giver Anne E Jensens gode ry hos Kommissionen og blandt parlamentsmedlemmer muligheder for at få nogle gode kontaktmøder med Kommissionens ansvarlige for TEN-T og MoS programmerne. Inden 2016 skal 1 milliard fordeles på projekter, der relaterer sig til Core Network og Comprehensive Ports. Tanken er, at turen arrangeres medio/ultimo september I lighed med tidligere bliver der tale om deltagerbetaling. Punkt 8 Punkt 9 Eventuelt Næste møde Næste møde planlægges afhængigt af udfaldet af den fremtidige arbejdsform etc. Side 13