Referat fra møde i Danske Havnes 5-Gruppe og 15- Gruppe onsdag den 6. maj 2014

Transkript

1 Referat fra møde i Danske Havnes 5-Gruppe og 15- Gruppe onsdag den 6. maj 2014

2 Indholdsfortegnelse Ad punkt 1 Meddelelser... 3 Ad punkt 2 Vandselskabernes overgang til aktieselskabsform v/dir. Carl-Emil Larsen, DANVA... 4 Ad punkt 3 Danske Havnes udvalg og nye samarbejds- og mødeformer?... 5 Ad punkt 4 Konkrete og aktuelle emner... 7 Ad punkt 5 Danske Havnes repræsentation i råd, nævn og udvalg... 8 Ad punkt 6 Revision af havneloven... 9 Ad punkt 7 Studierejse til Benelux... 9 Ad punkt 8 Eventuelt Ad punkt 9 Næste møde... 10

3 Deltagere: Afbud: Sekretariatschef Tom Elmer Christensen, Danske Havne (mødeleder) Havnedirektør Henrik Thykjær, Aabenraa Havnedirektør John Morgen, Randers Havnedirektør Thomas Bendtsen, Rønne Adm.direktør Jens Peter Peters, ADP Adm.direktør Henning Laursen, Grenaa Adm.direktør Claus Holstein, Aalborg Havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen, Aarhus Adm.direktør Jens Jensen, Hirtshals Direktør Thomas Kampmann, Køge Markedsdirektør Tine Kirk Pedersen, Sund & Bælt Havnedirektør Ole Ingrisch, Esbjerg Adm.direktør Johan Röstin, CMP Havnedirektør Claus Holm Christensen, Kolding Vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne (referent) Havnedirektør Carsten Aa, Odense Havnedirektør Birgitte Juhl, Hanstholm Havnedirektør Willy B. Hansen, Skagen Havnedirektør Jørgen Buhl, Thyborøn Havnedirektør Bent Rasmussen, Kalundborg Adm.direktør Mikkel Seedorff Sørensen, Frederikshavn Havnechef Per Kristiansen, Vejle Ad punkt 1 Meddelelser ESPO holder havnekonference den maj 2014 i Göteborg. Det er en praktisk orienteret konference med fokus på værdikæder og tilmelding var stadig mulig. Fra Danmark deltager Thomas Kampmann, Jakob Flyvbjerg Christensen, Johan Röstin, Peter Maskell, Tom Elmer Christensen og Bjarne Løf Henriksen. I forbindelse med ESPO s konference holdes der også møde mellem de nordiske havne. Målet er at styrke det nordiske sammenhold ikke mindst i forhold til EU og ESPO. Det er CoreNetwork havnene, der deltager. Fra Danmark er det Aarhus og CMP samt Danske Havnes sekretariat. Side 3

4 Danske Havne er ved at indhente tilbud fra Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri og KL på lokaler mv. til Danske Havne. Bestyrelsen skal have en første drøftelse om den fremtidige lokalisering på bestyrelsesmødet den 21. maj Det nedsatte ansættelsesudvalg arbejder på at finde en ny direktør. Den udvalgte vil blive præsenteret for bestyrelsen den 21. maj CBS laver erhvervsseminarer på Roskilde Festival backstage. Der er fokus på bæredygtig forretningsudvikling. Der er ikke i udvalget interesse for at gå videre med et arrangement. Ad punkt 2 Vandselskabernes overgang til aktieselskabsform v/dir. Carl-Emil Larsen, DANVA Carl-Emil Larsen præsenterede DANVA som en rendyrket brancheforening. En branche, der omsætter for 20 mia. kr. om året og i alt beskæftiger ca ansatte. Bestyrelsen består af 8 kommunalpolitikere og 7 direktører. Der er både selskaber og privatpersoner som medlemmer. Kun selskaberne har bestemmende indflydelse. Der er et sekretariat med 30 ansatte. Medlemmerne har i alt ca. 300 medarbejdere, der deltager aktivt i foreningsarbejdet.. Vandselskaberne har mange lighedspunkter med havnene for så vidt angår det offentlige ejerskab og en opgaveportefølje bestående af infrastruktur og drift. I udlandet er det ret normalt med offentligt ejerskab og privat operatør. I Danmark hænger det sammen. Herudover er der stor forskel på centraliseringsgraden. I UK er der 10 vandselskaber, i Danmark vandselskaber. Forretningsmæssigt adskiller vandselskaber og havne sig markant den ene har de facto monopol og prisloft. Der er krav til hvile-i-sig selv tillagt en pristalsregulering. Havne har fri konkurrence. Vandselskaberne bruger derfor benchmark, når niveauet i branchen skal hæves. For så vidt angik låneforholdene, var det lykkedes vandselskaberne på trods af a/s-konstruktionen at få adgang til KommuneKredit. Det Side 4

5 var også lykkedes at få øget løbetiden fra 25 år til 40 år på ledningssystemet hvilket stadig sås at være for lidt på anlæg med 100 års levetid. Kommunernes krav til låneprovision betyder for nogle vandselskaber, at prisen på lån i KommuneKredit ligger på niveau med, hvad der kan opnås på markedet./. Carl-Emils præsentation vedhæftes. (Efterskrift: Carl-Emil nævnte kassekreditreglen. Sekretariatet husker ikke nogen spørgsmål eller diskussioner om netop den regel i forhold til havne. Men ved et opslag i lånebekendtgørelse fremgår det af 9, stk. 2, at Kassekreditten for kommunale fællesskaber, interessentskaber, andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber og lignende med bestemmende kommunal indflydelse maksimalt må andrage 125 kr. pr. indbygger. Ved anlægsarbejder, der efter afslutningen kan finansieres ved optagelse af lån, kan der dog foretages yderligere træk på kassekreditten inden for et beløb, der svarer til det samlede provenu af de forventede endelige lån, under forudsætning af, at konverteringen gennemføres snarest muligt efter arbejdets afslutning. Reglen er gammel, men grænsen blev hævet for 3-4 år siden fra 50 kr./indbygger til de nuværende 125 kr./indbygger, fordi de nye forsyningsselskaber havde svært ved at overholde reglen. Umiddelbart kunne man jo få den tanke, at nogle havne i alle tilfælde vil være omfattet). Ad punkt 3 Danske Havnes udvalg og nye samarbejds- og mødeformer? 5+15 gruppen drøftede forskellige muligheder for fremtidig mødeaktivitet i forhold til indhold, form, kreds og sted. Af debatten kan følgende ønsker uddrages: 15 gruppen har aftalt, at de vil holde to årlige møder med de bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af denne gruppe. Der var stor tilslutning til, at der etableres faglige grupperinger og fora. Emnerne kan fokuseres på de forskellige funktioner eller markedssegmenter havne arbejder med. Det skal være muligt at lave mindre grupperinger af mere projektorienteret art: intermodalitet, havnelov, a/s havne, fiskerihavne, miljø etc. Side 5

6 Det blev også tilkendegivet, at der i havnene vil ske en prioritering, så man involverer sig i færre emner, hvor havnen har interesse og noget at byde ind med. Der er ønske i andre dele af medlemskredsen om at bevare Fiskerihavnsudvalget, Vestkysthavnegruppen og 33-gruppens møder, hvor der er konkrete emner af fælles interesse på dagordnen. Der blev opfordret til at søge inspiration i ESPO s komite opdeling og så sikre en fornuftig repræsentation i grupperne. Der var ønske om modernisering af mødeformerne. Inddrag mail/kommunikationsfora og videokonferencer. Men det må ikke erstatte det personlige møde. Hvis ikke havnene mødes, fandt flere det svært at finde og få en fælles stemme i foreningen. Det kan klares ved f.eks. to årlige fællesmøder om de mere politiske emner. Det kunne evt. ske med faste og tilbagevendende dagsordenspunkter for at sikre kontinuiteten. Afhængig af bestyrelsens arbejdsform skal 5+15 gruppen være klar til at lave indstillinger og forslag til bestyrelsen, så det også er medlemmerne, der stiller dagsordnen. En ny direktør kan også have behov for input, når vedkommende skal udtale sig om politiske emner. Der var en opfordring til, at møder og aktiviteter kan holdes rundt i landet. Der var også ønske om at fastholde muligheden for at bibeholde det sociale element. At de, der ønsker det, kan deltage i f.eks. middag aftenen før. For så vidt angår repræsentationen var der fortsat stor interesse for, at havnedirektørerne involverer sig. Men også havnenes medarbejdere skal kunne indgå i faglige netværk. Flere var lidt tilbageholdende med at tage begivenhederne på forskud. En ny bestyrelse og en ny direktør skal nu på plads, og så må bestyrelsen tegne visionerne og stille skarpt, så der ikke favnes helt så bredt. Så må havnene deltage og melde sig til, når de har noget at bidrage med. Side 6

7 Ad punkt 4 Konkrete og aktuelle emner Offentlighedsloven Der var blandt a/s havnene fortsat et udtalt ønske om at blive undtaget fra offentlighedsloven, da det 1. er ejernes ønske, 2. opfattes som en forringelse af a/s havnenes forretningsvilkår og 3. giver unødvendige spørgsmål og administration. Ud over de 3 havne med underliggende selskaber, der allerede er under behandling, agter Rønne Havn at bede om undtagelse og så samtidig selv lave et system, der sikrer mest mulig åbenhed, som det også er ønsket. Ole Ingrisch opfordrede til, at det genovervejes, hvor hårdt et slag Danske Havne skal slå for undtagelserne, da meget kan løses inden for lovens rammer. I stedet for organisationsform er udgangspunktet offentligt ejerskab, og her er alle havne sidestillet. Tine Kirk Petersen oplyste, at Sund & Bælt har været gennem samme debat. Aktindsigt fylder ikke så meget. Der bliver underskrevet klausuler, og så må der tages en retssag, hvis det kommer dertil. Claus Holstein opfordrede til, at fokus flyttes over på at udfordre forskelligheden mellem havne og organisationsformer. Derfor handler offentlighedsloven også om forståelsen af, hvordan havnene får ændret fokus. De havne, der er organiseret som a/s havne kan ikke blive stående i den gældende situation enten skal der arbejdes på en forbedring af a/s havnenes vilkår eller også skal de fælles rammebetingelser styrkes. Der var en fælles forståelse af, at det handler om noget mere overordnet nemlig de erfaringer, der er gjort med havnenes udvikling. Der er fortsat ønske om, at der arbejdes for undtagelse fra offentlighedsloven for de havne, der er i proces. Men en diskussion om et hjørne af rammebetingelserne mundede også ud i en konklusion om, at der er behov for en grundlæggende diskussion af rammebetingelserne. Side 7

8 Lods Tom Elmer Christensen oplyste, at revision af lodsloven er på vej. Der er sket en række forbedringer i havnenes retning, og det er håbet og forventningen, at der sker mere i forhold til gennemgang af krav til lodsning og uddannelse, og at der vil blive set på udnyttelse af de teknologiske muligheder. Der er foretræde den 8. maj Claus Holstein oplyste, at Aalborg Havn sammen med Aalborg Universitet er i gang med at se på de teknologiske muligheder. Ole Ingrisch opfordrede til, at der også ses nærmere på synergi til de forskellige vandbårne enheder, der ligger rundt omkring i havne. Lånemuligheder i KommuneKredit for a/s havne Der er fortsat a/s havne, der ønsker adgang til kunne optage lån i KommuneKredit. Men det kom frem, at nogle a/s havne som udgangspunkt vil fravælge det af ideologiske årsager, mens andre udelukkende vil gå efter de lavest mulige omkostninger. Her spiller kommunens betaling for at stille garanti naturligvis også ind. Der arbejdes videre for, at alle offentligt ejede havne får samme lånemuligheder. VVM sager De hastende sager er ved at blive sagsbehandlet i Trafikstyrelsen. Ad punkt 5 Danske Havnes repræsentation i råd, nævn og udvalg Sekretariatet vil i samarbejde med havnene finde den rette repræsentation i de forskellige udvalg og nævn. Havnene er meget velkomne til at tilkendegive deres interesse. Præmissen for at deltage som repræsentant er, at det er for havnens regning. Der var en diskussion om ESPO, hvor flere gav udtryk for, at det er ganske vanskeligt at matche den viden og mandskabskraft de store europæiske havne kan lægge i arbejdet. Men der er mulighed for at få information og være på forkant med den lovgivning og udvikling, der sættes i gang i EU. Side 8

9 Initiativet med at samle de nordiske havne skal styrke det nordiske samarbejde og sammenhold om udvalgte emner i ESPO, blandt andet regler for statsstøtte og betingelser for at kunne søge udviklingsmidler i TEN-T Ad punkt 6 Revision af havneloven Tom Elmer Christensen bad medlemmerne gør sig overvejelsen, hvad er de 3-5 vigtigste ting i havnens udvikling de kommende år og om disse udfordringer kræver ændringer i havnelovben. Svaret kunne meget vel blive, at havneloven ikke er hindringen for udvikling i særlig stor udstrækning. Claus Holstein foreslog en anden metode: Split havnene op i forskellige typer og suppler med et seminar, så havnene får en fælles forståelse og strategi for, hvordan havnene arbejder. Det skal afdække begrænsningerne og skabe grundlaget for den nye strategi, der er behov for også i forhold til havnevirksomheder og andre kunder. Thomas Kampmann opfordrede også til at komme ud af den tidsmæssige begrænsning ved at se på, hvilke regelsæt havnene forestiller sig i forhold til deres udvikling om 20 år. Det kan danne grundlaget for at vurdere, om havnene overhovedet har nok til at kræve en lovændring. Opfordringen var derfor at klarlægge behovet for ændringer og foreslå nye løsninger. Der er noget, der helt åbenbart ikke virker nemlig begrænsningerne på, hvilke aktiviteter havnen må involvere sig i (annoncering og tidsbegrænset), og så er der et ønske om at få flere modeller. En opdeling i drift og anlæg blev foreslået. Ad punkt 7 Studierejse til Benelux og EU-Kommissionen Der var opbakning til en studierejse. Der blev opfordret til, at der besøges flere havne. Så hellere en 3-4 dages tur. Der blev også opfordret til, at man kunne se på nogle indlandshavne samt arrangere møde med Kommissionens medarbejdere om TEN-T Side 9

10 Ad punkt 8 Ad punkt 9 Eventuelt Næste møde Næste møde holdes i forbindelse med en studietur sandsynligvis i september. Side 10