Gruppeindhusning er hverken godt for minken eller for minkproduktionen.

Transkript

1 1 Gruppeindhusning er hverken godt for minken eller for minkproduktionen. Af Steffen W. Hansen & Steen H. Møller, Institut for husdyrbiologi og Sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 8830, Tjele. Baggrund Da TV2 viste udsendelsen, Pels på vrangen, fik man indtryk af, at klatrerbure er det mest benyttede produktionssystem på danske pelsdyrfarme, og at forekomsten af bidskader er reglen snarere end undtagelsen. Filmen var imidlertid hverken repræsentativ for udbredelsen af klatrebure eller for omfanget af bidskader på danske minkfarme, selvom en enkelt ubehandlet mink med bidsår selvfølgelig er en for meget. Filmen pegede dog på det relevante og aktuelle problem, at antallet af bidskader øges markant, når mink holdes i grupper. En medvirkende årsag til, at gruppeindhusning blev introduceret i EU-lovgivningen og senere i den danske pelsdyrbekendtgørelse, var, at gruppeindhusning allerede i (van Willinger, 1999) var et krav i hollandsk minkproduktion. Allerede i årene kunne man i Finsk Pälstidskrift læse om brugen af de såkaldte Kolhosbure (russisk: kolhos=kollektiv). I disse bure gik mellem 30 og 80 minktæver sammen på et areal på 200 til 580 cm 2 pr. dyr. Dødeligheden var markant højere i disse bure end i standardbure, og mange mink måtte tages ud på grund af afmagring og bidskader (Pesso, 1968, 1969). Generelt kunne man konstatere, at jo flere mink man holdt sammen desto mere aggression og bid.

2 2 Minkens biologi Minken lever i naturen alene i sit territorium, som den forsvarer mod artsfæller af samme køn, hvorimod hanners og tævers territorium overlapper hinanden. Der er således en større tolerance mellem mink af forskelligt køn end mellem mink af samme køn. En medvirkende årsag hertil er den markante forskel i kropsstørrelse mellem han og tæve, og at de i naturen ernærer sig af forskellige størrelse byttedyr (Dunstone, 1993). Territoriets størrelse er primært bestemt af mængden af føde og mulighederne for redeskjul. Tæven føder sine hvalpe alene i en hule, og hvalpene forlader reden ved 6-7 ugers alderen (Dunstone, 1993). På grund af øget aggression både mellem kuldsøskende og mellem den gamle tæve og hvalpene spredes kuldet, fra hvalpene er ca. 12 uger gamle, og hver hvalp forsøger derefter at etablere eget territorium (Dunstone, 1993). Aggression mellem mink i naturen er således en tilpasning til at sikre et tilstrækkeligt fødegrundlag for den enkelte mink inden den første vinter. Under produktionsforhold er føden ikke en mangelvare, og minken har igennem mange generationer været holdt med tæt kontakt til mink i naboburene. Den nære kontakt har sandsynligvis bevirket en selektion mod større sociale tolerance (Hoffmejer & Møller, 1987), idet hvalpeantallet vil være nedsat hos tæver, der oplever den tætte sociale kontakt som stressende. Denne effekt, som er en del af domesticeringen, søger man nu at intensivere ved at avle på mink, der genetisk set er mindre aggressive, og derfor må forventes at være bedre egnede til at holde i sociale grupper. Når det tidligere har været anbefalet at holde unge mink parvis (han + tæve), skyldes det, at parret indretter sig i et socialt dominansforhold (Houbak, 1990, Hansen & Jeppesen, 2008). Da hannen i kraft af sin fysiske størrelse dominerer over tæven, er rangordenen hurtigt og permanent etableret. Som følge af den større tolerance mellem

3 3 mink af forskelligt køn, vil dette sjældent give anledning til aggression. Ved andre sociale kombinationer, hvor der optræder 2 eller flere dyr med samme køn, er tolerancen mindre, og rangordenen er vanskeligere at etablere og er mere ustabil, hvilket bevirker en øget forekomst af aggression og bidmærker (Pesso 1968; 1969, Heller & Jeppesen, 1986; Aulerich et al.,1991; Hansen, 1997; Møller, 2003; Møller et al., 2003). Gruppeindhusning som en mulig berigelse af burmiljøet Hvis man ser bort fra, at minken i naturen er udviklet som et solitært og territorialt rovdyr, kan gruppeindhusning potentielt byde på fordele for minken. Gruppeindhusning medfører, at flere dyr kan reagere med hinanden, hvilket kan være positivt i et ellers relativt statisk burmiljø. Derudover bliver det fysiske burmiljø mere komplekst, når burene forbindes horisontalt og/eller vertikalt, og der åbnes op for brug af beskæftigelsesmaterialer, der kun vanskeligt kan indpasses i standardburet. Ved introduktion af gruppeindhusning er der også skabt mulighed for, at tæve og hvalpe kan forblive sammen. Derved undgår man fravænningsproceduren, som kan være forbundet med øget stress for både tæve og hvalpe (Heller et al., 1988). Tidlig fravænning kan have negative konsekvenser for hvalpenes senere adfærd og velfærd (Mason, 1994; Hansen et al., 1997; Jeppesen et al., 2000). Effekten af at holde tæve og hvalpe i forbundne bure og dermed undgå fravænning blev undersøgt af Pedersen og Jeppesen (2001). I diegivningsperioden var der mindre stereotypi hos tæver i de forbundne bure end hos tæver i standardbure, hvilket vurderes positivt, men i september var stress niveauet højere hos de tæver, der fortsat gik sammen med hvalpene, og 89 procent af disse tæver havde beskadigede dievorter. Tæver, der var flyttet fra hvalpene, havde ikke beskadigede digevorter. Tæver, der gik sammen med

4 4 hvalpene, havde desuden signifikant flere pelsbeskadigelser og flere bidmærker end tæver, der gik alene. Fortsat social kontakt med hvalpene, efter det traditionelle fravænningstidspunkt, var således en alvorlig trussel for tævens velfærd. Synergien mellem gruppeindhusning og øget burberigelse/burkompleksitet (hylder, rør, legetøj, forbundne bure mm.) blev afprøvet i Holland i 1994 og 1995 (de Jonge, 1996), og der kunne ikke påvises forskel i størrelse eller kvalitet af skindene fra henholdsvis kontrol og gruppe-minkene, men gruppeminkene havde mindre halegnav. I en senere hollandsk undersøgelse (Buisonjee et al., 2001) fandt man hos gruppemink i etagebure en større forekomst af pelsgnav og bid end hos parvise mink i standardbure. I mange af undersøgelserne om gruppeindhusning er det vanskeligt at skelne mellem hvad, der skyldes gruppestørrelse, og hvad, der skyldes bur kompleksitet. Desuden er der i nogle undersøgelse også forskel på fodringsintensiteteten, og ikke overraskende finder man mere stereotypi hos enlige tæver og hvalpepar, der er fodret restriktivt, end hos gruppemink, der er fodret ad libitum (De Jonge, 1996; Vinke et al., 2002A). Adskillige undersøgelser har påvist, at restriktiv fodring øger stereotypierne (Bildsøe et al., 1991; Houbak & Møller, 2000; Damgaard et al., 2004). Pederesen et al., (2004) og Vinke et al., (2002B) fandt ikke forskel i stereotypi mellem parvise og gruppeholdte mink. Pedersen et al. (2004) sammenlignede adfærden hos mink holdt henholdsvis parvis i standardbure, 4-10 mink holdt sammen i horisontalt forbundne standardbure, og mink holdt 5 sammen i etagebure. Der var markant mere slagsmål i etagebure end i forbundne bure og mere i forbundne bure end i standardbure. Antallet af dyr, der måtte tages ud af forsøget eller som døde, var markant større ved gruppeindhusning. At mink i grupper har flere bidmærker end mink holdt parvis, er også påvist af Buisonjee et al. (2001), Hansen (1997), Møller (2003), Møller et al. (2003), Mononen et al.(2000), Hansen & Houbak (2005), Hänninen et al. (2007) og Berg & Møller (2010). Derimod har man ikke

5 5 kunne vise, at minkene legede mere, når de blev holdt i grupper (Hansen, 1997; Pedersen et al., 2004). Der er ikke noget klart billede af, hvordan gruppeindhusning påvirker dyrenes kropsvægt eller omfanget af pelsgnav og stereotypi. Derimod har man fundet, at burindretning og beskæftigelsesobjekter reducerer forekomsten af både pelsgnav og stereotypi (Jeppesen, 2004, 2006; Hansen et al., 2007). Fordobling eller 4- dobling af burstørrelsen har derimod ingen reducerende effekt på pelsgnav eller stereotypi (Hansen & Damgaard, 1992; Hansen et al., 1994; Hansen et al., 2007). Konklusion Samlet set er der indtil videre ikke vist fordele for minkene ved gruppeindhusning, mens der er nogle klare velfærdsmæssige ulemper. De fordele, der måtte være for minkproduktionen, er også tvivlsomme. Der havde næppe været meget pels på vrangen, hvis alle Danske minkhvalpe gik parvis under opvæksten! Gruppeindhusning øger antallet af bidsår og bidmærker i skindet og er dermed hverken godt for minken eller for minkproduktionen. Praktisk anvendelse Bidmærkerne fremstår som sorte eller røde pletter på lædersiden af skindet (figur 1). Bidmærker i nakken på tæven skyldes primært hannens seksuelt motiverede adfærd. Bidmærker på kroppen, ved hoften og ved haleroden skyldes derimod primært aggression (Hansen & Jeppesen, 2008). Det er således muligt for den enkelte farmer, ved observation af de flåede og skrabede skind, at danne sig et indtryk af aggressionsniveauet i de bursystemer og kombinationer af antal dyr pr. bur, man anvender på sin egen farm.

6 6 Litteratur Aulerich, R.J., Bursian, S.J., Napolitano, H.C.Balander, R.J Effects of housing mink in cages of different sizes, containing 1, 2 or 3 animals, on the incidence of stress. Deutsche- Pelztierzuchter, 65 (4), Berg, P., Møller S.H Mulighed for at selektere for reduceret aggression i gruppeindhusning. Pelsdyrerhvervets Forsøgs og ForskningsCenter. Faglig Årsberetning pp. Buisonjee, F.E. de, A. Wassink, de Jonge, G Nersten in klaute-rkooien mesten ook netjes boven de goot. De Pelsdierenhouder, 50(6), In: The Welfare of Animals Kept for Fur production. Report of the Scientific Committee on Animal Health and Animal welfare. European Commission Damgaard, B.M., Hansen, S.W., Børsting, C.F., Møller, S.H Effects of different feeding strategies during the winter period on behaviour and performance in mink females (mustela vison). Appl. Anim. Behav. Sci.. 89(1-2), De Jonge, G A new housing system for mink. Applied Science Reports 29, Progress in Fur Animal Science. Animal Production Review. Polish Society of Animal Production, Warsaw. pp Dunstone, N The mink. T.&A.D. Poyser, London. Hansen, J Praktiske erfaringer med familiebure til mink. Dansk pelsdyravl 5, Hansen, S.W. and Damgaard, B.M Effect of environmental stress and immobilization on stress physiological variables in farmed mink. Behav. Proc. 25, Hansen, S.W., Hansen, B.K., Berg, P The effect of cage environment and ad libitum feeding on the circadian rhythm, behaviour and feed intake of farmed mink. Acta Agric. Scand., Sect. A, Animal Sci. 44, Hansen, S.W., Houbak, B. & Malmkvist, J Does the solitary mink benefit from having company. NJF seminarium nr. 280 /NJF Utredning/Rapport nr. 116, Helsingfors, Finland, 6-8 october. Hansen, S.W. & Houbak.B., To skridt frem og tre tilbage gruppeindhusning af mink. reproduktion Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forsknings Center, Faglig Årsberetning p. Hansen, S.W., Malmkvist, J., Palme, R and Damgaard, B Do double cages and access to occupational materials improve the welfare of farmed mink? Animal Welfare 16:63-76 Hansen, S.W. & Jeppesen, L.L Bidmærker som velfærdsindikator hos mink. Pelsdyrerhvervets Forsøgs og ForskningsCenter. Faglig Årsberetning p Hännien, S., Mononen,J., Harjunpää, S., Pyykönen, T., Sepponen, J., Ahola,L Effects of family housing on some behavioural and physiological parameters of juvenile farmed mink (Mustela vison). Appl. Anim. Behav:Sci. 109, Heller, K.E. & Jeppesen L.L Effect of social stress on circulating eosinophil leucocytes and sexual behaviour in ranch mink. Scientifur 10 (3), Heller, K.E., Houbak, B. & Jeppesen, L.L Stress during mother-infant separation in ranch mink. Behav. Proc. 17, Hoffmeyer, I. & Møller, S.H Afskærmning af minktæver i reproduktionsperioden. Dansk Pelsdyravler Forening. Faglig Årsberetning 1986, Houbak, B Bestemmelse af socialstruktur hos farmmink holdt i grupper. NJF seminarium nr. 185, København september. Houbak, B., Møller; S.H Activity and stereotypic behaviour in mink dams fed ad libitum or restricted during the winter. VIIth Int. Sci. Congr. Fur Anim. Prod. Scientifur 24, no.4, Vol.IV, pp

7 Jeppesen, L.L. Heller, K.E. & Dalsgaard T Effects of early weaning and housing conditions on the development of stereotypies in farmed mink. Appl. Anim. Behav. Sci. 68, Jeppesen, L.L Mink welfare omproved by combined implementation of several small initiatives. VIIIth Int. Congr. Fur Anim. Prod. Scientifur 28 (3), Mason, G.J Tail-biting in mink (mustela vison) is influenced by age at the removal from mother. Animal Welfare 3, Mononen, J., Kasanen, S., Harjunpää, S., Harri, M., Pyykönen, T. & Ahola, L A family housing experiment in mink. Scientifur 24 (4), Møller, S.H Information value and applicability of health and welfare indicators observed at pelting of mink. Proc. 10th International Symposium of Veterinary Epidemiology and Economics (on CD-rom), Vina del Mar, Chile, Abstract 409, 3 pp. Møller, S.H., Hansen, S.W. & Sørensen, J.T Assessing animal welfare in a strictly synchronous production system: The mink case. Animal Welfare 12: Pedersen, V., Jeppesen, L.L., Jeppesen, N Effects of group housing systems on behaviour and production performance in farmed juvenile mink (Mustela vison). Appl. Anim. Behav. Sci., xxx. Pedersen, V., Jeppesen, L.L Effects of family housing on behaviour, plasma cortisol and performance in adult female mink (Mustela vison). Acta Agric. Scand., Sect. A, Animal Sci. 51, Pesso, K uppfödningen av ett större antal gollhonor i gemensambur sommaren Finsk Pälstidskrift 4, Pesso, K Uppfödningen av minkhonor i gemensam bur sommaren Finsk Pälstidskrift 8, Vinke, C.M., Eenkhoorn, N.C., Netto, W.J., Spruijt, B.M A. Stereotypic behaviour and tail biting in farmed mink in a new housing system. Animal Welfare 11 (2), Vinke, C.M., Baars, A., Spruijt, B.M. and Ruis, M. 2002B. Do family group housing systems improve the welfare of farmed mink? pp.164. In: Koene P. (ed.), Proceedings of the 14th Meeting of the International Society for Applied Ethology, 5-9 August Egmond aan Zee, The Netherlands. van Willinger, K.K Action plan for minkfarming in the Netherlands. NJF- seminar nr Reykjavik Oktober. 7

8 Foto 1. Etagebure 8

9 9 Foto 2. Forbundne standardbure Foto 3. Bidmærker på lædersiden af et minkskind.