TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING"

Transkript

1 TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEEN H. MØLLER OG STEFFEN W. HANSEN (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 045 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

2 AARHUS UNIVERSITET TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING DCA RAPPORT NR. 045 SEPTEMBER 2014 Steen H. Møller og Steffen W. Hansen (editors) Aarhus Universitet Institut for Husdyrvidenskab Blichers Allé 20 Postboks Tjele

3 AARHUS UNIVERSITET TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING Serietitel Nr.: 045 Forfattere: Udgiver: Rekvirent: Fotograf: Tryk: Udgivelsesår: 2014 DCA rapport Steen H. Møller og Steffen W. Hansen (editors) DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Blichers Allé 20, postboks 50, 8830 Tjele. Tlf , hjemmeside: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Forsidefoto: Mariann Pinkalski, Aarhus Universitet Gengivelse er tilladt med kildeangivelse ISBN: ISSN: Rapporterne kan hentes gratis på Videnskabelig rapport Rapporterne indeholder hovedsageligt afrapportering fra forskningsprojekter, oversigtsrapporter over faglige emner, vidensynteser, rapporter og redegørelser til myndigheder, tekniske afprøvninger, vejledninger osv.

4 Forord Årets temadag afspejler den praktisk orienterede del af forskningen inden for minkproduktion. Årets program er en god blanding af forskning, der er afledt af omverdenens stigende krav til dyrenes velfærd og påvirkning af miljøet, og forskning der er drevet af ren nysgerrighed og ønsket om at forstå minkene bedre. Antallet af hvalpe er afgørende for minkproduktionen, og en række indlæg handler om, hvordan man kan øge antallet af hvalpe. Det er ikke altid parringen lykkes, og et indlæg handler om, hvorvidt minktæver foretrækker nogle hanner frem for andre. Et stort projekt om hvordan man kan få flere hvalpe til at overleve frem til fravænning omhandler både de forhold, vi tilbyder tæverne inden fødsel og gennem diegivningen, og hvordan vi får tæverne til at give tilstrækkeligt med mælk, indtil hvalpene kan klare sig med foder og vand. For at hjælpe hvalpene med at få vand nok, indtil de lærer at drikke af vandingssystemet, undersøges mulighederne for supplerende vandforsyning, og om man kan finde et stof, der kan binde vand i foderet på en måde, så hvalpene kan få glæde af det. Der er meget fokus på dyrenes velfærd, og hvordan denne kan vurderes på fornuftig vis. For minkene er det vigtigste naturligvis, at eventuelle problemer rettes, og avlerne skal derfor kunne bruge resultaterne fx i ERFA-grupper, hvor man har undersøgt, om de såkaldte staldskoler er en effektiv måde at finde løsninger på. Velfærd er svært at måle, og der er stadig behov for udvikling af nye og bedre metoder - måske kan minks evne til at føle glæde bruges som velfærdsindikator? Der forkes fortsat i, hvordan gruppeindhusede mink kommer ud af det med hinanden. Hvalpenes alder ved fravænning og udsætning og forskelige sammensætninger af køn og størrelse af grupper er undersøgt i kombination med standard- og etagebure og med beskæftigelsesrør af forskellig diameter. I avlsarbejdet er nye metoder er ved at blive tilgængelige, og disse kan blive et effektivt redskab, når man skal fremme de egenskaber, det er svært at drive avl med på traditionel vis. Simuleringer viser, at genomisk selektion kan øge avlsfremgangen for vanskelige egenskaber som kuldstørrelse og pelskvalitet sammenlignet med traditionel avl. En anden udfordring i avlsarbejdet er, at det man kan se på de levende dyr, ikke er det samme som på skindene. Sammenhængen mellem pelskvalitet vurderet på levende dyr og skind er lav, men der findes metoder til selektion, der kan tage hensyn til dette. Sår og skader hos mink er et problem for dyret og dets velfærd, mens problemet for avleren og dyrlægen er at vælge mellem behandling eller aflivning, og for kontrolløren at vurdere, om der er valgt rigtigt! Resultater fra eksperimentelle sår kan bruges som værktøj ved vurdering og valg af behandling af sår hos mink. På miljøsiden er ønsket om reduktion af især kvælstofudledningen stadig aktuelt. Mink har et stort behov for protein i foderet, og for lidt protein går ud over vækst, pelskvalitet og sundhed, men hvor ligger balancen? En undersøgelse af hvordan tilskud af aminosyrer til foder med lavt proteinindhold påvirker forekomsten af fedtlever hos mink kan bidrage til svaret. Vi satser på at fastholde temamødet som et årligt forum for diskussion af relevante spørgsmål og udfordringer for den danske minkproduktion, så danske mink fortsat kan være førende på både dyrevelfærd, produktivitet og kvalitet. Forskningscenter Foulum, september 2014 Steen Henrik Møller Pelsdyrkoordinator

5 PROGRAM Temadag om Aktuel minkforskning, tirsdag den 16. september 2014 Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 09:30 Registrering Kaffe med rundstykker i forhallen ved auditoriet 10:00 Velkomst og introduktion Pelsdyrkoordinator Steen H. Møller Ordstyrer: Forskningschef Peter F. Larsen 10:10 Kan vi få flere hvalpe til at overleve? Seniorforsker Jens Malmkvist 10:30 Partnerpræference hos mink - Faderskab korrelerer med minktævers interesse for hanners urin og fæces, ikke med antal parringer eller besøg hos disse Ph.d-studerende Christina Noer 10:50 Høj mælkeproduktion i længere tid hvis tæverne fodres efter ædelyst fra fødsel Videnskabelig assistent Mariann Nakano Pinkalski 11:05 Pause - kaffe/te, vand 11:25 ERFA-grupper kan arbejde effektivt med dyrevelfærd efter metoderne fra staldskoler Ph.d-studerende Britt Henriksen 11:40 Kan minks evne til at føle glæde måles og bruges som velfærdsindikator? Ph.d.-studerende Toke Munk Schou 11:55 Tidlig fravænning og udsætning i gruppeindhusning kan give færre bidmærker i skindene Seniorforsker Steen H. Møller 12:10 Produktions- og velfærdsmæssige konsekvenser ved hold af tæver i grupper, i standardbur vs. etagebur samt af beskæftigelsesrør med stor og lille diameter Seniorforsker Steffen W. Hansen 12:30 Frokost & kaffe 13:30 De mest effektive avlsplaner kan findes ved simuleringer Forskningsassistent Kristian Meier 13:45 Lav sammenhæng mellem pelskvalitet vurderet på levende dyr og skind betyder, at livdyrsvurdering ikke er den bedste metode til selektion af avlsdyr Videnskabelig assistent Janne Thirstrup 14:00 Eksperimentelle sår et værktøj der kan vise, hvordan vi bedst bedømmer og behandler sår hos mink Ph.d.-studerende Anna Jespersen 14:20 Forfriskninger kaffe/te, vand, frugt og småkager/chokolader 14:40 Methioninindholdet i et lavproteinfoder påvirker forekomsten af fedtlever hos mink Lektor Connie Matthiesen 14:55 Hvordan kan vi få ekstra vand til hvalpene i slutningen af dieperioden? Dyrlæge Tove Clausen 15:15 Opsummering Forskningschef Peter F. Larsen 15:30 Afslutning

6 Indholdsfortegnelse Kan vi få flere hvalpe til at overleve? v/seniorforsker Jens Malmkvist... side 6 Partnerpræference hos mink Faderskab korrelerer med minktævens interesse for hanners urin og fæces, ikke med antal parringer eller besøg hos disse v/ph.d.-studerende Christina Noer... side 13 Høj mælkeproduktion i længere tid hvis tæver fodres efter ædelyst fra fødsel v/videnskabelig assistent Mariann Nakano Pinkalski... side 22 ERFA-grupper kan arbejde effektivt med dyrevelfærd efter metoderne fra staldskoler v/ph.d.-studerende Britt Henriksen... side 28 Kan minks evne til at føle glæde måles og bruges som velfærdsindikator? v/ph.d.-studerende Toke Munk Schou... side 34 Tidlig fravænning og udsætning i gruppeindhusning kan give færre bidmærker i skindene v/seniorforsker Steen H. Møller... side 40 Produktions- og velfærdsmæssige konsekvenser ved hold af tæver i grupper, i standardbur vs. etagebur samt af beskæftigelsesrør med stor og lille diameter v/seniorforsker Steffen W. Hansen... side 44 De mest effektive avlsplaner kan findes ved simuleringer v/forskningsassistent Kristian Meier... side 55 Lav sammenhæng mellem pelskvalitet vurderet på levende dyr og skind betyder, at livdyrsvurdering ikke er den bedste metode til selektion af avlsdyr v/videnskabelig assistent Janne Thirstrup... side 60 Eksperimentelle sår et værktøj der kan vise, hvordan vi bedst bedømmer og behandler sår hos mink v/ph.d.-studerende Anna Jespersen... side 66 Methioninindholdet i et lavproteinfoder påvirker forekomsten af fedtlever hos mink v/lektor Connie Matthiesen...side 71 Hvordan kan vi få ekstra vand til hvalpene i slutningen af dieperioden? v/dyrlæge Tove Clausen... side 78

7 Kan vi få flere hvalpe til at overleve? Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Der er et potentiale for øget hvalpeoverlevelse i produktionen af mink. Dette indlæg omhandler en netop igangsat fireårig undersøgelse, hvor formålet er at udvikle produkter og anvise management til at øge antallet af vitale hvalpe fra hver enkelt avlstæve. Indledning Vi har gennem flere år undersøgt, hvordan man kan få flere hvalpe til at overleve. I 2014 igangsatte vi projektet Management til forbedret hvalpeoverlevelse, dyrevelfærd og effektivitet i dansk minkproduktion. Et hovedmål i projektet er at finde løsninger, der kan reducere den tidlige hvalpedødelighed til under 8 %, hvilket ville kunne øge antallet af producerede skind pr. avlstæve fra de nuværende ca. 5,3 til 6,1. Projektet sigter efter at nå målet i løbet af fire år i tæt samarbejde mellem erhvervets forskning (Kopenhagen Forskning), rådgivere (Kopenhagen Rådgivning), private firmaer (Hedensted Gruppen, Dansk Dyrestimuli) og forskere (Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet). I dette indlæg beskriver jeg: 1) projektets arbejdspakker, dvs. de planlagte tiltag og 2) undersøgelse udført i 2014 med henblik på at få flere hvalpe til at overleve. Arbejdspakker ( ) Det igangsatte projekt består af fire arbejdspakker: 1) Optimering af antal hvalpe og minkvelfærd fra parring til fravænning I denne arbejdspakke gennemføres undersøgelser med (i) fodringstrategi gennem diegivning, (ii) redebygningsmaterialets sammenhængskraft, (iii) størrelse/indretning af redekasse samt (iv) fravænningsalder. Dette sker på forsøgsfarme over to reproduktionssæsoner i 2014 og Resultaterne danner baggrund for den følgende afprøvning i større skala på private minkfarme (arbejdspakke 2). Desuden arbejdes med at udvikle kommercielle produkter til mink, herunder redemateriale og drikkevandssystem. Dyrene følges indtil pelsning. Formålet med dette er at undersøge, om det tidlige miljø påvirker egenskaber såsom foderforbrug, udvikling af unormal adfærd (pelsgnav, stereotypi), sygdom, antibiotikaforbrug, pelsskader og kvalitet/pris på skindet. Hypotesen er, at en god start på livet og en optimal opvækst også har positive langtidseffekter i vækstsæsonen og for slutproduktet

8 2) Afprøvning og demonstration på private farme Afprøvning af de bedste managementprincipper og produkter i større skala og demonstration på private farme gennemføres over to år. I arbejdspakken måles reproduktionsresultater og brugerens vurdering af løsningerne. Desuden følges dyrenes velfærd fra parring til pelsning ved brug af anerkendte velfærdsindikatorer og protokoller. 3) Cost-benefit analyse og konsekvensvurdering I denne arbejdspakke udarbejdes cost-benefit analyse og konsekvensvurdering, inklusive effekter på økonomi, dyrevelfærd og miljø, som følge af gennemførelse af at anvende de af projektets tiltag der har dokumenteret effekt i praksis, dvs. resultatet fra arbejdspakke 1 og 2. Disse elementer danner baggrund for, hvilke tiltag der mest effektivt kan anvendes på den enkelte farm. Arbejdspakken er tænkt som beslutningsstøtte for rådgivere, minkavlere og firmaer. Løsningernes effekt mht. effektivitet, dækningsbidrag, miljø og dyrevelfærd rapporteres. 4) Systemudvikling og implementering til minkavlere Den viden, der er opnået i projektet, beskrives dels i sammenhængende handlingsprogrammer, dels i Kopenhagen Furs rådgivning i forbindelse med drægtigheds-, fødsels- og diegivningsperioden. Dette materiale udarbejdes i samarbejde mellem konsulenter og forskere for at opnå en kort vej mellem viden og praksis, og for at sikre resultaternes relevans i praksis. Undersøgelse i 2014: Redebygningsmateriale Formålet med det første års undersøgelser har været at se på (i) tævens fodring i første halvdel af diegivningen, (ii) forskellige kombinationer af redebygningsmateriale, (iii) redekassens størrelse (standard eller stor) samt (iv) tidspunkt for fravænning og parvis udsætning (ved syv eller ved otte ugers hvalpealder). I det følgende har jeg valgt at lægge vægt på forsøg med redebygningsmateriale udført i Hvorfor fokusere på redebygningsmateriale? Særligt den tidlige hvalpedødelighed er svær at bestemme ud fra produktionsdata, men baseret på videooptagelser af fødsler af 44 kuld har vi påvist et potentiale for flere levende minkhvalpe. På disse optagelser blev der i gennemsnit observeret 9,6 hvalpe født, mens der var 6,2 levende en uge efter fødsel (Malmkvist et al., 2006). Fra denne og andre undersøgelser ved vi, at den tidlige hvalpedødelighed indtil tre dage efter fødsel er en væsentlig begrænsning for antallet af hvalpe, som kan produceres pr. fødende tæve. Mink er i modsætning til andre husdyr som grise, kvæg og heste ikke færdigudviklede når de fødes. Selv om deres fødselsvægt er nogenlunde sammenlignelig med forholdet mellem gris/so (ca. 0,5 % af moderdyrets vægt), så er minkhvalpe ude af stand til at høre og se indtil 28-dages alderen. Selv efter otte uger har hvalpe ikke opnået den voksne minks høresans (Brandt et al., 2013). Desuden er - 7 -

9 minkhvalpes evne til selv at holde varmen ringe udviklet i de første uger af livet, hvorfor de er i risiko for at dø af afkøling. Som følge heraf er tævens yngelpleje særlig vigtig ved hold af mink. Mink har en høj kapacitet til at føde mange hvalpe, imidlertid har de også en høj risiko for at tabe nogle af disse som følge af f.eks. utilstrækkeligt yngelpleje, management eller redemiljø. Selv inden fødsel kan flere faktorer påvirke yngelplejen, antallet af hvalpe som fødes og disse hvalpes overlevelseschance. Vi har tidligere vist, at fødselsproblemer bidrager til den tidlige hvalpedødelighed. Fødselsvarighed hos en gruppe af tæver uden hvalpetab var 5,2 timer i gennemsnit, mens tæver med et højt hvalpetab havde en fødselsvarighed på 10,1 timer, selv om begge grupper fødte otte levende hvalpe i gennemsnit (Malmkvist et al., 2007). Fødselsproblemer (f.eks. i form af forlænget fødselsvarighed, høj variation i interval mellem hvalpe, dødfødte) påvirkes både af tævens huld og af hendes adgang til egnet redemateriale. Tæver i middelhuld fødte færre dødfødte hvalpe end fede tæver (Malmkvist og Palme, 2008), hvilket også er fundet i farmundersøgelser (Bækgaard et al., 2007). Tæver med fri adgang til halm i perioden op til fødsel havde færre fødselsproblemer end tæver med træspåner, uanset om de derudover havde en redeindsats (der forbedrer redens temperatur) eller ej. Ydermere var det de forskellige redematerialer og ikke huldet som påvirkede tævens stressniveau og yngelpleje samt dødeligheden hos de levendefødte hvalpe i denne undersøgelse (Malmkvist og Palme, 2007). Disse resultater understreger vigtigheden af redemiljøet på minkfarme. Der er imidlertid kun gennemført få systematiske undersøgelser af, hvordan vi i praksis kan optimere minkens redemiljø før og efter fødsel. En undersøgelse viste, at dødsrisikoen for en hvalp var cirka fire gange højere for en hvalp født i et miljø med kun halm i forhold til en hvalp født i et miljø med yderligere redemateriale i form af halm, træuld og angorakaninuld tildelt som frit valg til de drægtige tæver. Denne luksusgruppe havde en overraskende lav dødelighed blandt de levendefødte hvalpe (ca. 5 %; Lund og Malmkvist, 2012). Der er imidlertid flere spørgsmål, der skal afklares, før minkavlerne til fulde kan udnytte disse resultater. For eksempel ved vi ikke, om det er 1) den højere sammenhængskraft i det anvendte redemateriale (byggede reder var tungere), 2) specifikke egenskaber ved det anvendte materiale (f.eks. høj isolerende og fugtregulerende evne ved brug af bl.a. angorakaninuld) eller 3) en højere opfyldelse af tævens behov for at udføre redebygningsadfærd, som er hovedansvarlig for den markante positive effekt på hvalpenes overlevelse. Vi ved heller ikke, om frit valg for den drægtige tæve er vigtig, eller om tildelingen lige så godt kan ske med et færdigblandet materiale? Måske kan adgang til andre (billigere, mere tilgængelige) redebygningsmaterialer end angorakaninuld give samme lave dødelighed? Derfor blev 2014-undersøgelsen udført med fokus på betydningen af forskellige typer af redemateriale på overlevelsen og væksten af minkhvalpe fra dag 0 til 7. Desuden så vi på tævens stressniveau og hendes yngelpleje. Den første del af denne undersøgelse blev gennemført i avlssæsonen 2014, og dataanalysen pågår nu. Ved denne præsentation af projektet håber jeg at få input og diskussion med hensyn til, hvordan vi opnår at få en højere andel af de fødte minkhvalpe til at overleve

10 Dyremateriale og forsøgsdesign I forsøget indgik dobbeltparrede, brune førsteårstæver fordelt på otte forsøgsgrupper, som vist i tabel 1. De blev alle jævnt fordelt i en 10-rækket hal kort efter parring (24. marts). Alle redekasser var forsynet med loggere (Ibutton ), der målte temperatur og fugt i redekassen hvert 15. minut. Hver redekasse indeholdt en bundplade af træ, en mursten og 200 g Easystrø (Dansk Dyrestimuli A/S) og var dækket af et lag halm oven på redekasselåg. Derudover blev yderligere redemateriale tildelt tre gange om ugen (mandag, onsdag og fredag) som anført i tabel 1, fra 24. marts til syv dage efter fødsel. Hos halvdelen af dyrene blev tæven flyttet og hvalpene sat ud parvis efter syvende uge, mens den anden halvdel ventede til ottende uge efter fødsel. Tabel 1. Forsøgsgrupper af dobbeltparrede førsteårs tæver Forsøgs- Redemateriale, ad libitum adgang gruppe Antal parrede tæver 1 Frit valg: snittet byghalm + træuld + angorakaninuld 60 2 Frit valg: snittet byghalm + træuld + lammeuld 60 3 Frit valg: snittet byghalm + lammeuld 60 4 Blanding: snittet byghalm med 2,5 % lammeuld 60 5 Blanding: snittet byghalm med 10 % lammuld 60 6 Snittet byghalm 60 7 Snittet byghalm, samt restriktiv fodring tidligt i diegivningen 60 8 Snittet byghalm, samt større redekasse efter 4. uge 42 Ved forsøgets begyndelse fik hver tæve 80 g redemateriale (ifølge tabel 1). Herefter blev redematerialet tildelt tre dage om ugen, såfremt mere end 50 % af det oprindelige materiale var brugt. Forbruget blev registreret pr. bur. Det blev ikke foretaget kuldudjævning eller redning af hvalpe, der var blevet kolde (se også Castella og Malmkvist, 2008). Døde hvalpe blev obduceret for at bestemme, om de var levendefødte eller dødfødte, og eventuelle sår/skader blev registreret. Fodring foregik én gang dagligt kl ± 15 min. Dataindsamling Tabel 2 viser et overblik over dataindsamlingen

11 Tabel 2. Dataindsamlingen for tæver og kuld indtil dag 7 efter fødsel. Tid Indsamlet data Kommentar 10., 16., 23. april Koncentration af stresshormoner Fæces Cortisol Metabolitter (FCM), metode valideret i Malmkvist et al., 2011; Onsdag kl februar, 26. marts, Tævens huld Score 1-5 dag 7 efter fødsel 27. april dag 7 efter fødsel Temperatur og relativ fugtighed i redekassen Hvert 15. min. vha. loggere inde i redekasse En gang ugentlig 27. marts 1. maj, samt dag 2 efter Redescore Placering og adfærd af tæve og hvalpe Redescore 0-5, 1 scanning pr. bur fødsel Dag 0 Tidspunkt for fødsel af kuld Positive tegn på unger, under scanningsrunder morgen, eftermiddag og aften Dag 1 og dag 7 efter fødsel Vægt af kuldet pr. køn Dag 1 morgen: kuld født om morgenen dagen før. Dag 1 eftermiddag: kuld født om eftermiddagen eller aftenen dagen før Dag 3 efter fødsel Koncentration af stresshormoner FCM i fæces, kl Dag 0 til dag 7 efter fødsel Indsamling af døde hvalpe Obduktion, test for at være dødfødt eller ej, registrering af sår mv. Dag 5 efter fødsel Hvalp-i-nød test Indikator for tævens reaktivitet over for egen hvalp; skiftevis han/hun hvalp inden for forsøgsgruppe (cf. Malmkvist og Houbak, 2000; Clausen et al., 2008) Resultater og diskussion Både dataindsamling og -analyse er stadig i gang. Tæven og kuldet blev også fulgt i resten af laktationsperioden (f.eks. mht. adfærd i bur/rede, forekomst af sår og skader, vægt ved hhv. syg og otte uger, stresshormoner, bedømmelse af tævernes mælkekirtler). Afkommet følges helt til pelsning i 2014 for at teste, om en god start for hvalpene også er fordelagtigt for deres senere vækst og adfærdsmæssige udvikling

12 Projektet vil i de kommende år bidrage med nye resultater til at belyse, hvordan vi kan få flere levende hvalpe. Anerkendelse Forsøget modtager midler fra Pelsafgiftsfonden for året 2014, Kopenhagen Fur, Aarhus Universitet og Grønt Udviklings- og DemonstrationsProjekt (GUDP), NaturErhvervstyrelsen. Tak til de mange personer, der har deltaget i dataindsamlingen i 2014; fra Aarhus Universitet: Birthe Houbak, Betty Schou, Steffen W. Hansen, Steen H. Møller, Mariann N. Pinkalski, Carsten K. Christensen, John M. Obidah, Anton S. Jensen, Anne S. Bak, Pia Poulsen, personale på forsøgsfarmen og i stresshormon laboratorium ved Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum. Yderligere tak til de øvrige projektdeltagere for diskussioner: Michael Sønderup, Tove Clausen, Peter F. Larsen, Jesper Clausen (Kopenhagen Fur), Henning Bøndergaard (Dansk Dyrestimuli A/S), og Kim Christiansen (Hedensted Gruppen A/S). Referencer Brandt C, Malmkvist J, Nielsen RL, Brande-Lavridsen N, Surlykke A (2013). Development of vocalisation and hearing in American mink (Neovison vison). J. Exp. Biol. 216, Bækgaard H, Hansen MU, Sønderup M, Clausen T (2007). Connection between early kit mortality and the body conditon of females and feed consumption from January to birth. Årsrapport 2006, Danske Pelsdyrerhvervs Forsøgscenter, Holstebro, Danmark pp Castella A, Malmkvist J (2008). The effect of heat incubators on chilled mink kits. Appl. Anim. Behav. Sci. 113, Clausen KT, Malmkvist J, Surlykke A (2008). Ultrasonic vocalisations of kits during maternal kitretrieval in farmed mink, Mustela vison. Appl. Anim. Behav. Sci. 114, Lund VH, Malmkvist J (2012). Influence of nest box environment on kit survival. Proceedings of the Xth International Congress in fur animal production, Scientifur 36 (3/4), Malmkvist J, Houbak B (2000). Measuring maternal care in mink: Kit retrieval test. Scientifur 24, Malmkvist J, Castella A, Houbak B (2006). Små mink store udfordringer. Temadag om minkproduktion, DJF

13 Malmkvist J, Gade M, Damm BI (2007). Parturient behaviuor in farmed mink (Mustela vison) in relation to early kit mortality. Appl. Anim. Behav. Sci. 107, Malmkvist J, Palme R (2008). Periparturient nest building: implications for parturition, kit survival, maternal stress and behaviour in farmed mink (Mustela vison). Appl. Anim. Behav. Sci. 114, Malmkvist J, Jeppesen LL, Palme R (2011). Stress and stereotypic behaviour in mink (Mustela vison): A focus on adrenocortical activity. Stress 14, Malmkvist J, Palme R (2014). Timing of transfer after mating influence dam cortisol and maternal care in farm mink. Book of Abstract of the 65 th Annual Meeting of European Federation of Animal Science, EAAP. p

14 Partnerpræference hos mink - Faderskab korrelerer med minktævers interesse for hanners urin og fæces, ikke med antal parringer eller besøg hos disse Christina Lehmkuhl Noer a,b, Mikkel Stelvig a og Torben Dabelsteen b a Københavns Zoo, b Biologisk Institut, Københavns Universitet Dette studie viser en sammenhæng mellem minktævers interesse for hanminks urin og fæces og disse hanminks chance for faderskab hos amerikanske vildtype mink i et frit-valgs-eksperiment med to hanner. Resultaterne tyder på, at man i fremtiden kan bruge urin og fæces fra udvalgte hanner til at teste hvem tæver foretrækker og dermed reducere behovet for parringer med forskellige hanner. Indledning Kemisk kommunikation spiller en vigtig rolle for solitære rovdyr, særligt i parringssæsonen. Individuelle kemiske signaler fra kirtelsekreter, som blandt andet findes i urin og fæces, kan give information om et individs reproduktive stadie, kvaliteter og sociale status. Modtagere af disse signaler vil ofte reagere med at undersøge området, hvor signalerne er afsat, markere med egen urin/fæces og eventuelt blive ophidsede. Om der efterfølgende udføres opsøgende adfærd, afhænger af signalernes informationsindhold, konteksten samt af vigtigheden individet tillægger lugten (Berzins & Helder, 2008). Amerikanske mink er solitære og har relativt store home ranges (aktivitetsområder), hvori de samler føde og markerer med urin og fæces. Hanner er territoriale, men deres territorium overlapper ofte flere tævers home ranges. Tævers home ranges overlapper hinandens men ofte kun én hans. Alligevel får hunner ofte afkom i samme kuld med flere hanner (Thom, Macdonald, & Mason, 2004). Dette kan fysiologisk forklares ved ekstra parringer med gennemrejsende hanner, og at tæverne er i stand til at få flere ægløsninger under parringssæsonen, som resulterer i et enkelt kuld. Minktævers ægløsning induceres ved parring, og efter timer frigives æggene (Dunstone Nigel, 1993). Genetiske fordele kan være en forklaring på parringer med flere hanner, fx ved at hunnerne parrer sig med strejfende hanner, hvis disse har gode gener, eller gener som passer godt til tævens, eller ved at disse parringer øger deres afkoms genetiske diversitet og dermed chancen for at nogle overlever (Thom et al., 2004). Når hunner parer sig med flere hanner, kaldes det polyandry. Polyandry udelukker ikke, at hunner foretager et valg med hensyn til hvem, de vil parre sig med for at opnå de største genetiske fordele. Andre studier har vist, at hunner med polyandry skelner mellem hanner (Berteaux, Bêty, Rengifo & Bergeron, 1999; Petrie, 1994)

15 Hunner og hanner kan bruge deres lugtesans til at finde hinanden i parringssæsonen, da de markerer med urin og fæces i deres home ranges og territorier. Fordi mink kun er blevet avlet i fangenskab i evolutionært set kort tid, under hundrede år, er der gode chancer for, at deres evne til at bedømme potentielle partnere ved hjælp af deres lugtesans stadig er intakt. Formål Dette studie undersøger, hvorvidt det er muligt at måle partnerpræference hos minktæver baseret alene på deres interesse for to forskellige hanners urin- og fæcesprøver (snusen og kradsen til prøverne) eller på deres interesse for samme levende hanner (antal besøg hos og parringer med de to hanner), begge i et frit-valgs-eksperiment med to hanner. Præferencemålene evalueres ved at undersøge, om der er en sammenhæng imellem præference og faderskab. Dyremateriale og forsøgsdesign Forsøgene blev udført på forskningsfarmen Rørrendegård i Taastrup sidst på vinteren 2014 på 60 seksuelt uerfarne vildtype Amerikanske mink. 20 tæver og 40 hanner, som var ca. ni måneder gamle. Præferenceforsøgene inkluderede to delforsøg, som begge blev udført i standardbure. Et fire dages stimuluspræference-forsøg blev udført februar, og et efterfølgende partnerpræference-forsøg blev udført marts. Inden forsøgsstart blev hver af de 20 minktæver matchet med to hanner, som varierede i deres decembervægt og personlighed (personlighedstests beskrevet i Noer et al i revision). Minkene blev matchet, så tæt slægtskab blev undgået. Stimuluspræference-forsøg I første forsøg blev urin og fæces indsamlet på hvalpepap hos hver af de to hanner natten over. Den efterfølgende dag blev pappet med urin og fæces præsenteret for tæven i 30 minutter mellem kl. 9 og 14. Dette blev gentaget over fire dage. Placeringen af de to hanners pap midt på hhv. højre og venstre yderlangside af tævens bur blev varieret dagligt for at udbalancere effekten af en eventuel sidepræference. Figur 1 viser forsøgsdesignet. Forsøgene blev videofilmet, og to observatører gennemså kun de første 20 minutter pga. faldende interesse/tilvænning, registreret i pilotforsøg og registrerede tiden brugt på at snuse til og/eller kradse på hver af de to hanners papstykker. Den tid tæven brugte på at stereotypere blev også registreret

16 Figur 1. Foto af forsøgsdesign for stimuluspræference-forsøg (trådholdere med hvalpepap) og partnerpræference-forsøg (adgangsrør). Under Stimuluspræference-forsøgene var naboburene tomme og adgangsrørene lukkede. Under partnerpræference-forsøgene var stimulus-præferenceholderne fjernet og nabohannerne til stede. Partnerpræference-forsøg Til de efterfølgende forsøg anvendtes adgangsrør mellem tævens bur og de to udvalgte hanners nabobure på hhv. venstre og højre langside af tævens bur (Figur 1). Kønnenes størrelsesforskel blev udnyttet, så tæven kunne passere ubesværet igennem, mens hannerne kun kunne få deres hoved igennem. Rørene var speciallavet med en indsnævring med diameter på 64, 66 eller 68 mm tilpasset den enkelte tæves størrelse. I denne test blev der kontrolleret for sidepræference ved at ændre hannernes position efter de første fem dage. Hver dag lukkede vi op for tæverne således, at de havde fri adgang til hannerne kl Tre observatører skannede ved øjebliksregistrering hver minktæve og hendes to nabohanner for nogle prædefinerede adfærdsformer og opholdssteder, før de gik videre til den næste minktæve hvert minut. Observatørerne startede forskudt, således at skanningerne resulterede i 27 registreringspunkter med ca. 6 minutters mellemrum per tæve per dag. De endelige adfærdsregistreringer indeholdt mange informationer, men de mest oplagte i forhold til partnerpræference var: Besøg hos hhv. højre og venstre han og parringer med hhv. højre og venstre han (Figur 2). For hver adfærd beregnedes en relativ værdi i forhold til total antal gange adfærden blev skannet for at tage højde for individuelle forskelle og på denne måde få et relativt forholdstal, der kunne sammenlignes tæverne imellem

Tigerdating? Minktæver finder partner i urin, gør tigere?

Tigerdating? Minktæver finder partner i urin, gør tigere? Tigerdating? Minktæver finder partner i urin, gør tigere? Christina Lehmkuhl Noer København Zoo & Adfærdsøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Fascination af naturen og eventyrlyst Lang-distance-dating

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber

Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber Christina Dahlin, cand.scient i Husdyrvidenskab Specialeprojekt Hovedvejleder: Anne Sofie

Læs mere

Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen

Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen AARHUS UNIVERSITY Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet - Foulum PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale

Læs mere

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen

Læs mere

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Hvad data viser om fodring op til fødsel Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Justitsministeriet Vedrørende spm. 369-374 fra Fødevareudvalget Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Huldstyring i praksis

Huldstyring i praksis Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Forsøg med ENERGY WATER til mink.

Forsøg med ENERGY WATER til mink. NYT FODERADDITIV. Det ny århundreds længe ventede foderadditiv, der er designet med henblik på at udvikle det optimale dyr, er nu til rådighed. ENERGY WATER optimerer immunsystemet over tid, først efter

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2009 fra Pelsdyrafgiftsfonden

Ansøgning om tilskud i 2009 fra Pelsdyrafgiftsfonden Ansøgning om tilskud i 2009 fra Pelsdyrafgiftsfonden 1. Samarbejdsaftale mellem PFC og KU 2. Projektets hovedformål Det er projektets formål at udbygge og formalisere samarbejdet om adfærdsstudier af dansk

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere 1-3-216 Mange mål for reproduktion Fodermannagement og reproduktion LandboNord 1.3..216 At farmen er fuld ved udsætning Mange tæver parret Mange hvalpe født Mange hvalpe på få avlsdyr Høj pelskvalitet

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen

Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Område Dyrevelfærd Emne Pelsdyrsproduktion (ræv og mink) og dyrevelfærdsmæssige problemstillinger. Presseansvarlig DDDs formand

Læs mere

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE) Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd & Veterinærmedicin /ANSG Sagsnr.: 2014-15-161-00003 Dato: maj 2014 Faglige, økonomiske og juridiske

Læs mere

Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed?

Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed? Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed? Maria Fredberg 1,2,3, Peer Berg 2 og Bente Krogh Hansen 2 1 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter 2 Afd. for Genetik

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING

TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEEN H. MØLLER OG JENS MALMKVIST (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 066 SEPTEMBER 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER FIND DIN RÅDGIVNING Kopenhagen Fur yder rådgivning og service til pelsdyr-avlere og fodercentraler på en lang række områder. Medarbejderne kan altid kontaktes på mail eller telefon om aktuelle emner eller

Læs mere

Gruppeindhusning er hverken godt for minken eller for minkproduktionen.

Gruppeindhusning er hverken godt for minken eller for minkproduktionen. 1 Gruppeindhusning er hverken godt for minken eller for minkproduktionen. Af Steffen W. Hansen & Steen H. Møller, Institut for husdyrbiologi og Sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet,

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Optimal fodring af soen før og efter faring

Optimal fodring af soen før og efter faring Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse

Læs mere

IUGR og andre svagfødte grise

IUGR og andre svagfødte grise Institut for Produktionsdyr og Heste IUGR og andre svagfødte grise Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, ca@sund.ku.dk Københavns Universitet, IPH Laura Lundgaard Jensen, dyrlæge, LVK, llj@lvk.dk Slide

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening

Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening Peer Berg Fra: Peer Berg Sendt: 1. april 2011 12:04 Til: 'info@eamh.dk' Emne: Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening Til rette vedkommende. Aarhus Universitet er blevet bedt om en vurdering

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

12. Projektbeskrivelse

12. Projektbeskrivelse 12. Projektbeskrivelse 1. Projektets formål At afdække minkens behov for specifikke næringsstoffer (aminosyrer, fedtsyrer, mineraler og vitaminer) samt muligheden for at erstatte protein med kulhydrat

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

Vedrørende udtalelse om hold af mink

Vedrørende udtalelse om hold af mink Fødevarestyrelsen Vedrørende udtalelse om hold af mink DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 6. marts 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk Afs. CVR-nr.: 31119103

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej 5 8520 Lystrup Att. Mie Have Thomsen Vedr.: Ansøgning om EU godkendelse af Dansk Gotlands Russ. Peer Berg Seniorforsker Dato: 08. april 2011 Direkte

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Huldstyrring økonomisk gevinst

Huldstyrring økonomisk gevinst Huldstyrring økonomisk gevinst Driftlederkursus Vet- Team 01.11.2016 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Flere hvalpe hvordan får vi det Vi har ca. 5,3 hvalp i gennemsnit per tæve i DK Er der penge i højere

Læs mere

Intern rapport. Bedre forhold for mink? A A R H U S U N I V E R S I T E T. Nye regler og ny forskning. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Intern rapport. Bedre forhold for mink? A A R H U S U N I V E R S I T E T. Nye regler og ny forskning. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Intern rapport Bedre forhold for mink? Nye regler og ny forskning Bente Krogh Hansen (ed.) A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJF husdyrbrug nr. 5 sep tember 20 07 DJ

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Indeks for HD BLUP - AM

Indeks for HD BLUP - AM Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et gerbilopdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel.

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Omkring fødsel Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Selv gamle i gårde opdrættere, der mener de har oplevet alt, hvad der næsten kan gå galt i en fødsel, må ofte sande, at det

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål

Læs mere

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Temperament hos mink målt i praksis

Temperament hos mink målt i praksis Temperament hos mink målt i praksis Steen H. Møller & Steffen W. Hansen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Blichers Allé 20, Postboks

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 LVK årsmøde Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 VELKOMST Præsentation af LVK MINK s hjemmeside med sygdoms leksikon og illustrative videoer - ved dyrlæge Peder Elbek, LVK Året 2014 - Hvor

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat

Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat KvægInfo nr.: 1618 Dato: 02-08-2006 Forfatter: Margit Bak Jensen Transponderstyrede mælkeautomater til kalve i grupper vigtigt med et godt samspil mellem kalv og automat Opstaldning af kalve i store grupper

Læs mere

Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd

Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedrørende bestillingen Omfanget af brugen af ammesøer og mulige tiltag til forbedring af deres velfærd Hermed

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015 FODRING AF SØER Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder, Videncenter

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012 fra Pelsdyrafgiftsfonden

Ansøgning om tilskud i 2012 fra Pelsdyrafgiftsfonden Ansøgning om tilskud i 2012 fra Pelsdyrafgiftsfonden 1. Projektets titel: Ernæring og næringsstofbehov hos mink. 2. Projektets hovedformål At fastsætte minkens behov for specifikke næringsstoffer og belyse

Læs mere

Aktuelt om ensilering

Aktuelt om ensilering Aktuelt om ensilering Hanne Bang Bligaard og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - 61 - Ensilagekvalitet i forhold til høst- og opbevaringsform Hanne Bang Bligaard, Dansk Kvæg Sammendrag En opgørelse af mere

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere