TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING"

Transkript

1 TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEEN H. MØLLER OG STEFFEN W. HANSEN (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 045 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

2 AARHUS UNIVERSITET TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING DCA RAPPORT NR. 045 SEPTEMBER 2014 Steen H. Møller og Steffen W. Hansen (editors) Aarhus Universitet Institut for Husdyrvidenskab Blichers Allé 20 Postboks Tjele

3 AARHUS UNIVERSITET TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING Serietitel Nr.: 045 Forfattere: Udgiver: Rekvirent: Fotograf: Tryk: Udgivelsesår: 2014 DCA rapport Steen H. Møller og Steffen W. Hansen (editors) DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Blichers Allé 20, postboks 50, 8830 Tjele. Tlf , hjemmeside: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Forsidefoto: Mariann Pinkalski, Aarhus Universitet Gengivelse er tilladt med kildeangivelse ISBN: ISSN: Rapporterne kan hentes gratis på Videnskabelig rapport Rapporterne indeholder hovedsageligt afrapportering fra forskningsprojekter, oversigtsrapporter over faglige emner, vidensynteser, rapporter og redegørelser til myndigheder, tekniske afprøvninger, vejledninger osv.

4 Forord Årets temadag afspejler den praktisk orienterede del af forskningen inden for minkproduktion. Årets program er en god blanding af forskning, der er afledt af omverdenens stigende krav til dyrenes velfærd og påvirkning af miljøet, og forskning der er drevet af ren nysgerrighed og ønsket om at forstå minkene bedre. Antallet af hvalpe er afgørende for minkproduktionen, og en række indlæg handler om, hvordan man kan øge antallet af hvalpe. Det er ikke altid parringen lykkes, og et indlæg handler om, hvorvidt minktæver foretrækker nogle hanner frem for andre. Et stort projekt om hvordan man kan få flere hvalpe til at overleve frem til fravænning omhandler både de forhold, vi tilbyder tæverne inden fødsel og gennem diegivningen, og hvordan vi får tæverne til at give tilstrækkeligt med mælk, indtil hvalpene kan klare sig med foder og vand. For at hjælpe hvalpene med at få vand nok, indtil de lærer at drikke af vandingssystemet, undersøges mulighederne for supplerende vandforsyning, og om man kan finde et stof, der kan binde vand i foderet på en måde, så hvalpene kan få glæde af det. Der er meget fokus på dyrenes velfærd, og hvordan denne kan vurderes på fornuftig vis. For minkene er det vigtigste naturligvis, at eventuelle problemer rettes, og avlerne skal derfor kunne bruge resultaterne fx i ERFA-grupper, hvor man har undersøgt, om de såkaldte staldskoler er en effektiv måde at finde løsninger på. Velfærd er svært at måle, og der er stadig behov for udvikling af nye og bedre metoder - måske kan minks evne til at føle glæde bruges som velfærdsindikator? Der forkes fortsat i, hvordan gruppeindhusede mink kommer ud af det med hinanden. Hvalpenes alder ved fravænning og udsætning og forskelige sammensætninger af køn og størrelse af grupper er undersøgt i kombination med standard- og etagebure og med beskæftigelsesrør af forskellig diameter. I avlsarbejdet er nye metoder er ved at blive tilgængelige, og disse kan blive et effektivt redskab, når man skal fremme de egenskaber, det er svært at drive avl med på traditionel vis. Simuleringer viser, at genomisk selektion kan øge avlsfremgangen for vanskelige egenskaber som kuldstørrelse og pelskvalitet sammenlignet med traditionel avl. En anden udfordring i avlsarbejdet er, at det man kan se på de levende dyr, ikke er det samme som på skindene. Sammenhængen mellem pelskvalitet vurderet på levende dyr og skind er lav, men der findes metoder til selektion, der kan tage hensyn til dette. Sår og skader hos mink er et problem for dyret og dets velfærd, mens problemet for avleren og dyrlægen er at vælge mellem behandling eller aflivning, og for kontrolløren at vurdere, om der er valgt rigtigt! Resultater fra eksperimentelle sår kan bruges som værktøj ved vurdering og valg af behandling af sår hos mink. På miljøsiden er ønsket om reduktion af især kvælstofudledningen stadig aktuelt. Mink har et stort behov for protein i foderet, og for lidt protein går ud over vækst, pelskvalitet og sundhed, men hvor ligger balancen? En undersøgelse af hvordan tilskud af aminosyrer til foder med lavt proteinindhold påvirker forekomsten af fedtlever hos mink kan bidrage til svaret. Vi satser på at fastholde temamødet som et årligt forum for diskussion af relevante spørgsmål og udfordringer for den danske minkproduktion, så danske mink fortsat kan være førende på både dyrevelfærd, produktivitet og kvalitet. Forskningscenter Foulum, september 2014 Steen Henrik Møller Pelsdyrkoordinator

5 PROGRAM Temadag om Aktuel minkforskning, tirsdag den 16. september 2014 Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 09:30 Registrering Kaffe med rundstykker i forhallen ved auditoriet 10:00 Velkomst og introduktion Pelsdyrkoordinator Steen H. Møller Ordstyrer: Forskningschef Peter F. Larsen 10:10 Kan vi få flere hvalpe til at overleve? Seniorforsker Jens Malmkvist 10:30 Partnerpræference hos mink - Faderskab korrelerer med minktævers interesse for hanners urin og fæces, ikke med antal parringer eller besøg hos disse Ph.d-studerende Christina Noer 10:50 Høj mælkeproduktion i længere tid hvis tæverne fodres efter ædelyst fra fødsel Videnskabelig assistent Mariann Nakano Pinkalski 11:05 Pause - kaffe/te, vand 11:25 ERFA-grupper kan arbejde effektivt med dyrevelfærd efter metoderne fra staldskoler Ph.d-studerende Britt Henriksen 11:40 Kan minks evne til at føle glæde måles og bruges som velfærdsindikator? Ph.d.-studerende Toke Munk Schou 11:55 Tidlig fravænning og udsætning i gruppeindhusning kan give færre bidmærker i skindene Seniorforsker Steen H. Møller 12:10 Produktions- og velfærdsmæssige konsekvenser ved hold af tæver i grupper, i standardbur vs. etagebur samt af beskæftigelsesrør med stor og lille diameter Seniorforsker Steffen W. Hansen 12:30 Frokost & kaffe 13:30 De mest effektive avlsplaner kan findes ved simuleringer Forskningsassistent Kristian Meier 13:45 Lav sammenhæng mellem pelskvalitet vurderet på levende dyr og skind betyder, at livdyrsvurdering ikke er den bedste metode til selektion af avlsdyr Videnskabelig assistent Janne Thirstrup 14:00 Eksperimentelle sår et værktøj der kan vise, hvordan vi bedst bedømmer og behandler sår hos mink Ph.d.-studerende Anna Jespersen 14:20 Forfriskninger kaffe/te, vand, frugt og småkager/chokolader 14:40 Methioninindholdet i et lavproteinfoder påvirker forekomsten af fedtlever hos mink Lektor Connie Matthiesen 14:55 Hvordan kan vi få ekstra vand til hvalpene i slutningen af dieperioden? Dyrlæge Tove Clausen 15:15 Opsummering Forskningschef Peter F. Larsen 15:30 Afslutning

6 Indholdsfortegnelse Kan vi få flere hvalpe til at overleve? v/seniorforsker Jens Malmkvist... side 6 Partnerpræference hos mink Faderskab korrelerer med minktævens interesse for hanners urin og fæces, ikke med antal parringer eller besøg hos disse v/ph.d.-studerende Christina Noer... side 13 Høj mælkeproduktion i længere tid hvis tæver fodres efter ædelyst fra fødsel v/videnskabelig assistent Mariann Nakano Pinkalski... side 22 ERFA-grupper kan arbejde effektivt med dyrevelfærd efter metoderne fra staldskoler v/ph.d.-studerende Britt Henriksen... side 28 Kan minks evne til at føle glæde måles og bruges som velfærdsindikator? v/ph.d.-studerende Toke Munk Schou... side 34 Tidlig fravænning og udsætning i gruppeindhusning kan give færre bidmærker i skindene v/seniorforsker Steen H. Møller... side 40 Produktions- og velfærdsmæssige konsekvenser ved hold af tæver i grupper, i standardbur vs. etagebur samt af beskæftigelsesrør med stor og lille diameter v/seniorforsker Steffen W. Hansen... side 44 De mest effektive avlsplaner kan findes ved simuleringer v/forskningsassistent Kristian Meier... side 55 Lav sammenhæng mellem pelskvalitet vurderet på levende dyr og skind betyder, at livdyrsvurdering ikke er den bedste metode til selektion af avlsdyr v/videnskabelig assistent Janne Thirstrup... side 60 Eksperimentelle sår et værktøj der kan vise, hvordan vi bedst bedømmer og behandler sår hos mink v/ph.d.-studerende Anna Jespersen... side 66 Methioninindholdet i et lavproteinfoder påvirker forekomsten af fedtlever hos mink v/lektor Connie Matthiesen...side 71 Hvordan kan vi få ekstra vand til hvalpene i slutningen af dieperioden? v/dyrlæge Tove Clausen... side 78

7 Kan vi få flere hvalpe til at overleve? Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Der er et potentiale for øget hvalpeoverlevelse i produktionen af mink. Dette indlæg omhandler en netop igangsat fireårig undersøgelse, hvor formålet er at udvikle produkter og anvise management til at øge antallet af vitale hvalpe fra hver enkelt avlstæve. Indledning Vi har gennem flere år undersøgt, hvordan man kan få flere hvalpe til at overleve. I 2014 igangsatte vi projektet Management til forbedret hvalpeoverlevelse, dyrevelfærd og effektivitet i dansk minkproduktion. Et hovedmål i projektet er at finde løsninger, der kan reducere den tidlige hvalpedødelighed til under 8 %, hvilket ville kunne øge antallet af producerede skind pr. avlstæve fra de nuværende ca. 5,3 til 6,1. Projektet sigter efter at nå målet i løbet af fire år i tæt samarbejde mellem erhvervets forskning (Kopenhagen Forskning), rådgivere (Kopenhagen Rådgivning), private firmaer (Hedensted Gruppen, Dansk Dyrestimuli) og forskere (Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet). I dette indlæg beskriver jeg: 1) projektets arbejdspakker, dvs. de planlagte tiltag og 2) undersøgelse udført i 2014 med henblik på at få flere hvalpe til at overleve. Arbejdspakker ( ) Det igangsatte projekt består af fire arbejdspakker: 1) Optimering af antal hvalpe og minkvelfærd fra parring til fravænning I denne arbejdspakke gennemføres undersøgelser med (i) fodringstrategi gennem diegivning, (ii) redebygningsmaterialets sammenhængskraft, (iii) størrelse/indretning af redekasse samt (iv) fravænningsalder. Dette sker på forsøgsfarme over to reproduktionssæsoner i 2014 og Resultaterne danner baggrund for den følgende afprøvning i større skala på private minkfarme (arbejdspakke 2). Desuden arbejdes med at udvikle kommercielle produkter til mink, herunder redemateriale og drikkevandssystem. Dyrene følges indtil pelsning. Formålet med dette er at undersøge, om det tidlige miljø påvirker egenskaber såsom foderforbrug, udvikling af unormal adfærd (pelsgnav, stereotypi), sygdom, antibiotikaforbrug, pelsskader og kvalitet/pris på skindet. Hypotesen er, at en god start på livet og en optimal opvækst også har positive langtidseffekter i vækstsæsonen og for slutproduktet

8 2) Afprøvning og demonstration på private farme Afprøvning af de bedste managementprincipper og produkter i større skala og demonstration på private farme gennemføres over to år. I arbejdspakken måles reproduktionsresultater og brugerens vurdering af løsningerne. Desuden følges dyrenes velfærd fra parring til pelsning ved brug af anerkendte velfærdsindikatorer og protokoller. 3) Cost-benefit analyse og konsekvensvurdering I denne arbejdspakke udarbejdes cost-benefit analyse og konsekvensvurdering, inklusive effekter på økonomi, dyrevelfærd og miljø, som følge af gennemførelse af at anvende de af projektets tiltag der har dokumenteret effekt i praksis, dvs. resultatet fra arbejdspakke 1 og 2. Disse elementer danner baggrund for, hvilke tiltag der mest effektivt kan anvendes på den enkelte farm. Arbejdspakken er tænkt som beslutningsstøtte for rådgivere, minkavlere og firmaer. Løsningernes effekt mht. effektivitet, dækningsbidrag, miljø og dyrevelfærd rapporteres. 4) Systemudvikling og implementering til minkavlere Den viden, der er opnået i projektet, beskrives dels i sammenhængende handlingsprogrammer, dels i Kopenhagen Furs rådgivning i forbindelse med drægtigheds-, fødsels- og diegivningsperioden. Dette materiale udarbejdes i samarbejde mellem konsulenter og forskere for at opnå en kort vej mellem viden og praksis, og for at sikre resultaternes relevans i praksis. Undersøgelse i 2014: Redebygningsmateriale Formålet med det første års undersøgelser har været at se på (i) tævens fodring i første halvdel af diegivningen, (ii) forskellige kombinationer af redebygningsmateriale, (iii) redekassens størrelse (standard eller stor) samt (iv) tidspunkt for fravænning og parvis udsætning (ved syv eller ved otte ugers hvalpealder). I det følgende har jeg valgt at lægge vægt på forsøg med redebygningsmateriale udført i Hvorfor fokusere på redebygningsmateriale? Særligt den tidlige hvalpedødelighed er svær at bestemme ud fra produktionsdata, men baseret på videooptagelser af fødsler af 44 kuld har vi påvist et potentiale for flere levende minkhvalpe. På disse optagelser blev der i gennemsnit observeret 9,6 hvalpe født, mens der var 6,2 levende en uge efter fødsel (Malmkvist et al., 2006). Fra denne og andre undersøgelser ved vi, at den tidlige hvalpedødelighed indtil tre dage efter fødsel er en væsentlig begrænsning for antallet af hvalpe, som kan produceres pr. fødende tæve. Mink er i modsætning til andre husdyr som grise, kvæg og heste ikke færdigudviklede når de fødes. Selv om deres fødselsvægt er nogenlunde sammenlignelig med forholdet mellem gris/so (ca. 0,5 % af moderdyrets vægt), så er minkhvalpe ude af stand til at høre og se indtil 28-dages alderen. Selv efter otte uger har hvalpe ikke opnået den voksne minks høresans (Brandt et al., 2013). Desuden er - 7 -

9 minkhvalpes evne til selv at holde varmen ringe udviklet i de første uger af livet, hvorfor de er i risiko for at dø af afkøling. Som følge heraf er tævens yngelpleje særlig vigtig ved hold af mink. Mink har en høj kapacitet til at føde mange hvalpe, imidlertid har de også en høj risiko for at tabe nogle af disse som følge af f.eks. utilstrækkeligt yngelpleje, management eller redemiljø. Selv inden fødsel kan flere faktorer påvirke yngelplejen, antallet af hvalpe som fødes og disse hvalpes overlevelseschance. Vi har tidligere vist, at fødselsproblemer bidrager til den tidlige hvalpedødelighed. Fødselsvarighed hos en gruppe af tæver uden hvalpetab var 5,2 timer i gennemsnit, mens tæver med et højt hvalpetab havde en fødselsvarighed på 10,1 timer, selv om begge grupper fødte otte levende hvalpe i gennemsnit (Malmkvist et al., 2007). Fødselsproblemer (f.eks. i form af forlænget fødselsvarighed, høj variation i interval mellem hvalpe, dødfødte) påvirkes både af tævens huld og af hendes adgang til egnet redemateriale. Tæver i middelhuld fødte færre dødfødte hvalpe end fede tæver (Malmkvist og Palme, 2008), hvilket også er fundet i farmundersøgelser (Bækgaard et al., 2007). Tæver med fri adgang til halm i perioden op til fødsel havde færre fødselsproblemer end tæver med træspåner, uanset om de derudover havde en redeindsats (der forbedrer redens temperatur) eller ej. Ydermere var det de forskellige redematerialer og ikke huldet som påvirkede tævens stressniveau og yngelpleje samt dødeligheden hos de levendefødte hvalpe i denne undersøgelse (Malmkvist og Palme, 2007). Disse resultater understreger vigtigheden af redemiljøet på minkfarme. Der er imidlertid kun gennemført få systematiske undersøgelser af, hvordan vi i praksis kan optimere minkens redemiljø før og efter fødsel. En undersøgelse viste, at dødsrisikoen for en hvalp var cirka fire gange højere for en hvalp født i et miljø med kun halm i forhold til en hvalp født i et miljø med yderligere redemateriale i form af halm, træuld og angorakaninuld tildelt som frit valg til de drægtige tæver. Denne luksusgruppe havde en overraskende lav dødelighed blandt de levendefødte hvalpe (ca. 5 %; Lund og Malmkvist, 2012). Der er imidlertid flere spørgsmål, der skal afklares, før minkavlerne til fulde kan udnytte disse resultater. For eksempel ved vi ikke, om det er 1) den højere sammenhængskraft i det anvendte redemateriale (byggede reder var tungere), 2) specifikke egenskaber ved det anvendte materiale (f.eks. høj isolerende og fugtregulerende evne ved brug af bl.a. angorakaninuld) eller 3) en højere opfyldelse af tævens behov for at udføre redebygningsadfærd, som er hovedansvarlig for den markante positive effekt på hvalpenes overlevelse. Vi ved heller ikke, om frit valg for den drægtige tæve er vigtig, eller om tildelingen lige så godt kan ske med et færdigblandet materiale? Måske kan adgang til andre (billigere, mere tilgængelige) redebygningsmaterialer end angorakaninuld give samme lave dødelighed? Derfor blev 2014-undersøgelsen udført med fokus på betydningen af forskellige typer af redemateriale på overlevelsen og væksten af minkhvalpe fra dag 0 til 7. Desuden så vi på tævens stressniveau og hendes yngelpleje. Den første del af denne undersøgelse blev gennemført i avlssæsonen 2014, og dataanalysen pågår nu. Ved denne præsentation af projektet håber jeg at få input og diskussion med hensyn til, hvordan vi opnår at få en højere andel af de fødte minkhvalpe til at overleve

10 Dyremateriale og forsøgsdesign I forsøget indgik dobbeltparrede, brune førsteårstæver fordelt på otte forsøgsgrupper, som vist i tabel 1. De blev alle jævnt fordelt i en 10-rækket hal kort efter parring (24. marts). Alle redekasser var forsynet med loggere (Ibutton ), der målte temperatur og fugt i redekassen hvert 15. minut. Hver redekasse indeholdt en bundplade af træ, en mursten og 200 g Easystrø (Dansk Dyrestimuli A/S) og var dækket af et lag halm oven på redekasselåg. Derudover blev yderligere redemateriale tildelt tre gange om ugen (mandag, onsdag og fredag) som anført i tabel 1, fra 24. marts til syv dage efter fødsel. Hos halvdelen af dyrene blev tæven flyttet og hvalpene sat ud parvis efter syvende uge, mens den anden halvdel ventede til ottende uge efter fødsel. Tabel 1. Forsøgsgrupper af dobbeltparrede førsteårs tæver Forsøgs- Redemateriale, ad libitum adgang gruppe Antal parrede tæver 1 Frit valg: snittet byghalm + træuld + angorakaninuld 60 2 Frit valg: snittet byghalm + træuld + lammeuld 60 3 Frit valg: snittet byghalm + lammeuld 60 4 Blanding: snittet byghalm med 2,5 % lammeuld 60 5 Blanding: snittet byghalm med 10 % lammuld 60 6 Snittet byghalm 60 7 Snittet byghalm, samt restriktiv fodring tidligt i diegivningen 60 8 Snittet byghalm, samt større redekasse efter 4. uge 42 Ved forsøgets begyndelse fik hver tæve 80 g redemateriale (ifølge tabel 1). Herefter blev redematerialet tildelt tre dage om ugen, såfremt mere end 50 % af det oprindelige materiale var brugt. Forbruget blev registreret pr. bur. Det blev ikke foretaget kuldudjævning eller redning af hvalpe, der var blevet kolde (se også Castella og Malmkvist, 2008). Døde hvalpe blev obduceret for at bestemme, om de var levendefødte eller dødfødte, og eventuelle sår/skader blev registreret. Fodring foregik én gang dagligt kl ± 15 min. Dataindsamling Tabel 2 viser et overblik over dataindsamlingen

11 Tabel 2. Dataindsamlingen for tæver og kuld indtil dag 7 efter fødsel. Tid Indsamlet data Kommentar 10., 16., 23. april Koncentration af stresshormoner Fæces Cortisol Metabolitter (FCM), metode valideret i Malmkvist et al., 2011; Onsdag kl februar, 26. marts, Tævens huld Score 1-5 dag 7 efter fødsel 27. april dag 7 efter fødsel Temperatur og relativ fugtighed i redekassen Hvert 15. min. vha. loggere inde i redekasse En gang ugentlig 27. marts 1. maj, samt dag 2 efter Redescore Placering og adfærd af tæve og hvalpe Redescore 0-5, 1 scanning pr. bur fødsel Dag 0 Tidspunkt for fødsel af kuld Positive tegn på unger, under scanningsrunder morgen, eftermiddag og aften Dag 1 og dag 7 efter fødsel Vægt af kuldet pr. køn Dag 1 morgen: kuld født om morgenen dagen før. Dag 1 eftermiddag: kuld født om eftermiddagen eller aftenen dagen før Dag 3 efter fødsel Koncentration af stresshormoner FCM i fæces, kl Dag 0 til dag 7 efter fødsel Indsamling af døde hvalpe Obduktion, test for at være dødfødt eller ej, registrering af sår mv. Dag 5 efter fødsel Hvalp-i-nød test Indikator for tævens reaktivitet over for egen hvalp; skiftevis han/hun hvalp inden for forsøgsgruppe (cf. Malmkvist og Houbak, 2000; Clausen et al., 2008) Resultater og diskussion Både dataindsamling og -analyse er stadig i gang. Tæven og kuldet blev også fulgt i resten af laktationsperioden (f.eks. mht. adfærd i bur/rede, forekomst af sår og skader, vægt ved hhv. syg og otte uger, stresshormoner, bedømmelse af tævernes mælkekirtler). Afkommet følges helt til pelsning i 2014 for at teste, om en god start for hvalpene også er fordelagtigt for deres senere vækst og adfærdsmæssige udvikling

12 Projektet vil i de kommende år bidrage med nye resultater til at belyse, hvordan vi kan få flere levende hvalpe. Anerkendelse Forsøget modtager midler fra Pelsafgiftsfonden for året 2014, Kopenhagen Fur, Aarhus Universitet og Grønt Udviklings- og DemonstrationsProjekt (GUDP), NaturErhvervstyrelsen. Tak til de mange personer, der har deltaget i dataindsamlingen i 2014; fra Aarhus Universitet: Birthe Houbak, Betty Schou, Steffen W. Hansen, Steen H. Møller, Mariann N. Pinkalski, Carsten K. Christensen, John M. Obidah, Anton S. Jensen, Anne S. Bak, Pia Poulsen, personale på forsøgsfarmen og i stresshormon laboratorium ved Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum. Yderligere tak til de øvrige projektdeltagere for diskussioner: Michael Sønderup, Tove Clausen, Peter F. Larsen, Jesper Clausen (Kopenhagen Fur), Henning Bøndergaard (Dansk Dyrestimuli A/S), og Kim Christiansen (Hedensted Gruppen A/S). Referencer Brandt C, Malmkvist J, Nielsen RL, Brande-Lavridsen N, Surlykke A (2013). Development of vocalisation and hearing in American mink (Neovison vison). J. Exp. Biol. 216, Bækgaard H, Hansen MU, Sønderup M, Clausen T (2007). Connection between early kit mortality and the body conditon of females and feed consumption from January to birth. Årsrapport 2006, Danske Pelsdyrerhvervs Forsøgscenter, Holstebro, Danmark pp Castella A, Malmkvist J (2008). The effect of heat incubators on chilled mink kits. Appl. Anim. Behav. Sci. 113, Clausen KT, Malmkvist J, Surlykke A (2008). Ultrasonic vocalisations of kits during maternal kitretrieval in farmed mink, Mustela vison. Appl. Anim. Behav. Sci. 114, Lund VH, Malmkvist J (2012). Influence of nest box environment on kit survival. Proceedings of the Xth International Congress in fur animal production, Scientifur 36 (3/4), Malmkvist J, Houbak B (2000). Measuring maternal care in mink: Kit retrieval test. Scientifur 24, Malmkvist J, Castella A, Houbak B (2006). Små mink store udfordringer. Temadag om minkproduktion, DJF

13 Malmkvist J, Gade M, Damm BI (2007). Parturient behaviuor in farmed mink (Mustela vison) in relation to early kit mortality. Appl. Anim. Behav. Sci. 107, Malmkvist J, Palme R (2008). Periparturient nest building: implications for parturition, kit survival, maternal stress and behaviour in farmed mink (Mustela vison). Appl. Anim. Behav. Sci. 114, Malmkvist J, Jeppesen LL, Palme R (2011). Stress and stereotypic behaviour in mink (Mustela vison): A focus on adrenocortical activity. Stress 14, Malmkvist J, Palme R (2014). Timing of transfer after mating influence dam cortisol and maternal care in farm mink. Book of Abstract of the 65 th Annual Meeting of European Federation of Animal Science, EAAP. p

14 Partnerpræference hos mink - Faderskab korrelerer med minktævers interesse for hanners urin og fæces, ikke med antal parringer eller besøg hos disse Christina Lehmkuhl Noer a,b, Mikkel Stelvig a og Torben Dabelsteen b a Københavns Zoo, b Biologisk Institut, Københavns Universitet Dette studie viser en sammenhæng mellem minktævers interesse for hanminks urin og fæces og disse hanminks chance for faderskab hos amerikanske vildtype mink i et frit-valgs-eksperiment med to hanner. Resultaterne tyder på, at man i fremtiden kan bruge urin og fæces fra udvalgte hanner til at teste hvem tæver foretrækker og dermed reducere behovet for parringer med forskellige hanner. Indledning Kemisk kommunikation spiller en vigtig rolle for solitære rovdyr, særligt i parringssæsonen. Individuelle kemiske signaler fra kirtelsekreter, som blandt andet findes i urin og fæces, kan give information om et individs reproduktive stadie, kvaliteter og sociale status. Modtagere af disse signaler vil ofte reagere med at undersøge området, hvor signalerne er afsat, markere med egen urin/fæces og eventuelt blive ophidsede. Om der efterfølgende udføres opsøgende adfærd, afhænger af signalernes informationsindhold, konteksten samt af vigtigheden individet tillægger lugten (Berzins & Helder, 2008). Amerikanske mink er solitære og har relativt store home ranges (aktivitetsområder), hvori de samler føde og markerer med urin og fæces. Hanner er territoriale, men deres territorium overlapper ofte flere tævers home ranges. Tævers home ranges overlapper hinandens men ofte kun én hans. Alligevel får hunner ofte afkom i samme kuld med flere hanner (Thom, Macdonald, & Mason, 2004). Dette kan fysiologisk forklares ved ekstra parringer med gennemrejsende hanner, og at tæverne er i stand til at få flere ægløsninger under parringssæsonen, som resulterer i et enkelt kuld. Minktævers ægløsning induceres ved parring, og efter timer frigives æggene (Dunstone Nigel, 1993). Genetiske fordele kan være en forklaring på parringer med flere hanner, fx ved at hunnerne parrer sig med strejfende hanner, hvis disse har gode gener, eller gener som passer godt til tævens, eller ved at disse parringer øger deres afkoms genetiske diversitet og dermed chancen for at nogle overlever (Thom et al., 2004). Når hunner parer sig med flere hanner, kaldes det polyandry. Polyandry udelukker ikke, at hunner foretager et valg med hensyn til hvem, de vil parre sig med for at opnå de største genetiske fordele. Andre studier har vist, at hunner med polyandry skelner mellem hanner (Berteaux, Bêty, Rengifo & Bergeron, 1999; Petrie, 1994)

15 Hunner og hanner kan bruge deres lugtesans til at finde hinanden i parringssæsonen, da de markerer med urin og fæces i deres home ranges og territorier. Fordi mink kun er blevet avlet i fangenskab i evolutionært set kort tid, under hundrede år, er der gode chancer for, at deres evne til at bedømme potentielle partnere ved hjælp af deres lugtesans stadig er intakt. Formål Dette studie undersøger, hvorvidt det er muligt at måle partnerpræference hos minktæver baseret alene på deres interesse for to forskellige hanners urin- og fæcesprøver (snusen og kradsen til prøverne) eller på deres interesse for samme levende hanner (antal besøg hos og parringer med de to hanner), begge i et frit-valgs-eksperiment med to hanner. Præferencemålene evalueres ved at undersøge, om der er en sammenhæng imellem præference og faderskab. Dyremateriale og forsøgsdesign Forsøgene blev udført på forskningsfarmen Rørrendegård i Taastrup sidst på vinteren 2014 på 60 seksuelt uerfarne vildtype Amerikanske mink. 20 tæver og 40 hanner, som var ca. ni måneder gamle. Præferenceforsøgene inkluderede to delforsøg, som begge blev udført i standardbure. Et fire dages stimuluspræference-forsøg blev udført februar, og et efterfølgende partnerpræference-forsøg blev udført marts. Inden forsøgsstart blev hver af de 20 minktæver matchet med to hanner, som varierede i deres decembervægt og personlighed (personlighedstests beskrevet i Noer et al i revision). Minkene blev matchet, så tæt slægtskab blev undgået. Stimuluspræference-forsøg I første forsøg blev urin og fæces indsamlet på hvalpepap hos hver af de to hanner natten over. Den efterfølgende dag blev pappet med urin og fæces præsenteret for tæven i 30 minutter mellem kl. 9 og 14. Dette blev gentaget over fire dage. Placeringen af de to hanners pap midt på hhv. højre og venstre yderlangside af tævens bur blev varieret dagligt for at udbalancere effekten af en eventuel sidepræference. Figur 1 viser forsøgsdesignet. Forsøgene blev videofilmet, og to observatører gennemså kun de første 20 minutter pga. faldende interesse/tilvænning, registreret i pilotforsøg og registrerede tiden brugt på at snuse til og/eller kradse på hver af de to hanners papstykker. Den tid tæven brugte på at stereotypere blev også registreret

16 Figur 1. Foto af forsøgsdesign for stimuluspræference-forsøg (trådholdere med hvalpepap) og partnerpræference-forsøg (adgangsrør). Under Stimuluspræference-forsøgene var naboburene tomme og adgangsrørene lukkede. Under partnerpræference-forsøgene var stimulus-præferenceholderne fjernet og nabohannerne til stede. Partnerpræference-forsøg Til de efterfølgende forsøg anvendtes adgangsrør mellem tævens bur og de to udvalgte hanners nabobure på hhv. venstre og højre langside af tævens bur (Figur 1). Kønnenes størrelsesforskel blev udnyttet, så tæven kunne passere ubesværet igennem, mens hannerne kun kunne få deres hoved igennem. Rørene var speciallavet med en indsnævring med diameter på 64, 66 eller 68 mm tilpasset den enkelte tæves størrelse. I denne test blev der kontrolleret for sidepræference ved at ændre hannernes position efter de første fem dage. Hver dag lukkede vi op for tæverne således, at de havde fri adgang til hannerne kl Tre observatører skannede ved øjebliksregistrering hver minktæve og hendes to nabohanner for nogle prædefinerede adfærdsformer og opholdssteder, før de gik videre til den næste minktæve hvert minut. Observatørerne startede forskudt, således at skanningerne resulterede i 27 registreringspunkter med ca. 6 minutters mellemrum per tæve per dag. De endelige adfærdsregistreringer indeholdt mange informationer, men de mest oplagte i forhold til partnerpræference var: Besøg hos hhv. højre og venstre han og parringer med hhv. højre og venstre han (Figur 2). For hver adfærd beregnedes en relativ værdi i forhold til total antal gange adfærden blev skannet for at tage højde for individuelle forskelle og på denne måde få et relativt forholdstal, der kunne sammenlignes tæverne imellem

Huldstyring i praksis

Huldstyring i praksis Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER FIND DIN RÅDGIVNING Kopenhagen Fur yder rådgivning og service til pelsdyr-avlere og fodercentraler på en lang række områder. Medarbejderne kan altid kontaktes på mail eller telefon om aktuelle emner eller

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD Køers rejse sig adfærd Indhold Baggrundshistorie Formål Rejse sig adfærd en betydelig aktivitet i koen liv Registrering af rejse sig adfærd i en sengebåsestald Litteratur Øvelse

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -

Læs mere

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE

PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE PATTEGRISES FYSISKE KARAKTERISTIKA BETYDNING FOR OVERLEVELSE MEDDELELSE NR. 923 Pattegrises fysiske karakteristika havde betydning for grisenes overlevelse i et system med løsdrift. Forskellige karakteristika

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS

FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS Støttet af: FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS MEDDELELSE NR. 1008 Der var ikke forskel i faringsforløbet eller i antal dødfødte ved løse søer i forhold til søer i boks. Der var højere pattegrisedødelighed

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm I forbindelse med ejerskifte eller ophør af pelsdyrproduktionen har mange avlere ofte et ønske om at blive boende ved minkfarmen, eller det

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Arbejdsgrupperapport. Arbejdsgruppe til udarbejdelse af initiativer til øget kontrol af dyresundhed og dyrevelfærd hos pelsdyravlere

Arbejdsgrupperapport. Arbejdsgruppe til udarbejdelse af initiativer til øget kontrol af dyresundhed og dyrevelfærd hos pelsdyravlere Arbejdsgrupperapport Arbejdsgruppe til udarbejdelse af initiativer til øget kontrol af dyresundhed og dyrevelfærd hos pelsdyravlere 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse... 3

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

Projektet. Mink hjælper mink projekt af Dyrenes Beskyttelse og AQUA Ferskvandscenter

Projektet. Mink hjælper mink projekt af Dyrenes Beskyttelse og AQUA Ferskvandscenter Mink hjælper mink 1 Projektet Dette projekt er et samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Aqua Ferskvandscenter. Formålet er at vise, at mink fra traditionelle minkfarme vil udvise en naturlig adfærd,

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Faculty of Health Sciences. Basal Statistik. Praktiske bemærkninger om kurset. Lene Theil Skovgaard. 1. september 2015

Faculty of Health Sciences. Basal Statistik. Praktiske bemærkninger om kurset. Lene Theil Skovgaard. 1. september 2015 Faculty of Health Sciences Basal Statistik Praktiske bemærkninger om kurset. Lene Theil Skovgaard 1. september 2015 1 / 19 Undervisningstider Forelæsninger tirsdag 10.15 13.00 for ca. 125 personer (i princippet)

Læs mere

Basal Statistik. Undervisningstider. Formål med kurset. Faculty of Health Sciences. Praktiske bemærkninger om kurset.

Basal Statistik. Undervisningstider. Formål med kurset. Faculty of Health Sciences. Praktiske bemærkninger om kurset. Faculty of Health Sciences Undervisningstider Basal Statistik Praktiske bemærkninger om kurset. Lene Theil Skovgaard 1. september 2015 Forelæsninger tirsdag 10.15 13.00 for ca. 125 personer (i princippet)

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion 21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014 Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2014 Kolofon Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss Organiske Availa mikromineraler til køer giver flere fordele Vitfoss har introduceret tre nye blandinger, der alle indeholder organisk Availa Zn, Cu og Mn: Gold d-alfa Availa Org Se Komix Gold Availa Org

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.)

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) DJF rapport Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) Husdyrbrug nr. 75 December 2006 DJF rapport Husdyrbrug nr. 75 December 2006 Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 Onsdag 17.

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Lagerstyring og regnskab på Biomedicinsk Laboratorium

Lagerstyring og regnskab på Biomedicinsk Laboratorium Lagerstyring og regnskab på Biomedicinsk Laboratorium Biomedicinsk Laboratorium er den centrale dyreforsøgsfacilitet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Naturvidenskabelige Fakultet og Odense

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Tirsdag den 24. marts 2015

Tirsdag den 24. marts 2015 Program for læringsseminar 3 4. marts 2015 (Justeringer kan forekomme) Dato: Tirsdag og onsdag den 24. og 25. marts 2015 Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding, tlf. +45 76 34 11 00 Tirsdag

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF)

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) KvægKongres 2013 Herning, Danmark Steffi Wille-Sonk (European Dairy Farmers e.v.)

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende!

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende! Trine Sund Kammersgaard, Agronom, PhD. Svinerådgiver, Midtjysk Svinerådgivning PhD. Projekt ved Aarhus Universitet, Foulum og Wageningen University,

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet Husdyrvidenskab 1 2 PRODUKTIONSDYR

Læs mere

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Sandbjerg, Aarhus, 22.-23. October april 2011 2010 Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Bent Ole Højberg, Borg Jensen DJF Bent Borg Jensen: Hvad er ornelugt? Presentation af projektet:

Læs mere

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data Faculty of Life Sciences Program t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Resumé og hængepartier fra sidst. Eksempel: effekt af foder på hormonkoncentration

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

www.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel

www.cavalierklubben.dk Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Sundhedsstrategi for den danske Cavalier King Charles Spaniel Generalforsamling i Cavalierklubben den 27. April 2014 27. April 2014 Agenda Hvad er de gældende avlsrestriktioner for Cavalieren i DKK? Hvilke

Læs mere

IT-FORUNDERSØGELSE VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIK STRUKTUR KONTROLSPÆNDET. 20. november 2012 [IT FORUNDERSØGELSE] ORGANISATIONSPRINCIP. Ejer.

IT-FORUNDERSØGELSE VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIK STRUKTUR KONTROLSPÆNDET. 20. november 2012 [IT FORUNDERSØGELSE] ORGANISATIONSPRINCIP. Ejer. IT-FORUNDERSØGELSE VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIK STRUKTUR ORGANISATIONSPRINCIP Ejer Medarbejder VURDERING AF ORGANISATIONSSTRUKTUREN Minkfarmen er en hierarkis organisation der er Kjeld, som er ejer og så er

Læs mere

Temadag om smarte sensorer

Temadag om smarte sensorer Temadag om smarte sensorer - mulighederne med state-of-the-art århus 5. november 2009 Få mere at vide om: Hvad en smart sensor kan Hvad kan en smart sensor betyde for dig og din virksomhed Teknologiske

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere