DJF-PFC rammeaftale for forskningssamarbejde Projektdeltagere: Bente K. Hansen, Steffen W. Hansen, Jens Malmkvist

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DJF-PFC rammeaftale for forskningssamarbejde Projektdeltagere: Bente K. Hansen, Steffen W. Hansen, Jens Malmkvist"

Transkript

1 Projekttitel: Mink, slanke avlsdyr med god reproduktion og velfærd Projekt F 2009 Projektansvarlig: Seniorforsker Steen H. Møller Projektdeltagere: Bente K. Hansen, Steffen W. Hansen, Jens Malmkvist Problemstilling og baggrund: Minkproduktionen adskiller sig fra andre husdyrproduktioner ved en obligatorisk årlig produktionscyklus hvor alle mink følges ad. Avlsdyr vælges traditionelt på baggrund af kropsvægt, reproduktion og pelskvalitet når hvalpene har skiftet til vinterpels i november. I vækstperioden fra juli til november fodres minkhvalpe tæt på ad libitum for at minkene og dermed skindene bliver så lange som muligt ved pelsning. Minkenes længdevækst afsluttes i september og overskydende energitildeling aflejres herefter som kropsfedt. Fodertildelingen til minkhvalpe er således tilpasset målet med vækstperioden, men tager ikke højde for at avlsdyr i moderat huld både i november og i februar reproducerer bedst. Da arvbarheden af kropsvægt er stor bliver minkhvalpe år for år ca. 2,3 % tungere, svarende til g for hhv. tæver og hanner. Stigende kropsvægt hos de valgte avlsdyr om efteråret har imidlertid negative konsekvenser for den efterfølgende kuldstørrelse og hvalpenes overlevelsesevne (Lagerkvist et al. 1994, Hansen et al. 2008), hvilket formodentlig er relateret til minkens fedningsgrad. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at de knap 20 % af minkene der vælges til avlsdyr i november er fodret ligesom dyr til pelsning og dette kan være en medvirkende årsag til, at den gennemsnitlige kuldstørrelse for mink i Danmark er stort set uændret siden 1994 (5,26 i 1994 og 5,34 i 2007). Der er derfor et stigende behov for udvikling af avls- og fodringsstrategier, der modvirker den generelle udvikling i fedningsgraden af avlsmink. Da den nyligt udviklede teknik til individuel fodring af mink muliggør beregning af foderudnyttelse skønnes det, at reduktion af foderomkostningerne bliver en væsentlig parameter i avlsarbejde og management fremover. Minken har både genetisk og managementmæssigt potentiale for at udnytte foderet bedre (Hansen et al. 2007, Møller et al. 2006), men da tunge mink udnytter foderet bedst (Nielsen et al. 2007) vil avl for god foderudnyttelse også føre til tungere og federe mink. Foderudnyttelsen i hvalpenes længdevækstperiode er godt korreleret til hele vækstperioden (Møller et al. 2007). Hvis dette også er tilfældet genetisk set, giver det mulighed for at vælge de mest fodereffektive hvalpe som potentielle avlsdyr når længdevæksten slutter i september. Herved åbnes mulighed for at man i minkproduktionen, i lighed med andre husdyrproduktioner, differentierer fodringen af kommende avlsdyr fra fodringen af produktionsdyr. Da behovet for tilpasning af avlsdyrenes huld gennem vinteren stiger med fedningsgraden i november, afhænger behovet for huldtilpasning af, hvor fede de valgte avlsdyr er. Både hensyn til reproduktionen og opfyldelse af pelsdyrbekendtgørelsen må formodes at være bedst sikret ved at begrænse opbygningen af fedtreserver i kommende avlsdyr og/eller ved at vælge lange og slanke avlsdyr ud fra huldet i november. Ernæringsmæssig flushing er en integreret del af god reproduktion hos mink og består af en kort periode med restriktiv fodring af tæver i middel huld, fulgt af en rigelig fodertildeling op til og gennem parringsperioden. Flushing øger antallet af løsnede æg og dermed kuldstørrelsen (Tauson 1993). Den nye Pelsdyrbekendtgørelse tillader kun restriktiv fodring i 8 dage forud for parring, med ned til 80 % af den normale foderration i

2 forbindelse med flushing. Det er derfor uhyre vigtigt, at avlstæverne forinden er i middel huld, hvis de skal reagere på flushingen og opnå et godt hvalperesultat. Ønsket om et godt reproduktionsresultat er hovedårsagen til huld- og foderstyringen op til parring. Elementer af reproduktionen er derfor også vigtige måleparametre i dette projekt, hvor vi undersøger to alternative måder at opnå den ønskede huldstyring under hensyntagen til minks velfærd. Forsøgsbehandlingen i kombination med parring, drægtighed og fødsel kan både påvirke dyrenes hormonelle tilstand og deres adfærd. Studier fra andre pattedyr har vist sammenhænge mellem hormonspejl, adfærdsmæssige ændringer under drægtigheden (øget aggression, frygt) og antallet af unger (bl.a. D Amoto et al., 2006). Disse sammenhænge ønskes undersøgt, for at øge vores forståelse af faktorer der påvirker det endelige reproduktionsresultat hos mink, udsat for forskellig huld- og foderstyring. Pelsdyrbekendtgørelsen fastslår, at fodermængden og dens sammensætning skal være tilstrækkelig til at give minken en mæthedsfølelse. Mæthedsfølelsen reguleres dels af foderets mængde, energiindhold og sammensætning, dels af muligheden for at udføre relevant adfærd. Uanset om minken er fed, og en slankning derfor af helbredsmæssige årsager er forsvarlig, kan slankningen betyde manglende mæthedsfølelse. Udfordringen er således, at bringe avlstæver i middel huld midt februar uden at denne huldtilpasning forbindes med oplevelse af manglende mæthedsfølelse, sult og dermed reduceret velfærd. Ved længerevarende reduktion af fodermængden øges forekomsten af stereotypi hos mink (Houbak & Møller, 2000; Damgaard et al., 2004; Hansen & Møller, 2007). Stereotypi forekommer primært op til fodring (Hansen & Møller, 2007) og korrelerer med foderforbrug og kropsvægt (Damgaard et al., 2004; Jeppesen et al., 2004). Stereotypi forekommer således sjældent hos ungdyr der fodres ad libitum i opvækstperioden (Hansen og Møller, 2007), men udvikles i varierende grad hos avlsdyr i vinterperioden afhængig af fodringsintensiteten og hvor godt denne styres til det enkelte individ (Damgaard et al., 2004). Stereotypi er således en veldokumenteret indikator for minks mæthedsfornemmelse og en væsentlig parameter ved vurdering af minks velfærd i praksis. Forsøg med tilsætning af fyldstoffer i foderet for at øge mæthedsfornemmelsen har vist, at skalmelsprodukter har en mæthedsfremmende effekt og reducerer udviklingen af stereotypi, men også at effekten er kortvarig, idet minken efter ca. 14 dage kompenserer for det reducerede energiindhold i foderet ved øget foderoptagelse (Hansen et al., 2007b). Brugen af fyldstoffer bør derfor kun anvendes i korte perioder ad gangen, men er i overensstemmelse med pelsdyrbekendtgørelsen så længe minken får opfyldt sit mæthedsbehov. Berigelse af minkburet øger minkens velfærd (Hansen et al., 2007a; Jeppesen, 2004) antageligt fordi et mere komplekst produktionsmiljø stimulerer minken til aktiv varieret beskæftigelse. I lovgivningen er der som minimum krav om, at mink skal have permanent adgang til halm og til en hylde eller rør. Rør fastgjort til burloftet tjener lige som en hylde primært som tilflugts/hvileplads for minken hvorimod løst rør på bunden af buret tjener som legeobjekt. Afhængig af placeringen opfylder det lovmæssige krav om rør således forskellige behov hos minken. Der er derfor væsentligt at undersøge om den positive effekt af rør til reduktion af stereotypi og pelsgnav bedst opnås når disse er fastgjort i buret og dermed tjener som liggeplads/udsigtspunkt, eller om effekten bedst opnås når rørene er løse og kan manipuleres. På denne baggrund vil projektet teste følgende hovedhypoteser: Let restriktiv fodring i sidste del af vækstsperioden vil begrænse fedtaflejringen og dermed lette styringen af avlsdyrenes huld gennem vinteren. Derved sikres

3 avlstæverne en god flushing og reproduktion samtidig med, at minkenes individuelle mæthedsfornemmelse tilgodeses. Avlsdyrenes huld kan reduceres ved selektion, idet huld forudsættes arveligt betinget. To alternative avlsstrategier sammenlignes og vurderes med henblik på mindre fede avlsdyr, med heraf afledte fordele ved reproduktion og velfærd. Anvendelse af periodevis fyldfoder i vinterperioden vil lette det nødvendige vægttab hos overvægtige avlstæver samtidig med at mæthedsfornemmelse sikres. Opfyldelse af bekendtgørelsens krav om beskæftigelsesmateriale ved løst placerede rør, vil i opvækstperioden sikre social stabilitet mellem han- og tævehvalp og i vinterperioden tjene som beskæftigelsesmateriale for minken og dermed hæmme udviklingen af stereotypi. Disse tiltag vil samlet set imødegå reproduktionsproblemer som følge af stigende fedtaflejring i avlsmink og lette overholdelse af pelsdyrbekendtgørelsen. Det genetiske, adfærdsmæssige, fodringsmæssige og praktiske grundlag for hypoteserne vil blive undersøgt ved forsøg med minkhvalpe med stort potentiale for foderudnyttelse og fedningsgrad. Der vil desuden blive inddraget datasæt indsamlet i anden sammenhæng. Formål og mål: Projektets formål er at forebygge en stigende fedtaflejring i avlsmink, til gavn for minkens reproduktion og velfærd. I projektet kombineres strategier for avl, fodring og burberigelse på måder der begrænser avlsdyrenes stigende fedme. Det dermed begrænsede behov for slankning gennem vinteren imødekommes ved periodevis anvendelse af fyldfoder og forskellig placering af burberigelse. Metode: Arbejdspakke 1: Forsøgsdyr, formidling og syntese af den opnåede viden. Formål Formålet er at etablere en fælles forsøgsdyrspopulation, gennemføre forsøget og samle resultaterne i en database til brug for alle dele af projektet. På baggrund heraf afklares de problemstillinger omkring fodring, huldudvikling, burberigelse og reproduktion samt sammenhænge mellem disse faktorer både indenfor og mellem forskellige produktionsperioder, der skal munde ud i en strategi/koncept for valg, fodring og pasning af avlsdyr der efterfølgende kan testes under produktionsforhold. I projektet udvikles og afprøves viden og værktøjer til de nye avls-, fodrings- og pasningsstrategier der skal kombineres til et samlet koncept til implementering i praksis. Indhold Etablering af dyremateriale på ForskningsCenter Foulum Forældre til forsøgsdyrene er hvalpe fra Tæver er fra en produktionslinie og hanner fra avlsline selekteret for et stort potentiale for foderudnyttelse og kropsstørrelse. Der er i alt udvalgt 320 tæver og 65 hanner som forældre. Forsøget gennemføres med hvalpe født af disse forældredyr i april/maj Etablering og behandling af forsøgshold i vækstperioden fra udsætning til pelsning Minkhvalpene fordeles parvis (han + tæve) i 4 hold med 150 hvalpepar i hver. De 4 hold placeres skiftevis pr. 2 sektioner af standardbure ved udsætning i juli. Hvert kuld fordeles så vidt muligt balanceret på de 4 hold i et 2x2 faktorielt design, hvor faktorerne fra udsætning er: i) berigelse i form af fast eller løst rør i buret. ii) fra september en normal

4 eller forlænget tomgangstid uden foder på ca. 2 eller 6 timer. Fra udsætning til september fodres med en tomgangstid på ca. 2 timer (svarende til normal tilnærmet ad libitum fodring). Gennem hele forsøget styres fodertildeling til hvert bur individuelt via en håndterminal (Palm Pilot med programmet Individuel Fodring). Etablering og behandling af hold i vinter-, parrings- og drægtighedsperioden Alle 150 tæver samt 30 hanner fra hver af de 4 hold udvælges som avlsdyr og placeres enkeltvis gennem vinterperioden. Tæverne bibeholder deres respektive burberigelse i form af løst eller fast rør. I vinterperioden fra december til flushing i februar styres den individuelle fodring af samtlige avlstæver ud fra en ensartet tomgangstid, således at tæverne langsomt taber sig uden at vise tegn på sult/manglende mæthedsfornemmelse (se arbejdspakke 2). Alle tæver i de 4 hold fodres med normalt farmfoder fra kommercielt foderkøkken. I 3 perioder á 5 dage reduceres energiindholdet med yderligere ca. 10 % (ME) ved tilsætning af fiber til foderet til halvdelen af tæverne. Efter flushing bestående af en periode med restriktiv fodring efterfulgt af ad libitum fodring i 6 dage inden parringsstart, trappes avlstævernes individuelle fodertildeling ned til ca. 40 % over det individuelle niveau fra før flushing, som registreret i håndterminalen. I parrings- og drægtigheds perioden fodres tæverne dermed så de er i konstant positiv energibalance og stiger i vægt og huld men uden at blive fede eller blive fodret i stå sidst i drægtighedsperioden. Registreringer i vækstsæsonen fra udsætning i juli til valg af avlsdyr i november Fodertildelingen registreres dagligt gennem hele forsøget via den håndterminal, der styrer den individuelle udfodring på hvert bur. Individuelle kropsvægte registreres ved udsætning, i september og ved livdyrvurdering i november. Ud fra oplysninger om minkhvalpenes individuelle vægte og tildeling af foder til hvert bur beregnes dyrenes foderkonvertering. Alle hvalpes huldvurderes subjektivt to gange af hver af 3 personer i september, oktober, og december og kropslængden måles så huldet kan beregnes objektivt i g/cm. Pelskvalitet, pelsgnav og pelsfejl registreres ved livdyrvurdering. Skindkvalitet og skindfejl registreres på de ca. 120 hanskind fra hvert af de 4 hold. Tre dage i uge 37, 41, 45 og 49 registreres individuel adfærd, placering og foderrest en gang pr. time fra solopgang til solnedgang for de 150 hvalpepar fra hver af de 4 hold. Fodring på observationsdagene udsættes 2 timer, således at minks forventning op til normalt fodringstidspunkt indgår som mål for sultmotivationen. Hvert individ karakteriseres på baggrund af den procentvise forekomst af forskellige adfærdselementer (f.eks. aktivitet, stereotypi, ophold i redekasse og foderrest) og individets aktivitet op til det forventede fodringstidspunkt tages som udtryk for sultmotivation. Temperamentet måles med pindetest en gang pr måned på samtlige mink. Registreringer i vintersæsonen Adfærd observeres på samtlige avlsdyr to dage i uge 2, 4, 7 og 9, på samme måde som i vækstperioden og altid når tæverne fodres med normalt minkfoder, specielt fokuseres på forekomsten af stereotypi. For at belyse om der er overensstemmelse mellem minks aktivitetsniveau om dagen og om natten foretages der 24 timers videooptagelser af 32 tæver udvalgt med henholdsvis højt og lavt aktivitetsniveau i dagtimerne. Temperamentet måles med pindetest en gang pr måned på samtlige mink. Den individuelle kropsvægt registreres i januar før perioderne med fodring med fyldfoder samt umiddelbart efter den sidste periode med fyldfoder, samt efter slankning i forbindelse med flushing og umiddelbart inden parring. Fodermængden fastsættes ud fra tomgangstiden og niveauet af aktivitet op til forventede fodringstidspunkt tages som udtryk for minkens mæthedsfornemmelse (Væsentlig ændring?!). Huldet vurderes subjektivt på en 5 trins skala i januar og februar. Pelskvalitet og pelsfejl/bid registreres før flushing.

5 Registreringer i reproduktionsperioden Stigende kropsvægt hos avlsdyr om efteråret har negative konsekvenser for kuldstørrelsen og hvalpenes overlevelsesevne (Lagerkvist et al. 1994; Hansen et al., 2008; Møller et al. 2007). Denne negative sammenhæng formodes at være relateret til minkens fedningsgrad, men hvordan vides ikke. Reproduktionsproblemerne kan have forskellige årsager: 1) at der er en negativ genetisk kobling mellem fedme/huld/vægt og reproduktion, uanset om avlsdyrenes potentiale for fedme realiseres eller ej. 2) at der er en negativ (miljømæssig) sammenhæng mellem fedme/huld/vægt og reproduktion, der kun kommer til udtryk hvis avlsdyrenes potentiale for fedme realiseres. 3) at huldet på avlsdyr med stort potentiale for fedme er svært at regulerer og at de derfor er for fede i februar til at reagerer flushing (løsner færre æg og føder færre hvalpe) end mindre fede avlsdyr. Det er derfor vigtigt at fokusere på reproduktionsparametre på flere niveauer, hvor systematiske effekter af management og miljø undersøges hos mink med objektivt målt fedningsgradgrad. Dette gøres ved at sammenligne reproduktionen i forhold til huldet ved livdyrvurdering, forud for flushing og i forhold til fodringsstrategien gennem efterår og vinter. Der kan forventes en forbedring i reproduktionen på mellem 0,1 og 0,4 hvalpe pr. kuld i de moderat fodrede hold. Med det antal kuld pr hold der indgår i forsøget er det tvivlsomt om der kan opnås tilstrækkelig power til at påvise en sådan forskel i kuldstørrelse med statistisk sikkerhed. Hertil kræves et større dyremateriale, gerne kombineret med data fra flere farme for at belyse management/miljø effekter med den variation, der er i praktisk minkproduktion. Imidlertid vil projektet bidrage med værdifuld viden om basale årsagssammenhænge om elementer af reproduktionen, der betinger den endelige kuldstørrelse, som fx dødfødte hvalpe, tidlig hvalpedød mm. I denne sammenhæng vil en brede vifte af reproduktionsparametre, have stor værdi i afklaringen af hvilken af de tre skitserede årsager der vejer tungest og dermed hvilken fodrings- og selektionsstrategi der bedst kan forebygge reproduktionsproblemer. I parringsperioden registreres parringsvillighed og parringssucces for både hanner og tæver. Inden parring og hver uge efter parring observeres tævernes adfærdsmæssige udvikling i en standardiseret pindetest, med fokus på frygt, aggression og undersøgende adfærd, hvilket korreleres med hormoneller ændringer i perioden og antallet af fødte hvalpe. Hormonmetabolitter (fra progesteron, estradiol og cortisol) måles i fæcesprøver indsamlet inden parring, og igen ugentligt i perioden efter parring og indtil fødsel. Ultimo marts (efter parring, inden implantationen) aflives ca. 40 tæver og antallet af ovulerede æg tælles. På et antal udvalgte tæver (mindst 60) registreres fødselsforløbet vha. digitale videooptagelser i redekassen. Et antal tæver med kendt antal hvalpe født, samt et antal golde tæver aflives for optælling af implantationsar. Hos alle tæver, registreres antal levende, døde og dødfødte hvalpe (differentieres ved obduktion) det første og tredje døgn efter fødsel. Desuden tælles hvalpe efter 1 og 3 uger samt ved udsætning. Registreringer efter fravænning af hvalpe. I august og september måned registreres den lokomotoriske aktivitet i løbehjul hos 32 tæver udvalgt med henholdsvis høj og lav foderudnyttelse. Ved at registrere antal omdrejninger samt varighed af aktivitet i løbehjul er det muligt at belyse i hvor høj grad forskelle i foderudnyttelse er betinget af intensiteten af minks lokomotoriske aktivitet. Figur 1. Opdeling og forsøgsbehandling af 4 hold med 150 hvalpepar i hver i vækstperioden og 8 hold af 75 tæver i vinter og reproduktionsperioden.

6 Forventet resultat: På baggrund af forsøgsresultaterne og undersøgelserne i alle 4 arbejdspakker forventes der at kunne udledes mindst en, i praksis anvendelig, metode til at begrænse avlsminkenes fedtaflejring i november, hvorved uhensigtsmæssige effekter på reproduktion og velfærd af kraftig opfedning efterfulgt af slankning kan undgås. Med dokumentation af konsekvenserne for produktionsøkonomi, praktisk produktionsstyring, avlsdyrenes reproduktionspotentiale, minkenes adfærd og velfærd samt avlsmål og genetiske sammenhænge vil der blive søgt midler til en større afprøvning på en række private farme, til dokumentation af anvendeligheden og effekten på kuldstørrelse ved fødsel og fravænning. Arbejdspakke 2: Individuel fodring og huldstyring. Formål: 1. At belyse muligheden for at begrænse fedtaflejring hos potentielle avlsdyr i sidste del af vækstperioden fra september til november gennem en reduceret fodertildeling styret i forhold til minkenes ædelyst ved at øge tomgangstiden uden foder til ca. 6 timer. 2. At undersøge effekten af begrænset fedtaflejring hos potentielle avlsdyr i sidste del af vækstperioden på minkenes vækst, huld, pelskvalitet, skindlængde og - strækevne, reproduktionspotentiale og adfærd

7 3. At estimere omkostningerne ved reduceret skindlængde i de udvalgte potentielle avlsdyr, der alligevel ikke anvendes i avlen, i forhold til foderbesparelsen og det forbedrede reproduktions-potentiale. Herunder at vurdere hvorvidt tabet kan begrænses for de 5/6 af de udvalgte hanner der ikke skal anvendes i avlen. 4. At dokumenterer kvaliteten og værdien af subjektiv huldvurdering i minkproduktionen til brug i avlsarbejdet og styring af fodertildelingen. 5. At belyse om reproduktionsproblemer med fede avlsdyr kan undgås ved 1. Selektion af avlsdyr i middel huld i november. 2. Tidlig selektion af potentielle avlsdyr i september på grundlag af vægt, huld og foderudnyttelse, fulgt af begrænset tilvækst frem til november. Indhold: Man har længe vidst at mink har en stor kapacitet for aflejring af kropsfedt gennem vækstperioden og fedtindholdet i minkkroppe er analyseret til 38,5 og 30 % først i december for hhv. han- og tævehvalpe (Enggaard-Hansen et al., 1982). Igangværende analyser af minkkroppe fra individuelt fodrede hvalpe selekteret for høj novembervægt gennem 3 år (Møller et al., 2006) viser, at fedtindholdet i procent er næsten fordoblet i de største mink på forsøgsfarmen i 2006 i forhold til i Dette understreger behovet for at finde metoder til at begrænse fedtaflejringen i avlsdyr, inden man i praksis kommer op på samme kropsstørrelse og fedtprocent som i de omtalte forsøg. Fra september begrænses fedtaflejring hos halvdelen af hvalpeparrene ved individuel fodring ved at øge tomgangstiden (tid fra foderet er spist op til næste udfodring) til ca. 6 timer. Disse dyr repræsenterer en praksis med selektion af potentielle avlsdyr på grundlag af fodereffektivitet, vægt og huld i september. Resten af hvalpene fodres individuelt med ca. 2 timers tomgangstid i sidste del af vækstperioden fra september til november, hvilket svare til normal praksis for minkhvalpe både til pelsning og avl. Ud fra tidligere forsøg med individuel fodring skønnes det, at ca. 6 timers tomgangstid giver en tilstrækkelig reduktion i fodertildelingen til at begrænse fedtaflejringen, men ikke så stor at hvalpene oplever sult, eller på anden måde får reduceret deres velfærd. Dette kontrolleres ved vejning af en repræsentativ stikprøve af hvalpene hver 3 uge og udviklingen i huld (se arbejdspakke 1) og aktivitet (se arbejdspakke 3). På grundlag heraf justeres tomgangstiden til det ønskede niveau. Den begrænsede fedtaflejring påvirker minkenes vækst og huldudvikling hos både hanner og tæver, men da kun 1/6 del af hannerne skal bruges i avlen skal 5/6 af de huldbegrænsede hanner pelses. Da skindlængden afhænger af kropsvægten vil minkavlere i praksis få et tab i de huldbegrænsede hanner. Dette tab kan muligvis begrænses ved at øge fodertildelingen til de hanner der alligevel ikke vælges til avl, i perioden fra livdyrvurdering til pelsning. Det er imidlertid tidligere vist, at skindenes størrelse og strækevne i højere grad afhænger af kropsvægten i oktober/november end af vægten på pelsningstidspunktet (Møller, 1999). Disse resultater er baseret på produktionsdyr fodret op til pelsning efter tilnærmet ædelyst. Det undersøges derfor hvordan skindenes længde og strækevne (cm skind pr. kg kropsvægt, pr. cm kropslængde og pr. g/cm krop og pr. huldkarakter) påvirkes af de to fodringsstrategier for de hanner der pelses. På denne baggrund kan mulighederne for at begrænse tabet i skindlængde vurderes. Ved anvendelse i praksis vil minkavlerne skulle udvælge avlsdyr blandt de tidligt udvalgte potentielle avlsdyr, på baggrund af kvaliteten vurderet på de levende hvalpe efter pelsmodning i oktober. Det er derfor afgørende at dokumentere om livdyrvurdering og/eller kvaliteten er påvirket af fodertildelingen siden september. Dette undersøges ved at

8 gennemføre livdyrvurdering på alle minkhvalpe i forsøget og sammenligne kvalitetsbedømmelsen af de levende hvalpe fra de to fodringsstrategier. Desuden sammenlignes bedømmelsen af de levende hvalpe med bedømmelsen af de tørrede skind i begge fodringsstrategier for de hanner der pelses. Gennem vinteren opdeles hvalpene fra holdene med ca. 2 og 6 timers tomgangstid på to forskellige strategier som beskrevet i arbejdspakke 1, men henblik på at opnå et ensartet, middel huld (huld 3) den 15. februar umiddelbart inden flushing og parring. Dette sker normalt med nogenlunde samme fodermængde som i vækstperioden, men da foderets energiindhold er mindre æder minkene hurtigere den tildelte fodermængde og tomgangstiden øges. Tæverne i alle hold fodres med henblik på langsomt at komme i huld til flushing og parring, uden at vise tegn på sult/manglende mæthedsfornemmelse. Tomgangstid formodes at være en god parameter til individuel styring af fodertildelingen i forhold til ædelyst. Der vil derfor blive lagt stor vægt på at finde niveauet af den tomgangstid der er nødvendig for at opnå det ønskede huld uden at tæverne viser tegn på sult, og på at undersøge variationen i effekten mellem tæver. Den daglige fodertildeling til hver mink registreres ved at benytte individuel fodring med Farmpilot. Udviklingen i huld og vægt, der er resultatet af fodertildelingen og fodringsstrategien med hhv. almindeligt eller fiberholdigt foder, følges ved de skitserede vejninger og huldvurderinger efter en 5-trins skala. Herved kan det afklares i hvilken udstrækning det er en vanskelig huldstyring af avlsdyr med stort potentiale for fedme der gør, at de er for fede i februar til at reagerer på flushing, og dermed løsner færre æg og føder færre hvalpe end mindre fede avlsdyr. Minkens fedningsgrad kan beskrives på forskellige måder. Objektiv set er fedningsgraden bestemt ved forholdet mellem kropsvægt og -længde (evt. vægt 0,75 ). Det er dette huld man søger at beskrive subjektivt og det anvendes primært til styring af fodertildelingen til avlsdyr gennem vinteren for at bringe dem i middel guld før flushingsperioden. På grundlag af flere observatørers de gentagne huldvurderinger i september af de samme mink beregnes intra- og inter-observer reliability tillige med korrelationen til den sande fedningsgrad. På baggrund af kropslængde og minkenes vægt i september, ved livdyrvurdering i november og ved pelsningstidspunktet i december, sammenlignes de subjektive huldkarakterer med den objektive kvantificering af fedningsgrad i g kropsvægt /cm kropslængde i forskellige perioder og variationen i den objektive fedningsgrad indenfor hver huldkarakter beskrives. Konsulenterne på Landscentret Pelsdyr i Skejby har stor erfaring med huldvurdering af mink og denne ekspertise udnyttes i valideringen af subjektiv huldvurdering. Forventet resultat: Dokumentation af om uønsket fedtaflejring hos potentielle avlsdyr i sidste del af vækstperioden kan forebygges ved let restriktiv fodring styret ved at forlænge tomgangstiden til ca. 6 timer og af effekten på minkenes vækst, huld, pelskvalitet, skindlængde og -strækevne. De samlede omkostninger ved reduceret skindlængde forventes estimeret tillige med mulighederne for at begrænses taber for de hanner der ikke skal anvendes i avlen. Potentialet for reduktion af reproduktionsproblemer med fede avlsdyr ved begrænset fedtaflejring frem til november afklares. Kvaliteten af subjektiv huldvurdering i forhold til den objektive fedningsgrad og præcisionen i bedømmelsen ved gentagne målinger af samme person og mellem forskellige personer beregnes, så det kan afklares hvordan disse med fordel kan anvendes til vurdering af avlsdyr og styring af fodertildelingen. Arbejdspakke 3: Effekter af tomgangstid, burberigelse og fyldfoder på adfærd og reproduktion.

9 Formål: At belyse om en tomgangstid på 6 timer (let restriktiv fodring) er i overensstemmelse med lovens intentioner om sikring af minks mæthedsfølelse i forhold til 2 timers tomgangstid (ad libitum fodring) vurderet på baggrund af minks adfærds repertoire, foderforbrug, kropsvægt, huld og forventningsaktivitet op til fodringstidspunktet. At belyse effekten af de lovpligtige rør enten fastgjort til netburets loft eller frit placeret på bunden af buret på minks adfærd, foderforbrug, vægt og pelsegenskaber. Effekten undersøges dels i opvækstperioden (august november) når han og tæve går parvis sammen og dels i vinterperioden (december februar) når avlsdyrene går enkeltvis. At belyse om periodevis tilsætning af fiberholdigt fyldfoder kan reducere tævers kropsvægt uden at sultmotivation øges. At belyse hvordan kropsvægt, huld og ændringer i disse mål påvirker væsentlige elementer af minkens reproduktion. At belyse sammenhængen mellem foder effektivitet og intensiteten af minks aktivitet Indhold: Hvis minkens sultmotivation er øget ved 6 timers tomgangstid i forhold til 2 timers tomgangstid, forventes en øget aktivitet op til det forventede fodringstidspunkt og specielt en øget forekomst af stereotypi (Hansen & Møller, 2008). Derudover forventes øget konkurrence om foderet og dermed øget aggression og bidmærker på krop og hale (Hansen & Jeppesen, 2008). Effekten af 2 og 6 timers tomgangstid kvantificeres derfor på baggrund af mængden af individuelt tildelt foder (2 dyr per bur fra august til november) kropsvægt, huld, pelsegenskaber og den procentvise forekomst af forskellige adfærdselementer op til fodringstidspunktet. Burberigelse øger kompleksiteten i buret og reducerer risikoen for udvikling af stereotypi og pelsgnav hos mink (Hansen et al., 2007a). Når mink går parvis benyttes rør fastgjort til netburets tag som liggeplads/udkigspost og sikrer at det lavest rangerende dyr (oftest tæven) kan søge væk fra det dominante dyr (oftest hannen), hvilket formodes at kunne reducere aggression mellem han og tæve (Hansen et al., 2007a). Er røret placeret løst på bunden af buret kan minken skubbe, bide i og krybe ud og ind af røret. Dermed udgør det løse rør et flytbart tygge/legeobjekt der antages at have størst positiv effekt som beskæftigelsesobjekt når avlstæverne er alene og uden social kontakt i vinterperioden og som minken kan omdirigere sin fødesøgningsaktivitet imod og dermed begrænse udviklingen af faste bevægelsesmønstre/stereotypier. Der er imidlertid indikation på, at løse rør kan forringe pelsens kvalitet, da bugsiden slides når minken pacer ind og ud af rørene (Jeppesen, 2006) og det forlyder at omfanget af foder- og fæces-klatter i pelsen øges, når mink har adgang til rør. Det er således relevant at belyse omfanget af slid og snavs i pelsen når rørene er løse eller fæstet til burets tag. For at sikre, at mink får opfyldt deres mæthedsfornemmelse, i overensstemmelse med pelsdyrbekendtgørelsen, bliver den individuelle fodertildeling gennem vinteren styret ud fra tomgangstiden som beskrevet i arbejdspakke 2. Det forventes imidlertid, at tæver fodret med 2 timers tomgangstid i efteråret er federe end tæver foderet med 6 timers tomgangstid og derfor skal slankes væsentligt mere for at få gavn af flushing. For at undgå øget sultmotivation hos tæverne under slankningen anvendes fiberholdigt fyldfoder, der er påvist at øge mæthedsfornemmelsen hos mink (Damgaard et al., 2004; Hansen et al., 2007). Ved skift fra konventionelt foder til energifattigt fiberholdigt fyldfoder har man tidligere påvist et gennemsnitligt vægttab på gram uden samtidig stigning i generel

10 aktivitet og stereotypi (Damgaard et al., 2004). Effekten er imidlertid kortvarig idet minken efter 8-14 dage vil kompensere for det reducerede energiindhold i foderet ved øget foderoptagelse. Det er derfor vigtigt at fyldfoderet kun benyttes i kortvarige perioder. Halvdelen af avlstæverne fra de 4 forsøgshold i efteråret vil derfor i vinterperioden blive fodret med energifattigt fiberfoder (ca. 10 % reduktion i ME) i 3 perioder a 5 dage fra start af januar til midt i februar i forhold til den anden halvdel af tæverne, der fodres med traditionelt vinterfoder. Formålet er at belyse, om periodevis brug af fiberholdigt foder kan reducere avlstævernes kropsvægt i forhold til tæver på almindeligt foder, men uden at sultmotivation målt som øget forventningsaktivitet og stereotypi op til fodring stiger. Ved at sammenholde energiindtag, vægtændringer og huld med ændringer i adfærd kan vi belyse mæthedseffekten af denne alternative fodringsmetode. På grundlag af tævernes huld den 15. februar vurderes længde og intensitet af den restriktive fodring i forbindelse med flushing. Dette vil ske med maksimalt 20 % reduktion af fodermængden i op til 8 dage efterfulgt af ad libitum fodring op til parring. Tævernes kropsvægt og huld vil efterfølgende blive sammenholdt med tævernes reproduktionskapacitet specificeret ved forskellige parametre (se senere). Udviklingen i huld og vægt, der er resultatet af fodertildelingen og fodringsstrategien med hhv. almindeligt eller fiberholdigt foder, følges ved de skitserede vejninger og huldvurderinger. Målt over 24 timer er der ikke nogen sammenhæng mellem minks gennemsnitlige døgnaktivitet og foderforbrug (Hansen & Møller, 2008). Derimod har man fundet, at typen af aktivitet og specielt den stereotype aktivitet har indflydelse på foderforbruget. Da adgang til løbehjul substituere stereotypi er det muligt at kvantificere minks aktivitetsniveau som antal omdrejninger og varighed i løbehjul (Hansen & Damgaard, 2007). Det er således muligt at belyse i hvor høj grad forskelle i foderudnyttelse er betinget af intensiteten af minks lokomotoriske aktivitet og om forskelle i foderudnyttelse påvirker minks døgnrytme. Undersøgelsen vil blive udført på 32 voksne tæver med henholdsvis høj og lav foderudnyttelse. Ønsket om et godt reproduktionsresultat er årsagen til huld- og foderstyringen op til parring. Elementer af reproduktionen er derfor også vigtige måleparameter i dette projekt, hvor vi undersøger to alternative måder at opnå den ønskede huldstyring på, under hensyntagen til minks velfærd. I arbejdspakken fokuseres på indikatorer koblet til reproduktion, i perioden fra parring, under drægtighed og fødsel samt i hvalpenes første kritiske levetid. Samlet og hver for sig er disse perioder afgørende for at minkavlerne har grundlag for at kunne opnå et godt reproduktionsresultat. Der er tidligere fundet sammenhænge mellem huld og disse reproduktionsparametre. Eksempelvis har fede minktæver en mere besværet fødsel (Malmkvist og Palme, 2008), hvilket er koblet til en højere hvalpedødelighed (Malmkvist et al., 2007). Ligeledes kan ændringer i tævernes huld i løbet af foråret være af betydning for fødselsforløbet og hvalpenes tidlige overlevelse (Castella, 2007). Forsøgsbehandlingen i kombination med parring, drægtighed og fødsel kan både påvirke dyrenes hormonelle tilstand og deres adfærd. Stresshormon-metabolitter kan måles non-invasivt i fæces hos mink vha. Enzyme-Immuno Assay (EIA) (Malmkvist et al., 2004; Hansen et al., 2007; Malmkvist & Palme, 2008). Dette assay anvendes også til drægtigheds-specifikke ændringer i fæcale progestiner og estradiol hos f.eks. Mustela nigripes (Young et al., 2001), og metoden implementeres til mink. En forhøjet embryodødelighed hos mink kan delvis være koblet til utilstrækkelig progesteron udskillelse eller forhøjet østrogen sekretion under den første uges drægtighed (McRae, 1994). Studier fra andre pattedyr har vist sammenhænge mellem hormonspejl, adfærdsmæssige ændringer under drægtigheden (øget aggression, frygt) og antallet af unger (bl.a. D Amoto et al., 2006). Young et al. (2001) fandt en signifikant korrelation mellem facale estradiol koncentrationer dage efter sidste parring og kuldstørrelsen hos M. nigripes. Disse

11 sammenhænge ønskes undersøgt, for at øge vores forståelse af faktorer der påvirker det endelige reproduktionsresultat hos mink, udsat for forskellig huld- og foderstyring. Arbejdspakken omfatter observationer af parringssucces, non-invasiv måling af udvikling i hormon-metabolitter fra parring til fødsel, adfærdsmæssige forandringer under drægtigheden, estimat af antal løsnede æg, drægtigheds-længden, observationer af fødslens forløb (varighed, inter-birth interval), bestemmelse af dødfødte/levendefødte, tælling af hvalpe dag 1, 3 og 7, samt af implantationsar. Nogle af disse mål udføres på en delmængde af dyrene, grundet deres ressourcekrævende natur eller at aflivning af tæverne er nødvendig for at gennemføre indsamlingen. Disse mål er koblet til minks reproduktionsresultat og forventes at være sensitive indikatorer for behandlingseffekter, i forhold til udelukkende at registrere antallet af hvalpe efter fødsel. For at opnå valide mål for reproduktionseffekter af forsøgsbehandlingen på det anvendte antal dyr er det vigtigt at se på hele billedet, hvilket kræver at forøget udføres med en høj grad af kontrol med omhyggelige registreringer fra parring til hvalpenes første leveperiode. Forventet resultat: Afklaring af om let restriktiv fodring af minkhvalpe praktiseret ved ca. 6 timers tomgangstid tilfredsstiller hvalpenes mæthedsfølelse målt som øget stereotypi eller øget forventningsadfærd op til fodringstidspunktet. Afklaring af produktionsmæssige og velfærdsmæssige fordele og ulemper ved burberigelse i form af hylde (fast rør fæstet i loftet) og løst rør på bunden af buret. De to former for berigelse testet både efterår (når hvalpene går parvis og vinter (når tæverne går enkeltvis) Afklaring af om det er muligt at bringe avlstæver i optimalt huld til flushing ved brug af individuel fodring og periodevis brug af fiber fyldfoder, uden at øge aktivitetsniveauet og dermed udviklingen af stereotypi. Påvisning af om den ønskede huldstyring og flushing medfører flere løsnede æg, flere implantationsar, flere fødte hvalpe, samt flere overlevende hvalpe som følge af en mindre kompliceret fødsel. Tævers hormonelle og adfærdsmæssige udvikling under drægtigheden forventes at være korreleret med deres realiserede reproduktionsmæsssige potentiale i perioden indtil 7 dage efter fødslen. Arbejdspakke 4: Nye avlsmetoder for slanke mink Formål: Arbejdspakkens mål er at beskrive konsekvenser af to alternative avlsstrategier med henblik på mindre fede avlsdyr, med heraf afledte fordele ved reduceret behov for slankning i vinterperioden og forventeligt bedre reproduktion. Dette opnås ved at 1. Teste om mål for minkens fedningsgrad (huld) er arvelig (vægt/længde relationer og subjektivt bedømt huld) ved at estimere genetisk variation 2. Beskrive den genetiske sammenhæng mellem huld og vægt/tilvækst, ved at estimere genetiske korrelationer 3. Estimere sammenhæng mellem huld (og fodereffektivitet) målt på forskellige tidspunkter, ved at estimere genetiske korrelationer 4. På baggrund af ovenstående parametre at estimere konsekvensen for udvikling i dyrenes vægt, huld og reproduktion af to alternative avlsstrategier a. Selektion af avlsdyr i september b. Inddrage huld i avlsmålet Indhold: Mink bliver stadig tungere, da avlsmålet er domineret af at producere så lange skind som muligt, hvilket opnås ved så store/tunge dyr som muligt. Denne udvikling forventes at

12 fortsætte og det betyder at slankning af avlsdyr i vinterperioden bliver et stigende problem med mindre der findes alternative selektionsstrategier og/eller avlsmål. Arbejdspakken fokuserer på, hvordan man via avlsmål og selektionstidspunkt kan ændre denne udvikling. Ad 1) Forudsætningen for at huld kan anvendes i avlsarbejdet er at egenskaben er arvelig betinget. Derfor beregnes den genetiske variation for egenskaben huld/fedningsgrad på forskellige tidspunkter i vækstsæsonen. Ad 2) Minkens huld varierer gennem vækstperioden, idet minken først vokser i kropslængde og siden i fedningsgrad. Derfor undersøges om der er en genetisk sammenhæng mellem minkens huld, kropsvægt og tilvækst på forskellige tidspunkter gennem vækstsæsonen. Sammenhænge mellem huld, vægt, tilvækst og kropslængde undersøges i juli, september og december for hhv. han-og tævehvalpe, hvor målinger i juli er midt i længdevækstfasen, målinger i september er ved afslutningen af længdevækstfasen og målinger i december er ved afslutningen af fedtaflejringsfasen. Ad 3) Foderudnyttelse beregnes for forskellige perioder i vækstsæsonen og genetiske sammenhængen mellem foderudnyttelse i forskellige vækstfaser estimeres. Ligeledes undersøges, om der er sammenhæng mellem foderudnyttelse og hhv. subjektiv og objektivt huld. Sammenhænge mellem avlsværdier for foderudnyttelse i perioderne juliseptember og juli-december estimeres. Avlsværdi for foderudnyttelse sammenholdes med dyrets huld, vurderet subjektivt og estimeret objektivt. Ad 4) To alternative avlsstrategier sammenlignes mht. til respons i kropsvægt, huld og reproduktionsresultater. Den ene strategi kombinerer kropsvægt med huld på det traditionelle selektionstidspunkt i november, mens der i den anden strategi selekteres i september, hvor længdevæksten er afsluttet. Sammenligningen baseres på stokastiske simuleringer på grundlag af parametre estimeret i delopgaverne 1, 2 og 3. Udover data fra dette projekt vil analyserne i delopgaverne 1, 2 og 3 være baseret på data fra andre projekter. Forventet resultat: Det forventes at huld er arveligt betinget og at objektivt huld har en højere arvbarhed end huld vurderet subjektivt. Desuden forventes genetiske sammenhænge mellem objektivt huld, vægt, tilvækst og kropslængde dokumenteret. Ved anvendelse af disse sammenhænge, beregnes konsekvenserne af at anvende de to alternative avlsplaner: hhv. at flytte selektionstidspunktet eller inkludere huld i avlsmålet. Budget for 2009: Samarbejdsaftale Anden finansiering Ansøges Løn VIP TAP Drift Løn+drift Overhead 20 % Ansøgt kr Supplerende finansiering ansøges DJF og Innovationsloven.

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere

Mange mål for reproduktion. Fodermannagement og reproduktion. Hvor kan vi tjene mere 1-3-216 Mange mål for reproduktion Fodermannagement og reproduktion LandboNord 1.3..216 At farmen er fuld ved udsætning Mange tæver parret Mange hvalpe født Mange hvalpe på få avlsdyr Høj pelskvalitet

Læs mere

Huldstyrring økonomisk gevinst

Huldstyrring økonomisk gevinst Huldstyrring økonomisk gevinst Driftlederkursus Vet- Team 01.11.2016 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Flere hvalpe hvordan får vi det Vi har ca. 5,3 hvalp i gennemsnit per tæve i DK Er der penge i højere

Læs mere

Huldstyring i praksis

Huldstyring i praksis Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en

Læs mere

Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber

Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber Fodringsstrategi i sidste del af drægtigheden og redekassemiljøets betydning for minktævens tidlige moderegenskaber Christina Dahlin, cand.scient i Husdyrvidenskab Specialeprojekt Hovedvejleder: Anne Sofie

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen

Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Område Dyrevelfærd Emne Pelsdyrsproduktion (ræv og mink) og dyrevelfærdsmæssige problemstillinger. Presseansvarlig DDDs formand

Læs mere

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME

DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME DYREVELFÆRDEN PÅ DANSKE MINKFARME Minkfarme skal drives efter reglerne i Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Den trådte i kraft 1. januar 2007 på basis af europæiske

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning

Læs mere

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen

Læs mere

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Hvad data viser om fodring op til fødsel Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet

Læs mere

Forsøg med ENERGY WATER til mink.

Forsøg med ENERGY WATER til mink. NYT FODERADDITIV. Det ny århundreds længe ventede foderadditiv, der er designet med henblik på at udvikle det optimale dyr, er nu til rådighed. ENERGY WATER optimerer immunsystemet over tid, først efter

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen

Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen AARHUS UNIVERSITY Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen Jens Malmkvist Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet - Foulum PROGRAM Hvalpedødelighed årsager og potentiale

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet. 14.03.2116. Dyrlæge Børge Mundbjerg

Fodring under drægtighed og diegivning. Ø vet. 14.03.2116. Dyrlæge Børge Mundbjerg Fodring under drægtighed og diegivning Ø vet. 14.03.2116 Dyrlæge Børge Mundbjerg Fodring - sundhed økonomi Skabe debat om brug af foderdata Kan vi koble oplysninger om fodring til sundhed, reproduktion

Læs mere

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE) Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd & Veterinærmedicin /ANSG Sagsnr.: 2014-15-161-00003 Dato: maj 2014 Faglige, økonomiske og juridiske

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

Pelsdyrbekendtgørelsen: Begreber og Forsøgsresultater i relation til velfærd hos mink

Pelsdyrbekendtgørelsen: Begreber og Forsøgsresultater i relation til velfærd hos mink Pelsdyrbekendtgørelsen: Begreber og Forsøgsresultater i relation til velfærd hos mink Steffen W. Hansen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring

Læs mere

12. Projektbeskrivelse

12. Projektbeskrivelse 12. Projektbeskrivelse 1. Projektets formål At afdække minkens behov for specifikke næringsstoffer (aminosyrer, fedtsyrer, mineraler og vitaminer) samt muligheden for at erstatte protein med kulhydrat

Læs mere

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

Intern rapport. Forskning i relation til praktisk minkproduktion. Temamøde den 30. september 2004 på Forskningscenter Foulum

Intern rapport. Forskning i relation til praktisk minkproduktion. Temamøde den 30. september 2004 på Forskningscenter Foulum Intern rapport Forskning i relation til praktisk minkproduktion Temamøde den 30. september 2004 på Forskningscenter Foulum Birthe M. Damgaard og Steffen W. Hansen (red.) Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd

Læs mere

Temperament hos mink målt i praksis

Temperament hos mink målt i praksis Temperament hos mink målt i praksis Steen H. Møller & Steffen W. Hansen Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Blichers Allé 20, Postboks

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver Kap. 4 Foderkurver 1 FODERKURVER... 2 1.1 VIRKEMÅDE.... 2 1.2 ÅBEN OVERSIGT FODERKURVE.... 3 1.3 ÅBEN FODERKURVE.... 3 1.4 ÅBEN GRAFISK FODERKURVE.... 4 1.5 ÅBEN ANVENDT FODERPLAN... 5 2 OPRET/RET FODERKURVE....

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Tjek på farmen Kampagne 2010. Medlemsmøder, januar 2010

Tjek på farmen Kampagne 2010. Medlemsmøder, januar 2010 Tjek på farmen Kampagne 2010 Medlemsmøder, januar 2010 Dagsorden i dag Aktuel politisk status Præsentation af regeringens og erhvervets egne initiativer Faglig gennemgang af Tjeklisten 2010 - v/ Hans Henrik

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Handlingsplan Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Huldstyring Der skal gennemføres konsekvent huldstyring, og huldet skal ensrettes mere inden søerne sættes i løsdrift. Dårligt

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Justitsministeriet Vedrørende spm. 369-374 fra Fødevareudvalget Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Optimal fodring af soen før og efter faring

Optimal fodring af soen før og efter faring Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse

Læs mere

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

DU BLIVER, HVAD DU SPISER DU BLIVER, HVAD DU SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ LMO 16 marts 2016 Centrovice 17 marts 2016 1 SØER OG MENNESKER LIGHED

Læs mere

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) Bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) I medfør af 4, 12 og 28, stk. 5 og 8, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005, som ændret

Læs mere

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Skuldersår En gave i en grim indpakning? Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012 fra Pelsdyrafgiftsfonden

Ansøgning om tilskud i 2012 fra Pelsdyrafgiftsfonden Ansøgning om tilskud i 2012 fra Pelsdyrafgiftsfonden 1. Projektets titel: Ernæring og næringsstofbehov hos mink. 2. Projektets hovedformål At fastsætte minkens behov for specifikke næringsstoffer og belyse

Læs mere

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING

TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEEN H. MØLLER OG STEFFEN W. HANSEN (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 045 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme

Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme BEK nr 1534 af 12/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-15-31-00187 Senere ændringer

Læs mere

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING

TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING TEMADAG OM AKTUEL MINKFORSKNING STEFFEN W. HANSEN OG BIRTHE M. DAMGAARD (EDITORS) DCA RAPPORT NR. 010 SEPTEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed?

Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed? Er der en sammenhæng mellem selektion for fødselstidspunkt og parringsvillighed? Maria Fredberg 1,2,3, Peer Berg 2 og Bente Krogh Hansen 2 1 Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter 2 Afd. for Genetik

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

EFFEKTEN AF FODRINGSSTRATEGI PÅ STEREOTYPI, ADFÆRD OG HALMFORBRUG HOS MINK (MUSTELA VISION)

EFFEKTEN AF FODRINGSSTRATEGI PÅ STEREOTYPI, ADFÆRD OG HALMFORBRUG HOS MINK (MUSTELA VISION) EFFEKTEN AF FODRINGSSTRATEGI PÅ STEREOTYPI, ADFÆRD OG HALMFORBRUG HOS MINK (MUSTELA VISION) THE EFFECT OF FEEDING STRATEGY ON STEREOTYPIES, BEHAVIOR AND STRAW CONSUMPTION IN MINK (MUSTELA VISION) L O U

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber Vådfoder - Udnyt potentialet Svinerådgiver Inga Riber Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme

Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme BEK nr 45 af 11/01/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 LVK årsmøde Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015 VELKOMST Præsentation af LVK MINK s hjemmeside med sygdoms leksikon og illustrative videoer - ved dyrlæge Peder Elbek, LVK Året 2014 - Hvor

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Indeks for HD BLUP - AM

Indeks for HD BLUP - AM Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) BEK nr 1553 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Bilag 399 Svar på Spørgsmål 53 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 31. januar 2006 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5401-0001 Dok.: CAG40481 Udkast

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et gerbilopdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

FARMMAPPEN FORBEDRING AF SKINDPRODUKTIONEN OG AVLSRESULTATET 20

FARMMAPPEN FORBEDRING AF SKINDPRODUKTIONEN OG AVLSRESULTATET 20 GEFION - 10 OKTOBER 2016 FARMMAPPEN 2016 - FORBEDRING AF SKINDPRODUKTIONEN OG AVLSRESULTATET 20 MICHAEL SØNDERUP KOPENHAGEN RÅDGIVNING KOPENHAGEN FUR 11-10-2016 Formålet med Farmmappen 2016 At den skal

Læs mere

Farmtest af forskellige typer legerør til mink.

Farmtest af forskellige typer legerør til mink. Farmtest af forskellige typer legerør til mink. Formål med undersøgelsen: Klarlægge brugen af rør efter 3 måneders brug + månedlig vurdering Samt klarlægge om der en forbindelse mellem bidemærker på mink

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Intern rapport. Bedre forhold for mink? A A R H U S U N I V E R S I T E T. Nye regler og ny forskning. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Intern rapport. Bedre forhold for mink? A A R H U S U N I V E R S I T E T. Nye regler og ny forskning. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Intern rapport Bedre forhold for mink? Nye regler og ny forskning Bente Krogh Hansen (ed.) A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJF husdyrbrug nr. 5 sep tember 20 07 DJ

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

AKTUEL PELSDYRFORSKNING

AKTUEL PELSDYRFORSKNING AKTUEL PELSDYRFORSKNING - TEMADAG PÅ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET TIRSDAG DEN 15. SEPTEMBER 2009 INTERN RAPPORT HUSDYRBRUG NR.17 SEPTEMBER 2009 DET JORDBRUGSVIDEN - SKABELIGE FAKULTET INSTITUT

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

Udtalelse om pelsdyrproduktion

Udtalelse om pelsdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om pelsdyrproduktion Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Januar 2003 Udtalelse om pelsdyrproduktion 2003 Det Dyreetiske Råd København Grafisk

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere